Fremsat den 2. oktober 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) (omtryk)

Fremsat den 2. oktober 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser
og lov om Danmarks Evalueringsinstitut og om ophævelse af lov om
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
(Ændringer som følge af ny pædagoguddannelse)
§ 1
I lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar
2013, foretages følgende ændring:
1. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår », og af § 16 i lov nr. 315 af
19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog«.
§ 2
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012,
foretages følgende ændring:
1. Bilag 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-27 bliver herefter nr. 3-26.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Stk. 2. Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog ophæves.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan fastsætte regler for studerende, der er
begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som pæda-
gog før den 1. juni 2014, om gennemførelse af uddannelsen.
Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2013-14 OMTRYK
2. omtryk: Dato indsat i 2. afsnit i punkt 1 i
bemærkningerne
OMTRYK
Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser,
Styrelsen for videregående uddannelser, j.nr. 13/026591
BR000324
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslagets formål er at ophæve lov om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog.
Lovforslaget er en konsekvens af stemmeaftalen af 26.
september 2013 om reform af pædagoguddannelsen mellem
regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enheds-
listen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pæda-
gog blev vedtaget af Folketinget den 6. april 2006, jf. Folke-
tingstidende 2005-06, forhandlingerne side 2797, 5317 og
5474, tillæg A side 3322 og 3342, tillæg B side 825 og til-
læg C side 438. Loven trådte i kraft 1. januar 2007. I starten
af 2011 nedsatte den daværende undervisningsminister en
faglig følgegruppe for uddannelsen, der skulle give generel
rådgivning om uddannelsen samt planlægge og følge en eva-
luering af uddannelsen.
I perioden august 2011 til marts 2012 gennemførte Ram-
bøll evalueringen af pædagoguddannelsen. Evalueringen
blev offentliggjort i april 2012. Følgegruppens anbefalinger
på baggrund af evalueringen blev offentliggjort i maj 2013 i
rapporten »En styrket pædagoguddannelse – anbefalinger
fra Følgegruppen for pædagoguddannelsen«. Anbefalinger-
ne koncentrerede sig om syv temaer: deregulering og kom-
petencemål, faglig fordybelse og bedre rammevilkår, revisi-
on af praktik, øget specialisering, ændring af linjefagene, en
mere fleksibel uddannelse samt fortsat styrkelse af uddan-
nelsens videngrundlag.
2. Gældende ret
Professionsbacheloruddannelsen til pædagog reguleres
ved lov om uddannelsen til professionsbachelor som pæda-
gog. Loven regulerer bl.a. uddannelsens varighed, fag og
faglige elementer, herunder specialisering. Uddannelsens
mål, struktur, indhold, tilrettelæggelse m.v. er reguleret i be-
kendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog, der er udstedt med hjemmel i loven.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Den foreslåede ordning
Lovforslaget er en konsekvens af ønsket om deregulering,
hvorefter regelstyringen af pædagoguddannelsen foreslås
ændret. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog foreslås ophævet med henblik på at opnå den nød-
vendige fleksibilitet, der kan sikre den løbende tilpasning af
pædagoguddannelsen i forhold til de krav omverdenen, og
herunder pædagogernes arbejdsmarked, stiller. Pædagogud-
dannelsen vil herefter blive reguleret i en bekendtgørelse,
der udstedes med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelsen
vil blive udarbejdet på baggrund af beskrivelsen af uddan-
nelsen i pkt. 3.2.
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer i lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser og i lov
om Danmarks Evalueringsinstitut som konsekvens af den
foreslåede ophævelse af lov om uddannelsen til professions-
bachelor som pædagog.
3.2. Fremadrettet regulering af uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog
3.2.1. Den nye pædagoguddannelse
Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af
grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pæ-
dagoguddannelsen skal understøtte målet om øget social
mobilitet i befolkningen. Den negative sociale arv skal bry-
des via en tidlig indsats, så flere unge får forudsætninger for
at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Der skal skabes bedre rammer for det enkelte menneskes
udvikling, så alle kan leve et værdigt liv, og i realiseringen
af den ambition spiller det pædagogiske arbejde i velfærds-
institutionerne en stadig større rolle. Vuggestue- og børne-
havealderen er det tidspunkt, hvor børn er både mest sårbare
og mest modtagelige for støtte og indflydelse, der kan un-
derstøtte dem i deres udvikling. Alle skal sikres mulighed
for et godt liv – blandt andet via en forebyggende indsats på
det sociale område. Dette indebærer øgede krav til både
dybden og bredden af de professionskompetencer, som en
pædagog bør besidde.
3.2.2. Indhold i den nye pædagoguddannelse
Det er hensigten, at reformen skal styrke pædagoguddan-
nelsen på fire områder:
– Højere faglighed og kvalitet.
– Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis.
– Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans.
– Styrkede tværprofessionelle kompetencer.
Reformen fastholder pædagoguddannelsen som en en-
hedsuddannelse, hvor godt og vel det første år af den 3½-
årige uddannelse er fælles (Grundfagligheden). Derefter kan
den studerende vælge mellem tre specialiseringer:
1) Dagtilbudspædagogik (0-5-årige).
2) Skole- og fritidspædagogik (6-18-årige).
3) Social- og specialpædagogik, som tilrettelægges, så den
retter sig mod tre målgrupper:
a) Børn og unge med særlige behov,
b) mennesker med sociale vanskeligheder som f.eks.
misbrug, hjemløshed og prostitution og
c) mennesker med fysiske og psykiske funktionsned-
sættelser.
Uddannelsen styrkes endvidere med et tværprofessionelt
element, som skal understøtte øget samarbejde mellem
blandt andet pædagoger og lærere i folkeskolen samt mel-
lem pædagoger og socialrådgivere, sygeplejersker m.v. Fo-
kus skal være på det hele menneske og på det enkelte men-
neske. Endelig skal uddannelsens internationale dimension
OMTRYK
2
styrkes, således at pædagogstuderende i fremtiden eksem-
pelvis får bedre mulighed for at gennemføre en del af ud-
dannelsen i udlandet.
3.2.3. Fællesdel
Fællesdelen består af grundfag (60 European Credit
Transfer System (ECTS)) og 1. praktikperiode (10 ECTS).
Der vil i særlige tilfælde blive mulighed for at forlænge fæl-
lesdelens grundfag med 10 ECTS, således at fællesdelens
grundfag i omfang kan strække sig op til 70 ECTS. Denne
mulighed vil kunne anvendes, hvis der ud fra faglige hensyn
er behov for at tilrettelægge forløb med en særlig profil.
Grundfagene vil indeholde elementer af de obligatoriske
fag i den nuværende uddannelse: pædagogik, dansk, kultur
og kommunikation samt institution, individ og samfund
samt linjefagene.
Grundfagene vil skulle indeholde aspekter af fagligheder
fra de nuværende grundfag samt en basisviden om kendskab
til processer vedrørende værksted, natur, teknik, idræt m.m.
fra de nuværende linjefag, som i høj grad anvendes i arbej-
det med tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter. I
Grundfagligheden vil der derfor indgå viden om:
– Pædagogik.
– Psykologi (udviklingspsykologi).
– Sundhed.
– Sprog (dansk) og Kommunikation.
– Samfund.
– Æstetiske lærings- og udtryksformer.
– It- og mediepædagogik.
Det sikres, at kønsdimensionen indgår i de relevante vi-
densområder i grundfagligheden. Desuden sikres det, at alle
studerende har kompetencer til at kunne gennemføre »den
svære samtale«, eksempelvis med forældre. Endelig sikres
det, at viden om etik og værdier indgår i grundfagligheden.
3.2.4. Specialiseringsdel
Øgede specialiseringsmuligheder skal give de studerende
mulighed for at tilegne sig en mere specialiseret viden og
kompetencer, der matcher behovet på henholdsvis småbørn-
sområdet, børne- og ungeområdet samt det socialpædagogi-
ske område. Den studerende vælger specialisering efter at
have gennemført 1. praktikperiode på fællesdelens 2. seme-
ster.
Specialiseringsdelen består af specialiseringsfag på 60
ECTS, 2., 3., og 4. praktikperiode på henholdsvis 30, 30 og
5 ECTS samt bachelorprojektet på 15 ECTS. Som nævnt vil
der i særlige tilfælde blive mulighed for at forlænge fælles-
delens grundfag med 10 ECTS, således at specialiseringsfa-
gene i omfang kan reduceres til 50 ECTS. Sådanne forløb
skal være begrundet i faglige hensyn eller særlige aftager-
mæssige behov. I alle tilfælde skal uddannelsen have et
samlet omfang på 210 ECTS.
3.2.4.1. Overordnet indholdsbeskrivelse af
specialiseringerne
3.2.4.1.1. Dagtilbudspædagogik
Pædagoger med denne specialisering opnår særlige kom-
petencer til at arbejde inden for det pædagogiske felt, der
retter sig mod 0-5-årige. Formålet er at uddanne pædagoger,
der har særlige kompetencer til at skabe et miljø, hvor om-
sorg, udvikling og læring skaber optimale betingelser for et
stimulerende og trygt børneliv.
Pædagoger med denne specialisering vil særligt opnå vi-
den, herunder specialpædagogisk viden, om bl.a. 0-5-åriges
udviklingsbehov, opsporing og forebyggelse af mistrivsel,
sprogtilegnelse og -stimulering, herunder i forhold til to-
sprogede børn, inklusionsarbejde, herunder i forhold til ud-
satte børn, forældresamarbejde, leg og bevægelser samt pæ-
dagogisk udvikling og læring.
Specialiseringen målrettes især vuggestuer og børnehaver.
3.2.4.1.2. Skole- og fritidspædagogik
Pædagoger, der har valgt at gennemføre denne specialise-
ring, opnår særlige kompetencer til at arbejde inden for det
pædagogiske felt, der retter sig mod skolebørn og unge i
6-18 års alderen.
Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige kom-
petencer både til at indgå i det pædagogiske arbejde med
børn og unge inden for det fritids- og ungdomspædagogiske
område, herunder skolefritidsordninger, fritidshjem og klub-
ber. Desuden vil pædagogerne få kompetencer til at indgå i
skolens samlede aktivitetsområder, herunder i en understøt-
tende rolle i forhold til undervisningen generelt samt i af-
grænsede undervisningsopgaver i indskolingen.
Pædagoger med denne specialisering vil særligt opnå vi-
den, herunder specialpædagogisk viden, om bl.a. 6-18-åriges
udviklingsbehov, dannelsesprocesser i forhold til børn og
unge, udvikling af børns og unges lærelyst samt kreativitet
og sociale kompetencer, forebyggelse og sundhed for børn
og unge, sprogtilegnelse og -stimulering, forældresamarbej-
de, inklusionsarbejde, herunder i forhold til udsatte børn og
unge samt pædagogik og didaktik.
3.2.4.1.3. Social- og specialpædagogik
Pædagoger, der har valgt denne specialisering, opnår sær-
lige kompetencer til at opspore, støtte og udvikle børn med
særlige behov, f.eks. fysiske og psykiske funktionsnedsæt-
telser. Specialiseringen skal desuden give pædagoger kom-
petencer til at sikre omsorg, læring og udvikling for unge og
voksne. Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige
kompetencer til at indgå i det pædagogiske arbejde i forhold
til tre overordnede målgrupper:
a) Børn og unge med særlige behov.
b) Mennesker med sociale vanskeligheder som f.eks. mis-
brug, hjemløshed og prostitution.
c) Mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsæt-
telser.
OMTRYK
3
Pædagoger med specialisering i social- og specialpædago-
gik vil særligt opnå viden om bl.a. lovgivningen på det soci-
ale område, målgruppens karakteristika og behov, forebyg-
gelse af marginalisering og udstødelse, etik og værdier,
iværksættelse af processer, der understøtter borgerens mo-
tivation, udvikling og evne til at danne relationer m.m.
3.2.5. Kompetencemål
Der udvikles fælles kompetencemål for uddannelsen.
Kompetencemålene fastsættes i den kommende bekendtgø-
relse.
I fællesdelen forventes at indgå følgende kompetencemål:
– 2 kompetencemål med afsluttende prøver for grundfage-
ne.
– 1 kompetencemål med afsluttende prøve for 1. praktik.
I specialiseringsdelen forventes at indgå følgende kompe-
tencemål:
– 1-2 obligatoriske kompetencemål med afsluttende prø-
ver (herunder monofaglige kompetencer, som kun har
relevans for en enkelt specialisering).
– 1-2 valgfrie kompetencemål med afsluttende prøver
(herunder tværgående kompetencer).
– 1 kompetencemål med afsluttende prøve for det tværpro-
fessionelle element.
– 2 kompetencemål med afsluttende prøver for 2. og 3.
praktik.
– 1 kompetencemål med afsluttende prøve for bachelor-
projektet (hvori 4. praktik er knyttet).
Antallet af kompetencemål vil kunne blive justeret i sam-
spil med sektorens faglige eksperter.
Studerende på de tre specialiseringer skal bestå i alt tre af-
sluttende prøver i obligatoriske og valgfri kompetencemål
som en del af deres specialisering. I de obligatoriske kompe-
tencemål vil der kunne indgå monofaglige elementer, som
kun har relevans for den pågældende specialisering. Et ek-
sempel kunne være diagnoser og medikamenters virkning
inden for social- og specialpædagogik. De valgfri kompeten-
cemål skal som udgangspunkt indeholde tværfaglige ele-
menter. Et eksempel kunne være sundhed, krop og bevægel-
se, men også elementer som afspejler aktuelle behov på ar-
bejdsmarkedet, f.eks. i forhold til udsatte børn og unge.
De valgfri kompetencemål skal som udgangspunkt inde-
holde tværfaglige elementer med henblik på stadig at sikre
de studerende ”tværfaglige”, specialiserede kompetencer.
Udgangspunkt for indholdet af de valgfrie kompetencemål
er, at de særligt tager afsæt i de praktiske elementer af de
nuværende linjefag/aktivitetsfag (sundhed, krop og bevægel-
se, udtryk, musik og drama samt værksted, natur og teknik),
herunder tilrettelæggelse af udviklings-/læringsaktiviteter
der tager afsæt i aspekter af idræt, biologi, viden om kost og
hygiejne, musik, drama, billedkunst, håndværk, natur og fri-
tidsliv, it og medier.
Der skal igangsættes et fagligt funderet udviklingsarbejde
med henblik på udvikling af kompetencemålene. I dette ar-
bejde skal det sikres, at de praktisk-musiske fagområder bli-
ver stærkt repræsenteret i forbindelse med de valgfri kompe-
tencemål.
Den enkelte professionshøjskole får en forpligtelse til at
udbyde fagmoduler, der skal sikre, at de studerende er fag-
ligt forberedt på at gå til afsluttende prøver i samtlige kom-
petencemål på pædagoguddannelsen, herunder også de valg-
frie kompetencemål. Af hensyn til sikringen af det nødven-
dige studentergrundlag og faglige niveau vil det enkelte ud-
dannelsessted imidlertid ikke være forpligtet til at udbyde
fagmoduler og gennemføre afsluttende prøver i samtlige
kompetencemål. Derfor skal professionshøjskolen sikre, at
en studerende, der ønsker et kompetencemål, som ikke ud-
bydes på det pågældende uddannelsessted, har mulighed for
at gennemføre dette på et af professionshøjskolens øvrige
uddannelsessteder.
3.2.6. Det tværprofessionelle element og bachelorprojektet
Som en del af uddannelsens specialiseringsdel indgår det
tværprofessionelle element, der giver muligheder for en
styrkelse af de studerendes viden om og kompetencer til at
samarbejde på tværs af fag- og professionsgrænser og indgå
i fleksibel opgavevaretagelse om eksempelvis udsatte børn
eller samarbejde med lærere i folkeskolen. Den faglige
skærpelse af det tværprofessionelle vil sikres i kompetence-
målet herfor.
Også bachelorprojektet vil indgå som en del af specialise-
ringen. Forøgelsen af bachelorprojektet fra 12 ECTS til 15
ECTS skal styrke fagligheden. For at øge uddannelsens kob-
ling til praksis, skal der indgå praksiselementer i projektet
bl.a. gennem øgede krav om selvstændig indsamling af em-
piri i sidste praktikperiode.
3.2.7. Tilrettelæggelse af praktikken
Praktikken omlægges, så størstedelen af den samlede
praktik afvikles i relation til specialiseringen. I stedet for de
nuværende 3 praktikperioder vil der i den ny uddannelse
indgå 4 praktikperioder, hvoraf den første ligger inden for
rammerne af fællesdelen, og de øvrige tre perioder indgår
som en del af uddannelsens specialiseringsdel. Udvidelsen
fra 3 til 4 praktikperioder skal bidrage til bedre dynamik og
en hyppigere vekselvirkning mellem teori og praksis.
3.2.7.1. Praktikforløbet
Første praktikperiode: Grundpraktik på 10 ECTS: Ulønnet
prøvepraktik på 2. semester, hvor den studerende oplever
hverdagen i et praktiksted som et led i fællesdelen.
Anden praktikperiode: Specialiseringspraktik på 30 ECTS
(6 måneder): Lønnet praktik med start i 3. semester, som
skal foregå på et praktiksted i tilknytning til specialiserin-
gen.
Tredje praktikperiode: Specialiseringspraktik på 30 ECTS
(6 måneder): Lønnet praktik med start i 5. semester, som
skal foregå på et praktiksted i tilknytning til specialiserin-
gen.
Fjerde praktikperiode: Undersøgende praktik på 5 ECTS:
Ulønnet praktik i 7. semester i sammenhæng med bachelor-
OMTRYK
4
projektet, som vil foregå på praktikstedet i tilknytning til
specialiseringen. Praktikken er en observationspraktik, hvor
den studerende indhenter empiri med henblik på en større
praksisdimension i bachelorprojektet.
Med henblik på en bedre kobling mellem teori og praktik
og for at øge de studerendes læringsudbytte skal der stilles
centrale krav til studiedage under praktikken. Der indføres
en bestemmelse i bekendtgørelsen, som beskriver formålet
med studiedagene og de krav, der stilles til gennemførelsen
af studiedagene som en central del af praktikken. Hensigten
er, at de studerende kan opnå den viden og de færdigheder,
som beskrives i kompetencemålene (slutmålene) for praktik-
ken.
De afsluttende prøver i kompetencemål for 1., 2. og 3.
praktik bedømmes »Bestået« henholdsvis »Ikke bestået«. 4.
praktik er tilknyttet bachelorprojektet. Hvis prøven bedøm-
mes til »Ikke bestået«, afholder professionshøjskolen en af-
klarende samtale om det videre studieforløb med den stude-
rende inden reeksamen.
3.2.8. Udbud og dimensionering
Professionshøjskolen skal inden for institutionens samlede
dimensionering for pædagoguddannelsen vægte de tre spe-
cialiseringer efter arbejdsmarkedets efterspørgsel inden for
de tre områder, herunder sikre at der er specialiserede prak-
tikpladser nok til alle studerende på hver specialisering.
Alle professionshøjskoler, der udbyder den nuværende
pædagoguddannelse, skal som udgangspunkt udbyde alle tre
specialiseringer. Den enkelte professionshøjskole skal dog
dokumentere den nødvendige faglige kapacitet og studenter-
grundlag som forudsætning for udbud af specialiseringerne.
En professionshøjskole vil kunne søge Ministeriet for Forsk-
ning, Innovation og Videregående Uddannelser om dispen-
sation til udelukkende at udbyde to specialiseringer.
Professionshøjskolerne får tilsammen en national forsy-
ningsforpligtelse i forhold til at sikre et samlet udbud og en
samlet volumen af de tre specialiseringer, der sikrer arbejds-
markedets behov over hele landet.
3.2.9. Sammenligning af den nuværende og den foreslåede
nye pædagoguddannelse
Nuværende struktur ECTS-point Ny struktur ECTS-point
Obligatoriske fag
(Grundfag)
89 Grundfag 60 /(70)
Specialisering 5 (30*) Specialiseringsfag 60 /(50)
Praktik 74 Praktik 75
Linjefag 30
Tværprofessionelt element 0 (8**)
Bachelorprojekt 12 Bachelorprojekt 15
I alt 210 I alt 210
*I den nuværende uddannelse udgør specialiseringen i alt
35 ECTS-point, sammensat af 10 ECTS-point fra pædago-
gikfaget, 5 ECTS-point fra linjefaget og 15 ECTS-point fra
praktikken. Der er afsat 5 selvstændige ECTS-point, der ik-
ke er bundet op på de øvrige fag eller praktikken.
**Uddannelsens tværprofessionelle element er bundet op
på de øvrige fag og sammensættes af elementer svarende til
8 ECTS. Der er ikke afsat ”selvstændige” ECTS-point til det
tværprofessionelle element.
Den nye pædagoguddannelse vil blive evalueret i 2020,
som er 2 år efter uddannelsens første gennemløb.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder, organisationer m.v.:
Akademikernes Centralorganisation, BUPL, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Censorformandskabet for Pædago-
guddannelsen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Lærerforening, Skolelederforeningen, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magister-
forening, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,
Danske Universiteter, De Samvirkende Invalideorganisatio-
ner, Det Centrale Handicapråd, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd, KL, Landsorganisationen i Dan-
mark (LO), Lærernes Centralorganisation, Pædagogstude-
rendes Landssammenslutning, Professionshøjskolernes Be-
OMTRYK
5
styrelsesforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium,
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Skole og For-
ældre, Socialpædagogernes Landsforbund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser eller mindre
udgifter
Negative konsekvenser eller merud-
gifter
Økonomiske og administrative kon-
sekvenser for stat, regioner og kommu-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ministeren for forskning, innovation og videregående ud-
dannelser har i lov om professionshøjskoler for videregåen-
de uddannelser hjemmel til ved bekendtgørelse at ophæve §
16 i lov om uddannelsen til professionsbachelor som pæda-
gog. Da lov om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog i det hele foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3,
stk. 2, foreslås ministerens hjemmel til alene at ophæve § 16
i lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
at udgå af lov om professionshøjskoler for videregående ud-
dannelser.
Til § 2
Efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evaluerings-
institut gennemfører Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
systematiske evalueringer af læring og uddannelser og un-
dervisning ved offentlige og private institutioner, der er om-
fattet af de love, der er nævnt i lovens bilag 1, hvilket lov
om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog er. Da
lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i
det hele foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, fore-
slås henvisningen til denne lov i bilag 1 i lov om Danmarks
Evalueringsinstitut tilsvarende ophævet. Uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog kan dog stadig evalueres
af EVA, da lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-
sionsbacheloruddannelser, der fremadrettet er den retlige
ramme for pædagoguddannelsen, er omfattet af EVA’s kom-
petence, jf. bilag 1, nr. 1, i lov om Danmarks Evalueringsin-
stitut.
Til § 3
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft
den 1. juni 2014.
Ikrafttrædelsestidspunktet skal sikre, at iværksættelse af
ændringerne af pædagoguddannelsen kan træde i kraft så
hurtigt som muligt med henblik på optagelse august 2014.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, ophæver lov om ud-
dannelsen til professionsbachelor som pædagog. Pædago-
guddannelsen skal fremover reguleres ved en bekendtgørel-
se udstedt med hjemmel i § 22 i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser i lighed med
andre professionsbacheloruddannelser. Målet er bedre sam-
menhæng og fleksibilitet med henblik på et samlet løft af de
videregående uddannelser.
Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, kan ministeren
for forskning, innovation og videregående uddannelser fast-
sætte bestemmelser i den kommende bekendtgørelse om pæ-
dagoguddannelsen for studerende, der er begyndt på uddan-
nelsen til professionsbachelor som pædagog før 1. juni
2014, om gennemførelse af uddannelsen. Det kan herunder
bestemmes, at de studerende kan fortsætte uddannelsen efter
de hidtidige regler eller skal fortsætte uddannelsen efter de
nye regler. Ministeren kan bemyndige uddannelsesinstitutio-
nerne til at fastsætte regler herom i studieordningen.
OMTRYK
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 49. Loven træder i kraft den 15. juni 2007, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. (…)
Stk. 3. (…)
Stk. 4. Ministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen
eller dele heraf af lov om Centre for Videregående Uddan-
nelse og andre selvejende institutioner for videregående ud-
dannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts
2006, og af § 16 i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddan-
nelsen til professionsbachelor som pædagog. Efter den 15.
juni 2007 kan der ikke oprettes nye institutioner efter lov-
givningen nævnt i 1. pkt.1)
Stk. 5. (…)
§ 1
I lov om professionshøjskoler for videregående uddan-
nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar 2013,
foretages følgende ændring:
1. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår », og af § 16 i lov nr. 315 af
19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog«.
Bilag 1
1) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser.
2) Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-
hedsfaglig virksomhed.
3) Lov om uddannelse til professionsbachelor som pæda-
gog.
4) Lov om professionshøjskoler for videregående uddan-
nelser.
5) Lov om medie- og journalisthøjskolen.
6) Lov om erhvervsakademier for videregående uddannel-
ser.
7) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
8) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
9) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-
nelse) m.v.
10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
11) Lov om uddannelse til studentereksamen (stx) (gymna-
sieloven).
12) Lov om uddannelse til højere forberedelseseksamen
(hf-loven).
13) Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v.
14) Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx)
og højere teknisk eksamen (htx).
15) Lov om erhvervsuddannelser.
16) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
17) Lov om produktionsskoler.
18) Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
19) Lov om ungdomsskoler.
20) Lov om almen voksenuddannelse.
21) Lov om specialundervisning for voksne.
22) Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
23) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning,
frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler
samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).
24) Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
§ 2
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1073 af 15. september 2010, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1235 af 18. december 2012, foretages følgende æn-
dring:
1.Bilag 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-27 bliver herefter nr. 3-26.
OMTRYK
7
25) Lov om folkeskolen, for så vidt angår evalueringer, der
ikke alene omfatter folkeskolen.
26) Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
27) Lov om social service.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Stk. 2. Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog ophæves.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregå-
ende uddannelser kan fastsætte regler for studerende, der er
begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som pæda-
gog før den 1. juni 2014, om gennemførelse af uddannel-
sen.
OMTRYK
8