L 213 - svar på spm. 37 om, hvordan ministeren vil sørge for, at det bliver muligt for alle de mennesker, der skal have lavet en lægeerklæring for at få en dispensation, at faktisk få én lægeerklæring, i lyset af at der er udbredt lægemangel, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål 37 (L 213 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebi-
stand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 37:
”Sidste gang der var tolkegebyr (2011) blev det bremset af Regionsformand Bent
Hansen, fordi det var administrativt dyrt og at omkostningerne ikke stod mål med
hensigten og at gebyret skabte ulighed – regionerne har nu gentaget denne kritik. Mi-
nisteren bedes kommentere på den kritik, der er rejst af Danske Regioner, der jo
netop er sat til at styre sundhedsvæsnet.”
Svar:
Det er efter regeringens opfattelse ikke rimeligt, at det offentlige skal afholde store
udgifter til tolkebistand, herunder til udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i flere
år. Derfor er det også efter regeringens opfattelse helt rimeligt, at der stilles krav om
betaling af et gebyr for tolkebistand til personer, der har været bosat i Danmark i mere
end 3 år, og som har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment
privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sy-
gehus.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det Sundheds- og Ældremini-
steriets forventning, at lovforslaget i begrænset omfang vil have administrative konse-
kvenser for det offentlige.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Patrick Kofod Holm
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-05-2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1709062
Dok. nr.: 602362
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213 endeligt svar på spørgsmål 37
Offentligt