L199/L200/L201/L202 - svar på spm. 15 om, det er foreneligt med grundloven at trække de unge i ydelsen, hvis de har ulovligt fravær, fra undervisningsministerne
Tilhører sager:
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser. (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.). (Spørgsmål 15)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år). (Spørgsmål 15)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. (Spørgsmål 15)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om forberedende grunduddannelse. (Spørgsmål 15)
Aktører:
Svar på spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L199/spm/15/svar/1487500/1891637.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 8. maj 2018 Sagsnr.:18/05785 Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 199) Forslag til Lov om forbere- dende grunduddannelse, (L 200) Forslag til Lov om institutioner for for- beredende grunduddannelse, (L 201) Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be- skæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) og (L 202) Forslag til Lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ord- blindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskel- lige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lov- givning om forberedende grunduddannelse m.v.) har udvalget i brev af 2. maj 2018 efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 15: ”Er det foreneligt med grundloven at trække de unge i ydelsen, hvis de har ulovligt fravær?” Svar: Regeringen fremsætter ikke lovforslag, som er uforenelige med grundlo- ven. L 200 viderefører en eksisterende ordning, som et bredt politisk flertal har stået bag i årtier, og som på intet tidspunkt tidligere har været draget i tvivl som værende uforenelig med grundloven eller for den sags skyld Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet formodes at have udspring i grundlovens § 75, stk. 2, hvor- efter den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven påbyder. Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1 L 202 endeligt svar på spørgsmål 15 , L 201 endeligt svar på spørgsmål 15 , L 200 endeligt svar på spø Offentligt 2 Bestemmelsen forpligter lovgivningsmagten til at indføre og opretholde en lovgivning, der sikrer offentlig hjælp til personer, som er omfattet bestemmelsen. Bestemmelsen indebærer derimod ikke, at hjælp, der skal ydes disse per- soner, skal bestå i arbejdsfri ydelser. Ordninger, hvorefter man skal arbejde, deltage i beskæftigelsesfremmen- de tilbud eller, som i det foreliggende tilfælde, deltage i undervisning for at modtage den offentlige hjælp, er således ikke grundlovstridige, og en person, der afviser sådanne rimelige krav, risikerer fratræk i, nedsættelse eller ligefrem fortabelse af den offentlige hjælp. Med venlig hilsen Merete Riisager