L 187 - svar på spm. 71 om, hvorfor de private enkeltprojekter ikke skal sendes i fuld offentlig høring ligesom de kommunale fællesprojekter, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Trine Torp
MOF L 187 - svar på spm. 71.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L187/spm/71/svar/1485640/1888538.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 02.05.2018 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 71 til L 187, forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.) stillet den 30. april 2018 af Trine Torp (SF). Spørgsmål nr. 71 ”Vil ministeren - med henblik på at svaret optrykkes i betænkningen – oplyse, hvorfor de private enkeltprojekter ikke skal sendes i fuld offentlig høring ligesom de kommunale fællesprojekter?” Svar Jeg kan oplyse, at i forhold til projekter, der ikke er igangsat efter § 1 a følger det af forslagets § 5, stk. 1, at: ”Ansøgning om tilladelse i sager, der ikke er igangsat efter § 1 a, skal af den kompetente myndighed skriftligt meddeles ejere af naboejendomme. Ansøgningen skal endvidere offentliggøres på myndighedens hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske samtidig med, at ansøgningen sendes i høring.” For så vidt angår sager om kommunale fællesprojekter fremgår det af forslagets § 5, stk. 2, at: ”I sager, der er igangsat efter § 1 a, skal kommunalbestyrelsen sende kystbeskyttelsesprojektet i høring hos alle, som kan blive pålagt bidragspligt, jf. § 9 a, ejere af naboejendomme til kystbeskyttelsesforanstaltningen og interessenter, jf. § 18 a, der har anmodet kommunalbestyrelsen herom. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre projektet. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.” Jakob Ellemann-Jensen / Hans Erik Cutoi-Toft Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 187 endeligt svar på spørgsmål 71 Offentligt