Fremsat den 4. maj 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 4. maj 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv social politik, lov om Udbetaling Danmark og
udlændingeloven
(Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af
bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269
af 31. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30.
august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr.
1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »7 år inden for de seneste 8
år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de seneste 10 år, jf.
dog stk. 4-8«.
2. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er
tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse
her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtids-
beskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af
indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget
med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ik-
ke tidligere har været folkeregistreret her i riget, samt for
personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra ud-
landet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller sene-
re efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende
måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt. Be-
skæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én
gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses-
eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Stk. 7. For personer uden fastsat arbejdstid og for perso-
ner beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgø-
relse af beskæftigelse efter stk. 6, ved at anvende omreg-
ningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den
omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor
indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det
indkomstår, som årsopgørelsen dækker.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9.
3. § 11, stk. 6, som bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lov-
ligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år,
og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 må-
neder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-
borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de sene-
ste 10 år ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld
førtidspension efter lov om social pension på grund af betin-
gelserne om optjening eller af en tilsvarende pension fra et
andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folke-
pensionsalderen, jf. lov om social pension.«
4. I § 11, stk. 7, 3. pkt., som bliver stk. 9, 3. pkt., indsættes
efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i stk. 6«.
5. I § 27, stk. 1, ændres »opholdskravet i § 11, stk. 3,« til:
»betingelserne i § 11, stk. 3 og 6, jf. dog § 11, stk. 8, 2.
pkt.,«.
§ 2
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
1507 af 6. december 2016, som senest ændret ved blandt
andet § 16, i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i
lov nr. 258 af 10. april 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 12 i, stk. 2, ændres »11-årig« til: »13-årig«.
§ 3
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2.
oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 1691 af 26.
Lovforslag nr. L 239 Folketinget 2017-18
Udlændinge- og integrationsmin,, j.nr. 2018-2953
CS000426
december 2017, lov nr. 317 af 25. april 2018 og senest ved
lov nr. 319 af 25. april 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10 eller
12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11«.
2. I § 9 a, stk. 2, nr. 10, ændres »stk. 14,« til: »stk. 13, el-
ler«.
3. § 9 a, stk. 2, nr. 11, ophæves.
Nr. 12 bliver herefter nr. 11.
4. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, stk. 18, og stk. 20,
1. og 2. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.
5. Fire steder i § 9 a, stk. 5, og i § 9 a, stk. 10, ændres »stk.
2, nr. 1-8, 10 og 12« til: »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11«.
6. § 9 a, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-22 bliver herefter stk. 6-21.
7. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1.
pkt., og stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til:
»stk. 2, nr. 1-8 og 11«.
8. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»nr. 12, litra a-c« til: »nr. 11, litra a-c«, og i 3. pkt. ændres
»Stk. 4 og 10« til: »Stk. 4 og 9«.
9. I § 9 a, stk. 16, der bliver stk. 15, ændres »stk. 17« til:
»stk. 16«, og i nr. 2 ændres »stk. 2, nr. 12« til: »stk. 2, nr.
11«.
10. I § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 18, ændres »stk. 20« til:
»stk. 19«.
11. I § 9 a, stk. 21, der bliver stk. 20, ændres »stk. 17-20«
til: »stk. 16-19«.
12. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12« til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11«.
13. I § 9 h, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 9 a, stk. 11« til: »§ 9 a,
stk. 10«.
14. I § 9 h, stk. 3, 1. pkt., og § 52 b, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 9
a, stk. 17« til: »§ 9 a, stk. 16«.
15. I § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, ændres
»§ 9 a, stk. 5-7« til: »§ 9 a, stk. 5-6«.
16. I § 9 m, stk. 1, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk. 3 eller
11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11, stk. 3 eller 10,«.
17. I § 17, stk. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 12,« til: »§ 9
a, stk. 2, nr. 3 og 11,«, og »§ 9 a, stk. 2, nr. 12« ændres til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 11«.
18. I § 40, stk. 3, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11«.
19. I § 48 h, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og
stk. 15« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 14«.
20. I § 52 b, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 9 a, stk. 19« til: »§ 9 a,
stk. 18«, og to steder ændres »§ 9 a, stk. 20« til: »§ 9 a, stk.
19«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for personer,
der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lo-
vens ikrafttræden, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele ka-
lendermåneder eller derover, og ansøges der igen om ydelse,
skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3
og 6 i lov om aktiv socialpolitik som affattet i denne lovs §
1, nr. 1 og 2, ved den fornyede ansøgning fra 1. januar 2019.
Stk. 5. § 3 finder ikke anvendelse for udlændinge, der in-
den den 1. juli 2018 har indgivet ansøgning om opholdstilla-
delse eller forlængelse af opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117
af 2. oktober 2017. For disse udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§ 5
§ 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færø-
erne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Stramning af opholdskrav for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp
3.1. Gældende ret
3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Indførelse af et beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp
4.1. Gældende ret
4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.2.1. Beskæftigelseskravet
4.2.1.1. Afgrænsning af persongruppen der skal opfylde beskæftigelseskravet som følge af
indrejse den 1. januar 2008 eller senere
4.2.1.2. Opgørelse af beskæftigelseskravet
4.2.2. Nærmere om ordinær beskæftigelse
4.2.3. Nærmere om selvstændig virksomhed
5. Udvidelse af Udbetaling Danmarks adgang til at samkøre eller sammenstille oplysninger om integrationsydel-
sesmodtagere, som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpo-
litik
5.1. Gældende ret
5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
6. Ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om arbejdsmarkedstilknytning
6.1. Gældende ret
6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7.1 Ændring af lov om aktiv socialpolitik
7.1.1. Samlede direkte økonomiske konsekvenser
7.1.2. Merudgifter til integrationsydelse
7.1.3. Mindreudgifter til kontanthjælp
7.1.4. Mindreudgifter til uddannelseshjælp
3
7.1.5. Økonomiske konsekvenser for statens finansiering af ATP-bidrag
7.1.6. Afledte konsekvenser for boligsikring
7.1.7. Afledte konsekvenser vedr. fripladstilskud
7.1.8. Administrative konsekvenser
7.2. Ændring af udlændingeloven
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
11.1. EU-ret og ret til kontanthjælp og integrationsydelse
11.2. Særligt om Associeringsaftalen med Tyrkiet
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
At Danmark i dag stadig har store grupper af flygtninge og
ikke-vestlige indvandrere, der er uden tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, skyldes efter regeringens opfattelse, at det i
mange år ikke har kunnet betale sig for dem at arbejde. Der-
for lægger regeringen vedvarende vægt på, at forsørgelsesy-
delserne bliver fastsat på et niveau, så flygtninge og ikke-
vestlige indvandrere opnår en ofte betydelig økonomisk
fremgang, når de går fra at blive forsørget af det offentlige
til at blive selvforsørgende. Efter regeringens opfattelse skal
integrationen af denne gruppe af udlændinge først og frem-
mest finde sted igennem arbejdsmarkedet, og nærværende
forslag er endnu et led i denne bestræbelse.
Straks efter sin tiltræden i 2015 indførte den daværende
Venstre-regering en nedsat ydelse i form af integrationsy-
delsen. Indførelsen af integrationsydelsen indebar, at nytil-
komne flygtninge og familiesammenførte udlændinge og
personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere
periode i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp
modtog integrationsydelse. Det blev en betingelse for retten
til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt
havde opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af
de seneste 8 år. Lovændringen trådte i kraft pr. 1. september
2015 og havde til hensigt at gøre det mindre attraktivt at sø-
ge asyl i Danmark, samtidig med at den skulle give nytil-
komne flygtninge og udlændinge et større incitament til at
arbejde og blive integreret i det danske samfund. Lovæn-
dringen omfattede også danske statsborgere, der indrejste i
Danmark efter den 1. september 2015 og ikke opfyldte op-
holdskravet.
Den 1. juli 2016 blev målgruppen udvidet så både personer,
der allerede modtog uddannelses- eller kontanthjælp, og per-
soner, der fremover ansøgte herom, vil modtage integrati-
onsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om at have opholdt
sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år.
Det fremgår af »Aftale om flere år på arbejdsmarkedet«,
som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2017, at
integrationsydelsen nedsættes med yderligere 3 pct., ligesom
dansktillægget omlægges fra et løbende dansktillæg til en
tidsbegrænset bonus. Loven herom, lov nr. 120, der blev
vedtaget 19. april 2018, træder i kraft den 1. juli 2018.
Nærværende lovforslag er et led i udmøntningen af »Aftale
om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pen-
sionsindbetalinger« af 6. februar 2018 mellem regeringen og
Dansk Folkeparti. Lovforslaget udvider opholdskravet fra
mindst 7 ud af de seneste 8 år til mindst 9 ud af de seneste
10 år samt indfører et beskæftigelseskrav, der sammenlagt
skal svare til 2 år og 6 måneder fuldtidsbeskæftigelse inden
for de seneste 10 år for at få ret til uddannelses- eller kon-
tanthjælp.
Regeringens mål med at indføre et styrket opholdskrav er, at
det økonomiske incitament til at overgå fra integrationsydel-
se til beskæftigelse bliver større. Målet med at indføre et be-
skæftigelseskrav er at sende et klart signal om, at forudsæt-
ningen for at få adgang til uddannelses- eller kontanthjælp
4
er, at man har bidraget aktivt til det danske samfund og deri-
gennem tilskynde til at få en mere fast tilknytning til ar-
bejdsmarkedet. Udgangspunktet er, at alle, der er omfattet af
opholdskravet, også skal opfylde beskæftigelseskravet. Der
kan dog være tilfælde, hvor en person på grund af sit rejse-
mønster alene skal opfylde opholdskravet, idet personen ik-
ke har været udrejst i 12 på hinanden følgende måneder.
2. Lovforslagets baggrund
»Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag
for pensionsindbetalinger« indeholder følgende om opholds-
kravet, der strammes fra 7 ud af 8 år til 9 ud af 10 år:
»Opholdskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp
på mindst 7 ud af 8 års lovligt ophold her i riget ændres til
mindst 9 ud af 10 års lovligt ophold i riget. Det strammere
opholdskrav medfører, at det økonomiske incitament til at
overgå fra integrationsydelse til beskæftigelse forlænges.
Forlængelsen af opholdskravet får virkning fra 1. januar
2019.«
Aftalen indeholder følgende om indførelsen af et nyt be-
skæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp:
»Adgang til uddannelses- eller kontanthjælp er i dag betin-
get af, at ansøgeren opfylder opholdskravet. Der stilles i dag
ikke krav om forudgående beskæftigelse for at opnå ret til
uddannelses- eller kontanthjælp. Med aftale om lavere skat
på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-
linger indføres et supplerende krav om 2½ års beskæftigelse
inden for de seneste 10 år i tillæg til stramningen af op-
holdskravet for at have ret til uddannelses- eller kontant-
hjælp. Beskæftigelseskravet skal tilskynde til at få en mere
fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det nye beskæftigelseskrav vil gælde fra 1. januar 2019 for
alle, der er indrejst til Danmark den 1. januar 2008 eller se-
nere, dvs. både udlændinge og danske statsborgere. Brøk-
pensionister (såvel folkepensionister som førtidspensioni-
ster) er undtaget fra beskæftigelseskravet, såfremt de i øvrigt
opfylder opholdskravet. Kravet omfatter heller ikke perso-
ner, der allerede modtager kontanthjælp pr. 1. januar 2019.
Ophører borgeren med kontanthjælp og genansøger uden at
opfylde beskæftigelseskravet, vil den pågældende ikke have
ret til uddannelses- eller kontanthjælp.«
Dette lovforslag udmønter denne del af aftalen.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i
Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for vis-
se udlændinge, der har fået inddraget eller nægtet forlænget
deres opholdstilladelse.
3. Stramning af opholdskravet for at opnå ret til uddannel-
ses- eller kontanthjælp
3.1. Gældende ret
I § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at
kommunen kan yde hjælp i form af integrationsydelse, ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrations-
programmet efter integrationsloven.
De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår
af § 11, stk. 2:
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold,
f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed
for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens for-
sørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Det følger af § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at ret-
ten til uddannelses- og kontanthjælp tillige er betinget af, at
ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår pe-
rioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i ri-
get, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.
Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder
pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste-
og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget,
hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i ud-
landet på militær mission for den danske stat under instruk-
tion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det
samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den dan-
ske stat er stillet til rådighed for militær mission under in-
struktion af udenlandsk eller international myndighed.
Efter § 11, stk. 6, gælder kravet om, at ansøgeren skal have
opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste
8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-
retten er berettigede til hjælpen.
Det fremgår af § 11, stk. 7, at det er kommunen, der træffer
afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelses- eller
kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysnin-
ger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen
er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholds-
kravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydel-
se.
Det fremgår af § 27, at for personer, der opfylder opholds-
kravet i § 11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der
svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre
indtægter end folkepensionen, til personer, 1) der har nået
5
efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., og 2) som ikke kan få social pension på grund af
betingelserne om optjening. Der ydes et månedlig støttebe-
løb pr. familie til disses børn under 18 år, som ikke er beret-
tiget til børnetilskud.
Det fremgår af § 27 a, at hjælpen til personer, der ikke mod-
tager fuld førtidspension efter lov om social pension på
grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst kan
udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren
havde været berettiget til fuld førtidspension. For personer,
der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen
pr, måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsy-
delsen efter § 22.
3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det foreslås, at det gældende opholdskrav på sammenlagt 7
år inden for de seneste 8 år her i riget forlænges, således at
der fremover vil være et krav om sammenlagt 9 års ophold
her i riget inden for de seneste 10 år som betingelse for at få
uddannelses- eller kontanthjælp. Forlængelsen af opholds-
kravet har til formål at styrke det økonomiske incitament til
at arbejde frem for at modtage hjælp fra det offentlige.
Det foreslås, at de gældende beregningsprincipper i forhold
til ophold videreføres, således at der fortsat indgår perioder,
hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget,
medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold
i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. ka-
lenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og
forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis
personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlan-
det på militær mission for den danske stat under instruktion
af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme
gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat
er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af
udenlandsk eller international myndighed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i
sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, gælder ikke for
EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er be-
rettigede til hjælpen. Efter artikel 7, stk. 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 492/2011 om arbejdskraf-
tens frie bevægelighed inden for Unionen har vandrende ar-
bejdstagere ret til samme sociale fordele som værtsstatens
egne borgere. Også selvstændigt erhvervsdrivende har ret til
ligebehandling efter EUF-traktatens artikel 49 om den frie
etableringsret. Efter forslaget gælder 9 års kravet heller ikke
for danske statsborgere, i det omfang, disse er omfattet af
EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevæge-
lighed eller artikel 49.
Det betyder, at EU-borgere, herunder også danske statsbor-
gere, der efter en periode i et andet EU-land, f.eks. har opnå-
et arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne
modtage uddannelses- eller kontanthjælp uanset det foreslå-
ede opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen
fastslog i principafgørelse 103-16, at når en EU-/EØS-bor-
ger efter EU-retten er berettiget til hjælp, er personen undta-
get fra at skulle opfylde opholdskravet. Dette gælder også
for danske statsborgere, der efter EU-retten er berettigede til
hjælp. En EU/EØS-borger er efter EU-retten berettiget til
hjælp, når personen har opnået arbejdstagerstatus på det
danske arbejdsmarked. Dette gælder også, hvis EU/EØS-
borgeren har bevaret sin status som vandrende arbejdstager,
f.eks. hvis denne har været ude for en arbejdsskade eller er
blevet syg. Perioden, hvori de kan bevare arbejdstagerstatus
vil typisk strække sig over 1-12 måneder.
En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Dan-
mark fra et ophold i et andet EU/EØS-land hverken opfylder
opholdskravet eller har opnået eller bevaret arbejdstagersta-
tus, har alligevel ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis
personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Dan-
mark.
Der henvises til pkt. 11 om forholdet til EU-retten og til de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.
I overensstemmelse med gældende ret foreslås det, at kom-
munen også fremover skal træffe afgørelse om retten til in-
tegrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp samt
at ansøgeren har pligt til at bidrage med de oplysninger, der
er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er beret-
tiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i
§ 11, stk. 3, er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
4. Indførelse af et beskæftigelseskrav for ret til uddannelses-
eller kontanthjælp
4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er det
ikke en betingelse for at modtage uddannelses- eller kon-
tanthjælp, at ansøgeren har haft forudgående beskæftigelse.
Retten til uddannelses – eller kontanthjælp er i dag betinget
af, at man har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden tages der
udgangspunkt i de gældende regler for indrejse og udrejse i
CPR-loven.
Efter lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan
personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16,
6
blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive
bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt op-
hold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig
eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-lovens §
24 regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst
i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har
egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en
del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft op-
hold i Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvor-
vidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark
eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges,
hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder
såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne ef-
ter den færøske folkeregistreringslovgivning.
Efter gældende regler foretages registrering for flygtninge
og familiesammenførte i CPR efter reglerne i integrationslo-
ven og kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 980 af 28. juni 2016
om boligplacering af flygtninge. Det følger heraf, at en
flygtning skal registreres i CPR som tilflyttet kommunen se-
nest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til
kommunen, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, 3. pkt. Ansva-
ret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingel-
ovens § 7 påhviler kommunen fra udgangen af den første
hele måned efter, at flygtningen af Udlændingestyrelsen er
visiteret til kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1.
pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 8 påhviler kommunen fra tidspunktet
for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kom-
munen, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende
gælder for familiesammenførte og indvandrere, jf. integrati-
onslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.
Efter den gældende § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., samt § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1709 af
26. december 2017 om indkomst- og beskæftigelseskravet
for lønmodtagere, opgøres beskæftigelseskravet for lønmod-
tagere for ret til arbejdsløshedsdagpenge på grundlag af ti-
mer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse,
hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde
(løntimer). Løntimerne skal være indberettet til indkomstre-
gisteret, jf. lov om et indkomstregister, inden for en optje-
ningsperiode på 3 år.
Kun beskæftigelse, der er i overensstemmelse med gælden-
de overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige
løn- og ansættelsesvilkår, kan medregnes til beskæftigelses-
kravet. Beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til
lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter
lov om seniorjob, kan ikke medregnes ved opgørelsen af be-
skæftigelseskravet. Det samme gælder selvstændig virksom-
hed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift,
jf. § 53, stk. 3 og 8.
Ved opgørelsen af løntimer indgår timer, for hvilke en ar-
bejdsgiver udbetaler løn for, eller som dækkes af en udbetalt
løn, og som er indberettet til indkomstregisteret. Således
medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågæl-
dende er fritstillet, perioder med barsel eller sygdom, barns
1. og 2. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»om-
sorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Syge- eller
barselsdagpenge udbetalt af kommunen kan ikke medregnes
ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Derimod forlænges
optjeningsperioden med perioder for hvilke, der er udbetalt
syge- eller barselsdagpenge. Optjeningsperioden kan dog
højst forlænges med op til 2 år.
4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre et supplerende beskæftigelseskrav
svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigel-
se inden for de seneste 10 år i tillæg til den under pkt. 3.2.
foreslåede styrkelse af opholdskravet for at få ret til uddan-
nelses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet har til for-
mål at sende et klart signal om, at forudsætningen for at få
adgang til kontanthjælp eller uddannelseshjælp er, at man
har bidraget aktivt til det danske samfund og derigennem til-
skynde til at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der foreslås indført et beskæftigelseskrav for ret til hjælp ef-
ter § 27 i lov om aktiv socialpolitik for personer, der har nå-
et efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. og som ikke kan få social pension på grund af
betingelserne om optjening.
Beskæftigelseskravet gælder efter forslaget ikke for førtids-
pensionister efter lov om social pension, der ikke modtager
fuld førtidspension på grund af betingelserne om optjening
eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller
for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om
social pension.
Personer, der har nået den til enhver tid gældende folkepen-
sionsalder i Danmark efter lov om social pension, er således
undtaget fra beskæftigelseskravet. Der tages udgangspunkt i
ansøgerens individuelle pensionsalder efter lovgivningen.
Det betyder, at personer i målgruppen for § 27, som har nået
folkepensionsalderen, således ikke skal opfylde beskæftigel-
seskravet på 2 år og 6 måneder.
4.2.1. Beskæftigelseskravet
Den personkreds, der foreslås omfattet, er personer, der
modtager integrationsydelse pr. 1. januar 2019, eller ansøger
om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik fra
og med denne dato.
7
4.2.1.1. Afgrænsning af persongruppen der skal opfylde be-
skæftigelseskravet som følge af indrejse den 1. januar 2008
eller senere
Efter forslaget vil en udlænding, der er blevet folkeregistre-
ret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra
den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har
været folkeregistreret her i riget, være omfattet af det fore-
slåede nye lovkrav om beskæftigelse i 2 år og 6 måneder in-
den for de seneste 10 år for at opnå ret til uddannelses- eller
kontanthjælp.
For så vidt angår personer, herunder udlændinge, der er ble-
vet folkeregistreret her i riget med virkning fra et tidspunkt,
der ligger før 1. januar 2008, som (ny)ansøger om uddannel-
ses- eller kontanthjælp den 1. januar 2019 eller senere, er
disse alene omfattet af bestemmelsen, hvis de efter et ud-
landsophold er (gen)indrejst til riget den 1. januar 2008 eller
senere og udlandsopholdet, de er kommet hjem fra, har varet
i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Dermed vil et
udlandsophold forud for 1. januar 2008 kunne indgå i bereg-
ningen af, om en person skal opfylde beskæftigelseskravet,
hvis det forudgående udlandsophold har været på mere end
12 på hinanden følgende måneder.
Personer, som efter EU-reglerne har ret til den fulde uddan-
nelses- eller kontanthjælp skal ikke opfylde kravet. I lighed
med reglerne om opholdskravet vil et enkelt ophold i udlan-
det i op til 1 år ikke have betydning for niveauet for den
fremtidige forsørgelsesydelse. Til forskel fra reglerne om
opholdskravet skal udlandsopholdet have været af en samlet
varighed på mere end 12 på hinanden følgende måneder, før
udlandsopholdet får betydning for ydelsesniveauet.
Det foreslås, at indrejsedatoen i lighed med den tekniske be-
regning af opholdstiden i forhold til integrationsydelse er
den dato, fra hvilken personen er registreret som indrejst i
folkeregisteret.
Således regnes indrejse for alle fra tidspunktet for pågælden-
des registrering som indrejst i Det Centrale Personregister
(CPR), jf. bemærkningerne herom under pkt. 4.1. Gældende
ret.
Det bemærkes, at også for flygtninge, jf. § 2, stk. 2, i inte-
grationsloven, skal opholdstiden beregnes fra tidspunktet for
pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.
Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrati-
ve grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer
til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bo-
pæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistre-
ring i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tids-
punkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.
For så vidt angår ophold uden for riget i 12 på hinanden føl-
gende måneder regnes indrejse, jf. også ovenfor, for alle fra
tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som indrejst -
og udrejse tilsvarende for alle fra tidspunktet for pågælden-
des folkeregistrering som udrejst.
4.2.1.2. Opgørelse af beskæftigelseskravet
Kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders
fuldtidsbeskæftigelse inden for en 10-årig periode forud for
afgørelsestidspunktet foreslås fastsat til 1.924 timer pr. år,
således at 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse svarer til
4.810 arbejdstimer over en 10-årig periode. Det foreslåede
antal timer på årsbasis svarer til kravet for genoptjening af
ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 5, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders
fuldtidsbeskæftigelse gælder efter forslaget ikke for EU/
EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er beretti-
get til hjælpen. Der henvises til pkt. 3.2.
Efter forslaget er brøkførtidspensionister efter lov om social
pension, der modtager supplerende kontanthjælp efter § 27 a
i lov om aktiv socialpolitik, undtaget fra beskæftigelseskra-
vet. De vil kunne modtage hjælp med et niveau svarende til
uddannelses- eller kontanthjælp, forudsat at de opfylder det
nye opholdskrav på 9 ud af 10 år.
Tilsvarende er personer, der har nået folkepensionsalderen,
og som modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpoli-
tik, undtaget fra beskæftigelseskravet. De vil kunne modtage
hjælp med et niveau, der svarer til, hvad der ydes en gift fol-
kepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, for-
udsat at de opfylder det nye opholdskrav på 9 ud af 10 år.
Mens personer, som modtager hjælp efter § 27 i lov om ak-
tiv socialpolitik, og som ikke har nået folkepensionsalderen,
vil skulle opfylde beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måne-
der. Afgrænsningen af den persongruppe, der er omfattet af
§ 27 i lov om aktiv socialpolitik er personer, der har nået ef-
terlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Dermed skal personer, der har nået efterlønsalderen,
men er under folkepensionsalderen opfylde beskæftigelses-
kravet.
Personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet allerede opfylder
betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontant-
hjælp og har ansøgt herom forud for den 1. januar 2019, er
efter forslaget også undtaget fra beskæftigelseskravet og det
forlængede opholdskrav. Hvis de efter en tid på selvforsør-
gelse den 1. januar 2019 eller senere atter søger om kontant-
hjælp, vil de skulle opfylde såvel det forlængede opholds-
krav som beskæftigelseskravet på lige fod med alle andre.
8
Den foreslåede ændring i § 11, stk. 6, 4 pkt. i lov om aktiv
socialpolitik om, at beskæftigelseskravet alene kræves op-
fyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddan-
nelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom, indebæ-
rer, at har personen én gang haft 2 år og 6 måneders sam-
menlagt fuldtidsbeskæftigelse inden for 10 år forud for afgø-
relsestidspunkt efter de regler, der indføres pr. 1. januar
2019, skal personen ikke igen opfylde beskæftigelseskravet,
selv om personen efter en længere periode igen ansøger om
uddannelses- eller kontanthjælp.
Dermed skal kommunen i forhold til en person, der modta-
ger uddannelses- eller kontanthjælp og har opfyldt beskæfti-
gelseskravet én gang, ikke foretage en ny beregning af be-
skæftigelsesperioder 10 år tilbage i tiden. For en ydelses-
modtager med periodevise beskæftigelsesforhold indebærer
forslaget, at en uddannelses- eller kontanthjælp, der er opnå-
et efter opfyldelse af beskæftigelseskravet én gang, ikke se-
nere afbrydes af perioder med integrationsydelse eller afvi-
ses ved fornyede ansøgninger efter en senere periode med
beskæftigelse.
De oplysninger, som kommunen skal bruge for at kunne ta-
ge stilling til, om en person skal opfylde beskæftigelseskra-
vet, vil som udgangspunkt skulle findes i cpr-registeret, idet
målgruppen er udlændinge, der på baggrund af indrejse fra
udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra
den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har
været folkeregistreret her i riget, samt personer, der er folke-
registreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra
den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere
end 12 på hinanden følgende måneder. Kommunen er i dag
ikke i besiddelse af oplysninger om beskæftigelsesomfang
10 år tilbage for så vidt angår den gruppe borgere, der skal
opfylde beskæftigelseskravet. På den baggrund pågår der en
dialog mellem KL og Udbetaling Danmark med henblik på,
at administrationen kan baseres på registeroplysninger i vi-
dest muligt omfang. Målet er, at kommunen til brug for
sagsbehandlingen præsenteres for en oversigt indeholdende
de relevante data over beskæftigelsesperioder for såvel løn-
modtagere som selvstændige. Viser de oplysninger, kommu-
nen kommer i besiddelse af, at borgeren ikke opfylder be-
skæftigelseskravet, parthører kommunen borgeren med hen-
blik på at sikre, at de oplysninger, borgeren kan dokumente-
re, også kommer til at indgå i grundlaget for afgørelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
4.2.2. Nærmere om ordinær beskæftigelse
I lighed med gældende regler i § 53, stk. 5, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., foreslås det i forhold til opgørelsen
af beskæftigelseskravet, at der i beskæftigelsesperioden for
lønmodtagere medregnes timer, for hvilke der udbetales løn,
hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan be-
tragtes som lønarbejde (løntimer). Således medregnes ferie,
løn i en opsigelsesperiode, selv om pågældende er fritstillet,
barsel og sygdom, barns 1. og 2. sygedag, feriefridage og
børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren
udbetaler løn. Det foreslås videre, at perioder med barsels-
dagpenge – i modsætning til reglerne i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. – medregnes til opfyldelsen af beskæfti-
gelseskravet således, at der medregnes 7,4 løntimer pr. bar-
selsdag i de tilfælde, en person i et ansættelsesforhold mod-
tager barselsdagpenge fra kommunen.
Det foreslås, at der skal være tale om beskæftigelse, der sva-
rer til 2 år og 6 måneders fuldtidsarbejde, det vil sige 4.810
løntimer, inden for en 10-årig periode forud for afgørelses-
tidspunktet. Det betyder, at arbejde på f.eks. halv tid i 5 år
svarer til 2 år og 6 måneders arbejde. Der er tale om et indi-
viduelt krav, hvor hver ægtefælle selvstændigt skal opfylde
beskæftigelseskravet for at opnå ret til uddannelses- eller
kontanthjælp.
Det foreslås videre, at beskæftigelseskravet skal opfyldes
med ordinær beskæftigelse. Det betyder, at støttet arbejde
ikke kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.
Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt til-
skud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Integrationsgrunduddannelse (igu) betragtes som ustøttet ar-
bejde. I opgørelsen af timer indgår ikke de 20 ugers skole-
undervisning, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 623 af 8. juni 2016 om
integrationsgrunduddannelse for hvilke der udbetales uddan-
nelsesgodtgørelse, jf. § 10 i samme lov.
Afgrænsningen af ordinær beskæftigelse svarer således del-
vist til principperne i arbejdsløshedsforsikringssystemet,
hvorefter at der skal være optjente løntimer i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gæl-
dende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige
løn- og arbejdsvilkår, jf. § 53, stk. 3 og 8, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.
I overensstemmelse med de principper, der gælder for ac-
cept af timer til opfyldelse af 225 timers beskæftigelse, jf.
225-timersreglen i lov om aktiv socialpolitik, foreslås det, at
der ikke stilles krav om en bestemt timeløn, for at betingel-
sen om ordinær beskæftigelse vil være opfyldt. Kommunen
skal dog være opmærksom på, at der kan have været tale om
så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud
fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke fore-
ligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale
om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold. Dermed bør
kommunen stille spørgsmål om arbejdsforholdets karakter,
hvis der inden for den 10-årige periode er registreret en ti-
meløn på eksempelvis 50 kr., der som udgangspunkt ikke
kan accepteres til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Er ti-
merne helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejds-
fortjeneste efter § 42 i lov om social service eller plejeveder-
lag efter § 120 i samme lov, medregnes timerne ikke.
9
Som udgangspunkt opgøres løntimer på baggrund af oplys-
ningerne fra eIndkomstregisteret.
Kan en persons arbejdstid ikke konstateres ved indberetning
til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes lønti-
mer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra
arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende
omregningssats, dvs. den erhvervede indtægt for hvert ind-
tægtsår divideres med den omregningssats, som er gældende
for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til ind-
komstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen
dækker. Satsen for 2018 foreslås fastsat til 122,50 kr. sva-
rende til den omregningssats, der fremgår af § 13 f, stk. 15, i
lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med 225 timers reg-
len for omregning af arbejde uden fastsat arbejdstid. Beløbet
reguleres en gang årligt, jf. § 109, stk. 1, nr. 2, i lov om ak-
tiv socialpolitik. Hvad angår omregningssatserne for tidlige-
re år henvises der tabellen i de specielle bemærkninger til §
1, nr. 2.
Kravet om ordinært og ustøttet arbejde i forhold til opfyldel-
sen af beskæftigelseskravet kan dermed opfyldes gennem
honorarlønnet arbejde, selv om det ikke måtte være indbe-
rettet til indkomstregisteret, forudsat det er tilstrækkeligt do-
kumenteret fx gennem lønsedler eller lignende, og hvis ti-
melønnen eller andre forhold omkring arbejdets udførelse
ikke er af en sådan karakter, at kommunen vurderer, at der
er tale om så usædvanlige forhold, at der må siges at være
tale om omgåelse af reglen. Det er i den forbindelse under-
ordnet, om arbejdet er opnået ved direkte henvendelse til
modtageren af serviceydelsen eller gennem en såkaldt plat-
formsvirksomhed.
4.2.3. Nærmere om selvstændig virksomhed
For så vidt angår personer, der forud for ansøgningen har
haft selvstændig virksomhed, foreslås det, at opgørelsen af
beskæftigelseskravet kommer til at svare til den opgørelse,
der fra den 1. oktober 2018 vil finde anvendelse i arbejds-
løshedsforsikringssystemet.
Fra 1. oktober 2018 træder der nye regler om selvstændiges
ret til arbejdsløshedsdagpenge i kraft. Der gennemføres en
række justeringer af dagpengesystemet, så det bliver mere
moderne og fleksibelt, og kan håndtere nye, skiftende og
sammensatte beskæftigelsesformer.
De nye regler om selvstændige i dagpengesystemet betyder
bl.a., at der fremadrettet ses på personens aktivitet, fremfor
pågældende beskæftigelsesform. Det betyder, at aktiviteten i
dagpengesystemet fremadrettet i højere grad skal følge den
skattemæssige kategorisering af aktiviteten blive anset for
selvstændig virksomhed, hvis ansøgeren har været person-
ligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af føl-
gende forhold har været opfyldt:
1) Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller
SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet
beskattet som lønindkomst.
2) Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som
selvstændig erhvervsvirksomhed.
3) Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn
udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har
haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indfly-
delse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller
nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende
andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
¬4) Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende
ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. ¬5) Aktivi-
teten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der
er indgået i en virksomhed.
I visse tilfælde kan en ansøger på ansøgningstidspunktet ud-
øve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og allige-
vel være berettiget til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv
socialpolitik. Kommunen kan med udgangspunkt i den skat-
temæssige registrering af aktiviteten vurdere, om der er tale
om selvstændig bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse.
Kan en ansøgers arbejdstid ikke kontrolleres ved indberet-
ning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes
løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller ansøge-
ren har modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberet-
ningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstre-
gister, omregnes indkomsten til arbejdstimer med en omreg-
ningssats. Således divideres den erhvervede indtægt for
hvert indtægtsår med den omregningssats, som er gældende
for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til ind-
komstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen
dækker.
I 2018 er omregningssatsen på 122,50 kr., svarende til om-
regningssatsen for personer uden fastsat arbejdstid i forhold
til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15 i lov om aktiv social-
politik. Forslaget indebærer, at indtægter fra bibeskæftigelse
også vil tælle med i opgørelsen af det nødvendige indkomst-
krav/timetal i forhold til at opfylde beskæftigelseskravet.
Der henvises til tabellen i de specielle bemærkninger til § 1,
nr. 2.
Som for lønmodtagere vil beskæftigelseskravet for selvstæn-
dige efter forslaget svare til 2 år og 6 måneders fuldtidsbe-
skæftigelse inden for en periode på 10 år, hvilket efter for-
slaget udgør 4.810 arbejdstimer. Med udgangspunkt i bereg-
ningsmetoden for dagpenge, men ved anvendelse af en an-
den omregningssats, indebærer forslaget, at indtægtskravet
over en periode på 10 år regnet i nutidskroner er på 589.225
kr. (2018) i alt. Der kan højst medregnes 19.641 kr. (2018)
pr. måned.
10
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
5. Udvidelse af Udbetaling Danmarks adgang til at samkøre
eller sammenstille oplysninger om integrationsydelsesmod-
tagere, som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling
efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik
5.1 Gældende ret
Efter § 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark skal Udbe-
taling Danmark i en 11-årig periode samkøre eller sammen-
stille oplysninger om personer, der modtager integrations-
ydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik og
som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91,
stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik med oplysninger fra
indkomstregistret og med nødvendige indtægtsoplysninger
fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med
henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager hjælp i
form af uddannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde
opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik.
Udbetaling Danmarks samkøring eller sammenstilling af op-
lysninger omfatter personer, der modtager integrationsydel-
se efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik og som
på baggrund af en endelig dom for overtrædelse af straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b,
stk. 1, har fået en afgørelse, som indebærer, at de får en ka-
rantæneperiode på 3 år, hvor opholdstiden i riget ikke kan
medregnes i den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, 1. og
2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Med udvidelsen af opholdskravet fra sammenlagt 7 år ud af
de seneste 8 år til sammenlagt 9 år ud af de seneste 10 år
foreslås det, at den 11-årige periode, hvori Udbetaling Dan-
mark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om denne
persongruppe, udvides til 13 år. Dette sker for at sikre, at in-
gen personer, der har fået en karantæneperiode efter § 11,
stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, overgår til uddannelses-
eller kontanthjælp før, karantæneperioden på 3 år er forløbet
og det foreslåede opholdskrav på sammenlagt mindst 9 år
inden for de seneste 10 års ophold i Danmark er opfyldt.
Forslaget er dermed alene en konsekvensændring i forhold
til udvidelse af opholdskravet.
6. Ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om
arbejdsmarkedstilknytning
6.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,
hvis opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3 (om henholdsvis
konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyt-
telsesstatus), § 8 (om kvoteflygtninge), § 9 (om familiesam-
menføring), § 9 b (om humanitær opholdstilladelse), § 9 c
(om bl.a. ganske særlige grunde), § 9 d (tidligere danske
statsborgere), § 9 e (opholdstilladelse til visse bosniske
statsborgere og statsborgere fra Kosovo), §§ 9 m og 9 n (om
medfølgende familie til henholdsvis udenlandske arbejdsta-
gere og studerende) eller § 9 p (om udlændinge der ifølge
Danmarks internationale forpligtelser er berettiget til at ar-
bejde her i landet) nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. §
19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen
er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gen-
nem en længere periode har drevet selvstændig erhvervs-
virksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssi-
ge hensyn taler derfor (bestemmelsen om arbejdsmarkeds-
tilknytning).
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 1, at opholdstil-
ladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p meddeles med mulig-
hed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt op-
hold, og at opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 2, at en tidsbe-
grænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt
ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grund-
lag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
En udlænding med opholdstilladelse med mulighed for va-
rigt ophold kan gives opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 2, nr. 11, hvis den oprindelige opholdstilla-
delse inddrages eller nægtes forlænget, og udlændingen er i
et fast ansættelsesforhold eller gennem længere tid har dre-
vet selvstændig erhvervsvirksomhed.
En udlænding med opholdstilladelse med henblik på midler-
tidigt ophold kan gives opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 2, nr. 11, hvis den oprindelige opholdstilla-
delse inddrages, og udlændingen er i et fast ansættelsesfor-
hold eller gennem længere tid har drevet selvstændig er-
hvervsvirksomhed. Udlændingen kan derimod ikke gives
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, hvis udlændin-
gens opholdstilladelse nægtes forlænget.
Det er reguleret i udlændingebekendtgørelsens § 15, jf. be-
kendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016, hvornår en ud-
lænding meddeles opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold og med henblik på midlertidigt ophold.
Det fremgår bl.a. af udlændingebekendtgørelsens § 15, stk.
1, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 7, stk. 1 og 2 (om konventionsstatus og beskyttelses-
status) gives opholdstilladelse med mulighed for varigt op-
hold her i landet. Af udlændingebekendtgørelsens § 15, stk.
2, fremgår det bl.a., at opholdstilladelse efter udlændingelo-
11
vens § 9 b (om humanitær opholdstilladelse) kan gives med
mulighed for midlertidigt ophold her i landet, og af bekendt-
gørelsens § 15, stk. 3, fremgår det bl.a., at opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (om midlertidig beskyttel-
sesstatus), gives med henblik på midlertidigt ophold her i
landet.
Dette indebærer bl.a., at flygtninge med konventionsstatus
og beskyttelsesstatus kan få opholdstilladelse efter bestem-
melsen om arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholds-
tilladelse inddrages eller nægtes forlænget, og de er i et fast
ansættelsesforhold eller gennem længere tid har drevet selv-
stændig erhvervsvirksomhed, mens flygtninge med midlerti-
dig beskyttelsesstatus og udlændinge med midlertidig huma-
nitær opholdstilladelse kun kan få opholdstilladelse efter be-
stemmelsen om arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres op-
holdstilladelse inddrages, og de er i et fast ansættelsesfor-
hold eller gennem længere tid har drevet selvstændig er-
hvervsvirksomhed, men ikke hvis deres opholdstilladelse
nægtes forlænget.
Ved fast ansættelsesforhold af længere varighed skal som
udgangspunkt forstås et ansættelsesforhold af mindst 2 års
uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Alle typer af an-
sættelse er omfattet, herunder ufaglærte ansættelsesforhold.
Tilsvarende forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed
gennem en længere periode som udgangspunkt, at udlændin-
gen skal have drevet samme virksomhed uafbrudt gennem
mindst 2 år.
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at tilgodese erhvervsli-
vets behov for at kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft.
Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter ny-
delsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og frihe-
der skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,
sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national
eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindre-
tal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset der-
ved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens øvri-
ge bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan an-
vendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser.
Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være
krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende
situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområ-
de (»ambit«).
Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden
bestemmelses anvendelsesområde, indeholder artikel 14 et
forbud mod usaglig forskelsbehandling. Efter Den Europæ-
iske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer dette, at
personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt
skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er beretti-
get, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et ri-
meligt forhold til dette formål.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, giver bl.a. mulighed
for, at visse udlændinge efter ansøgning kan få opholdstilla-
delse, hvis deres hidtidige opholdstilladelse nægtes forlæn-
get, og de er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed
eller gennem en længere periode har drevet selvstændig er-
hvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller er-
hvervsmæssige hensyn taler derfor. Som nævnt skal der som
udgangspunkt være tale et ansættelsesforhold af mindst 2 års
uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver, eller at udlæn-
dingen har drevet samme virksomhed uafbrudt gennem
mindst 2 år.
De udlændinge, som bestemmelsen er relevant for, vil såle-
des have opholdt sig i Danmark i mindst 2 år. Disse udlæn-
dinge vil som udgangspunkt have etableret et privatliv her i
landet, ligesom de vil kunne have et familieliv. Spørgsmålet
om, hvorvidt de kan få en opholdstilladelse og dermed få
lov til at blive her i landet, falder derfor efter Udlændinge-
og Integrationsministeriets opfattelse inden for anvendelses-
området af EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a.
privat- og familieliv.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at gruppen af udlændinge, der har haft midlerti-
dig opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 7, stk. 3,
eller § 9 b, men har fået den nægtet forlænget, er i en sam-
menlignelig situation med gruppen af udlændinge, der har
haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 el-
ler 2, og som også har fået opholdstilladelsen nægtet forlæn-
get, i forhold til muligheden for opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, som følge af et ansættel-
sesforhold eller selvstændig virksomhed. De to grupper af
udlændinge vil således begge have fået deres oprindelige
opholdstilladelse nægtet forlænget og vil begge have været i
et ansættelsesforhold eller have drevet selvstændighed er-
hvervsvirksomhed i mindst 2 år. I en sådan situation kan det
forhold, at den oprindelige – men altså nu ikke forlængede –
opholdstilladelse for den ene gruppes vedkommende var
meddelt med henblik på midlertidigt ophold, mens den for
den anden gruppes vedkommende var meddelt med mulig-
hed for varigt ophold, efter Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets opfattelse ikke føre til, at de to grupper ikke må
anses for at være i en sammenlignelig situation.
En forskelsbehandling af de to grupper vil derfor kun være
berettiget efter EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel
8, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rime-
ligt forhold til dette formål. Det er i den forbindelse Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at de beskæfti-
gelsesmæssige hensyn, der ligger til grund for udlændingel-
ovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, ikke kan begrunde forskelsbe-
handlingen.
12
På den baggrund skal udlændinge, der har haft midlertidig
opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 7, stk. 3, og
§ 9 b i overensstemmelse med EMRK artikel 14, jf. artikel
8, ligestilles med udlændinge, der har haft opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, i forhold til mulig-
heden for på grundlag af arbejdsmarkedstilknytning at opnå
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Da den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 11, ikke giver hjemmel hertil, giver Udlændinge-
styrelsen i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1, om ganske særlige grunde, til udlændinge, der har
haft midlertidig opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelo-
vens § 7, stk. 3, eller § 9 b, hvis et afslag på ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil indebære
ulovlig forskelsbehandling.
Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet
ved brev af 21. februar 2018 (2017-18, UUI Alm.del, bilag
96) orienterede Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg om, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, i visse
situationer indebærer ulovlig forskelsbehandling. Det frem-
går bl.a. af brevet, at der er fundet en sag, hvor der i 2017 er
givet afslag på opholdstilladelse med henvisning til, at ud-
lændingen har fået nægtet forlænget en opholdstilladelse gi-
vet med henblik på midlertidigt ophold, uden at det er un-
dersøgt om betingelserne i øvrigt var opfyldt. Det fremgår
endvidere, at der vil blive foretaget en manuel gennemgang
af relevante afslag givet i perioden 2003 til 2017 med hen-
blik på at undersøge, om der er sket ulovlig forskelsbehand-
ling i disse. Herudover fremgår det, at der i sager, hvor af-
slag på opholdstilladelse vil indebære ulovlig forskelsbe-
handling, som en midlertidig løsning, frem til lovbestem-
melsen bringes i overensstemmelse med Danmarks interna-
tionale forpligtelser, vil kunne meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige
grunde.
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste ved svar af
26. marts 2018 på spørgsmål nr. 479 (2017-18, UUI
Alm.del.) bl.a., at Styrelsen for International Rekruttering og
Integration efter en manuel gennemgang af 29 sager kan
konkludere, at der ikke er fundet yderligere sager, hvor der
er sket en ulovlig forskelsbehandling, udover den sag, som
udvalget blev orienteret om ved brev af 21. februar 2018
(2017-18, UUI alm. del., bilag 96). Det fremgår endvidere af
svaret, at styrelsen ikke har fundet grundlag for at genoptage
sagen.
6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det foreslås, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om
fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkeds-
tilknytning for visse udlændinge, der får inddraget eller
nægtet forlænget deres opholdstilladelse, ophæves.
Forslaget indebærer, at der fra lovens ikrafttræden ikke læn-
gere vil kunne ansøges om opholdstilladelse efter bestem-
melsen. En udlænding, som får inddraget eller nægtet sin
opholdstilladelse forlænget, og som er i beskæftigelse, vil
herefter alene kunne fortsætte opholdet i Danmark på bag-
grund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis udlændingen søger
om og opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse efter de øvrige bestemmelser i ud-
lændingelovens § 9 a, stk. 2.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
7.1. Ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslaget er under et forbundet med mindreudgifter for
det offentlige på knap 400 mio. kr. årligt i 2025 inklusiv ad-
færdsmæssige konsekvenser og indtægter fra skat og tilba-
geløb, jf. tabel 1. Skønnene for overslagsårene er behæftet
med usikkerhed i forhold til den langsigtede udvikling i be-
skæftigelsen for målgruppen.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser i alt
Mio. kr. 2018 -priser 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Samlede direkte konsekvenser -85,6 -171,
8
-315,1 -641,6 -805,1 -839,4 -679,9
Samlede konsekvenser efter skat og samlede
tilbageløb
-39,2 -78,5 -144,2 -293,6 -368,8 -386,0 -321,4
Samlede konsekvenser efter skat og tilbage-
løb og adfærd
-46,5 -93,2 -171,2 -348,6 -437,7 -457,6 -380,8
13
Note. Det faldende provenu fra 2024 til 2025 afspejler, at de store flygtningeårgange der ankom i 2014-2015 her opfylder opholdskravet om 9 års ophold i Danmark, hvorefter en
andel forventes at opnå ret til kontanthjælp.
I nedenstående gennemgås henholdsvis de samlede direkte
økonomiske og administrative konsekvenser og den skønne-
de virkning for beskæftigelsen (adfærdsmæssige konsekven-
ser) som følge af lovforslaget.
7.1.1. Samlede direkte økonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre direkte mindreudgifter for det
offentlige på i alt 85,6 mio. kr. i 2019, 171,8 mio. kr. i 2020,
315,1 mio. kr. i 2021, 641,6 mio. kr. i 2022, 805,1 mio. kr. i
2023, 839,4 mio. kr. i 2024 og 697,6 mio. kr. i 2025, jf. ta-
bel 1.
7.1.2. Merudgifter til integrationsydelse
Personer, der som følge af lovforslaget ikke fremadrettet vil
være berettiget til kontanthjælp og uddannelseshjælp, vil i
stedet kunne modtage integrationsydelse. Forslaget skønnes
derfor at medføre direkte offentlige merudgifter til integrati-
onsydelse på 123,1 mio. kr. i 2019, 247,4 mio. kr. i 2020,
453,0 mio. kr. i 2021, 923,0 mio. kr. i 2022, 1.157,2 mio. kr.
i 2023, 1.202,5 mio. kr. i 2024 og 998,7 mio. kr. i 2025, jf.
tabel 2.
Efter gældende regler refunderer staten 80 pct. af kommu-
nernes udgifter til ydelse de første 4 uger af hvert ydelses-
forløb, 40 pct. af kommunernes udgifter i uge 5-26, 30 pct.
af kommunernes udgifter i uge 27-52 og 20 pct. af kommu-
nernes udgifter herefter. På baggrund af et vægtet gennem-
snit af refusionsprocenterne for modtagere af uddannelses-
hjælp og integrationsydelse er det forudsat, at staten i gen-
nemsnit vil yde 22,5 pct. refusion af kommunernes merud-
gifter til integrationsydelse.
Merudgifterne indarbejdes fra 2019 på finanslovens §
14.71.12. integrationsydelse for øvrige.
7.1.3. Mindreudgifter til kontanthjælp
Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til
kontanthjælp på 166,5 mio. kr. i 2019, 320,9 mio. kr. i 2020,
618,8 mio. kr. i 2021, 1.241,9 mio. kr. i 2022, 1.601,9 mio.
kr. i 2023, 1.839,5 mio. kr. i 2024 og 1.578,0 mio. kr. i
2025. På baggrund af den gennemsnitlige refusionssats for
modtagere af kontanthjælp er det forudsat, at staten vil af-
holde 21,7 pct. af mindreudgifterne.
De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra
2019 på finanslovens § 17.35.11. Kontanthjælp og uddan-
nelseshjælp.
7.1.4. Mindreudgifter til uddannelseshjælp
Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til
uddannelseshjælp på 46,3 mio. kr. i 2019, 106,9 mio. kr. i
2020, 164,5 mio. kr. i 2021, 354,0 mio. kr. i 2022, 398,9
mio. kr. i 2023, 239,7 mio. kr. i 2024 og 148,8 mio. kr. i
2025. På baggrund af den gennemsnitlige refusionssats for
modtagere af uddannelseshjælp er det forudsat, at staten vil
afholde 25,1 pct. af mindreudgifterne.
De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra
2019 på finanslovens § 17.35.11. Kontanthjælp og uddan-
nelseshjælp.
7.1.5. Økonomiske konsekvenser for statens finansiering af
ATP-bidrag
Modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, der
modtager en grundsats, som svarer til kontanthjælpssatsen
for forsørgere eller ikke-forsørgere, som er fyldt 30 år, og
som har modtaget hjælp i mindst 12 måneder, skal indbetale
bidrag til ATP. Staten bidrager med 2/3 af ATP-bidraget
svarende til 189 kr. pr. måned, mens ydelsesmodtageren
selv betaler 1/3 af bidraget. Som følge af størrelsen af sat-
serne for integrationsydelse, indbetales der ikke ATP-bidrag
af integrationsydelsen. Forslaget skønnes at medføre statsli-
ge mindreudgifter på 2,3 mio. kr. i 2019, 4,4 mio. kr. i 2020,
8,5 mio. kr. i 2021, 17,0 mio. kr. i 2022, 22,0 mio. kr. i
2023, 25,6 mio. kr. i 2024 og 22,1 mio. kr. i 2025.
De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra
2019 på finanslovens § 17.31.28. ATP-bidrag for modtagere
af kontanthjælp og uddannelseshjælp.
7.1.6. Afledte konsekvenser for boligsikring
Da boligsikring er indkomstafhængig, vil den forventede
ydelsesreduktion medføre merudgifter til boligsikring. For-
slaget skønnes derfor at medføre offentlige merudgifter til
boligsikring på 3,5 mio. kr. i 2019, 7,0 mio. kr. i 2020, 12,7
mio. kr. i 2021, 25,9 mio. kr. i 2022, 32,5 mio. kr. i 2023,
33,8 mio. kr. i 2024 og 28,1 mio. kr. i 2025. Kommunerne
finansierer 50 pct. af udgifterne til boligsikring.
De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra
2019 på finanslovens § 17.62.02. Boligsikring fra 2019.
7.1.7. Afledte konsekvenser vedr. fripladstilskud
Da målgruppens offentlige tilskud til daginstitutionspladser
tilsvarende afhænger af deres indkomst, forventes forslaget
at medføre offentlige merudgifter til tilskud til daginstituti-
14
onsbetaling på 3,0 mio. kr. i 2019, 6,0 mio. kr. i 2020, 11,0
mio. kr. i 2021, 22,4 mio. kr. i 2022, 28,0 mio. kr. i 2023,
29,1 mio. kr. i 2024 og 24,2 mio. kr. i 2025. Kommunerne
finansierer 100 pct. af udgifterne til fripladstilskud.
7.1.8. Administrative konsekvenser
Det vurderes ikke, at forslaget medfører væsentlige merop-
gaver for kommunerne. Lovforslagets økonomiske konse-
kvenser forhandles med kommunerne efter gældende regler.
Ydelsesreduktionen indebærer, at den enkelte modtager har
en større gevinst og dermed et større incitament til at overgå
til beskæftigelse. Den øgede overgang til beskæftigelse for-
bedrer den offentlige saldo som følge af bl.a. mindreudgifter
til ydelser og øget skatteindtægter fra beskæftigelse. Samlet
skønnes adfærdsændringen at indebære en forbedring af den
offentlige saldo på 7 mio. kr. i 2019, 15 mio. kr. i 2020, 27
mio. kr. i 2021, 55 mio. kr. i 2022, 69 mio. kr. i 2023, 72
mio. kr. i 2024 og 60 mio. kr. i 2025. De adfærdsmæssige
konsekvenser er opgjort under forudsætning af strukturel li-
gevægt, dvs. neutral konjunkturpåvirkning, og er derfor for-
bundet med betydelig usikkerhed.
Tabel 2. Direkte økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2018-priser 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Statslige konsekvenser -20,6 -41,6 -75,8 -154,7 -193 -197,5 -163,2
Integrationsydelse 27,7 55,7 101,9 207,7 260,4 270,6 224,7
Kontanthjælp -36,1 69,6 -134,3 -269,5 -347,6 -399,2 -342,4
Uddannelseshjælp -11,6 -26,8 -41,3 -88,9 -100,1 -60,2 -37,4
ATP -2,3 -4,4 -8,5 -17,0 -22,0 -25,6 -22,1
Boligsikring 1,7 3,5 6,4 13,0 16,3 16,9 14,0
Kommunale konsekvenser -65,0 -130 -239,2 -486,9 -612 -641,9 -534,8
Integrationsydelse 95,4 191,7 351,1 715,3 896,8 932,0 774,0
Kontanthjælp -130,4 -251,2 -484,5 -972,4 -1.254,3 -1.440,3 -1.235,5
Uddannelseshjælp -34,7 -80,0 -123,2 -265,2 -298,8 -179,6 -111,5
Boligsikring 1,7 3,5 6,4 13,0 16,3 16,9 14,0
Fripladstilskud 3,0 6,0 11,0 22,4 28,0 29,1 24,2
Samlede direkte konsekven-
ser
-85,6 -171,8 -315,1 -641,6 -805,1 -839,4 -697,9
I alt efter skat og tilbageløb -39,2 -78,5 -144,2 -293,6 -368,8 -386,0 -321,4
Note. Det faldende provenu fra 2024 til 2025 afspejler, at de store flygtningeårgange der
ankom i 2014-2015 her opfylder opholdskravet om 9 års ophold i Danmark.
Som følge af afrundinger fremgår mindre afvigelser mellem sumtal og summen af de en-
kelte delelementer i tabellen.
7.2 Ændring af udlændingeloven
Med lovforslaget ophæves udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejds-
markedstilknytning for visse udlændinge, der har fået ind-
draget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse. Æn-
dringen skønnes at vedrøre få personer og medfører derfor
ikke nævneværdige økonomiske og administrative ændrin-
ger for det offentlige.
Ændringen har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for kommuner og regioner.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
15
Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske
eller erhvervsadministrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøge-
ren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre sær-
lige grunde fører til et andet resultat. For de ansøgere, hvor
kommunen finder, at særlige grunde fører til et andet resul-
tat, vil lovforslaget kunne indebære administrative konse-
kvenser for borgerne, idet ansøgeren kan blive afkrævet do-
kumentation for ophold her i riget en årrække tilbage i tiden.
En særlig grund, der kan føre til et andet resultatet, kan væ-
re, at der for ansøgeren ikke er registreret indkomst i eInd-
komstregisteret en periode, hvor personen ellers er registre-
ret som herboende i CPR.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
11.1 EU-ret og ret til kontanthjælp og integrationsydelse
Det følger af opholdsdirektivet (Direktiv 2004/38/EF af 29.
april 2004), at EU-statsborgere har ret til at opholde sig i et
andet EU-land i indtil tre måneder uden andre betingelser
end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitets-
kort eller pas. Endvidere har EU-statsborgere, der indrejser i
et andet EU-land for at søge beskæftigelse, ret til ophold
som arbejdssøgende i indtil seks måneder (og herefter så
længe de kan dokumentere, at de søger arbejde og har reelle
muligheder for ansættelse).
EU-statsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige er-
hvervsdrivende i et andet EU-land, har efter opholdsdirekti-
vet ret til ophold i mere end tre måneder.
Opholdsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser om, i
hvilke tilfælde en EU-statsborger, der ikke længere er ar-
bejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, bevarer sin
status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i
EU-retlig forstand. Det gælder bl.a. hvis EU-statsborgeren
er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæfti-
gelse i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og
vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som ar-
bejdssøgende. Hvis en EU-statsborger bevarer sin status
som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, påvir-
kes opholdsretten ikke af, om der modtages sociale ydelser.
Hvis en EU-statsborger er uforskyldt arbejdsløs efter mindre
end 12 måneders beskæftigelse, bevares status som vandren-
de arbejdstager i mindst 6 måneder. For arbejdstagere og
selvstændige erhvervsdrivende gælder et ligebehandlings-
princip, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet, dvs. de har ret til
sociale ydelser på lige fod med opholdslandet egne statsbor-
gere.
Efter opholdsdirektivets artikel 7 har også EU-statsborgere,
der ikke er økonomisk aktive, men som råder over tilstræk-
kelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familie-
medlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for
værtsmedlemsstatens sociale system, ret til ophold i mere
end tre måneder. Det gælder f.eks. også studerende og pen-
sionister.
For ikke-økonomisk aktive følger det af opholdsdirektivets
artikel 24, at traktatens bestemmelser anvendes uden for-
skelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold til di-
rektivet opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmed-
lemsstatens egne statsborgere. Uanset dette ligebehandlings-
princip er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge
ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold el-
ler eventuelt i den længere periode, hvor der er ret til ophold
som førstegangsarbejdssøgende.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at artikel 7 og 24 skal
fortolkes i lyset af direktivets præambel således, at retten til
ophold på mere end tre måneder er betinget af, at EU-borge-
ren, der ikke er økonomisk aktiv, ikke udgør en urimelig
byrde for det sociale system. Det følger endvidere af EU-
Domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse med hen-
blik på at modtage en social ydelse ikke efter i en periode at
have rådet over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv
og eventuelle familiemedlemmer automatisk indebærer, at
den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en
urimelig byrde for værtslandets sociale system med den føl-
ge, at den pågældende herved fortaber sin opholdsret.
Det beror således på en konkret vurdering, om en sådan EU-
statsborger, der modtager sociale ydelser, udgør en urimelig
byrde for det sociale system. Der kan ved vurderingen heraf
bl.a. lægges vægt på, om der er tale om midlertidige vanske-
ligheder, opholdets varighed, EU-borgerens personlige for-
hold og størrelsen af den ydede støtte. Hvis det må lægges
til grund, at EU-borgeren udgør en urimelig byrde, skal der
træffes afgørelse om, hvorvidt opholdsgrundlaget bibehol-
des. Ved vurderingen heraf indgår bl.a. tilknytningen til
hjemlandet og til Danmark. Hvis ikke opholdsgrundlaget bi-
beholdes, skal den pågældende rejse hjem.
Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til
kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har
bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på
ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.
Særligt hvad angår en dansk statsborger er denne efter EU-
retten berettiget til hjælp, når personen vender tilbage til
Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår ar-
bejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår ar-
16
bejdstagerstatus i Danmark, når denne borger har haft be-
skæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilba-
gevenden til Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne for
at blive anset som vandrende arbejdstager efter EU-retten.
Der henvises til principafgørelse A-34-06.
En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Dan-
mark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land hverken opfyl-
der opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, har al-
ligevel ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen
har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.
Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger
har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. I vurde-
ringen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:
– Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af
ophold i andre EU-/EØS-lande
– beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd
til Danmark
– nære familiemedlemmer i Danmark
– taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark
– danskkundskaber
– sociale bånd til Danmark
De nævnte kriterier er vejledende, og der skal foretages et
konkret og individuelt skøn i den enkelte sag. Det kan være
relevant at inddrage andre kriterier end de nævnte, som kan
bidrage til at fastslå, om personen har en tilstrækkelig grad
af tilknytning til Danmark. Den enkelte sags omstændighe-
der er afgørende for, hvilke kriterier der skal indgå i vurde-
ringen af personens tilknytning til Danmark og hvilken
vægtning, de enkelte kriterier skal have. Personens tilknyt-
ning til Danmark kan ikke vurderes alene på grundlag af op-
holdstiden i og uden for Danmark, og flere kriterier skal un-
dersøges, inden der kan træffes en afgørelse. Hvis der er tale
om ophold i et andet EU-/EØS-land af kort varighed set i
forhold til personens ophold i Danmark, er der en formod-
ning for, at personen ikke har mistet sin tilknytning til Dan-
mark. Omvendt vil ophold i et andet EU/EØS-land i en læn-
gere periode tale for, at der skal stilles større krav til tilknyt-
ningen, og at der skal foretages en nærmere undersøgelse af
flere kriterier. Der er tale om skønsmæssig vurdering, med
undersøgelse af forhold, der er relevante for sagen. Kommu-
nen kan indhente de relevante oplysninger fra ansøgeren.
Kommunen kan også indhente oplysninger fra andre myn-
digheder. Der henvises i den forbindelse til lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
Der henvises til orienteringsbrev af 24. november 2016 om
behandling af sager om kontanthjælp og integrationsydelse
til danske statsborgere, der har haft ophold i et andet EU/
EØS-land i mere end et år.
11.2 Særligt om Associeringsaftalen med Tyrkiet
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale.
Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og han-
delsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder
gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.
Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en til-
lægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrå-
dets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev ved-
taget inden for rammerne af associeringsaftalen.
Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet inde-
holder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul ved-
rørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjene-
steydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ik-
ke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye re-
striktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie ud-
veksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft
i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark
blev medlem af EF.
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13
en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres fa-
miliemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemssta-
terne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. decem-
ber 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår
vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og
deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og ar-
bejdstilladelse efter de nationale regler herom.
Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale reg-
ler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en tyr-
kisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk fri-
hed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædel-
sen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets
afgørelse og frem til i dag.
Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyr-
kisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv som ar-
bejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder,
idet der ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold må
anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt
anvendelse på tidspunktet for stand still-klausulernes ikraft-
træden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har
fundet anvendelse.
Ophævelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om
fortsat ophold på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for
visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse ind-
draget eller nægtet forlænget, må således grundet stand still-
klausulerne ikke forringe retsstillingen for tyrkiske statsbor-
gere, der har opholdstilladelse efter en af bestemmelserne
opremset i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, og som
har haft et fast ansættelsesforhold af længere varighed
(mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver),
eller som har drevet den samme selvstændige erhvervsvirk-
17
somhed uafbrudt gennem mindst 2 år. En tyrkisk statsbor-
ger, som har fået sin opholdstilladelse inddraget eller nægtet
forlænget, og som ville have været berettiget til at få op-
holdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 11, vil således skulle meddeles opholdstilladelse
af Styrelsen for International Rekruttering og Integration ef-
ter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt. Medfølgende fa-
miliemedlemmer vil – som det gælder for udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11
– fortsat kunne få opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 m, stk. 1.
Det bemærkes, at en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger,
som mister sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark,
f.eks. fordi den pågældendes opholdstilladelse som familie-
sammenført inddrages på grund af samlivsophør, under vis-
se betingelser, herunder hvis den pågældende har haft lovlig
beskæftigelse i en periode, i medfør af artikel 6 i Associe-
ringsrådets afgørelse af 19. september 1980 kan have ret til
en ny opholdstilladelse og dermed – uafhængig af udlændin-
gelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11 – kan fortsætte sit lovlige op-
hold her i landet.
Det følger således af artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets
afgørelse nr. 1/80, bl.a., at tyrkiske arbejdstagere, der har
haft lovlig beskæftigelse i 1 år i et EU-land, har ret til forny-
else af deres arbejdstilladelse hos samme arbejdsgiver. Tyr-
kiske statsborgere kan således – uanset afskaffelsen af ud-
lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11 – allerede i dag efter kun
1 års lovlig beskæftigelse påberåbe sig artikel 6, stk. 1, i As-
socieringsrådets afgørelse nr. 1/80 som grundlag for at få
fornyet deres opholds- og arbejdstilladelse hos samme ar-
bejdsgiver. I en sådan situation vil familiemedlemmer til
den tyrkiske arbejdstager, jf. artikel 7 i Associeringsrådets
afgørelse, dog først have ret til fortsat ophold og beskæfti-
gelse, når familiemedlemmet har haft lovlig bopæl i Dan-
mark i mindst 3 år på andet grundlag.
Udlændingestyrelsen vil i disse sager meddele opholdstilla-
delse efter § 9 c, stk. 1, jf. § 9 p, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af ovenstå-
ende som i dag vil være fritaget for betaling af gebyr ved
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. marts 2018
til den 10. april 2018 været i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Aarhus Erhverv/International Community, Advokatrådet,
Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,
Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Er-
hvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelses-
rådets Ydelsesudvalg, BDO Kommunernes Revision, Busi-
ness Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationer-
nes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CEVEA, Danner, Dan-
marks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerfor-
ening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Danske A-kasser, Danske Advokater,
Danske Havne, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Danske
Seniorer (Ældremobiliseringen), Danske Universiteter,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund,
Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde
Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Social-
rådgiverforening, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den
Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Dan-
mark, De Regionale arbejdsmarkedsråd, Det Faglige Hus,
Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod
Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Race-
diskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Feriekonto, FinansDanmark, Finansrådet, Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, FOA,
FOF’s Landsorganisation, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere
ved Danskuddannelser, Foreningen af Udlændingeretsadvo-
kater, Foreningen Nydansker, Forsikring og Pension, Frie
Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – danske Revisorer, Funk-
tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøer-
nes Landsstyre, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi-
vere, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK, Hånd-
værksrådet, HORESTA, IDA, Indvandrermedicinsk klinik,
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branchefor-
ening, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på
vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kommuner: Fredensborg Kommune,
Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune, Odense Kom-
mune, Odsherred Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmer-
land Kommune og Viborg Kommune, Kraka, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen af nuværende og tidligere psy-
kiatribrugere (LAP), Landsforeningen Adoption & Sam-
fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-
gen af Fleks- og Skånejobbere – LAFS, Landsforeningen for
førtidspensionister, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Ledernes Hovedorganisation, Liberalt Oplysningsforbund,
Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, FORA -
Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Pension Danmark, Plums Fond for fred, økologi og bære-
dygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark,
Praktiserende Lægers Organisation, Producentforeningen –
The Danish Producers Association, PRO-Vest, PROSA –
Forbundet af It-professionelle, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refu-
gees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-
18
den, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejds-
markedet, Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige byretter, SOS
mod Racisme, Statsforvaltningen, Sundhedskartellet, Sø- og
Handelsretten, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet,
Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for
Northern Europe, Work-live-stay southern denmark, Ægte-
skab uden Grænser, Ældre Sagen, 3F.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Forslaget medfører samlet set direkte min-
dreudgifter for det offentlige på 85,6 mio. kr.
i 2019, 171,8 mio. kr. i 2020, 315,1 mio. kr. i
2021, 641,6 mio. kr. i 2022, 805,1 mio. kr. i
2023, 839,4 mio. kr. i 2024 og 697,9 mio. kr.
i 2025.
Samlet set er forslaget ikke forbundet
med merudgifter for det offentlige.
Administrative konse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Det vurderes ikke, at forslaget medfører væ-
sentlige meropgaver for kommunerne.
Det vurderes ikke, at forslaget medfører
væsentlige meropgaver for kommunerne.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Enkelte borgere vil skulle dokumentere
tilstedeværelse i riget tilbage i tiden
Miljømæssige konsekven-
ser
Forholdet til EU-retten Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden
for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder
inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen.
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og
Tyrkiet en associeringsaftale. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en til-
lægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19.
september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen. Til-
lægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder begge en stand
still-klausul.
19
Ophævelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold på baggrund
af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse
inddraget eller nægtet forlænget, må grundet stand still-klausulerne ikke forringe rets-
stillingen for tyrkiske statsborgere, der har opholdstilladelse efter en af bestemmelser-
ne opremset i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, og som har haft et fast ansættel-
sesforhold af længere varighed (mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgi-
ver), eller som har drevet den samme selvstændige erhvervsvirksomhed uafbrudt gen-
nem mindst 2 år. En tyrkisk statsborger, som har fået sin opholdstilladelse inddraget
eller nægtet forlænget, og som ville have været berettiget til at få opholdstilladelse ef-
ter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil således skulle meddeles
opholdstilladelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter udlæn-
dingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt.
Er i strid med de fem
principper for implemen-
tering af erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik regulerer betingelserne for at kommunen kan yde
hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven.
De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår
af § 11, stk. 2:
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold,
f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed
for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens for-
sørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Efter gældende § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er
retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp tillige betinget
af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år
inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden ind-
går perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse
her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resul-
tat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 må-
neder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tje-
neste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i
riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Op-
hold i udlandet på militær mission for den danske stat under
instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det
samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den dan-
ske stat er stillet til rådighed for militær mission under in-
struktion af udenlandsk eller international myndighed.
Efter gældende § 11, stk. 6, gælder kravet om, at ansøgeren
skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for
20
de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang dis-
se efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Efter gældende § 11, stk. 7 træffer kommunen afgørelse om
retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der
er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er beret-
tiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i
stk. 3, er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.
I § 11, stk. 3, 1. pkt. foreslås det at, »7 år inden for de sene-
ste 8 år. jf. dog stk. 4-6« ændres, således at retten til uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at perso-
nen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år in-
den for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-8.
§ 11, stk. 4 og 5, indeholder bestemmelser om, at en person,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g, for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller
et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1 i lov om pas
til danske statsborgere m.v., og som for den periode, dom-
men omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan
medregne en periode på 3 år i sin opholdstid i forhold til at
ret til kontanthjælp.
Bestemmelsen i § 11, stk. 6, indeholder det foreslåede be-
skæftigelseskrav, hvorefter opfyldelse af det opholdskrav,
der er nævnt i stk. 3, ikke længere er en tilstrækkelig betin-
gelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
§ 11, stk. 7, indeholder den foreslåede bestemmelse om, at
for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæf-
tiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af be-
skæftigelse efter stk. 6, ved at anvende omregningssatsen i §
13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den omregningssats,
som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er ind-
berettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som års-
opgørelsen dækker.
§ 11, stk. 8, indeholder den foreslåede bestemmelse om, at
kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i ri-
get i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet
om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden
for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det
omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. End-
videre gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i
riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for
førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension
efter lov om social pension på grund af betingelserne om op-
tjening eller af en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-
land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension.
Forslaget indebærer, at opholdskravet øges med 2 år fra
sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år til 9 år ud af de sene-
ste 10 år, som betingelse for at modtage uddannelses- eller
kontanthjælp. Dermed skal alle, der modtager eller ansøger
om at modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp eller inte-
grationsydelse den 1. januar 2019 eller senere, opfylde det
opjusterede opholdskrav, jf. stk. 3, 1. pkt.
Som for 7-års opholdskravets vedkommende indgår der i be-
regningen af 9-års opholdskravet perioder, hvor ansøgeren
har haft folkeregisteradresse her i riget. Denne regnes for al-
le fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i
CPR. Efter lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 om
Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der
opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folke-
registreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsre-
gistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, væ-
re her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et
fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for,
hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-
loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og
Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig
folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved
vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark el-
ler Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i,
hvorvidt den pågældende har været bopælsregistreret i CPR
i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skul-
le fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat,
herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på
Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.
Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umid-
delbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at opfylde
opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid
vigtigt at være opmærksom på CPR-lovens regler om regi-
strering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i
dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op
til 6 måneder. For det andet er det vigtigt at være opmærk-
som på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret
på ansøgerens egne anmeldelser til kommunen. Giver de op-
lysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysnin-
ger, kommunen anledning til tvivl om, hvorvidt opholdskra-
vet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den for-
nødne dokumentation, som kan være dokumentation fra
f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.
For flygtninge og familiesammenførte foretages registrering
i CPR efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i be-
kendtgørelse nr. 980 af 28. juni 2016 om boligplacering af
flygtninge. Det følger heraf, at en flygtning skal registreres i
CPR som tilflyttet kommunen senest fra den dato, hvor an-
svaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. bekendtgø-
relsens § 17, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en flygtning med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 påhviler kom-
munen fra udgangen af den første hele måned efter, at flygt-
ningen af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, jf.
21
integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Ansvaret for en flygt-
ning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 på-
hviler kommunen fra tidspunktet for den pågældendes regi-
strering i CPR som tilflyttet kommunen, jf. integrationslo-
vens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder for familiesam-
menførte og indvandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2.
pkt.
Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrati-
ve grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer
til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bo-
pæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistre-
ring i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tids-
punkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.
Nærværende forslag indebærer, at personer, der ikke opfyl-
der opholdskravet på 9 år ud af de seneste 10 år, vil skulle
opholde sig længere i riget, før de får adgang til uddannel-
ses- eller kontanthjælp.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik regulerer betingelserne for at kommunen kan yde
hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven.
De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår
af § 11, stk. 2:
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold,
f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed
for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens for-
sørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Efter gældende § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er
retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp tillige betinget
af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år
inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden ind-
går perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse
her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resul-
tat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 må-
neder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tje-
neste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i
riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Op-
hold i udlandet på militær mission for den danske stat under
instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det
samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den dan-
ske stat er stillet til rådighed for militær mission under in-
struktion af udenlandsk eller international myndighed.
Efter gældende § 11, stk. 6, gælder kravet om, at ansøgeren
skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for
de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang dis-
se efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Efter gældende § 11, stk. 7 træffer kommunen afgørelse om
retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der
er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er beret-
tiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i
stk. 3, er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.
Efter gældende regler i § 11 stilles der således ikke krav om
at personen opfylder et krav om ordinær beskæftigelse som
betingelse for ret til uddannelses- eller kontanthjælp.
Det foreslås i § 11, stk. 6, 1. og 2. pkt., at retten til uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp tillige betinges af, at personen
har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som
sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 må-
neder, det vil sige 4.810 løntimer, inden for de seneste 10 år.
1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af
indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med
virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tid-
ligere har været folkeregistreret i riget, samt for personer,
der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med
virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsop-
hold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Det betyder, at retten til uddannelses- eller kontanthjælp bli-
ver betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse
her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtids-
beskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
Dette skal gælde for udlændinge, der på baggrund af indrej-
se fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virk-
ning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidlige-
re har været folkeregistreret i riget, samt for personer, der er
folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virk-
ning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold
i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Med den foreslåede bestemmelse indføres et beskæftigelses-
krav for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp.
Persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet som
følge af indrejse den 1. januar 2008 eller senere
Med § 11, stk. 6, 2 pkt., afgrænses den persongruppe, der er
omfattet af forslaget til udlændinge, der på baggrund af ind-
rejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med
virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tid-
ligere har været folkeregistreret i riget, samt personer, der er
folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virk-
ning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold
i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
22
Det betyder, at kommunen fra og med den 1. januar 2019
for alle nye ansøgere skal undersøge, om disse er bopælsre-
gistreret som indrejst i riget med virkning fra den 1. januar
2008 eller senere efter et udlandsophold på mere end 12
sammenhængende måneder. Hvis et af disse kriterier er op-
fyldt, skal kommunen dernæst undersøge, om personen i de
seneste 10 år har haft arbejde svarende til fuldtidsarbejde i 2
år og 6 måneder.
Det betyder også, at en person, der pr. 1. januar 2019 modta-
ger integrationsydelse og endnu ikke opfylder det gældende
opholdskrav på 7 ud af 8 år pr. 31. december 2018, som ud-
gangspunkt vil være omfattet af den persongruppe, der skal
opfylde beskæftigelseskravet efter 1. januar 2019 for at opnå
ret til uddannelses- eller kontanthjælp. For personer, der ny-
ansøger fra og med 1. januar 2019, vil et udlandsophold, der
ligger forud for 1. januar 2008, kunne have betydning for,
hvorvidt den pågældende tilhører den persongruppe, der skal
opfylde beskæftigelseskravet. Er personen eksempelvis regi-
streret som indrejst 3. januar 2008, og på det registrerede
indrejsetidspunkt har et udlandsophold bag sig på mere end
12 på hinanden følgende måneder, tilhører ansøgeren den
persongruppe, der skal opfylde det nye beskæftigelseskrav.
For så vidt angår indrejse den 1. januar 2008 eller senere
regnes indrejse for alle fra tidspunktet for pågældendes regi-
strering som indrejst i CPR og dermed også bopælsregistre-
ret, jf. § 16, stk. 5 i CPR-loven. Der henvises til bemærknin-
gerne herom i pkt. 4.2.1. og de specielle bemærkninger til §
1, nr. 1.
For så vidt angår opgørelse af 12 på hinanden følgende må-
neder regnes udrejse tilsvarende fra tidspunktet for pågæl-
dendes registrering som udrejst i CPR, jf. § 24 i CPR-loven.
Opgørelsen af beskæftigelseskravet
Hvorvidt ansøgeren opfylder beskæftigelseskravet er afhæn-
gig af, om ansøgeren regnet fra afgørelsestidspunktet i de
seneste 10 år har haft en samlet beskæftigelse beregnet som
et antal løntimer, der svarer til 2 år og 6 måneder, dvs. 4.810
timer.
Således angiver beskæftigelseskravet i den foreslåede § 11,
stk. 6, nr. 2, at beskæftigelsen sammenlagt skal svare til
fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder. Beskæftigelsespe-
rioden kan alene indeholde perioder med ordinær beskæfti-
gelse af en varighed, der i forhold til fuld tid summer op til 2
år og 6 måneder. Det indebærer, at kravet også vil kunne op-
fyldes ved f.eks. et arbejde på halv tid af en samlet varighed
på 5 år inden for de seneste 10 år.
Efter forslaget medregnes der for lønmodtagere timer, for
hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løn-
timerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Således
medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågæl-
dende er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. og 2. syge-
dag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«),
hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. I det omfang en person i
et ansættelsesforhold modtager barselsdagpenge fra kommu-
nen, medregnes i forhold til opfyldelsen af beskæftigelses-
kravet 7,4 løntimer pr. barselsdag.
Kravet om ordinær beskæftigelse omfatter alene ordinært og
ustøttet arbejde. Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes
offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Integrationsgrunduddannelse (igu) er dermed
ustøttet arbejde.
Der skal efter forslaget være tale om sædvanligt, lønnet ar-
bejde, dvs. at opgørelsen baseres på opgjorte løntimer i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse
med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på al-
mindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler der anvendes i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der stilles ikke krav
om en bestemt timeløn. Der kan dog have været tale om så
usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra
en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke forelig-
ger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om
arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold. Det betyder, at et
ansættelsesforhold, hvor timelønnen udgør fx 50 kr. som ud-
gangspunkt ikke kan anvendes til opfyldelse af beskæftigel-
seskravet.
Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en
overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl
om, at betingelserne er opfyldt. Er timerne helt eller delvis
opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i
lov om social service eller plejevederlag efter § 120 i samme
lov, medregnes timerne ikke. De tilsvarende principper gæl-
der efter forslaget for afgørelsen af, hvorvidt der er tale om
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, som imidlertid godt
kan være på mindre end fuld tid.
I den foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., foreslås det, at beskæfti-
gelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uan-
set om personen løbende modtager uddannelses- eller kon-
tanthjælp eller genansøger herom efter en ny periode med
beskæftigelse.
Det betyder, at kommunen ikke løbende skal foretage bereg-
ninger af beskæftigelsesperioder 10 år tilbage i tiden i for-
hold til en person, der modtager kontanthjælp og har opfyldt
beskæftigelseskravet efter 1. januar 2019. En person, der ud-
rejser i mere end 12 på hinanden følgende måneder efter 1.
januar 2019, og efter at have opfyldt beskæftigelseskravet,
stilles ikke atter over for et beskæftigelseskrav ved fornyet
indrejse til Danmark og ansøgning om ydelse. Personen vil i
en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som
indebærer, at personen forud for fornyet ansøgning skal ha-
ve opholdt sig i Danmark i 9 ud af de sidste 10 år. I den
23
beskrevne situation indebærer dette, at personen henvises til
integrationsydelse, fordi personen ikke opfylder opholdskra-
vet, men altså ikke i kraft af beskæftigelseskravet.
Det foreslås i § 11, stk. 7, 1. og 2. pkt., at kan en persons ar-
bejdstid ikke konstateres ved indberetning til indkomstregi-
steret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov
om et indkomstregister (»ikke-kontrollabel arbejdstid«), skal
indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver
tid gældende omregningssats. Det betyder, at den erhverve-
de indtægt for hvert indtægtsår divideres med den omreg-
ningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkom-
sten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomst-
år, som årsopgørelsen dækker, og herved fremkommer et ti-
metal for hvert år. Det foreslås at anvende den gældende
omregningssats, der fremgår af § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv
socialpolitik i forbindelse med 225 timers reglen, der i 2018
er 122,50 kr. Beløbet reguleres en gang årligt, jf. § 109, stk.
1, nr. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til tabellen
indeholdende omregningssatserne for tidligere år nedenfor.
Beskæftigelseskravet svarer efter forslaget til 2 år og 6 må-
neders fuldtidsbeskæftigelse og udgør 4.810 arbejdstimer in-
den for en 10-årig periode. Med udgangspunkt i beregnings-
metoden for omregning af timer med en omregningssats, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indebærer dette, at
indtægtskravet over en periode på 10 år bliver 589.225 kr.
(2018) i alt. Der kan højst medregnes 19.641 kr. (2018) pr.
måned.
For så vidt angår selvstændige, tages der efter forslaget ud-
gangspunkt i de opgørelsesprincipper, der fra den 1. oktober
2018 vil finde anvendelse i arbejdsløshedsforsikringssyste-
met, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter vil
det være en persons aktiviteter, der indebærer rettigheder ef-
ter loven fremfor en vurdering af personens status som enten
lønmodtager eller selvstændig. Dermed vil indtægter fra bi-
beskæftigelse også tælle med i opgørelsen af det nødvendige
indkomstkrav/timetal i forhold til dagpenge.
Således sker beregningen efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., for så vidt angår selvstændige, på baggrund af
overskud fra selvstændig virksomhed omregnet med en om-
regningssats.
Efter forslaget sker beregningen for selvstændige på bag-
grund af en summering af al A- og B-indkomst (hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag) og overskud i selvstæn-
dig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et
selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, svarende til
principperne i lov om arbejdsløshedsdagpenge.
Det betyder, at der foretages en opgørelse af timer på bag-
grund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret,
samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virk-
somhed, der bliver omregnet ved en omregningssats på
122,50 kr. svarer til omregningssatsen i forhold til 225 ti-
mers reglen, jf. § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik.
Den erhvervede indtægt for hvert indtægtsår divideres med
den omregningssats, som er gældende for det kalenderår,
hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller
det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.
Omregningssats for indtægterne fra personer uden fastsat arbejdstid og selvstændige i 2018 til anvendelse for indtægtså-
rene 2009-2017:
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
100,08 103,18 107,00 109,03 112,20 113,99 116,04 117,78 119,08 120,99
Den højeste månedsindtægt i kr., der kan medregnes i forhold til omregning af timer i beskæftigelseskravet:
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
16.047 16.544 17.156 17.482 17.989 18.277 18.606 18.885 19.093 19.399
For så vidt angår selvstændige, der forud for ansøgningen
har haft selvstændig virksomhed, foreslås det, at opgørelsen
af beskæftigelseskravet kommer til at svare til den opgørel-
se, der fra den 1. oktober 2018 vil finde anvendelse i ar-
bejdsløshedsforsikringssystemet. En aktivitet anses for selv-
stændig virksomhed, hvis ansøgeren har været personligt be-
skæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende
forhold har været opfyldt:
1) Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller
SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet
beskattet som lønindkomst.
2) Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som
selvstændig erhvervsvirksomhed.
3) Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn
udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har
haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indfly-
24
delse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller
nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende
andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
4) Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende
ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.
5) Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-ind-
komst, der er indgået i en virksomhed.
I visse tilfælde kan en ansøger på ansøgningstidspunktet ud-
øve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og allige-
vel være berettiget til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv
socialpolitik. Kommunen kan med udgangspunkt i den skat-
temæssige registrering af aktiviteten vurdere, om der er tale
om selvstændig bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse.
Der kan være situationer, hvor en CVR- eller SE-registre-
ring ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig
virksomhed. Det er de situationer, hvor indkomsten som føl-
ge af aktiviteten bliver beskattet som lønmodtager eller ho-
norarindkomst. Skattesystemet lægger ikke i samme grad
vægt på CVR eller SE-nummeret ved vurderingen af, om en
aktivitet er selvstændig erhvervsvirksomhed eller ej. Hvis
den enkelte ansøger eller kommunen er i tvivl om den skat-
temæssige kategorisering, er det altid muligt at bede om et
bindende svar fra SKAT. Ledige, som tidligere har været
selvstændige eller som driver selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse, vil som udgangspunkt have adgang til nød-
vendig information om, hvordan deres indkomst beskattes i
form af afsluttet årsregnskab.
Der henvises til pkt. 4.2.3
Det foreslås i § 11, stk. 6, 3. pkt., at § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 på hin-
anden følgende måneder.
Efter gældende ret i § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., følger det, at
ophold i udlandet som militært personel eller civil medarbej-
der udsendt af den danske stat på militær mission og ophold
i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rå-
dighed for militærmission under instruktion af udenlandsk
eller international myndighed, ligestilles med ophold her i
riget ved vurderingen af, hvorvidt en person er omfattet af
beskæftigelseskravet. Sådanne perioder uden for Danmark
vil dermed ikke være at betragte som ophold uden for riget
og vil dermed ikke indgå i opgørelse af en periode på 12 på
hinanden følgende måneder uden for riget.
Militær mission er efter forslaget defineret som en mission,
der gennemføres i regi af Forsvarsministeriet med udsendel-
se af medarbejdere med ansættelse, herunder en som følge
af missionen meddelt tjenestefrihed, under Forsvarsministe-
riets ressort, herunder kontraktansatte indenfor Forsvarsmi-
nisteriets område på baggrund af en beslutning truffet af re-
geringen, Folketinget eller forsvarsministeren. Endvidere
forstås efter bestemmelsen personer, der af den danske stat
er stillet til rådighed for internationale militære missioner
overalt i verden, herunder missioner for EU, NATO, FN og
andre internationale organisationer, så længe missionen sker
på vegne af eller i regi af den danske stat og under instruk-
tion af den internationale myndighed.
Forsvarsministeriets medarbejdere udsendt i international
tjeneste fx til NATO hovedkvarterer er ikke omfattet af
ovenstående og betragtes altså ikke som på »militær mis-
sion«.
Arbejde for private sikkerhedsorganisationer eller fremmede
militære magter er heller ikke omfattet af begrebet udsendt
af den danske stat i en militær mission efter dette lovforslag.
Vurderingen af, om en person er omfattet af bestemmelsen,
foretages ud fra følgende 3 kriterier; jobfunktionen, ansæt-
telsesforholdet samt over/underordnelsesforholdet.
1. kriterium - jobfunktionen - afgrænses som den militære
mission og betyder, at den udsendte skal være udsendt på en
militær mission. I denne forbindelse tænkes der ikke blot på
soldater, men alle andre der på lignende vis udsendes på mi-
litær mission, fx feltpræster og læger.
2. kriterium - ansættelsesforholdet - består i, at personen
skal være udsendt for den danske stat, og dermed ansat af
den danske stat til at indgå i den militære mission. Ansættel-
sesforholdet vil typisk bestå i en ansættelse i Forsvarsmini-
steriets ressort, herunder fx Beredskabsstyrelsen, Forsvarets
Efterretningstjeneste m.v., men kan også være en ansættelse,
hvor personen udlånes til forsvaret.
3. kriterium - instruktionsbeføjelsen - ligger i kravet om, at
vedkommende under udsendelsen skal være under instruk-
tion af forsvaret. Der ligger heri et over/underordnelsesfor-
hold, hvor den udsendte er underlagt en pligt til at modtage
ordre fra den øverstkommanderende på den enhed,
vedkommende er sendt af sted med, eller af Forsvarsmini-
steriet. Ifølge forslaget sidestilles ophold i udlandet, hvor
personen af den danske stat er stillet til rådighed for militære
missioner under instruktion af udenlandsk eller international
myndighed, med ophold under instruktion af det danske for-
svar. Samtlige 3 kriterier skal være opfyldt for, at en person
kan være omfattet af bestemmelsen.
Som eksempler på persongrupper, der med de gældende an-
sættelsesvilkår vil være omfattet af bestemmelsen, kan næv-
nes soldater, militærets presseinformationsmedarbejdere, be-
redskabsstyrelsens medarbejdere, reddere, personbeskyttere,
politipersonel, fængselspersonale, feltpræster, sygeplejer-
25
sker, læger og andre civile, som er ansat under Forsvarsmi-
nisteriets ressort.
Som eksempler på persongrupper, der ikke vil være omfattet
af bestemmelsen, kan nævnes andre journalister end militæ-
rets presseinformationsmedarbejdere og ambassadefunktio-
nærer.
Det betyder, at ved opgørelsen af det foreslåede opholdskrav
på 9 ud af 10 år, finder de allerede gældende regler for be-
regning af opholdstid fortsat anvendelse.
Til nr. 3
Det foreslås i § 11, stk. 8, 1. pkt., at kravet om ordinær fuld-
tidsbeskæftigelse her i riget svarende til 2 år og 6 måneder
ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettiget til hjælpen.
Der henvises til bemærkningerne herom i pkt. 3.2. i de al-
mindelige bemærkninger og pkt. 11 om forholdet til EU-ret-
ten.
For så vidt angår EU-rettens anvendelse i forhold til en
dansk statsborger, er denne efter EU-retten berettiget til
hjælp, når personen vender tilbage til Danmark fra ophold i
et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Dan-
mark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus i Dan-
mark, når denne borger har haft beskæftigelse på det danske
arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmark og i
øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset som arbejds-
tager efter EU-retten. Der henvises til principafgørelse
A-34-06.
En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Dan-
mark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land hverken opfyl-
der opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, kan
dog efter EU-retten alligevel have ret til uddannelses- eller
kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af til-
knytning til Danmark.
Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger
har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. I vurde-
ringen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:
– Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af
ophold i andre EU-/EØS-lande,
– beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd
til Danmark,
– nære familiemedlemmer i Danmark,
– taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark,
– danskkundskaber,
– sociale bånd til Danmark
De nævnte kriterier er vejledende, og der skal foretages et
konkret og individuelt skøn i den enkelte sag. Det kan være
relevant at inddrage andre kriterier end de nævnte, som kan
bidrage til at fastslå, om personen har en tilstrækkelig grad
af tilknytning til Danmark. Den enkelte sags omstændighe-
der er afgørende for, hvilke kriterier der skal indgå i vurde-
ringen af personens tilknytning til Danmark og hvilken
vægtning, de enkelte kriterier skal have. Personens tilknyt-
ning til Danmark kan ikke vurderes alene på grundlag af op-
holdstiden i og uden for Danmark, og flere kriterier skal un-
dersøges, inden der kan træffes en afgørelse. Hvis der er tale
om ophold i et andet EU-/EØS-land af kort varighed set i
forhold til personens ophold i Danmark, er der en formod-
ning for, at personen ikke har mistet sin tilknytning til Dan-
mark. Omvendt vil ophold i et andet EU-/EØS-land i en
længere periode, tale for, at der skal stilles større krav til til-
knytningen, og at der skal foretages en nærmere undersøgel-
se af flere kriterier. Der er tale om skønsmæssig vurdering,
hvor der foretages en undersøgelse af de forhold, der er rele-
vante for sagen, med henblik på at træffe afgørelse på et op-
lyst grundlag. Kommunen kan indhente de relevante oplys-
ninger fra personen. Kommunen kan også indhente oplys-
ninger fra andre myndigheder. Der henvises i den forbindel-
se til lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Den 24. november 2016 præciserede ministeriet i oriente-
ringsbrev af 24. november 2016 om behandling af sager om
kontanthjælp og integrationsydelse til danske statsborgere,
der har haft ophold i et andet EU/EØS-land i mere end et år,
at der skal foretages en konkret vurdering af en dansk stats-
borgers tilknytning til Danmark, før der kan træffes afgørel-
se om, hvilken ydelse den danske statsborger er berettiget
til.
Endvidere fremgår det af den nyaffattede § 11, stk. 8, 2. pkt.,
at beskæftigelseskravet for ret til hjælp ikke gælder for før-
tidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter
lov om social pension på grund af betingelserne om optje-
ning eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land,
eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov
om social pension. Personer, der har nået den til enhver tid
gældende folkepensionsalder i Danmark i medfør af lov om
social pension, er således undtaget fra beskæftigelseskravet.
Der tages udgangspunkt i ansøgerens individuelle pensions-
alder efter lovgivningen. Arbejdsevnen og helbredstilstan-
den spiller ingen rolle for ydelsesniveauet.
Det betyder, at udenlandske og danske statsborgere, som ik-
ke er berettiget til folkepension, fordi de ikke opfylder de
generelle betingelser i lov om social pension, er omfattet af
de almindelige regler i lov om aktiv socialpolitik, således at
alene 9 ud af 10 års ophold her i riget kvalificerer dem til at
modtage kontanthjælp eller hjælp efter f.eks. § 27 i lov om
aktiv socialpolitik.
26
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
4.2.1.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 7, i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunen træffer afgørelse
om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp. Personer har pligt til at bidrage med oplysninger,
der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er
berettiget til. Det fremgår af § 11, stk. 7, 3. pkt., at kommu-
nen yder integrationsydelse, hvis personen ikke kan doku-
mentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt.
Det foreslås i § 11, stk. 9, 3. pkt., at en ansøger ikke alene
skal dokumentere opfyldelsen af opholdskravet, men også
beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder inden for de se-
neste 10 år.
Det betyder, at kommunen yder integrationsydelse, hvis per-
sonen ikke kan dokumentere, at de to krav er opfyldt.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 27, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at for personer, der opfylder opholdskravet, jf. §
11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til,
hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter
end folkepensionen, til personer,
1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., og
2) som ikke kan få social pension på grund af betingelser-
ne om optjening.
Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 3, som foreslået i §
1, nr. 1, strammes opholdskravet for ret til hjælp efter § 27,
stk. 1 fra mindst 7 ud af 8 års lovligt ophold her i riget til
mindst 9 ud af 10 års lovligt ophold i riget.
Forslaget indebærer en skærpelse af kravene for udbetaling
af hjælp efter § 27, stk. 1.
Med den foreslåede nyaffatning af § 11, stk. 6, som foreslået
i § 1, nr. 2, vil personer i den omhandlede persongruppe i §
27, stk. 1, som ikke har nået folkepensionsalderen også skul-
le opfylde beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder inden
for de seneste 10 år, for at være berettiget til et månedligt
beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist
uden andre indtægter end folkepensionen.
Forslaget indebærer, at personer, der ikke har mulighed for
at opfylde kravene i lov om social pension for at åbne ret til
førtidspension eller folkepension på baggrund af mindst 3
års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og folke-
pensionsalderen, eller udlændinge, der ikke har haft fast bo-
pæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og fol-
kepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det
tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, dog senest ved folkepen-
sionsalderen, som udgangspunkt alene vil have ret til hjælp
svarende til integrationsydelse, indtil den pågældende har
haft lovligt ophold her i riget i mindst 9 ud af 10 år.
Efter lov om social pension kan udlændinge, der har fået op-
holdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingelo-
ven sidestille bopæl i oprindelseslandet m.fl. med bopælstid
her i riget ved opfyldelse af kravet om 3 års fast bopæl her i
riget for åbning af ret til førtidspension og ved optjening af
ret til førtidspension. Med vedtagelse af L 138 fremsat af
beskæftigelsesministeren den 7. februar 2018 om ændring
lov om social pension m.v., harmoniseres flygtninges optje-
ning af ret til førtidspension, således at bopæl i oprindelses-
landet ikke længere kan sidestilles med bopæl her i riget ved
opfyldelse af kravet om 3 års fast bopæl her i riget for åb-
ning af ret til førtidspension og ved optjening af ret til før-
tidspension.
Indeværende forslag sammenholdt med L 138 indebærer, at
flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§
7 eller 8 i udlændingeloven, skal opfylde de samme krav for
ret til førtidspension, som danskere, og de vil kunne være
berettiget til integrationsydelse, indtil de opfylder kravet i
lov om social pension om mindst 3 år fast bopæl i optje-
ningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.
Herefter vil flygtninge, der opfylder betingelserne for tilken-
delse af førtidspension, være berettiget til førtidspension på
baggrund af mindst 3 års bopæl her i riget. Med dette forslag
kan der ydes supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik til personer, der ikke opfylder opholdskravet i §
11,stk. 3, om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år in-
den for de seneste 10 år, svarende integrationsydelse efter §
22 i lov om aktiv socialpolitik.
Til § 2
Det fremgår af § 12 i, stk. 2 i lov om Udbetaling Danmark,
at Udbetaling Danmark i en 11-årig periode skal samkøre el-
ler sammenstille oplysninger om personer, der modtager in-
tegrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik, og som har modtaget en afgørelse om tilbagebeta-
ling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, med
oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige ind-
tægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myn-
digheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke
modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov
om aktiv socialpolitik.
11-års perioden har baggrund i det nugældende opholdskrav
i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter retten til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at
27
personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år
inden for de seneste 8 år, og at en eventuel karantæneperio-
de på 3 år ikke medregnes ved beregningen af opholdsperio-
den, jf. samme lovs § 11, stk. 4.
Med udvidelsen af opholdskravet fra sammenlagt 7 år ud af
de seneste 8 år til sammenlagt 9 år ud af de seneste 10 år
foreslås det, at den 11-årige periode, hvori Udbetaling Dan-
mark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om denne
persongruppe, udvides til 13 år. Forslaget er dermed alene
en konsekvensændring i forhold til udvidelse af opholdskra-
vet.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæfti-
gelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige
opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse
udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget
eller nægtet forlænget.
Forslaget om i § 4 c, stk. 4, nr. 5, at ændre henvisningen fra
§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10 eller 12 til § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, er en
konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 11.
Til nr. 2
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 a, stk. 2, nr. 10, at ændre henvisningen fra
stk. 14 til stk. 13 er en konsekvens af forslaget om at ophæ-
ve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Til nr. 3
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,
hvis opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3 (om henholdsvis
konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyt-
telsesstatus), § 8 (om kvoteflygtninge), § 9 (om familiesam-
menføring), § 9 b (om humanitær opholdstilladelse), § 9 c
(om bl.a. ganske særlige grunde), § 9 d (tidligere danske
statsborgere), § 9 e (opholdstilladelse til visse bosniske
statsborgere og statsborgere fra Kosovo), §§ 9 m og 9 n (om
medfølgende familie til henholdsvis udenlandske arbejdsta-
gere og studerende) eller § 9 p (om udlændinge der ifølge
Danmarks internationale forpligtelser er berettiget til at ar-
bejde her i landet) nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. §
19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen
er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gen-
nem en længere periode har drevet selvstændig erhvervs-
virksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssi-
ge hensyn taler derfor.
Det foreslås, at bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 11, ophæves.
Forslaget indebærer, at der fra lovens ikrafttræden ikke læn-
gere vil kunne ansøges om opholdstilladelse efter bestem-
melsen. En udlænding, som får inddraget eller nægtet sin
opholdstilladelse forlænget, og som er i beskæftigelse vil
herefter alene kunne fortsætte opholdet i Danmark på bag-
grund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis udlændingen søger
om og opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk.
2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
28
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, i § 9 a,
stk. 18, og i § 9 a, stk. 20, 1. og 2. pkt., at ændre henvisnin-
gen fra stk. 17 til stk. 16 er konsekvenser af forslaget om at
ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Til nr. 5
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæfti-
gelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed efter stk. 2. De
forskellige opholdsordninger med henblik på beskæftigelse
er oplistet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse
udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget
eller nægtet forlænget.
Forslaget om fire steder i § 9 a, stk. 5, og i § 9 a, stk. 10, at
ændre henvisningen fra stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12 til stk. 2, nr.
1-8, 10 og 11, er konsekvenser af forslaget om at ophæve
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Til nr. 6
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Til nr. 7
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæfti-
gelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige
opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse
udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget
eller nægtet forlænget.
Forslaget om i § 9 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., der bli-
ver stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., at ændre henvisningen
fra stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12 til stk. 2, nr. 1-8 og 11, er konse-
kvenser af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 11.
Til nr. 8
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1.
pkt., at ændre henvisningen fra nr. 12, litra a-c til nr. 11, litra
a-c, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændin-
gelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, mens forslaget om i § 9 a, stk.
11, 3. pkt., at ændre henvisningen fra stk. 4 og 10 til stk. 4
og 9 er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændin-
gelovens § 9 a, stk. 6.
Til nr. 9
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
29
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 a, stk. 16, der bliver stk. 15, at ændre
henvisningen fra stk. 17 til stk. 16 er en konsekvens af for-
slaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6, mens
forslaget om i § 9 a, stk. 16, at ændre henvisningen fra stk.
2, nr. 12, til stk. 2, nr. 11, er en konsekvens af forslaget om
at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Til nr. 10
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 18, at ændre
henvisningen fra stk. 20 til stk. 19 er en konsekvens af for-
slaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Til nr. 11
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 a, stk. 21, der bliver stk. 20, at ændre
henvisningen fra stk. 17-20 til stk. 16-19 er en konsekvens
af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Til nr. 12
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæfti-
gelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige
opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse
udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget
eller nægtet forlænget.
Forslaget om i § 9 h, stk. 1, nr. 4, at ændre henvisningen fra
§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, til § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, er en konse-
kvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 11.
Til nr. 13
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 h, stk. 1, nr. 17, at ændre henvisningen
fra § 9 a, stk. 11, til § 9 a, stk. 10, er en konsekvens af for-
slaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Til nr. 14
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
30
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 h, stk. 3, 1. pkt., og i § 52 b, stk. 2, nr. 5,
at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 17, til § 9 a, stk. 16, er
en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens
§ 9 a, stk. 6.
Til nr. 15
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr.
3, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 5-7, til § 9 a, stk. 5-6,
er konsekvenser af forslaget om at ophæve udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 6.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 9 m, stk. 1, at ændre henvisningen fra § 9 a,
stk. 2, nr. 1-12, stk. 3 eller 11, til § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, stk. 3
eller 10, er konsekvenser af forslagene om at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, og udlændingelovens § 9 a,
stk. 6.
Til nr. 17
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæfti-
gelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige
opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse
udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget
eller nægtet forlænget.
Forslaget om i § 17, stk. 5, at ændre henvisningen fra § 9 a,
stk. 2, nr. 3 og 12, til § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11, og at ændre
henvisningen fra § 9 a, stk. 2, nr. 12, til § 9 a, stk. 2, nr. 11,
er konsekvenser af forslaget om at ophæve udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Til nr. 18
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæfti-
gelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige
opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse
udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget
eller nægtet forlænget.
Forslaget om i § 40, stk. 3, at ændre henvisningen fra § 9 a,
stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12, til § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, er en
konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 11.
Til nr. 19
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
31
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 48 h, stk. 2, 1. pkt., at ændre henvisningen
fra § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15, til § 9 a, stk. 2, nr. 10, og
stk. 14, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 6.
Til nr. 20
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse
udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Dan-
mark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres
opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgi-
velse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3,
nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Forslaget om i § 52 b, stk. 2, nr. 6, at ændre henvisningen
fra § 9 a, stk. 19, til § 9 a, stk. 18, og to steder i § 52 b, stk.
2, nr. 6, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 20, til § 9 a,
stk. 19, er konsekvenser af forslaget om at ophæve udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 6.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 3 træder i kraft den 1.
juli 2018.
Det foreslås i stk. 3, at loven ikke finder anvendelse for per-
soner, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019, jf. dog i tilfælde
af fornyet ansøgning efter ophør af ydelse i perioden efter 1.
januar 2019 i stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at har udbetalingen af uddannelseshjælp
eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2
hele kalendermåneder eller derover og ansøges der igen om
hjælp, skal den i stk. 4 nævnte persongruppe opfylde det for-
længede opholdskrav på sammenlagt 9 ud af de seneste 10
år i § 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik som affattet i
denne lovs § 1, nr. 1, og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 6 i
lov om aktiv socialpolitik som affattet i denne lovs § 1, nr.
2.
En typisk situation vil være, at en person, der opfylder op-
holdskravet pr. 1. januar 2019 og dermed fortsat modtager
kontanthjælp efter lovens ikrafttræden, og efter en periode
på kontanthjælp tager arbejde for en periode på mere end 2
hele kalendermåneder, men må ophøre igen med beskæfti-
gelsen på grund af sygdom eller afskedigelse. Når der er gå-
et mere end 2 hele sammenhængende kalendermåneder uden
kontanthjælp, er personen ved nyansøgning ikke længere
omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 4, men skal op-
fylde såvel det forlængede opholdskrav som beskæftigelses-
kravet for at have ret til kontanthjælp (eller uddannelses-
hjælp). Bestemmelsen må forventes typisk at omfatte kon-
tanthjælpsmodtagere, hvis tilskyndelse til at overgå til be-
skæftigelse vil afhænge af, om denne kan forventes at være
varig og stabil. Der er tale om en overgangsbestemmelse,
der vil omfatte en mindre og afgrænset persongruppe.
Beskæftigelseskravet er individuelt, hvilket indebærer, at et
ophør af den ene ægtefælles kontanthjælp i 2 hele kalender-
måneder i medfør af denne overgangsregel indebære, at den-
ne ægtefælle skal opfylde beskæftigelseskravet. Ægtepar har
gensidig forsørgelsespligt, hvor den ene ægtefælles kontant-
hjælp kan ophøre på grund af høje ægtefælleindtægter. For-
løber der 2 hele kalendermåneder, hvor der ikke udbetales
kontanthjælp på grund af høje ægtefælleindtægter, skal den-
ne ægtefælle opfylde beskæftigelseskravet. Det samme gæl-
der, hvis hjælpen har været standset i 2 hele kalendermåne-
der, f.eks. på grund af en ophørssanktion eller en arv.
Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 3 ikke skal finde an-
vendelse for udlændinge, der inden 1. juli 2018 har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. For disse
udlændinge vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.
Forslaget indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 11, der er indgivet inden den 1. juli 2018, hvor
lovens § 3 træder i kraft, skal behandles efter de hidtil gæl-
dende regler.
32
Forslaget indebærer endvidere, at udlændinge, der den 1. ju-
li 2018, hvor lovens § 3 træder i kraft, allerede har opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, og som
efter lovens ikrafttræden søger forlængelse af denne op-
holdstilladelse skal have ansøgningen behandlet efter de
hidtil gældende regler.
Endelig indebærer forslaget, at klager til Udlændingenævnet
over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler, ligeledes
skal behandles efter de hidtil gældende regler.
§ 5
Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke
for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de af-
vigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale
gyldighedsområde, betyder, at lovens § 3 ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Det følger af § 118 i lov om aktiv socialpolitik, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 35 i lov om Udbetaling Danmark, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
33
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af
31. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. au-
gust 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr.
1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
§ 11.
....
Stk. 3. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tilli-
ge betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4. I
beregningen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder,
hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, med-
mindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i
udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. ka-
lenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og
forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis
personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet
på militær mission for den danske stat under instruktion af
forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gæl-
der ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er
stillet til rådighed for militær mission under instruktion af
udenlandsk eller international myndighed.
Stk. 4. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2.
pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og
som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget
integrationsydelse, ikke medregne en karantæneperiode på 3
år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales in-
tegrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller 3.
1. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »7 år inden for de seneste 8
år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de seneste 10 år, jf.
dog stk. 4-8«.
Stk. 5--- 2. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er til-
lige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse
her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtids-
beskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af
indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget
med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ik-
ke tidligere har været folkeregistreret her i riget, samt for
personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra ud-
landet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller sene-
re efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende
måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt. Be-
skæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én
34
gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses-
eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Stk. 7. For personer uden fastsat arbejdstid og for personer
beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse
af beskæftigelse efter stk. 6, ved at anvende omregningssat-
sen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den omreg-
ningssatsen, som er gældende for det kalenderår, hvor ind-
komsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det ind-
komstår, som årsopgørelsen dækker.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9.
Stk. 6. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gæl-
der ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-
retten er berettigede til hjælpen.
3. § 11, stk. 6, som bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt
her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og
kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder
inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere,
i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse
her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke
for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspen-
sion efter lov om social pension på grund af betingelserne
om optjening eller af en tilsvarende pension fra et andet EU/
EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalde-
ren, jf. lov om social pension.«
Stk. 7. Kommunen træffer afgørelse om retten til integrati-
onsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen
har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige
for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan
personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er op-
fyldt, yder kommunen integrationsydelse.
4. I § 11, stk. 7, 3. pkt., som bliver stk. 9, 3. pkt., indsættes
efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i stk. 6«.
§ 27. For personer, der opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3,
udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der
ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folke-
pensionen, til personer,
1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., og
2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne
om optjening.
Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i
stk. 1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en må-
nedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie
uanset antallet af børn.
5. I § 27, stk. 1, ændres »opholdskravet i § 11, stk. 3,« til:
»betingelserne i § 11, stk. 3 og 6, jf. dog § 11, stk. 8, 2.
pkt.«.
§ 2
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
1507 af 6. december 2016, som senest ændret ved blandt an-
det § 16 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov
nr. 258 af 10. april 2018, foretages følgende ændringer:
Lov om udbetaling Danmark, som ændret ved lov nr. 674 af
8. juni 2017:
35
§ 12 i. Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille
oplysninger om personer, der har modtaget en afgørelse om
tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, §
45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, §
71 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om
fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, §
70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov
om statens voksenuddannelsesstøtte, med oplysninger fra
indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger
fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med
henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået ud-
betalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som
følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at
modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige
ydelser.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal i en 11-årig periode sam-
køre eller sammenstille oplysninger om personer, der modta-
ger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik, og som har modtaget en afgørelse om tilbage-
betaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik,
med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige
indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre
myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke
modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov
om aktiv socialpolitik
1. I § 12 i, stk. 2, ændres »11-årig« til: »13-årig«.
§ 3
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. okto-
ber 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 1691 af 26. december
2017, lov nr. 317 af 25. april 2018 og senest ved lov nr. 319
af 25. april 2018, foretages følgende ændringer:
§ 4 c. ---
Stk. 1-3
Stk. 4. Stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
1)-4)
5) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk.
2, nr. 1-10 eller 12, eller stk. 3,
1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10 eller
12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11«.
Stk. 5-6---
§ 9 a. ---
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding,
1)-9)
10) hvis forretningsplan med henblik på at drive selvstændig
erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel
nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, og som er omfattet
af en kvote, jf. stk. 14,
2. I § 9 a, stk. 2, nr. 10, ændres »stk. 14,« til: »stk. 13, eller«.
11) hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m, 9 n eller
9 p nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller
inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast an-
sættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længe-
re periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og
3. § 9 a, stk. 2, nr. 11, ophæves.
Nr. 12 bliver herefter nr. 11.
36
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler
derfor (arbejdsmarkedstilknytning), eller
12) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en
virksomhed, som er certificeret efter stk. 17, og hvor
4. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, stk. 18, og stk. 20,
1. og 2. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.
a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebe-
løb, jf. nr. 2,
b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som
forsker, jf. nr. 3,
c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvali-
ficeret niveau eller
d) udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre et
ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlæn-
dingens indrejse her i landet.
Stk. 3-4---
Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8,
10 og 12, og stk. 3 kan kun indgives her i landet, hvis ud-
lændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b
eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en op-
holdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen
særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har fået
tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre
særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om op-
holdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12, og stk. 3. Hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøg-
ning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12, og
stk. 3 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyl-
des omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til
last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herun-
der hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige
det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og
12, og stk. 3, ikke indgives her i landet, medmindre Dan-
marks internationale forpligtelser kan tilsige det.
5. Fire steder i § 9 a, stk. 5, og i § 9 a, stk. 10, ændres »stk.
2, nr. 1-8, 10 og 12« til: »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11«.
Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11,
kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i lan-
det. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, der
indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig af-
gørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af
udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m, 9
n eller 9 p, afvises.
6. § 9 a, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-22 bliver herefter stk. 6-21.
Stk. 7---
Stk. 8. De regionale arbejdsmarkedsråd afgiver efter anmod-
ning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 1-8,
11 og 12, og § 9 m, stk. 2, er opfyldt. Udtalelsen kan indhen-
tes i elektronisk form.
7. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1.
pkt., og stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til:
»stk. 2, nr. 1-8 og 11«.
Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8,11 og 12, kan
ikke gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgå-
et aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejds-
konflikt. Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, kan ikke gi-
ves, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig ar-
bejdskonflikt.
Stk. 10---
37
Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2,
nr. 1 eller 2 eller nr. 12, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver
uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måne-
der fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbej-
de. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændin-
gens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom.
Stk. 4 og 10 finder tilsvarende anvendelse.
8. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»nr. 12, litra a-c« til: »nr. 11, litra a-c«, og i 3. pkt. ændres
»Stk. 4 og 10« til: »Stk. 4 og 9«.
Stk. 12-15---
Stk. 16. En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse
i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 17, kan påbe-
gynde ansættelsen, hvis udlændingen
9. I § 9 a, stk. 16, der bliver stk. 15, ændres »stk. 17« til:
»stk. 16«, og i nr. 2 ændres »stk. 2, nr. 12« til: »stk. 2, nr.
11«.
1) har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 1,
2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2,
nr. 12, og
3) har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet
fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 17-18---
Stk. 19. En certificering forlænges efter ansøgning, medmin-
dre der er grundlag for at inddrage certificeringen efter stk.
20.
10. I § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 18, ændres »stk. 20« til:
»stk. 19«.
Stk. 20. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion træffer afgørelse om at inddrage en certificering efter
stk. 17, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan endvidere træf-
fe afgørelse om inddragelse af en certificering efter stk. 17,
hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til ste-
de. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en cer-
tificering efter 1. og 2. pkt. samtidig træffe afgørelse om, at
der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 2
år fra afgørelsestidspunktet.
Stk. 21. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om certificering m.v., jf. stk. 17-20.
11. I § 9 a, stk. 21, der bliver stk. 20, ændres »stk. 17-20«
til: »stk. 16-19«.
§ 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af
ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtel-
ser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for
indgivelse af ansøgning om
1)-3)---
4) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-12, og stk. 3,
5)-16)---
12. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12« til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11«.
17) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11,
Stk. 2---
13. I § 9 h, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 9 a, stk. 11« til: »§ 9 a,
stk. 10«.
Stk. 3. Virksomheden skal senest samtidig med indgivelse af
ansøgning om certificering efter § 9 a, stk. 17, og forlængel-
se af en sådan certificering betale et gebyr. Gebyret fastsæt-
tes og reguleres af udlændinge- og integrationsministeren, jf.
stk. 4, 2. pkt.
14. I § 9 h, stk. 3, 1. pkt., og § 52 b, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 9
a, stk. 17« til: »§ 9 a, stk. 16«.
Stk. 4-6---
Stk. 7. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises
på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk.
21, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og
4, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, § 9 m, stk. 6 og 7, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11, stk. 10, §
15. I § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, ændres
»§ 9 a, stk. 5-7« til: »§ 9 a, stk. 5-6«.
38
47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal ge-
byret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 8-14---
§ 9 m. Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigel-
sesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning gives op-
holdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig til-
knytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsube-
grænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk. 3
eller 11, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.
16. I § 9 m, stk. 1, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk. 3 eller
11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11, stk. 3 eller 10,«.
Stk. 2-8
§ 17---
Stk. 2-4---
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 12, og stk. 3, § 9 i,
stk. 1, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med
henblik på at følge fællesuddannelsen Erasmus Mundus,
Erasmus+ eller Nordic Master, § 9 i, stk. 2, og § 9 m, stk. 1,
hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en ud-
lænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.
17. I § 17, stk. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 12,« til: »§ 9
a, stk. 2, nr. 3 og 11,«, og »§ 9 a, stk. 2, nr. 12« ændres til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 11«.
§ 40---
Stk. 2---
Stk. 3. Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlæn-
ding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i
Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12, skal meddele
Styrelsen for International Rekruttering og Integration de
oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingel-
serne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.
18. I § 40, stk. 3, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11«.
Stk. 4-12---
§ 48. ---
Stk. 2. Det uafhængige ekspertpanels vurdering af en forret-
ningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15, kan påklages
til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrel-
sen. Den nye vurdering kan ikke påklages.
19. I § 48 h, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og
stk. 15« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 14«.
§ 52 b---
Stk. 2. For Udlændingenævnet kan endvidere indbringes kla-
ger over følgende afgørelser, som Styrelsen for International
Rekruttering har truffet:
1)-4)
5) Afslag på ansøgninger om certificering efter § 9 a, stk.
17.
6) Afslag på ansøgninger om forlængelse af certificering ef-
ter § 9 a, stk. 19, jf. § 9 a, stk. 20, og afgørelser om inddra-
gelse af en sådan certificering, jf. § 9 a, stk. 20.
20. I § 52 b, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 9 a, stk. 19« til: »§ 9 a,
stk. 18«, og to steder ændres »§ 9 a, stk. 20« til: »§ 9 a, stk.
19«.
7)-9)---
Stk. 3-7---
39