Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 2. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21450

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l151/20171_l151_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 2. maj 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af fiskeriloven
    (Opfølgning på fiskeripakken, Bierhvervsfiskernævnets sammensætning m.v.)
    [af ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann)]
    1. Ændringsforslag
    Ministeren for fiskeri og ligestilling har stillet 2 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2018 og var til
    1. behandling den 1. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
    valget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring. Den 22. februar 2018 sendte ministeren for
    fiskeri og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat
    herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 2 spørgsmål til ministeren for fiskeri
    og ligestilling til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
    ret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
    stillede ændringsforslag.
    Udvalget bemærker, at lovbehandlingen har vist, at alle
    Folketingets partier og regeringen er indstillede på, at for-
    eningsfartøjer så nemt og smidigt som muligt skal kunne an-
    vende de nye muligheder, som lovforslaget indebærer. Gæl-
    dende regler om søsikkerhed m.v. skal naturligvis overhol-
    des, men det er udvalgets holdning, at der skal findes den
    rette balance, som sikrer adgang for flest mulige forenings-
    fartøjer til at anvende lovforslagets nye muligheder.
    Udvalget hilser det således velkommen, at der er indledt
    en konstruktiv dialog mellem repræsentanter for forenings-
    fartøjerne og relevante myndigheder med henblik på at støt-
    te op om dette arbejde.
    På denne baggrund er alle partier enige om, at man vil
    følge det videre arbejde med ordningen, og at man ønsker, at
    ordningen skal evalueres på baggrund af afgørelserne i den
    første ansøgningsrunde efter ikrafttrædelse af bestemmelser-
    ne i lovforslaget.
    Udvalget noterer sig, at det vil kunne være forbundet
    med udgifter for foreningsfartøjerne og personerne omkring
    dem at opnå godkendelse af fartøjer og fartøjsførere. Udval-
    get ønsker i den forbindelse, at man undersøger muligheder
    for, hvorledes sådanne initiativer kan iværksættes med la-
    vest mulige omkostninger for foreningerne.
    Udvalget forventer desuden, at foreningsfartøjerne kan
    kombinere erhvervs- og fritidsfiskeri. Dette vil selvsagt
    skulle ske i respekt af gældende regler i både dansk lovgiv-
    ning og i EU-retten. Ved eventuel fastsættelse af nærmere
    regler bør der om muligt tages hensyn til foreningernes hid-
    tidige virke. Ligesom det bør undersøges, om adskillelsen
    mellem rekreative og erhvervsmæssige aktiviteter om nød-
    vendigt kan etableres via sæsontilladelser eller på anden vis.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af ministeren for fiskeri og ligestilling, tiltrådt af udvalget:
    Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2017-18
    AX021450
    Til § 1
    1) I den under nr. 9 foreslåede § 16 b indsættes i stk. 3
    efter »og at godkendelsen« ordene: »efter stk. 1«.
    [Lovteknisk ændring]
    2) Nr. 14 affattes således:
    »14. I § 39, stk. 1, 2. pkt., ændres »og til selvejende uddan-
    nelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a.« til:
    »til selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i
    medfør af § 16 a, og til frivillige kystfiskerforeninger, som
    er godkendt i medfør af § 16 b.««
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der er tale om en præcisering af den foreslåede affattelse
    af § 16 b, stk. 3, hvor det præciseres, at ministerens bemyn-
    digelse til at fastsætte nærmere regler om foreningens ved-
    tægter vedrører foreningens godkendelse, jf. § 16 b, stk. 1.
    Til nr. 2
    Der er alene tale om en korrektion fra ordet »selvstændi-
    ge« til ordet »selvejende«, som er den nuværende betegnelse
    i lovens § 16 a, hvortil der henvises.
    Pia Adelsteen (DF) fmd. Lise Bech (DF) René Christensen (DF) Ib Poulsen (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V)
    Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
    Hans Christian Schmidt (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF)
    Bjarne Laustsen (S) Lea Wermelin (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S)
    Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Christian Poll (ALT)
    Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 151
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Udkast til lovforslag, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
    4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 Ændringsforslag fra ministeren for fiskeri og ligestilling
    6 1. udkast til betænkning
    7 2. udkast til betænkning
    8 Søfartsstyrelsens notat om kystforeningsskibe, fra ministeren for fiske-
    ri og ligestilling
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 151
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at foreningsfartøjer kan påbe-
    gynde det i lovforslaget beskrevne fiskeri fra sommeren 2018 m.m., til
    ministeren for fiskeri og ligestilling, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om, at foreningsfartøjer
    ikke kan sidestilles fuldstændigt med erhvervsmæssigt fiskeri, til mi-
    nisteren for fiskeri og ligestilling, og ministerens svar herpå
    3