L 169 - svar på spm. 12 om bekræftelse af, at også saltvandsbaserede RAS anlæg kan anvende de udmeldte puljer, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet). (Spørgsmål 12)
Aktører:
MOF L 169 - svar på spm. 12.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/12/svar/1485648/1888550.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 02. maj 2018 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 til L 169, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 26. april 2018 af Miljø- og Fødevareudvalget. Spørgsmål nr. 12 til L 169 ”Kan ministeren bekræfte, at også saltvandsbaserede RAS anlæg kan anvende de udmeldte puljer?” Svar Som det fremgår af lovbemærkningerne vil puljen på 180 tons kvælstof kunne gå til nye dambrugsanlæg og til udvidelser af eksisterende dambrugsanlæg. Dette gælder både ferskvands- og saltvandsdambrug, herunder de såkaldte saltvandsbaserede RAS anlæg, under forudsætning af, at dambruget opfylder betingelserne for at være et miljø- og ressourceeffektivt anlæg, jf. min besvarelse af spørgsmål 11. Saltvandsbaserede dambrug kan som udgangspunkt ikke få del i kvælstof fra 200 tons puljen, da denne pulje er afsat til eksisterende ferskvandsdambrug. Kvælstof fra 200 tons puljen kan dog overgå til 180 tons puljen, såfremt puljen på 200 tons ikke får fuldt afløb. Jakob Ellemann-Jensen / Nis Christensen Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 169 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt
MOF L 169 - svar på spm. 11.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L169/spm/12/svar/1485648/1888551.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 2. maj 2018 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 169, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), stillet den 26. april 2018 af Miljø- og Fødevareudvalget. Spørgsmål nr. 11 til L 169 ”Indeholder lovforslaget tilstrækkelige muligheder for, at BAT teknologi anvendes, således at der produceres mest effektivt målt pr. kg. fisk i forhold til miljøbelastningen?” Svar Lovforslaget skaber mulighed for, at der kan tildeles miljø- og ressourceeffektive dambrug en samlet pulje på 380 tons kvælstof til at øge produktionen af fisk. Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der ved miljø- og ressourceeffektive dambrug forstås dambrug med en emissionsbaseret miljøgodkendelse, der som minimum har rensegrader på 50 % på kvælstof, 65 % på fosfor og 75 % på organisk materiale og en recirkulering af vand på minimum 70 %. Lovforslaget sikrer således, at det alene er dambrug med et vist teknologi niveau, og dermed en markant lavere udledning pr. produceret enhed end fra de traditionelle dambrug, som kan få del i puljerne. I tilfælde af, at der ansøges om mere kvælstof, end der er mulighed for at tillade, vil ansøgningerne skulle prioriteres således, at det er de mest miljø- og ressourceeffektive dambrug, som har størst chance for at få del i puljerne til dambrug. Dette understøtter, at dambrug der anvender den bedste renseteknologi i sin produktion vil blive prioriteret og dermed, at dambrugssektoren bliver mere ressourceeffektiv og får en markant mindre miljøbelastning pr. produceret enhed. Jakob Ellemann-Jensen / Nis Christensen Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 169 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt