Svar på spm. nr. S 734: Mener ministeren, at det kan komme boligejere til gavn, hvis ministeren indskærper, at der ikke må opkræves ulovlige boligskatter, sådan som Svendborg Kommune har gjort i bl.a. Troense?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Til: Karsten Lauritzen
- Spørger: Anders Johansson
- Minister: skatteministeren
Svar på spørgsmål S 734.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S734/svar/1486122/1889424.pdf
Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 734 af 25. april 2018, indleveret af Anders Johansson (KF). Karsten Lauritzen / Camilla Christensen 4. maj 2018 J.nr. 2018 - 2817 2017-18 S 734 endeligt svar Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Mener ministeren, at det kan komme boligejere til gavn, hvis ministeren indskærper, at der ikke må opkræves ulovlige boligskatter, sådan som Svendborg Kommune har gjort i bl.a. Troense? Svar Jeg har efter skatteforvaltningsloven ikke lov til at gå ind i konkrete sager, men jeg forstår godt den principielle utilfredshed, boligejerne i Svendborg giver udtryk for, såfremt der er opkrævet grundskyld på et ukorrekt grundlag. Efter reglerne i lov om kommunal ejendomsskatter er fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, fritaget for betaling af grundskyld. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have. Hvis en ejendom er omfattet af ovenstående regler om fritagelse, foretager SKAT et skøn over, hvor stor en del af grunden, der kan henføres til den bebyggede grund, gårdsplads og have. Det er kommunen, der opkræver grundskyld for den del, der ikke er omfattet af fritagelsen. SKAT har igangsat en undersøgelse af, om SKATs praksis på området har været korrekt og ensartet, herunder om der er behov for at udsende et styresignal for at sikre klare ret- ningslinjer for SKAT’s skøn over fordelingen i sådanne sager. Endvidere undersøges det, om der skal ske genoptagelse af tidligere afgjorte sager. Undersøgelsen forventes afsluttet i september 2018. Det ligger mig meget på sinde at sikre en høj retssikkerhed for alle boligejere samt at sikre, at ejendomsskatterne opkræves korrekt. Det er derfor også min klare opfattelse, at der selvfølgelig skal sikres en ensartet og korrekt praksis på området. Jeg har derfor yder- ligere bedt SKAT om en redegørelse for praksis på området, samt hvorvidt der er bolig- ejere, der har krav på genoptagelse og tilbagebetaling, og håndteringen heraf.