L 165 - svar på spm. 17, om Energinet først bør benytte egne enheder, som elforbrugerne allerede har finansieret etableringen og driften af, til sikring af, at de nødvendige egenskaber er tilgængelige i elnettet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Christian Poll
- Stiller: Ida Auken
- Stiller: Pia Olsen Dyhr
EFK L 165 - Svar på spm. 17.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L165/spm/17/svar/1487163/1891070.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 8. maj 2018 J nr. 2017-2623 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. maj 2018 stillet mig følgende spørgsmål 17 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF), Ida Auken (RV) og Christian Poll (ALT). Spørgsmål 17 Er ministeren enig i, at Energinet først bør benytte egne enheder, som elforbruger- ne allerede har finansieret etableringen og driften af, til sikring af, at de nødvendige egenskaber er tilgængelige i elnettet? Svar Energinet ejer i dag egne komponenter der kan levere en del af de systembærende egenskaber uden om et markedsbaseret indkøb. Energinets egne anlæg finansie- res af elforbrugerne via net- og systemtariffen. Driftsomkostninger på anlæggene afhænger af, hvor meget anlægget er i drift og er derfor ikke allerede finansieret af elforbrugerne. Lovforslaget har til hensigt at fremme en markedsbaseret anskaffelse af de nød- vendige ydelser til opretholdelse af elforsyningssikkerheden på transparent og om- kostningseffektiv vis. I et konkurrenceudsat marked vil enheden med de laveste marginalomkostninger levere den efterspurgte ydelse mest omkostningseffektivt. Energinet bør derfor alene anvende egne anlæg til levering af ydelsen, hvis de kan levere ydelsen til en lavere omkostning, end markedet. Dette vil skabe transparen- te, retvisende prissignaler til sikring af investeringer og innovation i teknologier, der fremtidigt kan opretholde elforsyningssikkerheden. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 L 165 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt