Meddelelse om kulturministerens svar på spørgsmål fra 1. behandling af lovforslaget

Tilhører sager:

Aktører:


    Svar til Søren Søndergaard

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L230/bilag/4/1890593.pdf

    Kulturministeren
    Kulturministeriet
    Nybrogade 2
    1203 København K
    Tlf : 33 92 33 70
    Fax : 33 91 33 88
    E-mail : kum@kum.dk
    Web : www.kum.dk
    Dok. nr. 17/03670-102
    Kære Søren Søndergaard
    Under førstebehandlingen af lovforslaget om ændring af lov om ophavsret
    (Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.) pegede du bl.a. på, at det følger af det
    sammenfattende skema på side 17 i lovforslaget, at forslaget på den ene side vil kunne
    medføre en eventuel begrænsning af betalingen til rettighedshaverne samtidig med, at
    det anføres, at udbuddet af tilgængelige formater må forventes at stige. Jeg lovede at
    redegøre yderligere for, hvordan ministeriet er nået til denne konklusion.
    Jeg bemærker, at der ikke er en 1:1-sammenhæng mellem udbuddet af tilgængelige
    formater og kompensationens størrelse. Dette hænger bl.a. sammen med, at udbuddet
    af tilgængelige formater ikke alene sker via danske bemyndigede enheder, der skal
    betale kompensation iht. de danske regler, men også via udenlandske bemyndigede
    enheder, der kun skal betale kompensation iht. reglerne i det land, hvor de er etableret.
    Samtidig kan man forestille sig en situation, hvor danske bemyndigede enheder
    fremstiller og distribuerer tilgængelige formater på en måde, hvor der er tale om
    minimal skade for rettighedshaverne – her vil udbuddet stige uden, at det påvirker den
    samlede betaling til rettighedshaverne.
    Som det anføres i lovforslagets afsnit 5 (s. 16), så forventes forslaget at medføre større
    adgang til tilgængelige formater. Dette hænger bl.a. sammen med, at der ikke stilles
    krav om eftersøgning af markedet. Hertil kommer, at Marrakeshtraktaten, -direktivet
    og -forordningen samlet set vurderes at gøre det nemmere for danskere m.v. med syns-
    eller læsehandicap at få adgang til udenlandsk litteratur i tilgængelige formater, da der
    skabes et ensartet grundlag for udveksling af disse formater over grænserne.
    Bemærkningen i det sammenfattende skema (s. 17) om, at forslaget kan føre til en
    eventuel begrænsning af betaling af kompensation til rettighedshaverne skal ses i
    sammenhæng med lovforslagets afsnit 3 (s. 15), hvoraf følger:
    ”Selvom lovgrundlaget ændrer sig, er det dog den overordnede vurdering, at
    betalingen til rettighedshaverne ikke vil blive påvirket væsentligt, såfremt det
    Kulturudvalget 2017-18
    L 230 Bilag 4
    Offentligt
    Side 2
    nuværende aktivitetsniveau fastholdes (ministeriets understregning). Dog kan
    det ikke afvises, at betalingen vil blive lidt mindre end i dag, da
    Kulturministeriet læser betragtning 14 således, at medlemsstaterne skal sikre,
    at kompensationsniveauet ikke bliver for højt:
    ”Ved fastlæggelse af kompensationsniveauet bør der tages
    behørigt hensyn til nonprofit-karakteren af bemyndigede enheders
    aktiviteter, til de almene mål, der forfølges i dette direktiv,
    målgruppepersonernes interesser, rettighedshaveres
    mulige skade og nødvendigheden af at sikre grænseoverskridende
    spredning af tilgængelige formater. Der bør også tages
    hensyn til hvert enkelt tilfældes konkrete omstændigheder,
    der hidrører fra fremstillingen af et bestemt tilgængeligt format.
    Hvis en rettighedshavers skade er minimal, bør der ikke
    opstå nogen pligt til at betale kompensation. ”
    Hvis Nota m.v. i fremtiden oplever en stigning i fremstillingen
    og distributionen af tilgængelige formater, vil betalingen
    til rettighedshaverne samlet set dog kunne overstige betalingen
    i dag”.
    Der er altså tale om en beskrivelse, hvor lovforslagets nye regler sættes i forhold til det
    aktuelle aktivitetsniveau. Hvis aktivitetsniveauet ændrer sig i op- eller nedadgående
    retning vil betalingen til rettighedshaverne kunne ændrer sig tilsvarende.
    Jeg håber, at dette besvarer dit spørgsmål.
    Med venlig hilsen
    Mette Bock
    

    Meddelelse om kulturministerens svar på spm. fra 1. behandling af lovforslaget

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L230/bilag/4/1890596.pdf

    1/1
    Kulturudvalget
    Til:
    Dato:
    Udvalgets medlemmer
    7. maj 2018
    L 230
    Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Gennemførelse af Marra-
    keshdirektivet m.v.).
    Af kulturministeren (Mette Bock).
    Meddelelse om kulturministerens svar på spm. vedr. lovforslaget
    Vedhæftet omdeles svar fra kulturministeren på 2 spørgsmål stillet mundtligt
    under 1. behandling af lovforslaget af henholdsvis Søren Søndergaard (EL)
    og Mogens Jensen (S):
    - Hvorfor vurderes det i lovforslaget at udbuddet af tilgængelige for-
    mater vil stige, samtidig med at det vurderes, at betalingen til rettig-
    hedshaverne vil falde? (Søren Søndergaard (EL))
    - Hvorfor er tretrinstesten ikke indsat i lovforslagets §’er? (Mogens
    Jensen (S)
    Med venlig hilsen
    Kirsten Hermansen,
    udvalgssekretær
    Kulturudvalget 2017-18
    L 230 Bilag 4
    Offentligt