Henvendelse af 2/5-18 fra Randers produktionshøjskole og Silkeborg produktionshøjskole

Foretræde tirsdag de 8. aj – Silkeborg produktio shøjskole
Økonomien i Erhvervsgrunduddannelsen i Forberedende Grunduddannelse
1. Udfordringer som vi kan se i EGU i den kommende FGU
- Hvornår tælles EGU elever med i skolens taxameter.
Det fremgår af lovudkastet til FGU, at der er taxameter til EGU eleverne, når de er i skoleperioder på FGU
institutionen.
Der fremgår derimod ikke hvordan finansieringen skal være for de elever, der er i praktik på værkstedsskole
på FGU institutionen, eller hvor økonomien til vejledningen for EGU elever i aftalebasseret
virksomhedspraktik skal komme fra.
I den nuværende EGU er der et opstartstilskud, der understøtter dette arbejde. Det kan bekymre, at det ikke
længere tydeligt fremgår hvordan det kommer til at være i FGU.
- Økonomi til vejledning under praktikker
Vejledning er af afgørende betydning for EGU forløbets succes og målgruppen for FGU/EGU har ofte behov
for tydelig guidning i forhold til hverdagen, særligt når der er udfordringer af personlig eller social karakter,
men også løbende ved tydeliggørelse af læringsmålene i praktikker. Det bliver FGU skolens ansvar at eleven
opnår de faglige mål i praktikken, ved at sikre progression og give løbende feedback til eleven. (Lov L199 §
18,3)
Dette er en ikke ubetydeligt opgave som FGU skolerne skal løfte og som det er nødvendigt at få klarhed over
hvordan skolerne skal finansiere det.
- Praktik på værkstedsskole
Praktik på værkstedsskole er en mulighed for at eleven kan fortsætte sin uddannelse, hvis eleven mister sin
praktikplads. Hvis der gives taxameter til EGU Eleverne i praktik på værkstedsskole på lige vilkår med EGU
elever i skoleperiode, vil det sikre stabile elevforløb og give skolerne mulighed for at tage udgangspunkt i
elevens aktuelle situation og sikre fastholdelse.
Hvis det er kommunen der skal betale for elevens praktik på værkstedsskolen, så er det afgørende at få
klarhed over hvordan dette finansieres af kommunen. Ellers kunne kommunerne få incitament til ikke at
bruge praktik på værkstedsskole og eleverne vil dermed ikke kunne benytte alle de muligheder der er lagt op
til i FGU.
EGU elever landet over skal sikres et ensartet tilbud, så det ikke bliver vidt forskelligt fra kommune til
kommune hvornår og hvor meget der bruges praktik på værkstedsskole.
2. Andre økonomiske forhold der kan have stor betydning for EGU i FGU
- Bonusordningen for EGU elever stopper op til starten af FGU. Det har været en løftestang for at få EGU
eleverne ud i private virksomheder, særligt de mindre virksomheder.
- Økonomien i en evt. samarbejdsaftale vedr. opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik.
Kontaktperson: Forstander Erling Christensen – ec@silkephs.dk
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-18
L 202 Bilag 10, L 201 Bilag 10, L 200 Bilag 10, L 199 Bilag 10
Offentligt


Foretræde tirsdag den 8. maj 8
Økonomi i FGU – v/ Randers produktionshøjskole
A.
1. P-skoletakst er 84.540 kr.+7.620 kr. (bygning) i alt 92.160. kr., dertil udslusning 8.880 kr.
2. Kuu-taksten er 96.600 kr.
3. Ordblindeundervisning 208.970 kr.
4. FVU 84.080 kr.
Beløbene er alle pr. årselev. Årselev = 40 uger a 30 = 1200 timer.
Så er det med stor undren at man regner med 78.000 kr.+15000 kr. i udslusning med det argument at man
”vægter” a tallet af udda elser/a tal elever.
Efter i e bereg i ger skal a ”op” på KUU-taksten som minimum + udslusning 15.000 kr.
Vores skole vil ed elever tal ” a gle” . . kr. ed forslaget på . +udslus i g
15.000 kr.
Eksemplet er udregnet med et grundtilskud til en skole 1.700.000 kr.
B
Madordningen koster 5000.kr. /elev. Man kan ikke understrege kraftigt nok vigtigheden af en madordning.
Erfaringen viser at målgruppen har stort behov for 2 gode/nærende og sunde måltider pr. dag. Derudover
er iddagssa li ge e vigtig ”hjør este ” i dagligdage for både elever og lærere- hvor man kan give
meddelelser-synge en sang og lære at påskønne og nyde et dejligt måltid i ro og mag.
220 årsværk a 5000. kr. = 1.100.000 kr.
C
Vigtigheden af at kunne tilbyde veludstyrede professionelle værksteder er helt afgørende for at kunne sige
at der foregår reel produktion i autentiske miljøer.
Ligeledes er det også vigtig for den enkelte elev at kunne sige at man arbejder/lærer på et værksted og ikke
i et ”øvelokale”
Ovenstående er i øvrigt et krav fra De Faglige Udvalg hvis man ønsker at have lærlinge (PBE) på sine
værksteder.
Kontaktperson: Forstander Bent Raun – bra@ranpro.dk
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-18
L 202 Bilag 10, L 201 Bilag 10, L 200 Bilag 10, L 199 Bilag 10
Offentligt