L 212 - svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 24/4-18 fra Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Kost og Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Bilag til SUU L 212 - spm. 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L212/spm/8/svar/1486548/1890035.pdf
Behov for serviceeftersyn af genoptræningsplanerne Kære medlemmer af sundheds- og ældreudvalget Vi vil gerne opfordre jer til at sikre, at lovforslaget om frit valg til genoptræning (L212) suppleres med et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne. Centrale for kvaliteten Genoptræningsplanerne er centrale for kvaliteten af genoptræningen. Uanset om den skal foregå i kommunalt eller privat regi. I lyset af det fremlagte forslag om frit valg bliver genoptræningsplanerne endnu mere centrale. Desværre ved vi, at den eksisterende praksis, når det gælder udformningen af og indholdet i genoptræningsplaner, er af varierende kvalitet. Hvis patienternes frie valg til genoptræning skal være reelt og hvis patienterne i det hele taget skal sikres den optimale genoptræning, er der behov for at løfte kvaliteten af genoptræningsplanerne. Indhold i et serviceeftersyn Vi foreslår derfor et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne, som kan sætte fokus på en række forhold ved genoptræningsplanerne, som vi ved ikke fungerer optimalt. Serviceeftersynet bør blandt andet afdække: 1. Hvor mange, der har brug for en genoptræningsplan, får faktisk en? Vi ved, at nogle patienter med behov for en genoptræningsplan udskrives uden at få en. Vi ved også, at der er stor geografisk ulighed: På nogle sygehuse har patienterne op til otte gange større sandsynlighed for at få en genoptræningsplan med hjem end på andre (se https://www.kora.dk/aktuelt/nyheder/2016/sygehuse-henviser- vidt-forskelligt-til-genoptraening/). Og vi ved, at det stadig halter med at lave genoptræningsplaner til psykiatriske patienter. 2. I hvilket omfang inddrages patienter i udformningen af planerne? Selvom det fremgår af bekendtgørelsen om genoptræningsplaner, at planen skal udformes i samarbejde med patienten, så foregår det typisk ikke i praksis. 3. Hvordan er patienternes kendskab til genoptræningsplaner generelt og deres egen konkrete plan? Hvis ikke patienterne har kendskab til indholdet i deres egen genoptræningsplan – og dermed deres eget behov – er det nærmest umuligt for dem at have et reelt frit valg mellem leverandører af genoptræning. Dato: 24-04-2018 Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 L 212 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt 4. Hvor mange genoptræningsplaner indeholder en tidsfrist? Vi ved, at det som udgangspunkt er vitalt, at genoptræningen iværksættes så hurtigt som muligt. Men der er mulighed for at tilføje en udsættelse af genoptræningen i planen. Spørgsmålet er, hvorvidt det bliver brugt i dag og i hvilket omfang. 5. Hvordan er genoptræningsplanerne beskrevet i dag? Indholdet af genoptrænings- planen er afgørende for det videre forløb. Ikke mindst i en situation, hvor der indføres frit valg til genoptræning. Derfor bør det afdækkes om centrale informationer er tilgængelige i genoptræningsplanen, herunder beskrivelse af funktionsevnen efter den WHO-godkendte ICF-klassifikation, angivelse af niveau for genoptræning, om patientens ernæringstilstand stiller særlige krav til genoptræningen mv. 6. Kommunikationen mellem region og kommune. Kommunikationen mellem region og kommune er afgørende for kvaliteten af genoptræningen. Men når man taler med praktikere i begge ender af denne kommunikation, står det klart, at den kan blive bedre. Vi står meget gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af indholdet i et sådan serviceeftersyn. Med venlig hilsen Michael Teit Nielsen Thorkild Olesen Tina Nør Langager Ghita Parry Vicedirektør i Ældre Sagen Formand i Danske Handicap- organisationer Formand i Ergoterapeut- foreningen Formand i Kost & Ernæringsforbundet Tina Lambrecht Formand i Danske Fysioterapeuter
SUU L 212 - svar på spm. 8.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L212/spm/8/svar/1486548/1890036.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. april 2018 stillet følgende spørgs- mål nr. 8 (L 212 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og lov om kliniske forsøg med lægemidler (Frit valg til genoptræning og gebyrlettelser for kliniske forsøg med lægemidler)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 8: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2018 fra Ældre Sagen, Dan- ske Handicaporganisationer, Kost og Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter, jf. L 212 - bilag 5.” Svar: De fem organisationer har den 24. april 2018 henvendt sig til Sundheds- og Ældreud- valget, fordi de ønsker, at lovforslag L 212 om frit valg til genoptræning suppleres med et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne for at sikre, at udformningen af og indholdet i genoptræningsplanerne er af den fornødne kvalitet. Herunder i for- hold til om alle patienter med behov for genoptræning får en genoptræningsplan, om patienterne inddrages i udformningen af planerne og kender deres indhold, hvorvidt genoptræningsplanerne indeholder tidsfrister, om de relevante informationer er til- gængelige i genoptræningsplanen, samt om der er tilstrækkelig kommunikation mel- lem region og kommune om genoptræningen. Regionsrådet har, jf. sundhedslovens § 84, pligt til at tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter ud- skrivning fra sygehus. Antallet af genoptræningsplaner er støt stigende. Genoptræningsplanen skal leve op til de krav, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1088 af 6. oktober 2014 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptrænings- tilbud efter udskrivning fra sygehus. Det er muligt at indbringe klager over sundheds- personers faglige vurderinger vedrørende patienters genoptræningsbehov for Styrel- sen for Patientsikkerhed, herunder i tilfælde hvor man som patient ikke tilbydes en genoptræningsplan. Jeg forventer derfor også generelt, at regionerne og sygehusene overholder gæl- dende lovgivning i forhold til udarbejdelsen af genoptræningsplanerne. Jeg er dog na- turligvis helt enig med de fem organisationer i, at det er en forudsætning for, at bor- gerne kan være sikre på at opleve et godt og sammenhængende genoptræningsfor- løb, at genoptræningsplanerne har den rette kvalitet, uanset om genoptræningen skal finde sted i offentligt eller privat regi. Sundheds- og Ældreministeriet er i dialog med Danske Regioner omkring sygehusenes forpligtelser i forhold til genoptræningsplanerne, og det er min forventning, at den nye patientrettighed vil medføre en øget opmærksom på genoptræningsplanerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 04-05-2018 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPJBJ Sagsnr.: 1708543 Dok. nr.: 597867 . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 L 212 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Side 2 både fra patienterne og kommunerne. For yderligere at skærpe denne opmærksom- hed har jeg skrevet til Danske Regioner og understreget, hvor vigtigt det er, at regio- nerne sørger for at levere genoptræningsplanerne som forudsat i eksisterende lovgiv- ning. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Jens Bjerg Johansen