Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017

NOTAT
Arbejdstilsynet
Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for
ordnede forhold (social dumpïng) 2012-2017
POLITI
Marts 2018
Baggrund
J.nr. 20175100525
Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social
dumping. Mcd finanslovaftalcn for 2018 blev den tælles myndighedsindsats for- SB1lDOH
længet til og med 2019 med 72 mio. kr. i 2019.
Tabel 1 Opsumrnering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2016-2019 i
mio. kr.
2016 2017 2018 2019
I alt 72,0 81,3 72,0 72,0
Midler til politiets del at indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne at aftalen
om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1 erpl-rcgulercl til 20l.
Sammenfatning
Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og
tilsyn med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndig
hederne gennemfører fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.
Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges
der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndig
hederne også løbende med at indhente ny viden og udvikle værktdjer, så indsatsen
forbliver aktuel, Endelig har myndighederne fokus på nye tendenser blandt uden
landske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.
for at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og
virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest
risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.
Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at
understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig
hederne er bla. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis
tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig
hederne blevet bedre til at besøge virksomheder sammen og til at sikre, at myndig
hederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre sags
behandling.
Denne afrapportering indeholder følgende elementer:
1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi
2. Presseinitiativer
3. Arbejdstilsynets indsats
4. SKATs indsats
5. Politiets indsats
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 141 Bilag 13
Offentligt
6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
7. Opsamling
Bilag I Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstitsynets resultater
Bilag 2 Kvartatsvise opgørelser
1. Styrket myndïghedssamarbejde
for at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået en samarbejdsafta
le mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger
rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighe
derne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og
konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er
blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i januar 2018.
Myndighedsindsatsen er fortsat primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og
ani ægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen
samt rengøring, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. anvendes illegal arbejdskraft.
I 2017 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført otte landsdækkende akti
oner og 36 regionale aktioner. Der er således ved udgangen af 2017 gennemført
henholdsvis 46 landsdækkende aktioner og 167 regionale aktioner i alt siden 1.
marts 2012.
Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter
over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at
forholdene ikke er i orden, Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med
udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmel
delser til Arhejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds
tilsynets hjemmeside samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende
gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund
af anmeldelser eller udsøgninger mv.
Der et etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som
skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt
der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an
dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig
hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT, hver gang en virksomhed ikke er
anmeldt i RUl’.
For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der
etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, SKAT
og politiet afholder faste mØder. Formålet er at sikre en effektiv udsøgning af virk
somheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af aktioner
nes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsØgning og
aktioner optimeres lokalt.
Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte
mere overordnede temaer i myndighedssarnarbejdet og udveksle erfaringer. Ende
lig holder Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarke
dets parter om indsatsen for ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfØ
2
rei- arbejde i Danmark (den styrkede indsats over for social dumping). Det næste
dialogmøde forventes afholdt i efteråret 2018.
2. Presseinitiativer
En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at
skabe synhighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.
Arbejdstilsynet og/eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende
aktioner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante
for pressen. Herudover udtaler de tre myndigheder sig til pressen i forbindelse med
konkrete henvendelser. Arbejdstilsynet offentliggør sine resultater på www.at.dk.
3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping
Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder
overholder den danske arbejdsmiljøtovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets
opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse i
RUl, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.
Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende
aktiviteter:
• Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Titsyns
center Øst er landskoordinerende center.
• Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssarnarbejdet, herunder afholdelsen af de
fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.
• I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske
virksomheder, der er anmeldt i RUT. Derudover føret Arbejdstilsynet også til
syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt i RUl, fx via opsø
gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.
• På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom
heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse
re på bla. restaurations- og autobranchen.
• Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol
lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, der er oprettet i CVR som danske
virksomheder og dermed ikke skat i RUT, og hvor der er en formodning om, at
arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud
søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne er se
nest med finanslovsaftalen for 2018 blevet forlænget til og med 2019.
• Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden
landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan
kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.
Resultater
De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit
af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.
3
Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med
de landsdækkende fællesaktioner i 2012-2017. Der er gennemført seks landsdæk
kende aktioner i 2012, og otte i hvert af årene 2013-2017. 12016 og 2017 er der i
forhold til 2015 sket en justering af strategien for de enkelte aktioner. Der har væ
ret ændret i udvælgelsen af aktionssteder, og der et undertiden gennemført aktioner
med anvendelse af færre aktionshold. Der har i planlægningen af udvalgte aktioner
bl.a. været fokus på at besøge stØrre arbejdssteder og virksomheder, hvor det er
erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende regeleftertevelse end på helt små
byggepladser. Dette har medvirket til et lavere antal besØg, da besøg på store ar
bejdssteder og virksomheder krævet flere ressourcer.
Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012- 31. december 2017
irnirnii
3esøq på landsplan
rntal besøgte arbejdssteder 590 687 766 611 452 454
ntal besøgte virksomheder 845 1005 942 776 556 504
3esøg fordelt på branche
3yggelanlæg 416 539 458 267 143 246
Service, restauration og 107 11 197 182 145 75
engøring
Jet grønne område 44 94 47 61 79 29
ndustri 8 18 16 48 20 44
vrige 14 25 48 52 65 61
firksomhedernes nationalitet
Danske 539 574 647 512 390 285
Jdenlandske 306 431 295 264 166 166
flulige strattesager ift. RUT
lulige straffesager ift. RUT 73 59 54 26 26 47
ntaI arbejdsmiljøreaktioner
Danske virksomheder1 192 362 485 398 230 221
Jdenlandske virksomheder 87 209 168 90 62 40
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de sâkaldte
“arme-ben-virksomheder”),
Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 46 gennemførte fælles lands
dækkende aktioner, der er gennemført siden I. marts 2012, besøgt i alt 4.628 virksom
heder, som i alt har fået 2.544 arbejdsmiljøreaktioner. forholdsmæssigt svarer det til,
at godt hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktio
nerne.
På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit
fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virk
somheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft.
fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruktionen til den
enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle arbejdsmitjøreaktio
ner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget — og en eventuel RUT
tittaleindstilling — registreres på den udenlandske virksomhed.
Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder
I perioden 2012-2017 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 36.074 arbejdssteder for at kon
trollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet ført tilsyn med 13.705
4
udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført som led i Arbejdstil
synets daglige drift, herunder opsøgende kØrsel, samt de afholdte fællesaktioner, jf.
ovenfor.
Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder
Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljØreaktioner til udenlandske virk
somheder.
3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012 — 31. december 2017
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig 1 547 1.493 50 2.091
uddannelse (stilladsuddannelse).
‘Pv
Kemiske og biologiske belastnin- 20 726 14 29 789
er
Ergonomisk arbejdsmiljø 9 269 10 51 339
Støj 0 169 4 3 176
Bygherre, udbyder mv. 0 16 1 I 18
Hudbelastninger 0 2 0 2 4
Psykisk arbejdsmiljø 7 5 2 14
Områder uden for arbejdsmiljølo- 0 122 32 0 154
ien, fx rygelov
ndet 0 254 6 17 277
I alt 365 5.176 1.576 217 7.334
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
I alt er der over perioden 2012-2017 givet 7.334 reaktioner til udenlandske virksom
heder. Det svarer forhoidsmæssigt til, at godt hver anden virksomhed har fået en reak
tion fra Arbejdstilsynet. Tallene er ikke sammenlignelige med antal reaktioner givet til
danske virksomheder. Fx er mange tilsyn med udenlandske virksomheder på ganske
små byggepladser, hvor der kun udføres ganske få arbejdsopgaver, mens mange risi
kobaserede tilsyn er på større virksomheder, hvor der foregår mange forskellige ar
bejdsopgaver. Og dermed er der stor forskel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på.
label 3.3 viser, at 3/4 af reaktionerne drejer sig om alvorlige overtrædelser af ar
bej dsmitjølovgivningen (forbud og strakspåbud).
Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til
arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUl
anmeldepligten. I gennemsnit får 57,4 procent af de udenlandske virksomheder (ar
bejdssteder), der ikke er i RUl, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller
forbud mod at fortsætte arbejde, fordi der er alvorlig fare for fx nedstyrtning), Til
sammenligning er det kun 1,5 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdsste
der), der er i RUl, det får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig del af
de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor
sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgi
ver (se tabel 3.3).
I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.
3.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012— 31. december 2017.
Antal reaktioner Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger I alt
+ andet
335 3.064 11 62 3.472
IForbud I 581 641 611 701 671 365
5
jStrakspåbud 669 94 1.058 85 872 77 5.176
Påbud 26 440 316 24 21 104 1.576
I alt 987 1.451 1.435 1.147 1.152 945 7.117
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pâ grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel
3.3.1. Det fremgår, at Arbejdstilsynet har afgivet færre påbud og strakspåbud i 2017
end i 2016, mens antallet af forbud er på niveau med året før.
De besøgte virksomheders oprindelseslande iprocentfordeling
Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt
efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 2012 til 2017. Her ses
det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører til polske og tyske
virksomheder.
3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012 —31. december
2017
1’1• 1’i[ {‘H ij
Polen 41,9% 38,7% 39,5% 42,6% 37,1 % 38,0%
yskIand 19,7 ¾ 22,3% 22,0% 18,6% 17,1 % 20,2%
Litauen 7,4 % 7,7 % 5,0 ¾ 5,8 ¾ 5,8 % 5,3 /
taljen 1,8% 2,7 % 2,7 0/
2,8 0/
4,4% 2,9 ¾
Sverige 2,7% 3,9 % 2,5 0/
2,0 0/
3.1 ¾ 3,1 0/
Storbritannien 2,0 ¾ 2,0 % 2,8 0/
1,5 0/
3,0 ¾ 2,7 0/
Slovakiet 5,7 0%
3,2 ¾ 2,0 0/
2,8 0/
2,6 % 4,7 %
]ekkiet 1,9% 1,1 ¾ 1,90/ 1,40/ 2,2% 2,00/
Holland 1,6% 1,4% 2,1 0/ 2,30/ 2,0% 1,9%
Letland 2,30/ 13°! 1,1 0/ 0,80/ 1,70% 1,30/
Rumænien 0,9% 1,3% 0,40/ 1,20/ 1,1 % 1,2%
øvrige (fx sydeuropæiske lande) 12,1 % 14,4% 18,0 ¾ 18,0 ¾ 19,9% 16,7%
I alt 100,0% 100,0 % 100,0% 100,0 % 100,0 % 100,0 %
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
RUT— Registret for Udenlandske Tjenesteydere
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse i RUT, udar
bejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Ar
bejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT om
forholdet.
I perioden 2012-20 17 har Arbejdstilsynet sendt 1.404 tiltaleindstillinger for manglen
de eller mangelfuld anmeldelse i RUl til politiet med anmodning om retslig tiltale, jf.
tabel 3.5. Langt størsteparten afindstillingerne drejer sig om manglende anmeldelse i
RUl, mens de Øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der
udstedt 1.224 administrative bødeforelæg om manglende eller mangelfuld RUT
anmeldelse siden 1.juni 2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at udstede admi
nistrative bødeforelæg på udstationeringsområdet.
Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldel
—— r I 1T
“‘‘sr 201? —31. .J___._L.__
. 143 135 172 1.404
ndstiIlinger
ntal admini- - 114 313 265 255 277 1.224
trative bøde-
6
fotIg
II alt 439 397 544 408 391 449 2.628
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Kvartalsvis fordeling af tiltaÏeindstillinger og administrative bødeforelæg for mang
lende eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 3.5.2.
I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bØdeforelæg for
RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet
udstedte bødeforelægget.
Tabel 3.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1.
januar 2012—31. december 2017
i’ii. i’.{Ii = = iI
Antal RUT administrative bødeforelæg i alt 114* 313 268 255 277 1227
Antal vedtagne og betalte administrative bøde- 34 109 103 99 142 487
forelæg
Antal vedtagne, men ikke betalte, administrati- 15 25 35 18 11 104
ve bødeforelæg
Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet 0 1 1 4 18 24
Henlagt afAT pga. nye oplysninger 3 9 10 8 10 40
Antal sager overgivet til politiet pga. manglende 62 169 119 126 96 572
vedtagelse eller indsigelse til administrative
bødeforelæg
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
*Atbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013.
I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bØdeforelæg — fx
hvis der er uklarhed om, hvem bden skal sendes til — fremsender Arbejdstilsynet en
tiltaleindstilling til politiet med henblik p, at der rejses sigtelse mod den pågældende
udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 3.5.
Hotline om udenlandske virksomheder
Arbejdstilsynet har som nævnt ovenfor etableret en hotline om udenlandske virksom
heder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elektro
niske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.
Arbejdstilsynet har modtaget 5.272 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk
somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden i. januar 2012, jf. tabel 3.7. Op
kaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:
• Fra faglige organisationer: 2.753
• Fra private hvervgivere: 49
• Fra professionelle hvervgivere: 54
• Fra andre (fx fra borgere): 2.416
Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar2012—
31. december2017
2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ialt
ntal opkald og anmeldelser 768
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske
virksomheder findes i bilag 2, tabel 3.7.1.
7
Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejds
tilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsy
net at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksom
heder.
Arbejdstllsynets erfaringer
• Det er Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i RUT, får
markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud) end de
virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT. Tilsvarende er det Arbejdstilsyns er
faring, at mange virksomheder, der har stor andel af udenlandsk arbejdskraft, og
som anmelder sig i CVR. ligner de virksomheder, RUl er tiltænkt, og har et ar
bej dsrniljø under almindelig standard.
• Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede
arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde og bruger et lavere niveau af teknologisk
udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.
• Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt fungerende
kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer.
• Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes
kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toilet og
badefaciliteter mm.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår. Arbejds
tilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i direkte tilknyt
ning til en byggeplads. I tilfælde af at der foregår overnatning under uacceptable
forhold på arbejdsstedet, kontaktes kommunen.
• Arbejdstilsynets Tilsynscenter øst har fra maj til udgangen af 2017 kontaktet poli
tiet 30 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse lavet 12
indberetninger om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 47 personer er
blevet anholdt på baggrund af Arbejdstitsynets kontakt til politiet i de konkrete
sager. Tallet vil blive opdateret halvårligt.
• Arbejdstilsynets erfaringer fra rengØringsbranchen, autobranchen samt hotel- og
restaurationsbrancherne viser, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er direkte an
sat i danske virksomheder.
• fra medio marts til udgangen af 2017 har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter øst op
levet 40 besøgte arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den for
bindelse har Arbejdstilsynet konstateret, at i alt 103 personer er stukket af. Ar
bejdstilsynet noterer de arbejdssteder, hvor det gør sig gældende, og lader det ind
gå i planlægningen af fremtidige aktioner. Tallet vil blive opdateret halvårligt.
• Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer i
hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nordsjæl
land.
• Arbejdstilsynet har i foråret 2017 i Tilsynscenter øst gennemført et forsøg for at
få mere viden om efterkommelsesgraden af de reaktioner, der afgives i forbindelse
med indsatsen mod social dumping. Efterkommelsesgraden er bedømt efter kon
trolbesøg på arbejdssteder, hvor der er afgivet reaktioner og opgjort ud fra kriteri
erne efterkonimet eller ikke efterkommet. Fokus har været på materielle afgørelser
inden for reaktionstyperne strakspåbud og forbud for at sikre, at efterkommelses
graden kan kontrolleres, mens arbejdet stadig pågår. 135 reaktioner er blevet kon
trolleret og vurderet, heraf var der 14 reaktioner, der ikke var efterkommet. Samlet
set er efterkomrnelsesgraden derfor på knap 90 procent. 1/3 af de virksomheder,
der fik hurtigt kontrolbesøg, var udenlandske, mens 2/3 var danske virksomheder
med udenlandske ansatte.
8
4. SKATs indsats mod social dum ping
SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regelef
terlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod
brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være størst. Der er i
myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med
henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.
Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:
• SK4Ts særlige indsatsprojekt mod social dumnping
SKAT har et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave vedrørende
social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbehandling mv.
på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det konkrete indsatssamarbejde
med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed, har stor syn-
lighed og medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den oplevede opdagel
sesrisiko.
• Fremactrettede reguleringer og vejledning
I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virksom
heders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at øge regelefterlevelse
fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i en række for
hold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er endvidere blevet
vejledt i registrering for moms — specielt når der er blevet arbejdet for en ikke-
erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejledning om registre
ring af ansatte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje, om an
vendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser samt
om skil tningsregl er på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.
• SK4Ts indsatsprojekt “Styrket kontrol”
SKATs tidligere indsatsprojekt “Styrket kontrol” blev etableret med baggrund i af
tale af 8. november 2012 mellem den daværende regering og Enhedslisten om styr
ket kontrol over for udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser og ud
stationering af arbejdstagere. Projektet har haft til formål at sikre, at udenlandske
virksomheder, der opererer i Danmark, reelt er registreret i deres hjemland.
Den styrkede kontrol blev gennemført ved, at der blev foretaget verificering af de
udenlandske momsnumre, der blev registreret i RUT-registreret. Verificeringen
blev foretaget ved opslag i det fætleseuropæiske system VIES (system for udveks
ling af momsoplysninger). Den del af SKATs indsats er ophørt ved udgangen af
2016, hvor ansvaret for opgaven overgik til Erhvervsstyrelsen. Der sker nu en ma
skinel verificering via RUT-registret.
Ressourcer mv.
I 2017 har SKAT anvendt omkring 58 årsværk inkl, ledelse til social dumping
projektet. Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opldarings- og undersø
gelsesarbejde, når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter
og/eller afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk
virksomhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære
sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksomhedens
hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med virksombe
9
den i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet heraf viser sig derfor ofte
først på længere sigt.
Kontiviter og beregnet nettoproventt
SKAT defineret en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per
son/virksomhed/juridisk person (CVR’cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet system-
understøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pt. kontrol fra tidligere år
end 2015.
Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligti
ge indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skattepro
cent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af regule
ringerne. Reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, er
fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hen
syn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt,
og om en eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtaget endvidere ikke den
strukturelle effekt i form af tilbageløb samt kontrolindsatsens påvirkning af den frem
adrettede adfærd og regelefterlevelse.
Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015-20 17, opgjort efter denne
metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af nedenstående tabel 4.1.
4.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu1
3.428 2.831 9.967j
1.210 1.240 3.534
134 547
ntal kontroller 3.7C
ntal kontrollerede med regulering 1.1
IBeregnet nettoprovenu (mio. kr.)
Kilde: SKAT
Antal kontroller er opgjort efter de principper, som SKAT har besluttet, skat anvendes foret sikre et ensartet grundlag for
at sammenligne antal kontroller pà tværs at de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten i forhold til tidligere
afrapporteringer indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i tabel 4.2.
2
Det samlede antal kontroller og neboprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014 pà grund af ændringen i opgørel
sesmetode.
SKAT bemærker, at antal kontrotler i perioden frem til udgangen af 2017 er flirholds
mæssigt lavere end fx 2016. Det opgj otte antal kontroller er påvirket af antal skatte-
og afgiftsarter samt af antal personer/virksomheder i de enkelte sagskomplekser. Fx
har de tidligere års resultater indeholdt få store sagskomplekser med statuering af skat
tepligt, hvilket medførte et stort antal afsluttede kontrolter, bl.a. i relation til lønmod
tagere, der var tilknyttet virksomhederne.
Det bemærkes ligeledes, at antal kontrollerede med reguleringer er steget procentvis i
forhold til tidligere år. Stigningen i antal kontrollerede med reguleringer indikerer, at
SKAT hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer.
Men stigningen betyder også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekræ
vende —herunder en længere sagsbehandlingstid. Det er dog endnu for tidligt at sige
noget om det endelige resultat for 2017.
Antal kontrolterede personer/virksomheder og reguleringer —fiirdelt på brancher
(manuel opgørelse).
I projektet optælles hvor mange virksomheder eller personer, der er foretaget kontrol
af, samt stØrrelsen af ændringer af indkomst, moms og skat. Der er foretaget fordeling
på brancher af ændringerne på i alt 992 mio. kr. i perioden fra primo 2012 til udgan
gen af2017,ff tabel 4.2.
2012142 2015 2016 2017 Ialt
10
,.
— — r_ — ifr — —
Antal Mio. kr. Antal Mio. kt. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio.
kr.
Bygge og anlæg 2.94 92 1.150 89 810 225 777 108 5.686 514
Service 551 41 407 28 576 33 412 61 1.946 163
Det grønne 52 28 229 12 169 12 85 8 1.007 60
område
øvrige 54 32 54 108 282 64 258 51 1.631 255
I alt 4.56( 193 2.335 237 1.837 334 1.53 228 10.270 997
Kilde: SKAT
Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige mer
provenu forbundet med indsatsen,jf boks 1.
Boks 1. Reguleringer
Reguleringerne i tabel 4.2 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdata
base.
Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds
udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en løn
modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad- eller nedadgående
retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende tale om
forhøjelser. lndkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulering af
moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af
skattebeløbet.
Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en
del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt
er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer,
som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).
Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,
eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning, I opgørelsen af de foretag
ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.
Kilde: SKAT
Efter opgørelsesmetoden. som er beskrevet i boks i, er der i 2016 foretaget regulerin
ger på i alt godt 334 mio. kr., if tabel 4.2. Stigningen i reguleringer skyldes bl.a. to
stØrre sager med store reguleringer.
I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og æn
dring i registreringeme vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,ff tabel 4.3.
De typiske sager handler her om:
4.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher
11
• Konstatering afvirksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt pri
vatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der med
fører indkomstforhøjelser.
Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudlejeskat,
der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for de be
rørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over stør
relsen af den fremadrettede virkning at disse reguleringer.
Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til udgange af 2017 er i alt 759 udenlandske
virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudleje
skat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at
være tønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv. De typiske sager handler
her om:
• Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede
enkeltmandsvirksomi-ieder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i
virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes,
om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter
den danske hvervgiver skal indeholde A-skat mv.
• Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i
den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæs
sigt problem, hvis det i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entrepri
se. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal ændres
fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde ar
bejdsudlejeskat mv.
Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.
I disse sager er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt Ca. 424 mio. kr. (belø
bet indgår i det samlede reguleringsbeløb, jf tabel 4.2). 43 pct. af det samlede regule
ringsbeløb på Ca. 992 mio. kr. i perioden fra 2012 til udgangen af 2017 kan henføres
til denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for fx moms. De typiske
sager handler her om:
• Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktjvitet i Danmark med hen
blik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.
Endvidere udvekster SKAT oplysninger med udenlandske skattemyndigheder.
4.3 Yderligere konsekvenser af SKAT’s indsats mod social dumping
2012-14 2015 2016 2017 Ialt
Dplysninger sendt til udlandet, antal
308 198 155 89 750
Entreprise ændret til
378 11 163 10 759
iønIarbedsudIeje, antal sager
Skattepligtsager, antal sager 135 457 15: 131 876
Regulering, ændret skattepligt (mio.
6 11 181 57 42
r.)
Kilde: SKAT.
foruden de gennemførte reguleringer er i alt 452 kontrolsager udtaget til behandling
for evt. strafferetligt ansvar.
12
De besøgte virksomheders oprindelseslande
På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er
underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbej
dere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en
kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underen
treprenører. Derfor figurerer Danmark Øverst på listen over de kontrollerede virksom
heders oprindelsesland,ff tabel 4.4 (opgørelserne efter nationalitet er opgjort på af
sluttede sager i året). I 2016 er der afsluttet sager på 54 forskellige nationaliteter — i
2017 er der afsluttet sager på 44 forskellige nationaliteter.
4.4 Besøgte virksomheder efter nationalitet (antal og pct’)
4’Lfr I. [. ‘
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Danmark 2.663 51 1.12 4 1.041 5 809 53
olen 1.047 2 35 1 251 1 271 1
Rumænien 7 12 52 t 91
Litauen 241 71 10 1- 53 3
yskiand 207 9 9C 41
Spanien I 1 29
nand ( i: 1 I 25
Storbritannien 4 10 41 23
ndien 1 I 21 1
Nededandene I & 1 19 i
Sverige 2 2 1 11 1 16
Slovakiet 1 21 1’ 1
talien 7 13: 32 12
Bulgarien 20 1 1 1 12
Letland 5 1: 3 10 1
øvrige 15 15; 121 I 85
I alt 4.566 101 2.33 10 1.83 IDI 1.53; 100
Kilde: SKAT
Procentfordelingen er baseret pé optælling at nationalitet pé afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdatager tæller for
én sag uanset antal at kontroller i den enkelte sag.
SKA Ts erfaringer
Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsom
rådet vedr, såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i
Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat
manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt
angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.
Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne områ
de fremstår som risikobetonede. Her kan bl.a. nævnes autobranchen, industri, offshore,
skibsværfter, skrot og detailhandel mm.
Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder
og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog
mv.
Generelt er beskatningsforhold vedr, udenlandske virksomheder/arbejdstagere et om
råde, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende
sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.
13
SKAT er samtidig særligt opmærksomme på virksomheder og arbejdstagere, der
kommer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverens
komster, da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktiviteter i Dan
mark.
Der er i 2017, som supplement til kontrolindsatsen, gennemført særlige vejledningsini
tiativer målrettet samme kreds af virksomheder og arbejdstagere. Der er blandt andet
etableret en særtig web-portal på www.skaLdk, hvor både virksomheder og personer,
der vil have aktiviteter i Danmark, kan søge informationer om, hvad man skal foretage
sig. Der er derudover udarbejdet og distribueret vejledningsmateriale på relevante
fremrnedsprog og afholdt informationsmøder flere steder i landet for både virksomhe
der og arbejdstagere. Yderligere vejledningstiltag er under udvikling.
Det bemærkes, at erfaringer fra de ovenfor omtalte kontrolindsatser i vidt omfang har
indgået i udviklingen afvejledningstiltagene.
Endelig er SKAT i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internationalt plan
omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet
vedr, udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere.
5. Politiets indsats mod social dum ping
Politiets opgaver består i at yde bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administrative
kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundtag samt
efterforske formodede straftare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de
fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmelde-
pligten til RUT.
Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationspian
til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i indsatsperio
den 2015-18. Operationspianen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse
for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt retningslinjer
for en optlgning på indsatsen.
I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012—31.
december 2017 registreret fØlgende:
Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere — anmeldelser
=...--
--
I -fl.-... --.--- I--‘-- -‘-•‘- -‘---
9enesteyder 364 266 217 145 122 130 1.244
[Hvervgiver 96 160 112 89 80 103 642
Kilde: Politiet
Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tenesteydere — si
[Tjenesteyder 212 288 213 126 95 1.027
[Hvervgiver 72 133 114 79j64 63 525
Kilde: Politiet
Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere —
hhv, anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 5.1.1 og 5.2.1.
telser
14
Tallene for 2012-2017 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pt. 3 I. decem
ber i de pågældende år.
Rigspolitiet har siden den l.januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POL
SAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet
med usikkerhed, da POLSAS er etjournaliserings- og sagsstyringssystern og ikke et
egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.
Tabel 53: øvrige sager forbindelse med de nitionaIe og regionale aktioner perioden 2012— 2017
1’lfr.51r• .(‘ ‘.{‘H. 1’H Z’lI’
Frihedsberøvelse 40 35 54 30 58
Ulovligt arbejde/arbejdstager 27 33 55 29 67
Ulovligt arbejde/arbejdsgiver 13 16 24 19 26
Ulovligt ophold 9 17 12 9 10
ndet* 40 20 34 10 18
Kilde: Politiet Udlændingelov i øvrigt, tærdselslov mv.
Det bemærkes, at der generelt har været en stigning af sager i 2017 i forhold til 2016,
men at antallet er nogenlunde på niveau med 2015.
6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 20 12-
2017 deltaget i 74 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regionale
fællesaktioner. I 2017 har SIRI deltaget i 21 aktioner. SIRI bistår politiet med kontrol
af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejleder arbejds
givere om reglerne herom.
På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, et der antruffet udenlandske arbejdsta
gere uden fornøden opholds- og arbejdstilladetse. Det har ført til, at politiet har foreta
get anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning
og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. Sifil’s delta
gelse er generelt målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt et beskæftiget tiest
tredjelandsstatsborgere.
7. Opsamling
Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske
virksomheders regelefterlevelse Øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fælles
kontrolaktioner — både landsdækkende og regionale — og har daglige aktiviteter på
området.
Mere effektivt myndighedsarbejde
Der arbejdes fortsat på at styrke samarbejdet. Myndighederne har særligt fokus på at
effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der, hvor effekten af myn
dighedernes indsats er størst.
Desuden er myndighederne i løbende dialog om prioriteringer vedrørende branche- og
virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette med henblik på hele tiden
at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest. Dette sket
bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger om, hvilke udfordringer myndig
hederne oplever i brancherne. Dermed får myndighederne et fælles billede af, hvilke
tendenser der kan identificeres på området. De etablerede planlægningsgrupper under-
støttet dette arbejde.
15
Nye tendenser
Ligesom i de foregående år har myndighederne i 2017 haft fokus på nye tendenser
blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.
På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder
har myndighederne valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder
bl.a. restaurationsbranchen, autobranchen og avisdistribution. Erfaringerne fra disse
brancher viser, at nogle af virksomhederne er registreret som enkeitmandvirksomhe
der, der er ejet af danskere med anden etnisk herkornst end dansk. Ved tilsynet konsta
terer myndighederne så, at der er ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes
der typisk forældede og nedslidende arbejdsmetoder.
Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i
begrænset omfang Ønsker at udtale sig til myndighederne. Udenlandske personer op
leves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det skyldes flere væsentlige
faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og myndig
heders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Myndighederne arbejder
løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under kontrollerne.
I bygge- og anlægsbranchen møder myndighederne i stigende grad tredjelandsborgere,
hvilket også ses af politiets tal.
16
Bilag i
Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater
Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012—2017
3.2.1. f
Kemiske og biologiske belastninger 11 542 9 21 583
Ergonomisk arbejdsmiljø 8 234 5 39 286
Støj 0 126 1 3 130
Bygherre, udbydermv. 0 15 i 1 17
Hudbelastninger 0 1 0 2 3
Psykisk arbejdsmiljø 0 6 4 2 12
)mråder uden for arbejdsmiljøloven, fx 0 113 32 0 145
ygelov
\ndet 0 224 4 14 242
I alt 310 4.367 1.297 169 6.143
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud
lannelse (stilladsuddannelse), APV
410 1.230 1.672
Ulykkesrisici 2 26 0 0 28
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud- 0 7 50 0 57
lannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger 0 3 0 4 7
Ergonomisk arbejdsmiljø 1 6 1 0 8
Støj 0 8 0 0 8
Hudbelastninger 0 0 0 0 0
Psykisk arbejdsmiljø 0 0 0 0 0
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx 0 i 0 0
rygelov
ndet 0 9 0 2 11
Ialt 3 60 51 6 120
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Ulykkesrisici 0 0 0 0 0
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud- 0 0 2 2 4
annelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger 0 0 0 0 0
Ergonomisk arbejdsmiljø 0 0 0 i I
Støj 0 0 0 0 0
Hudbelastninger 0 0 0 0 0
Psykisk arbejdsmiljø 0 0 0 0 0
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx 0 0 0 0 0
rygelov
ndet 0 0 0 0 0
alt 0 0 2 3 5
17
3.2.4, Rengøring
Tiltaleindstitlinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an
meldelse i RUl, 2013 —2017’
3.5.1
Antal tiltale- 891 7 1 0 78 977
indstillinger
[øntal admini- 1.088 19 3 2 119 1.231
strative bøde
forlæg
II alt 1.979 26 4 2 197 2.208
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret
ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.
Ulvkkesrisici 0 7 0
Krav til egenindsats fx lovpligtig 0 0
uddannelse (stilladsuddannelse),
‘Py
Kemiske og biologiske belastnin- 0 6
jer
Ergonomisk arbejdsmiljø 0 0
Støj 0 1
Antal reaktioner Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger I alt
+ andet
0
10 2 12
7
Hudbelastninger
0 0 6
0 0
0 i I
0 0 1
0 0 0
Psykisk arbejdsmiljø 0 0 0 0 0
Omràder uden for arbejdsmiljølo- 0 0 0 0 0
ten, fx rygelov
\ndet 0 0 0 1 I
Ialt 0 14 10 4 28
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Byggeri Det grønne Hotel og Godstrans- Andet! I alt
område restauration port inkl, ukendt
avisuddeling
18
Bilag 2
Kvartaisvise opgørelser
Strakspåbud 91 14 214 1945 256[ 261 28 253
Påbud 17 42 59 142 132 125 82 101 87r3 81 75
I alt 120 208 199 460 355 331 351 - 414 364 349 38 338
Strakspåbud 220 233 Ti i8 22$ ii 8
Påbud 651 85 48 4 46 61 5 45 31 25 2if 21 1.55:
I alt 237 292 269 317 298 268 271 234 6.877
Tabel 3.5.2 Arbejdsifisynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller man-
\ntal admini- .
strative bøde
orlæg
I 11
\nh
indstillinger
\ntal admini- 53 66 63 83 60 63 50 62 57 53 70 97 1.224
strative bøde
ärlæg
Ialt 89 88 102 127 86 111 106 87 102 105 101 144 2.628
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pâ grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
\ntal tiltale
indstillinqer
100 I 112 I 102 I 125 81 87 70 45 52 45 62 72
ntal opkald
og anmeldel
jer
167 213 211 172 223
170 198
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
177 168 192 181 123 5.272
19
Kilde: Politiet
T 1S21F
rjenesteyder 21 47 66 78 j 91 45 65 51
jenesteyder I 0 I 30 I
iJ2!J261 3 5 129 I 50 18 I
Kilde: Politiet
318 I
52 45
24
Hvervgiver I 28 I 14 I 20 I 17 I 19 21 I 17 I 7 [ 17T14 I 6 I 2
22
I 24 I 3 I 24 2
20