L 213 - svar på spm. 7 om, hvad ministeren vurderer risikoen er for, at der vil blive brugt børnetolke eller tolkning af andre pårørende, når der indføres et tolkegebyr, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål 7 (L 213 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for
tolkebistand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 7:
”Ministeren bedes oplyse, hvad ministeren vurderer risikoen er for, at der vil blive
brugt børnetolke eller tolkning af andre pårørende, når der indføres et tolkegebyr.”
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke ved, at børn som udgangspunkt ikke må anvendes som
tolke. De gældende regler om anvendelse af børn under 18 år som tolke i sundheds-
væsenet (§ 3 i bekendtgørelse nr. 504 af 23. april 2015 om tolkebistand efter sund-
hedsloven) vil blive opretholdt i en ny bekendtgørelse om tolkebistand efter sund-
hedsloven.
Det betyder, at det – som i dag – ikke vil være tilladt at anvende børn under 18 år
som tolke, medmindre det er nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde. Derudover
vil børn over 15 år – som det også er gældende i dag – kunne anvendes som tolke,
når det af den behandlingsansvarlige læge vurderes at være et let og uproblematisk
tilfælde.
Den nye bekendtgørelse vil også videreføre bestemmelsen, hvorefter det påhviler
den behandlingsansvarlige læge at sikre sig, at den anvendte tolk har de fornødne
sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog. Det gælder i
sagens natur også i forhold til tolke, som er nært beslægtede med patienten.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Patrick Kofod Holm
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-05-2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1709062
Dok. nr.: 585225
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt