Høringsnotat

Udlændinge og Integrationsudvalget
NOTAT
OM HØRINGSSVAR PÅ L 189 (JUSTERING AF KRAVET I
BELØBSORDNINGEN)
1/8
Høringsnotat vedrørende L 189 forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (justering af kravet i beløbsordningen)
Introduktion
Lovforslaget medfører, at beløbsordningen ændres, således at
der tilføres et krav om, at lønnen som minimum skal svare til den
gennemsnitlige aflønning inden for den pågældende faggruppe.
Kravet skal gælde ved ansættelse inden for ledelse og
videntunge professioner. Derudover foreslås et nyt krav, som
medfører at virksomheder skal dokumentere, at det ikke har
været muligt at finde kvalificeret arbejdskraft til en stilling blandt
personer, som allerede har lov til at opholde sig i Danmark.
Lovudkastet blev sendt i høring den 4. april 2018 med frist for at
afgive høringssvar den 2. maj 2018.
Følgende 12 høringsparter har meddelt, at de ikke har
bemærkninger til lovudkastet: Politiforbundet, Østre Landsret,
Datatilsynet, Ældre Sagen, Færøernes Landsstyre, Den Katolske
Kirke i Danmark, IT University of Copenhagen (ITU),
Kommunernes Landsforening (KL), Institut for
Menneskerettigheder, Flygtningenævnet, Sø- og Handelsretten
og Vestre Landsret.
Følgende 20 høringsparter har fremsat bemærkninger til
lovudkastet: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,
Styrelsen for International Rekruttering (SI-RI),
Udlændingenævnet, Arbejdsgiverforeningen KA, Landbrug og
Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation, Danske Regioner,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU), Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Danske Universiteter, Københavns
Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Syddansk Universitet
(SDU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Copenhagen
Business School (CBS), Danes Worldwide, Finanssektorens
7. maj 2018
Ref.: 18-000367
Morten Villumsen
Konsulent
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 189 Bilag 3
Offentligt
2/8
Arbejdsgiverforening (FA), Roskilde Universitet, FTF og HK
Privat.
Sammenfattende kan HK Privat og FTF støtte lovforslaget.
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, KA, FA,
Ledernes Hovedorganisation, Danes Worldwide, DA, FAU og
Landbrug og Fødevarer kan ikke støtte lovforslaget.
Udlændingenævnet påpeger upræcise vendinger i lovforslaget
og SIRI fremhæver lovtekniske udfordringer i forslaget, samt
konsekvenser af forslaget. Danske Regioner og de danske
universiteter udtrykker bekymring for forslaget.
I det følgende gennemgås væsentlige punkter og forslag i
høringssvarene. For mere detaljerede oplysninger henvises til de
fremsendte høringssvar.
Høringssvarene har især berørt:
- Mangel på kvalificeret arbejdskraft
- Øget administrativ byrde
- Konsekvenser for virksomheder
- Beregning af minimumsløn
- Vurdering af kvalificerede ansøgninger og
myndighedernes kompetence
- Behov for præciseringer
Mangel på kvalificeret arbejdskraft
HK Privat fremhæver, at lovforslaget vil imødegå det faktum, at
mindstelønnen under beløbsordningen længe har været ud af trit
med det faktiske lønninger.
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og FA påpeger at
ledigheden er historisk lav, og der er mangel på kvalificeret
arbejdskraft, hvorfor lovforslaget derfor kan være med til at skabe
yderligere flaskehalse på arbejdsmarkedet. DA og Landbrug og
Fødevarer vurderer, at forslaget vil medføre at manglen på
kvalificeret arbejdskraft vil stige, og virksomheders
konkurrencemuligheder og produktivitet vil forringes som følge af
dette. Danes Worldwide og Ledernes Hovedorganisation
vurderer også, at dokumentationskravene vil forringe danske
vækst- og eksportmuligheder. FAU udtrykker bekymring for, at
dokumentationskravene vil medføre at flere virksomheder
fravælger at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Danske
Universiteter og Danske Regioner er ligeledes bekymret for, at
lovforslaget vil have en negativ indvirkning på deres mulighed for
at rekruttere og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
3/8
Forslagsstillernes kommentarer
Forslagsstillerne noterer sig de velkendte positioner fra
arbejdsgiverne. Det er naturligvis Folketinget, der skal regulere
indvandringen til Danmark – ikke de enkelte virksomheder.
Folketinget har også et ansvar over for danske lønmodtagere.
Det er bl.a. på baggrund af ansvaret herfor, at forslagsstillerne
har stillet L 189.
Forslagsstillerne gør i øvrigt opmærksom på at der også efter en
eventuel vedtagelse af lovforslaget vil være en række ordninger,
som kan bruges til at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Hertil kommer, at virksomhederne jf. gældende EU-regler kan
hente arbejdskraft fra andre EU-lande udenom eksempelvis
beløbsordningen. De danske virksomheder og
uddannelsesinstitutioner har således i dag særdeles gode
muligheder for at rekruttere medarbejdere fra udlandet. Det vil
også med enkelte afbalancerede og mindre justeringer være
tilfældet, såfremt lovforslaget bliver vedtaget. Forslagsstillerne
har således ikke et ønske om at gøre det unødigt vanskeligt for
virksomhederne. Forslagsstillerne ønsker blot at sikre, at der
tages hensyn til lønmodtagere på det danske arbejdsmarked,
samt at udlændingereglerne er afbalancerede og løbende bliver
tilpasset de udfordringer, Danmark står overfor
Øget administrativ byrde
FTF anbefaler, at lovændringerne iværksættes så ubureaukratisk
som muligt. HK Privat bifalder, at lønnen fastlægges sagligt og
objektivt med autoriseret statistik.
Udlændingenævnet fremhæver, at ændringerne indeholdt i
lovforslaget vil være meget administrative omfattende, idet SIRI
hvert år ville skulle beregne det gennemsnitlige lønniveau for
hver enkelt arbejdsfunktion der foreslås omfattet. Gartneri-,
Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Danes Worldwide, KA,
Danske Universiteter, Lederens Hovedorganisation, RUC, FAU,
DA, Landbrug og Fødevarer, Danske Regioner og FA påpeger,
at lovforslaget vil gøre mulighederne for at ansætte
medarbejdere efter ordningen mere bureaukratiske, samt
forsinke og besværliggøre rekrutteringsprocessen gennem
unødige dokumentationskrav, som er vanskelig for
virksomhederne at leve op til. KA fremhæver, at dette især kan
udgøre et problem for iværksættere og små virksomheder, der
har begrænsende administrative ressourcer til rådighed. SIRI
fremhæver, at forslaget vil medføre en tungere sagsbehandling
og en mere besværlig ansøgningsprocedure, hvilket medfører
4/8
højere gebyrer for beløbsordningen, da sagsbehandlingen er
gebyrfinansieret.
Forslagsstillernes kommentarer
Kravet om at dokumentere, at man har søgt iblandt personer
med lovligt ophold forekommer forslagsstillerne at være et
rimeligt krav. Det bør være relativt nemt for virksomhederne at
leve op til det nye dokumentationskrav, i og med at de danske
erhvervsorganisationer bredt fremhæver, at der mangler
arbejdskraft. Det må alt andet lige være nemt at dokumentere
denne opfattelse, som man bredt og gentagne gange har udtalt
sig om i medierne.
Såfremt der er behov for præciseringer af dokumentationskravet,
vil forslagsstillerne se nærmere på dette i udvalgsbehandlingen.
Konsekvenser for virksomheder
Udlændingenævnet vurderer, at det vil blive vanskeligere for
virksomheder at gennemskue, hvilke betingelser der skal være
opfyldt før en ansøgning kan imødekommes. KA og FA finder, at
det er et indgreb i arbejdsgiverens ledelsesret, at en udlændinge
ikke kan ansættes, hvis dokumentationskravet ikke opfyldes, idet
lovgiveren blander sig i hvem arbejdsgiveren skal ansætte. Det
fremhæves, at det kun er arbejdsgiveren, der skal vurdere hvem
der skal ansættes og hvem der er kvalificeret til en stilling. SIRI
fremhæver ydermere, at forslaget vil hæmme internationale
koncerner muligheder for at indhente udenlandsk arbejdskraft
internt i koncernerne. Danske Regioner påpeger, at det kan blive
svært at tiltrække iværksættervirksomheder til Danmark, da
nøglemedarbejdere her oftest ikke aflønnes på beløbsordningens
lønniveau.
Forslagsstillernes kommentarer
Naturligvis bestemmer virksomheder selv, hvem de vil ansætte,
så længe dette sker indenfor de af Folketinget fastsatte regler.
Det er således Folketinget, der fastsætter rammerne, inden for
hvilke virksomhederne skal operere. Det gør Folketinget allerede
på en række andre områder. Forslagsstillerne understreger
endnu engang, at det naturligvis er Folketinget og ikke de enkelte
virksomheder, som regulere indvandringen til Danmark.
Beregning af minimumsløn
HK Privat glædes ved, at forslaget vil sikre specialiseret og
højere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft en aflønning som
danske medarbejdere med tilsvarende arbejdsfunktion. Det sikre
ligebehandling af de udenlandske medarbejdere og forhindrer
5/8
dumping af lønningerne for denne type arbejdskraft. Beregningen
baseret på autoriseret lønstatistik.
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere fremhæver, at
lønninger for ledelsesarbejde varierer ganske betragteligt, samt
at der inden for visse områder er meget beskedne statiske
grundlag, hvorfor der kan forekomme usikkerhed omkring
fastsættelsen af lønniveauet, der skal udgøre referencen for
gennemsnitslønnen. SIRI vurderer at mindstebeløbet ligeledes
skal udregnes ud fra medarbejderes anciennitet og ikke kun ud
fra DISCO-08, da dette kan skabe et forvredet billede af, hvad
den sædvanlige løn i en given ansættelse. SIRI og Lederens
Hovedorganisation påpeger, at kravet om at udregne
beløbsgrænsen efter gennemsnitslønnen er unødvendig, da der
allerede i dag er krav om, at udlændinge der rekrutteres via
ordningen skal have sædvanlige danske lønvilkår
Universiteterne gør særligt opmærksom på, at minimumslønnen
er vanskelig at imødekomme på det offentlige område, da de
offentlige overenskomster typisk ligger under de generelle
gennemsnit. Det kan indirekte føre til højere lønninger.
Universiteterne forslår derfor at fritage offentlige arbejdsgivere fra
minimumslønningen.
Forslagsstillernes kommentarer
Forslagsstillerne vil i udvalgsbehandlingen undersøge, i hvor høj
grad anciennitetsbetragtningen er relevant i forhold til rekruttering
af højt specialiseret arbejdskraft. Umiddelbart er det ikke
relevant, og forslagsstillerne finder det overraskende, hvis den
højt specialiserede arbejdskraft i dag består af personer uden
arbejdserfaring.
Forslagsstillerne vil i udvalgsbehandlingen undersøge omfanget
af problemet for de offentlige arbejdsgivere. Umiddelbart
vurderer forslagsstillerne, at der bør gælde ens krav for offentlige
og private arbejdsgivere.
Vurdering af kvalificerede ansøgninger og myndighedernes
kompetence
HK Privat støtter, at arbejdsgivere bliver tilskyndet til at opslå ledige stillinger,
så det kan prøves, om der findes kvalificerede ansøgere i landet.
Udlændingenævnet finder det problematisk, hvis udlændingemyndighederne
skal vurdere, hvorvidt der har været andre kvalificerede kandidater til at
varetage en bestemt stilling. Udlændingenævnet finder, at myndighederne
ikke har forudsætningerne for at foretage en ansættelsesfaglig vurdering af,
om en ansøger kan anses for kvalificeret. SIRI mener ikke, at man i dag har
mulighed for at kontrollere om, der har været kvalificeret stillinger, da der først
skal opbygges kompetencer internt i organisationen til at vurdere om der har
6/8
været andet kvalificeret arbejdskraft, og da denne kontrol ikke er forenelig
med persondataloven. SIRI foreslår, at virksomhederne i stedet indsender
dokumentation for at stillingen har været opslået.
Universiteterne (KU, RUC og DTU) er bekymrede for, hvem der
skal vurdere hvad kvalificeret arbejdskraft er på deres
fagområde.
Forslagsstillernes bemærkninger
Det er langt fra første gang, at der er behov for at styrke
kompetencerne hos relevante myndigheder som følge af
lovændringer. Det kan naturligvis give opstartsproblemer i en kort
periode, men forslagsstillerne finder ikke problemerne
uoverskuelige. Det er en opgave, som myndighederne sagtens
kan vurdere.
Behov for præciseringer
SIRI gør i sit høringssvar opmærksom på, at en ændring af
beløbsordningen vil have en tilsvarende virkning på fast-track
ordningen for forslagets § 1, nr. 1 omhandlende minimumskravet,
men påpeger, at der er behov for lovteknisk præcisering ift. om
det også gælder for forslagets § 1, nr. 2 om
dokumentationskravet. Samtidig efterspørger SIRI en lovteknisk
præcisering af, hvorledes det rent administrativ kan vurderes om,
der har været kvalificeret kandidater til en stilling. FA mener der
er behov for lovtekniske præciseringer, således at lovforslaget
ikke risikerer at komme i karambolage med
diskriminationslovgivningen. Udlændingenævnet finder
ydermere, at det er nødvendigt at præcisere vendingen ” har lov
til at opholde sig i Danmark”, indeholdt i forslagets § 1, nr. 2 vedr.
dokumentationskravet.
Forslagsstillernes kommentarer
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en virksomhed, som
ønsker at ansætte en udlænding ved hjælp af beløbsordningen
bør kunne dokumentere, at der forudgående har været søgt
forgæves efter arbejdskraft blandt personer, som allerede har lov
til at opholde sig i Danmark. Det kan eksempelvis ske gennem
stillingsopslag på relevante hjemmesider. Desuden bør
virksomheden redegøre for, hvilken faglig profil der kræves til at
udfylde den pågældende stilling, og på tro og love oplyse, hvor
mange ansøgere der har været til stillingen, og i anonymiseret
form oplyse, hvilke faglige kompetencer de pågældende
ansøgere manglede. Forslagsstillerne noterer sig, at SIRI gerne
bidrager med forslag til den præcise ordlyd af, hvorledes det rent
administrativt skal vurderes, om der har været kvalificerede
7/8
kandidater til en stilling. Forslagsstillerne vil under
udvalgsbehandlingen tage stilling til eventuelle fremkomne
konkrete forslag.
Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at lovforslaget ikke er i
strid med diskriminationslovgivningen, og forslagsstillerne savner
konkrete eksempler, som ville kunne udgøre diskrimination.
Forslagsstillerne finder ikke, at det vil udgøre diskrimination, hvis
en virksomhed undlader at ansætte en udlænding med den
begrundelse, at der er kvalificerede kandidater, som har lov til at
opholde sig i Danmark, og at den pågældende udlænding ikke
kan komme i betragtning, da vedkommende ikke vil kunne få et
lovligt ophold i Danmark.
Ved personer, som har lov til at opholde sig i Danmark, forstår
forslagsstillerne danske statsborgere, udlændinge som lovligt
kan indrejse, tage ophold og arbejde i Danmark uden opholds-
eller arbejdstilladelse, f.eks. nordiske statsborgere og EU
borgere, samt udlændinge, som allerede har en opholdstilladelse
og arbejdstilladelse i Danmark.
Oversigt over høringssvar
1. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere
2. Politiforbundet
3. Østre Landsret
4. Datatilsynet
5. Styrelsen for International Rekruttering (SIRI)
6. Udlændingenævnet
7. Arbejdsgiverforeningen KA
8. Ældre Sagen
9. Færøernes Landsstyre
10. Landbrug og Fødevarer
11. Den Katolske Kirke i Danmark
12. Ledernes Hovedorganisation
13. Danske Regioner
14. Foreningen af Udlændingeretsadvokater – FAU
15. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
16. Danske Universiteter
17. Københavns Universitet (KU)
18. Aarhus Universitet (AU)
19. Syddansk Universitet (SDU)
20. Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
21. Copenhagen Business School (CBS)
22. IT University of Copenhagen (ITU)
23. Danes Worldwide
24. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
25. Kommunernes Landsforening (KL)
26. Institut for Menneskerettigheder
27. Flygtningenævnet
28. Sø- og Handelsretten
29. Vestre Landsret
8/8
30. Roskilde Universitet (RUC)
31. FTF
32. HK Privat