L 159 - svar på spm. 14 om, hvorfor det foreslås at afskaffe den eksisterende sondring mellem ”særlig hjælp” og ”almindelig hjælp”, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L159/spm/14/svar/1487568/1891811.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi- stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2018. Søren Pape Poulsen / Casper Grue Jensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 9. maj 2018 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Marc Schack Sagsnr.: 2018-0037-0018 Dok.: 691036 Retsudvalget 2017-18 L 159 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 14 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for- svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For- svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159): ”Kan ministeren oplyse, hvorfor det foreslås at afskaffe den ek- sisterende sondring mellem "særlig hjælp" og "almindelig hjælp" der primært gik på, om der var risiko for konfrontation med civilbefolkningen, og erstatte den med en ny sondring på baggrund af, om forsvarspersonellet skal have politimæssige be- føjelser?” Svar: Med lovforslaget fastsættes et samlet og detaljeret lovgrundlag for Forsva- rets bistand til politiet i Danmark, sådan at der skabes et klarere og mere tidssvarende retligt grundlag for Forsvarets bistand til politiet, og sådan at de nærmere forhold omkring Forsvarets bistand til politiet fastlægges ud- trykkeligt i lovgivningen. Det nye lovgrundlag indebærer bl.a., at Rigspolitiets kundgørelse LB nr. 008 af 9. september 2015 om politiets samarbejde med forsvaret og hjemmevær- net vil blive ophævet. Sondringen mellem ”almindelig hjælp” og ”særlig hjælp” vil ikke blive vi- dereført i det nye lovgrundlag, idet formålet med lovforslaget bl.a. er at for- simple ordningen for Forsvarets bistand til politiet. Ændringen er bl.a. inspireret af den nye norske regulering på området, hvor den hidtidige adskillelse i norsk ret mellem ”håndhævelsesbistand” og ”al- mindelig bistand” blev ophævet med instruks om forsvarets bistand til poli- tiet fra den 16. juni 2017 og erstattet med en ordning, hvor alle typer af bistand omfattes af et fælles regelsæt.