Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Notat
Side 1/10
4. maj 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Sarah Lambert Oxbøll
Tel. 61 98 33 03
Mail sox@uim.dk
Sags nr. 2018 - 5799
Akt-id 406555
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om aktiv socialpolitik, udlændingeloven og lov om Udbetaling Dan-
mark (indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp
og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholds-
tilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning) (L 239)
1. Indledning
Udlændinge- og Integrationsministeriet (herefter ” i isteriet”) har ved e-mail af
16. marts 2018 hørt en række myndigheder og organisationer over udkast til lov-
forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, udlændingeloven og lov om Ud-
betaling Danmark (indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og
kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen
om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning) med høringsfrist
den 10. april 2018, kl. 12. Lovforslaget har endvidere været optaget på hørings-
portalen.
Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb afgivet
bemærkninger til lovudkastet:
Ankestyrelsen, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysning Samråd, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn, Foreningen af
kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Odense Kommune, Refugees
Welcome, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, SOS Racisme.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudka-
stet:
Danske Universiteter, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Regionale Arbejdsmar-
kedsråd Sydjylland, Flygtningenævnet, Forhandlingsfællesskabets, Færøernes
Landsstyre, Københavns Byret, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsrevisionen, Statsforvaltningen, Rå-
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 239 Bilag 2
Offentligt
Side 2/10
det for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Sø- og Handelsretten, Udlændinge-
nævnet, Ældre Sagen.
Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb ikke afgi-
vet bemærkninger til lovudkastet:
Aarhus Erhverv /International Community, Advokatrådet, Akademikernes Cen-
tralorganisation, Amnesty International, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Be-
skæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, BDO Kommunernes Revi-
sion, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børne- og Kulturchef-
foreningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CE-
VEA, Danner, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Byggeri, Danske A-
kasser, Danske Advokater, Danske Havne, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Dan-
ske Seniorer, (Ældremobiliseringen), Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Indu-
stri, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-
tigheder, Den Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, Det
Faglige Hus, Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Do-
kumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Feriekonto, FinansDanmark, Finansrådet, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, FOF’s La dsorga isatio , Folkehøjsko-
lernes Forening i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Forenin-
gen Nydansker, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – dan-
ske Revisorer, Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), HK, Håndværksrådet, HORESTA, IDA, Indvandrermedicinsk
klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Jobrådgivernes Bran-
cheforening, Kirkernes Integrationstjeneste, Knud Vilby (på vegne af Fredsfon-
den), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommuner: Fredens-
borg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune, Odsherred Kommune,
Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune. Kraka, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-
eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Adop-
tion & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Fleks-
og Skånejobbere – LAFS, Landsforeningen for førtidspensionister, Liberalt Oplys-
ningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, FORA - Netværk for
oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pension Danmark, Plums Fond for
fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Praktiserende Lægers Organi-
sation, Producentforeningen – The Danish Producers Association, PRO-Vest, PRO-
SA – Forbundet af It-professionelle, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvo-
katen, Røde Kors, Samtlige byretter (med undtagelse af Københavns Byret), Sund-
hedskartellet, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, UNHCR Regional Re-
presentation for Northern Europe, Work-live-stay southern denmark, Ægteskab
uden Grænser, 3F.
Side 3/10
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-
nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til de vedlagte høringssvar.
2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag
2.1. Generelle bemærkninger
En række organisationer fremkommer med kritik af, at regeringen indførte inte-
grationsydelsen i 2015 og udvidede personkredsen for modtagelse af integrati-
onsydelse i 2016, herunder, at regeringens indførelse af integrationsydelsen næp-
pe var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og næppe
opfylder den grundlovsikrede ret til et forsørgelsesniveau, som dækker et mini-
mumsbudget efter danske standarder. I forlængelse heraf opfatter organisatio-
nerne den nu foreslåede forlængelse af opholdsperioden fra 7 år til 9 år for ret til
kontanthjælp og indførelsen af beskæftigelseskravet som en yderligere forværrel-
se af integrationsydelsesmodtagernes sociale situation. Endvidere efterlyses en
nærmere argumentation for, hvorfor regeringen har lagt sig fast på en forøgelse
af opholdskravet på netop 2 år og et beskæftigelseskrav på 2 år og 6 måneder.
Såvel Institut for Menneskerettigheder som Retspolitisk Forening efterlyser evalu-
eringer af tidligere stramninger, før der foreslås nye, herunder en evaluering af
det beskæftigelseskrav, der blev indført i 2007 i forhold til introduktionsydelse og
starthjælp.
En række af organisationerne er overordnet ikke enig med regeringen i, at nedsat-
te ydelser og strammere betingelser for at modtage uddannelses- eller kontant-
hjælp har indflydelse for målgruppens incitament til at arbejde. Det overordnede
synspunkt er, at integrationsydelsen indebærer øget fattigdom i højere grad end
at den bevirker, at udlændinge opnår øget arbejdsmarkedsdeltagelse, samt at en
sådan udvikling vil være skadelig for integrationen, fordi udlændingene har færre
muligheder og mindre overskud til at søge beskæftigelse, en udvikling der især går
ud over børnene.
DA og Lederne bakker i det hele op om lovforslaget.
Ministeriet skal til kritikken af forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser henvise til lovbemærkningerne i lov nr. 1000 af 30. august 2015, pkt.
2.8. (L 2), om forholdet til grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og andre konventioner og lovbemærkningerne til
lov nr. 300 af 22. marts 2016, pkt. 4 om forholdet til grundloven og Danmarks
internationale forpligtelser.
Regeringen ønskede med indførelsen af kravet om ophold i mindst 7 år ud af de
seneste 8 år for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp at gøre det mindre
attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønskede regeringen at give nytilkomne
flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i
Side 4/10
det danske samfund. For regeringen er det en selvfølge, at en ydelsesreduktion vil
øge målgruppens tilskyndelse til at søge mod selvforsørgelse frem for at forblive
på offentlig forsørgelse.
Udviklingen peger på, at det er blevet mindre attraktivt at søge asyl i Danmark i
den forstand, at Danmark i 2017 fik det laveste antal asylansøgere i 9 år, nemlig
knap 3.500. Ligesom der i forhold til antallet af asylansøgere er andre variable, der
har påvirket antallet, er dette også tilfældet i forhold til beskæftigelsen. Ikke desto
mindre må ydelsesnedsættelsen tillægges betydelig vægt i forhold til den tilnær-
melsesvise fordobling af lønmodtagerbeskæftigelsen for flygtninge og familie-
sammenførte til flygtninge, der er sket fra 4. kvartal 2015, hvor andelen var 20
pct., til 38 pct. i 4. kvartal 2017.
Hvad angår forslaget om at evaluere det tidligere beskæftigelseskrav, før der stil-
les forslag om genindførelse, kan ministeriet oplyse, at det beskæftigelseskrav,
der blev indført i 2007, omfattede personer, der er indrejst i Danmark efter den 1.
juli 2006 og ikke nåede at få virkning, da det blev afskaffet pr. 31. december 2011.
Regeringen ønsker med indførelsen af et beskæftigelseskrav at sende et klart sig-
nal om, at forudsætningen for at opnå adgang til uddannelses- eller kontanthjælp
er, at man har bidraget aktivt til det danske samfund og derigennem tilskynde til
at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
2.2. Strammere opholdskrav på 9 ud af 10 år for uddannelses- eller kontant-
hjælp (§ 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik)
FTF, LO, Rådet for Socialt Udsatte, Refugees Welcome, SOS mod Racisme, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Rådet for Etniske Minoriteter, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk For-
ening og Røde Kors udtaler sig imod at udvide opholdskravet til 9 ud af de seneste
10 år for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp.
Danmarks Vejlederforening (DVF) påpeger med baggrund i vejledningspraksis, at
en del udlændinge gerne vil (op-)kvalificeres ved at tage uddannelse for at blive i
stand til at bestride jobs, der kræver bestemte kvalifikationer, og som kan give en
god løn – og dermed opnår staten en god skattebetaling. DVF er på den baggrund
bekymret for, at man med nærværende lovændring kommer til at straffe dem,
der i kraft af mere uddannelse ønsker at yde noget – både for deres egen og for
samfundets skyld. Man risikerer at fastholde dem unødvendigt i ufaglærte job.
LO finder ikke, at der er grund til at stramme opholdskravet, idet det kan få unge
til at fravælge arbejde, uddannelse eller rejser uden for EU/EØS-landene af frygt
for, at de, hvis de får brug for hjælp til forsørgelse, må nøjes med integrations-
ydelse frem for uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
For dem, som er under behandling på grund af helbredsproblemer, betyder den
nedsatte ydelse ifølge Dansk Socialrådgiverforening, at de samtidig med, at de
arbejder på at få det bedre, skal kæmpe med en meget dårlig økonomi. Det er
Side 5/10
efter foreningens opfattelse ikke befordrende for at få det bedre og komme i ar-
bejde.
Ministeriet skal i forhold til Dansk Vejlederforenings bemærkninger bemærke, at
strammere betingelser for at modtage kontanthjælp vurderes at styrke incitamen-
tet til at tage en uddannelse, hvad enten der er tale om en faglig uddannelse eller
en uddannelse på SU. De nuværende satser for integrationsydelsen tager – lige-
som niveauet for uddannelseshjælp - udgangspunkt i niveauet for SU.
For så vidt angår bemærkningerne om, at de nye regler vil indebære, at færre
unge vil rejse ud med henblik på at arbejde eller uddanne sig uden for EU/EØS,
bemærkes, at niveauet for en eventuel fremtidig offentlig forsørgelse næppe kan
antages at indgå i unges overvejelser på beslutningstidspunktet.
2.3. Indførelse af krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de
seneste 10 år for at blive berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp (lov-
forslagets § 11, stk. 6)
FTF, LO, Rådet for Socialt Udsatte, Refugees Welcome, SOS mod Racisme, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Rådet for Etniske Minoriteter, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk For-
ening, Røde Kors og Socialchefforeningen udtaler sig imod indførelsen af et be-
skæftigelseskrav på 2 år og 6 måneder.
LO begrunder modstanden med, at kontanthjælp er velfærdssamfundets underste
sikkerhedsnet. LO afviser parallellerne til dagpengesystemets genoptjeningskrav
med den begrundelse, at kontanthjælpsmodtagere/ integrationsydelsesmodtage-
re sjældent kan sammenlignes med arbejdsmarkedsparate forsikrede ledige, hvor-
for der ikke bør være et beskæftigelseskrav i kontanthjælpssystemet.
Ifølge Røde Kors er det hverken manglende økonomiske incitamenter eller mang-
lende personlig motivation, der er årsagen til, at alle flygtninge og indvandrere
ikke umiddelbart opnår beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Der derimod
personlige omstændigheder såsom traumer. Dermed frygter Røde Kors, at et be-
skæftigelseskrav vil går ud over den samme gruppe af særligt sårbare flygtninge,
som har svært ved at træde ind på det danske arbejdsmarked, og for hvem 2 år og
6 måneders fuldtidsbeskæftigelse er ganske meget. Dette gælder især gruppen af
traumatiserede flygtninge.
Røde Kors forudser på den baggrund, at en gruppe borgere i en særlig sårbar og
svær økonomisk situation vil blive fastholdt i en lang årrække med økonomiske og
sociale afsavn til følge. Langtidsvirkningerne for gruppen på den lave ydelse er en
række materielle afsavn såsom sund mad og tøj, der passer til årstiden.
Odense Kommune og Lederne bemærker det uheldige i overgangsbestemmelsen,
hvorefter en ydelsesmodtager, der ikke modtager hjælp i en periode og derefter
Side 6/10
kommer tilbage og søger om hjælp, ved genansøgningen skal opfylde beskæftigel-
seskravet.
Odense Kommune er bekymret for, at det kan spænde ben for intentionen om at
få borgerne i job og selvforsørgelse. Disse borgere vil kunne opleve, at det bedre
kan betale sig at forblive på kontanthjælp end at blive selvforsørgende for en be-
grænset periode.
Socialchefforeningen påpeger, at beskæftigelseskravet bryder med princippet om
et sikkerhedsnet for alle, og at loven kommer til at indeholde to beskæftigelses-
krav, dvs. det nugældende 225-timers krav og det kommende beskæftigelseskrav.
Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at omtalen af modtagere af integrationsydelse
er konstruktiv i forhold til at motivere dem til at gøre en øget indsats, ligesom
organisationen ikke mener det bidrager positivt i forhold til at fremhæve gruppen
som en potentiel arbejdskraft for arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere nye
medarbejdere. Dansk Flygtningehjælp argumenterer for, at ydelsen for ikke-
jobparate bør have en anden størrelse end for jobparate.
Refugees Welcome oplyser, at der er frustration blandt de herboende flygtninge
over at ”beskæftigelse” defi eres på forskellige åder, alt efter hvad a ø sker
at opnå: kontanthjælp, familiesammenføring, permanent ophold eller statsbor-
gerskab. Foreningen anbefaler en ensretning på området.
Institut for Menneskerettigheder gør opmærksom på, at der ifølge bemærknin-
gerne til lovforslaget (f.eks. s. 34) for barslende alene medregnes løntimer til op-
gørelse af beskæftigelse, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Dette kan efter Insti-
tut for Menneskerettigheders opfattelse være i strid med ligebehandlingsloven, at
der kun medregnes de perioder af barslen i opgørelsen af beskæftigelseskravet,
hvor arbejdsgiveren udbetaler løn.
Ministeriet skal hertil bemærke, at det nuværende opholdskrav bevirker, at inte-
grationsydelsesmodtagere over tid vil kunne overgå fra integrationsydelse til kon-
tanthjælp. Målet med at indføre et beskæftigelseskrav er blandt andet, at man
skal have bidraget til det danske samfund for at få adgang til at modtage uddan-
nelses- eller kontanthjælp.
Efter ministeriets opfattelse vil kravet dermed også styrke incitamentet til at
komme i arbejde og understøtte en hurtigere overgang til job. I forhold til de de
udfordringer, grupper af ydelsesmodtagere har i forhold til at opnå beskæftigelse,
understøttes incitamenterne i ydelsessystemet også af en aktiv integrations- og
beskæftigelsespolitik med fokus på hjælp til at komme i ordinær beskæftigelse.
Regeringen lægger samtidig vægt på, at ydelsessystemet indrettes sådan, at det
altid kan betale sig at arbejde, og at det ikke må indebære en økonomisk straf i
form af en ydelsesnedgang hvis man overgår fra at være ikke-jobparat til jobparat
modtager af integrationsydelse.
Side 7/10
Hvad angår overgangsreglen fremgår det af ”Aftale om lavere skat på arbejdsind-
ko st og større fradrag for pe sio si dbetali ger”, der ligger til grund for nærvæ-
rende lovændring, at beskæftigelseskravet ikke skal gælde for personer, der alle-
rede modtager kontanthjælp pr. 1. januar 2019. Det fremgår ligeledes, at ophører
borgeren med kontanthjælp og genansøger uden at opfylde beskæftigelseskravet,
vil den pågældende ikke have ret til uddannelses- eller kontanthjælp.
For så vidt angår bemærkningerne om barsel fra Institut for Menneskerettigheder,
er det præciseret, at hele den periode, der afholdes barsel, medregnes i opgørel-
sen af beskæftigelseskravet, dvs. også hvis den barslende i et beskæftigelsesfor-
hold modtager barselsdagpenge fra kommunen.
2.4. Ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i
Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der
har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse
Danmarks Vejlederforening henleder opmærksomheden på, at formålet med be-
stemmelsen bl.a. er at tilgodese erhvervslivets behov for at kunne fastholde uden-
landsk arbejdskraft, og DVF anerkender ønsket om, at loven skal være gavnlig for
samfundet, men opfatter det som en opgave for arbejdspladserne at arbejde for
fastholdelse gennem gode ansættelsesforhold.
LO kan ikke støtte ophævelsen af § 9 a stk. 2, nr. 11 i udlændingeloven. LO finder,
at der fortsat skal være mulighed for, at udlændinge, der har fået nægtet forlæn-
gelse eller inddraget deres opholdstilladelse, skal kunne opnå opholdstilladelse
efter denne paragraf, hvis de opfylder betingelserne om arbejdsmarkedstilknyt-
ning dvs. ansættelse hos den samme arbejdsgiver uafbrudt i mindst 2 år. LO anfø-
rer i den forbindelse, at bestemmelsen omfatter udlændinge, som har opholdt sig
i landet i mindst 2 år, og at udlændingene som udgangspunkt vil have etableret et
privatliv her i landet, ligesom de vil kunne have et familieliv. LO mener derfor, at §
9 a, stk. 2, nr. 11, i udlændingeloven i stedet for ophævelse bør udformes således,
at arbejdsmarkedstilknytningen også er gældende for de nævnte med beskyttel-
sesstatus.
Refugees Welcome finder, at der fortsat bør være lempeligere adgang til at behol-
de sin opholdstilladelse i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning.
Refugees Welcome anfører i den forbindelse, at hvis man er kommet hertil som
flygtning eller har fået humanitært ophold, tilhører man en udsat gruppe med et
mindre netværk uden nødvendigvis de høje kvalifikationer, som kræves for at
opnå et almindeligt arbejdsvisum efter de gældende regler, og at en arbejdsmar-
kedstilknytning på 2 år viser, at man har gjort en indsats for at blive selvforsør-
gende og en aktiv del af samfundet, sådan som regeringen opfordrer til. Refugees
Welcome henviser endvidere til arbejdsgivernes aspekt, som beskrevet i artiklen
fra Information 6. marts 2018, hvor modtageren af Thisted Kommunes integrati-
onspis 2017 udtaler, at han fremover ikke vil ansætte flygtninge i sin virksomhed
Famm Seafoods, som ministeren selv har besøgt, selvom han har gode erfaringer
med både somaliere, etiopiere, eritreere og syrere, så længe flygtningene kun har
Side 8/10
2 års opholdstilladelse og kan miste den når som helst, da det er for usikkert at
satse på at oplære dem.
Refugees Welcome finder derfor, at det fremsatte forslag vil forringe flygtninges
chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, og at det vil forringe danske virk-
somheders muligheder for at rekruttere medarbejdere – især på områder som
fiskeindustrien, hvor det er svært at skaffe dansk arbejdskraft, hvorfor Refugees
Welcome mender, at denne del af lovforslaget går direkte imod regeringens eget
mål om at gøre flere flygtninge uafhængige af offentlige ydelser.
SOS Racisme anfører, at både regeringen og dansk industri taler om manglende
arbejdskraft på en række områder, hvorfor det virker helt grotesk at regeringen vil
udvise flygtninge efter § 7,3 som har fast eller næsten fast arbejde.
Dansk Flygtningehjælp finder det beklageligt, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11, om arbejdsmarkedstilknytning foreslås ophævet. Dansk Flygtningehjælp hen-
viser i den forbindelse til, at bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan varetage hen-
synet til et mindre antal flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse
og samtidig tilgodese erhvervslivets behov for at fastholde udenlandsk arbejds-
kraft.
Dansk Flygtningehjælp understreger, at det naturligvis er korrekt at sikre, at dansk
lov er i fuld overensstemmelse med diskriminationsforbuddet i den Europæiske
Menneskerettighedskonvention men foreslår, at dette sikres ved at udvide an-
vendelsesområdet for udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, til også at gælde bl.a.
flygtninge, der har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og personer, der har haft
humanitær opholdstilladelse, og som har fået opholdstilladelsen nægtet forlæn-
get. Endelige peger Dansk Flygtningehjælp på, at bestemmelsen må antages at
kunne tilskynde flygtninge og andre udlændinge til at få en fast tilknytning til ar-
bejdsmarkedet.
Rådet for Etniske Minoriteter stiller sig uforstående overfor, hvorfor reglerne ikke
ændres således, at personer med midlertidig humanitær opholdstilladelse eller
midlertidig beskyttelsesstatus også kan få opholdstilladelse på baggrund af ar-
bejdsmarkedstilknytning, og derved undgå forskelsbehandling.
Institut for Menneskerettigheder noterer sig ministeriets gennemgang af Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 om forbud mod diskrimina-
tion i sammenhæng med artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Instituttet
anfører at ved at ophæve bestemmelsen, og dermed ophæve alle de omfattede
udlændinges adgang til en ny opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstil-
knytning, undgår man med lovudkastet en fortsat ulovlig forskelsbehandling, men
at den nærmere baggrund for den valgte løsning med helt at ophæve adgangen til
denne type opholdstilladelse fremfor at give personer med opholdsstatus efter §
7, stk. 3, og § 9 b adgang til at søge i samme situationer som de øvrige, ikke frem-
går.
Side 9/10
Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) finder, at en ophævelse af be-
stemmelsen vil være et stort skridt tilbage for integrationen og at den dermed er
særdeles uhensigtsmæssig. FAU anfører, at det er uhensigtsmæssigt at ophæve
en lovbestemmelse, som giver asylansøgere og andre udlændinge incitament til at
finde arbejde, blive selvforsynende og velintegrerede i det danske samfund. FAU
fi der ikke, at der er tale o e ”kattele ”, so der lukkes for, da beste else
er meget sjældent anvendt, idet det i forvejen er svært for udlændinge at opfylde
betingelserne i bestemmelsens nuværende form. FAU peger endvidere på, at det
ikke længere vil være muligt for dem, der vil Danmark og vil bidrage til det danske
fællesskab, hverken på kort eller langt sigt, at opnå en sådan tilknytning til Dan-
mark, hvorved de med overvejende sandsynlighed vil kunne blive boende, også
selv om de ikke længere har brug for beskyttelse efter udlændingelovens § 7.
Røde Kors undres over ophævelsen af bestemmelsen om mulighed for opholdstil-
ladelse grundet arbejdsmarkedstilknytning og finder ophævelsen modstridende
med de intentioner, der er fremsat andetsteds i lovforslaget. Røde Kors peger i
den forbindelse på, at gruppen af flygtninge, der opnår arbejdsmarkedstilknytning
efter bestemmelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 11, netop har efterlevet de krav regerin-
gen stiller om beskæftigelse og arbejdsmarkedstilknytning, og at der med lovæn-
dringen dermed fjernes et incitament til at øge beskæftigelsen for en gruppe af
borgere, da deres udsigter til at ændre opholdsgrundlag ændres.
Ministeriet skal hertil bemærke, at regeringens udgangspunkt er, at flygtninge skal
arbejde og forsørge sig selv, mens de er i Danmark. Regeringen finder, at mange
arbejdsgivere yder en stor anerkendelsesværdig indsats for at flygtninge kan
komme på arbejdsmarkedet og bidrage til Danmark, men det ændrer ikke ved, at
når forholdene i flygtningenes hjemland tillader det, skal de rejse hjem og hjælpe
med at genopbygge deres land.
Bestemmelsen om arbejdsmarkedstilknytning giver en gruppe af udlændinge en
betydeligt lempeligere adgang til forlænget ophold i medfør af arbejde, end de
udlændinge, der kommer via ordningerne for arbejdskraftindvandring, da selv et
ufaglært job til en meget lav løn via reglen kan give adgang til fortsat ophold og
arbejde i Danmark for flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelse.
Regeringen ønsker ikke regler, der sikrer adgang for til at blive i Danmark uden om
de almindelige erhvervsordninger, der giver adgang til det danske arbejdsmarked
herunder beløbsordningen, positivlisten mv. Udlændinge, der kommer for at ar-
bejde, skal komme via erhvervsordningerne, og regeringen vil gerne være med til
at sikre, at disse er smidige og ubureaukratiske for virksomheder og arbejdstage-
re.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) anfører, at de få udlændinge, der
rent faktisk har opnået opholdstilladelse på baggrund af bestemmelsen om ar-
bejdsmarkedstilknytning, er i risiko for ikke at kunne få deres opholdstilladelser
forlæ get, hvis beste else ophæves, og at e ophævelse således i FAU’s øj e
vil ramme uforholdsmæssigt hårdt – og en helt forkert målgruppe.
Side 10/10
Ministeriet skal hertil bemærke, at ophævelsen af bestemmelsen om arbejdsmar-
kedstilknytning ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden 1. juli 2018, har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse. For
disse udlændinge vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Ansøgninger om
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, der er indgivet inden den 1.
juli 2018, skal hermed behandles efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende skal
udlændinge, der den 1. juli 2018 allerede har opholdstilladelse efterbestemmel-
sen, og som efter lovens ikrafttræden søger forlængelse af denne opholdstilladel-
se have ansøgningen behandlet efter de hidtil gældende regler. Det er en forud-
sætning for at få forlænget opholdstilladelsen, at udlændingen er ansat hos den
samme arbejdsgiver eller driver den samme virksomhed.
Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 6.
2.5. Andre bemærkninger
Odense Kommune bemærker, at lovforslaget ikke harmonerer med regeringens
intentioner om regelforenkling. Odense Kommune og KL oplyser, at de finder
ydelsessystemet ganske kompliceret i forvejen, hvilket indebærer, at selv dygtige
og erfarne medarbejdere knapt kan finde rundt i reglerne. Socialchefforeningen
omtaler dette aspekt i forbindelse med behandlingen af ansøgninger fra personer,
som har været selvstændig erhvervsdrivende.
KL opfordrer til, at regeringen tager initiativ til at nedsætte en arbejds-
/ekspertgruppe med kommunal deltagelse, der får til opgave at komme med for-
slag til et nyt sammenhængende ydelsessystem (ikke omfattende dagpenge), som
via klare incitamenter og markant forenkling sikrer, at alle har incitament til at
arbejde eller uddanne sig.
Regeringen vil i forlængelse af Sammenhængsreformen, som forventes lanceret i
2018, igangsat en række initiativer med henblik på at afbureaukratisere den of-
fentlige sektor.


Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 239 Bilag 2
Offentligt


Ministeren
Side 1/1
4. maj 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 5799
Akt-id 406555
Udlændinge- og integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til brug for behandling af forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
udlændingeloven og lov om Udbetaling Danmark (indførelse af beskæftigelseskrav
for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt
ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmar-
kedstilknytning) (L 239)vedlægges kommenteret høringsoversigt samt kopi af de
modtagne høringssvar vedrørende lovforslaget.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 239 Bilag 2
Offentligt