L 188 - svar på spm. 2 om der i aftalen med KL af 18. marts 2016 om øget fleksibilitet i kommunernes integrationsindsats foreligger en aftale om en tidshorisont fsva. den del, der omhandler kommunernes mulighed for at etablere særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L188/spm/2/svar/1485987/1889199.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 3. maj 2018 Sagsnr.:18/05618 Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 188) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge (Fremrykket dato for ophævelse af lov) har udvalget i brev af 26. april 2018 efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 2: ”Vil ministeren redegøre for, om der i aftalen med KL af 18. marts 2016 om øget fleksibilitet i kommunernes integrationsindsats foreligger en aftale om en tidshorisont fsva. den del, der omhandler kommunernes mulighed for at etablere særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge?” Svar: Af den daværende regerings aftale med KL om ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge” fra 18. marts 2016 fremgår følgende om etablering af det særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge: ”Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud: Kommu- nerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser. Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke- skolen. Kommunalbestyrelsen skal opstille mål og rammer for undervis- ningstilbuddet, herunder om opfølgning på elevernes læring.” Det fremgår ikke af aftalen, at muligheden for etablering af et særligt undervisningstilbud skulle underlægges en tidsmæssig begrænsning. Indsættelsen af en solnedgangsklausul i loven, hvorefter loven ophæves den 31. juli 2021, var derimod politisk begrundet for at skabe flertal for lovforslaget i Folketinget, og derved sikre det nødvendige grundlag for Undervisningsudvalget 2017-18 L 188 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 en implementering af den daværende regerings aftale med KL om etable- ring af et særligt undervisningstilbud. Med venlig hilsen Merete Riisager