Henvendelse af 8/5-18 fra FSR-danske revisorer

Tilhører sager:

Aktører:


    Hv L 207

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L207/bilag/4/1891127.pdf

    FSR – danske revisorer
    Kronprinsessegade 8
    DK - 1306 København K
    Telefon +45 3393 9191
    fsr@fsr.dk
    www.fsr.dk
    CVR. 55 09 72 16
    Danske Bank
    Reg. 9541
    Konto nr. 2500102295
    Folketingets Skatteudvalg
    Christiansborg
    1240 København K
    8. maj 2018
    Henvendelse vedr. L207 – Ændring af
    fusionsskatteloven
    Skatteministeren har d. 23. marts 2017 fremsat L207, som FSR-danske revisorer
    kommenterede under høringen.
    FSR har gennemgået det fremsatte lovforslag og høringsskemaet, herunder ift.
    ministeriets kommentarer til FSRs høringssvar. FSR tillader sig hermed at
    bemærke følgende:
    Skatteministeriet anfører i høringsskemaet, at den nye regel i FUL § 5, stk. 4, er
    nødvendig, fordi den nugældende retstilstand ikke blot kan medføre, at
    indtægter optjent i Danmark ikke beskattes her i landet, men også at de
    pågældende indtægter slet ikke beskattes, hverken i Danmark eller i det land,
    hvori det modtagende selskab er hjemmehørende.
    FSR – danske revisorer har forståelse for, at der ikke skal kunne opstå en
    situation, hvor intet land beskatter indkomsten, men FSR skal henstille til, at den
    foreslåede regel begrænses til at ramme sådanne situationer. Dermed ville
    dobbeltbeskatningsrisikoen forsvinde, og skatteyderne vil ikke blive efterladt i en
    dobbeltbeskatningssituation, som ingen eksisterende regler kan løse. Det handler
    jo overordnet om at finde et passende tidspunkt for en skillelinje mellem, hvad
    Danmark kan beskatte, og hvad udlandet kan beskatte. I den sammenhæng
    synes den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato ligeså korrekt som
    vedtagelsesdatoen.
    En begrænsning af reglen til disse situationer vil også medføre, at (dansk)
    skatteret ikke stiller sig i vejen for, at selskaberne kan anvende det
    selskabsretlige/regnskabsmæssige virkningstidspunkt, der er det mest
    hensigtsmæssige i forhold selskabernes forretning og administration mv., fremfor
    at skulle vælge et uhensigtsmæssigt selskabsretligt/regnskabsmæssigt tidspunkt
    svarende til vedtagelsesdagen.
    Skatteministeriet angiver, at selskaberne kan undgå risikoen for
    dobbeltbeskatning ved at tilrettelægge de selskabsretlige omstruktureringer,
    således at de ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft i forhold til
    Skatteudvalget 2017-18
    L 207 Bilag 4
    Offentligt
    Side 2
    vedtagelsestidspunktet. Skatteministeriet bedes uddybe, om dette er muligt, når
    det betænkes, at selskaberne skal have udarbejdet et regnskabsmæssigt
    grundlag af fusionere på, og der skal ske en vis offentliggørelse af fusionen,
    inden den vedtages? Har Skatteministeriet undersøgt, om de danske
    selskabsretlige regler rent faktisk muliggør, om der fremlægges et
    fusionsgrundlag (fusionsdokumenter), hvori det anføres, at fusionen mv. skal
    have regnskabsmæssig/selskabsretlig virkning på vedtagelsestidspunktet, der jo
    er ukendt på fremlæggelsestidspunktet? Og har Skatteministeriet overvejet, om
    også de udenlandske selskabsretlige regler for de dansk-udenlandske fusion
    tillader et sådant virkningstidspunkt i de selskabsretlige fusionsdokumenter?
    Skatteministeriet bedes oplyse, hvor lang tid en proces med ansøgning om
    lempelse efter en gensidig aftaleprocedure gennemsnitligt vil tage? Kan
    selskaberne forvente, at den del af et lempelseskrav, som Danmark efter
    proceduren forpligter sig til at yde, bliver forrentet, og i bekræftende fald
    hvornår fra?
    Kan Skatteministeriet oplyse, hvilke kriterier, der efter Skatteministeriets
    opfattelse vil tale for, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatningen ved en
    gensidig aftaleprocedure?
    Skatteministeriet bedes endvidere oplyse, hvilket grundlag der er i relation til
    Frankrig og Spanien for at søge om lempelse efter den gensidige aftaleprocedure
    – i og med at Danmark har opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med
    disse lande?
    Det nævnes i høringsskemaet, at FSR’s bemærkninger hviler på en forudsætning
    om, at der i alle medlemsstater gælder en regel om, at grænseoverskridende
    fusioner har skattemæssig virkning per den selskabsretlige/regnskabsmæssige
    fusionsdato, og at der ikke består en EU retlig regulering. Det er korrekt, at FSR
    antager, at fusionsdatoen vil være det skattemæssige virkningstidspunkt i mange
    lande – bl.a. var det jo tilfældet med Tyskland i den sag, som Skatteministeriet
    tabte, jf. SKM 2017.683.ØLR, så det er ikke en helt ukorrekt forudsætning.
    Til støtte for, at reglen i SEL § 8 A, stk. 2, om tilbagevirkende kraft ved
    skattepligtige fusioner ikke kan anvendes i forhold til grænseoverskridende
    fusioner, nævnes det i høringsskemaet, at det af forarbejderne til bestemmelsen
    fremgik, at den kun gjaldt selskaber omfattet af selskabsskatteloven. Hvis
    reglens anvendelsesområde skal begrænses således, må det efter FSR’s
    Side 3
    opfattelse fremgå af selve bestemmelsen. FSR skal derfor opfordre til, at der sker
    en lovændring.
    Skatteministeriet anfører i høringsskemaet, at det ikke er korrekt, når FSR i
    relation til undtagelsen i 3. pkt. i den foreslåede regel i § 5, stk. 4, gør
    gældende, at det er tilstrækkeligt, at det udenlandske selskab indgår i en
    international sambeskatning.
    For at underbygge dette synspunkt henviser Skatteministeriet til, at hvis det
    danske selskab ikke har indgået i den samme internationale sambeskatning som
    det modtagende udenlandske selskab, så ”vil det stride mod reglen i
    selskabsskattelovens § 31, stk. 5, om delårsopgørelser at lade det indskydende
    danske selskab omfatte af sambeskatning med det udenlandske modtagende
    selskab ”med tilbagevirkende kraft”. Det er ikke hensigten med
    undtagelsesbestemmelsen at indføre en undtagelse fra selskabsskattelovens §
    31, stk. 5.”
    Det er FSR ikke enig i. Undtagelsesbestemmelsen i 3. pkt. i den foreslåede regel
    er en undtagelse til samme bestemmelses 1. pkt., der rykker det skattemæssige
    virkningstidspunkt fra den regnskabsmæssige/selskabsretlige fusionsdato til
    vedtagelsesdatoen. Det, som 3. pkt. skal undtage, er således tilfælde, der er
    omfattet af den foreslåede regels 1. pkt.
    For at 1. pkt. er aktuel, skal der således være tale om en fusion, hvor de normale
    regler i fusionsskatteloven og selskabsskatteloven ellers fører til, at det
    skattemæssige virkningstidspunkt for fusionen er den
    selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato og ikke vedtagelsesdatoen. Det er
    med andre ord kun fusioner, der efter SEL § 31, stk. 5, ikke udløser
    delårsopgørelse, og som derfor som udgangspunkt kan foretages med
    tilbagevirkende kraft til den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato, der
    kan blive omfattet af 1. pkt. i den nye regel i FUL § 5, stk. 4. Det er kun tilfældet
    for koncerninterne omstruktureringer mellem selskaber i den koncern, hvori det
    udenlandske modtagende selskab indgår. Det er således kun disse fusioner, hvor
    SEL § 31, stk. 5, ikke stiller krav om delårsopgørelse, der omfattes af 1. pkt. i
    den foreslåede nye regel i FUL § 5, stk. 4.
    Hvis det indskydende danske selskab indgår i en sambeskatning med selskaber
    fra en anden koncern end det modtagende selskabs koncern – sådan som det
    forudsættes i Skatteministeriets eksempel – vil det danske selskab skulle træde
    Side 4
    ud af sin sambeskatning ved fusionen. Denne udtræden af sambeskatning vil
    efter SEL § 31, stk. 5, udløse krav om delårsopgørelse, hvilket efter FUL § 5, stk.
    3, medfører, at omstruktureringen først får skattemæssig virkning på
    vedtagelsestidspunktet. Det indskydende selskab i Skatteministeriets eksempel
    skal således allerede efter hovedreglen acceptere, at fusionen først får
    skattemæssig virkning på vedtagelsestidspunktet, og derfor er der ingen grund
    til, at situationen skulle omfattes af 1. pkt. i den nye regel i FUL § 5, stk. 4, og
    dermed er der heller ingen grund til, at fusionen skulle omfattes af
    undtagelsesreglen i 3. pkt. i den foreslåede regel i FUL § 5, stk. 4.
    Det samme gælder, hvis det indskydende danske selskab er et singulært
    beskattet selskab, der fusioneres ind i det udenlandske modtagende
    koncernselskab. Også her skal der udarbejdes delperiodeopgørelse for det
    indskydende selskab efter SEL § 31, stk. 5.
    Dette kan også udtrykkes på den måde, at det ingen effekt har at undtage en
    sådan fusion fra reglen i 1. pkt. i FUL § 5, stk. 4, fordi fusionen derfor ”falder
    tilbage på”, hvad der følger af FUL § 5, stk. 3, nemlig at fusionen alligevel har
    virkning per vedtagelsesdagen.
    Det må derfor være tilstrækkeligt, at reglen i 3. pkt. i FUL § 5, stk. 4, alene
    betinger undtagelsen af, at det modtagende selskab indgår i en international
    sambeskatning, jf. SEL § 31 A, fordi det da sikres, at det danske selskab
    beskattes fuldt ud – dels mens det danske skattepligt består, og dels efter dets
    skattepligt er ophørt, idet Danmark fortsat har ret til at beskatte det modtagende
    udenlandske selskab. Danmark går således ikke glip af beskatningen af nogen
    som helst indtægt.
    FSR står gerne til rådighed, såfremt der skulle være spørgsmål til ovenstående.
    Med venlig hilsen
    Bjarne Gimsing Mette Bøgh Larsen
    Formand for Skatteudvalget Skattechef