L 213 - svar på spm. 38 om, hvordan ministeren vil sørge for, at det bliver muligt for alle de mennesker, der skal have lavet en lægeerklæring for at få en dispensation, at faktisk få én lægeerklæring, i lyset af at der er udbredt lægemangel, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål 38 (L 213 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebi-
stand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 38:
”Sidste gang der var tolkegebyr, blev en del patienter afkrævet gebyr for tolkning, der
ikke var udført, eller hvor lægeaftalen var blevet aflyst uden at tolken blev aflyst.
Hvordan vil ministeren forhindre denne type fejl, der kun medvirker til at øge mistillid
til gebyropkrævningen?”
Svar:
Det er regionerne, der i dag har ansvaret for at sikre, at der ydes tolkebistand til per-
soner, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment pri-
vatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på syge-
hus. Det vil regionerne også have ansvaret for fremover. Regionerne vil med lov-
forslaget derudover bl.a. få ansvaret for at opkræve gebyr for tolkebistand ydet til ud-
lændinge, som har været bosat her i landet i mere end 3 år.
Allerede i 2009 under den daværende VK-regering blev der igangsat et nationalt tele-
tolkningsprojekt med det formål at udbrede anvendelsen af videotolkning på de dan-
ske sygehuse, idet videotolkning giver en række økonomiske og kvalitative fordele i
forbindelse med tolkning, herunder blandt andet kvalificering af sundhedsfaglig tolk-
ning og større tilgængelighed af tolkebistand samt mindre brug af familietolke, her-
under børnetolke.
Derudover blev det i Aftale om regionernes økonomi for 2012 aftalt, at regionerne
skulle udbrede tolkning via videokonference på alle relevante sygehusafdelinger in-
den udgangen af 2012.
På trods af ovennævnte tiltag er det dog langt fra alle regioner, der udnytter det alle-
rede implementerede videoknudepunkt, der muliggør kontakt mellem tolkeudbyder
og tolkemodtager, og regionerne har visse udfordringer med at skaffe kvalificeret tol-
kebistand.
Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for 2018 taget en
række initiativer. Det er således aftalt at oprette en certificeringsordning for frem-
medsprogstolke i sundhedsvæsenet. For at opnå certificering vil tolkene skulle leve
op til en række forskellige krav, herunder f.eks. krav til de sproglige kompetencer, tol-
keetik og krav om grundlæggende forståelse for sundhedsvæsenet. Det er forventnin-
gen, at et lovforslag om oprettelse af en sådan certificeringsordning vil kunne frem-
sættes i folketingssamlingen 2018/19.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-05-2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1709062
Dok. nr.: 602367
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213 endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
Side 2
Derudover er det aftalt at styrke mulighederne for videotolkning i sundhedsvæsnet
via etablering og drift af ét fællesregionalt center for akut videotolkning og ved at af-
sætte midler til øget brugen af videotolkning blandt det sundhedsfaglige personale i
alle regioner.
Det er min klare forventning, at regionerne vil være i stand til at stille tolkebistand til
rådighed for de patienter, der måtte have behov herfor, og at regionerne vil kunne
administrere den gebyrordning, som regeringen har foreslået med lovforslaget.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Patrick Kofod Holm