L 196 - svar på spm. 3 om et skøn over de økonomiske konsekvenser af at give pensionister mulighed for at tage deres brøkpension med til hjemlandet, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Mattias Tesfaye
Svar UUI L 196 - spm. 3 02.05.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L196/spm/3/svar/1485816/1888878.pdf
Ministeren Side 1/2 3. maj 2018 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 15862 Akt-id 419316 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til L 196 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3 til L 196: Vil ministeren udarbejde et skøn over de økonomiske konsekvenser af at give pensionister mulighed for at tage deres brøkpension med til hjemlandet i stedet for som nu at tilbyde reintegrationsbistand? Svar: Det er allerede inden for de gældende regler muligt at tage en eventuelt optjent brøkpension med til hjemlandet for en stor del af målgruppen for repatriering, og eventuelle udgifter herved ligger allerede inden for eksisterende pensionsbevillinger. Flygtninge mv. kan efter opnåelse af folkepensionsalderen medtage brøkpension, der er optjent ved bopæl i Danmark, ved repatriering til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, når de opfylder betingelserne i de gældende pensionsregler. Det gælder tilsvarende for familiesammenførte til flygtninge under forudsætning af, at de repatrierer sammen med den flygtning, de er familiesammenført med. Det er alene den optjente ret til folkepensionens grundbeløb, der kan medtages. Herudover har statsborgere fra en række andre lande, som Danmark har indgået overenskomst om social sikring med, herunder Tyrkiet og Pakistan, også adgang til at modtage optjent førtids- og folkepension efter overenskomsten, hvis de repatrierer til det pågældende land - også selvom de ikke er kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge. Pensionstillæg vil som hovedregel ikke kunne udbetales i overenskomstlande. De almindelige betingelser for optjening af ret til brøkpension om 3 års bopæl i Danmark for visse flygtninge og 10 års bopæl for andre udlændinge for at få ret til pensionen skal også være opfyldt. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 196 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2/2 Den optjente andel af folkepensionens grundbeløb må antages typisk at være lavere end niveauet for reintegrationsbistanden, der som udgangspunkt udgør hhv. 2.800 kr. og 3.600 kr. pr. måned alt afhængig af, hvilket land der repatrieres til. Der kan i de tilfælde, hvor det optjente grundbeløb er mindre end reintegrationsbistanden, suppleres op med reintegrationsbistand, således at den samlede ydelse svarer til niveauet for reintegrationsbistand. Inger Støjberg / Henrik Kyvsgaard