L 193 - svar på spm. 10 om de forudsatte sparemål i L 53, 2012-13, stadig står ved magt, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
8. maj 2018
J.nr. 18/01792
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
10 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 10:
” Kan ministeren bekræfte, at de forudsatte sparemål i L 53 fra 1. november 2012
(om reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb,
rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) stadig står ved magt?”
Svar:
I aftalen blev det forudsat, at ændringerne ville forbedre de offentlige finanser med
2,1 mia. kr. (17-PL) i 2020, med en forventet langsigtet forbedring af de offentlige
finanser på 3,9 mia. kr. (17-PL).
Forligskredsen besluttede i efteråret 2014 ikke at foretage de årlige økonomiske
opfølgninger på reformen, som var forudsat i aftaleteksten. Det skyldtes, at det ikke
muligt at foretage en præcis opfølgning på reformens økonomiske konsekvenser
idet der, siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, er gennemført
flere reformer på en række tilstødende områder, der påvirker førtidspensions- og
fleksjobområdet, herunder blandt andet sygedagpengereformen fra 2013.
Som alternativ til en egentlig opfølgning på reformens økonomiske konsekvenser
indeholder den samlede evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, der er
offentliggjort den 19. marts 2018, en evaluering af den realiserede aktivitet og øko-
nomi i reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 til udgangen af 2016.
I evalueringen er aktivitets- og udgiftsudviklingen på de reformberørte områder be-
lyst via udvalgte centrale nedslagspunkter. Nedslagspunkterne er udvalgt med hen-
blik på at kunne indfange de centrale bevægelser, der var forudsat i reformen. Ned-
slagspunkterne fokuserer således på, hvorvidt forudsætningerne om tilgange, af-
gange og varigheder på de enkelte ordninger samt overgange mellem ordningerne
indikerer, at forudsætningerne i reformen er realiseret.
Evalueringen viser, at udviklingen på reformområdet på mange centrale indikatorer
følger de overordnede intentioner i reformen.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 193 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
2
Samlet ses således et skifte fra varig passiv forsørgelse på førtidspension til ord-
ninger med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket var hovedintentionen
med reformen.
Som man må forvente ved større reformer, er der også bevægelser i reformen, der
adskiller sig fra forudsætningerne. Dette skal dog ses i lyset af, at reformen endnu
kun har virket i få år, og at reformen først forventes fuldt implementeret i 2032.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen