L 169 - svar på spm. 13 om kompensation for kvælstofudledning m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet). (Spørgsmål 13)
Aktører:
MOF L 169 - svar på spm. 13.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/13/svar/1485649/1888553.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 2. maj 2018 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L 169, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 26. april 2018 af Miljø- og Fødevareudvalget. Spørgsmål nr. 13 til L 169 ”Flere bestående anlæg i Danmark og flere under projektering (med sikret finansiering) løber ind i problematikken omkring kommunernes påståede manglende kompensation for kvælstofudledning. Hvorledes kan lovforslaget, som en midlertidig foranstaltning, være med til at afhjælpe dette problem, således at disse anlæg kan komme videre i deres udvikling?” Svar Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til administrationen af kvælstofpuljeordningen i henhold til lovforslaget, herunder hvem der skal give tilladelse til den øgede kvælstofudledning. Lovforslaget skaber mulighed for, at miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug samlet set kan øge deres kvælstofudledning med op til 423 tons. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 5, vil godkendelsesmyndigheden, herunder kommunerne, skulle ansøge Miljøstyrelsen om muligheden for at få del i kvælstof, som er afsat under ordningen. Det er således Miljøstyrelsen, som efter en konkret ansøgning fra godkendelsesmyndigheden skal tage stilling til, om der er mulighed for at give tilladelse til en øget kvælstofudledning i det pågældende tilfælde. Dette skal sikre, at tilladelse til en merudledning af kvælstof sker indenfor de direktivmæssige rammer, herunder hensynet til ikke- forringelse og gradvis forbedring af tilstanden for det pågældende kystvandområde, og uden at det hindrer opnåelsen af fastsatte miljømål. Godkendelsesmyndigheden skal herefter lægge Miljøstyrelsens afgørelse til grund ved udformningen af vilkåret om maksimal udledning af kvælstof i miljøgodkendelsen for det pågældende anlæg. Muligheden for at udnytte kvælstof, som tildeles under puljerne, vil dog afhænge af, at der kan opnås en miljøgodkendelse, hvor hensynet til en række andre miljømæssige forhold varetages. Godkendelsesmyndigheden vil derfor forud for en ansøgning om kvælstof, skulle vurdere, hvorvidt det samlede projekt i øvrigt vurderes at kunne gennemføres med en tilladelse fra kvælstofpuljerne bl.a. i forhold til udledning af fosfor og organisk materiale. Jakob Ellemann-Jensen / Nis Christensen Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 169 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt
MOF - L169 - svar på spm. 5.pdf.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/13/svar/1485649/1888554.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 16. april 2018 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 169, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 12. april 2018 af Trine Torp (SF). Spørgsmål nr. 5 til L 169 ”Hvordan vil kommunerne konkret skulle administrere kvælstofkvoten sammen med administrationen af ny forurening af vandrammedirektivområde fra havbaserede anlæg i Kattegat?” Svar Det følger af lovforslaget, at godkendelsesmyndigheden, herunder kommunerne, vil skulle ansøge Miljøstyrelsen om muligheden for at få del i kvælstof, som er afsat under ordningen. Godkendelsesmyndighedens ansøgning vil ske som led i behandlingen af konkrete ansøgninger om miljøgodkendelse fra dambrug og havbrug, som er omfattet af lovforslaget. Det vil således være Miljøstyrelsen, som administrerer kvælstofpuljerne. Muligheden for at udnytte kvælstof, som tildeles under puljerne, vil afhænge af, at godkendelsesmyndigheden kan meddele en endelig miljøgodkendelse, hvor hensynet til en række andre miljømæssige forhold varetages. Ansøgning om miljøgodkendelse af nye havbrug f.eks. i Kattegat vil ikke være omfattet af lovforslagets kvælstofpuljeordning, men vil skulle vurderes i henhold til gældende regelgrundlag. For havbrug er der delt myndighedskompetence imellem kommunerne og Miljøstyrelsen. Havbrug, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, har kommunerne som godkendelsesmyndighed, og havbrug der helt eller delvist er beliggende længere end 1 sømil fra kysten, har Miljøstyrelsen som godkendelsesmyndighed. Nye havbrug skal bl.a. have en miljøgodkendelse for at kunne etablere sig. En miljøgodkendelse forudsætter, at anlægget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Såfremt nye havbrug i Kattegat har en tilstrømning af næringsstoffer til kystvande med et indsatsbehov, vil der skulle kompenseres for denne udledning i fornødent omfang med kompenserende marine virkemidler, jf. lov nr. 680 af 8. juni 2017. Den udmøntende bekendtgørelse er endnu ikke udstedt, jf. min besvarelse af spørgsmål 6. Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 169 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 169 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt