L 159 - svar på spm. 15 om, hvorfor der er behov for at tildele bistående militært personel politimæssige beføjelser, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 15(1).docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L159/spm/15/svar/1487567/1891809.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi- stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2018. Søren Pape Poulsen / Casper Grue Jensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 9. maj 2018 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Marc Schack Sagsnr.: 2018-0037-0018 Dok.: 691047 Retsudvalget 2017-18 L 159 endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for- svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For- svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159): ”Kan ministeren oplyse, hvorfor der er behov for at tildele bi- stående militært personel politimæssige beføjelser, og hvorfor det primært, men ikke udelukkende, vil kunne finde anvendelse i de situationer, der nu betegnes som Særlig Hjælp?” Svar: Som det fremgår af lovforslagets indledning, har lovforslaget bl.a. til formål at indføre en samlet lovregulering af, hvilke typer af opgaver politiet kan anmode om og modtage bistand fra Forsvaret til at løse, og hvilke beføjelser personale fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, kan tildeles i disse sam- menhænge. Det foreslås i den forbindelse, at der indsættes en bestemmelse i politilovens § 24 b, stk. 2, hvorefter nærmere udvalgt personale fra Forsvaret kan be- myndiges til at udøve beføjelser, som tilkommer politiet efter politilovens kapitel 3-5 og retsplejelovens kapitel 69, 72, 73, 74 og 75 b i forbindelse med personalets bistand til politiet. Det fremgår desuden, at en sådan be- myndigelse sker efter rigspolitichefens eller chefen for Politiets Efterret- ningstjenestes nærmere bestemmelse og efter godkendelse fra forsvarsmini- steren eller den, der af ministeren bemyndiges hertil. Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at det udvalgte forsvarsper- sonale kan gøres i stand til at løse de opgaver, som de bistår politiet med, også i tilfælde hvor opgaveløsningen konkret kan give anledning til udø- velse af visse politimæssige beføjelser. Det bemærkes hertil, at det vil være op til rigspolitichefen eller chefen for Politiets Efterretningstjeneste at vur- dere, om der i konkrete tilfælde er behov for, at det bistående personale fra Forsvaret tildeles politimæssige beføjelser. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der i høj grad være overlap mellem bistand, der ydes med politimæssige beføjelser og den type bistand, der i dag omtales som ”særlig hjælp”, og overlap mellem den type bistand, der ydes uden politimæssige beføjelser, og den type bistand, som i dag omtales som ”almindelig hjælp”. 3 Det bemærkes endelig, at det med lovforslaget fortsat vil være sådan, at løs- ningen af politimæssige opgaver som det klare udgangspunkt varetages af politiets personale og med materiel, som politiet råder over. Forsvarets bi- stand til politiet vil desuden – ligesom i dag – ske under politiets ledelse og i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver.