L 212 - svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 24/4-18 fra Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Kost og Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag til SUU L 212 - spm. 8.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L212/spm/8/svar/1486548/1890035.pdf

Behov for serviceeftersyn af genoptræningsplanerne
Kære medlemmer af sundheds- og ældreudvalget
Vi vil gerne opfordre jer til at sikre, at lovforslaget om frit valg til genoptræning (L212)
suppleres med et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne.
Centrale for kvaliteten
Genoptræningsplanerne er centrale for kvaliteten af genoptræningen. Uanset om
den skal foregå i kommunalt eller privat regi.
I lyset af det fremlagte forslag om frit valg bliver genoptræningsplanerne endnu mere
centrale. Desværre ved vi, at den eksisterende praksis, når det gælder udformningen
af og indholdet i genoptræningsplaner, er af varierende kvalitet.
Hvis patienternes frie valg til genoptræning skal være reelt og hvis patienterne i det
hele taget skal sikres den optimale genoptræning, er der behov for at løfte kvaliteten
af genoptræningsplanerne.
Indhold i et serviceeftersyn
Vi foreslår derfor et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne, som kan sætte fokus
på en række forhold ved genoptræningsplanerne, som vi ved ikke fungerer optimalt.
Serviceeftersynet bør blandt andet afdække:
1. Hvor mange, der har brug for en genoptræningsplan, får faktisk en? Vi ved, at
nogle patienter med behov for en genoptræningsplan udskrives uden at få en. Vi
ved også, at der er stor geografisk ulighed: På nogle sygehuse har patienterne op
til otte gange større sandsynlighed for at få en genoptræningsplan med hjem end
på andre (se https://www.kora.dk/aktuelt/nyheder/2016/sygehuse-henviser-
vidt-forskelligt-til-genoptraening/). Og vi ved, at det stadig halter med at lave
genoptræningsplaner til psykiatriske patienter.
2. I hvilket omfang inddrages patienter i udformningen af planerne? Selvom det
fremgår af bekendtgørelsen om genoptræningsplaner, at planen skal udformes i
samarbejde med patienten, så foregår det typisk ikke i praksis.
3. Hvordan er patienternes kendskab til genoptræningsplaner generelt og deres
egen konkrete plan? Hvis ikke patienterne har kendskab til indholdet i deres egen
genoptræningsplan – og dermed deres eget behov – er det nærmest umuligt for
dem at have et reelt frit valg mellem leverandører af genoptræning.
Dato:
24-04-2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 212 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
4. Hvor mange genoptræningsplaner indeholder en tidsfrist? Vi ved, at det som
udgangspunkt er vitalt, at genoptræningen iværksættes så hurtigt som muligt.
Men der er mulighed for at tilføje en udsættelse af genoptræningen i planen.
Spørgsmålet er, hvorvidt det bliver brugt i dag og i hvilket omfang.
5. Hvordan er genoptræningsplanerne beskrevet i dag? Indholdet af genoptrænings-
planen er afgørende for det videre forløb. Ikke mindst i en situation, hvor der
indføres frit valg til genoptræning. Derfor bør det afdækkes om centrale
informationer er tilgængelige i genoptræningsplanen, herunder beskrivelse af
funktionsevnen efter den WHO-godkendte ICF-klassifikation, angivelse af niveau
for genoptræning, om patientens ernæringstilstand stiller særlige krav til
genoptræningen mv.
6. Kommunikationen mellem region og kommune. Kommunikationen mellem region
og kommune er afgørende for kvaliteten af genoptræningen. Men når man taler
med praktikere i begge ender af denne kommunikation, står det klart, at den kan
blive bedre.
Vi står meget gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af indholdet i et sådan
serviceeftersyn.
Med venlig hilsen
Michael Teit Nielsen Thorkild Olesen Tina Nør Langager Ghita Parry
Vicedirektør i Ældre
Sagen
Formand i Danske
Handicap-
organisationer
Formand i
Ergoterapeut-
foreningen
Formand i Kost &
Ernæringsforbundet
Tina Lambrecht
Formand i Danske
Fysioterapeuter


SUU L 212 - svar på spm. 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L212/spm/8/svar/1486548/1890036.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 8 (L 212 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og
lov om kliniske forsøg med lægemidler (Frit valg til genoptræning og gebyrlettelser
for kliniske forsøg med lægemidler)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2018 fra Ældre Sagen, Dan-
ske Handicaporganisationer, Kost og Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen og
Danske Fysioterapeuter, jf. L 212 - bilag 5.”
Svar:
De fem organisationer har den 24. april 2018 henvendt sig til Sundheds- og Ældreud-
valget, fordi de ønsker, at lovforslag L 212 om frit valg til genoptræning suppleres
med et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne for at sikre, at udformningen
af og indholdet i genoptræningsplanerne er af den fornødne kvalitet. Herunder i for-
hold til om alle patienter med behov for genoptræning får en genoptræningsplan, om
patienterne inddrages i udformningen af planerne og kender deres indhold, hvorvidt
genoptræningsplanerne indeholder tidsfrister, om de relevante informationer er til-
gængelige i genoptræningsplanen, samt om der er tilstrækkelig kommunikation mel-
lem region og kommune om genoptræningen.
Regionsrådet har, jf. sundhedslovens § 84, pligt til at tilbyde en genoptræningsplan til
patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter ud-
skrivning fra sygehus. Antallet af genoptræningsplaner er støt stigende.
Genoptræningsplanen skal leve op til de krav, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1088
af 6. oktober 2014 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptrænings-
tilbud efter udskrivning fra sygehus. Det er muligt at indbringe klager over sundheds-
personers faglige vurderinger vedrørende patienters genoptræningsbehov for Styrel-
sen for Patientsikkerhed, herunder i tilfælde hvor man som patient ikke tilbydes en
genoptræningsplan.
Jeg forventer derfor også generelt, at regionerne og sygehusene overholder gæl-
dende lovgivning i forhold til udarbejdelsen af genoptræningsplanerne. Jeg er dog na-
turligvis helt enig med de fem organisationer i, at det er en forudsætning for, at bor-
gerne kan være sikre på at opleve et godt og sammenhængende genoptræningsfor-
løb, at genoptræningsplanerne har den rette kvalitet, uanset om genoptræningen
skal finde sted i offentligt eller privat regi.
Sundheds- og Ældreministeriet er i dialog med Danske Regioner omkring sygehusenes
forpligtelser i forhold til genoptræningsplanerne, og det er min forventning, at den
nye patientrettighed vil medføre en øget opmærksom på genoptræningsplanerne,
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-05-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 1708543
Dok. nr.: 597867
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 212 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2
både fra patienterne og kommunerne. For yderligere at skærpe denne opmærksom-
hed har jeg skrevet til Danske Regioner og understreget, hvor vigtigt det er, at regio-
nerne sørger for at levere genoptræningsplanerne som forudsat i eksisterende lovgiv-
ning.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Jens Bjerg Johansen