L 204 - svar på spm. 2 om at kommentere henvendelsen af 5/4-18 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager). (Spørgsmål 2)
Aktører:
Besvarelse - spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L204/spm/2/svar/1486342/1889718.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffe- sager) (L 204), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. april 2018. Søren Pape Poulsen / Ketilbjørn Hertz Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 4. maj 2018 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2018-0037-0020 Dok.: 706484 Retsudvalget 2017-18 L 204 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager) (L 204): ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. april 2018 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, jf. L 204 – bilag 3.” Svar: 1. Foreningen Rejsearbejdere.dk anfører i henvendelsen, at lovforslaget ef- ter foreningens opfattelse ikke løser problemet med at nedbringe sagsbe- handlingstiden i straffesager for voldsramte, da problemet er de lange sags- behandlingstider hos myndighederne. Foreningen Rejsearbejdere.dk henviser til myndighedernes behandling af en konkret voldssag. Justitsministeriet har forstået henvendelsen sådan, at der er tale om en anmeldelse om vold i november 2017 (i henvendelsen står november 2018, hvilket må være en fejl), hvor politikredsen i december 2017 indstillede efterforskningen, hvilket imidlertid blev omgjort i februar 2018 efter klage til statsadvokaten, og hvor der i marts 2018 blev rejst tiltale mod den formodede gerningsmand. Foreningen Rejsearbejdere.dk foreslår, at der nedsættes et udvalg under Justitsministeriet, så der tages hånd om de alt for lange sagsbehandlingstider og den manglende ret til aktindsigt hos myndighederne, og så der stilles en advokat til rådighed med det samme, der oprettes en voldssag hos politiet. Endvidere efterspørger Rejsearbejdere.dk en ordentlig hjælp til at informere voldsofte, da ikke alle borgere samt ældre og ordblinde kan finde rede i po- litiets hjemmesider med oplysningerne. 2. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget har til formål at til- passe dele af strafferetsplejen med henblik på at nedbringe sagsbehandlings- tiden i straffesager og at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, an- klagemyndighedens og domstolenes ressourcer. Baggrunden for lovforsla- get er den tværgående analyse af straffesagskæden (dvs. processen fra an- meldelse til politiet af en lovovertrædelse frem til en eventuel strafafsoning), som Justitsministeriet iværksatte i december 2016. Lovforslaget er således ét led i den bredere indsats for at sikre hurtigere behandling af straffesager, idet der herudover bl.a. arbejdes med tværgående digitalisering i Justitsmi- nisteriets koncern, optimering af bødesager, fuldbyrdelsesprocessen og ud- arbejdelse af personundersøgelser og mentalerklæringer. 3 Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at politiet og anklagemyndigheden vejleder ofre for forbrydelser om deres retsstilling og om sagens forventede forløb, herunder om afhøring, efterforskning og eventuel oversendelse af sagen til anklagemyndigheden med henblik på tiltalerejsning. Politiet vejle- der desuden løbende offeret om sagens gang. I sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold, trusler eller an- den personfarlig kriminalitet indgår, og ved seksualforbrydelser skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og ankla- gemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager udpeges en kontaktperson for forurettede hos politi eller anklagemyndighed, hvis forurettede forventes at skulle afgive forklaring som vidne i retten. Forud for den første afhøring vejleder politiet tillige offeret om muligheden for at anmode om beskikkelse af en bistandsadvokat, som kan varetage of- ferets interesser under hele straffesagen. Politiets vejledningsforpligtelse vedrørende bistandsadvokatordningen fremgår af retsplejelovens § 741 b. Hertil kommer, at offeret orienteres om muligheden for at kontakte offer- rådgivningen, som yder personlig og telefonisk rådgivning til ofre for bl.a. kriminalitet. Offeret tilbydes endelig i sager, hvor det er relevant, skriftlig vejledning i form af anklagemyndighedens pjecer ”Råd og vejledning til dig, der har væ- ret udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet”, ligesom offeret i forbindelse med vidneindkaldelse modtager anklagemyn- dighedens pjece ”Om at vidne i retten”, som også er tilgængelig på ankla- gemyndighedens hjemmeside www.anklagemyndigheden.dk, hvor der fin- des råd og vejledning til ofre, vidner og tiltalte i straffesager.