L 169 - svar på spm. 13 om kompensation for kvælstofudledning m.m., fra miljø- og fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 169 - svar på spm. 13.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/13/svar/1485649/1888553.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 2. maj 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L 169, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 26. april 2018 af Miljø-
og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 13 til L 169
”Flere bestående anlæg i Danmark og flere under projektering (med sikret finansiering) løber ind i
problematikken omkring kommunernes påståede manglende kompensation for kvælstofudledning.
Hvorledes kan lovforslaget, som en midlertidig foranstaltning, være med til at afhjælpe dette problem,
således at disse anlæg kan komme videre i deres udvikling?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til administrationen af kvælstofpuljeordningen i
henhold til lovforslaget, herunder hvem der skal give tilladelse til den øgede kvælstofudledning.
Lovforslaget skaber mulighed for, at miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug samlet set
kan øge deres kvælstofudledning med op til 423 tons. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 5, vil
godkendelsesmyndigheden, herunder kommunerne, skulle ansøge Miljøstyrelsen om muligheden for
at få del i kvælstof, som er afsat under ordningen. Det er således Miljøstyrelsen, som efter en konkret
ansøgning fra godkendelsesmyndigheden skal tage stilling til, om der er mulighed for at give tilladelse
til en øget kvælstofudledning i det pågældende tilfælde. Dette skal sikre, at tilladelse til en
merudledning af kvælstof sker indenfor de direktivmæssige rammer, herunder hensynet til ikke-
forringelse og gradvis forbedring af tilstanden for det pågældende kystvandområde, og uden at det
hindrer opnåelsen af fastsatte miljømål. Godkendelsesmyndigheden skal herefter lægge
Miljøstyrelsens afgørelse til grund ved udformningen af vilkåret om maksimal udledning af kvælstof i
miljøgodkendelsen for det pågældende anlæg.
Muligheden for at udnytte kvælstof, som tildeles under puljerne, vil dog afhænge af, at der kan opnås
en miljøgodkendelse, hvor hensynet til en række andre miljømæssige forhold varetages.
Godkendelsesmyndigheden vil derfor forud for en ansøgning om kvælstof, skulle vurdere, hvorvidt det
samlede projekt i øvrigt vurderes at kunne gennemføres med en tilladelse fra kvælstofpuljerne bl.a. i
forhold til udledning af fosfor og organisk materiale.
Jakob Ellemann-Jensen / Nis Christensen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt


MOF - L169 - svar på spm. 5.pdf.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/13/svar/1485649/1888554.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 16. april 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 169, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 12. april 2018 af Trine
Torp (SF).
Spørgsmål nr. 5 til L 169
”Hvordan vil kommunerne konkret skulle administrere kvælstofkvoten sammen med
administrationen af ny forurening af vandrammedirektivområde fra havbaserede anlæg i Kattegat?”
Svar
Det følger af lovforslaget, at godkendelsesmyndigheden, herunder kommunerne, vil skulle ansøge
Miljøstyrelsen om muligheden for at få del i kvælstof, som er afsat under ordningen.
Godkendelsesmyndighedens ansøgning vil ske som led i behandlingen af konkrete ansøgninger om
miljøgodkendelse fra dambrug og havbrug, som er omfattet af lovforslaget. Det vil således være
Miljøstyrelsen, som administrerer kvælstofpuljerne. Muligheden for at udnytte kvælstof, som tildeles
under puljerne, vil afhænge af, at godkendelsesmyndigheden kan meddele en endelig
miljøgodkendelse, hvor hensynet til en række andre miljømæssige forhold varetages. Ansøgning om
miljøgodkendelse af nye havbrug f.eks. i Kattegat vil ikke være omfattet af lovforslagets
kvælstofpuljeordning, men vil skulle vurderes i henhold til gældende regelgrundlag.
For havbrug er der delt myndighedskompetence imellem kommunerne og Miljøstyrelsen. Havbrug,
hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, har kommunerne som
godkendelsesmyndighed, og havbrug der helt eller delvist er beliggende længere end 1 sømil fra kysten,
har Miljøstyrelsen som godkendelsesmyndighed.
Nye havbrug skal bl.a. have en miljøgodkendelse for at kunne etablere sig. En miljøgodkendelse
forudsætter, at anlægget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er
uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Såfremt nye havbrug i Kattegat har
en tilstrømning af næringsstoffer til kystvande med et indsatsbehov, vil der skulle kompenseres for
denne udledning i fornødent omfang med kompenserende marine virkemidler, jf. lov nr. 680 af 8. juni
2017. Den udmøntende bekendtgørelse er endnu ikke udstedt, jf. min besvarelse af spørgsmål 6.
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt