L 213 - svar på spm. 27 om forudsætningerne for beregningen af lovforslaget, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Egenbetaling for tolkebistand). (Spørgsmål 27)
Aktører:
SUU L 213 - svar på spm. 27.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L213/spm/27/svar/1487544/1891743.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. april 2018 stillet følgende spørgs- mål 27 (L 213 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebi- stand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Stine Brix (EL). Spørgsmål 27: ”Ministeren bedes fremlægge forudsætningerne for beregningen af lovforslaget, herunder hvorfor der forventes indtægter på 2,4 mio.kr. årligt, set i relation til at de samlede udgifter til tolkning i sundhedsvæsenet er omkring 150 mio.kr.” Svar: Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og det kommenterede hørings- notat forventes det, at lovforslaget vil indebære et samlet provenu for det offentlige på ca. 1,2 mio. kr. i 2018 og ca. 2,4 mio. kr. årligt i 2019 og frem. Det forventes derudover, at lovforslaget i begrænset omfang vil have administrative konsekvenser for det offentlige, idet regionsrådene fremover som udgangspunkt vil skulle opkræve gebyr henholdsvis fuld betaling for tolkebistand ydet til patienter, som har været bosat i landet i mere end 3 år. Beregningen af de økonomiske konsekvenser for det offentlige er foretaget på bag- grund af de anslåede økonomiske konsekvenser ved afskaffelsen af gebyrordningen i 2011. Beregningen er således forbundet med en relativt stor usikkerhed. Det er efter regeringens opfattelse ikke rimeligt, at det offentlige skal afholde store udgifter til tolkebistand, herunder til udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i flere år. Derfor er det også efter regeringens opfattelse helt rimeligt, at der stilles krav om betaling af et gebyr for tolkebistand til personer, der har været bosat i Dan- mark i mere end 3 år, og som har behov for tolkebistand i forbindelse med behand- ling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Patrick Kofod Holm Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 09-05-2018 Enhed: JURA Sagsbeh.: DEPPKH Sagsnr.: 1709062 Dok. nr.: 599350 Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 L 213 endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt