L 213 - svar på spm. 1 om, hvem der har ansvaret i en situation, hvor en læge fejlvurderer en tolks kompetencer, og mangelfuld eller fejlagtig tolkning herefter giver anledning til forkert, mangelfuld diagnosticering eller behandling og/eller skader, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 213 - svar på spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L213/spm/1/svar/1487518/1891676.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. marts 2018 stillet følgende spørgs-
mål 1 (L 213 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebi-
stand)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes oplyse, hvem der har ansvaret i en situation, hvor en læge fejlvur-
derer en tolks kompetencer, og mangelfuld eller fejlagtig tolkning herefter giver anled-
ning til forkert, mangelfuld diagnosticering eller behandling og/eller skader. Ministeren
bedes i forlængelse heraf oplyse, hvilke sanktioner den ansvarlige kan blive mødt
med.”
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke på ansvaret for den sundhedsfaglige behandling.
Det vil således fortsat være lægen, der efter sundhedslovens § 21, nr. 1, har ansvaret
for at indhente et informeret samtykke til behandlingen, jf. sundhedslovens § 15,
stk. 1.
Kravet skal ses i sammenhæng med, at sundhedspersoner efter autorisationslovens
§ 17 har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder pligt til at forstå og
gøre sig forståelig i sin kommunikation med patienten.
Heri ligger også et ansvar for at sikre, at den tolk – som lægen vurderer er nødvendig
for behandlingen – har de nødvendige sproglige kvalifikationer.
Patienten vil – som i andre tilfælde – kunne klage over fejlbehandling m.v., som skyl-
des fejlagtig kommunikation, til Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom en læges
kommunikation og indhentelse af informeret samtykke er omfattet af styrelsen tilsyn
med sundhedspersoner.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Frederik Rechenback Enelund
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-05-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1803440
Dok. nr.: 595577
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 213 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt