Henvendelse af 2/5-18 fra Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard og Base 4000 Roskilde.

Foretræde tirsdag de 8. aj 8 – Base 4
Kære Undervisningsudvalg
Vi ønsker at søge foretræde for undervisningsministeriet ifm. lovbehandling af L199-202 under temaet:
FGU som hovedvej.
Det politiske ønske om at FGU skal være den ny hovedvej for unge i forberedende tilbud kan blive yderst
vanskeligt at udfolde, når kommunerne og dermed de kommunale ungeindsatser italesætter STARs
anbefalinger som den mest økonomiske og evidensbaserede løsning. Vi er bekymrede for den kommunale
ungeindsats opbakning til FGU af flere årsager:
1. For det første er vi vidende om egen kommunes brug af projektet ”Kompetencebroen”, som ligger i
STAR’s anbefalinger.
Det faglige indhold i kompetencebroen er påfaldende ens og i stor grad overlappende med
indholdet i den kommende FGU. Se bilag 1.
Her et par tekstnære eksempler fra Kompetencebroen:
- ”Formålet med forløbet er at styrke den enkeltes vej mod uddannelse og arbejde i et
kontinuerligt og sammenhængende forløb, der tilrettelægges individuelt og alle har
undervisning i dansk, matematik eller OBU (Ordblindeundervisning) so fælles æv er” s. 1.
- ”Der tæ kes i e helhedsorie teret i dsats, hvor de u ge ka få hjælp og støtte både fagligt
og personligt samme sted. Den unge vil herigennem have mulighed for at fastholde motivation
og sideløbende med andre igangværende aktiviteter opkvalificeres med henblik på at
påbegy de ordi ær udda else og job”
- Der henvises til et 4 ugers screeningsforløb. Forløbet kan være op til 26 uger med mulighed for
forlængelse. S. 2.
- Der er kobles virksomhedspraktikforløb, brobygning samt mentorordning på.
2. Kommunerne har med Kompetencebroen økonomiske incitament til at prioritere
Kompetencebroen frem for FGU, da det pga. refusionsloven er billigere for kommunen at have
unge i Kompetencebrosprojektet end i FGU de første 26 uger. Se bilag 2.
Vi har noteret os, at ministeren flere gange i sit notat til høringssvarene udtaler: at beskæftigelsesindsatsen
er uden for undervisningsministeriets ressortområde og dermed også kommunernes prioritering af indsats.
Se bilag 3: http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L199/bilag/1/1870789.pdf
Med venlig hilsen BASE400, Roskilde Produktionsskole
Kirsten Sørensen og Charlotte Dahlberg – cd@base4000.dk
Viceforstander og vejleder/almen lærer
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 Bilag 9, L 201 Bilag 9, L 200 Bilag 9, L 199 Bilag 9
Offentligt


Bilag 1


Bilag 2
Kommunernes udgift til skoleydelse/ uddannelseshjælp.
Beregningen er udarbejdet på baggrund af et 26 ugers forløb på Kompetencebroen/ FGU.
FGU.
Ung udeboende over 18 år.
1440 pr uge.
Udgift stat 35% 2184 pr uge
Udgift kommune 65 % 4056 pr uge
Samlet udgift for kommunen i 26 uger 24.336 kroner.
Kompetencebroen.
Ung udeboende.
Kommunens udgift de første 4 uger med 80 % refusion af uddannelseshjælp 1248 kroner pr uge
Kommunens udgift fra uge 5 til uge 26 med 40 % refusion af uddannelseshjælp 3744 kroner pr uge
Samlet udgift for kommunen i 26 uger 20.160 kroner
Samlet besparelse for kommunen pr ung i 26 uger 4176 kroner.
FGU
Ung hjemmeboende over 18 år.
622 kroner pr uge.
Udgift stat 35 % 217 kroner pr uge
Udgift kommune 65% 404 kroner pr uge
Samlet udgift for kommunen i 26 uger 10.504 kroner.
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 Bilag 9, L 201 Bilag 9, L 200 Bilag 9, L 199 Bilag 9
Offentligt
Bilag 2
Kompetencebroen.
Ung hjemmeboende over 18 år.
Kommunens udgift de første 4 uger med 80 % refusion af uddannelseshjælpen 125 kroner pr uge.
Kommunens udgift fra uge 5 til uge 26 med 40 % refusion af uddannelseshjælp 373 pr kroner pr uge.
Samlet udgift for kommunen i 26 uger 8710 kroner.
Samlet besparelse for kommunen pr ung i 26 uger 1794 kroner.


Foretræde tirsdag den 8. maj 8 – Produktionshøjskolen
Klemmenstrupgaard
FGU – som hovedvej, væk med det mudrede uddannelsesbillede.
Det vækker bekymring for en kommende FGU, at der ikke er et tydeligt incitament for
kommunerne til at bruge FGU som ”hovedvej” - frem for, at kommunerne bruger egne tilbud.
I vores område - som er i blandt landets bedste med hensyn til udslusning, (70-75% til
uddannelse/arbejde) har vi i de sidste 1½ år oplevet et stort fald i målgruppevurderinger fra
UU´s side. Det er en generel tildens, der ses i store dele af landet, og det har betydet drastisk
nedgang i elevtal på produktionsskolerne.
Det er synliggjort for politikere og embedsfolk, endda indenfor egne rækker, at der på alle
planer er besparelser og succeser ved at bruge produktionsskoler.
Målgruppen er ikke blevet mindre, men i vores område er de i stedet henvist til egne
afklaringsprojekter i kommunalt,- og i UU- regi.
Det er vores opfattelse, at der er meget kasse tænkning i disse afklaringsforløb. Det koster
kommunerne flere penge på længere sigt, end hvis man arbejder målrettet med de unge, så
de ikke falder ned imellem 2 stole.
Et eksempel: Johan på 16 år går ud af 9. klasse. Han ønsker at komme på GF1 indenfor
Teknologi, byggeri og transport. Han dumpede matematik i 9 klasser og kommer derfor til
optagelsesprøve, som han består. Han gennemfører GF1. Derefter starter han på GF2 (smed),
men dropper ud, da han fortryder sit uddannelsesvalg. Starter derefter på GF 2 som
mekaniker. Dropper ud, da han ikke kan honorere overgangskravene. Så bruger han sit sidste
klip på at blive glarmester. Gennemfører forløbet, får læreplads, men han er udfordret på
matematik, og bliver fyret fra sin læreplads i prøvetiden. Nu er han 18 år og har brugt 3 klip.
Eksemplet skal tjene til at anskueliggøre, at de krav, der stilles jf. grundfagsbekendtgørelsen/
overgangskrav, skal kunne honoreres, inden den unge starter på EUD/GF1(GF2). Her skal
FGU-en komme til sin ret.
Vi har desværre eksempler på, at forskellige beskæftigelsesprojekter i UU,- og Kommunalt
regi, har været foretrukket, når det handler om at gøre de unge klar til uddannelse, med
frafald til følge. Først i sidste instans har produktionsskolen været tilvalgt, og på det tidspunkt
har den unge ofte mistet motivationen uddannelsesgejsten. Det skal FGU også rette op på.
Vores frygt er, at FGU-en ikke vil blive brugt som den 3. hovedvej ind i uddannelse, men at
der vil ske en gentagelse af implementering af KUU i 2015. Vores oplevelser illustreres med
dette ex:
KUU startede august 2015 og forud for det, var der en lang proces, lig den vi ser i øjeblikket
med kommende FGU. Alle tænkelige samarbejdspartnere var med i opbyggelsen af KUU,
heriblandt også UU centre og arbejdsmarkedschefer.
Her godt 3½ år senere viser erfaringerne, at de selvsamme kommuner og UUcentre, der sad
med om bordet ved tilblivelsen, ikke har bidraget til at bruge KUU.
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1
L 202 Bilag 9, L 201 Bilag 9, L 200 Bilag 9, L 199 Bilag 9
Offentligt
Der er blevet afholdt løbende møder i kommuners UU,- og Ungecentre, hvor uddannelsens
opbygning, struktur og formål har været gennemdrøftet flere gange.
Dette har dog stadig ikke ført til, at man fra kommunernes side har valgt at benytte sig af
tilbuddet og henvise hertil. Dette til trods for, at der i selvsamme kommuner er mange
uddannelsesparate unge.
Vi frygter, at processen gentager sig som august 2015. Når det kommer til stykket, hvor
meget er kommunerne så forpligtet til at neddrosle egne projekter, og i stedet reelt levere de
unge i målgruppen til FGU, så det netop bliver en 3. uddannelsesmæssig hovedvej.
Det står klart, at der er brug for en drøftelse af denne problemstilling, og at
beskæftigelsesområdet (ministeriet og kommuner) skal holdes fast på, at de skal bidrage for
at få en kommende FGU til at blive en 3. uddannelsesmæssig hovedvej.
Nu starter FGU, og Kommunerne har stadig egne projekter kørende. I nogle af kommunerne
bliver det italesat, at FGU anses som sidste uddannelsesudvej for en ung.
Der regnes på, hvorledes kommunerne selv kan gøre det billigere.
Vi opfordre til at fjerne det mudrede uddannelsesbillede, som netop var et af formålene med
FGU, og skabe 3 tydelige hovedveje til en ungdomsuddannelse; Gymnasiet, EUD og FGU,
således at det bliver en tydelige og ligeværdig uddannelsesvej for alle unge.
Kontaktperson: Forstander Elisabeth Dolmer – elisabeth@klemmenstrupgaard.dk