L 199/L200/L201/L202 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 16/4-18 fra Uddannelsesforbundet, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
8. maj 2018
Sagsnr.:18/05262
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 202) - Forslag til Lov om ændring
af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
domsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse
af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdoms-
uddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdoms-
uddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende
grunduddannelse m.v.) har udvalget i brev af 19. april 2018 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. april 2018 fra Uddan-
nelsesforbundet jf. L 199/200/201/202 - bilag 5.”
Svar:
Henvendelsen giver ikke anledning til bemærkninger i relation til L 202.
Der kan henvises til svar på spørgsmål 3 til L 199 Forslag til Lov om
forberedende grunduddannelse og L 200 Forslag til Lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 endeligt svar på spørgsmål 3 , L 201 endeligt svar på spørgsmål 3 , L 200 endeligt svar på spørg
Offentligt


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
8. maj 2018
Sagsnr.:18/05262
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 199) - Forslag til Lov om forbere-
dende grunduddannelse har udvalget i brev af 19. april 2018 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. april 2018 fra Uddan-
nelsesforbundet jf. L 199/200/201/202 - bilag 5.”
Svar:
Uddannelsesforbundet udtrykker indledningsvis ønske om, at der fra
første skoledag er en opkvalificeret og sammentømret lærergruppe på de
nye institutioner.
Det bemærkes hertil, at medarbejderne ansættes på de nye institutioner
pr. 1. august 2019. Indtil da vil de være ansat på de tidligere institutioner,
hvor de har opgaver knyttet til disse institutioner. Det er vanskeligt at se
mulighed for, at lærerne eller andre medarbejdere kan begynde tidligere.
Som led i implementeringsplanen vil der blive iværksat en række initiati-
ver for at understøtte opstarten af uddannelserne. Det omfatter bl.a. en
række fyraftensmøder i foråret 2019 for alle medarbejdere på de nye in-
stitutioner. Der vil endvidere blive udarbejdet undervisningsvejledninger
til læreplaner og fagbilag. Desuden vil det omfatte initiativer så som etab-
lering af et læringskonsulentteam og oprettelse af regionale netværk for
udvalgte ledere og medarbejdere.
Derudover vil de nye institutioner blive opfordret til lokalt at sikre den
nødvendige forberedelse og sammenkitning af medarbejderne. Det kan
for eksempel ske ved frikøb af medarbejdere i foråret 2019 og ved at give
eleverne ferie i nogle dage efter den 1. august 2019.
Neden for gennemgås Uddannelsesforbundets øvrige bemærkninger
punkt for punkt.
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 endeligt svar på spørgsmål 3 , L 201 endeligt svar på spørgsmål 3 , L 200 endeligt svar på spørg
Offentligt
2
Ad L 199 om forberedende grunduddannelse
Basisniveau
Uddannelsesforbundet foreslår, at basisforløbet klargøres tydeligere, og
udvikles på en måde således, at forløbet med udgangspunkt i basisni-
veauet matcher lærernes ressourcer og kompetencer.
Det bemærkes hertil, at ingen har interesse i, at dele af forberedende
grunduddannelse skal blive en rodekasse, som Uddannelsesforbundet
udtrykker det. Det er elevens uddannelsesplan, som definerer målet for
forløbet. Og i forhold til målet om at sikre elevens faglige progression er
der ikke og skal der ikke være forskel på, om eleven er på basisniveau
eller på et af de øvrige undervisningsniveauer.
Der har dog muligvis ikke hidtil været skelnet tilstrækkeligt tydeligt mel-
lem organisering og indhold, når det gælder basisniveauet. Den såkaldte
skabelonarbejdsgruppe – bestående af repræsentanter for aftagerinstitu-
tionerne, fagpersoner og undervisere med indgående kendskab til de
forberedende uddannelser samt personer med specialkompetencer – har
på den baggrund foreslået, at basisniveau skal udgøre betegnelsen for en
rent organisatorisk placering, mens selve undervisningsindholdet frem-
over vil blive omtalt som ”introducerende niveau” eller ”intro-niveau”.
Hermed tydeliggøres, at basisniveauet (organisatorisk) omfatter under-
visning på alle niveauer (fx introduktion, G, E eller D).
Ordblindeundervisning
Uddannelsesforbundet foreslår, at ret til støtte til personer med ord-
blindhed klargøres og sikres.
Det bemærkes hertil, at både elever med ordblindhed og øvrige elever på
forberedende grunduddannelse vil møde et inkluderende læringsmiljø,
adgang til supplerende undervisning eller anden faglig støtte og tilbud
om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder
ordblindeundervisning i det påkrævede omfang.
Der ønskes efter den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job
således bevidst en helhedsorienteret indsats i forhold til ordblinde elever.
Dette sikres først og fremmest gennem et generelt ordblindevenligt læ-
ringsmiljø, som skal være baseret på en forståelse blandt alle lærere og
elever for de særlige behov, som elever med ordblindhed har. For elever,
der ikke kan tilgodeses med dette alene, skabes der med lovforslaget ad-
gang til supplerende undervisning eller anden faglig støtte og tilbud om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder fx
læse- og skriveteknologiske hjælpemidler, som kan danne basis for, at
elever med ordblindhed udvikler kompenserende strategier for deres
handicap, hvilket de også vil kunne tage med sig i andre sammenhænge,
fx i hverdags- og siden hen arbejdslivet.
3
En del af kompetenceudviklingen vil bestå i at understøtte samarbejdet
mellem ordblindelærere, almenlærere og værkstedslærere. Kompetence-
udviklingen skal understøtte, at alle lærere arbejder med sproglig op-
mærksomhed og kan vejlede elever fx med ordblindhed i relevant an-
vendelse af kompenserende midler.
Finansiering af ferieaktiviteter og kost
Uddannelsesforbundet foreslår, at loven etablerer ekstern finansiering til
ferieaktiviteterne og kost, eller alternativt omskriver § 43 således, at det
fremgår, at det er FGU-institutionens vurdering, om der skal udbydes
aktivitetstilbud for de pågældende elever (dvs. erstatte pligten med en
mulighed).
Det bemærkes hertil, at forberedende grunduddannelse som udgangs-
punkt finansieres af udgifterne til de eksisterende tilbud, hvis elevgrund-
lag helt eller delvist overgår til forberedende grunduddannelse. Det be-
mærkes, at der efter normal praksis på uddannelsesområdet ikke afsættes
yderligere særskilte midler til delelementer ved FGU, fx krav om ferieak-
tiviteter og kost.
Det bemærkes endvidere, at det samlede tilskudsniveau pr. årselev på
forberedende grunduddannelse forventes at være marginalt højere end
det gennemsnitlige tilskudsniveau pr. årselev i de nuværende forbereden-
de tilbud.
Vejledning på institutionen
Uddannelsesforbundet foreslår, at L 199 anerkender og præciserer FGU-
skolernes ansvar i forhold til at give den unge vejledning som en del af
forløbsplanen. Konkret foreslås der en tilføjelse i § 26 (som omhandler
forløbsplan), således at det fremgår at forløbsplanen skal fastlægge behov
og forløb for vejledning på skolen. Endvidere foreslås det, at § 38 speci-
ficerer hvilke vejlederkompetencer, der kræves for at overholde og kunne
leve op til §§ 37-38 (som omhandler undervisningskompetencer), sva-
rende til de krav, der stilles til vejledere på avu-området.
Det bemærkes hertil, at det i lyset af den eksterne høring blev præciseret i
bemærkningerne til lovforslaget, at vejledningsopgaven på forberedende
grunduddannelse er meget bred og bl.a. kan bestå i faglig vejledning,
opfølgning på progression og forløbsplan, livsvejledning og uddannel-
sesvejledning. Opgaven kan varetages af mange forskellige faggrupper.
For at præcisere institutionernes ansvar for vejledning som en del af op-
følgningen på forløbsplanen, vil der blive fremsat et ændringsforslag til §
35, stk. 3, med ændring af ”månedlige evalueringssamtaler med eleven”
til ”månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleven”.
4
Ad L 200 om institutioner for forberedende grunduddannelse
Interimsbestyrelser
Uddannelsesforbundet foreslår, at der laves en konstruktion således, at
institutionslederen er kendt, før medarbejdere skal tage stilling, og som
muliggør, at den blivende bestyrelse fastlægger centrale strategiske be-
slutninger af længerevarende betydning, herunder udbud af faglige tema-
er.
Der vil blive fremsat et ændringsforslag, hvorefter de første bestyrelser
for de nye institutioner vil blive sammensat efter reglerne om de ordinæ-
re bestyrelser og også vil kunne gå i gang med de ordinære bestyrelses-
opgaver. Det indebærer blandt andet, at institutionens leder kan ansættes
langt tidligere, end det var tilfældet efter det fremsatte lovforslag.
Overgang for KUU medarbejdere
Uddannelsesforbundet foreslår, at lovforslaget i § 62 fastsætter, at de
pågældende medarbejdere på de institutioner, der udbyder KUU, har ret
til at blive virksomhedsoverdraget til FGU på et senere tidspunkt end
den 1. august 2019.
Det vurderes i denne henseende hensigtsmæssigt, at overdragelsen af
ansatte sker samlet af hensyn til at sikre de nye institutioners overblik
over lærerkapaciteten og af hensyn til den enkelte medarbejder.
Opmærksomheden henledes dog på lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4, som
giver de nye institutioner for forberedende grunduddannelse mulighed
for at varetage undervisning for andre institutioner med henblik på at
sikre, at uddannelsestilbud kan opretholdes i et område. Denne bestem-
melse vil efter omstændighederne kunne anvendes lokalt til at sikre en
smidig overgang fra de eksisterende institutioner m.v. til de nye instituti-
oner for forberedende grunduddannelse.
Nedlæggelse af elevråd
Uddannelsesforbundet foreslår, at lederens mulighed for at suspendere
elevrådet, hvis ikke det overholder demokratiske principper, slettes.
Det bemærkes hertil, at der efter den politiske aftale om bedre veje til
uddannelse og job skal være mulighed for at suspendere et elevråd, som
ikke overholder væsentlige demokratiske principper.
I lyset af en række bemærkninger under den eksterne høring, herunder
fra Uddannelsesforbundet, blev det i bemærkningerne til lovforslaget
præciseret, at der ved væsentlige demokratiske principper forstås fri og
lige adgang til elevrådet, dets møder og andre arrangementer, fri og lige
og rettigheder i elevrådet, herunder dets regler om valg og valgbarhed til
rådets styrende organer etc.
5
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at en eventuel
suspension af et elevråd generelt vil være omfattet af sædvanlige forvalt-
ningsretlige principper i afgørelsesager.
Grundlæggende bemærkes derudover, at suspension af et elevråd ikke er
ensbetydende med, at elevrådets virke for altid vil være standset. Det vil i
første række være op til de lokale ledelser at fastlægge rammerne for,
hvornår og på hvilke vilkår et elevråd skal kunne genopstå. Opstår der
behov herfor, vil det dog være muligt at udstede regler eller retningslinjer
herom i medfør af den bemyndigelse, som findes i lovforslagets § 25, stk.
4.
Skoleydelse
Uddannelsesforbundet foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at træk i
forsørgertillægget kun kan foretages ved elever, der åbenlyst ikke er stu-
dieaktive.
Det bemærkes hertil, at der efter den politiske aftale om bedre veje til
uddannelse og job skal være mulighed for at trække elever i ydelse ved
manglende fremmøde. Dette fremstår i aftalen på en sådan måde, at det
omfatter både skoleydelsen og et eventuelt forsørgertillæg.
Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at den ordning, der ønskes,
skal svare til produktionsskolernes praksis i dag. Det vil sige en ordning
med et umiddelbart og forholdsmæssigt træk ved manglende fremmøde.
Den af Uddannelsesforbundet opstillede modsætning til SU-reglerne er
således ikke reel, fordi ønsket i den politiske aftale grundlæggende har
været en anden ordning end SU-reglerne, som således hverken for selve
ydelsen eller forsørgertillægget indeholder hjemmel til at reducere satser-
ne ud fra en individuel vurdering af uddannelsesadfærd.
Fælles offentlige løsninger
Uddannelsesforbundet foreslår, at lovforslaget i bemærkningerne giver
mulighed for at FGU institutionerne selv kan bestemme, om de vil be-
nytte sig af de fælles offentlige løsninger
Det bemærkes hertil, at institutionerne efter den politiske aftale om bed-
re veje til uddannelse og job skal kunne forpligtes til at anvende fælles
løsninger, herunder ift. Statens Administration og Statens It.
Hvis fælles løsninger baseres på frivillighed for institutionerne, vil det
indebære en betydelig risiko for, at formålet med fælles løsninger forspil-
des, og at effekten reduceres eller helt udebliver.
Der lægges derfor med lovforslaget ikke op til frivillighed.
6
Med venlig hilsen
Merete Riisager


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
8. maj 2018
Sagsnr.:18/05262
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 200) - Forslag til Lov om instituti-
oner for forberedende grunduddannelse har udvalget i brev af 19. april
2018 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. april 2018 fra Uddan-
nelsesforbundet jf. L 199/200/201/202 - bilag 5.”
Svar:
Uddannelsesforbundet udtrykker indledningsvis ønske om, at der fra
første skoledag er en opkvalificeret og sammentømret lærergruppe på de
nye institutioner.
Det bemærkes hertil, at medarbejderne ansættes på de nye institutioner
pr. 1. august 2019. Indtil da vil de være ansat på de tidligere institutioner,
hvor de har opgaver knyttet til disse institutioner. Det er vanskeligt at se
mulighed for, at lærerne eller andre medarbejdere kan begynde tidligere.
Som led i implementeringsplanen vil der blive iværksat en række initiati-
ver for at understøtte opstarten af uddannelserne. Det omfatter bl.a. en
række fyraftensmøder i foråret 2019 for alle medarbejdere på de nye in-
stitutioner. Der vil endvidere blive udarbejdet undervisningsvejledninger
til læreplaner og fagbilag. Desuden vil det omfatte initiativer så som etab-
lering af et læringskonsulentteam og oprettelse af regionale netværk for
udvalgte ledere og medarbejdere.
Derudover vil de nye institutioner blive opfordret til lokalt at sikre den
nødvendige forberedelse og sammenkitning af medarbejderne. Det kan
for eksempel ske ved frikøb af medarbejdere i foråret 2019 og ved at give
eleverne ferie i nogle dage efter den 1. august 2019.
Neden for gennemgås Uddannelsesforbundets øvrige bemærkninger
punkt for punkt.
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 endeligt svar på spørgsmål 3 , L 201 endeligt svar på spørgsmål 3 , L 200 endeligt svar på spørg
Offentligt
2
Ad L 199 om forberedende grunduddannelse
Basisniveau
Uddannelsesforbundet foreslår, at basisforløbet klargøres tydeligere, og
udvikles på en måde således, at forløbet med udgangspunkt i basisni-
veauet matcher lærernes ressourcer og kompetencer.
Det bemærkes hertil, at ingen har interesse i, at dele af forberedende
grunduddannelse skal blive en rodekasse, som Uddannelsesforbundet
udtrykker det. Det er elevens uddannelsesplan, som definerer målet for
forløbet. Og i forhold til målet om at sikre elevens faglige progression er
der ikke og skal der ikke være forskel på, om eleven er på basisniveau
eller på et af de øvrige undervisningsniveauer.
Der har dog muligvis ikke hidtil været skelnet tilstrækkeligt tydeligt mel-
lem organisering og indhold, når det gælder basisniveauet. Den såkaldte
skabelonarbejdsgruppe – bestående af repræsentanter for aftagerinstitu-
tionerne, fagpersoner og undervisere med indgående kendskab til de
forberedende uddannelser samt personer med specialkompetencer – har
på den baggrund foreslået, at basisniveau skal udgøre betegnelsen for en
rent organisatorisk placering, mens selve undervisningsindholdet frem-
over vil blive omtalt som ”introducerende niveau” eller ”intro-niveau”.
Hermed tydeliggøres, at basisniveauet (organisatorisk) omfatter under-
visning på alle niveauer (fx introduktion, G, E eller D).
Ordblindeundervisning
Uddannelsesforbundet foreslår, at ret til støtte til personer med ord-
blindhed klargøres og sikres.
Det bemærkes hertil, at både elever med ordblindhed og øvrige elever på
forberedende grunduddannelse vil møde et inkluderende læringsmiljø,
adgang til supplerende undervisning eller anden faglig støtte og tilbud
om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder
ordblindeundervisning i det påkrævede omfang.
Der ønskes efter den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job
således bevidst en helhedsorienteret indsats i forhold til ordblinde elever.
Dette sikres først og fremmest gennem et generelt ordblindevenligt læ-
ringsmiljø, som skal være baseret på en forståelse blandt alle lærere og
elever for de særlige behov, som elever med ordblindhed har. For elever,
der ikke kan tilgodeses med dette alene, skabes der med lovforslaget ad-
gang til supplerende undervisning eller anden faglig støtte og tilbud om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder fx
læse- og skriveteknologiske hjælpemidler, som kan danne basis for, at
elever med ordblindhed udvikler kompenserende strategier for deres
handicap, hvilket de også vil kunne tage med sig i andre sammenhænge,
fx i hverdags- og siden hen arbejdslivet.
3
En del af kompetenceudviklingen vil bestå i at understøtte samarbejdet
mellem ordblindelærere, almenlærere og værkstedslærere. Kompetence-
udviklingen skal understøtte, at alle lærere arbejder med sproglig op-
mærksomhed og kan vejlede elever fx med ordblindhed i relevant an-
vendelse af kompenserende midler.
Finansiering af ferieaktiviteter og kost
Uddannelsesforbundet foreslår, at loven etablerer ekstern finansiering til
ferieaktiviteterne og kost, eller alternativt omskriver § 43 således, at det
fremgår, at det er FGU-institutionens vurdering, om der skal udbydes
aktivitetstilbud for de pågældende elever (dvs. erstatte pligten med en
mulighed).
Det bemærkes hertil, at forberedende grunduddannelse som udgangs-
punkt finansieres af udgifterne til de eksisterende tilbud, hvis elevgrund-
lag helt eller delvist overgår til forberedende grunduddannelse. Det be-
mærkes, at der efter normal praksis på uddannelsesområdet ikke afsættes
yderligere særskilte midler til delelementer ved FGU, fx krav om ferieak-
tiviteter og kost.
Det bemærkes endvidere, at det samlede tilskudsniveau pr. årselev på
forberedende grunduddannelse forventes at være marginalt højere end
det gennemsnitlige tilskudsniveau pr. årselev i de nuværende forbereden-
de tilbud.
Vejledning på institutionen
Uddannelsesforbundet foreslår, at L 199 anerkender og præciserer FGU-
skolernes ansvar i forhold til at give den unge vejledning som en del af
forløbsplanen. Konkret foreslås der en tilføjelse i § 26 (som omhandler
forløbsplan), således at det fremgår at forløbsplanen skal fastlægge behov
og forløb for vejledning på skolen. Endvidere foreslås det, at § 38 speci-
ficerer hvilke vejlederkompetencer, der kræves for at overholde og kunne
leve op til §§ 37-38 (som omhandler undervisningskompetencer), sva-
rende til de krav, der stilles til vejledere på avu-området.
Det bemærkes hertil, at det i lyset af den eksterne høring blev præciseret i
bemærkningerne til lovforslaget, at vejledningsopgaven på forberedende
grunduddannelse er meget bred og bl.a. kan bestå i faglig vejledning,
opfølgning på progression og forløbsplan, livsvejledning og uddannel-
sesvejledning. Opgaven kan varetages af mange forskellige faggrupper.
For at præcisere institutionernes ansvar for vejledning som en del af op-
følgningen på forløbsplanen, vil der blive fremsat et ændringsforslag til §
35, stk. 3, med ændring af ”månedlige evalueringssamtaler med eleven”
til ”månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleven”.
4
Ad L 200 om institutioner for forberedende grunduddannelse
Interimsbestyrelser
Uddannelsesforbundet foreslår, at der laves en konstruktion således, at
institutionslederen er kendt, før medarbejdere skal tage stilling, og som
muliggør, at den blivende bestyrelse fastlægger centrale strategiske be-
slutninger af længerevarende betydning, herunder udbud af faglige tema-
er.
Der vil blive fremsat et ændringsforslag, hvorefter de første bestyrelser
for de nye institutioner vil blive sammensat efter reglerne om de ordinæ-
re bestyrelser og også vil kunne gå i gang med de ordinære bestyrelses-
opgaver. Det indebærer blandt andet, at institutionens leder kan ansættes
langt tidligere, end det var tilfældet efter det fremsatte lovforslag.
Overgang for KUU medarbejdere
Uddannelsesforbundet foreslår, at lovforslaget i § 62 fastsætter, at de
pågældende medarbejdere på de institutioner, der udbyder KUU, har ret
til at blive virksomhedsoverdraget til FGU på et senere tidspunkt end
den 1. august 2019.
Det vurderes i denne henseende hensigtsmæssigt, at overdragelsen af
ansatte sker samlet af hensyn til at sikre de nye institutioners overblik
over lærerkapaciteten og af hensyn til den enkelte medarbejder.
Opmærksomheden henledes dog på lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4, som
giver de nye institutioner for forberedende grunduddannelse mulighed
for at varetage undervisning for andre institutioner med henblik på at
sikre, at uddannelsestilbud kan opretholdes i et område. Denne bestem-
melse vil efter omstændighederne kunne anvendes lokalt til at sikre en
smidig overgang fra de eksisterende institutioner m.v. til de nye instituti-
oner for forberedende grunduddannelse.
Nedlæggelse af elevråd
Uddannelsesforbundet foreslår, at lederens mulighed for at suspendere
elevrådet, hvis ikke det overholder demokratiske principper, slettes.
Det bemærkes hertil, at der efter den politiske aftale om bedre veje til
uddannelse og job skal være mulighed for at suspendere et elevråd, som
ikke overholder væsentlige demokratiske principper.
I lyset af en række bemærkninger under den eksterne høring, herunder
fra Uddannelsesforbundet, blev det i bemærkningerne til lovforslaget
præciseret, at der ved væsentlige demokratiske principper forstås fri og
lige adgang til elevrådet, dets møder og andre arrangementer, fri og lige
og rettigheder i elevrådet, herunder dets regler om valg og valgbarhed til
rådets styrende organer etc.
5
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at en eventuel
suspension af et elevråd generelt vil være omfattet af sædvanlige forvalt-
ningsretlige principper i afgørelsesager.
Grundlæggende bemærkes derudover, at suspension af et elevråd ikke er
ensbetydende med, at elevrådets virke for altid vil være standset. Det vil i
første række være op til de lokale ledelser at fastlægge rammerne for,
hvornår og på hvilke vilkår et elevråd skal kunne genopstå. Opstår der
behov herfor, vil det dog være muligt at udstede regler eller retningslinjer
herom i medfør af den bemyndigelse, som findes i lovforslagets § 25, stk.
4.
Skoleydelse
Uddannelsesforbundet foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at træk i
forsørgertillægget kun kan foretages ved elever, der åbenlyst ikke er stu-
dieaktive.
Det bemærkes hertil, at der efter den politiske aftale om bedre veje til
uddannelse og job skal være mulighed for at trække elever i ydelse ved
manglende fremmøde. Dette fremstår i aftalen på en sådan måde, at det
omfatter både skoleydelsen og et eventuelt forsørgertillæg.
Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at den ordning, der ønskes,
skal svare til produktionsskolernes praksis i dag. Det vil sige en ordning
med et umiddelbart og forholdsmæssigt træk ved manglende fremmøde.
Den af Uddannelsesforbundet opstillede modsætning til SU-reglerne er
således ikke reel, fordi ønsket i den politiske aftale grundlæggende har
været en anden ordning end SU-reglerne, som således hverken for selve
ydelsen eller forsørgertillægget indeholder hjemmel til at reducere satser-
ne ud fra en individuel vurdering af uddannelsesadfærd.
Fælles offentlige løsninger
Uddannelsesforbundet foreslår, at lovforslaget i bemærkningerne giver
mulighed for at FGU institutionerne selv kan bestemme, om de vil be-
nytte sig af de fælles offentlige løsninger
Det bemærkes hertil, at institutionerne efter den politiske aftale om bed-
re veje til uddannelse og job skal kunne forpligtes til at anvende fælles
løsninger, herunder ift. Statens Administration og Statens It.
Hvis fælles løsninger baseres på frivillighed for institutionerne, vil det
indebære en betydelig risiko for, at formålet med fælles løsninger forspil-
des, og at effekten reduceres eller helt udebliver.
Der lægges derfor med lovforslaget ikke op til frivillighed.
6
Med venlig hilsen
Merete Riisager


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
8. maj 2018
Sagsnr.:18/05262
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 201) - Forslag til Lov om ændring
af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) har udval-
get i brev af 19. april 2018 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. april 2018 fra Uddan-
nelsesforbundet jf. L 199/200/201/202 - bilag 5.”
Svar:
Henvendelsen giver ikke anledning til bemærkninger i relation til L 201.
Der kan henvises til svar på spørgsmål 3 til L 199 Forslag til Lov om for-
beredende grunduddannelse og L 200 Forslag til Lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 endeligt svar på spørgsmål 3 , L 201 endeligt svar på spørgsmål 3 , L 200 endeligt svar på spørg
Offentligt