B 67 - svar på spm. 1 om en beregning af, hvad det vil koste, såfremt hhv. 5, 10 og 20 procent flere børn end i dag får udskudt skolestart med 1 år, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Adressat: undervisningsministeren
- Stiller: Carolina Magdalene Maier
Svar på spm 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B67/spm/1/svar/1487511/1891660.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 9. maj 2018 Sagsnr.:18/04874 Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (B 67) Forslag til folketingsbeslutning om at give forældre beslutningskompetence til at udsætte deres børns skolestart har udvalget i brev af 11. april af 2018 efter ønske fra Caroline Magdalene Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 1: ”Vil ministeren oversende en beregning af, hvad det vil koste, såfremt hhv. 5, 10 og 20 procent flere børn end i dag får udskudt skolestart med 1 år?” Svar: Ansvaret for driften af dagtilbud mv. er et kommunalt anliggende. Der- for fastsættes de konkrete udgifter til dagtilbud mv. decentralt af de en- kelte kommuner. Undervisningsministeriet har ikke viden om, hvor mange der får udsat skolestart, da dette ikke indberettes af kommunerne. Ligeledes er der ikke i dag viden om, hvordan kommunernes praksis ift. at skoleudsætte børn varierer, herunder hvor restriktiv den er. En analyse udarbejdet af Undervisningsministeriet for skoleårgangen 2016/2017 viste dog, at ud af en årgang på ca. 65.500 elever, begyndte ca. 6 pct. af eleverne ’sent’ (dvs. de var 7 år eller derover), mens ca. 1 pct. af eleverne begyndte ’tidligt’ (dvs. de var 5 år eller derunder). Det skal dog bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en-til-en sammenhæng mel- lem elever, der begynder sent, og elever der er blevet skoleudsat, da der kan være andre årsager til den sene skolestart, fx vil flygtningebørn kun- ne starte i 0. klasse i en højere alder end 6 år. Herudover er der en række faktorer, der kan påvirke de samlede økono- miske konsekvenser ved skoleudsættelse, der ikke er kvalificeret af Un- dervisningsministeriet på nuværende tidspunkt. Undervisningsudvalget 2017-18 B 67 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Udgifterne til en daginstitutionsplads er i gennemsnit omkring 83.000 kr. (inkl. overhead). En skoleårgang er ca. 65.000 børn. Såfremt 5, 10 og 20 pct. får udsat skolegang vil det svare til henholdsvis ca. 3.250, 6.500 og 13.000 børn. Udgifterne ved, at disse børn gik ét år længere i daginstitu- tion vil skulle afholdes af kommunen. Undervisningsministeriet har ikke mulighed for at opgøre, hvad det vil koste såfremt hhv. 5, 10 og 20 procent flere børn får udsat skolestart med 1 år. Dette skyldes, at merudgifterne ved 1 års senere skolestart ikke kan opgøres validt på nuværende tidspunkt, da det involverer en række forskellige faktorer (bl.a. betydning for omgængere og støttebehov). Det kan ikke afvises, at børn, der får udsat skolestart, så de først begyn- der i skole i det år, hvor de fylder 7 år, i lavere grad vil have behov for at gå børnehaveklassen om og have et mindre behov for støtte, end hvis de var startet i skole i det år, hvor de fyldte 6. Disse to faktorer kan reducere de samlede kommunale udgifter. Undervisningsministeriet kan på baggrund af ovenstående ikke på nuvæ- rende tidspunkt validt opgøre de forventede merudgifter ved, at flere børn får udsat skolestart. Med venlig hilsen Merete Riisager