Svar på spm. nr. S 718: Er ministeren enig med de over 78 pct. af SKATs kontrolmedarbejdere, der siger, at revisors anmærkninger på årsregnskabet er vigtige for SKATs kontrolarbejde, jf. en analyse, der er lavet i samarbejde med Dansk Told- & Skatteforbund og FSR-danske revisorer?

Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 718 af 19. april 2018, indleveret af Dennis Flydtkjær
(DF).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
24. april 2018
J.nr. 2018 - 2664
2017-18
S 718 endeligt svar
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Er ministeren enig med de over 78 pct. af SKATs kontrolmedarbejdere, der siger, at revi-
sors anmærkninger på årsregnskabet er vigtige for SKATs kontrolarbejde, jf. en analyse,
der er lavet i samarbejde med Dansk Told- og Skatteforbund og FSR – danske revisorer?
Svar
Ja – det er jeg som udgangspunkt – men når det handler om revision – og særligt om at
pålægge visse virksomheder revisionspligt – mener jeg generelt, at det er vigtigt at holde
sig for øje, at der er tale om en balancegang mellem på den ene side hensynet til at sikre,
at virksomhederne i så høj grad som muligt er regelefterlevende, og på den anden side
hensynet til, hvor mange byrder vi pålægger de danske virksomheder.
Hensynet til at sikre regelefterlevelsen handler bl.a. om, at SKAT skal have et godt grund-
lag for at udvælge virksomheder til kontrol og til at tage udgangspunkt i, i forbindelse
med selve kontrollen. Det vil både i udvælgelsen og kontrollen naturligvis betyde noget
for SKAT, hvis de ikke har revisionsanmærkningerne at læne sig op ad. Jeg kan i den for-
bindelse henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Når et selskab udtages til kontrol, vil det ofte være sådan, at kontrolarbejdet vil tage ud-
gangspunkt i selskabets årsregnskab og det arbejde, som en revisor har udført. Er årsregn-
skabet revideret, vil kontrolarbejdet have dette og eventuelle revisoranmærkninger som
udgangspunkt, og er årsregnskabet ikke revideret, eller har selskabet slet ikke fået revisor-
hjælp, vil dette være afsættet for den kontrol, som SKAT vælger at gennemføre.
Ved skattekontrol af selskaber uden revideret årsregnskab er der ikke et revisionsarbejde
fra en revisor at bygge videre på. Dermed kan det være et svagere regnskabsgrundlag,
som SKAT må bygge sin kontrol på, og risikoen for at støde på forhold, som må under-
søges nærmere, øges. Fravær af revision kan derved få betydning for omfanget af de kon-
trolhandlinger, som SKAT må udføre, og den enkelte kontrol kan blive mere ressource-
krævende at gennemføre.”
Samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på, at revisoranmærkninger ikke er det
eneste udvælgelsesgrundlag, SKAT benytter, og at det er muligt for SKAT at foretage
kontrollen med udgangspunkt i andet materiale fra virksomheden. Så selvom revisionsan-
mærkningerne kan have en stor og vigtig rolle, kan SKAT stadig udføre sin kontrol uden
dem.
Derudover er det SKATs erfaring, at mange selskaber, der fravælger revision af deres års-
regnskab, beholder bistand fra en revisor i en anden form. Disse selskaber får således
fortsat regnskabshjælp og forsætter med at få støtte af en revisor i form af fx review, ud-
videt gennemgang eller assistance.
Side 3 af 3
Det kan fx være i form af det moms- og skattetjek, jeg præsenterede i oktober 2017. Tjek-
ket er i første omgang et tilbud til små og mellemstore virksomheder, som kan få en revi-
sor til at gennemgå en række udvalgte moms- og skatteforhold, hvor SKAT typisk ser, at
virksomheder laver fejl.
Jeg mener samtidig, at det er vigtigt, at vi ikke pålægger de regelefterlevende virksomhe-
der unødigt store byrder, fordi et mindretal ikke kan overholde reglerne. Det er mere ri-
meligt at gå efter de virksomheder, hvor der er problemer.