Henvendelse af 7/5-18 fra KL

Tilhører sager:

Aktører:


    Brev fra KL til Transport- Bygnings og Boligudvalget om L153 ændringer i byggeloven

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L153/bilag/4/1890419.pdf

    Dato: 7. maj 2018
    Sags ID: SAG-2017-07176
    Dok. ID: 2521567
    Weidekampsgade 10
    Postboks 3370
    2300 København S
    www.kl.dk
    Side 1 af 2
    Folketinget
    Transport- Bygnings- og Boligudvalget
    Henvendelse til Transport- Bygnings og Boligudvalget om L153
    Forslag til lov om ændring af byggeloven
    For at sikre en effektiv og smidig sagsbehandling har KL i sit høringssvar
    til udkast til L153 peget på behovet for flere frihedsgrader for kommunal-
    bestyrelserne til at tilrettelægge arbejdet og henlægge opgaver i forbin-
    delse med brandsyn til de fælleskommunale beredskaber.
    Der gælder som udgangspunkt ikke begrænsninger med hensyn til, hvilke
    kommunale opgaver og hvilken kompetence kommunalbestyrelser kan til-
    lægge til kommunale fællesskaber, herunder de fælleskommunale bered-
    skaber, medmindre andet følger af lovgivningen.
    KL vil gerne kvittere for, at der i forslaget foreslås indført en hjemmel, der
    gør det muligt, men ikke obligatorisk, for kommunalbestyrelsen at dele-
    gere nærmere definerede forvaltningsopgaver til de fælleskommunale be-
    redskaber. Det er en del af den fleksibilitet, KL har efterspurgt. Men i for-
    hold til det udkast, der oprindeligt var i offentlig høring, er der i stedet for
    en udvidelse af de opgaver kommunerne kan henlægge sket en indsnæv-
    ring.
    Lovforslagets §16, stk. 6 giver i en vis udstrækning kommunerne mulig-
    hed for selv at tilrettelægge arbejdet og henlægge en nærmere beskrevet
    afgørelseskompetence vedrørende brandsikkerhedsmæssige forhold til
    det lokale beredskab. Men der er kun tale om opgaver, hvor der er en
    konkret risiko for personskade, og hvor kommunen i stk. 7 vurderer, at
    den ikke selv indenfor et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de
    ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold. Stk. 7 er ny i forhold til det op-
    rindelige høringsudkast. Det er KL's vurdering, at det er en yderligere ind-
    snævring af mulighederne/råderummet ift. det tidligere forslag og en for
    snæver opgaveafgrænsning.
    Bestemmelserne i §1, stk. 1 – (§16, stk. 6 og 7) bør ændres, så kommu-
    nerne også kan henlægge sager, der ikke udgør en konkret risiko for per-
    sonskade og ikke er akutte. Der er tale om opgaver, som varetages af de
    kommunale byggesagsbehandlere, og som en kommune kan ønske at
    henlægge til de fælles kommunale beredskaber ud fra en vurdering af,
    hvordan en opgave varetages bedst muligt under de lokale forhold. Alter-
    nativet er en øget administrativ byrde, fordi sager skal frem og tilbage
    mellem parterne flere gange, før der kan træffes afgørelse.
    Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
    L 153 Bilag 4
    Offentligt
    Dato: 7. maj 2018
    Sags ID: SAG-2017-07176
    Dok. ID: 2521567
    Weidekampsgade 10
    Postboks 3370
    2300 København S
    www.kl.dk
    Side 2 af 2
    Eksempel 1
    Hvis beredskabet bliver opmærksom på et brandsikkerhedsmæssigt pro-
    blem, der ikke er personskadeligt og/eller ikke haster, skal beredskabet
    efter brandsynsbekendtgørelsen anmelde forholdet til den kommunale
    byggemyndighed, der træffer afgørelse i sagen. De skal så efterfølgende
    orientere beredskabet om udfaldet af sagen med henblik på et opføl-
    gende brandsyn. Alternativet er, at kommunalbestyrelsen vælger at hen-
    lægge hele sagsgangen til det fælleskommunale beredskab. Sådan var
    sagsgangen mange steder før oprettelsen af de kommunale fællesska-
    ber, og sådan sker det stadig i de kommuner, der har eget beredskab.
    Eksempel 2
    Beredskabet vil ikke have mulighed for at partshøre under brandsyn.
    Partshøring skal foretages skriftligt af byggemyndigheden, der ikke har
    været på stedet. Eventuelle bemærkninger i forbindelse med partshørin-
    gen vil formentlig skulle kommenteres af beredskabet, der har været på
    stedet. Alternativet er, at kommunalbestyrelsen kan vælge at lade parts-
    høringen henlægge til det kommunale beredskab.
    KL skal anmode Transport-, Bygge- og Boligudvalget overveje at udvide
    rummet for, hvilke opgaver kommunalbestyrelserne kan henlægge til de
    fælleskommunale beredskaber, sådan at en ændring af byggeloven sikrer
    fleksibilitet og effektivitet ud fra kommunalbestyrelsens vurdering af en
    fremtidssikret planlægning til gavn for erhvervsliv, borgere og administra-
    tion.
    Med venlig hilsen
    Jacob Bundsgaard
    Kristian Wendelboe