L 213 - svar på spm. 3 om indhentelse af en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende risikoen for patientsikkerheden, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål 3 (L 213 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for
tolkebistand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 3:
”Ministeren bedes indhente en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedrø-
rende risikoen for patientsikkerheden, herunder bedes udtalelsen indeholde en vur-
dering af lægens mulighed for at vurdere tolkens kompetencer samt risikoen for, at
borgere undlader at søge læge, hvis de pålægges et gebyr, som de ikke har råd til at
betale.”
Svar:
Regionsrådets forpligtelse til at yde tolkebistand til personer, der har behov for tolke-
bistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og privat-
praktiserende speciallæge samt behandling på sygehus, fjernes ikke med lovforslaget.
Med lovforslaget vil det fortsat være den læge, der er ansvarlig for behandlingen af
patienten, som skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer,
herunder beherskelse af det danske sprog. Dette skal ses i sammenhæng med sund-
hedslovens regler om, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patien-
tens informerede samtykke. Det vil dermed fortsat ikke være overladt til patienten at
beslutte, om den pågældende – eventuelt mod betaling – ønsker tolkebistand.
Lægen skal – som hidtil – sikre sig, patienten får den nødvendige sundhedsfaglige be-
handling, og at der indhentes samtykke til behandlingen fra patienten. I forhold til
vurderingen af behovet for tolkebistand, vil lægen ikke skulle forholde sig til patien-
tens økonomiske formåen, men blot sikre sig, at lægen og patienten kan kommuni-
kere med hinanden.
Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af SUU alm. del – spm. 461.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Patrick Kofod Holm
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-05-2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1709062
Dok. nr.: 585168
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt


Folketingets Sundheds‐ og Ældreudvalg har den 23. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 461 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs‐
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 461:
”Det fremgår af svar på SUU alm. del spørgsmål 340, at det er ”den enkelte læge, der
er ansvarlig for behandlingen, som skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sprog‐
lige kvalifikationer”. Ministeren bedes redegøre nærmere for en læges forudsætnin‐
ger og muligheder for i en behandlingssituation at vurdere en tolks kvalifikationer på
det fremmedsprog, som tales af patienten, hvis lægen ikke selv har kendskab til dette
fremmedsprog.”
Svar:
Formålet med aftalen om indførelse af gebyr for offentlig betalt tolkebistand for per‐
soner, der har haft bopæl i landet i mere end 3 år, er ikke at fjerne retten til tolkebi‐
stand, men at sætte en grænse for, hvor længe en person med bopæl i Danmark kan
modtage tolkebistand i forbindelse med behandling ved praktiserende læger og speci‐
allæger og på sygehuse for det offentliges regning.
For regeringen er det afgørende, at incitamentet til at lære dansk øges for udlændinge,
der er bosat i Danmark. Formålet hermed er at styrke de herboende udlændinges in‐
tegration i det danske samfund til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed.
Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne for tolkebistand i sundhedsvæsenet, så
vidt Sundheds‐ og Ældreministeriet er orienteret, varierer i de forskellige EU‐lande.
Der forekommer således en vis egenbetaling for tolkebistand i nogle af de lande, som
vi i Danmark normalt sammenligner os med.
Reglerne om, at det er den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal
sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse
af det danske sprog, skal ses i sammenhæng med sundhedslovens regler om, at ingen
behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Der‐
med vil det ikke være overladt til patienten at beslutte, om den pågældende – even‐
tuelt mod betaling – ønsker tolkebistand. En patient vil dermed ikke kunne fravælge
tolkebistand af økonomiske årsager, og eventuel opkrævning af gebyr vil efterføl‐
gende blive foretaget af regionen.
Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgø‐
rende information om helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder
om risiko for komplikationer og bivirkninger. Fyldestgørende information kan kun gi‐
ves, hvis patient og sundhedsperson kan forstå hinanden, og da det er sundhedsper‐
sonens ansvar at indhente det informerede samtykke, er det ligeledes sundhedsper‐
sonens ansvar, at patient og sundhedsperson forstår hinanden tilstrækkeligt. Dermed
Folketingets Sundheds‐ og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK‐1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 20‐02‐2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1801046
Dok. nr.: 531310
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
er det også sundhedspersonens ansvar at sikre, at en eventuel tolk har de nødven‐
dige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.
I forbindelse med vurderingen af tolkens sproglige kvalifikationer vil en læge bl.a.
kunne lægge vægt på, om patienten og tolken viser tegn på, at de forstår hinanden.
Derudover vil lægen ved en kort samtale med tolken på dansk have mulighed for at
vurdere, om tolken behersker det danske sprog.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Patrick Kofod Holm