L 159 - svar på spm. 19 om, hvordan enheder med stående bemyndigelse indgår i forhold til de opgaver og den ansvarsfordeling og ledelsesordning, der beskrives i lovforslaget, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 19.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L159/spm/19/svar/1487580/1891836.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi- stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2018. Søren Pape Poulsen / Casper Grue Jensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 9. maj 2018 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Marc Schack Sagsnr.: 2018-0037-0018 Dok.: 691103 Retsudvalget 2017-18 L 159 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 19 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for- svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For- svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159): ”Vil ministeren beskrive, hvordan enheder med stående bemyn- digelse indgår i forhold til de opgaver og den ansvarsfordeling og ledelsesordning, der beskrives i lovforslaget?” Svar: Det vil med lovforslaget være sådan, at løsningen af politimæssige opgaver som det klare udgangspunkt varetages af politiets personale og med mate- riel, som politiet råder over. Forsvarets bistand til politiet vil desuden – ligesom i dag – ske under politi- ets ledelse og i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver. Det vil være tilfældet uanset om det relevante forsvarspersonale er tildelt politimæssige beføjelser eller ej, og uanset om sådanne beføjelser er tildelt i forbindelse med en konkret opstået opgave, eller udstedt på forhånd i form af en stående bemyndigelse, som træder i kraft i det øjeblik, at politiet anmoder om bistand. Der kan i medfør af lovforslagets § 24 c og § 24 d, stk. 2, udstedes regler, der nærmere regulerer bl.a. politiets ansvar for opgaveløsningen og politiets ledelse af det bistandsydende forsvarspersonale.