Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed fremsendes til Skatteudvalgets orientering høringssvar vedrørende Forslag til
Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst
og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
2. maj 2018
J.nr. 2018 - 1150
Skatteudvalget 2017-18
L 238 Bilag 1
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
Klik og v ælg dato
J.nr. 2018 - 1150
.
Skatteudvalget 2017-18
L 238 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
ATP ATP finder det positivt, at regerin-
gen søger at løse samspilsproble-
met, så det sikres, at det bedre kan
betale sig at arbejde.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
bemærker, at det er positivt, at der
med det ekstra pensionsfradrag
fremadrettet skabes større økono-
misk incitament til at spare op til
pensionen gennem en arbejdsmar-
kedspension. Det er også en for-
udsætning for, at arbejdsmarkeds-
pension fortsat er attraktivt for ar-
bejdsgivere og lønmodtagere.
DA ser også positivt på, at beskæf-
tigelsesfradraget udvides (og for-
højes) til også at omfatte pensions-
indbetalinger.
DA bemærker dog, at pensionssy-
stemet i dag er relativt komplekst,
og at lovforslaget ikke gør syste-
met enklere.
DA indgår gerne i et implemente-
ringsudvalg, såfremt regeringen
finder det formålstjenstligt.
DA mener ikke, at der bør indfø-
res en obligatorisk pensionsopspa-
ring, som aftalt i Regeringens og
Dansk Folkepartis aftale om flere
år på arbejdsmarkedet, og fraråder
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeris bemærkninger om
kompleksitet i skattereglerne.
Der henvises til kommentaren til
bemærkningerne fra Forsikring &
Pension om et implementerings-
udvalg.
Indførelse af en obligatorisk pensi-
onsopsparing er ikke en del af lov-
forslaget.
Side 3 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
derfor, at aftalepartierne arbejder
videre med en model.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri støtter den over-
ordnede retning i lovforslaget og
finder det især positivt, at sam-
spilsproblemet i pensionssystemet
løses for langt de fleste skattebor-
gere.
Dansk Byggeri finder det dog
uforståeligt, at det er nødvendigt
med så megen ny knopskydning
og komplikation af skattesystemet
for at håndtere lovforslagets hen-
sigt om lavere skat på arbejde og
større fradrag for pensionsindbeta-
linger.
Vedrørende det ekstra pensions-
fradrag henviser Dansk Byggeri til
høringssvaret fra Dansk Arbejdsgi-
verforening. Dansk Byggeri frem-
hæver dog især 3 positive sider:
1. Det bliver mere attraktivt at
spare op til pension med lovforsla-
get.
2. Der forskelsbehandles ikke læn-
gere mellem pension og løn
3. Lovforslaget indeholder ikke en
obligatorisk pensionsopsparing,
som vil udhule værdien af de over-
enskomstaftalte arbejdsmarkeds-
pensioner.
Dansk Byggeri fraråder på det
kraftigste, at Folketingets partier
går videre med planerne om obli-
gatorisk pensionsopsparing.
Dansk Byggeri kvitterer endvidere
for de små skridt i positiv retning i
Der er fokus på, at skattereglerne
generelt udformes på den enklest
mulige måde. Der vil altid være
tale om en afvejning heraf i for-
hold til de til enhver tid eksiste-
rende politiske målsætninger, aktu-
elt den målretning af det ekstra
pensionsfradrag og af udvidelsen
af beskæftigelsesfradraget, der er
en del af Aftale om lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag
for pensionsindbetalinger.
Indførelse af obligatorisk pensi-
onsopsparing er ikke en del af lov-
forslaget.
Side 4 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
form af de foreslåede personskat-
telettelser. Dansk Byggeri finder
det især positivt, at skattelettel-
serne målrettes dem, der er på ar-
bejdsmarkedet.
Dansk Byggeri er modstander af
den aftalte finansiering og finder
det meget problematisk, at der ta-
ges ½ mia. kr. årligt i det løft i of-
fentlige investeringer i 2021-25,
som fremgik af 2025-planen fra
2017. Dansk Byggeri finder det
også uheldigt, at der foreslås ind-
ført brugerbetaling på danskud-
dannelsen for udenlandske ar-
bejdstagere. Dansk Byggeri så hel-
lere lavere vækst i offentligt for-
brug.
Fastsættelse af den nævnte finan-
siering falder uden for rammerne
af lovforslaget.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv (DE) kvitterer for,
at man med lovforslaget overord-
net set nedsætter skatten, så det
kan betale sig for flere at spare op
til pension.
DE anerkender også, at man med
det nye jobfradrag gør det mere at-
traktivt at tage et arbejde fremfor
at være på offentlig forsørgelse.
DE bemærker dog, at man på
trods af regeringens ambitioner
om det modsatte har fået gjort
skattesystemet mere kompliceret.
På den baggrund, ville DE have
foretrukket, at man i stedet for det
nye jobfradrag i stedet havde udvi-
det beskæftigelsesfradraget yderli-
gere.
Med lovforslaget indføres et nyt
jobfradrag. Grundlaget for bereg-
ningen af det nye jobfradrag er det
samme som beskæftigelsesfradra-
get efter udvidelsen med pensions-
indbetalinger.
Det nye jobfradrag optjenes af ar-
bejdsindkomst, der overstiger
187.500 kr. Hermed adskiller job-
fradraget sig fra det almindelige
Side 5 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DE påpeger, at netto-arbejdsud-
budseffekten af det samlede lov-
forslag ikke er stor. DE havde
gerne set, at man havde sænket
den øverste marginalskat enten
ved at fjerne loftet over beskæfti-
gelsesfradraget eller ved at sænke
topskatten. Begge dele ville have
haft en betydelig større effekt på
arbejdsudbuddet pr. krone.
beskæftigelsesfradrag, der optjenes
fra første krone.
Forskellen skal ses i lyset af ønsket
om, at det nye jobfradrag målrettes
fuldtidsbeskæftigede med lave ar-
bejdsindkomster. Denne målret-
ning var ikke mulig med en udvi-
delse af det eksisterende beskæfti-
gelsesfradrag.
Det er korrekt, at lovforslaget ikke
øger arbejdsudbuddet i samme
omfang som regeringens oprinde-
lige ambitionsniveau. Aftalen er et
udtryk for et kompromis mellem
aftaleparterne.
Lovforslaget bidrager dog til at
gøre det økonomisk mere attrak-
tivt at være i arbejde frem for på
en overførsel.
Lovforslaget øger dermed arbejds-
udbuddet via en større deltagelse
på arbejdsmarkedet.
Dansk Industri Dansk Industri (DI) kvitterer for
lovforslaget og bemærker, at det
vil bidrage til, at det bedre kan be-
tale sig at arbejde og spare op til
pension.
DI kvitterer særligt for forslaget
om at sænke bundskatten og for-
slaget om at udvide grundlaget for
beskæftigelsesfradraget og forhøje
loftet og bemærker, at udvidelsen
af grundlaget for beskæftigelsesfra-
draget også indgik i DI’s anbefalin-
ger til en personskattereform, som
blev præsenteret i august 2017.
Side 6 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DI mener, at Folketingets partier
med fordel kan fortsætte ad dette
spor, eventuelt ved at hæve loftet
over beskæftigelsesfradraget yderli-
gere for de lønmodtagere, som
indbetaler til en pensionsordning.
Lovforslaget udmønter en politisk
aftale indgået mellem regeringen
og Dansk Folkeparti. Forhøjelsen
af loftet over beskæftigelsesfradra-
get er således fastsat som angivet i
aftalen, der er udtryk for et kom-
promis mellem aftaleparterne.
Danske Revisorer Danske Revisorer (FSR) har ikke
bemærkninger til lovforslaget.
Datatilsynet Datatilsynet har ikke umiddelbart
bemærkninger til lovforslaget.
Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering vurderer, at lovforsla-
get ikke medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet og
har dermed ikke yderligere kom-
mentarer.
Finans Danmark Finans Danmark (FD) udtrykker
tilfredshed med, at lovforslaget
styrker incitamentet til opsparing
både ved indførelse af et ekstra
pensionsfradrag og ved udvidelse
af grundlaget for beskæftigelsesfra-
draget til også at omfatte pensions-
indbetalinger.
FD bemærker, at det nye pensi-
onsfradrag ikke afhjælper proble-
met med, at reglerne på pensions-
og skatteområdet er så komplice-
rede, at den gennemsnitlige pensi-
onskunde ikke kan gennemskue,
hvad der konkret er fordelagtigt
for ham eller hende, men tværti-
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeris bemærkninger om
kompleksitet i skattereglerne.
Side 7 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
mod yderligere komplicerer områ-
det. FD finder denne tendens be-
kymrende og opfordrer til, at der
fremover arbejdes med regelfor-
enkling på pensionsområdet frem-
for øget kompleksitet.
Efter FD’s opfattelse bidrager lov-
forslaget kun i ringe grad til at løse
samspilsproblemet, da en merind-
betaling til pension alt andet lige
medfører, at den heraf forøgede
udbetaling reducerer offentlige
ydelser.
FD anfører, at det for langt de fle-
ste fortsat vil være en fordel at
spare op i frie midler eller via ord-
ninger, hvor værditilvækst beskat-
tes som kapitalindkomst, og udbe-
talinger er skatte- og afgiftsfrie.
FD bemærker endvidere, at det
ekstra pensionsfradrag vil give en
max forøgelse af det disponible
beløb på ca. 500 kr. om måneden,
og at dette beløb med altoverve-
jende sandsynlighed vil blive an-
vendt til forbrug.
FD bemærker afslutningsvist, at en
væsentlig del af de lønmodtagere,
der er tiltænkt det ekstra pensions-
fradrag, ikke vil udnytte det fuldt
ud. Det skyldes pensionskasserne
sammensætning af deres kunder
pensionsopsparing, hvorved der
først opspares mest muligt på al-
dersopsparing, som ikke indgår i
grundlaget for det ekstra pensions-
fradrag, dernæst på ratepension og
endelig på livsvarig livrente. FD
anfører, at det især vil få betydning
for de pensionsopsparere, der har
Med lovforslaget styrkes incita-
mentet til at spare op til pension i
pensionsordninger med løbende
udbetalinger. Det sker ved at øge
skatteværdien af pensionsindbeta-
lingerne på indbetalingstidspunk-
tet.
Til forskel fra opsparing i frie mid-
ler i årene som erhvervsaktiv – fx
opsparing i bolig – medfører pen-
sionsopsparing aftrapning af folke-
pensionen på udbetalingstidspunk-
tet. Indkomstaftrapningen afspej-
ler et ønske om at målrette folke-
pension efter indkomst.
Den øgede skatteværdi af pensi-
onsindbetalinger på indbetalings-
tidspunktet bidrager til at opveje
en del af denne forskel på udbeta-
lingstidspunktet.
Med den justering af aldersopspa-
ring, der blev foretaget som en del
af Aftalen om flere år på arbejds-
markedet, blev det høje indbeta-
lingsloft prioriteret til personer,
der højest har fem år til folkepen-
sionsalderen. De lidt yngre årgange
tilgodeses derimod af det ekstra
pensionsfradrag, Det bemærkes i
den forbindelse, at det høje pensi-
onsfradrag kan opnås allerede, når
pensionsopspareren har 15 år eller
mindre til folkepensionsalderen.
Side 8 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
5 år eller mindre til deres folkepen-
sionsalder.
Både den nye aldersopsparing og
det ekstra pensionsfradrag skal
give incitament til at foretage pen-
sionsopsparing. Det står den en-
kelte pensionsopsparer frit for at
vælge, om den pågældende vil
drage nytte af aldersopsparingen
eller af det foreslåede ekstra pensi-
onsfradrag ved fx at indbetale til
ratepension, eller begge dele.
Og der er tillid til, at pensions-
branchen som hidtil vil påtage sig
den rådgivningsmæssige opgave,
der ligger i valg af det rette pensi-
onsprodukt for den enkelte.
Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening
Finanssektorens arbejdsgiverfor-
ening (FA) støtter overordnet, at
aftalen bidrager til at gøre det mere
attraktivt at spare op. Større incita-
menter til opsparing afhjælper det
såkaldte samspilsproblem, hvilket
FA finder fornuftigt.
FA bemærker endvidere, at FA
gerne ser, at der løsnes mere op
for samspilsproblemet, således at
det bliver mere attraktivt at spare
op.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
FOA FOA anerkender, at regeringen har
forsøgt at løse nogle af de sam-
spilsproblemer, som længe har
hersket på pensionsområdet. FOA
bemærker, at nogle af elementerne
i det ekstra pensionsfradrag er
Side 9 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gode, da de i højere grad giver en
tilskyndelse til at spare op til pen-
sion.
Efter FOA’s opfattelse medfører
lovforslaget dog en problematisk,
øget kompleksitet i den samlede
pensionslovgivning. FOA vurde-
rer, at det på sigt risikerer at
svække opbakningen til det danske
arbejdsmarkedspensionssystem.
FOA bemærker, at der for de
grupper, der ønsker at trække sig
gradvist tilbage (delpension) fort-
sat vil være store samspilsproble-
mer, hvis de fortsætter med at ind-
betale til pension, samtidig med at
de får udbetalinger fra deres ar-
bejdsmarkedspensionsopsparing.
FOA finder det problematisk, at
lovforslaget sammen med pensi-
onsreformens 1. del begrænser den
enkelte lønmodtagers mulighed for
at gå på delpension og bemærker
endvidere, at FOA repræsenterer
mange medarbejdere, der slides fy-
sisk op og i øvrigt har højere risiko
for havne på førtidspension.
FOA bemærker, at det er stærkt
utilfredsstillende, at lige netop det
ekstra pensionsfradrag, som har
den mest mærkbare positive effekt
på FOAs medlemmer, bliver redu-
ceret med udbetalinger fra fra-
dragsberettigede pensionsopspa-
ringer. FOA har umiddelbart svært
ved at se, at denne regel er nød-
vendig set i forhold til det mulige
omfang af spekulation.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeris bemærkninger om
kompleksitet i skattereglerne.
Målsætningen med det ekstra pen-
sionsfradrag er at give incitament
til at spare op til alderdommen og
at medvirke til at reducere sam-
spilsproblemer mellem opsparing
til pension og reduktion af offent-
lige ydelser til pensionister. Med
fradraget nedsættes den effektive
beskatning af arbejde, og det tjener
dermed et dobbelt formål, da det
både tilskynder til større pensions-
opsparing og øget arbejdsudbud.
Det er på denne baggrund, forsla-
get om, at det ekstra pensionsfra-
drag reduceres med indkomstskat-
tepligtige udbetalinger fra ratepen-
sioner, pensionsordninger med lø-
bende udbetalinger og indeksord-
ninger skal ses. I modsat fald kan
en person blive berettiget til det
ekstra pensionsfradrag, selvom der
ikke foretages egentlig opsparing.
Målretningen af grundlaget for det
ekstra pensionsfradrag til nettoind-
betalinger begrænser muligheden
for at skattetænke i at optjene det
ekstra pensionsfradrag via nye
pensionsindbetalinger, der er fi-
nansieret ved samtidige pensions-
udbetalinger.
Side 10 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FOA er overordnet set tilfreds
med udmøntningen af de øvrige
elementer i lovudkastet.
FOA finder dog jobfradraget over-
flødigt, da det allerede kan betale
sig at arbejde. FOA bemærker
også, at jobfradraget også gavner
de højtlønnede, og at en stor del af
de lavtlønnede har meget få timer
og derfor ikke vil få glæde af det.
FOA bemærker afslutningsvist, at
det er problematisk, at en del af fi-
nansieringen kommer fra forrin-
gelser af kontanthjælpen og det of-
fentlige råderum. Det tager FOA
kraftigt afstand.
Der henvises til kommentaren til
Landsorganisationen i Danmarks
bemærkninger om jobfradraget.
Forsikring & Pension Forsikring & Pension (F&P) be-
mærker indledningsvist, at F&P
sammen med DA og LO i septem-
ber 2017 sendte et brev til finans-
ministeren, beskæftigelsesministe-
ren, økonomi- og indenrigsmini-
steren, skatteministeren og er-
hvervsministeren, hvor organisati-
onerne kom med klare anbefalin-
ger til løsning af samspilsproble-
met. Organisationerne er glade for,
at de anbefalinger i høj grad er ble-
vet fulgt.
De ovennævnte tre organisationer
hilser det velkomment, at der nu
gennemføres regler, der vil gøre
det mere attraktivt at spare op til
pension. Organisationerne er glade
for, at den økonomiske tilskyn-
delse til at spare op til pension
med lovforslaget øges betydeligt,
da den nuværende situation er
uholdbar.
Side 11 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Organisationerne vil gerne kvittere
for, at det ekstra pensionsfradrag
skal gælde fra den først tjente
krone, og er tilfreds med, at be-
skæftigelsesfradraget udvides med
fradragsberettigede pensionsindbe-
talinger, og at denne udvidelse
også vil gøre sig gældende for job-
fradraget.
De ovennævnte tre organisationer
vil dog understrege, at den sam-
lede løsning af samspilsproblemet
– især aldersopsparingen – kompli-
cerer pensionssystemet og giver en
række udfordringer med at leve op
til målsætningen om, at aldersop-
sparing skal udbredes bredt.
De tre organisationer opfordrer til,
at pensionsselskaberne får gode
muligheder til at opbygge syste-
mer, der kan skabe optimale pensi-
onsvalg for medlemmerne.
Organisationerne opfordrer derfor
til, at der nedsættes en implemen-
teringsgruppe med repræsentanter
for Forsikring & Pension, DA, LO
samt Skatteministeriet og Beskæfti-
gelsesministeriet. Gruppens op-
gave skulle være at kortlægge even-
tuelle implementeringsudfordrin-
ger fra især aldersopsparing og
komme med forslag til løsning af
disse.
Endvidere bemærker de tre organi-
sationer, at der ikke bør indføres
en obligatorisk pensionsopsparing,
som aftalt i Regeringens og Dansk
Folkepartis aftale om flere år på
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeris bemærkninger om
kompleksitet i skattereglerne.
Der er ikke planer om at nedsætte
en implementeringsgruppe som
foreslået, men Skatteministeriet
står naturligvis til rådighed for
drøftelser af eventuelle udfordrin-
ger, som pensionsselskaberne eller
andre måtte opleve.
Indførelse af en obligatorisk pensi-
onsopsparing er ikke en del af
dette lovforslag.
Side 12 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
arbejdsmarkedet. De tre organisa-
tioner anbefaler derfor, at der ikke
arbejdes videre med en sådan mo-
del.
F&P har overordnet forståelse for,
at man ønsker at undgå spekula-
tion ved at forhindre, at der opnås
nye pensionsfradrag ved samtidige
hævninger fra pensionsordninger.
F&P anfører dog, at der er to
grundlæggende problemer ved for-
slaget om reduktion med visse
pensionsudbetalinger. For det før-
ste er det en yderligere barriere for
delpension, som er et centralt ele-
ment på arbejdsmarkedet, og som i
forvejen hindres af reglerne om al-
dersopsparing. For det andet frem-
går det ikke tydeligt af lovforslaget,
hvordan man har tænkt, at de nød-
vendige oplysninger om udbetalin-
ger fra pensionsordninger, der skal
reducere grundlaget for pensions-
fradraget, tilvejebringes.
F&P antager, at der skal etableres
et indberetningssystem, så pensi-
onsudbetalinger, der skal reducere
grundlaget for pensionsfradraget,
indberettes. F&P bemærker, at det
er en optimistisk tidsplan, når det
fremgår af lovforslaget, at denne
del skal træde i kræft 1. oktober
2018. Endvidere bemærker F&P,
at hvis pensionsselskaberne skal
tilvejebringe oplysninger, bør det
indgå i beskrivelserne af lovforsla-
gets konsekvenser.
Der henvises der til kommentaren
til bemærkningerne fra FOA om
delpension.
Der er ikke tale om, at pensions-
selskaberne skal indberette nye op-
lysninger, men om at de skal op-
dele oplysninger i to grupper mhp.
indberetning som to forskellige
indtægtsarter - hhv. pensionsudbe-
talinger, der skal fradrages i bereg-
ningsgrundlaget for det ekstra pen-
sionsfradrag, og dem, der ikke skal.
For at tilgodese pensionsselskaber-
nes administrative tilrettelæggelse
heraf rykkes ikrafttrædelsen af
denne del af lovforslaget til den 1.
december 2018.
Side 13 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Horesta Horesta støtter lovforslaget og be-
mærker, at Horesta længe har ar-
bejdet for, at gevinsten ved at tage
et almindeligt arbejde bliver større.
Horesta påpeger, at dansk er-
hvervsliv, og særligt hotel- og re-
stauranterhvervet oplever en stor
mangel på arbejdskraft, og at det
derfor er glædeligt, at flere nu får
større tilskyndelse til at tage et ar-
bejde.
Horesta bemærker, at der fremad-
rettet bør gennemføres flere lig-
nende tiltag, fx ved at hæve job- el-
ler beskæftigelsesfradrag eller
sænke bundskatten yderligere, så
gruppen med lav eller ingen til-
skyndelse til beskæftigelse reduce-
res yderligere, og folk med almin-
delige indkomster får en større ge-
vinst ved at gå på arbejde.
Afslutningsvist bemærker Horesta,
at et øget økonomisk incitament til
at tage et arbejde bør suppleres
med en aktiv indsats og bistand fra
de offentlige myndigheder, da det
ikke er alle, der er i stand til at
træde direkte ind på arbejdsmarke-
det.
Tiltag på beskæftigelsesområdet
ligger uden for rammerne af dette
lovforslag.
KL KL bemærker, at det fremgår af
lovforslaget, at lovforslagets ele-
menter samlet skønnes at reducere
den kommunale skatteindtægt med
ca. 4,5 mia. kr. i 2018, voksende til
6,5 mia. kr. i 2025.
Side 14 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KL bemærker endvidere, at mini-
steriets skøn for lovforslagets pro-
venueffekt på kommuneniveau ty-
der på, at det har visse fordelings-
mæssige effekter kommunerne
imellem, og KL forudsætter, at
kommunerne kompenseres for de
tabte skatteindtægter.
KL vil opfordre til, at provenuef-
fekter for kirkeskatterne i kom-
mende lovforslag ikke indgår i de
oplyste kommunale provenueffek-
ter, idet kirkeskatterne ikke er
kommunalt provenu.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at de øko-
nomiske virkninger for den per-
sonlige indkomstskat for kommu-
nerne som følge af de dele af lov-
forslaget, der vedrører ekstra skat-
tefradrag for indbetalinger til pen-
sion, nyt jobfradrag samt udvidelse
af grundlaget for beskæftigelsesfra-
draget og forhøjelse af loftet, neu-
traliseres for indkomståret 2018,
for så vidt angår de kommuner,
der for 2018 har valgt at budget-
tere med deres eget skøn over ud-
skrivningsgrundlaget for den per-
sonlige indkomstskat.
Jobfradraget, det ekstra fradrag for
pensionsindbetalinger og beskæfti-
gelsesfradraget er ligningsmæssige
fradrag, der gives i den skatteplig-
tige indkomst. Størrelsen af skatte-
værdien af fradragene afhænger af
den kommunale skatteprocent og
varierer derfor på tværs af kom-
muner.
Herudover er skattelempelserne
målrettet beskæftigede, hvorfor de
samlede kommunale provenuvirk-
ninger afhænger af beskæftigelses-
graden.
Skatteministeriet har på baggrund
af KL’s høringssvar valgt at imø-
dekomme ønsket om, at de kom-
munale provenueffekter opgøres
eksklusiv kirkeskat. Skatteministe-
riet vil endvidere følge denne
fremgangsmåde fremadrettet.
Side 15 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer (L&F) fin-
der det væsentligt og hensigtsmæs-
sigt, at der sker en forbedring af
incitamentet til pensionsopsparing.
L&F finder, at der i denne forbin-
delse bør ske en reel forbedring af
incitamentet til pensionsopsparing
for de selvstændigt erhvervsdri-
vende. L&F bemærker, at selv-
stændige ofte har svingende ind-
komster, hvorfor de anser et loft
på 70.000 kr. for problematisk og
påpeger, at der er et stort problem
ift. indbetalinger til ophørspen-
sion.
L&F henviser i øvrigt til bemærk-
ninger fra SEGES.
Der henvises til kommentaren til
bemærkningerne fra SEGES om
selvstændigt erhvervsdrivende.
Landsorganisationen i
Danmark
Landsorganisationen i Danmark
(LO) bemærker indledningsvist, at
LO sammen med Dansk Arbejds-
giverforening og Forsikring &
Pension i september 2017 sendte
et brev til finansministeren, be-
skæftigelsesministeren, økonomi-
og indenrigsministeren, skattemini-
steren og erhvervsministeren, hvor
organisationerne kom med klare
anbefalinger til løsning af samspils-
problemet. Organisationerne er
glade for, at de anbefalinger i høj
grad er blevet fulgt.
De ovennævnte tre organisationer
hilser det velkomment, at der nu
gennemføres regler, der vil gøre
det mere attraktivt at spare op til
pension. Organisationerne er glade
for, at den økonomiske tilskyn-
delse til at spare op til pension
Side 16 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
med lovforslaget øges betydeligt,
da den nuværende situation er
uholdbar.
Organisationerne vil gerne kvittere
for, at det ekstra pensionsfradrag
skal gælde fra den først tjente
krone, og er tilfredse med, at be-
skæftigelsesfradraget udvides med
fradragsberettigede pensionsindbe-
talinger, og at denne udvidelse
også vil gøre sig gældende for job-
fradraget.
De ovennævnte tre organisationer
vil dog understrege, at den sam-
lede løsning af samspilsproblemet
– især aldersopsparingen – kompli-
cerer pensionssystemet og giver en
række udfordringer med at leve op
til målsætningen om, at aldersop-
sparing skal udbredes bredt.
De tre organisationer opfordrer til,
at pensionsselskaberne får gode
muligheder til at opbygge syste-
mer, der kan skabe optimale pensi-
onsvalg for medlemmerne.
Organisationerne opfordrer derfor
til, at der nedsættes en implemen-
teringsgruppe med repræsentanter
for Forsikring & Pension, DA, LO
samt Skatteministeriet og Beskæfti-
gelsesministeriet. Gruppens op-
gave skulle være at kortlægge even-
tuelle implementeringsudfordrin-
ger fra især aldersopsparing og
komme med forslag til løsning af
disse.
Endvidere bemærker de tre organi-
sationer, at der ikke bør indføres
en obligatorisk pensionsopsparing,
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeris bemærkninger om
kompleksitet i skattereglerne.
Der henvises til kommentaren til
bemærkningerne fra Forsikring &
Pension om et implementerings-
udvalg.
Indførelse af en obligatorisk pensi-
onsopsparing er ikke en del af
dette lovforslag.
Side 17 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
som aftalt i Regeringens og Dansk
Folkepartis aftale om flere år på
arbejdsmarkedet. De tre organisa-
tioner anbefaler derfor, at der ikke
arbejdes videre med en sådan mo-
del.
LO havde dog gerne set en mere
målrettet løsning af samspilspro-
blemet, så løsningen alene var ret-
tet mod lav- og mellemindkomst-
grupperne, der så kunne få et hø-
jere pensionsfradrag. LO anfører,
at topskatteydere vil få gavn af det
ekstra pensionsfradrag, selv om de
ikke har samspilsproblemet inde
på livet.
LO tager afstand fra indførelse af
et nyt jobfradrag. Efter LO’s vur-
dering er der i dag tilstrækkelige
økonomiske incitamenter til at ar-
bejde, og derfor er jobfradraget
overflødigt. LO bemærker endvi-
dere, at alle, også topskatteydere,
opnår en skattelettelse, da jobfra-
draget ikke aftrappes. Set i sam-
menhæng med finansieringsele-
menterne er det derfor en forde-
lingsmæssig skæv skatteomlæg-
ning.
Afslutningsvist bemærker LO, at
de grupper, der ønsker delvist at
trække sig tilbage fra arbejdsmar-
kedet og finansierer overgangen
med udbetalinger fra deres ar-
bejdsmarkedspensionsopsparing,
fortsat vil være ramt af massive
samspilsproblemer, hvis de fort-
sætter med at indbetale til pension.
Dette skyldes, at udbetalinger fra
fradragsberettigede ordninger er
Det har været et klart mål for rege-
ringen at sænke skatten på arbejde.
Med indførelse af det nye jobfra-
drag opnår borgere i beskæftigelse
skattelettelser, hvilket er fuldt ud i
overensstemmelse med regerin-
gens mål.
Der henvises til kommentaren til
bemærkningerne fra FOA om del-
pension.
Side 18 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
diskvalificerende i forhold til ind-
betaling på aldersopsparing, og at
det nu foreslås, at udbetalinger
også skal fratrækkes grundlaget for
det ekstra pensionsfradrag. Selv
om målet hermed er at modvirke
spekulation, lægger det en effektiv
barriere for delpensionering kom-
bineret med fortsatte indbetalinger
til pension.
SEGES SEGES finder, at hensigten med
lovforslaget er god, men at ud-
møntningen desværre medfører et
mere komplekst skattesystem og
en uretfærdighed ift. selvstændigt
erhvervsdrivende.
SEGES bemærker, at selvstændigt
erhvervsdrivende ofte har svin-
gende indkomster, og at der derfor
er indført dels 30 pct.-ordningen
og dels muligheden for at indskyde
på pension ved ophør for at imø-
dekomme dette.
SEGES påpeger endvidere, at
grænsen på 70.000 kr. for det eks-
tra pensionsfradrag vil ramme
selvstændigt erhvervsdrivende,
som ikke har likviditetsmæssigt
overskud til at indskyde i alle år,
men kun i enkelte år eller ved op-
hør.
Der vil efter lovforslaget ikke
kunne opnås ekstra pensionsfra-
drag af den del af indskud, som fo-
retages efter 30 pct.-ordningen, der
overstiger 70.000 kr. SEGES be-
mærker, at det vil stille selvstæn-
digt erhvervsdrivende væsentligt
ringere, end hvad der opnås ved
Det nye pensionsfradrag er indret-
tet med særligt sigte på beskæfti-
gede, der har indkomster, som er
lavere end indkomstgrænsen for
topskatten, og samtidig ikke har
særskilt høje indbetalingsprocenter
til arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger. Pensionsfradraget for årlige
pensionsindbetalinger på indtil
70.000 kr. sikrer således, at pensi-
onsindbetalingerne fra denne
gruppe fuldt ud eller langt overve-
jende modsvares af et pensionsfra-
drag.
For de beskæftigede i denne
gruppe, der har indkomster som er
svingende og i gennemsnit lidt la-
vere end indkomstgrænsen for
topskat, kan skattemæssige og
likviditetsmæssige forhold tale for,
at de årlige pensionsindbetalinger
varierer relativt meget. Det gælder
imidlertid for denne gruppe, at de
marginale pensionsindbetalinger i
de år, hvor indkomsterne er høje,
ofte vil have en fradragsværdi sva-
rende til indkomstskatten på top-
skatteniveauet. Skatteværdien af
fradraget i topskattegrundlaget er
væsentligt højere end det eventuelt
Side 19 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
løbende og jævnlige indbetalinger.
Hertil kommer, at selvstændige
landmænd ofte er i den gruppe,
der rammes af samspilsproblemet.
SEGES bemærker endvidere, at
urimeligheden bliver endnu større
ift. ophørspension og påpeger, at
der bør ske en forbedring af fra-
dragsværdien i relation til ophørs-
pension, som svarer til det ekstra
pensionsfradrag.
SEGES opfordrer derfor til, at
grænsen på de 70.000 kr. løftes i
de tilfælde, hvor der er sket ind-
skud på en livrente efter 30 pct.-
ordningen eller efter reglerne om
ophørspension. SEGES foreslår,
at der fx kan gives yderligere fra-
drag på 2/3 af det beregnings-
grundlag, der overstiger de 70.000
kr.
Herudover ønsker SEGES bekræf-
tet, at fradragsfordelte beløb til en
privattegnet livrente medregnes
ikke blot i indskudsåret med det
fradragsberettigede beløb, men
ikke tildelte pensionsfradrag af de
marginale pensionsindbetalinger.
For andre beskæftigede, der også
har svingende indkomster, men
hvor indkomsterne i gennemsnit
er betydeligt lavere end indkomst-
grænsen for topskat, kan et fast
nominelt loft på 70.000 kr. for år-
lige pensionsfradrag rumme bety-
deligt højere gennemsnitlige indbe-
talingsprocenter til pensionsord-
ninger. Det faste nominelle loft for
det årlige pensionsfradrag (der ikke
afhænger af indkomsten) tilgode-
ser således beskæftigede, der har
gennemsnitlige årlige indkomster,
som er væsentligt lavere end ind-
komstgrænsen for topskatten. Det
gælder uanset om de årlige ind-
komster er svingende.
Ved større pensionsindbetalinger
til ophørspension vil fradragsvær-
dien af pensionsindbetalingerne
ofte helt eller overvejende medføre
et fradrag i topskattegrundlaget til
en skatteværdi, der er væsentligt
højere end skatteværdien af pensi-
onsfradraget.
Det er på ovenstående baggrund
vurderet, at de særligt fleksible reg-
ler for selvstændiges fradrag for
årets pensionsindbetalinger ikke gi-
ver anledning til også at indføre
særlige fleksible regler for optje-
ning af pensionsfradrag.
Det kan bekræftes, at fradragsfor-
delte beløb til en privattegnet liv-
rente også medregnes til grundla-
get for beregning af det ekstra
Side 20 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
også i de følgende år, hvor der
ikke sker indskud, med det fra-
dragsberettigede beløb.
Afslutningsvist påpeger SEGES, at
en konkret sætning i de specielle
bemærkninger til § 1 ikke synes at
hænge sprogligt sammen.
pensionsfradrag i de år, hvor der
ikke sker indskud.
Sætningen er justeret.
Ældresagen Ældre Sagen bemærker, at den
mest logiske, enkle og hensigts-
mæssige løsning på samspilspro-
blemet er at reducere modregnin-
gen i de sociale ydelser. Ældre Sa-
gen bemærker endvidere, at med
aftalen om et ekstra pensionsfra-
drag bliver det vanskeligt senere at
gennemføre reduktion af aftrap-
ningen af de sociale ydelser, da der
nu gives et ekstra pensionsfradrag.
Efter Ældre Sagens opfattelse har
lovforslaget tre uheldige konse-
kvenser:
1. Nuværende pensionister og løn-
modtagere, der står umiddelbart
overfor pensionering får ikke no-
gen lettelse, selv om de også er
ramt af samspilsproblemet.
2. Løsningen komplicerer et i for-
vejen kompliceret system.
3. Pensionsopsparere bliver kom-
penseret for en modregning, der
først sker, når de blive pensioni-
ster. De vil derfor stadig opleve en
modregning, der bringer deres
sammensatte marginalskat højere
op end topskatten.
Der kan være forskellige tilgange
til løsning af samspilsproblemet.
En mere lempelig aftrapning af
pensionstillægget har en række for-
dele og ulemper. Regeringen har
imidlertid besluttet at løse sam-
spilsproblemet via skattesystemet
med de fordele og ulemper, som
det medfører.
Regeringen har bl.a. lagt vægt på,
at initiativerne er målrettet nye
pensionsindbetalinger og samtidig
sikrer en gennemskuelig forhøjelse
af rådighedsbeløbet på indbeta-
lingstidspunktet, der kan bidrage
effektivt til at styrke arbejdsudbud-
det. En alternativ justering af reg-
ler for aftrapning af offentlige
ydelser er ikke på samme måde
målrettet nye pensionsindbetalin-
ger.
Side 21 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ældre Sagen bemærker, at der bør
gives enten en højere pension eller
en lavere skat til de nuværende
pensionister, da denne gruppe
også er ramt af samspilsproblemet,
men får ikke fordel af de nye skat-
tefradrag. De henviser i den for-
bindelse til logikken for indførelse
af udligningsskatten på høje pensi-
onsudbetalinger, og til at den
gruppe, der har været folkepensio-
nister de sidste 10 år, har haft en
betydelig lavere indkomstudvik-
ling, end de 25-64-årige har haft i
samme periode, og i høj grad været
bundet til at spare op under min-
dre gunstige vilkår.
Konkret bemærker Ældre Sagen,
at det foreslåede ekstra pensions-
fradrag er relativt enkelt sammen-
lignet med den målrettede alders-
opsparing. Dog kan de forskellige
skattesatser for det ekstra pensi-
onsfradrag gøre det sværere for
den almindelige pensionsopsparer
at gennemskue pensionssystemet.
Ældre Sagen tilslutter sig, at indbe-
talinger til fradragsberettigede pen-
sionsordninger fremover indgår i
grundlaget for beregning af be-
skæftigelsesfradrag, men påpeger
dog, at den hidtidige skattemæssige
sanktion, der også har ramt nuvæ-
rende pensionister, er endnu et ar-
gument for at kompensere nuvæ-
rende pensionister.
For så vidt angår tjenestemænd, vil
der efter Ældre Sagens opfattelse
relativt enkelt kunne beregnes et
grundlag for det ekstra fradrag for
tjenestemændene, fx som 15 pct.
I lovforslaget indgår også skattelet-
telser til folk i arbejde. Ved at give
skattelettelser til folk i arbejde gi-
ves et incitament til at arbejde
mere, og det betyder flere penge i
betalt skat til finansiering af det
danske velfærdssamfund, fx ældre-
plejen. Når samfundskagen bliver
større, kommer det således alle -
også pensionister - til gode.
Der foreslås to satser for at mål-
rette pensionsfradraget den peri-
ode, hvor samspilsproblemet er
størst. Det foreslås således at give
et højere pensionsfradrag fra og
med det femtende indkomstår før
det indkomstår, hvor pensionsop-
spareren når folkepensionsalderen.
Det ekstra pensionsfradrag bereg-
nes ikke af den pension, som tje-
nestemænd optjener ret til, da der
ikke foretages fradragsberettigede
pensionsindbetalinger. Imidlertid
Side 22 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
af den pensionsgivende løn. De
bemærker, at den manglende fra-
dragsret for tjenestemænd betyder,
at tjenestemændene stilles relativt
dårligere end overenskomstansatte
medarbejdere.
Ældre Sagen noterer sig, at der
planlægges ny forskudsregistrering
for 2018 for alle, der berøres af det
nye fradrag.
Afslutningsvist bemærker Ældre
Sagen, at det ikke fremgår af lov-
forslaget, hvor store omkostnin-
ger, der vil være for pensionssel-
skaber og pengeinstitutter ved den
udvidede indberetning, der skal
sikre at visse pensionsudbetalinger
ikke modregnes i grundlaget for
beregning af det ekstra pensions-
fradrag.
vil tjenestemænd på lige fod med
andre få pensionsfradrag af sup-
plerende indbetalinger til pensi-
onsordninger med fradrags- eller
bortseelsesret, fx hvis de selv ind-
betaler til en ratepension.
Der henvises til kommentaren til
bemærkningerne fra Forsikring &
Pension om indberetning af oplys-
ninger.