Fremsat den 2. maj 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)

Fremsat den 2. maj 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
(Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28.
februar 2018 som ændret ved § 39 i lov nr. 620 af 8. juni
2016 og § 1 i lov nr. 254 af 6. april 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Efter kapitel 13 a indsættes:
»Kapitel 13 b
Krav til og obligatoriske opgaver m.v. for praktiserende
tandlæger
§ 57 e. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b,
til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, skal
skriftligt meddele dette til regionsrådet. Meddelelse skal gi-
ves med en måneds varsel til den 1. i en måned. Meddelel-
sen skal vedlægges dokumentation for, at tandlægen opfyl-
der de forpligtelser, der følger af §§ 57 f-j.
Stk. 2. Retten til at yde tandlægehjælp indtræder, når re-
gionen skriftligt har meddelt tandlægen sin godkendelse.
Stk. 3. Ophør med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet, skal ske ved skriftlig meddelelse til
regionsrådet fra den enkelte praktiserende tandlæges side.
Meddelelse herom skal ske med en måneds varsel til udgan-
gen af en måned. Tandlægen skal samtidig informere patien-
terne herom.
§ 57 f. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal have
tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 48, stk. 1,
i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-
faglig virksomhed.
§ 57 g. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal tegne
en erhvervsansvarsforsikring.
§ 57 h. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal offent-
liggøre de oplysninger om deres praksis, herunder udarbejde
en praksisdeklaration, der er relevante i forbindelse med
borgerens valg af tandlæge.
Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal på et
sted, der er synligt for patienterne offentliggøre prisoplys-
ninger på tandplejeydelser uden fastsat grundhonorar, der
udføres i klinikken.
Stk. 3. Før igangsættelse af behandlinger, hvor prisen for
den samlede behandling inklusiv alle nødvendige ydelser,
forventes at overstige 2.500 kr., skal praktiserende tandlæ-
ger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes til-
skud af regionsrådet, give patienten tilbud om et skriftligt
uspecificeret prisoverslag. Ændres behandlingen, og har det
væsentlig indflydelse på prisoverslaget, skal tandlægen in-
formere patienten herom og tilbyde et revideret skriftligt
uspecificeret prisoverslag. Informationen skal gives på et
tidspunkt, hvor patienten har mulighed for at fravælge den
foreslåede behandling.
Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 samt
prisoverslag efter stk. 3.
§ 57 i. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal benyt-
te elektroniske it-løsninger i forbindelse med journalføring
og kommunikation med sundhedsmyndigheder.
Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal tilstræ-
Lovforslag nr. L 235 Folketinget 2017-18
Sundheds- og Ældremin., 1801824
CN000642
be at give patienterne mulighed for elektronisk kommunika-
tion, herunder elektronisk tidsbestilling og indkaldelse.
Stk. 3. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal etable-
re en indkaldelsesordning, der sikrer, at patienter tilknyttet
praksis regelmæssigt indkaldes til tandlæge. Indkaldelsen
skal baseres på patientens individuelle behov vurderet på
baggrund af tandlægens faglige skøn.
Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
pligten for praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tand-
lægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, til at be-
nytte elektroniske it-løsninger, jf. stk. 1.
Praksisformer m.v.
§ 57 j. En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tand-
lægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal dri-
ve praksis som en personligt ejet virksomhed, et interessent-
skab, et kommanditselskab eller et kapitalselskab, der kan
organiseres som et klinikfællesskab mellem to eller flere
selvstændige tandlægepraksis.
Stk. 2. En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tand-
lægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan drive
praksis, jf. stk. 1, fra højst to praksisadresser og skal selv
udøve tandlægevirksomhed på mindst én af adresserne.
Stk. 3. Regionsrådet kan efter ansøgning tillade, at en
praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, praktiserer fra flere
end to praksisadresser.
Stk. 4. En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tand-
lægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, og som
flytter sin praksis til en ny adresse, skal give regionsrådet i
den region, hvori praksis er beliggende, meddelelse herom
inden eller samtidig med at flytningen finder sted. Flyttes
praksis til en anden region, skal meddelelsen også gives til
regionsrådet i denne region.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om praksisformer efter stk. 1, herunder om ejerskab, ledel-
sesmæssig sammensætning, vedtægter og personligt ansvar.
§ 57 k. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal ved
længerevarende fravær overdrage ansvaret for drift af prak-
sis til en stedfortrædende tandlæge. Den stedfortrædende
tandlæge skal have tilladelse til selvstændigt virke som tand-
læge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedsperso-
ner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 2. En praktiserende tandlæge, der overdrager ansvaret
for driften af sin praksis til en stedfortræder, skal give regi-
onsrådet skriftlig meddelelse herom inden eller samtidig
med at overdragelsen finder sted.
Stk. 3. Dør eller går en praktiserende tandlæge, der yder
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kon-
kurs, kan dødsboet eller konkursboet indsætte en stedfortræ-
dende tandlæge på vilkår som anført i stk. 1 og 2.«
2. Efter § 64 indsættes før overskriften før § 65:
»Valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende
tandlæge
§ 64 a. Personer over 18 år, der er omfattet af sikrings-
gruppe 1 og 2, kan frit vælge tandlæge blandt samtlige prak-
tiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlæge-
hjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
Stk. 2. Regionsrådet offentliggør en liste over de praktise-
rende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
§ 64 b. Regionsrådet yder tilskud til tandlægehjælp, jf.
stk. 2, til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, som ik-
ke modtager tandpleje efter §§ 131 og 133.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
tandlægehjælp omfattet af stk. 1, herunder om omfanget af
tandplejeydelser, indhold og anvendelse af tandplejeydelser
og det tilskud, der ydes til tandplejeydelser. Endvidere fast-
sætter sundhedsministeren regler om borgerens egenbetaling
for modtagelse af tandplejeydelser, herunder regler om af-
regning og adgang til at modtage prisoverslag, samt gebyr
for udeblivelse og afbrudt behandling.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om tilskud til tandlægehjælp til borgere, der modtager tand-
lægehjælp hos praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt
til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet.
§ 64 c. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal
sikre, at patienter, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut
opstået behov for tandpleje, modtager undersøgelse og even-
tuel behandling inden for en rimelig frist afhængig af pro-
blemets alvor og patientens eventuelle smerter.
Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal
i samarbejde med øvrige praktiserende tandlæger i den regi-
on, hvor praksis er beliggende, bidrage til at sikre etablering
af en tandlægevagtordning i regionen.
Økonomisk ramme, afregning og kontrol
§ 64 d. Sundhedsministeren fastsætter regler om den øko-
nomiske ramme for tilskud til behandling, jf. § 64 b, stk. 1,
herunder om udmøntning af den økonomiske ramme i for-
hold til konkrete tandplejeydelser, jf. § 64 b, stk. 2.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om, at finan-
siering af udgifterne til driften af de klageordninger om
praktiserende tandlæger, der reguleres efter §§ 1-2 og 3 b, i
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet, og finansieringen af de erstatningssager, der er
henlagt til behandling hos en privat institution, kan indgå i
den økonomiske ramme omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal
afregne tilskud for tandplejeydelser omfattet af § 64 b, stk.
1, med regionsrådet.
Stk. 4. Afregningen sker elektronisk med den region,
hvori tandlægens klinik er beliggende.
2
Stk. 5. Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, ind-
sender afregningsoplysninger til regionsrådet for de i en ka-
lendermåned afsluttede behandlinger månedsvis således, at
de er modtaget i regionen senest den 7. i den efterfølgende
måned. Afregningen af regionsrådets andel af udgiften fin-
der herefter sted således, at beløbet er til tandlægens rådig-
hed senest den 17. i måneden. Hvor tandlægevirksomheden
drives i selskabsform, jf. § 57 j, sker indbetaling til selska-
bets pengeinstitutkonto. Overdragelse af tandlægens tilgode-
havende kan ikke finde sted.
Stk. 6. Ved afregning er regionsrådets beregninger gæl-
dende. I tilfælde af afvigelser mellem regionsrådets og tand-
lægens opgørelser har begge parter krav på at få foretaget en
nærmere undersøgelse. Undersøgelsen skal så vidt mulig
være afsluttet inden følgende afregningsmåned.
Stk. 7. Regionsrådet fører løbende kontrol med udbetalin-
gen af tilskud efter stk. 3.
Stk. 8. Regionsrådet kan til brug for sin kontrolvirksom-
hed efter stk. 7 anmode om alle oplysninger, der er nødven-
dige for kontrollen.
§ 64 e. En tandlæge, der er godkendt til at yde tandlæge-
hjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan pålægges
at tilbagebetale allerede afregnede tilskud, hvis det samlede
niveau for afregnede tilskud overstiger den økonomiske
ramme for tilskud til behandling omfattet af § 64 d, stk. 1.
Det samme gælder tandlæger, der er ophørt med at yde tand-
lægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. 2. pkt.
gælder ikke, hvis tandlægens meddelelse skyldes pensione-
ring, salg af en tandlægeklinik eller lignende.
Stk. 2. Krav om tilbagebetaling, jf. stk. 1, kan ligeledes
gøres gældende for allerede afregnede tilskud til ydelser,
som er anvendt forkert, jf. § 64 b, stk. 2.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for
krav om tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, herunder om tids-
punkter og intervaller for opgørelse af tilbagebetalingskrav
og om krav om tilbagebetaling for tandlæger, der, jf. § 57 e,
stk. 3, er ophørt med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet.
§ 64 f. Regionsrådene fører løbende en opgørelse over
tandplejeydelser, der er afregnet efter § 64 d, stk. 3, fordelt
på den enkelte praksis og regionen som helhed. Opgørelsen
skal efter anmodning stilles til rådighed for Sundheds- og
Ældreministeriet og underliggende styrelser.
Stk. 2. Regionsrådene kan, ved afvigende ydelsesmønstre,
og på baggrund af opgørelserne efter stk. 1, fastsætte høje-
stegrænser for afregning af tilskud til tandlæger, der er god-
kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af re-
gionsrådet.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
pligten til at udarbejde en opgørelse efter stk. 1-2 og adgan-
gen til at fastsætte højestegrænser efter stk. 2.«
3. I overskriften før § 65 udgår »tandlæge,«.
4. § 65 ophæves.
5. I § 71 ændres »65-69« til: »64 b, 66-69«.
6. I § 72, stk. 1, ændres »§§ 65-71« til: »§§ 66-71«.
7. I § 73 ændres »og 64-71«: til »64, 64 b samt 66-71«.
8. I § 227, stk. 1, 1. pkt., ændres »64-69« til: »64, 66-69«.
9. I § 234 ændres »§§ 60-72« til: »§§ 60-64, § 64 b, stk. 1,
og §§ 66-72«.
§ 2
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 28.
august 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 620 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i sager omfat-
tet af stk. 1 om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af
praktiserende tandlæger, træffe afgørelse om, at det udførte
arbejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis til-
bagebetaling af honoraret til patienten. Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed kan desuden træffe afgørelse om, at der skal ske
omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere be-
handle klager fra patienter over manglende tilbud om skrift-
ligt prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglen-
de regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens
§ 57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling,
jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen for Patientsikker-
hed træffer afgørelse om, hvorvidt der er handlet i strid med
de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
2. I § 1, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »jf.
dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 6«.
3. I § 1, stk. 4, 1. pkt. og 2. pkt. der bliver stk. 6, 1. pkt. og 2.
pkt. ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.
4. I § 1, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres » stk.
3 eller 4« til: »stk. 5 eller 6«.
5. § 2, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
6. I § 2, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres »stk.
3 og 4« til: »stk. 5 og 6«.
7. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan i sager
omfattet af § 2, stk. 1, mægle forlig mellem parterne, træffe
afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge har
udført, er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis til-
bagebetaling af honoraret til patienten. Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn kan desuden træffe afgørelse om, at der
skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørel-
sen.«
3
8. Efter § 3 a indsættes før overskriften før § 4:
»§ 3 b. Sundhedsministeren kan henlægge behandlingen
af sager omfattet af § 2, stk. 1, om praktiserende tandlæger,
til en tandlægefaglig klageinstans. Sundhedsministeren kan
endvidere henlægge behandling af klager fra patienter over
manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslo-
vens § 57 h, stk. 3, manglende regelmæssig indkaldelse til
tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende
mulighed for akut behandling, jf. sundhedslovens § 64 c,
stk. 1, til klageinstansen. Ved henlæggelse efter 1. pkt. og 2.
pkt. indgår sundhedsministeren de nødvendige aftaler her-
om.
Stk. 2. Henlægger sundhedsministeren sine beføjelser ef-
ter stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., til en tandlægefaglig klagein-
stans, fastsætter ministeren regler om klageadgangen, herun-
der regler om:
1) Sammensætning af klageinstansen.
2) Frister for indgivelse af klager til klageinstansen.
3) Mulighed for at mægle forlig mellem parterne.
4) Mulighed for besigtigelse af det udførte eller manglen-
de tandlægearbejde som led i oplysning af sagen.
5) Ydelse af vederlag til medlemmerne af klageinstansen,
der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige ar-
bejde, og om afholdelse af udgifter til vederlag og be-
fordringsgodtgørelse.
6) Offentliggørelse af oplysninger om afgørelser, der er
truffet af klageinstansen, herunder regler om, at offent-
liggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om
den indklagede tandlæge, som har modtaget kritik for
alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i for-
bindelse med kosmetisk behandling.
7) Videregivelse af afgørelser, der er truffet af klagein-
stansen, til Styrelsen for Patientsikkerhed til lærings-
og tilsynsformål.
Stk. 3. Henlægger sundhedsministeren sine beføjelser ef-
ter stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., til en tandlægefaglig klagein-
stans, finder forvaltningsloven anvendelse for klageinstan-
sens virksomhed.
Stk. 4. Afgørelser truffet af en tandlægefaglig klagein-
stans kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-
hed.«
9. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan som led i op-
lysning af sager omfattet af § 1, stk. 1, om sundhedsfaglig
virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger, lade fo-
retage besigtigelse af det udførte eller manglende tandlæge-
arbejde.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
10. I § 16 stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1-3 og stk. 4, 1.-3. pkt.«
til: »§ 12, stk. 1-4 og stk. 5, 1.-3. pkt.«
11. § 17, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
12. I § 17, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår: »og
2«.
§ 3
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af
19. december 2017 og § 12 i lov nr. 278 af 17. april 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 14 a, stk. 3, ændres »§§ 65-69« til: »§§ 64 b, 66-69«.
§ 4
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr.
1555 af 19. december 2017 og § 13 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændring:
1. I § 18, stk. 3, ændres »§§ 65-69« til: »§§ 64 b, 66-69«.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juni 2018.
§ 6
Stk. 1. En praktiserende tandlæge, der indtil den 1. juni
2018 har været omfattet af Overenskomst om tandlæge-
hjælp, kan fortsat yde tandlægehjælp, hvortil der ydes til-
skud af regionsrådet, jf. § 64 b, med mindre tandlægen se-
nest den 30. juni 2018 med en måneds varsel til udgangen af
juli 2018 skriftligt meddeler regionen, at vedkommende ud-
træder af ordningen samt informerer patienterne herom.
Stk. 2. Behandlinger, der ydes tilskud til efter Overens-
komst om tandlægehjælp og som er påbegyndt før den 1. ju-
ni 2018, kan færdiggøres under de rammer og vilkår for
tandlægehjælp, der følger af denne lovs § 1.
Stk. 3. Klager, der er indgivet til det faglige klagesystem
efter kapitel 10 i Overenskomst om tandlægehjælp, og som
ikke er endeligt afgjort den 1. juni 2018, afgøres af Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn efter § 2 i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og § 3, stk. 2,
i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7.
Stk. 4. Klager over overenskomstmæssige forhold, der er
indgivet til et samarbejdsudvalg efter § 35, stk. 1, i Overens-
komst om tandlægehjælp eller til Landssamarbejdsudvalget
efter § 37, stk. 2, i Overenskomst om tandlægehjælp, som
ikke er endeligt afgjort den 1. juni 2018, bortfalder.
Stk. 5. Klager over manglende tilbud om skriftligt pris-
overslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge,
og manglende mulighed for akut behandling, afgøres af Sty-
relsen for Patientsikkerhed efter § 1 i lov om klage- og er-
statningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret
ved denne lovs § 2, nr. 1.
Stk. 6. Regionsrådene kan yde sekretariatsbetjening til be-
handlingen af de klager, der er nævnt i stk. 3 og 5.
Stk. 7. Henlægger sundhedsministeren efter § 3 b, stk. 1, i
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, behandlin-
4
gen af sager til en klageinstans, behandles de klager, der er
nævnt i stk. 3 og 5, efter de aftaler, der indgås efter denne
bestemmelse og de regler, der udstedes i medfør heraf.
§ 7
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men § 1,
stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og den-
ne lovs § 2, nr. 2-7 og nr. 9-12, kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold og formål
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslaget
2.1. Krav til og obligatoriske opgaver m.v. for praktiserende tandlæger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Databeskyttelsesforordningen og forslag til databeskyttelsesloven
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Praksisformer m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende tandlæge
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Økonomiske rammer, afregning og kontrol
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Det særlige klagesystem for klager over praktiserende tandlæger
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Klage- og erstatningsloven
2.5.1.2. Overenskomst om tandlægehjælp
2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold og formål
Regeringen ønsker med lovforslaget at sikre borgernes
fortsatte adgang til tandlægehjælp med offentligt tilskud, i
en situation, hvor Overenskomst om tandlægehjælp (tandlæ-
geoverenskomsten) er opsagt af Regionernes Lønnings- og
Takstnævn den 28. februar 2018 med virkning fra den 1. ju-
ni 2018 efter mere end 6 måneders resultatløse forhandlin-
ger om en ny overenskomst.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
hedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti indgik den 28. februar 2018 politisk aftale om
nye rammer for voksentandplejen. Med aftalen er parterne
enige om at igangsætte et arbejde med at gentænke voksen-
tandplejen i Danmark. I den forbindelse er aftalepartierne
enige om at videreføre den nuværende ordning ved lov for
dermed at sikre, at borgerne også fra den 1. juni 2018 har
adgang til tandlægehjælp og tilskud til behandling hos prak-
tiserende tandlæger i samme omfang som hidtil.
Med lovforslaget foreslås der indført en ordning, hvor
praktiserende tandlæger, der ønsker at levere tandlægehjælp
til borgerne med tilskud fra regionerne, meddeler dette valg
til regionen, hvorefter tandlægehjælpen hos de omfattede
privatpraktiserende tandlæger ydes på en række nærmere
fastsatte vilkår og betingelser, svarende til de vilkår og be-
tingelser, der hidtil har været reguleret ved tandlægeove-
renskomsten.
Med lovforslaget sikres det, at borgerne kan gå til tandlæ-
gen, som man hele tiden har gjort det, og at man som borger
er berettiget til tilskud til tandlægehjælp, som man hele tiden
har været det. Der sikres endvidere mulighed for, at patien-
ten fortsat kan indbringe en klage over den tandlægefaglige
behandling.
6
Samtidig er aftalepartierne enige om med lovforslaget at
sikre, at den gældende økonomiske ramme for voksentand-
plejen overholdes, og at de rammeoverskridelser, der har
været gennem flere år, ophører.
Med lovforslaget foreslås for det første en række regler
om krav til og obligatoriske opgaver m.v. for praktiserende
tandlæger, der ønsker at indgå i ordningen og dermed levere
tandlægehjælp, hvortil regionsrådet yder tilskud. Der er i det
væsentligste tale om en videreførelse af de rammer og krav
til praktiserende tandlæger med ydernummer, der fremgår af
tandlægeoverenskomsten.
For det andet foreslås regler om, under hvilke virksom-
hedsformer en praktiserende tandlæge, der ønsker at indgå i
ordningen, kan drive sin tandlægepraksis på. De foreslåede
virksomhedsformer svarer til de virksomhedsformer, som
hidtil er fastlagt i tandlægeoverenskomsten.
For det tredje foreslås nærmere regler om borgerens valg
af praktiserende tandlæge og tandlægehjælp hos praktiseren-
de tandlæger, hvorved retten til tandlægebehandling med of-
fentligt tilskud reguleres. Der er i det væsentligste tale om
en videreførelse af de gældende rammer for at modtage til-
skud til tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger med
ydernummer.
For det fjerde foreslås regler om fastsættelse af en økono-
misk ramme for, samt afregning og kontrol vedrørende den
tandlægehjælp, som borgerne kan modtage tilskud til hos
praktiserende tandlæger, der indgår i ordningen. Der er dels
tale om en videreførelse af de gældende krav til tandlæger
med ydernummer, som hidtil er fremgået af tandlægeove-
renskomsten, dels en mere præcis regulering af den økono-
miske ramme for tilskud til tandlægehjælp af hensyn til at
sikre overholdelse af den fastsatte økonomiske ramme.
Faglige klager over behandling udført af praktiserende
tandlæger og klager over overenskomstmæssige spørgsmål
behandles i dag i et selvstændigt, paritetisk klagesystem, der
falder bort, når tandlægeoverenskomsten ophører med at
være gældende. Derfor foreslås det for det femte, at sund-
hedsministeren bemyndiges til– at henlægge behandlingen
af faglige klager over behandling, der er udført af praktise-
rende tandlæger, samt visse klager over tilsidesættelse af in-
dividbaserede rettigheder til en særlig tandlægefaglig klage-
instans. Det skal muliggøre en videreførelse af det faglige
klagesystem, som i dag er reguleret i tandlægeoverenskom-
sten. Såfremt det ikke måtte være ønskeligt eller muligt at
indgå aftale om at henlægge behandlingen af klagerne til en
særlig tandlægefaglig klageinstans, vil klagerne i stedet
skulle behandles efter de generelle regler af henholdsvis
Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn, der gælder for behandling af patientklager efter
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017
(klage- og erstatningsloven). Som følge af at tandbehandling
hos de praktiserende tandlæger er delvist betalt af patienten
selv, foreslås det dog, at regelsættet tilpasses således, at der i
forbindelse med Styrelsen for Patientsikkerheds eller disci-
plinærnævnets behandling af sagerne vil være mulighed for
at foretage besigtigelse af manglende eller mangelfuldt ar-
bejde og træffe afgørelse om omgørelse af arbejdet eller hel
eller delvis tilbagebetaling af honorar. Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn kan endvidere mægle forlig mellem parter-
ne, hvis den konkrete sag vurderes egnet hertil.
1.2. Lovforslagets baggrund
Regionerne har hidtil opfyldt deres forpligtelse til at tilve-
jebringe tilbud om behandling hos praktiserende tandlæger
og yde tilskud til en række nærmere fastsatte behandlinger
ved, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn har indgået af-
tale med Tandlægeforeningen om Overenskomst om tandlæ-
gehjælp (tandlægeoverenskomsten). Tandlægeoverenskom-
sten fastlægger i dag de nærmere vilkår for voksnes adgang
til overenskomstfastsatte tandplejeydelser ved praktiserende
tandlæger. Tandlægeoverenskomsten er overordnet set ud-
tryk for en prisaftale mellem det offentlige og Tandlægefor-
eningen, som repræsentant for de praktiserende tandlæger,
der er selvstændige private erhvervsdrivende, om de af afta-
len omfattede ydelser og vilkår herfor.
Den gældende tandlægeoverenskomst er imidlertid opsagt
af Regionernes Lønnings- og Takstnævn den 28. februar
2018 med virkning den 1. juni 2018.
Med henblik på at sikre voksne borgeres adgang til tand-
lægehjælp og tilskud er der behov for at indføre ny lovgiv-
ning, der pr. 1. juni 2018 fastlægger de overordnede rammer
for det tandplejetilbud for voksne, som regionerne har an-
svaret for at tilvejebringe hos praktiserende tandlæger. Lov-
forslaget sikrer således, at voksne borgere omfattet af sik-
ringsgruppe 1 og 2 kan gå til tandlægen, som man hele tiden
har gjort det, og at man som borger er berettiget til tilskud,
som man hele tiden har været det.
Samtidig er der behov for at sikre, at den økonomiske
ramme for regionernes tilskud til behandling hos tandlæge
overholdes, indtil der kan fastlægges en ny og samlet model
for voksentandplejen.
Med den politiske aftale om nye rammer for voksentand-
plejen som regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socia-
listisk Folkeparti har indgået den 28. februar 2018, er parti-
erne enige om at igangsætte et arbejde, der skal undersøge
modeller for voksentandplejen, som kan understøtte og ud-
bygge den gode og tværfaglige forebyggelsesindsats i Dan-
mark, understøtte bedre overgange mellem børne- og unge-
tandplejen og voksentandplejen, understøtte social lighed i
tandsundhed, og understøtte lavere og mere rimelige priser i
tandplejen.
Den danske tandsundhed er forbedret markant i de sidste
25 år – særligt blandt børn og unge. Tandsundheden i Dan-
mark er høj i international sammenhæng, herunder også
sammenlignet med de andre nordiske lande. Aftalepartierne
er derfor enige om, at det er vigtigt at understøtte den positi-
ve udvikling, og at den forebyggende indsats i børne- og
ungdomstandplejen også fremover skal være et centralt og
bærende element i den danske tandpleje.
7
Aftalepartierne konstaterer dog samtidig, at der i de sene-
ste år er identificeret væsentlige styringsudfordringer i vok-
sentandplejen. Den forbedrede tandsundhed i befolkningen
har således ikke ført til færre udgifter i den del af tandplejen,
som i dag er reguleret via tandlægeoverenskomsten, og som
er aftalt mellem det offentlige og de privatpraktiserende
tandlæger. Der er i praksistandplejen aktuelt årlige overskri-
delser på ca. 20 pct. af den aftalte økonomiske ramme.
I efteråret 2017 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en eva-
luering af den nationale kliniske retningslinje (NKR) for
diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Evalueringen viste,
at der var betydelige udfordringer med at omsætte retnings-
linjen til praksis, og at der i de seneste par år har været en
aktivitetsudvikling inden for bestemte ydelser, som er vans-
kelig at forklare set i lyset af den løbende forbedring af
tandsundheden.
For aftalepartierne er det afgørende, at midlerne i sund-
hedsvæsenet forvaltes på forsvarlig vis, og at man som bor-
ger i Danmark ikke skal betale for meget for ydelser i tand-
plejen. Aftalepartierne ser derfor et behov for, dels at se på
nye modeller for voksentandplejen, som i højere grad af-
spejler de seneste års udvikling i tandsundheden, og som
sikrer den bedste anvendelse af sundhedsvæsenets ressour-
cer til gavn for patienterne, og som samtidig sikrer, at pa-
tienterne ikke bliver mødt med større brugerbetaling end i
dag. Dels at videreføre den eksisterende ordning fra den 1.
juni 2018 til en ny model for voksentandplejen kan indføres.
2. Lovforslaget
Regionerne er efter sundhedsloven ansvarlige for at tilve-
jebringe tilbud om behandling hos praktiserende tandlæger
og yde tilskud til en række nærmere fastsatte behandlinger.
Således fremgår det af sundhedslovens § 57, stk. 1, at regi-
onsrådet er ansvarlig for at tilvejebringe tilbud om behand-
ling hos praktiserende sundhedspersoner efter lovens afsnit
V. Af sundhedslovens § 65, fremgår videre, at regionsrådet
yder tilskud til behandling hos tandlæge. Med sundhedslo-
vens § 72 er sundhedsministeren bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler for tilskud efter bl.a. sundhedslovens § 65.
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 331
af 28. marts 2015 om tilskud til behandling hos tandlæge i
praksissektoren, der fastsætter nærmere regler for tilskud til
tandpleje hos praktiserende tandlæger. Af bekendtgørelsens
§ 3 fremgår således, hvilke former for tandlægehjælp, der er
omfattet af offentligt tilskud i voksentandplejen. Af be-
kendtgørelsens § 3, stk. 4, fremgår videre, at den nærmere
specifikation af de enkelte tandbehandlinger fremgår af
Overenskomst om tandlægehjælp indgået mellem Regioner-
nes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen.
I praksis sikres borgernes adgang til tilskud til behandling
hos tandlæge ved, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn
afslutter overenskomst med organisationer af sundhedsper-
soner m.fl. om vilkårene for blandt andet de i sundhedslo-
vens §§ 65 og 72 nævnte ydelser.
Med tandlægeoverenskomsten har Regionernes Lønnings-
og Takstnævn og Tandlægeforeningen således indgået aftale
om rammerne for tilbuddene i voksentandplejen i privat
praksis, der sikrer alle voksne borgere, omfattet af sikrings-
gruppe 1 og 2, adgang til forebyggelse og vejledning om
tandpleje, samt diagnostik og behandling af almindeligt fo-
rekommende tilstande og sygdomme.
2.1. Krav til og obligatoriske opgaver m.v. for praktiserende
tandlæger
2.1.1. Gældende ret
Overenskomst om tandlægehjælp gælder alene for de
praktiserende tandlæger, der aktivt har tiltrådt overenskom-
sten. Kun tandlæger, der har ret til selvstændigt virke som
tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed, kan tiltræde
overenskomsten, jf. tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1.
Tandlæger er autoriserede sundhedspersoner, hvis virk-
somhedsområde er reguleret af lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisati-
onsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017.
Af autorisationslovens § 48, stk. 1, fremgår, at tilladelse til
selvstændigt virke som tandlæge meddeles af Styrelsen for
Patientsikkerhed til en tandlæge, der i 1 år har virket i un-
derordnet stilling hos en tandlæge med tilladelse til selv-
stændigt virke.
Ifølge autorisationslovens § 49 omfatter tandlægevirksom-
hed forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diag-
nostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i
tænder, mund og kæber.
En autoriseret tandlæge er, på linje med alle andre autori-
serende sundhedspersoner, forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed,
herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination
af lægemidler m.v., jf. autorisationslovens § 17.
Til tandlægeoverenskomstens centrale indhold hører en
vejledende beskrivelse af de former for tandlægehjælp
(tandplejeydelser), der er omfattet af overenskomsten. Disse
ydelser er sammenfaldende med de former for tandpleje,
hvortil der ydes offentligt tilskud efter bekendtgørelse nr.
331 af 28. marts 2015 om tilskud til behandling hos tandlæ-
ge i praksissektoren, der er udstedt med hjemmel i sund-
hedslovens § 72, stk. 1.
Hertil kommer, at tandlægeoverenskomsten forpligter
tandlægen til at offentliggøre en række nærmere angivne op-
lysninger om praksis, herunder om åbningstider, adgangs-
forhold og tilgængelighed, ligesom der stilles krav om of-
fentliggørelse af priser for ydelser uden aftalt grundhonorar
samt tilbud om skriftligt uspecificeret prisoverslag ved be-
handlinger, der overstiger 2.500 kr.
Endvidere stiller tandlægeoverenskomsten bl.a. krav om,
at tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten, skal benytte
elektroniske it-løsninger i forbindelse med journalføring og
kommunikation, skal tilstræbe at give patienterne mulighed
for elektronisk kommunikation, og skal etablere en tilkalde-
ordning, der indebærer, at patienter tilknyttet tandlægens
praksis indkaldes til behandling og kontrol med regelmæssi-
ge intervaller på baggrund af tandlægens faglige skøn.
8
2.1.1.1. Databeskyttelsesforordningen og forslag til
databeskyttelsesloven
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk-
tiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen) finder
anvendelse fra den 25. maj 2018. Justitsministeren har end-
videre den 25. oktober 2017 fremsat lovforslag L 68 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(herefter forslag til databeskyttelsesloven). Det følger af for-
slag til databeskyttelsesloven, at loven skal træde i kraft den
25. maj 2018. Nærværende lovforslag træder ifølge forslaget
i kraft den 1. juni 2018. På tidspunktet for nærværende lov-
forslags ikrafttræden vil databeskyttelsesforordningen såle-
des være gældende, ligesom det forventes, at forslag til data-
beskyttelsesloven vil være gældende.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulig-
hederne for at behandle almindelige personoplysninger. Det
fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at
behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét
af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gælden-
de, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstater-
ne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmel-
ser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordnin-
gens bestemmelser om behandling med henblik på overhol-
delse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere
specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for
at sikre lovlig og rimelig behandling. Det følger herudover
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundla-
get for behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af
EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den
dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen
skal være fastlagt i dette retsgrundlag, eller for så vidt angår
den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nød-
vendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,
eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er
behandling af følsomme oplysninger, herunder helbredsop-
lysninger, forbudt. Der gælder imidlertid en række undtagel-
ser til dette forbud. Det følger bl.a. af artikel 9, stk. 2, litra f,
at stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødven-
dig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af
domstol. Det følger endvidere af artikel 9, stk. 2, litra h, at
stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødvendig
med henblik på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin
til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne, medicinsk di-
agnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller -behand-
ling eller forvaltning af social- og sundhedsomsorg og -tje-
nester på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nati-
onale ret eller i henhold til en kontrakt med en sundhedsper-
son og underlagt de betingelser og garantier, der er omhand-
let i stk. 3.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, at personoplysninger som
omhandlet i stk. 1, herunder helbredsoplysninger, kan be-
handles til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis
disse oplysninger behandles af en fagperson, der har tavs-
hedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes na-
tionale ret eller regler, der er fastsat af nationale kompetente
organer, eller under en sådan persons ansvar eller af en an-
den person, der også har tavshedspligt i henhold til EU-ret-
ten eller medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er
fastsat af nationale kompetente organer.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Da tandlægeoverenskomsten er opsagt den 28. februar
2018 med virkning fra den 1. juni 2018, er der efter Sund-
heds- og Ældreministeriets vurdering et akut behov for ved
lov at fastsætte nærmere regler om borgernes fortsatte ad-
gang til tandlægehjælp med offentligt tilskud, der kan erstat-
te tandlægeoverenskomsten, for så vidt angår de forhold, der
alene er reguleret af overenskomsten.
Tandlægeoverenskomsten regulerer, hvilke tandlæger der
i dag kan yde tandlægehjælp med offentligt tilskud. Det vil
sige tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten og derved
forpligter sig til at opfylde de med tandlægeoverenskomsten
aftalte rammer for og krav til den praktiserende tandlæge og
dennes praksis.
Da tandlægeoverenskomsten er opsagt – og regeringen og
aftalepartierne fortsat ønsker at sikre, at borgerne kan gå til
tandlæge, som man hele tiden har gjort det, og at borgerne
er berettiget til tilskud, som man hele tiden har været det –
er det nødvendigt på anden måde end ved aftale mellem Re-
gionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen
at regulere, hvilke praktiserende tandlæger, der kan tilbyde
borgerne tandlægehjælp, hvortil der ydes offentligt tilskud.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at dette
skal ske ved en ændring af sundhedsloven, der indebærer, at
det af loven kommer til at fremgå, hvordan en praktiserende
tandlæge kan indgå aftale med regionen om at levere tand-
lægebehandling med offentligt tilskud til borgerne og hvilke
krav, der stilles til de praktiserende tandlæger i den anled-
ning.
Det vil i den forbindelse være nødvendigt at fastsætte reg-
ler svarende til de gældende vilkår i tandlægeoverenskom-
sten om de betingelser, der stilles til en praktiserende tand-
læge, for at vedkommende kan opnå regionens godkendelse
af at kunne levere tandlægehjælp med offentligt tilskud i
form af krav om autorisation til selvstændigt virke, er-
hvervsansvarsforsikring, praksisdeklaration, tilbud om pris-
overslag, offentliggørelse af prisliste for ydelser uden aftalt
grundhonorar, elektronisk kommunikation og journalisering,
praksisformer m.v.
Hensigten med lovforslaget er i videst mulig omfang at vi-
dereføre den eksisterende ordning.
9
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre borgernes fortsatte adgang til
tandlægebehandling med offentligt tilskud i samme omfang
som før den 1. juni 2018, hvor området er reguleret af tand-
lægeoverenskomsten, foreslås der med lovforslaget indført
en ordning, hvorefter praktiserende tandlæger, der ønsker at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, skrift-
ligt skal meddele dette til regionen, jf. den foreslåede § 57 e,
stk. 1, 1. pkt. Meddelelsen skal gives med en måneds varsel
til den 1. i en måned og skal vedlægges dokumentation for,
at tandlægen opfylder de forpligtelser der følger af de fore-
slåede bestemmelser i sundhedslovens §§ 57 f-j.
Retten til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, indtræder, når regionen skriftligt har meddelt
tandlægen sin godkendelse.
Det foreslås videre, at ophør med at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal ske ved skriftlig
meddelelse til regionsrådet fra den enkelte praktiserende
tandlæges side. Meddelelse herom skal ske med en måneds
varsel til udgangen af en måned.
Hermed indføres en godkendelsesordning for praktiseren-
de tandlæger, der tilbyder tandlægebehandling, hvortil der
ydes tilskud af regionsrådet til personer over 18 år, der er
omfattet af sikringsgruppe 1 og 2. Der henvises til afsnit 2.3
om valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende
tandlæge.
Som det er tilfældet efter tandlægeoverenskomsten, vil der
med den foreslåedes ordning ikke være en forpligtelse for en
praktiserende tandlæge til at lade sig godkende til at indgå i
ordningen.
Hvis en praktiserende tandlæge ikke ønsker at tilbyde sine
patienter tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, vil der ikke være noget krav om, at tandlægen skal sø-
ge regionsrådets godkendelse.
Kravet om regionsrådets godkendelse for at indgå i ord-
ningen gælder alene praktiserende tandlæger, der ønsker at
tilbyde patienter tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet.
Tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der
ydes tilskud af regionsrådet, og bliver godkendt hertil af re-
gionsrådet, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 2, opnår med god-
kendelsen ret til at yde tandlægebehandling, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet, jf. de foreslåede §§ 64 b, 64 d-f.
En godkendelsesordning som den foreslåede vil sikre klar-
hed over, hvilke tandlæger, der tilbyder tandlægehjælp,
hvortil der ydes offentligt tilskud.
Ophør med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud
af regionsrådet, skal ske ved skriftlig meddelelse til regions-
rådet fra den enkelte praktiserende tandlæges side. Medde-
lelse herom skal ske med en måneds varsel til udgangen af
en måned. Tandlægen skal samtidig informere patienterne
herom. Dette er en ændring i forhold til det opsigelsesvarsel,
der var aftalt med tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 6,
hvorefter udtræden af overenskomsten kan ske med tre må-
neders varsel til udgangen af en måned. For en beskrivelse
af overgangen til den nye ordning i forbindelse med lovens
ikrafttræden henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 6, stk. 1.
I forlængelse heraf bemærkes, at regionsrådet i overens-
stemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper
om tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag i tilfælde, hvor
det måtte vise sig nødvendigt, vil kunne trække godkendel-
sen af, at en praktiserende tandlæge indgår i ordningen, til-
bage. Dette vil konkret kunne ske ved, at regionsrådet parts-
hører tandlægen over den konkrete tilbagekaldelsesårsag og
på denne baggrund vurderer, om der er grundlag for at træf-
fe en ny afgørelse, der træder i stedet for den oprindeligt
meddelte godkendelse. Tilbagekaldelse vil eksempelvis kun-
ne ske i tilfælde, hvor den praktiserende tandlæge ikke læn-
gere lever op til de krav, der stilles i forbindelse med ansøg-
ningen om at indgå i ordningen, jf. de foreslåede §§ 57 f-j.
Det findes formålstjenligt direkte i loven at fastsætte, at
praktiserende tandlæger, for at kunne indgå i godkendelses-
ordningen, skal have autorisation til selvstændigt virke som
tandlæge, jf. autorisationslovens § 48, stk. 1. Heraf følger
bl.a., at praktiserende tandlæger, der indgår i ordningen,
som autoriserede sundhedspersoner skal udøve deres virk-
somhed i overensstemmelse med faglige retningslinjer, her-
under nationale kliniske retningslinjer m.v.
På den baggrund foreslås det, at det i sundhedslovens fast-
sættes, at praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal have
tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. autorisati-
onslovens § 48, stk. 1. Dette er en videreførelse af den gæl-
dende ordning, jf. tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1.
Det findes ligeledes formålstjenligt direkte i loven at fast-
sætte, at praktiserende tandlæger, for at kunne indgå i god-
kendelsesordningen, skal have tegnet en erhvervsansvarsfor-
sikring. Det foreslås derfor at fastsætte, at praktiserende
tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet, skal tegne en erhvervsansvarsforsik-
ring. Dette er en videreførelse af den gældende ordning, jf.
tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1.
For at blive godkendt til at indgå i ordningen vil en prakti-
serende tandlæge i forbindelse med tandlægens meddelelse
til regionsrådet efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, således
skulle dokumentere, at tandlægen har tilladelse til selvstæn-
digt virke som tandlæge, jf. autorisationslovens § 48, stk. 1,
og har tegnet en erhvervsansvarsforsikring.
Endvidere foreslås det at forpligte praktiserende tandlæ-
ger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes til-
skud af regionsrådet, til at offentliggøre en række oplysnin-
ger om deres praksis, herunder udarbejde en praksisdeklara-
tion, der er relevante i forbindelse med borgerens valg af
tandlæge. Der er tale om en videreførelse af de nuværende
overenskomstfastsatte krav om praksisdeklaration.
Det bemærkes, at sundhedsministeren efter forslaget be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet af en
sådan praksisdeklaration. Der henvises nærmere til bemærk-
10
ningerne til § 1, nr. 1, vedrørende forslag til sundhedslovens
§ 57 h, stk. 4.
Det foreslås videre, at praktiserende tandlæger, der ønsker
at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrå-
det, på et sted der er synligt for patienterne, skal offentliggø-
re prisoplysninger på tandplejeydelser uden fastsat grundho-
norar, der udføres i klinikken. Der er tale om en videreførel-
se af de gældende krav til offentliggørelse og indhold af
prisliste for ydelser uden aftalt grundhonorar, jf. tandlægeo-
verenskomstens § 5, stk. 4, jf. bilag 7.
Det foreslås videre, at praktiserende tandlæger, der ønsker
at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrå-
det, før igangsættelse af behandlinger, hvor prisen for den
samlede behandling inklusiv alle nødvendige ydelser, for-
ventes at overstige 2.500 kr., skal give patienten tilbud om
et skriftligt uspecificeret prisoverslag. Ændres behandlin-
gen, og har det væsentlig indflydelse på prisoverslaget, skal
tandlægen informere patienten herom og tilbyde et revideret
skriftligt uspecificeret prisoverslag. Informationen om ænd-
ret behandling skal gives på et tidspunkt, hvor patienten har
mulighed for at fravælge den foreslåede behandling. Der er
tale om en videreførelse af de gældende krav om prisover-
slag, jf. tandlægeoverenskomstens § 5, stk. 1-3.
Endelig foreslås det at bemyndige sundhedsministeren til
at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysnin-
ger om tandlægepraksis, herunder praksisdeklaration og
synlige prisoplysninger samt skriftligt uspecificeret pris-
overslag.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelse at vi-
dereføre de gældende krav til praksisdeklaration, herunder
om oplysninger om tandlægen, klinikken, praksispersonale,
adgangsforhold, tilgængelighed etc., krav til prisliste for
ydelser uden aftalt grundhonorar og offentliggørelse heraf,
samt til prisoverslag ved behandlinger, der overstiger 2.500
kr., der i dag følger af tandlægeoverenskomsten.
Endvidere foreslås, at praktiserende tandlæger, der ønsker
at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrå-
det, skal benytte elektroniske it-løsninger i forbindelse med
journalføring og kommunikation med sundhedsmyndighe-
der, eksempelvis regionsråd samt Sundheds- og Ældremini-
steriet og underliggende styrelser, ligesom disse tandlæger
skal tilstræbe at give patienterne mulighed for elektronisk
kommunikation, herunder elektronisk tidsbestilling og ind-
kaldelse. Desuden skal disse tandlæger etablere en indkal-
delsesordning, der sikrer, at patienter tilknyttet praksis re-
gelmæssigt indkaldes til tandlæge. Indkaldelsen skal baseres
på patientens individuelle behov vurderet på baggrund af
tandlægens faglige skøn. Der er tale om en videreførelse af
dele af tandlægeoverenskomstens § 11 og 25. Sundhedsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om plig-
ten til at benytte elektroniske it-løsninger.
I forlængelse heraf foreslås det at bemyndige sundhedsmi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om pligten til at be-
nytte elektroniske løsninger.
Det bemærkes, at praktiserende tandlægers pligt til at føre
journal følger af autorisationslovens almindelige regler her-
om ligesom regler om, hvilke helbredsoplysninger praktise-
rende tandlæger må og eventuelt skal indhente, videregive
og behandle følger af følger af sundhedslovens almindelige
regler herom.
De foreslåede supplerende regler i den foreslåede bestem-
melse i § 57 i er en videreførelse af de nuværende overens-
komstfastsatte krav om elektronisk journalføring og elektro-
nisk kommunikation med sundhedsmyndigheder og patien-
ter tilknyttet praksis.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der i
medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 57 h, stk. 1 og 4,
§ 57 j, § 57 k, stk. 2, § 64 a, stk. 2, § 64 d, stk. 8 samt § 64 f,
vil ske behandling af almindelige personoplysninger omfat-
tet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, herunder for
eksempel oplysninger om tandlægens navn, telefonnummer,
e-mailadresse m.v.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer endvidere, at der
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 57 i, vil ske be-
handling af både almindelige personoplysninger og følsom-
me personoplysninger, herunder bl.a. i forbindelse med
elektronisk journalføring af patientoplysninger
For så vidt angår den foreslåede behandling af almindelige
personoplysninger, jf. de foreslåede bestemmelser i § 57 h,
stk. 1 og 4, § 57 i, § 57 j, § 57 k, stk. 2, § 64 a, stk. 2, § 64 d,
stk. 8 samt § 64 f, jf. forslagets § 1, nr. 1, er det Sundheds-
og Ældreministeriets vurdering, at disse bestemmelser kan
vedtages inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer således, at de
foreslåede bestemmelser lever op til kravet i databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifik-
ke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. De fore-
slåede bestemmelser er således specifikt afgrænset til at ved-
røre behandling af personoplysninger som led i den foreslåe-
de ordning.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer endvidere, at den
foreslåede bestemmelse i § 57 i, som kan indebære behand-
ling af følsomme personoplysninger, ligger inden for det rå-
derum, som databeskyttelsesforordningen har overladt til
medlemsstaterne i artikel 9, stk. 2, litra h. Det bemærkes i
den forbindelse, at databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra h, efter sin ordlyd kræver udfyldning i særlov-
givningen enten i medlemsstaternes nationale ret eller på
grundlag af EU-retten.
Det bemærkes endvidere, at tandlæger er sundhedsperso-
ner, der er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, jf. sund-
hedslovens § 40. Betingelsen i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 3, om, at behandling af oplysninger om-
fattet af artikel 9, stk. 1, kan ske til formål, der er omfattet af
artikel 9, stk. 2, litra h, hvis oplysningerne behandles af en
fagperson, der har tavshedspligt i henhold til medlemsstater-
nes nationale ret, er således opfyldt.
I forlængelse heraf bemærkes, at de regler, der udstedes i
medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 57
h, stk. 4, § 57 i, stk. 4, § 57 j, stk. 5, samt § 64 f, stk. 3, jf.
11
forslagets § 1, nr. 1, vil skulle fastsættes inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningen.
Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforsla-
get vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i
databeskyttelsesforordningen og den kommende databeskyt-
telseslov, herunder reglerne om den registreredes rettigheder
i databeskyttelsesforordningens kapitel 3 og afsnit III i for-
slag til databeskyttelsesloven, samt reglerne om behand-
lingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttelsesforordningen.
2.2. Praksisformer m.v.
2.2.1. Gældende ret
Tandlægeoverenskomsten fastlægger de virksomhedsfor-
mer, hvori der må drives tandlægepraksis, og fastsætter
bl.a., at en tandlæge kan praktisere efter overenskomsten fra
op til to praksisadresser med mulighed for at søge om tilla-
delse til at praktisere fra mere end to adresser.
Herunder er der i tandlægeoverenskomstens bilag 3 »Reg-
ler om tandlægeklinikken som virksomhed« fastsat yderlige-
re bestemmelser om virksomheds- og ejerskabsforhold. Det
fremgår bl.a. heraf, at over 50 % af tandlægeselskabet - så-
vel efter ejerandele som efter stemmevægt - skal ejes af ét
eller flere tandlægeholdingselskaber og/eller af én eller flere
tandlæger, der udøver tandlægevirksomhed som aktivt be-
skæftiget i tandlægeselskabet.
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Med den politiske aftale om nye rammer for voksentand-
plejen af 28. februar 2018 er aftalepartierne enige om at re-
gulere voksentandplejen gennem lovgivning, som skal sikre
patienternes fortsatte ret til tilskud til tandpleje og overhol-
delse af de gældende økonomiske rammer indtil der kan
fastlægges en ny og samlet model for voksentandplejen.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at hen-
synet til patienternes fortsatte ret til tilskud tilsiger, at de ek-
sisterende rammer for virksomhedsdrift m.v. for praktiseren-
de tandlæger i så vid udstrækning som muligt videreføres
uændret i forhold til de bestemmelser, som i dag er fastsat i
tandlægeoverenskomsten.
Sundheds- og Ældreministeriet ønsker hermed at skabe
stabilitet og gennemskuelighed i vilkårene for drift af tand-
lægeklinikker med henblik på sikre behandlingskapacitet på
et niveau, som ikke stiller patienterne dårligere end i dag.
Sundheds- og Ældreministeriet er i den forbindelse op-
mærksom på, herunder på baggrund af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens analyse fra efteråret 2017, at en række
af de eksisterende bestemmelser i tandlægeoverenskomsten
vedrørende ejerskab kan have utilsigtede konsekvenser i
form af betydelige markeds- og konkurrencemæssige barrie-
rer.
En revision af disse bestemmelser vil dog kræve en mere
grundig analyse af markedsforholdene i tandlægebranchen,
og aftalepartierne er derfor enige om, at disse overvejelser
skal indgå i det arbejde, der skal undersøge modeller for
voksentandplejen, og som bl.a. skal kunne understøtte lavere
og mere rimelige priser i tandplejen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at praktiserende tandlæger, som ønsker at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
skal drive praksis som en personligt ejet virksomhed, et inte-
ressentskab, et kommanditselskab eller et kapitalselskab, der
– som det er tilfældet i dag – vil kunne organiseres som kli-
nikfællesskaber med to eller flere selvstændige tandlæge-
praksis.
Endvidere er det hensigten med lovforslaget, at sikre, at
de eksisterende rammer for drift fra flere praksisadresser –
dvs. maksimalt to adresser – videreføres som hidtil, hvilket
fremgår af forslaget til sundhedslovens § 57 j, stk. 2.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at regionsrådet
efter ansøgning kan tillade, at en praktiserende tandlæge, der
ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, kan praktisere fra flere end to praksisadresser. Det-
te er en ændring i forhold til de nuværende rammer i tandlæ-
geoverenskomsten, hvor det er samarbejdsudvalget, der i
medfør af overenskomstens § 9, kan træffe beslutning her-
om. Forankringen af beslutningskompetencen hos regionsrå-
det i forhold til adgangen til at praktisere fra mere end to
praksisadresser anses for nødvendig, idet de overenskomst-
baserede samarbejdsudvalg ikke eksisterer efter den 1. juni
2018, hvor tandlægeoverenskomsten er opsagt til.
Endvidere foreslås det, at videreføre de eksisterende be-
stemmelser i overenskomsten vedrørende flytning af praksis
og krav til meddelelse til regionsrådet herom. I det omfang
praksis flyttes til en anden region, skal meddelelse om flyt-
ning af praksis således også gives til regionsrådet i den regi-
on, hvor praksis flyttes til.
Endelig bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte
nærmere regler om praksisformer, herunder om ejerskab, le-
delsesmæssig sammensætning, vedtægter og personligt an-
svar. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at videreføre de
mere detaljerede rammer for drift af en tandlægevirksom-
hed, der i dag fremgår af tandlægeoverenskomsten, og her-
under overenskomstens bilag 3 »Regler om tandlægeklinik-
ken som virksomhed«.
2.3. Valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende
tandlæge
2.3.1. Gældende ret
Adgangen til ydelser i praksissektoren, herunder til tilskud
til behandling hos tandlæge, er reguleret af sundhedslovens
§ 7, hvoraf fremgår, at personer, der har bopæl her i landet,
har ret til lovens ydelser.
Det er regionsrådet, der har ansvar for at tilvejebringe og
sikre tilskud til behandling hos praktiserende sundhedsper-
soner efter sundhedslovens afsnit V, jf. sundhedslovens §
57. Regionen skal i den forbindelse bl.a. tilvejebringe og
sikre tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger, jf.
sundhedslovens § 65, hvoraf fremgår, at regionsrådet yder
12
tilskud til behandling hos tandlæge. Nærmere regler om til-
skud til behandling hos tandlæge er med hjemmel i sund-
hedslovens § 72 fastsat i bekendtgørelse nr. 331 af 28. marts
2015 om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissekto-
ren.
Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at gruppe 1-sikrede og
gruppe 2-sikrede personer har ret til tilskud til behandling
hos tandlæge i praksissektoren. Af bekendtgørelsens § 2
fremgår videre, at børn og unge under 18 år, der er omfattet
af den kommunale børne- og ungetandpleje, og personer,
der modtager tandpleje efter sundhedslovens § 131 (om-
sorgstandpleje) og § 133 (specialtandpleje), er undtaget.
I lighed hermed beskriver tandlægeoverenskomstens § 3
den personkreds, der er omfattet af retten til tandlægehjælp,
der ydes efter overenskomsten. Af tandlægeoverenskom-
stens § 3, stk. 1, fremgår således, at overenskomsten omfat-
ter tandlægehjælp til personer, der ifølge sundhedsloven er
omfattet af sikringsgruppe 1. Af tandlægeoverenskomstens
§ 3, stk. 2, fremgår videre, at overenskomsten, i det omfang
det er fastsat i de enkelte bestemmelser, omfatter tandlæge-
hjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 2. Ligeledes
fremgår, at overenskomsten omfatter personer, der ifølge in-
ternationale aftaler er sidestillet med gruppe 1- eller gruppe
2-sikrede patienter og disse personers børn.
Uanset tandlægeoverenskomstens fremstilling af person-
kredsen, der er omfattet af de ydelser, der leveres på bag-
grund af overenskomsten, er det alene sundhedsloven, der
regulerer, hvilke personer der har ret til lovens ydelser, jf.
sundhedslovens kapitel 2. Tilsvarende gælder reglerne for
valg af sikringsgruppe, jf. sundhedslovens § 58, jf. § 12.
Af tandlægeoverenskomstens § 19, stk. 1, fremgår, at pa-
tienter har frit valg mellem samtlige tandlæger, der har til-
trådt overenskomsten, samt at regionen på forespørgsel skal
give patienterne oplysning om, hvilke tandlæger der har til-
trådt overenskomsten. Herudover må der ikke under nogen
form ske påvirkning af patienterne ved valg af tandlæge.
I bekendtgørelsens § 3 oplistes de tandplejeydelser, hvortil
der ydes tilskud af regionen, og af bekendtgørelsens § 3, stk.
3, fremgår, at den nærmere specifikation af de enkelte tand-
behandlinger fremgår af tandlægeoverenskomsten. Specifi-
kation og beskrivelse af de enkelte tandbehandlinger frem-
går således af § 4 i tandlægeoverenskomsten, der indeholder
en omfattende beskrivelse af de enkelte tandbehandlinger,
hvortil der ydes tilskud.
I forhold til akut tandbehandling fremgår det af tandlæ-
geoverenskomstens § 11, stk. 3, at patienter med et akut op-
stået behov for tandpleje skal have dækket deres behov for
tandbehandling inden for en rimelig frist afhængig af pro-
blemets alvor, og hvis en hurtig behandlingsindsats er afgø-
rende for kvaliteten af det endelige resultat.
Videre fremgår det af tandlægeoverenskomstens § 11, stk.
4, at tandlægerne er forpligtede til at sikre akut tandbehand-
ling af smertepatienter, således at den enkelte tandlæge som
hovedregel skal være ansvarlig for egne patienter inden for
klinikkens normale åbningstid. Af bestemmelsen fremgår
desuden, at tandlægerne bidrager til at etablere en tandlæge-
vagtordning i hver region.
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Med den politiske aftale om nye rammer for voksentand-
plejen af 28. februar 2018 er aftalepartierne enige om at re-
gulere voksentandplejen via lovgivning, som skal sikre pa-
tienternes fortsatte ret til tilskud til tandpleje og overholdel-
se af de gældende økonomiske rammer indtil der kan fast-
lægges en ny og samlet model for voksentandplejen.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at dette
indebærer et behov for at lovgive om en række af de forhold
vedrørende patienternes valg af tandlæge, adgang til be-
handling, herunder akut tandbehandling og smertebehand-
ling, behandlingens omfang og indhold samt patientens
egenbetaling, der hidtil alene har været reguleret af tandlæ-
geoverenskomsten.
Hensigten hermed er at videreføre de eksisterende regler
og vilkår for behandling hos praktiserende tandlæge.
Det følger endvidere af den politiske aftale af 28. februar
2018, at det skal sikres, at patienterne ikke bliver mødt med
større brugerbetaling end i dag.
Derfor indgår det som en præmis for lovforslaget, at patie-
nternes egenbetaling – opgjort i kroner og ører – også fast-
holdes på samme niveau som i dag. Der henvises her til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 64 d.
Endelig kan der være behov for at sikre, at patienter fort-
sat har adgang til tilskud i situationer, hvor der opstår væ-
sentlige udfordringer med behandlingskapaciteten som følge
af, at et større antal praktiserende tandlæger udtræder af ord-
ningen med offentligt tilskud til behandling i voksentandple-
jen. Tilsvarende kan også være relevant i situationer, hvor
der af andre grunde opstår væsentlige udfordringer med be-
handlingskapaciteten i voksentandplejen.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i sundhedsloven fastsættes, at personer
over 18 år, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og sikrings-
gruppe 2, , frit kan vælge tandlæge blandt samtlige praktise-
rende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås, at den enkelte
person, der er omfattet af retten til ydelser efter sundhedslo-
ven, frit kan vælge tandlæge blandt de praktiserende tandlæ-
ger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der
ydes tilskud af regionsrådet.
Hensigten er at videreføre den eksisterende ordning, hvor-
efter regionen yder tilskud til tandbehandling foretaget af
praktiserende tandlæger, der har tiltrådt tandlægeoverens-
komsten.
Regionsrådet offentliggør en liste over de praktiserende
tandlæger i regionen, der er godkendt til at yde tandlæge-
hjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. Offentliggø-
relse af en sådan liste vil som hidtil ske på den fælles offent-
lige sundhedsportal sundhed.dk.
13
Videre foreslås det, at regionsrådet hos praktiserende
tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet, yder tilskud til tandlæge-
hjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og sikrings-
gruppe 2, som ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens
§ 131 (omsorgstandpleje) og § 133 (specialtandpleje). Der
er tale om en videreførelse af den eksisterende adgang for
borgere med ret til ydelser efter sundhedsloven til at modta-
ge tilskud til tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger, der
har tiltrådt tandlægeoverenskomsten.
Det foreslås i den forbindelse at bemyndige sundhedsmi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om tandlægehjælp,
herunder om omfanget af tandplejeydelser, indhold og an-
vendelse af tandplejeydelser og det tilskud, der ydes til tand-
plejeydelser samt borgerens egenbetaling for modtagelse af
tandplejeydelser, herunder om afregning og adgang til at
modtage prisoverslag, samt gebyr for udeblivelse og afbrudt
behandling.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at sikre en viderefø-
relse af de tilsvarende bestemmelser i tandlægeoverenskom-
sten.
Med lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren endvi-
dere til at fastsætte særlige tilskudsvilkår for patienter, som
modtager behandling hos tandlæger, der ikke er godkendt af
regionerne til at behandle patienter med offentligt tilskud i
voksentandplejen.
Bemyndigelsen sigter alene på situationer, hvor der opstår
udfordringer for behandlingskapaciteten som følge af, at et
større antal praktiserende tandlæger for eksempel er udtrådt
af ordningen med offentligt tilskud til behandling i voksen-
tandplejen, eller hvis der af andre grunde opstår væsentlige
udfordringer med behandlingskapaciteten i voksentandple-
jen.
Videre foreslås, at praktiserende tandlæger, der er god-
kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af re-
gionsrådet, skal sikre, at patienter, der et tilknyttet praksis, i
tilfælde af akut opstået behov for tandpleje, modtager under-
søgelse og eventuel behandling inden for en rimelig frist af-
hængig af problemets alvor og patientens eventuelle smer-
ter. Der er tale om en videreførelse af tandlægeoverenskom-
stens § 11, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt. Der tilsigtes ingen æn-
dringer i forhold til det nuværende tilbud om akut behand-
ling. Den enkelte praktiserende tandlæge vil således som ho-
vedregel fortsat selv være ansvarlig for behandling af egne
patienter inden for klinikkens åbningstid.
Videre foreslås, at praktiserende tandlæger, der er god-
kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af re-
gionsrådet, i samarbejde med de øvrige praktiserende tand-
læger i den region, hvor praksis er beliggende, skal bidrage
til at sikre etablering af en tandlægevagtordning i regionen.
Forslaget er en videreførelse af tandlægeoverenskomstens §
11, stk. 4, 2. pkt. Der tilsigtes ingen ændringer i forhold til
den forpligtelse praktiserende tandlæger, der har tiltrådt
overenskomsten, hidtil har haft til at bidrage til at etablere
tandlægevagtordninger i hver region.
2.4. Økonomiske rammer, afregning og kontrol
2.4.1. Gældende ret
Regionerne afholder i medfør af den gældende bestem-
melse i sundhedslovens § 64 udgifter til tilskud til behand-
ling hos tandlæge. Den samlede økonomiske ramme for re-
gionernes tilskud fastsættes via de årlige aftaler om regio-
nernes økonomi mellem regeringen og Danske Regioner, og
er gengivet i tandlægeoverenskomstens bilag 1, jf. også ne-
denfor.
Tandlægeoverenskomstens § 4 fastlægger endvidere de
grundhonorarer (afregningstakster), som tandlæger, der har
tiltrådt overenskomsten, må opkræve ved levering af de for-
mer for tandlægehjælp, der er omfattet af overenskomsten.
For enkelte af overenskomstens ydelser er der ikke aftalt et
grundhonorar, og der er i stedet af sundhedsministeren fast-
sat et tilskudsbeløb i kroner i medfør af sundhedslovens §
72, stk. 1. Disse tilskudsbeløb er ligeledes fastsat i bekendt-
gørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om tilskud til behandling
hos tandlæge i praksissektoren.
Reguleringsbestemmelser vedrørende tandlægeoverens-
komstens økonomi er fastsat i overenskomstens kapitel 7
»Økonomi og afregning« (§§ 27-31) og i overenskomstens
bilag 1 »Aftale om overenskomstens økonomi«.
Tandlægeoverenskomstens § 27 fastsætter vilkår for regu-
lering af honorarerne i overenskomsten. Tandlægeoverens-
komstens § 27, stk. 1, fastlægger, at honorarerne for ydelser
(samt godtgørelse ved udeblivelse fra behandling eller af-
brudt behandling) er grundhonorarer. Tandlægeoverenskom-
stens § 27, stk. 2-4, fastlægger, at honorarerne reguleres år-
ligt ud fra en omkostningsandel (56 % af honorarerne) og en
nettoandel (44 % af honorarerne). Den samlede regulerings-
procent for honorarerne er således en sammenlægning af
procentpointene i forhold til henholdsvis omkostnings- og
nettoandelen. Reguleringen af honorarerne finder sted to
gange årligt den 1. april og den 1. oktober.
Tandlægeoverenskomstens § 28 regulerer vilkår for afreg-
ning af ydelser. Tandlægeoverenskomsten § 28, stk. 1, fast-
lægger, at regionernes beregninger betragtes som gældende
ved afregning, men at begge parter i tilfælde af afvigelser
mellem regionens og tandlægens opgørelser har krav på at
få foretaget en nærmere undersøgelse. Tandlægeoverens-
komstens § 28, stk. 2-3, regulerer tandlægens adgang til at
afkræve patienten acontobetaling for patientens del af hono-
raret for udførte behandlinger.
Tandlægeoverenskomstens § 28, stk. 4, regulerer afreg-
ningen af tilskud for gruppe 2-sikrede patienter, der behand-
les hos praktiserende tandlæger, der er omfattet af tandlæ-
geoverenskomsten.
Tandlægeoverenskomstens § 28, stk. 5, fastsætter, at en
tandlæge ikke kan kræve honorar for ydelser til tandlægen
selv eller tandlægens ægtefælle.
Tandlægeoverenskomstens § 29 regulerer indbetaling til
Tandlægeforeningens Tryghedsordninger (herunder tand-
skadeerstatning). Tandlægeoverenskomstens § 29, stk. 1-2,
fastlægger, at regionen fratrækker bidraget til Tandlægefor-
14
eningens obligatoriske Tandskadeerstatning og til tandlæ-
gernes dagpengeordning fra tandlægens tilkomne honorar,
og indbetaler dette direkte til Tandlægeforeningens Tryg-
hedsordninger. Indbetalingen af beløbet sker månedsvis
samtidig med afregning med tandlægen. Tandlægeoverens-
komstens § 29, stk. 3, fastlægger, at Regionernes Lønnings-
og Takstnævn kan udpege et medlem til Tandlægeforenin-
gens Praksisforsikringsudvalg. Tandlægeoverenskomstens §
29, stk. 4, fastlægger, at regnskabet for Tandlægeforenin-
gens Tandskadeerstatning hvert år fremsendes til Regioner-
nes Lønnings- og Takstnævn.
Tandlægeoverenskomstens § 30 regulerer vilkår for elek-
tronisk afregning. Tandlægeoverenskomstens § 30, stk. 1-6,
fastsætter således de specifikke krav til afregningens form,
herunder i forhold til MedCom-standarder og blanketter ud-
arbejdet efter aftale mellem overenskomstens parter. Tand-
lægeoverenskomstens § 30, stk. 7, fastlægger regler om må-
nedsvis indsendelse af afregningsoplysninger til den enkelte
region.
Tandlægeoverenskomstens § 31 indeholder informations-
og kontrolbestemmelser. Tandlægeoverenskomstens § 31,
stk. 1-6, fastlægger således, at regionen hvert år pr. den 1.
januar skal foretage opgørelser over antal tandlæger, antal
patienter samt antal overenskomstmæssige ydelser præsteret
i det foregående regnskabsår.
Opgørelserne udarbejdes dels for samtlige tandlæger i re-
gionen under ét, dels fordelt på de enkelte praksis i regio-
nen. Opgørelserne skal indeholde oplysninger om antal
tandlæger, antal behandlede patienter, antal ydelser samlet
set samt fordelt på ydelsesarter, det gennemsnitlige antal
ydelser pr. patient samt på ydelsesart og antal ydelser på re-
gions- og landsplan.
Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 3, fastlægger, at
Landssamarbejdsudvalget fastsætter nærmere regler for ud-
arbejdelse m.v. af årsopgørelsen.
Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 4, fastlægger, at års-
opgørelsen vedrørende hver enkelt klinik stilles til rådighed
for tandlægen på Praksis- og afregningsportalen på sund-
hed.dk.
Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 4-8, fastlægger be-
stemmelser for sammenholdning af den enkelte praksis
ydelsesmønstre med det gennemsnitlige ydelsesmønster, og
for udvælgelse af praksis, hvor ydelsesmønstre afviger væ-
sentligt fra det gennemsnitlige ydelsesmønster.
Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 9-10, fastlægger re-
aktionsmuligheder ved afvigende ydelsesmønstre. Samar-
bejdsudvalget kan enten tildele tandlægen en advarsel eller
pålægge den enkelte yder en højestegrænse på yderens be-
handlingsniveau pr. patient som helhed eller på enkeltydel-
ser. Højestegrænsen sættes i forhold til landsgennemsnittet.
Landssamarbejdsudvalget orienteres, jf. tandlægeoverens-
komstens § 31, stk. 9, om samarbejdsudvalgets beslutning
om at pålægge højestegrænser. Tandlægen kan anke samar-
bejdsudvalgets afgørelse om højestegrænse til Landssamar-
bejdsudvalget, som kan fastholde, ændre eller fjerne højeste-
grænsen. Landssamarbejdsudvalget kan endvidere tilbage-
sende sagen til fornyet behandling i samarbejdsudvalget.
Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 11, fastlægger, at hø-
jestegrænsen for klinikkens behandlingsniveau pr. patient
bortfalder, når behandlingsniveauet i 2 år har ligget under
det fastsatte niveau, men at grænsen af det udvalg, der har
fastsat højestegrænsen, kan forlænges for et år ad gangen
med en nærmere angivet begrundelse.
Hvis tandlægen over for samarbejdsudvalget sandsynlig-
gør, at forudsætningerne for den fastsatte højestegrænse er
ændret væsentligt i perioden efter fastsættelsen, er samar-
bejdsudvalget forpligtet til at vurdere den pålagte højeste-
grænse på ny. Samarbejdsudvalget kan på baggrund af vur-
deringen fastholde, ændre eller fjerne højestegrænsen.
Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 12, fastlægger, at op-
gørelser i medfør af tandlægeoverenskomstens § 31, stk.
1-2, i øvrigt kan iværksættes på ethvert tidspunkt, hvis re-
gionen finder det nødvendigt.
Tandlægeoverenskomstens bilag 1 »Aftale om overens-
komstens økonomi« udgør aftalen mellem Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen om overens-
komstens økonomi. Det fremgår således af bilag 1 til tand-
lægeoverenskomsten, at den årlige økonomiske ramme for
tandlægehjælp i overenskomstperioden er fastsat til at udgø-
re 1.283,7 mio. kr. i 2014–prisniveau. Hertil lægges 2,5 mio.
kr. til ny biopsiydelse. Rammen tillægges endvidere et råde-
rum til aktivitetsvækst svarende til stigningen i antallet af
gruppe 1 og gruppe 2 sikrede over 18 år. Og endelig tillæg-
ges rammen løn- og prisregulering af honorarerne i aftalepe-
rioden i henhold til den beskrevne reguleringsbestemmelse i
§ 27 i tandlæge overenskomsten, jf. ovenfor.
Regionernes samlede økonomiske ramme for tilskud til
behandling hos tandlæge i medfør af sundhedslovens § 65
udgør – med alle fremskrivninger og justeringer – 1.401,2
mio. kr. i 2018-prisniveau.
Med tandlægeoverenskomstens bilag 1 er der endvidere
fastsat en reguleringsbestemmelse ved overskridelse af den
økonomiske ramme ovenfor.
Det fremgår således af tandlægeoverenskomstens bilag 1,
at udgiftsudviklingen inden for overenskomstens følges af
parterne i kvartalsvise opgørelser, der viser regionernes ud-
gifter vurderet i forhold til den aftalte ramme. Opgørelsen
skal vise udgifterne, antal patienter, antal ydelser, ydelses-
kode, ydelser pr. patient og rubriceringen af patienter.
Hvis den kvartalsvise opgørelse viser tegn på, at udgifter-
ne ikke kan holdes inden for den samlede aftalte ramme,
drøfter parterne mulighederne for at iværksætte udgiftsdæm-
pende tiltag.
Hvis de årlige udgifter til tandlægebehandling på trods af
eventuelle udgiftsdæmpende tiltag alligevel overstiger den
aftalte ramme, sker der med virkning fra den førstkommen-
de regulering en modregning først i reguleringen dernæst via
en nedsættelse af tilskuddene.
Det fremgår videre af tandlægeoverenskomstens bilag 1,
at modregningen skal give kompensation svarende til halv-
15
delen af den konstaterede forskel mellem den aftalte ramme
og de regionale udgifter op til 150 mio. kr. årligt. I tilfælde
af modregning sker der fortsat regulering af rammen i hen-
hold til aftalens reguleringsbestemmelse, jf. beskrivelsen af
tandlægeoverenskomstens § 27 ovenfor.
Endelig fremgår af tandlægeoverenskomstens bilag 1, at
overenskomstparterne er enige om, at tilskudsnedsættelsen
ikke overvæltes på patienterne, og at patienternes egenbeta-
ling i kroner ikke berøres. Modregningen bortfalder efter et
år, hvorefter overskridelsen betragtes som tilbagebetalt. I
helt særlige tilfælde kan der herudover mellem de centrale
parter aftales en korrektion af rammen, som følge af større
strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lovgiv-
ning.
2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Med den politiske aftale om nye rammer for voksentand-
plejen af 28. februar 2018 konstaterer aftalepartierne, at der
i de seneste år er identificeret væsentlige styringsudfordrin-
ger i voksentandplejen. Aftalepartierne fremhæver i den for-
bindelse, at der i praksistandplejen aktuelt er årlige overskri-
delser på ca. 20 pct. af den aftalte økonomiske ramme.
Med udgangspunkt i den politiske aftale kan det således
konstateres, at regionernes udgifter (hvori modregningsme-
kanismen i overenskomstens bilag 1, jf. afsnit 2.4.1 ovenfor,
ikke er inkluderet), i 2017 udgjorde 1.694,6 mio. kr. i 2018-
niveau.
Med modregningsmekanismen i tandlægeoverenskom-
stens bilag 1, som er beskrevet i afsnit 2.4.1, udgør regioner-
nes korrigerede udgifter 1.628,0 mio. kr. i 2017, fremskrevet
til 2018-niveau.
Det fremgår således her entydigt, at modregningsmekanis-
men ikke er i stand til at nedbringe de årlige tilskudsudgifter
til den årlige ramme på 1.401,2 mio. kr., jf. afsnit 2.4.1
ovenfor, som overenskomstens parter har aftalt.
Modregningsmekanismen bortfalder med opsigelsen af
tandlægeoverenskomsten den 1. juni 2018. Den forventede
ubalance mellem den økonomiske ramme og udgifter til til-
skud til behandling til tandlæge er således forskellen mellem
den årlige økonomiske ramme og de årlige ikke-korrigerede
udgifter til tilskud.
Sammenholdt med den økonomiske ramme på 1.401,2
mio. kr. i 2017, jf. også afsnit 2.4.1 ovenfor, udgjorde ram-
meoverskridelsen i 2017 således 293,4 mio. kr. i 2018-ni-
veau.
Rammeoverskridelsen i 2017 svarer til 21,2 pct. af den
samlede ramme til tilskud behandling hos tandlæge, der er
afsat i medfør af sundhedslovens § 65.
Rammeoverskridelsen har haft lignende omfang i årene
2015-2016, og regeringen og regionerne har derfor i fælles-
skab iværksat tiltag til bedre udgiftskontrol, herunder med
udgangspunkt i aftalerne om regionernes økonomi for både
2017 og 2018.
I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen opdateret den na-
tionale kliniske retningslinje for »Fastlæggelse af intervaller
mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen« (NKR) i
juli 2016, opstillet måltal i maj 2017 for inddeling af borger-
ne i rød, gul og grøn kategori hos praktiserende tandlæge, og
i november 2017 gennemført »Evaluering af national klinisk
retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagno-
stiske undersøgelser i tandplejen« (NKR-evalueringen).
På baggrund af de regionale udgifter til tilskud i 2017 – og
på trods af de beskrevne tiltag i 2016-2017 – kan regeringen
dog konstatere, at der ikke er udsigt til at nedbringe ramme-
overskridelserne med de eksisterende redskaber i overens-
komsten.
I lyset heraf – og da tandlægeoverenskomsten er opsagt
med virkning fra og med den 1. juni 2018 – er det Sund-
heds- og Ældreministeriets vurdering, at det er nødvendigt i
sundhedsloven at fastsætte væsentligt bedre redskaber til
økonomistyring.
Det er hensigten med lovforslaget, at regler om afreg-
ningsprocedurer, opgørelser, dokumentation m.v. i så vid
udstrækning som muligt skal videreføre de eksisterende be-
stemmelser og principper i tandlægeoverenskomsten.
Da udgangspunktet for opsigelsen af overenskomsten net-
op er de økonomiske udfordringer i overenskomsten, er der
imidlertid efter Sundheds- og Ældreministeriets vurdering
behov for at erstatte flere af overenskomstens bestemmelser
om afregningsprocedurer, opgørelser, dokumentation m.v.
med mere effektive styringsredskaber.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de eksisterede bestemmelser i tandlægeo-
verenskomstens §§ 27-31 og overenskomstens bilag 1 vide-
reføres med de foreslåede bestemmelser til sundhedslovens
§ 64 b og §§ 64 d-64 f.
Helt overordnet foreslås det at bemyndige sundhedsmini-
steren til at indføre to generelle økonomiske styringsinstru-
menter: Dels selve den økonomiske ramme for regionernes
samlede tilskud til tandlægehjælp omfattet af retten til til-
skud, og dels en bemyndigelse til at fastsætte vilkår for til-
bagebetaling af honorarer ved overskridelse af denne ram-
me.
Forventningerne til de årlige udgifter til tilskud til behand-
ling hos praktiserende tandlæge i medfør af sundhedslovens
§ 65 tager udgangspunkt i den konkrete ydelsessammensæt-
ning, honorarer for de enkelte ydelser, patientkredsen og
forventningen til den fremtidige udvikling i disse forhold.
Det foreslås således, at sundhedsministeren fastsætter den
økonomiske ramme for tilskud til behandling, jf. den fore-
slåede § 64 b, stk. 1, herunder om udmøntning af den øko-
nomiske ramme i forhold til konkrete tandplejeydelser, jf. §
64 b, stk. 2.
Bemyndigelsen udgør et af de generelle økonomiske sty-
ringsinstrumenter, der foreslås indført.
Bemyndigelsen vil danne grundlag for sundhedsministe-
rens implementering af den krævede udgiftsreduktion på ca.
293,4 mio. kr. årligt (2018-prisniveau), jf. også bemærknin-
gerne i afsnit 2.4.2, således at regionernes udgifter til tilskud
16
til behandling hos tandlæge tilpasses den økonomiske ram-
me på ca. 1.401,2 mio. kr. årligt (2018-prisniveau).
Konkret forventes udgiftsreduktionen udmøntet ved be-
kendtgørelse, hvor regionernes hidtidige tilskud til ydelser i
medfør af tandlægeoverenskomstens § 4 nedjusteres. Se
nærmere hertil i de specielle bemærkninger til den foreslåe-
de § 64 d, stk. 1.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte den øko-
nomiske ramme, som i dag er beskrevet i overenskomstens
bilag 1.
Bemyndigelsen forventes endvidere at blive benyttet til at
fastsætte skærpede økonomiske krav overfor praktiserende
tandlæger, der indgår i ordningen i forhold de krav der i dag
følger af tandlægeoverenskomsten med henblik på at ned-
bringe tilskudsudgifterne til den fastsatte økonomiske ram-
me.
Der henvises i den forbindelse nærmere til de specielle be-
mærkninger til den foreslåede § 64 d, stk. 1.
Det foreslås i § 64 d, stk. 2, at sundhedsministeren kan
fastsætte regler om, at finansieringen af udgifterne til driften
af de klageordninger om praktiserende tandlæger, der fore-
slås reguleret efter §§ 1-2 og § 3 b, i lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og finansieringen
af de erstatningssager, der er henlagt til behandling hos en
privat institution, kan indgå i den økonomiske ramme om-
fattet af § 64 d, stk. 1. Med den foreslåede bestemmelse sik-
res, at der inden for den økonomiske ramme, der fastsættes i
lovforslaget, er økonomi til at sikre driften af klage- og er-
statningsordningerne. Det bemærkes i den forbindelse, at fi-
nansieringen af de nuværende klage- og erstatningsordnin-
ger sker inden for rammerne af tandlægeoverenskomsten.
Endvidere foreslås det at fastsætte vilkår for afregning,
kontrolvirksomhed, dokumentation m.v., som i videst muligt
udstrækning vil videreføre de nuværende bestemmelser her-
om i tandlægeoverenskomsten, jf. også afsnit 2.4.1 ovenfor.
Det foreslås videre, at en tandlæge, der er godkendt til at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
kan pålægges at tilbagebetale allerede afregnede tilskud, jf.
den foreslåede § 64 e, stk. 1, hvis det samlede niveau for af-
regnede tilskud overstiger den af sundhedsministeren fast-
satte økonomiske ramme for tilskud til behandling omfattet
af den foreslåede § 64 d, stk. 1.
Ligeledes vil der kunne stilles krav om tilbagebetaling af
allerede afregnede tilskud til ydelser, som er anvendt forkert
For eksempel ved en ikke-tilladt kombination af ydelser i
forhold til de krav, som forventes fastsat i den foreslåede §
64 b, stk. 2.
For at sikre kontinuerlig mulighed for at modvirke ram-
meoverskridelser bemyndiges sundhedsministeren endvide-
re i den foreslåede § 64 e, stk. 3, til at fastsætte nærmere
regler for krav om tilbagebetaling, herunder om tidspunkter
og intervaller for opgørelse af tilbagebetalingskrav og krav
om tilbagebetaling for tandlæger, der har meddelt regionsrå-
det, at de ønsker at ophøre med at yde tandlægehjælp, hvor-
til der ydes tilskud af regionsrådet.
Det bemærkes i den forbindelse, at krav om tilbagebeta-
ling af allerede afregnede tilskud, alene vil kunne gøres gæl-
dende for tilskud, som er afregnet efter lovens ikrafttræden
den 1. juni 2018.
Sundhedsministeren vil således ikke med hjemmel i de
foreslåede bestemmelser kunne fastsætte krav om tilbagebe-
taling af tilskud, som er afregnet med udgangspunkt i den
nuværende tandlægeoverenskomst, som er opsagt med virk-
ning pr. 1. juni 2018.
Bemyndigelsen til at fastsætte krav om tilbagebetaling af
tilskud, som tandlæger allerede har afregnet med regionsrå-
dene, ved overskridelse af den økonomiske ramme er ét af
de to primære økonomiske styringsredskaber i lovforslaget.
Bemyndigelsen forventes derfor også at blive benyttet til
at fastsætte skærpede økonomiske krav i forhold til tandlæ-
geoverenskomsten med henblik på at nedbringe tilskudsud-
gifterne til den aftale økonomiske ramme.
Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærknin-
ger til den foreslåede § 64 e.
Samlet set vil lovforslagets bestemmelser om fastsættelse,
regulering og håndhævelse af økonomiske vilkår understøt-
te, at regionernes udgifter til tilskud til behandling hos tand-
læge kan nedbringes med 293,4 mio. kr. årligt, så udgifterne
fremadrettet holdes inden for den aftalte ramme på 1.401,2
mio. kr. årligt (2018-prisniveau).
Endelig foreslås det med forslaget til sundhedslovens § 64
f at fastsætte regler om regionsrådenes forpligtelse til løben-
de at føre opgørelse over tandplejeydelser, der er afregnet
efter den foreslåede § 64 f, stk. 1, fordelt på den enkelte
praksis og regionen som helhed. Opgørelserne skal efter an-
modning stilles til rådighed for Sundheds- og Ældreministe-
riet og underliggende styrelser. I den forbindelse foreslås, at
regionsrådene ved afvigende ydelsesmønstre og på bag-
grund af opgørelserne kan fastsætte højestegrænser for af-
regning af tilskud til tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. Det
foreslås i den forbindelse at bemyndige sundhedsministeren
til at fastsætte nærmere regler om pligten til at udarbejde så-
danne ydelsesopgørelser. Der er tale om en videreførelse af
tandlægeoverenskomstens § 31.
2.5. Det særlige klagesystem for klager over praktiserende
tandlæger
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Klage- og erstatningsloven
Klager over behandling udført af praktiserende tandlæger,
der har tilsluttet sig tandlægeoverenskomsten, behandles i
dag i et selvstændigt klagesystem, der er reguleret i tandlæ-
geoverenskomsten. Når tandlægeoverenskomsten falder bort
den 1. juni 2018 som følge af opsigelse, vil klager i stedet
skulle behandles efter de generelle bestemmelser i §§ 1 og 2
i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet (klage- og erstatningsloven), som regulerer adgan-
gen til at klage over behandling udført af de øvrige grupper
17
af autoriserede sundhedspersoner, herunder også tandlæger,
der udfører behandling uden for rammerne af tandlægeover-
enskomsten.
Efter § 1, stk. 1, i klage- og erstatningsloven behandler
Styrelsen for Patientsikkerhed bl.a. klager fra patienter over
sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en
anden klageadgang. Bestemmelsen blev indsat i klage- og
erstatningsloven ved lov nr. 706 af 25. juni 2010. Det frem-
går af de specielle bemærkninger til klage- og erstatningslo-
vens § 1, nr. 1, i lov nr. 706 af 25. juni 2010, jf. Folketings-
tidende 2009-10, A, L 130, som fremsat, side 29, at bestem-
melsen indebærer en mulighed for at klage over sundheds-
væsenets sundhedsfaglige virksomhed, uden klage over en
bestemt eller bestemte sundhedspersoner. Med sundheds-
væsenet forstås efter bestemmelsen det offentlige sundheds-
væsen, hvis opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen,
praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige of-
fentlige og private institutioner, jf. sundhedslovens § 3, stk.
2.
Inden Styrelsen for Patientsikkerhed behandler en klage
vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helt eller del-
vist afholder udgifterne til, tilbyder regionen, efter klage- og
erstatningslovens § 1, stk. 3, patienten en dialog med
vedkommende region. Ifølge de specielle bemærkninger til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 130, som
fremsat, side 30, drejer det sig om klager vedrørende syge-
husvæsenet, herunder behandlingen på private sygehuse og
klinikker, som regionen har indgået aftale med, praksissek-
toren og den præhospitale indsats. Hvis patienten tager imod
tilbuddet, sendes klagen til regionen, som tager kontakt til
patienten og søger de spørgsmål, klagen vedrører afklaret.
Inden 4 uger efter Styrelsen for Patientsikkerhed fremsender
klagen til regionen, giver regionen meddelelse til Styrelsen
for Patientsikkerhed om udfaldet af dialogen. Hvis den på-
gældende herefter ikke ønsker yderligere behandling af sin
klage, meddeler regionen med patientens accept dette til
Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorefter klagen anses som
bortfaldet. I modsat fald sender regionen alle relevante op-
lysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for sty-
relsens behandling af sagen.
Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager omfattet af
klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, afgørelse om, hvor-
vidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel,
eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundheds-
lovens kapitel 4-9, jf. klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed er efter klage- og erstat-
ningslovens § 11, stk. 2, ved behandlingen af ovennævnte
klager uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags be-
handling og afgørelse, og styrelsens afgørelser kan ifølge §
11, stk. 3, ikke indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
Efter klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, er der desu-
den mulighed for, at patienter kan klage over autoriserede
sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV
ved at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det
gælder dog ikke, hvis der i den øvrige lovgivning er fore-
skrevet en anden klageadgang. Bestemmelsen blev indsat i
klage- og erstatningsloven ved lov nr. 706 af 25. juni 2010.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til klage- og er-
statningslovens § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2009-10, A,
L 130, som fremsat, side 32, at disciplinærnævnet skal vur-
dere, om sundhedspersonen har handlet i overensstemmelse
med normen for almindelig anerkendt faglig standard og på
det grundlag afgive en udtalelse herom. Disciplinærnævnet
vil også kunne tage stilling til, om en sundhedsperson har
tilsidesat reglerne om journalføring, udfærdigelse af lægeer-
klæringer, indhentelse af patientens informerede samtykke
til behandling eller har handlet i strid med reglerne om sund-
hedspersoners videregivelse af oplysninger og tavshedspligt
om helbredsoplysninger m.v.
Hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen ved-
rører, er omfattet af en klage til Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn, vil den ikke kunne behandles som en klage over
sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, jf. klage-
og erstatningslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. På tilsvarende vis vil
disciplinærnævnet ikke kunne behandle en klage, hvis den
sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af
en klage efter lovens § 1, medmindre Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed i anledning af klagen efter stk. 1 allerede har
udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksom-
hed, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.
Efter klage- og erstatningslovens § 3 afgiver Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af nævnets kom-
petence en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sund-
hedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sund-
hedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel
4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik
med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er efter klage- og er-
statningslovens § 13, stk. 1, i sin virksomhed uafhængigt af
instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse,
og nævnets afgørelser kan ifølge § 13, stk. 2, ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Sundhedsministeren har i medfør af klage- og erstatnings-
lovens § 17, stk. 1, fastsat regler om offentlighedens adgang
til oplysninger om disciplinærnævnets afgørelser. Det frem-
går således af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1109 af 11.
september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i kla-
gesager på sundhedsområdet, at disciplinærnævnet – uden
anonymisering af oplysninger om vedkommende sundheds-
person – offentliggør afgørelser i klagesager, hvor der er gi-
vet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse, eller givet
kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.
Det bemærkes herudover, at såvel klager indgivet til Sty-
relsen for Patientsikkerhed, jf. klage- og erstatningslovens §
1, stk. 1, som klager indgivet til Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn, jf. § 2, stk. 1, kan anvendes som led i Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedsområdet efter
sundhedsloven og tilsyn med individer efter lov om autori-
sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-
hed (autorisationsloven), jf. § 12, stk. 3, og § 16, stk. 1.
18
Efter klage- og erstatningslovens § 18, stk. 1, afholder sta-
ten, regionsråd og kommunalbestyrelser udgifterne til drif-
ten af Styrelsen for Patientsikkerheds aktiviteter i tilknyt-
ning til patientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn. Udgifterne fordeles på baggrund af en standard-
takst pr. afsluttet sag og i forhold til, om behandlingen har
fundet sted ved institutioner, der drives af henholdsvis sta-
ten, regioner og kommuner.
Der er i bekendtgørelse nr. 562 af 29. april 2015 om finan-
siering af Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikker-
hed), Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenævnet for
Patienterstatningen og Det Psykiatriske Ankenævn, om af-
holdelse af udgifterne til Styrelsen for Patientsikkerhed og
disciplinærnævnet fastsat nærmere regler om afholdelse af
disse udgifter. Det følger således af bekendtgørelsens § 10,
at sundhedsministeren efter et finansårs udløb fastsætter en
fælles standardtakst pr. klagesag ved bl.a. Patientombuddet
(nu Styrelsen for Patientsikkerhed) og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn. Standardtaksterne fastsættes senest den
31. maj året efter det pågældende finansår.
Som nævnt behandles klager over behandling udført af
praktiserende tandlæger, der har tilsluttet sig tandlægeover-
enskomsten, i et selvstændigt klagesystem. Det fremgår der-
for af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, at sundhedsmi-
nisteren, når særlige hensyn taler herfor, kan fastsætte regler
om, at disciplinærnævnets virksomhed ikke omfatter dele af
den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af autoriserede
sundhedspersoner. Bestemmelserne blev indsat i loven ved
lov nr. 706 af 25. juni 2010. Af de specielle bemærkninger
til bestemmelsen fremgår det, jf. Folketingstidende 2009-10,
A, L 130, som fremsat, side 32, at bestemmelsen viderefører
en bestemmelse i den daværende klage- og erstatningslov,
hvorefter der var fastsat regler om, at privatpraktiserende
tandlæger, der er omfattet af overenskomsten mellem Tand-
lægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, er
undtaget fra det daværende Patientklagenævns kompetence
(nu Sundhedsvæsenets Patientklagenævn). Det fremgår end-
videre, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat
regler om, at de omhandlede praktiserende tandlæger ikke er
omfattet af disciplinærnævnets kompetence, og om de kom-
petencer, som tilkommer de instanser, der udgør det særlige
klagesystem (regionstandlægenævnene og Landstandlægen-
ævnet).
Endelig fremgår det, at der i medfør af bestemmelsen vil
blive fastsat regler om, at klager over praktiserende tandlæ-
ger – i lighed med øvrige klager – kan indgives til Patie-
ntombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed), og at tand-
lægenævnenes afgørelser sendes til det daværende Patient-
ombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) med henblik
på at indgå i den vidensopsamling som det daværende Pa-
tientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) forestår.
Klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2012 om afgrænsning
af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og be-
handlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at Sundheds-
væsenets Disciplinærnævns virksomhed ikke omfatter kla-
ger fra patienter over privatpraktiserende tandlægers sund-
hedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9, hvis vedkommende tandlæge er om-
fattet af overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og
Takstnævn og Tandlægeforeningen (tandlægeoverenskom-
sten). Det indebærer samtidig, at praktiserende tandlæger,
der står uden for overenskomsten, vil være omfattet af disci-
plinærnævnets kompetence.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 2, at sådanne
klager, der falder uden for disciplinærnævnets kompetence,
behandles af det stedlige regionstandlægenævn og i tilfælde
af stemmelighed eller påklage af Landstandlægenævnet. De
stedlige regionstandlægenævn og Landstandlægenævnet er
etableret efter bestemmelser i tandlægeoverenskomsten og
behandler sager i overensstemmelse med bestemmelserne i
overenskomsten og i medfør af den i overenskomsten ud-
stedte forretningsorden for det pågældende nævn.
Bekendtgørelsens §§ 4 og 5 regulerer sammensætningen
af henholdsvis de stedlige regionstandlægenævn og Lands-
tandlægenævnet. Det fremgår således af § 4, stk. 1, at det
stedlige regionstandlægenævn sammensættes af 3 medlem-
mer udpeget af Tandlægeforeningens Regionsbestyrelse, 2
medlemmer udpeget af regionsrådet og 1 medlem udpeget af
Forbrugerrådet. Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 2, træffer
regionstandlægenævnet beslutning ved stemmeflertal. I til-
fælde af stemmelighed forelægges sagen for Landstandlæ-
genævnet til afgørelse. Ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 1,
sammensættes Landstandlægenævnet af 1 dommer udpeget
efter bestemmelserne i tandlægeoverenskomsten, 3 medlem-
mer udpeget af Tandlægeforeningen, 2 medlemmer udpeget
af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 1 medlem udpeget
af Forbrugerrådet og 1 medlem udpeget af Danske Patienter.
Landstandlægenævnet træffer ifølge § 5, stk. 2, beslutninger
ved stemmeflerhed, og i tilfælde af stemmelighed er for-
mandens stemme afgørende.
I bekendtgørelsens § 6 er der fastsat regler om, at med-
lemmer af nævnene, der er udpeget af Forbrugerrådet og
Danske Patienter, der ikke udfører hvervet som led i deres
tjenstlige arbejde, er berettiget til vederlag og befordrings-
godtgørelse svarende til taksterne for vederlag og befor-
dringsgodtgørelse til formand, næstformand og medlemmer
af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der ikke udfører
hvervet som led i deres tjenstlige arbejde. Udgifterne afhol-
des af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlæge-
foreningen.
Af bekendtgørelsens § 7 fremgår det, at forvaltningslo-
vens regler om inhabilitet finder anvendelse for regionstand-
lægenævnenes og Landstandlægenævnets virksomhed efter
bekendtgørelsens § 2.
Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 8, at det
stedlige regionstandlægenævn eller Landstandlægenævnet
skal indberette sagen til Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for
Patientsikkerhed), hvis de under behandlingen af en klage
skønner, at der foreligger en alvorlig eller gentagen overtræ-
delse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed eller af straffeloven, så snart den
pågældende sag er afsluttet.
19
Endvidere vil nævnene skulle indberette klager over man-
gelfuld diagnostik og dermed manglende behandling, så
snart nævnets behandling af den pågældende sag er afsluttet.
Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 9, at region-
standlægenævnene og Landstandlægenævnet skal underrette
Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) og
Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) om
samtlige afgørelser og forlig i klagesager, der er omfattet af
bekendtgørelsens § 1.
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 17, stk. 2, at
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der gives of-
fentligheden adgang til oplysninger om afgørelser, der er
truffet i det klagesystem, som er aftalt mellem de driftsan-
svarlige myndigheder for sundhedsvæsenet og Dansk Tand-
lægeforening.
Af klage- og erstatningslovens § 17, stk. 4 fremgår, at
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn varetager offentliggørelsen af af-
gørelserne fra tandklagesystemet, jf. stk. 2.
Sundhedsministeren har i bekendtgørelse nr. 1109 af 11.
september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i kla-
gesager på sundhedsområdet fastsat regler for offentliggø-
relse af afgørelser truffet i det særlige tandklagesystem. Det
fremgår således af § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen, at discipli-
nærnævnet – uden anonymisering af oplysninger om
vedkommende sundhedsperson – offentliggør afgørelser i
klagesager om tandlægers faglige virksomhed, hvor der er
givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse, eller gi-
vet kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.
2.5.1.2 Overenskomst om tandlægehjælp
Det overenskomstbaserede klagesystem for tandlæger, der
har tilsluttet sig Overenskomst om tandlægehjælp, omfatter
klager over faglige forhold (det faglige klagesystem) og de
områder, der fremgår af bekendtgørelse om afgrænsning af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og be-
handlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger.
Det omfatter desuden de forhold, der er omhandlet i over-
enskomsten, jf. overenskomstens § 50.
Det fremgår af overenskomstens § 52, stk. 1, at klager fra
patienten forelægges et stedligt visitationsudvalg nedsat i
den region, hvor tandlægen har sin klinik. Visitationsudval-
gets sammensætning er reguleret i overenskomstens § 41,
stk. 1, hvoraf det fremgår, at udvalget nedsættes af samar-
bejdsudvalget bestående af ét medlem udpeget af regionen
og ét medlem udpeget af Tandlægeforeningens regionsbe-
styrelse. Samarbejdsudvalget kan dog træffe beslutning om
en anden repræsentation på baggrund af regionale forhold.
Regionen virker ifølge overenskomstens § 41, stk. 2, som
sekretariat for visitationsudvalget.
Behandlingen af klager over praktiserende tandlægers fag-
lige virksomhed skal fremsættes inden 2 år efter det tids-
punkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det
forhold, der klages over, dog senest 5 år efter den dag, hvor
klageforholdet har fundet sted, jf. overenskomstens § 51,
stk. 5. Klagerne behandles af det regionstandlægenævn, der
er nedsat i hver region. Nævnene sammensættes ifølge over-
enskomstens § 43, stk. 1, af 2 medlemmer udpeget af regi-
onsrådet, 3 medlemmer udpeget af Tandlægeforeningens re-
gionsbestyrelse og 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet. Re-
gionen virker som sekretariat for regionstandlægenævnet, jf.
§ 43, stk. 2. Regionstandlægenævnet træffer efter overens-
komstens § 43, stk. 4, afgørelse ved almindeligt flertal. I til-
fælde af stemmelighed skal sagen forelægges Landstandlæ-
genævnet.
Regionstandlægenævnet tager på samme måde som Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn stilling til, om der er grund-
lag for at udtale kritik af tandlægens faglige virksomhed.
Regionstandlægenævnet bedømmer således samme forhold
som Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, herunder om reg-
lerne om informeret samtykke, patientens aktindsigt og vi-
deregivelse af helbredsoplysninger er overholdt. Reglerne er
oplistet i overenskomstens bilag 6. Regionstandlægenævnet
kan ligesom Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn foretage
sin vurdering på baggrund af det skriftlige materiale i sagen,
herunder journalmaterialet, men nævnet har også mulighed
for at få foretaget en besigtigelse af det udførte tandarbejde.
Regionstandlægenævnet kan således anmode et i regionen
nedsat besigtigelsesudvalg om at foretage en faglig vurde-
ring af det påklagede forhold, jf. overenskomstens § 46, stk.
2. En besigtigelse er en mulighed for patienten til at få fore-
taget en faglig vurdering af det udførte eller manglende
tandlægearbejde, som der er indbragt en klage over. Ved be-
sigtigelsen deltager to besigtigelsestandlæger. Den ene be-
sigtigelsestandlæge foretager besigtigelsen og den anden be-
sigtigelsestandlæge udarbejder ved besigtigelsen en rapport.
Rapporten bliver lagt til grund ved afgørelsen af sagen. Ved
besigtigelsens start har den tandlæge, hvis arbejde der er
klaget over, mulighed for at udpege det tandlægearbejde,
tandlægen har udført. Tandlægen der er klaget over har ikke
mulighed for at deltage ved selve besigtigelsen.
Til forskel fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan
Regionstandlægenævnet også tilkendegive, at nævnet finder
arbejdet mangelfuldt og idømme hel eller delvis tilbagebeta-
ling af honorar eller idømme betaling for omgørelse samt
forsøge at indgå forlig mellem parterne i forbindelse med
klagesagsbehandlingen, jf. overenskomstens § 44, stk. 2.
Ved modtagelsen af en sag vurderes, om det er en sag der
eventuelt kan afgøres ved forlig. Hvis det vurderes muligt
kontakter den visiterende tandlæge parterne, patient og tand-
læge, og foreslår en forligsmæssig løsning. Den visiterende
tandlæge kan udarbejde et forligsforslag, men parterne kan
også selv aftale en forligsmæssig løsning. Såfremt parterne
er enige om at indgå forlig, skal parterne underrette sekreta-
riatet om forligets indgåelse senest 2 uger efter forligets ind-
gåelse, jf. overenskomstens § 44, stk. 2.
Regionstandlægenævnets afgørelse kan af både klager og
tandlægen ankes til Landstandlægenævnet inden for en frist
på 6 uger, jf. overenskomstens § 56, stk. 2. Landstandlæge-
nævnet består ifølge overenskomstens § 47, stk. 1, af 2 med-
lemmer udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 3
medlemmer udpeget af Tandlægeforeningen, 1 medlem ud-
peget af Forbrugerrådet, 1 medlem udpeget af Danske Pa-
20
tienter samt en landsdommer, der fungerer som formand for
Landstandlægenævnet. Landstandlægenævnet har i ankesa-
ger de samme kompetencer som regionstandlægenævnene.
Alle regionstandlægenævnenes og Landtandlægenævnets
afgørelser – både forlig, afvisninger og kendelser – skal ef-
ter overenskomstens § 44, stk. 3 og § 49, stk. 3, indrapporte-
res til Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet (nu Styrelsen
for Patientsikkerhed). Hvis Regionstandlægenævnet eller
Landstandlægenævnet skønner, at der i en konkret sag fore-
ligger en alvorlig eller gentagen overtrædelse af tandlægelo-
ven eller af straffeloven, skal nævnet indberette disse sager
til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i overensstemmelse
med klage- og erstatningslovens regler herom, jf. overens-
komstens § 44, stk. 3, og § 49, stk. 3.
Klager over forhold, der er reguleret i overenskomsten be-
handles af et samarbejdsudvalg, der nedsættes for hver regi-
on, og ifølge overenskomstens § 34, stk. 1, består af 2 med-
lemmer udpeget af regionsrådet, 3 medlemmer udpeget af
Tandlægeforeningens regionsbestyrelse og 1 medlem udpe-
get af Kommunekontaktrådet. Samarbejdsudvalget træffer
afgørelse ved enighed, jf. overenskomstens § 34, stk. 3.
Samarbejdsudvalget kan efter overenskomstens § 35, stk.
7, tildele en advarsel eller udtale misbilligelse. Udvalget kan
desuden indstille til Landssamarbejdsudvalget, at tandlægen
skal tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb, at tandlægen
pålægges at betale en bod efter Landssamarbejdsudvalgets
bestemmelse, eller at tandlægen udelukkes fra at praktisere
efter overenskomsten. Samarbejdsudvalget kan endvidere
tage stilling til en klage over sagsbehandlingen i regions-
tandlægenævnet, jf. overenskomstens § 35, stk. 2. Samar-
bejdsudvalget foretager sin vurdering på baggrund af det
skriftlige materiale i sagen.
Samarbejdsudvalgets afgørelse kan af både klager og
tandlæge ankes til Landssamarbejdsudvalget inden for en
frist på 6 uger, jf. overenskomstens § 51, stk. 4. Landssam-
arbejdsudvalget har i ankesager de samme kompetencer som
samarbejdsudvalgene, jf. overenskomstens § 38, stk. 2.
I mangel af enighed i Landssamarbejdsudvalget om
iværksættelse af en sanktion som nævnt i overenskomstens §
38, kan sagen af overenskomstens parter indbringes for et
voldgiftsråd. Det gælder såvel sanktioner i sager, hvor der er
klaget over en tandlæges faglige virksomhed som i sager,
hvor der er klaget over overenskomstmæssige forhold.
Voldgiftsrådet er ifølge overenskomstens § 39, stk. 1,
sammensat af Landssamarbejdsudvalget og en af parterne
uafhængig formand. Ved en sags behandling for voldgiftsrå-
det er sagens parter Regionernes Lønnings- og Takstnævn
og Tandlægeforeningen, og voldgiftsrådets kendelser vil
være bindende for parterne, jf. overenskomstens § 39, stk. 4
og 5.
2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Det særlige klagesystem på tandlægeområdet, der i dag er
forankret i tandlægeoverenskomsten, og som behandler fag-
lige og overenskomstmæssige klager, kan ikke føres videre
på grundlag af overenskomsten, når den ophører med at væ-
re gældende den 1. juni 2018.
Faglige klager fra patienter over tandlæger, der har tilslut-
tet sig overenskomsten, vil efter overenskomstens ophør i
stedet skulle behandles af Styrelsen for Patientsikkerhed,
hvis der er tale om klager over sundhedsfaglig virksomhed
(behandlingsforløb), og af Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn, hvis der er tale om en klage over en autoriseret tand-
læges sundhedsfaglige virksomhed. Det bemærkes i den for-
bindelse, at klager over behandlingsforløb og klager over
autoriserede tandlæger, der ikke er omfattet af overenskom-
sten allerede i dag behandles af disse instanser.
Klager over overenskomstmæssige forhold vil som en di-
rekte konsekvens af overenskomstens ophør falde bort.
Tandklagesystemet adskiller sig fra de fleste øvrige sund-
hedsfaglige områder derved, at ydelser (delvist) betales af
patienten selv, mens langt hovedparten af øvrige sundheds-
ydelser er vederlagsfrie. Mangelfuldt tandlægearbejde vil
desuden i langt de fleste tilfælde kunne afhjælpes fuldstæn-
digt ved en fornyet tandbehandling, men det vil som ud-
gangspunkt medføre merudgifter for patienten til betaling af
ydelsen. Der er derfor på tandområdet muligheder for at sø-
ge klager afsluttet ved forlig eller afgørelser, hvor patienten
helt eller delvist får tilbagebetalt sine udgifter til behandlin-
gen eller får betaling for omgørelse, og disse muligheder be-
nyttes med det nuværende tandklagesystem.
Det er derfor også regeringens og Danske Regioners øns-
ke, at det tandlægefaglige klagesystem på tandlægeområdet,
der er reguleret i tandlægeoverenskomsten, i den kommende
periode, hvor arbejdet med kortlægning af de eksisterende
ordninger i den danske tandpleje pågår, så vidt muligt føres
videre via en aftale med Tandlægeforeningen. Derimod fin-
des der alene i begrænset omfang grundlag for at videreføre
adgangen til at klage over øvrige overenskomstmæssige for-
hold.
Såfremt det ikke måtte vise sig muligt eller ønskeligt at vi-
dereføre det tandlægefaglige klagesystem gennem en aftale
med Tandlægeforeningen, vil regeringen være indstillet på
at gennemføre en »normalisering« af det faglige klagesy-
stem inden for rammerne af de gældende ordninger, som
omfatter øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner.
Det vil medføre, at sagerne på det tandlægefaglige område,
som øvrige klager på det sundhedsfaglige område, vil blive
behandlet hos Styrelsen for Patientsikkerhed og hos Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 1 og 2 i klage- og er-
statningsloven.
Det vil i nogle tilfælde være muligt at omgøre det udførte
tandlægearbejde. Ministeriet finder på den baggrund, at det
skal være muligt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og
Styrelsen for Patientsikkerhed at træffe afgørelse om omgø-
relse af det udførte arbejde i tandlægesagerne. Herudover
vurderes det hensigtsmæssigt, at Styrelsen for Patientsikker-
hed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan træffe be-
slutning om, at patienten kan få honoraret for den udførte
behandling helt eller delvis tilbagebetalt, hvis det vurderes,
21
at den udførte behandling ikke lever op til den norm, der er
for den almindelige anerkendte faglige standard.
Det vurderes samtidig at være hensigtsmæssigt, at der åb-
nes mulighed for, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
kan mægle forlig mellem parterne, hvis den konkrete sag
vurderes egnet hertil. Denne fremgangsmåde benyttes i dag i
ca. 20 pct. af de faglige sager, der afgøres efter tandlæge-
overenskomsten.
Muligheden for at mægle forlig mellem parter, der er u-
enige, kendes fra lov om hegn (hegnsloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1746 af 14. december 2015. Muligheden for at
indgå forlig har eksisteret i hegnsloven siden 1869. Det
fremgår af den gældende hegnslovs § 38, stk. 1, at hegnsfor-
manden skal vejlede parterne og søge forlig tilvejebragt
imellem dem. Af § 38, stk. 2, fremgår det, at hvis der opnås
forlig, føres dette til protokols og underskrives af parterne.
Endvidere følger det af § 38, stk. 3, i hegnsloven, at forlig
indgået for hegnsynet har samme gyldighed og kraft som en
kendelse. Det fremgår herudover af § 38, stk. 4, at forlig, der
indgås uden hegnsynets medvirken, når de indeholder oplys-
ninger som de i § 41 nævnte og ikke tilsidesætter en af of-
fentlige hensyn given forskrift, kan forlanges tilført hegnsy-
nets protokol ved formandens foranstaltning og da får
samme gyldighed og kraft som forlig indgåede for hegnsy-
net.
Endelig finder Sundheds- og Ældreministeriet, at der bør
være adgang til at klage over en tandlæges eventuelle tilsi-
desættelse af krav om udfærdigelse af prisoverslag ved be-
kostelige behandlinger, manglende etablering af indkaldel-
sesordninger og manglende sikring af, at en patient, der er
tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tand-
pleje modtager undersøgelse og eventuel behandling inden
for en rimelig frist.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at sundhedsministeren i en ny bestemmelse i
§ 3 b, stk. 1, i klage- og erstatningsloven, bemyndiges til at
indgå aftale med Danske Regioner og Tandlægeforeningen
om en videreførelse af det tandlægefaglige klagesystem,
som i dag er forankret i tandlægeoverenskomsten. Hvis der
indgås en aftale om en videreførelse af det tandlægefaglige
klagesystem, forudsættes det, at borgerens retssikkerhed op-
retholdes, som det er tilfældet i dag i det overenskomstmæs-
sige klagesystem. Den tandlægefaglige klageinstans vil som
i dag skulle oplyse og træffe afgørelse i sager om tandlæge-
faglige klager og sager om individbaserede rettigheder.
Det foreslås samtidig, at sundhedsministeren i forbindelse
med indgåelse af en sådan aftale efter § 3 b, stk. 2, bl.a. be-
myndiges til i en bekendtgørelse – i lighed med hvad der
gælder i dag – at fastsætte nærmere rammer for det tandlæ-
gefaglige klagesystem herunder antal af klageinstanser, reg-
ler om sammensætning af klageinstansen, om vederlag og
befordringsgodtgørelse til de medlemmer af klageinstansen,
der ikke udfører hvervet som en del af deres tjenstlige arbej-
de samt fastsætte regler om afholdelse af udgifter til veder-
lag og befordringsgodtgørelse.
Det foreslås herudover, at sundhedsministeren i forbindel-
se med indgåelse af en sådan aftale bemyndiges til at fast-
sætte frister for indgivelse af klager til klageinstansen og
muligheden for at mægle forlig mellem parterne. Ved mod-
tagelsen af en sag vurderes, om det er en sag der eventuelt
kan afgøres ved forlig. Hvis det vurderes muligt kontakter
den tandlægefaglige klageinstans parterne, patient og tand-
læge, og foreslår en forligsmæssig løsning. Den tandlæge-
faglige klageinstans kan udarbejde et forligsforslag, men
parterne kan også selv aftale en forligsmæssig løsning. Så-
fremt parterne er enige om at indgå forlig, skal parterne un-
derrette sekretariatet om forligets indgåelse senest 2 uger ef-
ter forligets indgåelse. Ved indgåelse af forlig, gøres der en-
deligt op med det forhold, klagen vedrører. Forliget vil der-
med ikke kunne indbringes for anden administrativ myndig-
hed. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om,
at der som led i oplysningen af den enkelte sag, vil være
mulighed for at benytte besigtigelse af det udførte eller
manglende arbejde. Endvidere vil der kunne fastsættes reg-
ler om offentlighedens adgang til oplysninger om afgørelser,
der er truffet af klageinstansen. Det er i den forbindelse hen-
sigten at videreføre regler svarende til bestemmelserne i
tandlægeoverenskomsten og bestemmelserne om offentlig-
gørelse af afgørelser truffet af det tandlægefaglige klage-
nævn efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om offentliggørelse
af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet, jf. her-
om ovenfor.
Det foreslås i § 3 b, stk. 3, at fastsætte, at forvaltningslo-
ven skal finde anvendelse, hvis sundhedsministeren henlæg-
ger behandlingen af sager til en tandlægefaglig klageinstans.
Det vurderes således hensigtsmæssigt at lade de samme for-
valtningsretlige principper, som er gældende for sagernes
behandling efter tandlægeoverenskomsten, og som er gæl-
dende for det klagesystem, der gælder for klager over øvrig
sundhedsfaglig virksomhed, finde anvendelse for den tand-
lægefaglige klageinstans. Reglerne om inhabilitet, vejled-
ning og repræsentation, parters aktindsigt, partshøring, be-
grundelse for afgørelsen, klagevejledning og tavshedspligt
vil dermed være gældende for klageinstansen.
Det foreslås i § 3 b, stk. 4, at adgangen til at klage til
Sundheds- og Ældreministeriet over afgørelser truffet af en
tandlægefaglig klageinstans afskæres ved lov. Baggrunden
herfor er, at afgørelserne vil være af teknisk karakter og for-
udsætter tandlægefaglig sagkundskab og erfaring med at af-
veje og vurdere tandlægefaglige forhold. Denne kompetence
ligger hos den tandlægefaglige klageinstans og ikke hos
Sundheds- og Ældreministeriet.
Afskæringen af klageadgangen vil omfatte både prøvelsen
af legalitetsspørgsmålet, udøvelse af skønsspørgsmål, for-
valtningsretlige spørgsmål m.v. Det bemærkes, at Sundheds-
og Ældreministeriet som overordnet lovgivningsmæssig an-
svarlig myndighed fortsat vil føre tilsyn med de tandlægeli-
ge klageinstanser og efter omstændighederne har pligt til at
reagere ved ulovlig forvaltning. Det bemærkes ligeledes, at
afgørelserne fra en tandlægefaglig klageinstans fortsat vil
kunne indbringes for domstolene.
22
Såfremt det ikke er ønskeligt eller muligt at indgå aftale
om en videreførelse af det tandlægefaglige klagesystem, vil
klagerne skulle behandles inden for rammerne af de gælden-
de ordninger, som omfatter øvrige grupper af autoriserede
sundhedspersoner. Det vil medføre, at sagerne på det tand-
lægefaglige område, som øvrige klager på det sundhedsfag-
lige område, vil blive behandlet hos Styrelsen for Patientsik-
kerhed og hos Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i hen-
hold til bestemmelserne i henholdsvis § 1 og § 2 i klage- og
erstatningsloven. Det følger af, at der – såfremt der ikke ind-
gås en aftale om sagernes henlæggelse og fastsættelse af
nærmere regler herom - ikke i den øvrige lovgivning vil væ-
re foreskrevet en anden klageadgang, jf. ordlyden af hen-
holdsvis § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i klage- og erstatningslo-
ven. Det fremgår af disse bestemmelser, at henholdsvis Sty-
relsen for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn behandler klager fra patienter »med undtagelse af
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en
anden klageadgang«.
Det foreslås dog, at der i forbindelse med Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævns behandling af sagerne kan mægles
forlig mellem parterne. Ved modtagelsen af en sag vurderes,
om det er en sag der eventuelt kan afgøres ved forlig. Hvis
det vurderes muligt kontakter Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn parterne, patient og tandlæge, og foreslår en for-
ligsmæssig løsning. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
kan udarbejde et forligsforslag, men parterne kan også selv
aftale en forligsmæssig løsning. Såfremt parterne er enige
om at indgå forlig, skal parterne underrette sekretariatet om
forligets indgåelse senest 2 uger efter forligets indgåelse.
Ved indgåelse af forlig gøres der endeligt op med det for-
hold, klagen vedrører. Forliget vil dermed ikke kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Endvidere foreslås, at både Styrelsen for Patientsikkerhed
og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ved behandling af
sagerne – som noget særegent for klager vedrørende prakti-
serende tandlæger – får adgang til, som led i oplysningen af
sagerne, at lade foretage besigtigelse af det udførte eller
manglende arbejde. Endvidere foreslås det, at såvel Styrel-
sen for Patientsikkerhed som Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn får adgang til at træffe afgørelse om, at der skal
ske hel eller delvis tilbagebetaling til patienten, og at der
skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Hermed bevares denne mulighed for patienten, hvis det ikke
måtte vise sig muligt at videreføre det tandlægefaglige kla-
gesystem i dets eksisterende form via en aftale med Tandlæ-
geforeningen.
Endelig foreslås det – igen som noget særegent for klager
vedrørende praktiserende tandlæger – at der bliver mulighed
for, at patienter kan klage til Styrelsen for Patientsikkerhed
over tandlægens eventuelle tilsidesættelse af krav om udfær-
digelse af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, mang-
lende etablering af indkaldelsesordninger og manglende sik-
ring af, at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af
akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og
eventuel behandling inden for en rimelig frist. Om det nær-
mere indhold af disse rettigheder for patienterne henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende de
foreslåede bestemmelser i sundhedslovens § 57 h, stk. 3, og
§ 57 i, stk. 3, og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
2, vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 64 c, stk. 1.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget og dets efterfølgende udmøntning vurderes
at medføre en årlig reduktion i regionernes udgifter til til-
skud til tandlægehjælp hos praktiserende tandlæge på ca.
293,4 mio. kr. i 2018-prisniveau.
Udgiftsreduktionen vil først og fremmest blive realiseret
via bemyndigelserne til sundhedsministeren i de foreslåede
§ 64 d, stk. 1 (den samlede økonomiske ramme), og § 64 e
(tilbagebetalingsmekanisme). Disse to bemyndigelsesbe-
stemmelser er således de to primære økonomiske styrings-
redskaber i lovforslaget.
Men da de foreslåede økonomistyringsredskaber først kan
gælde for tilskud afregnet efter 1. juni 2018, vil den forven-
tede udgiftsreduktion i de 7 omfattede måneder (juni-de-
cember) i 2018 dog være mindre end den forventede helårli-
ge besparelse for 2019 og frem.
På baggrund af den månedsvise fordeling af regionernes
udgifter til tilskud i 2013-2016 forventes det, at regionernes
udgift til tilskud i juni – december 2018 vil udgøre 58,3 pct.
af de samlede udgifter for 2018.
På baggrund heraf forventes lovforslaget at medføre en re-
duktion i regionernes udgifter til tilskud (2018-prisniveau)
på 171,1 mio. kr. i 2018. Udgiftsreduktionen forventes at nå
det tilsigtede niveau på 293,4 mio. kr. årligt fra og med
2019.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 64 d, stk. 1, i sundhedsloven for en nærmere
beskrivelse af den forventede fordeling af reduktionen i til-
skud og honorarer.
Udgiftsreduktionen frigør ikke midler i det regionale
sundhedsvæsen, idet regionernes udgifter derimod fremad-
rettet nedbringes til den aftalte årlige økonomiske ramme for
tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge, som er
fastsat via de årlige aftaler om regionernes økonomi mellem
regeringen og Danske Regioner.
Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for
Patientsikkerhed, fremadrettet skal behandle faglige klager
over behandling udført af praktiserende tandlæger og rettig-
hedsbaserede klager vil der være tale om en ny opgave.
Styrelsen vil i givet fald skulle modtage og oplyse et øget
antal klagesager. Da faglige klager vedrørende praktiserende
tandlæger ikke behandles af styrelsen på nuværende tids-
punkt, vil der desuden skulle opbygges en ny ekspertise på
området.
Til brug for oplysning af sagerne vil der i en række tilfæl-
de skulle udføres en besigtigelse af det udførte eller mang-
lende tandlægearbejde.
23
Det må endvidere forventes, at en flytning af sagsbehand-
ling og afgørelse af klagesagerne fra det overenskomstbase-
rede klagesystem til Styrelsen for Patientsikkerhed og Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn vil medføre en ophobning
og forlænget sagsbehandlingstid på verserende patientklager
på de områder, styrelsen og nævnet varetager i dag. Endvi-
dere må det forventes, at der vil være en forlænget sagsbe-
handlingstid for tandlægesagerne som følge af flytningen af
sagsbehandlingen af de sager.
Hvis der ikke indgås en aftale om henlæggelse af de fagli-
ge klagesager til en tandlægefaglig klageinstans, vil Styrel-
sen for Patientsikkerhed desuden skulle »overtage« behand-
lingen af de sager, hvori der pr. 1. juni 2018 endnu ikke er
truffet endelig afgørelse i regionstandlægenævnene eller i
Landstandlægenævnet. Det vurderes, at disse sager i vidt
omfang vil skulle behandles »forfra«, men at det materiale,
der er tilvejebragt i sagerne, naturligvis vil kunne indgå i
styrelsens behandling heraf. Sundheds- og Ældreministeriet
er ikke for nuværende bekendt med antallet af sådanne sag-
er, men vurderer, at omkostningerne forbundet med disse
sager vil ligge mellem 2,8 og 11,3 mio. kr. Der kan være ta-
le om et helt års sager, der skal genbehandles fra bunden,
hvilket, jf. oven for, medfører omkostninger på 11,3 mio. kr.
I bedste fald vil der være tale om et halvt års sager, der kan
behandles til halv takst (2,8 mio. kr.)
Det skønnes, at Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til
behandling af det øgende antal faglige klager vil medføre år-
lige merudgifter på ca. 11,3 mio. kr. baseret på styrelsens
nuværende udgifter til behandling af klagesager i henholds-
vis styrelsen og disciplinærnævnet og antallet af faglige kla-
gesager behandlet (eller afgjort) i det overenskomstbaserede
faglige tandklagesystem i 2017.
Det må herudover forventes, at de samlede omkostninger i
forbindelse med behandling af sagerne vil blive øget i hvert
fald i 2019 og 2020 som følge af, at de dele af Styrelsen for
Patientsikkerhed, der forestår klagesagsbehandlingen, ud-
flyttes til Aarhus pr. 1. januar 2019. Udflytningen ventes at
medføre et produktivitetstab for de nuværende sagsområder
på 10-25 pct. som følge af tab af kompetencer og erfaringer,
hvilket eventuelt vil kunne være større for et nyt sagsområ-
de, der på samme tid skal implementeres i styrelsens sags-
gange mv. Udflytningen vil derfor bidrage yderligere til ini-
tialt stigende enhedsomkostninger og længere sagsbehand-
lingstider. De samlede udgifter må således forventes at blive
øget med minimum 10-25 pct., og medføre en merudgift på
minimum 1,1-2,8 mio. kr. årligt i årene 2019 og 2020.
Der vil herudover være udgifter til disciplinærnævnets be-
handling af endnu ikke afsluttede sager, som er indgivet til
det faglige klagesystem efter kapitel 10 i tandlægeoverens-
komsten, men endnu ikke er afsluttet den 1. juni 2018.
Sundheds- og Ældreministeriet er ikke for nuværende be-
kendt med antallet af sådanne sager.
Styrelsen for Patientsikkerheds merudgifter til behandling
af klagesager vedrørende praktiserende tandlæger vil skulle
finansieres via en takst, der opkræves hos regionerne på
samme måde som ved finansiering af styrelsens nuværende
aktiviteter i tilknytning til patientklagesystemet.
Lovforslaget forventes herudover at medføre en mindre
administrativ lempelse for regionerne i form af mere ensret-
tede regler, som fremadrettet udelukkende er fastsat ved
sundhedslovens bestemmelser eller ved bekendtgørelser ud-
stedt med hjemmel i disse bestemmelser. Omvendt vil der
tilsvarende være en mindre stigning i administrative opgaver
for staten (Sundheds- og Ældreministeriet) i forhold til at re-
gulere forhold, som tidligere er blevet reguleret ved aftale
inden for rammerne af tandlægeoverenskomsten.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget og dets efterfølgende udmøntning i bekendt-
gørelser vurderes at medføre en årlig reduktion i udbetalte
honorarer til de praktiserende tandlæger, som modsvarer den
forventede reduktion i regionernes udgifter til tilskud til be-
handling hos tandlæge som beskrevet i afsnit 3 ovenfor.
Det forventes derfor, at de udbetalte honorarer (2018-pris-
niveau) til praktiserende tandlæger samlet set vil blive redu-
ceret med 171,1 mio. kr. i 2018 (i perioden juni-december),
og 293,4 mio. kr. årligt fra og med 2019.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den
foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 64 d, stk. 1, for
en beskrivelse af den forventede fordeling af reduktionen i
tilskud og honorarer.
Lovforslaget forventes samlet set ikke at have administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet, idet de administrative
bestemmelser i tandlægeoverenskomsten i så vid udstræk-
ning som muligt videreføres med lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne. Med de foreslåede ændringer af sundhedsloven vil
borgerne som hidtil have ret til tilskud til tandlægehjælp fra
regionsrådet.
Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for
Patientsikkerhed, fremadrettet skal behandle faglige klager
over behandling udført af praktiserende tandlæger og rettig-
hedsbaserede klager vil der være tale om en administrativ
forenkling.
Hvor faglige klager i dag kan behandles i op til tre for-
skellige instanser i det overenskomstbaserede tandklagesy-
stem, vil der fremadrettet alene være tale om én instans eller
efter omstændighederne to instanser. Der vil fremadrettet
være visse forhold der ikke længere kan påklages, idet de
vurderes at være af mindre betydning for den enkelte borger
i forhold til tandlægeydelsen. De forhold, der fortsat vil kun-
ne påklages, har en direkte betydning for den enkelte borger.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
24
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har fra den 23. marts til den 6.
april 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Alzheimerforeningen, An-
satte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Branchefor-
eningen for privathospitaler og klinikker, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund,
Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sel-
skab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Kvalitet i Sund-
hedssektoren, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Dental La-
boratorier, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporga-
nisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Region Ho-
vedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region
Midtjylland, Region Syddanmark, Danske Universiteter,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger,
Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforenin-
gen, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Finanstil-
synet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Klini-
ske Diætister, Foreningen af Radiografer, Foreningen af
Praktiserende Speciallæger, Foreningen af Speciallæger,
Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, Dansk Selskab
for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Forsikring og Pension,
Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre,
Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Institut for
Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforenin-
gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter, Lands-
foreningen SIND, LO, Lægeforeningen, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patie-
ntforeningen, Patientforeningen Danmark, Patientforenin-
gernes Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Prak-
tiserende Tandlægers Organisation, Psykiatrifonden, Psyko-
lognævnet, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen,
Sjældne Diagnoser, Sundhed Danmark, Tandlægeforenin-
gen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Tandlæge-
skolen (Aarhus Universitet), Tandlægeskolen (Københavns
Universitet), Yngre Læger og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at medføre en
reduktion i regionernes udgifter (2018-
prisniveau) til tilskud til behandling
hos tandlæge på 171,1 mio. kr. i 2018,
stigende til 293,4 mio. kr. årligt fra og
med 2019.
Udgiftsreduktionen frigør ikke midler i
det regionale sundhedsvæsen, idet re-
gionernes udgifter derimod fremadret-
tet nedbringes til den aftalte årlige
økonomiske ramme for tilskud til be-
handling hos tandlæge.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Begrænsede administrative lempelser
for regionerne i forbindelse med admi-
nistration af lovbestemmelser om til-
skud til behandling hos tandlæge.
Begrænsede administrative forøgelser
for staten (Sundheds- og Ældremini-
steriet) i forbindelse med administra-
tion af lovbestemmelser om tilskud til
behandling hos tandlæge.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes at medføre en
reduktion i udbetalte honorarer (2018-
prisniveau) til praktiserende tandlæger
på 171,1 mio. kr. i 2018, stigende til
293,4 mio. kr. årligt fra og med 2019.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen. De administrative bestemmelser
i Overenskomst om tandlægehjælp vi-
dereføres i så vid udstrækning som
muligt med lovforslaget.
25
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Hvis faglige klager over behandling
udført af praktiserende tandlæger og
rettighedsbaserede klager fremover be-
handles hos Styrelsen for Patientsik-
kerhed og Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn, vil der være tale om en ad-
ministrativ forenkling
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 57 e
Af tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 3, fremgår, at til-
trædelse til overenskomsten kan ske med en måneds varsel
til den 1. i en måned. Erklæring om tiltrædelse indsendes til
Tandlægeforeningen på blanketter, godkendt af overens-
komstens parter, og Tandlægeforeningen videresender er-
klæringen til regionen, hvor tandlægens klinik er beliggen-
de, jf. overenskomstens § 6, stk. 4.
Tiltrædelse til overenskomsten får virkning, når regionen
skriftligt over for tandlægen og Tandlægeforeningen har
meddelt sin godkendelse, jf. overenskomstens § 6, stk. 5, 1.
pkt.
Ophør af praksis over for patienter kan, jf. overenskom-
stens § 6, stk. 6, fra tandlægens side ske ved skriftlig medde-
lelse til Tandlægeforeningen med 3 måneders varsel til ud-
gangen af en måned. Tandlægeforeningen videresender
meddelelse herom til regionsrådet.
Tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten, kan herefter
yde tandlægehjælp til patienter omfattet af sikringsgruppe 1
og sikringsgruppe 2, med tilskud i henhold til sundhedslo-
vens § 65.
Da overenskomsten om tandlægehjælp er opsagt med
virkning fra 1. juni 2018 er der fundet behov for ved lov at
fastsætte, at praktiserende tandlæger, der opfylder de i loven
fastsatte betingelser, kan levere tandlægehjælp til personer
omfattet af sikringsgruppe 1 og 2.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 e, stk. 1, foreslås, at
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, til perso-
ner, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, skriftligt skal
meddele dette til regionsrådet. Meddelelse skal gives med
en måneds varsel til den 1. i en måned. Meddelelse skal ved-
lægges dokumentation for, at tandlægen opfylder de forplig-
telser, der følger af §§ 57 f-j.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 e, stk. 1, vil prakti-
serende tandlæger, der ønsker at levere tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skulle give medde-
lelse herom til den region, hvori tandlægens praksis er belig-
gende.
Dette indebærer, at en praktiserende tandlæge for at kunne
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
skriftligt skal meddele dette valg til regionsrådet, og have
regionsrådets godkendelse, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 2,
for at kunne yde den af loven omfattede tandlægehjælp.
Når en praktiserende tandlæge giver meddelelse til regio-
nen om, at vedkommende ønsker at indgå i ordningen, vil
tandlægen skulle dokumentere, at vedkommende lever op til
de betingelser, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i
sundhedslovens § 57 f (tilladelse til selvstændigt virke som
tandlæge, jf. autorisationslovens § 48, stk. 1), den foreslåede
bestemmelse i sundhedslovens § 57 g (erhvervsansvarsfor-
sikring), den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57
h (praksisdeklaration og prisoplysninger), den foreslåede be-
stemmelse i sundhedslovens § 57 i (elektroniske it-løsninger
til journalføring og kommunikation med sundhedsmyndig-
heder og patienter), samt at praksis er organiseret i henhold
til den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 j
(praksisformer). For en gennemgang af de enkelte betingel-
ser henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 e, stk. 2, foreslås,
retten til at yde tandlægehjælp indtræder, når regionen
skriftligt har meddelt tandlægen sin godkendelse.
Retten til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, får således virkning, når regionen skriftligt har
meddelt tandlægen sin godkendelse.
Forud for godkendelsen vil regionen skulle sikre, at tand-
lægen har indsendt den fornødne dokumentation for at
vedkommende, jf. den foreslåedes § 57 e, stk. 1, 3. pkt.
ovenfor, lever op til de i §§ 57 f-j fastsatte betingelser for at
indgå i ordningen.
26
Med bestemmelsen videreføres den gældende ordning i
vidt omfang, dog således, at det efter forslaget er regionsrå-
det, der modtager den praktiserende tandlæges meddelelse
om, at tandlægen ønsker at indgå i ordningen og den i den
forbindelse medsendte dokumentation for, at den praktise-
rende tandlæge lever op til de fastsatte betingelser, jf. de
foreslåede §§ 57 f-j, herunder, at tandlægepraksis er organi-
seret i overensstemmelse med den foreslåede § 57 j.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 e, stk. 3, foreslås, at
ophør med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, skal ske ved skriftlig meddelelse til regionsrå-
det fra den enkelte tandlæges side. Meddelelse herom skal
ske med en måneds varsel til udgangen af en måned. Tand-
lægen skal samtidig informere patienterne herom. Bestem-
melsen indebærer, at en praktiserende tandlæge, der er god-
kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af re-
gionsrådet, som ønsker at udtræde af ordningen, vil skulle
give regionsrådet i den region, hvori praksis er beliggende,
skriftlig meddelelse om, at vedkommende ønsker at ophøre
med at yde tandlægehjælp. Meddelelse herom vil som anført
skulle gives med en måneds varsel til udgangen af en må-
ned. Eksempelvis ved, at tandlægen senest den 30. novem-
ber skriftligt giver regionsrådet meddelelse om, at
vedkommende ønsker at ophøre med at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, med virkning fra
den 31. december.
Tandlægen skal samtidig aktivt orientere patienterne her-
om. For eksempel ved at udsende meddelelse herom til
samtlige patienter og ved skiltning i klinikken. Der er tale
om en ændring i forhold til tandlægeoverenskomstens § 6,
stk. 6.
I forlængelse heraf bemærkes, at regionsrådet i overens-
stemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper
om tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag i tilfælde, hvor
det måtte vise sig nødvendigt, vil kunne trække godkendel-
sen af, at en praktiserende tandlæge indgår i ordningen, til-
bage. Dette vil konkret kunne ske ved, at regionsrådet parts-
hører tandlægen over den eller de konkrete tilbagekaldelses-
årsag eller -årsager og på denne baggrund vurderer, om der
er grundlag for at træffe en ny afgørelse, der træder i stedet
for den oprindeligt meddelte godkendelse. Tilbagekaldelse
vil eksempelvis kunne ske i tilfælde, hvor den praktiserende
tandlæge ikke længere lever op til et eller flere af de krav,
der stilles i forbindelse med ansøgningen om at indgå i ord-
ningen, jf. de foreslåede §§ 57 f-j.
§ 57 f
Af tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1, fremgår, at over-
enskomsten kan tiltrædes af tandlæger, der har autorisation
fra Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) til
selvstændigt virke.
Af § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
990 af 18. august 2017, fremgår, at tilladelse til selvstændigt
virke som tandlæge meddeles af Styrelsen for Patientsikker-
hed til den tandlæge, der i 1 år har virket i underordnet stil-
ling, jf. § 48, stk. 3, hos en tandlæge med tilladelse til selv-
stændigt virke. Af autorisationslovens § 48, stk. 3, fremgår,
at en tandlæge, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilla-
delse, kan virke i underordnet stilling på en klinik under en
tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke.
Som autoriserede sundhedspersoner er tandlæger, der har
Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til selvstændigt
virke som tandlæge, forpligtede til at udvise omhu og sam-
vittighedsfuldhed i udførelsen af deres hverv. Heraf følger
bl.a., at tandlægen skal udføre sit erhverv i overensstemmel-
se med nationale faglige retningslinjer, herunder nationale
kliniske retningslinjer m.v.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 f, foreslås det, at
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal have tilladelse
til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed.
Dette indebærer, at tilladelse til selvstændigt virke som
tandlæge, jf. autorisationslovens § 48, stk. 1, skal foreligge,
når en praktiserende tandlæge giver meddelelse til regions-
rådet om at indgå i ordningen.
En tandlæge, der ønsker at indgå i ordningen, vil således i
forbindelse med, at vedkommende giver skriftlig meddelelse
herom til regionsrådet, jf. den foreslåede bestemmelse i
sundhedslovens § 57 e, stk. 1, 3. pkt., skulle dokumentere, at
vedkommende har tilladelse til selvstændigt virke som tand-
læge.
Kravet om, at den praktiserende tandlæge har autorisation
til selvstændigt virke, jf. § 48 i autorisationsloven, består så
længe tandlægen indgår i ordningen.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres kravet om,
at praktiserende tandlæger, der udføre tandlægehjælp, hvor-
til regionsrådet yder tilskud, skal have autorisation fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed til selvstændigt virke.
I forlængelse heraf bemærkes, at en praktiserende tandlæ-
ge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud
af regionsrådet, som autoriseret sundhedsperson er forpligtet
til bl.a. at følge »National Klinisk Retningslinje for fastlæg-
gelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i
tandplejen«. Hertil bemærkes, at nationale kliniske retnings-
linjer ikke har karakter af juridisk bindende dokumenter.
Ved uoverensstemmelse mellem forskellige kliniske ret-
ningslinjer, vil det i den konkrete situation altid være et fag-
ligt skøn, der er afgørende for beslutningen om passende og
korrekt sundhedsfaglig ydelse.
§ 57 g
Af tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1, fremgår, at tand-
læger, der tiltræder overenskomsten, og som udfører tandlæ-
gearbejde for regionen, har pligt til at tegne en erhvervsan-
svarsforsikring.
Tandlægeforeningen etablerede en kollektiv patientforsik-
ringsordning i forbindelse med Tandlægeforeningens Prak-
sisforsikring, som trådte i kraft den 1. januar 1990 og omfat-
ter alle praktiserende tandlæger i Danmark.
27
Praksisforsikringen består af erhvervsansvarsforsikring,
retshjælpsforsikring, arbejdsskadeforsikring, sikringsord-
ning og Tandskadeerstatning.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 g foreslås, at prak-
tiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e,
stk. 1, skal tegne en erhvervsansvarsforsikring.
Bestemmelsen indebærer, at praktiserende tandlæger, der
ønsker at indgå i ordningen skal tegne en erhvervsansvars-
forsikring og at tandlægen i forbindelse med, at
vedkommende skriftligt giver regionsrådet meddelelse om at
ville indgå i ordningen, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 1, 3.
pkt., vil skulle dokumentere, at tandlægen har tegnet en er-
hvervsansvarsforsikring.
En tandlæge, der ønsker at indgå i ordningen, vil således i
forbindelse med, at vedkommende giver meddelelse herom
til regionsrådet, jf. den foreslåede bestemmelse i sundheds-
lovens § 57 e, stk. 1, 3. pkt. skulle dokumentere, at
vedkommende har tegnet en erhvervsansvarsforsikring.
Kravet om, at tandlægen har tegnet en erhvervsansvarsfor-
sikring består, så længe tandlægen indgår i ordningen.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres tandlægeo-
verenskomstens krav om, at praktiserende tandlæger, der
udfører tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrå-
det, tegner en erhvervsansvarsforsikring.
§ 57 h
Overenskomstens § 5 fastsætter nærmere regler om pris-
overslag og synlig prisliste vedrørende ydelser uden aftalt
grundhonorar.
Af overenskomstens § 5, stk. 1, fremgår, at behandling af
anden art end behandlinger omfattet af offentligt tilskud be-
tales af patienten efter forudgående aftale med tandlægen,
herunder også aftale om prisen.
Af overenskomstens § 5, stk. 2, fremgår, at tandlægen skal
tilbyde patienten et skriftligt uspecificeret prisoverslag, hvis
den samlede behandling inklusiv alle nødvendige ydelser,
forventes at overstige 2.500 kr. Prisoverslaget skal tilbydes
inden behandlingen påbegyndes, dog senest på et tidspunkt,
hvor patienten har en reel mulighed for at afbryde behand-
lingen, uden at patientens udgifter overstiger 2.500 kr.
Af overenskomstens § 5, stk. 3, fremgår, at hvis behand-
lingen ændres, og dette har væsentlig indflydelse på prisen,
skal tandlægen informere herom og tilbyde et revideret
uspecificeret prisoverslag. Information herom skal ligeledes
gives på et tidspunkt, hvor patienten har mulighed for at fra-
vælge den foreslåede behandling.
Af overenskomstens § 5, stk. 4, fremgår videre, at der i
klinikkens venteværelse skal være synlige prislister på ydel-
ser uden aftalt grundhonorar, som udføres på klinikken. Kli-
nikkens prisliste skal endvidere være tilgængelig på sund-
hed.dk. Ydelserne skal være klart definerede og i et ikke
tandlægefagligt sprog, således at patienterne har en reel mu-
lighed for at bedømme prisniveauet i forhold til andre tand-
læger. Hvis priserne angives eksklusive bedøvelse, røntgen-
billeder, stifter, opbygning eller andre forventelige ydelser,
skal dette tydeligt fremgå af prislisten. I det omfang prisen
for den enkelte ydelse varierer, skal prisen være angivet med
et fra/til-interval, der angiver reelt forekommende priser.
Oversigt over de aftalte ydelser, der skal offentliggøres på
sundhed.dk fremgår af overenskomstens bilag 7 »Oversigt
over ydelser på sundhed.dk«.
Af overenskomstens § 17 fremgår, at tandlægen har pligt
til at oplyse samarbejdsudvalget, om der ved tidsbestilling
eller fast åbningstid er konsultation efter kl. 16.00, samt om
klinikken kan modtage bevægelseshæmmede patienter.
Af overenskomstens § 18 fremgår, at ved etablering af kli-
niklokaler i forbindelse med tiltrædelse af overenskomsten,
ved flytning af klinik samt i forbindelse med nyindretning af
eksisterende kliniklokaler bør der, under hensyntagen til de
økonomiske forhold i forbindelse hermed, i videst muligt
omfang etableres hensigtsmæssige forhold for bevægelses-
hæmmede såvel med hensyn til adgangsforhold til kliniklo-
kalerne som med hensyn til indretningen af disse.
Af overenskomstens § 19, stk. 3, fremgår videre, at tand-
lægen med henblik på at tilvejebringe uddybende informa-
tion til brug for patienternes valg af tandlæge, skal udarbej-
de en praksisdeklaration som offentliggøres på sundhed.dk.
En liste med oplysningerne skal endvidere udleveres af
tandlægen på forlangende.
Af overenskomstens § 19, stk. 3, fremgår således, at føl-
gende oplysninger skal fremgå af praksisdeklarationen:
tandlægens navn, køn, alder, klinikadresse og åbningstider,
samt hvorvidt klinikken kan modtage bevægelseshæmmede
patienter. Herudover skal telefonnummer, evt. hjemmesidea-
dresse, evt. e-mailadresse, information om evt. elektronisk
tidsbestilling og oplysning om tandlægevagt, herunder evt.
tandlægevagtens telefonnummer, fremgå. Endvidere skal
der oplyses om navn, alder og køn på de tandlæger, der er
tilknyttet klinikken, samt hvorvidt der er ansat sundhedsfag-
ligt klinikpersonale (tandplejere, klinikassistenter eller an-
det), herunder hvilke ydelser, klinikpersonalet udfører på
den pågældende klinik. Derudover kan der orienteres om
tandlægens særlige arbejds- og interesseområder. Endelig
skal klinikkens priser på ydelser uden aftalt grundhonorar
fremgå af oplysningerne. Ydelserne skal som minimum om-
fatte de i overenskomstens § 5, stk. 4, nævnte.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 h, stk. 1, foreslås, at
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal offentliggøre de
oplysninger om deres praksis, herunder udarbejde en prak-
sisdeklaration, der er relevante i forbindelse med borgerens
valg af tandlæge.
Dette indebærer, at tandlægen har pligt til at oplyse regi-
onsrådet, om der ved tidsbestilling eller fast åbningstid er
konsultation efter kl. 16 samt om klinikken kan modtage pa-
tienter med handicap. Hertil bemærkes, at tandlæger, der
indgår i ordningen, varetager en offentlig opgave og dermed
er forpligtede til at følge gældende regler, herunder i byg-
ningsreglementet, om tilgængelighed og adgangsforhold for
personer med handicap.
28
Bestemmelsen indebærer endvidere, at tandlægen ved eta-
blering af kliniklokaler i forbindelse med, at tandlægen ind-
går i ordningen, ved flytning af klinik samt i forbindelse
med nyindretning af eksisterende kliniklokaler, under hen-
syntagen til de økonomiske forhold i forbindelse hermed, i
videst muligt omfang bør etablere kliniklokalerne hensigts-
mæssige forhold for bevægelseshæmmede såvel med hensyn
til adgangsforhold til kliniklokalerne som med hensyn til
indretningen af disse.
I forhold til udarbejdelse af praksisdeklaration indebærer
bestemmelsen, at tandlægen vil skulle udarbejde og offent-
liggøre en række nærmere fastsatte oplysninger om tandlæ-
gen og klinikken, herunder udarbejde en praksisdeklaration,
der er relevante i forbindelse med borgerens valg af tandlæ-
ge.
De nærmere krav til indholdet af praksisdeklarationen vil,
jf. den foreslåede § 57 h, stk. 4, blive fastsat af sundhedsmi-
nisteren.
Der er tale om en videreførelse af de gældende krav til
indhold af praksisdeklaration og offentliggørelse af denne,
jf. overenskomstens §§ 17-19.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 h, stk. 2, foreslås, at
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, på et sted, der er
synligt for patienterne, skal offentliggøre prisoplysninger på
tandplejeydelser uden fastsat grundhonorar, der udføres i
klinikken.
Bestemmelsen indebærer, at der i klinikkens venteværelse
skal være synlige prislister på ydelser uden aftalt grundho-
norar, som udføres på klinikken. Klinikkens prisliste skal
endvidere være tilgængelig på den fælles offentlige sund-
hedsportal sundhed.dk, jf. den foreslåede § 64 a, stk. 2.
Ydelserne der indgår i prislisten skal være klart definerede
og i et ikke tandlægefagligt sprog, således at patienterne har
en reel mulighed for at bedømme prisniveauet i forhold til
andre tandlæger.
Hvis priserne angives eksklusiv bedøvelse, røntgenbille-
der, stifter, opbygning eller andre forventelige ydelser, skal
dette tydeligt fremgå af prislisten. I det omfang prisen for
den enkelte ydelse varierer, skal prisen være angivet med et
fra/til-interval, der angiver reelt forekommende priser.
Nærmere krav til offentliggørelsen af prislisten fastsættes
af sundhedsministeren, jf. den foreslåede § 57 h, stk. 4.
Offentliggørelse af prislister for ydelser uden aftalt grund-
honorar beskytter forbrugerne, fører til en øget gennemsig-
tighed med priser, ligesom det understøtter konkurrencen på
området.
Der er tale om en videreførelse af de gældende krav til of-
fentliggørelse og indhold af prisliste for ydelser uden aftalt
grundhonorar, jf. overenskomstens § 5, stk. 4, jf. bilag 7.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 h, stk. 3, foreslås, at
før igangsættelse af behandlinger, hvor prisen for den sam-
lede behandling inklusiv alle nødvendige ydelser, forventes
at overstige 2.500 kr., skal praktiserende tandlæger, der øn-
sker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, give patienten tilbud om et skriftligt uspecificeret
prisoverslag. Ændres behandlingen, og har det væsentlig
indflydelse på prisoverslaget, skal tandlægen informere pa-
tienten herom og tilbyde et revideret skriftligt uspecificeret
prisoverslag. Informationen skal gives på et tidspunkt, hvor
patienten har mulighed for at fravælge den foreslåede be-
handling.
Bestemmelsen indebærer, at tandlægen før igangsættelse
af behandlinger, hvor prisen for den samlede behandling in-
klusiv alle nødvendige ydelser, forventes at overstige 2.500
kr., skal give patienten tilbud om en skriftligt uspecificeret
prisoverslag.
Bestemmelsen indebærer videre, at ændres behandlingen,
og har det væsentlig indflydelse på prisoverslaget, jf. den
foreslåede § 57 h, stk. 3, 1. pkt., skal tandlægen informere
patienten herom og tilbyde patienten et revideret skriftligt
uspecificeret prisoverslag. Information herom skal gives til
patienten på et tidspunkt, hvor patienten har mulighed for at
fravælge den foreslåede behandling.
Hertil bemærkes, at krav om skriftligt uspecificeret pris-
overslag for behandlinger, der overstiger 2.500 kr. beskytter
forbrugerne, fører til en øget gennemsigtighed med priser,
ligesom det understøtter konkurrencen på området.
Der er tale om en videreførelse af de gældende krav om
prisoverslag, jf. overenskomstens § 5, stk. 1-3.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 h, stk. 4, foreslås, at
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om offent-
liggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2, samt prisoverslag
efter stk. 3.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved i bekendtgørelse at
fastsætte nærmere krav til indholdet af praksisdeklarationen,
der svarer til de gældende krav i tandlægeoverenskomsten.
Bestemmelsen vil således blive udmøntet ved i bekendt-
gørelse at fastsætte, at praksisdeklarationen, jf. den foreslåe-
de § 57 h, stk. 1, vil skulle indeholde oplysninger om tand-
lægens navn, køn, alder, klinikadresse og åbningstider, samt
hvorvidt klinikken kan modtage bevægelseshæmmede pa-
tienter. Herudover skal telefonnummer, evt. hjemmesidea-
dresse, evt. e-mailadresse, information om evt. elektronisk
tidsbestilling og oplysning om tandlægevagt, herunder evt.
tandlægevagtens telefonnummer, fremgå. Endvidere skal
der oplyses om navn, alder og køn på de tandlæger, der er
tilknyttet klinikken, samt hvorvidt der er ansat sundhedsfag-
ligt klinikpersonale (tandplejere, klinikassistenter eller an-
det), herunder hvilke ydelser, klinikpersonalet udfører på
den pågældende klinik. Derudover kan der orienteres om
tandlægens særlige arbejds- og interesseområder. Endelig
skal klinikkens priser på ydelser uden aftalt grundhonorar
fremgå af oplysningerne.
I forlængelse heraf bemærkes, at praktiserende tandlæger,
der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud fra
regionsrådet, varetager en offentlig opgave og dermed er
forpligtede til at følge gældende regler, herunder i bygnings-
reglementet, om tilgængelighed og adgangsforhold for per-
soner med handicaps. Oplysninger om tilgængelighed og ad-
29
gangsforhold vil derfor tydeligt skulle fremgå af praksisde-
klarationen.
§ 57 i
Af overenskomstens § 11, stk. 1, fremgår, at tandlægen er
forpligtet til at etablere en tilkaldeordning for alle patienter
tilknyttet praksis, der skal sikre, at der etableres kontakt
mellem patient og praksis for eksempel ved skriftligt tilkald,
telefonisk tilkald, eller at der ved tidligere behandlingers
slutning aftales en ny tid. Tandlægens indkaldelse skal base-
res på patientens individuelle behov vurderet på baggrund af
tandlægens faglige skøn. At indkaldelsen skal ske på bag-
grund af tandlægens faglige skøn fremgår ligeledes af Natio-
nal klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller mel-
lem diagnostiske undersøgelser i tandplejen.
Af overenskomstens § 11, stk. 2, fremgår, at hvis tilkalde-
kortet returneres, fordi sikrede er flyttet til en for tandlægen
ukendt adresse, oplyser regionen, om muligt, på tandlægens
anmodning om sikredes nye adresse.
Denne ordning sikrer, at patienter tilmeldt den enkelte
praksis indkaldes til kontrol og undersøgelse med et regel-
mæssigt interval baseret på patientens individuelle behov ud
fra tandlægens faglige skøn og fastsætter, at det er tandlæ-
gens pligt at indkalde patienten. Den etablerede indkaldel-
sesordning har dermed et betydningsfuldt, forebyggende
sigte.
Af overenskomstens § 24, stk. 1, fremgår, at alle tandlæ-
ger skal have et elektronisk kliniksystem, der overholder
MedCom-standarderne. Tandlægen er forpligtet til at benyt-
te MedCom-standarderne til opbevaring af elektronisk patie-
ntdata og kommunikation, der er omfattet af disse. Endvide-
re fremgår, at der vil være udgifter forbundet med imple-
mentering af elektroniske journaler og at parterne er enige
om, at disse finansieres af klinikkerne inden for den økono-
miske ramme.
Af overenskomstens § 25 fremgår, at parterne (Regioner-
nes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen) er
enige om at sikre en sikker, hurtigere og billigere kommuni-
kation mellem begge parter. Al brevforsendelse m.v. fra re-
gionerne foregår via elektronisk forsendelse. Modtagelse af
elektronisk post fra regionerne sker ved oprettelse af en for
tandlæger gratis Digital Dokumentboks. Parterne er enige
om, at tandlægerne skal tilstræbe, at der tilbydes elektronisk
kommunikation med patienterne.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 i, stk. 1, foreslås
det, at praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlæge-
hjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal benytte
elektroniske it-løsninger i forbindelse med journalføring og
kommunikation med sundhedsmyndighederne.
Bestemmelsen indebærer, at tandlæger, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, vil
skulle benytte elektroniske it-løsninger dels i forbindelse
med journalføring dels ved kommunikation med sundheds-
myndighederne, eksempelvis ved kommunikation med regi-
onsrådet samt Sundheds- og Ældreministeriet med tilhøren-
de styrelser.
Det bemærkes, at praktiserende tandlægers pligt til at føre
journal følger af autorisationslovens almindelige regler her-
om ligesom regler om, hvilke helbredsoplysninger praktise-
rende tandlæger må og eventuelt skal indhente, videregive
og behandle følger af følger af sundhedslovens almindelige
regler herom.
De foreslåede supplerende regler i den foreslåede bestem-
melse i § 57 i, stk. 1, er en videreførelse af de nuværende
overenskomstfastsatte krav om elektronisk journalføring og
elektronisk kommunikation med sundhedsmyndigheder og
patienter tilknyttet praksis.
I den forbindelse bemærkes, at de eksisterende dispensati-
oner i forhold til indførelse af elektroniske it-løsninger, der
er meddelt i henhold til tandlægeoverenskomsten, viderefø-
res inden for den i dispensationen angivne tidsramme.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 i, stk. 2, foreslås, at
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal tilstræbe at give
patienterne mulighed for elektronisk kommunikation, herun-
der elektronisk tidsbestilling og indkaldelse.
Bestemmelsen indebærer, at tandlæger, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, som
hidtil vil skulle tilstræbe at give patienterne mulighed for
elektronisk kommunikation, herunder elektronisk tidsbestil-
ling og indkaldelse.
Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 25,
sidste pkt.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 i, stk. 3, foreslås, at
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal etablere en ind-
kaldelsesordning, der sikrer, at patienter tilknyttet praksis
regelmæssigt indkaldes til tandlæge. Indkaldelsen skal base-
res på patientens individuelle behov vurderet på baggrund af
tandlægens faglige skøn.
Bestemmelsen indebærer, at praktiserende tandlæger, der
ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, er forpligtet til at etablere en tilkaldeordning for
alle patienter tilknyttet praksis. Tilkaldeordningen skal sikre,
at der etableres kontakt mellem patient og praksis for ek-
sempel ved skriftligt tilkald, telefonisk tilkald eller ved, at
der ved tidligere behandlingers afslutning aftales en ny tid.
Som hidtil vil tandlægen kunne kontakte regionen i de til-
fælde, hvor indkaldelsen returneres, fordi patienten er flyttet
til en for tandlægen ukendt adresse, hvorefter regionen – om
muligt – oplyser om sikredes nye adresse.
Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 11, stk.
1 og 2.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 i, stk. 4, foreslås, at
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten for
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, til at benytte elektro-
niske it-løsninger, jf. stk. 1.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelse at
fastsætte nærmere regler om krav til den praktiserende tand-
30
læges elektroniske kliniksystem og opbevaring af elektroni-
ske patientdata m.v.
I den forbindelse vil der kunne fastsættes nærmere regler
om, at kliniksystemer hos praktiserende tandlæger, der øn-
sker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, skal overholde gældende, relevante MedCom-stan-
darder, svarende til de krav, der følger af overenskomstens §
24, stk. 1.
§ 57 j
Af overenskomstens § 7, fremgår, at etablering af en tand-
lægeklinik skal ske i overensstemmelse med overenskom-
stens bilag 3 om praksisformer, herunder om tandlægevirk-
somhed i selskabsform samt om godkendelse af vedtægter.
Bestemmelsen indebærer, at tandlæger der tiltræder over-
enskomsten, skal organisere deres praksis i overensstemmel-
se med de i overenskomstens bilag 3 »Regler om tandlæge-
klinikken som virksomhed« nævnte virksomhedsformer.
Af overenskomstens bilag 3 fremgår, at en tandlægeprak-
sis overordnet set kan drives som et (i) personselskab (ek-
sempelvis interessentskab eller kommanditselskab), som et
(ii) kapitalselskab (eksempelvis aktieselskab, anpartsselskab
eller partnerselskab) eller som en (iii) enkeltmandsvirksom-
hed.
Videre fremgår, at de ovennævnte virksomhedsformer kan
organiseres i klinikfællesskaber, hvorved forstås et (omkost-
nings)fællesskab mellem to eller flere selvstændige person-
selskaber, kapitalselskaber og/eller enkeltmandsvirksomhe-
der. Et klinikfællesskab er ikke en selvstændig juridisk en-
hed, og er dermed heller ikke underlagt de i bilag 3 opstille-
de vilkår og betingelser.
Af bilag 3 fremgår videre, at ved et "tandlægeselskab" for-
stås et person- eller kapitalselskab, der har til formål at drive
tandlægevirksomhed og virksomhed, som er naturligt for-
bundet hermed, samt at ved et "tandlægeholdingselskab"
forstås et person- eller kapitalselskab, der har til formål at
besidde ejerandele i et tandlægeselskab.
Af overenskomstens § 9 fremgår om antallet af praksisa-
dresser, at en tandlæge kan praktisere efter overenskomsten
fra to praksisadresser. Tandlægen er kun forpligtet til, jf.
overenskomstens § 6, stk. 2, selv at udøve tandlægevirksom-
hed på den ene praksisadresse. Samarbejdsudvalget kan ef-
ter ansøgning give tilladelse til, at en tandlæge praktiserer
fra flere end to praksisadresser. Tandlægen er personlig for-
pligtet efter overenskomstens almindelige bestemmelser på
alle praksisadresser.
Af overenskomstens § 10 fremgår om flytning af praksis,
at såfremt en tandlæge ændrer praksisadresse inden for
samme region, skal dette skriftligt meddeles regionen og
Tandlægeforeningen senest 8 dage efter, at ændringen har
fundet sted. Såfremt en tandlæge i øvrigt ændrer praksisa-
dresse, skal dette skriftligt meddeles til den region, hvor den
pågældende hidtil har været tilmeldt. Samtidig foretages til-
melding i overensstemmelse med overenskomstens § 6, stk.
4, om indsendelse af erklæring om tiltrædelse til overens-
komsten.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 j, stk. 1, foreslås, at
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal drive praksis
som en personligt ejet virksomhed, et interessentskab, et
kommanditselskab eller et kapitalselskab, der kan organise-
res som et klinikfællesskab mellem to eller flere selvstændi-
ge tandlægepraksis.
En tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der
ydes tilskud af regionsrådet er ansvarlig for at sikre, at virk-
somheden drives under en af de i den foreslåedes § 57 j
nævnte selskabsformer.
En praktiserende tandlæge, der ønsker at indgå i ordnin-
gen, vil således i forbindelse med, at vedkommende giver
skriftlig meddelelse om at indgå i ordningen, jf. den foreslå-
ede § 57 e, stk. 1, skulle fremsende dokumentation for, at
tandlægepraksis er organiseret i overensstemmelse med den
foreslåede bestemmelse i § 57 j, stk. 1.
Kravet om, at praksis skal drives i en af de i bestemmelsen
nævnte virksomhedsformer, består så længe tandlægen ind-
går i ordningen.
Forslaget er en videreførelse af gældende ordning. De an-
førte selskabsformer svarer således til de selskabsformer, det
efter overenskomsten er muligt at drive tandlægevirksomhed
i. Der er dermed ikke med den foreslåede bestemmelse til-
tænkt ændringer i de selskabskonstruktioner, som tandlæge-
virksomheden kan drives i. Der er imidlertid fundet behov
for at henvise til de i selskabslovgivningen anvendte begre-
ber for virksomheder og selskaber, således at det sikres, at
lovgivningen er i overensstemmelse hermed. Ordlyden af
den foreslåede bestemmelse svarer derfor ikke fuldt ud til
ordlyden af overenskomstens bilag 3.
I forlængelse heraf bemærkes, at regionen ved godkendel-
sen af den praktiserende tandlæges meddelelse efter den
foreslåede § 57 e, stk. 2, alene forudsættes at påse, om tand-
lægen har medsendt relevant dokumentation for, at organise-
ringen af den pågældende tandlægepraksis overholder kra-
vene i § 57 j, stk. 1. Regionsrådet vil således ikke være for-
pligtet til, at foretage en nærmere vurdering af, om den prak-
tiserende tandlæge lever op til sit ansvar efter bestemmelsen
i forhold til, om virksomheden er organiseret inden for de
fastsatte rammer, da det alene er tandlægens ansvar at sikre
dette.
Det bemærkes, at eksisterende selskaber forudsættes at
kunne fortsætte uændret.
Om personligt ejede virksomheder bemærkes, at en en-
keltmandsvirksomhed er identisk med ejeren, der hæfter
personligt for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser
over for andre.
Hertil bemærkes, at interessentskaber (I/S) kan sidestilles
med enkeltmandsvirksomheder, men de har dog mindst 2
ejere (interessenter). Interessenterne hæfter personligt, uden
begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.
Ejerne i et interessentskab kan både være personer og virk-
somheder.
Om kommanditselskaber (K/S) bemærkes, at kommandit-
selskaber (K/S) reguleres af lov om visse erhvervsdrivende
31
virksomheder. De har mindst én komplementar og én kom-
manditist. Begge parter kan være fysiske personer eller juri-
diske personer.
Ved kapitalselskaber forstås iværksætterselskaber (IVS),
anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og partnersel-
skaber (P/S). Et selskab ejes af den eller de personer eller
virksomheder, som har anparterne eller aktierne i selskabet.
Selskaberne er selvstændige juridiske enheder, og ejerne
hæfter ikke personligt for selskabets gæld.
I forlængelse heraf bemærkes, at en tandlægevirksomhed
vil kunne etableres i et holdingselskab. Et holdingselskab er
ikke en selvstændig selskabsform, men er et kapitalselskab,
iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab, der
primært har til formål at eje andre selskaber (kapitalselskab,
iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab). Hol-
dingselskaber nævnes derfor ikke direkte i bestemmelsen.
Videre bemærkes, at det som anført i bestemmelsen fort-
sat vil være muligt at organisere de nævnte virksomhedsfor-
mer som klinikfællesskaber, hvorved forstås et fællesskab
mellem to eller flere selvstændige tandlægepraksis.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 j, stk. 2, foreslås, at
en praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af, kan drive praksis, jf. stk. 1, fra
højst to praksisadresser, og selv skal udøve tandlægevirk-
somhed på mindst én af adresserne.
Forslaget indebærer, at en praktiserende tandlæge, der har
givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, kan dri-
ve praksis fra højst to praksisadresser og selv skal udøve
tandlægevirksomhed på mindst én af adresserne.
Der er tale om en videreførelse af den gældende ordning,
jf. overenskomstens § 9, 1. pkt.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 j, stk. 3, foreslås, at
regionsrådet efter ansøgning kan tillade, at en tandlæge, der
ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, praktiserer fra flere end to praksisadresser.
Forslaget indebærer, at regionsrådet – efter ansøgning –
kan tillade, at en praktiserende tandlæge, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan
praktisere fra flere end to praksisadresser.
Dette er en ændring i forhold til de gældende bestemmelse
i tandlægeoverenskomsten, hvorefter det er samarbejdsud-
valget, er i medfør af overenskomstens § 9, er kompetent til
at træffe beslutning om, at en tandlæge kan praktisere fra
flere end to praksisadresser.
Forankringen af beslutningskompetencen vedrørende ad-
gangen til at praktisere fra mere end to praksisadresser hos
regionsrådet anses for nødvendig, idet de overenskomstba-
serede samarbejdsudvalg ikke eksisterer efter den 1. juni
2018, hvor tandlægeoverenskomsten er opsagt til.
Der er således tale om en delvis videreførelse af den gæl-
dende ordning, jf. overenskomstens § 9, 2. pkt.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 j, stk. 4, foreslås, at
praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, og som flytter sin
praksis til en ny adresse, skal give regionsrådet i den region,
hvori praksis er beliggende, meddelelse herom inden eller
samtidig med, at flytningen finder sted. Flyttes praksis til en
anden region, skal meddelelsen herom også gives til regi-
onsrådet i den region, hvor praksis flyttes til.
Der er tale om en videreførelse af den gældende ordning,
jf. overenskomstens § 10.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 j, stk. 5, foreslås, at
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om prak-
sisformer efter stk. 1, herunder om ejerskab, ledelsesmæssig
sammensætning, vedtægter og personligt ansvar.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at videreføre de mere
detaljerede rammer for drift af en tandlægevirksomhed, der i
dag fremgår af i tandlægeoverenskomsten, herunder over-
enskomstens bilag 3 »Regler om tandlægeklinikken som
virksomhed«.
§ 57 k
Af overenskomstens § 8, stk. 1, fremgår, at en tandlæge
ved længerevarende midlertidigt fravær (sygdom, ulandsfri-
villig m.v.) skal overdrage ansvaret for klinikkens drift til en
stedfortrædende tandlæge. Den stedfortrædende tandlæge
skal have Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til selv-
stændigt virke, jf. overenskomstens § 8, stk. 2. Af overens-
komstens § 8, stk. 3, fremgår videre, at inden overdragelsen
til en stedfortrædende tandlæge skal dette meddeles skrift-
ligt til Tandlægeforeningen med angivelse af den forventede
periodes længde. Tandlægeforeningen skal skriftligt videre-
give oplysningen til regionen. Praksis er, at der gives tilla-
delse til stedfortrædende tandlæge i en periode af 6 måne-
ders varighed.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 k foreslås, at prak-
tiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvor-
til der ydes tilskud af regionsrådet, ved længerevarende fra-
vær skal overdrage ansvaret for drift af praksis til en stedfor-
trædende tandlæge. Den stedfortrædende tandlæge skal have
tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 48, stk. 1,
i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-
faglig virksomhed.
Bestemmelsen indebærer en forpligtelse for praktiserende
tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet, til at udpege en stedfortrædende
tandlæge ved længerevarende fravær.
Der er tale om en videreførelse af den eksisterende for-
pligtelse til at udpege stedfortrædenden tandlæge ved længe-
revarende fravær, jf. overenskomstens § 8.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 k, stk. 2, foreslås, at
en praktiserende tandlæge, der overdrager ansvaret for drif-
ten af sin praksis til en stedfortræder, skal give regionsrådet
skriftlig meddelelse herom inden eller samtidig med, at
overdragelsen finder sted.
Bestemmelsen indebærer, at en praktiserende tandlæge,
der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, og som overdrager ansvaret for driften af sin
praksis til en stedfortræder, jf. den foreslåede § 57 k, stk. 1,
skal give regionsrådet skriftlig meddelelse herom inden eller
samtidig med, at overdragelsen finder sted.
32
Det bemærkes, at det grundet opsigelsen af overenskom-
sten er fundet hensigtsmæssigt, at forpligte tandlægen til at
give besked om stedfortrædende tandlæge direkte til regi-
onsrådet, fremfor som efter de gældende bestemmelser i
overenskomsten til Tandlægeforeningen, hvorefter Tandlæ-
geforeningen skriftligt skal videregive denne oplysning til
regionen.
Der er således tale om en delvis videreførelse af tandlæ-
geoverenskomstens § 8, stk. 3.
Med forslaget til sundhedslovens § 57 k, stk. 3, foreslås, at
dør eller går en praktiserende tandlæge, der yder tandlæge-
hjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, konkurs kan
dødsboet eller konkursboet indsætte en stedfortrædende
tandlæge på vilkår som anført i stk. 1 og 2.
Bestemmelsen er en kodificering af gældende praksis, og
sikre, at det, i tilfælde af en praktiserende tandlæges død el-
ler konkurs, er muligt for dødsboet eller konkursboet at ud-
pege en stedfortrædende tandlæge på vilkår som anført i den
foreslåede § 57 k, stk. 1 og 2, hvilket indebærer, at den sted-
fortrædende tandlæge også i disse tilfælde skal have tilladel-
se til selvstændigt virke, jf. autorisationslovens § 48, jf. stk.
1, ligesom dødsboet eller konkursboet skal give regionsrådet
skriftlig meddelelse om udpegning af stedfortrædende tand-
læge inden eller samtidig med, at udpegelsen finder sted.
Hensigten hermed er at sikre patienternes adgang til tand-
lægehjælp, mens virksomhedens videre drift eller eventuelle
afvikling afklares.
Til nr. 2
§ 64 a
Overenskomstens § 3 beskriver den kreds af personer, der
er omfattet af retten til tandlægehjælp, der ydes efter over-
enskomsten. Af overenskomstens § 3, stk. 1, fremgår, at
overenskomsten omfatter tandlægehjælp til personer, der
ifølge sundhedsloven er omfattet af sikringsgruppe 1. Af
overenskomstens § 3, stk. 2, fremgår videre, at overenskom-
sten, i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser,
omfatter tandlægehjælp til personer omfattet af sikrings-
gruppe 2. Ligeledes fremgår, at overenskomsten omfatter
personer, der ifølge internationale aftaler er sidestillet med
gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede patienter og disse personers
børn.
Hertil bemærkes, at tandlægeoverenskomsten ikke giver
patienter en selvstændig ret til tandlægehjælp med offentligt
tilskud. Retten hertil følger af sundhedslovens almindelige
bestemmelser om, hvem der er omfattet af retten til ydelser
efter loven, jf. sundhedslovens kapitel 2. Tilsvarende gælder
reglerne for valg af sikringsgruppe, jf. sundhedslovens § 58,
jf. § 12.
Af overenskomstens § 19, stk. 1, fremgår videre, at pa-
tienter har frit valg mellem samtlige tandlæger, der har til-
trådt overenskomsten, samt at regionen på forespørgsel skal
give patienterne oplysning om, hvilke tandlæger, der har til-
trådt overenskomsten. Herudover må der ikke under nogen
form ske påvirkning af patienterne ved valg af tandlæge.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 a, stk. 1, foreslås, at
personer over 18 år, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og
2, frit kan vælge tandlæge blandt samtlige praktiserende
tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud fra regionsrådet.
Bestemmelsen indebærer, at den enkelte person over 18
år, der er omfattet af retten til ydelser efter sundhedsloven,
frit kan vælge tandlæge blandt de praktiserende tandlæger,
der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes til-
skud fra regionsrådet.
I den forbindelse bemærkes, at der ikke med bestemmel-
sen tilsigtes ændring i omfanget af personer, der efter de
gældende regler i sundhedsloven og overenskomst om tand-
lægehjælp, har adgang til tandlægehjælp med offentligt til-
skud.
I forlængelse heraf bemærkes, at den praktiserende tand-
læge – som i dag – som bevis patientens ret til tandlæge-
hjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan anmode
den enkelte patient om at fremvise gyldigt sundhedskort.
Sundhedskortet gælder også i forhold til tandlægehjælp,
som dokumentation for retten til ydelser efter loven. Af
sundhedskortet fremgår, jf. sundhedslovens § 58, om den
enkelte borger er omfattet af sikringsgruppe 1 eller 2. På den
baggrund videreføres overenskomstens § 20 om patientens
pligt til at legitimere sig ikke separat med lovforslaget.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 a, stk. 2, foreslås, at
regionsrådet offentliggør en liste over de praktiserende tand-
læger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der
ydes tilskud af regionsrådet.
Med bestemmelse sikres det, at borgere, der ønsker at
vælge en praktiserende tandlæge, hvor borgeren kan modta-
ge tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
vil kunne danne sig et overblik over, hvilke tandlæger i re-
gionen, der yder tandlægehjælp med offentligt tilskud, ved
at regionen offentliggør en liste over de praktiserende tand-
læger, der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e,
stk. 1.
Det forudsættes, at regionen som hidtil, vil offentliggøre
en sådan liste på den fælles offentlige sundhedsportal sund-
hed.dk.
Der er tale om en videreførelse af den gældende ordning.
§ 64 b
Det fremgår af den gældende bestemmelse i sundhedslo-
vens § 65, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
tandlæge. Videre fremgår det af sundhedslovens § 72, at
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud ef-
ter sundhedslovens § 65.
Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 331
af 28. marts 2015 om tilskud til behandling hos tandlæge i
praksissektoren.
Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at gruppe 1-sikrede og
gruppe 2-sikrede personer har ret til tilskud til behandling
hos tandlæge i praksissektoren. Af bekendtgørelsens § 2
fremgår, at børn og unge under 18 år, der er omfattet af den
33
kommunale børne- og ungetandpleje, og personer, der mod-
tager tandpleje efter sundhedslovens § 131 (omsorgstandple-
je) og sundhedslovens § 133 (specialtandpleje), er undtaget.
I bekendtgørelsens § 3, stk. 1, oplistes de tandplejeydelser,
hvortil der ydes tilskud af regionen, og af bekendtgørelsens
§ 3, stk. 4, fremgår, at den nærmere specifikation af de en-
kelte tandbehandlinger fremgår af Overenskomst om tand-
lægehjælp indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takst-
nævn og Tandlægeforeningen.
Specifikation og beskrivelse af de enkelte tandbehandlin-
ger fremgår, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4, af tandlægeove-
renskomsten, der i § 4, indeholder en omfattende beskrivelse
af de enkelte tandbehandlinger, hvortil der ydes tilskud, her-
under indhold og anvendelse.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 b, stk. 1, foreslås, at
regionsrådet yder tilskud til tandlægehjælp, jf. stk. 2, til per-
soner omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, som ikke modtager
tandpleje efter §§ 131 og 133.
Bestemmelsen indebærer, at det alene vil være praktise-
rende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, der kan yde tandlæ-
gehjælp, hvortil borgere omfattet af sikringsgruppe 1 og 2,
som ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens § 131
(omsorgstandpleje) og § 133 (specialtandpleje), kan modta-
ge tilskud fra regionen.
Der er tale om en videreførelse af den eksisterende adgang
for borgere med ret til ydelser efter sundhedsloven til at
modtage tilskud til tandlægehjælp hos praktiserende tandlæ-
ger, der indgår i ordningen.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 b, stk. 2, foreslås, at
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tandlæge-
hjælp omfattet af stk. 1, herunder om omfang af tandpleje-
ydelser, indhold og anvendelse af tandplejeydelser og det
tilskud, der ydes til tandplejeydelser. Endvidere fastsætter
sundhedsministeren regler om borgerens egenbetaling for
modtagelse af tandplejeydelser, herunder om afregning og
adgang til at modtage prisoverslag samt gebyr for udeblivel-
se og afbrudt behandling.
Med bestemmelsen videreføres de gældende regler om
fastsættelse af tilskud til tandbehandlinger og de omfattede
ydelser, samt anvendelsen heraf, i en bekendtgørelse.
Bemyndigelsen vil således blive anvendt til i bekendtgø-
relse at videreføre de eksisterende regler om de tandpleje-
ydelser, der er omfattet af regionernes forpligtelse til at yde
tilskud.
En indgående og tilsvarende beskrivelse af de enkelte
ydelser forventes optaget som bilag til bekendtgørelsen og
vil indeholde en specifikation af ydelserne svarende til de i
tandlægeoverenskomsten fastsatte ydelser.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 b, stk. 3, foreslå, at
sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om tilskud til tandlægehjælp til borgere, der modtager
tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger, der ikke er god-
kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af re-
gionsrådet.
Bemyndigelsen forventes alene anvendt til at fastsætte til-
skudsvilkår for patienter i situationer, hvor der opstår væ-
sentlige udfordringer for behandlingskapaciteten som følge
af, at et større antal praktiserende tandlæger for eksempel er
udtrådt af ordningen med offentligt tilskud til behandling i
voksentandplejen. Bemyndigelsen kan også anvendes i si-
tuationer, hvor der af andre grunde opstår væsentlige udfor-
dringer med behandlingskapaciteten i voksentandplejen.
Bemyndigelsen vil således ikke blive anvendt, hvis et
mindre antal tandlæger for eksempel udtræder af ordningen,
og hvor patienter derfor uden større ulempe vil kunne mod-
tage tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet
hos andre praktiserende tandlæger, som er godkendt af regi-
onsrådet i henhold til den foreslåede § 57 e.
Derimod vil det være aktuelt for sundhedsministeren at
fastsætte særlige tilskudsvilkår, såfremt der – enten på
landsplan eller i et nærmere geografisk område – er så få
praktiserende tandlæger, som er godkendt til at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, at det reelt
vil være forbundet med store ulemper for patienterne at
modtage tandlægehjælp med offentligt tilskud. I en sådan si-
tuation vil bemyndigelsen kunne anvendes til at sikre, at pa-
tienterne på anden vis kan modtage tilskud til tilsvarende
behandlinger i voksentandplejen, som der ydes tilskud til, jf.
den foreslåede § 64 b, stk. 1 og 2.
§ 64 c
Af tandlægeoverenskomstens § 11, stk. 3, fremgår, at pa-
tienter med akut opstået behov for tandpleje skal have dæk-
ket deres behov inden for en rimelig frist afhængig af pro-
blemets alvor, og hvis en hurtig behandlingsindsats er afgø-
rende for kvaliteten af det endelige resultat.
Af tandlægeoverenskomstens § 11, stk. 4, fremgår, at
tandlægerne er forpligtede til at sikre akut tandbehandling af
smertepatienter, således at den enkelte tandlæge som hoved-
regel skal være ansvarlig for egne patienter inden for klinik-
kens normale åbningstid. Derudover bidrager tandlægerne
til at etablere tandlægevagtordninger i hver region.
Overenskomstens § 11, stk. 4, indebærer, at den enkelte
tandlæge som hovedregel er ansvarlig over for egne patien-
ter inden for klinikkens åbningstid.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 c, stk. 1, foreslås
det, at praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal
sikre, at patienter, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut
opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og even-
tuel behandling inden for en rimelig frist afhængig af pro-
blemets alvor og patientens eventuelle smerter.
Bestemmelsen indebærer, at den enkelte praktiserende
tandlæge, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet, som hovedregel fortsat vil
være ansvarlig over for egne patienter inden for klinikkens
åbningstid.
Det indebærer, at praktiserende tandlæger, der er god-
kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af re-
gionsrådet, skal sikre, at patienter, der er tilknyttet praksis, i
34
tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager under-
søgelse og eventuel behandling inden for en rimelig frist af-
hængig af problemets alvor og patientens eventuelle smer-
ter.
Forslaget er en videreførelse af tandlægeoverenskomstens
§ 11, stk. 3 og 4, 1. pkt. Der tilsigtes således ingen ændrin-
ger i forhold til det nuværende tilbud om akut behandling.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 c, stk. 2, foreslås
det, at praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, i
samarbejde med de øvrige praktiserende tandlæger i den re-
gion, hvor praksis er beliggende, skal bidrage til at sikre eta-
blering af en tandlægevagtordning.
Bestemmelsen indebærer, at praktiserende tandlæger, der
er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud
af regionsrådet, er forpligtede til at bidrag til at sikre etable-
ring af en tandlægevagtordning i den region, hvori den på-
gældende praksis er beliggende.
Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 11, stk.
4, 2. pkt. Der tilsigtes således ingen ændringer i forhold til
den forpligtelse, som tandlæger, der havde tilmeldt sig hidtil
efter overenskomsten har haft til at bidrage til at etablere
tandlægevagtordninger i hver region.
For en nærmere beskrivelse af rammerne om etablering af
en tandlægevagtordning henvises til § 27 i bekendtgørelse
nr. 1658 af 22. december 2017 om tandpleje. Det fremgår
heraf, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen,
dels skal sikre en koordination af den kommunale tandpleje,
den regionale tandpleje og tandplejen i privat praksis, jf. be-
kendtgørelsens § 27, stk. 1, dels at regionsrådet i samarbejde
med kommunalbestyrelserne i regionen samt repræsentanter
fra praksistandplejen nedsætter et koordinationsudvalg, der
bl.a. har til opgave at sikre, at der etableres vagtordninger i
det geografiske område, regionen dækker, til ydelse af for-
nøden tandlægehjælp uden for sædvanlig behandlingstid, jf.
bekendtgørelsens § 27, stk. 7, nr. 4.
§ 64 d
Regionerne afholder i medfør af den gældende bestem-
melse i sundhedslovens § 64 udgifter til tilskud til behand-
ling hos tandlæge. Den samlede økonomiske ramme for re-
gionernes tilskud fastsættes via de årlige aftaler om regio-
nernes økonomi mellem regeringen og Danske Regioner, og
er gengivet i tandlægeoverenskomstens bilag 1, jf. også ne-
denfor.
Tandlægeoverenskomstens § 4 fastlægger endvidere de
grundhonorarer (afregningstakster), som tandlæger, der har
tiltrådt overenskomsten, må opkræve ved levering af de for-
mer for tandlægehjælp, der er omfattet af overenskomsten.
For enkelte af overenskomstens ydelser er der ikke aftalt et
grundhonorar, og der er i stedet af sundhedsministeren fast-
sat et tilskudsbeløb i kroner i medfør af sundhedslovens §
72, stk. 1. Disse tilskudsbeløb er ligeledes fastsat i bekendt-
gørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om tilskud til behandling
hos tandlæge i praksissektoren.
Reguleringsbestemmelser vedrørende tandlægeoverens-
komstens økonomi er fastsat i overenskomstens kapitel 7
»Økonomi og afregning« (§§ 27-31) og i overenskomstens
bilag 1 »Aftale om overenskomstens økonomi«.
Tandlægeoverenskomstens § 27 fastsætter vilkår for regu-
lering af honorarerne i overenskomsten. Tandlægeoverens-
komstens § 27, stk. 1, fastlægger, at honorarerne for ydelser
(samt godtgørelse ved udeblivelse fra behandling eller af-
brudt behandling) er grundhonorarer. Tandlægeoverenskom-
stens § 27, stk. 2-4, fastlægger, at honorarerne reguleres år-
ligt ud fra en omkostningsandel (56 % af honorarerne) og en
nettoandel (44 % af honorarerne). Den samlede regulerings-
procent for honorarerne er således en sammenlægning af
procentpointene i forhold til henholdsvis omkostnings- og
nettoandelen. Reguleringen af honorarerne finder sted to
gange årligt den 1. april og den 1. oktober.
Tandlægeoverenskomstens § 28 regulerer vilkår for afreg-
ning af ydelser. Tandlægeoverenskomsten § 28, stk. 1, fast-
lægger, at regionernes beregninger betragtes som gældende
ved afregning, men at begge parter i tilfælde af afvigelser
mellem regionens og tandlægens opgørelser har krav på at
få foretaget en nærmere undersøgelse. Tandlægeoverens-
komstens § 28, stk. 2-3, regulerer tandlægens adgang til at
afkræve patienten acontobetaling for patientens del af hono-
raret for udførte behandlinger.
Tandlægeoverenskomstens § 28, stk. 4, regulerer afreg-
ningen af tilskud for gruppe 2-sikrede patienter, der behand-
les hos praktiserende tandlæger, der er omfattet af tandlæ-
geoverenskomsten.
Tandlægeoverenskomstens § 28, stk. 5, fastsætter, at en
tandlæge ikke kan kræve honorar for ydelser til tandlægen
selv eller tandlægens ægtefælle.
Tandlægeoverenskomstens § 29 regulerer indbetaling til
Tandlægeforeningens Tryghedsordninger (herunder tand-
skadeerstatning). Tandlægeoverenskomstens § 29, stk. 1-2,
fastlægger, at regionen fratrækker bidraget til Tandlægefor-
eningens obligatoriske Tandskadeerstatning og til tandlæ-
gernes dagpengeordning fra tandlægens tilkomne honorar,
og indbetaler dette direkte til Tandlægeforeningens Tryg-
hedsordninger. Indbetalingen af beløbet sker månedsvis
samtidig med afregning med tandlægen. Tandlægeoverens-
komstens § 29, stk. 3, fastlægger, at Regionernes Lønnings-
og Takstnævn kan udpege et medlem til Tandlægeforenin-
gens Praksisforsikringsudvalg. Tandlægeoverenskomstens §
29, stk. 4, fastlægger, at regnskabet for Tandlægeforenin-
gens Tandskadeerstatning hvert år fremsendes til Regioner-
nes Lønnings- og Takstnævn.
Tandlægeoverenskomstens § 30 regulerer vilkår for elek-
tronisk afregning. Tandlægeoverenskomstens § 30, stk. 1-6,
fastsætter således de specifikke krav til afregningens form,
herunder i forhold til MedCom-standarder og blanketter ud-
arbejdet efter aftale mellem overenskomstens parter. Tand-
lægeoverenskomstens § 30, stk. 7, fastlægger regler om må-
nedsvis indsendelse af afregningsoplysninger til den enkelte
region.
35
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d foreslås det at vi-
dereføre de krav og beføjelser vedrørende afregning, infor-
mation og kontrol, som i dag er fastsat i § 30 i tandlægeove-
renskomsten. Samtidig skal bestemmelsen dels videreføre,
og dels skærpe, de krav, som i dag er fastsat i tandlægeove-
renskomstens bilag 1 »Aftale om overenskomstens økono-
mi«.
Regionernes samlede økonomiske ramme for tilskud til
behandling hos tandlæge i medfør af sundhedslovens § 65
udgør – med alle fremskrivninger og justeringer - 1.401,2
mio. kr. i 2018-prisniveau.
Med tandlægeoverenskomstens bilag 1 er der endvidere
fastsat en reguleringsbestemmelse ved overskridelse af den
økonomiske ramme ovenfor.
Det fremgår således af tandlægeoverenskomstens bilag 1,
at udgiftsudviklingen inden for overenskomsten følges af
parterne i kvartalsvise opgørelser, der viser regionernes ud-
gifter vurderet i forhold til den aftalte ramme. Opgørelsen
skal vise udgifterne, antal patienter, antal ydelser, ydelses-
kode, ydelser pr. patient og rubriceringen af patienter.
Hvis den kvartalsvise opgørelse viser tegn på, at udgifter-
ne ikke kan holdes inden for den samlede aftalte ramme,
drøfter parterne mulighederne for at iværksætte udgiftsdæm-
pende tiltag.
Hvis de årlige udgifter til tandlægebehandling på trods af
eventuelle udgiftsdæmpende tiltag alligevel overstiger den
aftalte ramme, sker der med virkning fra den førstkommen-
de regulering en modregning først i reguleringen dernæst via
en nedsættelse af tilskuddene.
Det fremgår videre af tandlægeoverenskomstens bilag 1,
at modregningen skal give kompensation svarende til halv-
delen af den konstaterede forskel mellem den aftalte ramme
og de regionale udgifter op til 150 mio. kr. årligt. I tilfælde
af modregning sker der fortsat regulering af rammen i hen-
hold til aftalens reguleringsbestemmelse, jf. beskrivelsen af
tandlægeoverenskomstens § 27 ovenfor.
Endelig fremgår af tandlægeoverenskomstens bilag 1, at
overenskomstparterne er enige om, at tilskudsnedsættelsen
ikke overvæltes på patienterne, og at patienternes egenbeta-
ling i kroner ikke berøres. Modregningen bortfalder efter et
år, hvorefter overskridelsen betragtes som tilbagebetalt. I
helt særlige tilfælde kan der herudover mellem de centrale
parter aftales en korrektion af rammen, som følge af større
strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lovgiv-
ning.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d, stk. 1, foreslås
det, at sundhedsministeren fastsætter regler om den økono-
miske ramme for tilskud til behandling, jf. § 64 b, stk. 1,
herunder om udmøntning af den økonomiske ramme i for-
hold til konkrete tandplejeydelser, jf. § 64 b, stk. 2.
Bemyndigelsen vil danne grundlag for sundhedsministe-
rens implementering af den krævede udgiftsreduktion på
293,4 mio. kr. årligt (2018-prisniveau), jf. også bemærknin-
gerne i afsnit 2.4.2, således at regionernes udgifter til tilskud
til behandling hos tandlæge tilpasses den økonomiske ram-
me på 1.401,2 mio. kr. årligt (2018-prisniveau).
Konkret forventes udgiftsreduktionen udmøntet ved be-
kendtgørelse, hvor regionernes tilskud til ydelser i medfør af
tandlægeoverenskomstens § 4 nedjusteres.
Det samlede katalog af ydelser i overenskomsten er aktuelt
(jf. Danske Regioners takstkort pr. 1. april 2018) følgende:
– Udvidet diagnostisk grundundersøgelse
– Diagnostisk grundundersøgelse (fra 26 år), førstegangs-
ydelse
– Diagnostisk grundundersøgelse (fra 18-25 år), første-
gangsydelse
– Statusundersøgelse - SU fra 26 år
– Statusundersøgelse - SU 18-25 årige
– Fokuseret undersøgelse
– Individuel forebyggende behandling
– Undersøgelse af patient henvist fra tandplejer
– Tandrensning a (mindst 15 tænder)
– Tandrensning b (højst 14 tænder)
– Fyldning Amalgam. A
– Fyldning Amalgam. B
– Fyldning Amalgam. C
– Plast enkeltfladet - hvor okklusion påvirkes af slid
– Plastfyld Enfladet - Fyldning
– Plastfyld Flerfladet - Fyldning
– Glasionomerfyldning - Fyldning
– Plast Flerfladet - hvor okklusion påvirkes af slid
– Gradvis ekskavering Amalgam. A (ikke kombineret)
– Gradvis ekskavering Amalgam. B (kombineret)
– Gradvis ekskavering Amalgam. C (dobbelt kombineret)
– Plast enkeltfladet - gradvis ekskavering, hvor okklusion
påvirkes af slid
– Plastfyld Enfladet - Gradvis ekskavering
– Plastfyld Flerfladet - Gradvis ekskavering
– Glasionomerfyldning - Gradvis ekskavering
– Glasionomerfyldning, flerfladet - Gradvis ekskavering
– Plast flerfladet - gradvis ekskavering, hvor okklusion på-
virkes af slid
– Pulpaoverkapning
– Koronal amputation
– Akut oplukning til og nødvendig udrensning af rodkana-
ler
– Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal
– Udtrækning pr. tand
– Tillæg for standsning af blødning
– Operativ fjernelse af tand m.v.
– Parodontal undersøgelse og diagnostik
– Udvidet tandrensning
– Tandrodsrensning
– Kirurgisk Parodontalbehandling
– Røntgenoptagelse
– Bitewings i forbindelse med regelmæssig diagnostisk
undersøgelse
– Bitewings i forbindelse med UDG
– Bitewings i forbindelse med FU
– Bitewings i forbindelse med diagnostisk undersøgelse
(DG og DGBU)
– Konsultation uden behandling
– Biopsi, oral
36
Med bemyndigelsen i den foreslåede § 64 d, stk. 1, i sund-
hedsloven, vil der dog blive foretaget en afgrænsning i for-
hold til de ydelser, hvor det regionale tilskud konkret vil bli-
ve nedsat.
Som udgangspunkt består tandlægernes honorarer for
ydelser i tandlægeoverenskomsten af et samlet honorar med
en fast pris, som reguleres løbende, jf. tandlægeoverenskom-
stens § 27.
Det samlede honorar består af et regionalt tilskud på i gen-
nemsnit ca. 40 pct. af det samlede honorar, jf. også § 4, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om tilskud til
behandling hos tandlæge i praksissektoren, samt en egenbe-
talingsandel.
For eksempel er der for ydelsen »Udvidet diagnostisk
grundundersøgelse« fastsat et samlet honorar på 558,08 kr.
(april 2018-niveau), hvoraf 211,88 kr. er et regionalt tilskud,
og hvor 334,85 kr. er patientens egenbetaling.
Tilskudsandelen varierer dog i forhold til enkelte ydelser,
jf. bekendtgørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om tilskud til
behandling hos tandlæge i praksissektoren § 4, stk. 2. For de
to ydelser vedrørende undersøgelser for unge (18-25 år), jf.
listen ovenfor, yder regionsrådet således i dag et tilskud på
65 %. For ydelser med brug af bitewings ovenfor yder regi-
onsrådet derimod kun et tilskud på 30 %. Det generelle prin-
cip for sammensætning af honoraret er dog det samme.
I medfør af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, er der for følgende
ydelser ikke fastsat et samlet honorar, men alene et tilskud i
kronebeløb:
– Enkeltfladet tandfyldning med anvendelse af plast, glas-
ionomer eller amalgam, hvor (okklusionen) tanden er
påvirket af slid
– Flerfladet tandfyldning med anvendelse af plast, glasio-
nomer eller amalgam
– Gradvis ekskavering gives tilskud som for tilsvarende
fyldning.
– Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal
– Operativ fjernelse af tænder, rodspidser, mindre cyster
m.v.
– Tandudtrækning under lokalbedøvelse
– Kirurgisk parodontalbehandling
Med tandlægeoverenskomstens § 4, stk. 1, er der fastsat et
fast honorar for følgende ydelser, men der ydes ikke regio-
nalt tilskud til disse:
– Standsning af blødning
– Røntgen
Af tandlægeoverenskomstens § 4, stk. 1, fremgår videre,
at ydelsen »biopsi« er vederlagsfri for patienten.
Det er forventningen, at bemyndigelsen i den foreslåede §
64 d, stk. 1, vil blive anvendt til at sænke tilskud og honora-
rer for de ydelser, hvor honoraret i dag består af (1) et sam-
let honorar med en fast pris, (2) en regional tilskudsandel og
(3) en egenbetalingsandel (herefter betegnet som tilskudsho-
norarer med faste priser).
De ydelser, der, jf. ovenfor, har en anden honorarsammen-
sætning, vil derfor som udgangspunkt ikke blive omfattet af
tilskudsreduktionen. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der for
honorarer uden faste priser er risiko for, at en tilskudsreduk-
tion vil føre til øget egenbetaling for patienterne, hvilket vil
stride mod den politiske aftale om nye rammer for voksen-
tandplejen af 28. februar 2018.
Det er desuden hensigten, at bemyndigelsen i den foreslå-
ede § 64 d, stk. 1, vil blive anvendt til fremadrettet at afkob-
le honorarer og tilskud fra den specifikke procentsats, som i
dag er fastsat i § 4, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 331 af 28.
marts 2015 om tilskud til behandling hos tandlæge i praksis-
sektoren.
Hermed sikres det, at patienternes egenbetaling holdes
konstant i kroner og ører (dog med mulighed for relevant
pris- og lønfremskrivning), jf. også den politiske aftale om
nye rammer for voksentandplejen af 28. februar 2018.
Patientens egenbetaling i forhold til den enkelte ydelse
skal således ikke nedsættes som følge af den forventede
nedsættelse af tilskuddet til samme ydelse, da dette ellers vil
påføre de praktiserende tandlæger en væsentligt større om-
sætningsnedgang end den krævede udgiftsreduktion på
293,4 mio. kr. årligt i 2018-prisniveau.
Det vurderes umiddelbart, at den krævede udgiftsredukti-
on på 293,4 mio. kr. årligt (2018-prisniveau) vil blive ud-
møntet via en gennemsnitlig reduktion i tilskudshonorarer
med faste priser på knap 21 pct., svarende til en reduktion i
de samlede honorarer (tilskud + egenbetaling) på knap 8,5
pct.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 64 d, stk. 1, kan endvi-
dere anvendes til at fastlægge en anden fordeling af tilskuds-
reduktionen, for eksempel ved at målrette denne specifikke
ydelser, hvor der hidtil har været en uforklarlig eller overra-
skende udviklingen i ydelsesmønstret.
Endelig vil bemyndigelsen i § 64 d, stk. 1, blive anvendt
til at foretage en løbende regulering af tilskud og honorarer
på baggrund af den generelle pris- og lønudvikling, som i
dag er fastsat i overenskomstens § 27, stk. 3-4.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d, stk. 2, foreslås
det, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om finansiering af udgifterne til driften af klage- og erstat-
ningsordninger om praktiserende tandlæger.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 64 d, stk. 2, vil således
skulle sikre, at der kan fastsættes regler med henblik på fi-
nansiering af klagesystemet, således som dette foreslås regu-
leret i lovforslagets § 2, nr. 1, og nr. 7-8. Der vil desuden
skulle fastsættes regler med henblik på fortsat finansiering
af udgifterne til de erstatningssager, der er henlagt til be-
handling hos en privat institution. Disse sager er således al-
lerede i dag helt eller delvis finansieret inden for rammerne
af tandlægeoverenskomsten.
Udgifterne til klage- og erstatningsordningerne kan i så
fald påvirke det samlede forventede behov for tilskudsre-
duktion, jf. ovenfor.
37
Det bemærkes her, at regionerne allerede i dag fratrækker
en andel af tandlægernes honorarer til at finansiere øvrige
aktiviteter i medfør af tandlægeoverenskomsten, jf. overens-
komstens § 29, stk. 1 (Tandlægernes Tryghedsordninger),
og § 32 (Tandlægefonden – midler til fælles foranstaltninger
på tandlægeområdet).
Det er ikke hensigten, at der med hjemmel i den foreslåe-
de bestemmelse i sundhedslovens § 64 d, stk. 2, skal tilveje-
bringes finansiering til opgaver og aktiviteter vedrørende
klage og erstatning, som ikke allerede varetages i dag.
Af overenskomstens § 30, stk. 1, fremgår, at tandlægen
skal afregne elektronisk med den region, hvor tandlægens
klinik er beliggende. Afregningen skal foregå efter gælden-
de Medcom standarder.
Af overenskomstens § 30, stk. 2, fremgår, at der ved den
elektroniske afregning overføres afregningsoplysninger sva-
rende til oplysningerne på regningsblanketten, jf. § 30, stk.
5.
Af overenskomstens § 30, stk. 3, fremgår, at regionen ud-
arbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske
grundlag for afregningen. Ændringer i snitfladebeskrivelsen
skal aftales mellem parterne.
Af overenskomstens § 30, stk. 4, fremgår, at der ved be-
handlingens afslutning udleveres en regning til patienten
med det i § 30, stk. 5, nævnte indhold. Der anvendes en
blanket udformet efter aftale mellem overenskomstens par-
ter.
Af overenskomstens § 30, stk. 5, fremgår, at regningen
skal indeholde oplysninger om patientens personnummer,
navn og adresse, sikringsgruppe, dato for behandlingens på-
begyndelse og afslutning, samt ydelsernes antal og art og
honorar herfor fordelt på patientens og regionens andel,
samt i en sammentælling opdelt på patientens og regionens
andel. Af regningen skal endvidere fremgå tandlægens navn,
praksisadresse og ydernummer. Hvor tandlægevirksomhed
drives i selskabsform, jf. overenskomstens bilag 3, skal det
af regningen fremgå, hos hvilken tandlæge, patienten er ble-
vet behandlet.
Af overenskomstens § 30, stk. 6, fremgår, at tandlæger
indsender afregningsoplysninger for de i en kalendermåned
afsluttede behandlinger månedsvis således, at de er modta-
get i regionen senest den 7. i den efterfølgende måned. Af-
regningen af regionens tilskud finder herefter sted således,
at beløbet er til tandlægens rådighed senest den 17. i måne-
den.
Hvor tandlægevirksomhed drives i selskabsform, jf. over-
enskomstens bilag 3, sker indbetaling til selskabets pengein-
stitutkonto. Transport i tandlægens tilgodehavende kan ikke
finde sted.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d, stk. 3-8, foreslås
det, at videreføre de krav og beføjelser vedrørende afreg-
ning, information og kontrol, som i dag er fastsat i § 30 i
tandlægeoverenskomsten.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d, stk. 3, foreslås
det, at praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal
afregne tilskud for de i § 64 b, stk. 1, omhandlede tandpleje-
ydelser, med regionsrådet.
Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 30, stk.
1, 1. pkt., og fastlægger de grundlæggende principper for af-
regning af tilskud mellem regionerne og de praktiserende
tandlæger. Der er ikke her tilsigtet nogen ændret praksis i
forhold til den nuværende tandlægeoverenskomst.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d, stk. 4, foreslås
det, at afregningen skal ske elektronisk med den region,
hvori tandlægens klinik er beliggende.
Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 30, stk.
1, 2. pkt., og fastlægger rammerne for afregning mellem den
konkrete praktiserende tandlæge og den enkelte region. Li-
geledes viderefører den foreslåede bestemmelse de eksister-
ende rammer for elektronisk afregning i tandlægeoverens-
komsten. Der er ikke her tilsigtet nogen ændret praksis i for-
hold til den nuværende tandlægeoverenskomst. Afregningen
vil således som i dag skulle ske efter gældende MedCom-
standarder og på baggrund af en af regionen udarbejdet snit-
fladebeskrivelse.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d, stk. 5, foreslås
det, at praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, ind-
sender afregningsoplysninger til regionsrådet for de i en ka-
lendermåned afsluttede behandlinger månedsvis således, at
de er modtaget i regionen senest den 7. i den efterfølgende
måned. Afregningen af regionsrådets andel af udgiften fin-
der herefter sted således, at beløbet er til tandlægens rådig-
hed senest den 17. i måneden. Hvor tandlægevirksomheden
drives i selskabsform, jf. den foreslåede § 57 j, sker indbeta-
ling til selskabets pengeinstitut. Overdragelse af tandlægens
tilgodehavende kan ikke finde sted.
Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 30, stk.
2-6, og fastsætter de nærmere bestemmelser for afregning
mellem regionen og den praktiserende tandlæge, herunder i
forhold til tidsfrister.
Af bestemmelsen fremgår endvidere, at der ikke kan ske
overdragelse af tandlægens tilgodehavende, dvs. at andre
aktører end tandlægen ikke kan rejse krav om, at regionen
skal udbetale tilgodehavende honorarer. Hertil bemærkes, at
afregningen af honorarer og tilskud efter den foreslåede ord-
ning er et økonomisk mellemværende mellem regionsrådet
og den enkelte praktiserende tandlæge. Af hensyn til regi-
onsrådets administration af ordningen findes det væsentligt
at videreføre overenskomstens bestemmelse om, at transport
i tandlægens tilgodehavende ikke kan finde sted, hvorfor det
i den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 64 d, stk.
5, fastsættes, at overdragelse af tandlægens tilgodehavende
ikke kan finde sted.
Der er ikke her tilsigtet nogen ændret praksis i forhold til
den nuværende bestemmelse herom i tandlægeoverenskom-
stens § 30, stk. 6, sidste pkt.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d, stk. 6, foreslås, at
ved afregningen er regionsrådets beregning gældende. I til-
fælde af afvigelser mellem regionsrådets og tandlægens op-
38
gørelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere
undersøgelse. Undersøgelsen skal så vidt muligt være afslut-
tet inden følgende afregningsmåned.
Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 28, stk.
1, og regulerer de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser
mellem regionen og den praktiserende tandlæges opgørelser.
Der er ikke her tilsigtet nogen ændret praksis i forhold til
den nuværende tandlægeoverenskomst.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d, stk. 7, foreslås
det, at regionsrådet fører løbende kontrol med udbetalingen
af tilskud efter stk. 3.
Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 37, stk.
3, hvor Landssamarbejdsudvalget har pligt til at føre effek-
tiv kontrol med regionernes udgifter til behandling efter
overenskomsten. Da Landssamarbejdsudvalget i overens-
komstens § 36 nedlægges med opsigelsen af tandlægeove-
renskomsten pr. 1. juni 2018, overføres denne forpligtelse til
at føre kontrol med udgifterne derfor til regionsrådet i med-
før af den foreslåede § 64 d, stk. 7.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 d, stk. 8, foreslås
det, at regionsrådet til brug for sin kontrolvirksomhed efter
den foreslåede § 64 d, stk. 7, kan anmode om alle oplysnin-
ger, der er nødvendige for kontrollen.
Dette indebærer, at en tandlæge, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, på
regionsrådets forlangende skal udlevere alle oplysninger der
måtte være relevante for regionens kontrol af den løbende
udbetaling af tilskud, jf. den foreslåede § 64 d, stk. 7, jf. stk.
3.
Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 35, stk.
1, og § 37, stk. 4, hvor såvel regioner som tandlæger har
pligt til at afgive oplysninger, der er nødvendige for hhv.
Samarbejdsudvalgets og Landssamarbejdsudvalgets virk-
somhed. Da Samarbejdsudvalget og Landssamarbejdsudval-
get i overenskomstens §§ 35-36 nedlægges med opsigelsen
af tandlægeoverenskomsten pr. 1. juni 2018, overføres den-
ne beføjelse til at anmode om relevante oplysninger derfor
til regionsrådet i medfør af den foreslåede § 64 d, stk. 8.
I forlængelse heraf bemærkes, at det efter den gældende
sundhedslovs § 195, påhviler regionsråd, kommunalbesty-
relser, autoriserede sundhedspersoner og de private personer
eller institutioner, der driver sygehuse m.v., at give oplys-
ninger om virksomheden til de centrale sundhedsmyndighe-
der m.fl. efter nærmere af sundhedsministeren fastsatte reg-
ler. Der vil med hjemmel heri bl.a. kunne fastsættes nærme-
re regler om praktiserende tandlægers forpligtelse til at ind-
berette oplysninger til de centrale sundhedsmyndigheder,
der er nødvendige i forhold til overvågning af udviklingen i
danskernes tandsundhed.
§ 64 e
Det fremgår af tandlægeoverenskomstens bilag 1 »Aftale
om overenskomstens økonomi«, at den økonomiske ramme
følger kalenderåret, og at udgiftsudviklingen inden for over-
enskomstens område følges af parterne i kvartalsvise opgø-
relser, der viser regionernes udgifter vurderet i forhold til
den aftalte ramme.
Af overenskomstens bilag 1 fremgår det, at opgørelsen
skal vise udgifterne, antal patienter, antal ydelser, ydelses-
kode, ydelser pr. patient og rubriceringen af patienter. Første
opgørelse udsendes i august 2015, når tallene for andet kvar-
tal 2015 foreligger.
Videre fremgår, at hvis den kvartalsvise opgørelse viser
tegn på, at udgifterne ikke kan holdes inden for den samlede
aftalte ramme, drøfter parterne mulighederne for at iværk-
sætte udgiftsdæmpende tiltag.
Videre fremgår, at hvis de årlige udgifter til tandlægebe-
handling på trods af eventuelle udgiftsdæmpende tiltag alli-
gevel overstiger den aftalte ramme, sker der med virkning
fra den førstkommende regulering en modregning først i re-
guleringen dernæst via en nedsættelse af tilskuddene.
Videre fremgår, at modregningen skal give kompensation
svarende til halvdelen af den konstaterede forskel mellem
den aftalte ramme og de regionale udgifter op til 150 mio.
kr. årligt. I tilfælde af modregning sker der fortsat regulering
af rammen i henhold til aftalens reguleringsbestemmelse, jf.
ovenfor.
Parterne er, jf. overenskomstens bilag 1, enige om, at til-
skudsnedsættelsen ikke overvæltes på patienterne, og at pa-
tienternes egenbetaling i kroner ikke berøres. Modregningen
bortfalder efter et år, hvorefter overskridelsen betragtes som
tilbagebetalt.
I helt særlige tilfælde kan der herudover mellem de cen-
trale parter aftales en korrektion af rammen, som følge af
større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af
lovgivning.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 e, stk. 1, foreslås, at
en tandlæge, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvor-
til der ydes tilskud af regionsrådet, kan pålægges at tilbage-
betale allerede afregnede tilskud, hvis det samlede niveau
for afregnede tilskud overstiger den økonomiske ramme for
tilskud til behandling omfattet af § 64 d, stk. 1. Det samme
gælder tandlæger, der er ophørt med at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. 2. pkt. gælder ikke,
hvis tandlægens meddelelse skyldes pensionering, salg af en
tandlægeklinik eller lignende.
Herved sikres, at tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan
pålægges at tilbagebetale allerede afregnede tilskud i tilfæl-
de af, at det samlede niveau for afregnede tilskud overstiger
den af sundhedsministeren fastsatte økonomiske ramme for
tilskud til behandlinger, hvortil der ydes tilskud, jf. den fore-
slåede § 64 b, stk. 1.
Adgangen til at pålægge tandlæger at tilbagebetale allere-
de afregnede tilskud i tilfælde af, at det samlede niveau for
afregnede tilskud overstiger den af sundhedsministeren fast-
satte økonomiske ramme for tilskud til behandlinger, hvortil
der ydes tilskud, jf. den foreslåede § 64 b, stk. 1, omfatter
også tandlæger, der efter at have været en del af ordningen,
jf. den foreslåede § 57 e, stk. 2, efterfølgende ophører med
39
at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrå-
det, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 3.
Kravet gælder alene tilbagebetaling af allerede afregnede
tilskud, der afregnes efter denne lov og omfatter således ik-
ke afregning af tilskud for tandlægehjælp, der er afregnes i
henhold til tandlægeoverenskomsten.
Det bemærkes, at krav om tilbagebetaling, jf. den foreslå-
ede § 64 e, stk. 1, ikke vil kunne gøres gældende over for
tandlæger, der indtil den 1. juni 2018 har været omfattet af
tandlægeoverenskomsten, men senest den 30. juni 2018
meddeler regionsrådet, at de udtræder af ordningen med
virkning fra den 31. juli 2018.
Endelig bemærkes, at krav om tilbagebetaling i henhold til
den foreslåede § 64 e, stk. 1, ikke finder anvendelse for en
praktiserende tandlæge, der udtræder af ordningen i forbin-
delse med pensionering, salg af en tandlægeklinik eller lig-
nende. Eksempelvis hvis udtræden sker af andre legitime
grunde, herunder i situationer, hvor en virksomheds drift for
eksempel vanskeliggøres af eksterne omstændigheder.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 e, stk. 2, forslås, at
krav om tilbagebetaling, jf. stk. 1, ligeledes kan gøres gæl-
dende for allerede afregnede tilskud til ydelser, som er an-
vendt forkert, jf. § 64 b, stk. 2.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at tage
højde for de restriktioner på kombination og hyppighed af
bestemte ydelser, som allerede gælder i dag.
I bekendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i
praksissektoren er det for eksempel fastlagt i § 4, stk. 4, at
der kun ydes tilskud til almindelig tandrensning når denne
udføres i forbindelse med diagnostisk grundundersøgelse,
diagnostisk grundundersøgelse for unge (18-25 år), udvidet
diagnostisk grundundersøgelse, statusundersøgelse eller sta-
tusundersøgelse for unge (18-25 år) med et interval på 12
måneder eller mere, eller som led i en sygdomsbehandling
ved fokuseret undersøgelse.
Da det er hensigten, at de eksisterende regler i forhold til
kombination og hyppighed af ydelser m.v. skal videreføres,
er det således også hensigten, at der fremadrettet skal kunne
rejses krav om tilbagebetaling af afregnede tilskud ved for-
kert anvendelse af disse ydelser.
Et eksempel på en forkert anvendelse af ydelse kan være
en situation, hvor der som led i én konsultation afregnes til-
skud for en diagnostisk grundundersøgelse for unge (18-25
år) og en diagnostisk grundundersøgelse (fra 26 år) for
samme patient.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 e, stk. 3, foreslås, at
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for krav om
tilbagebetaling efter stk. 1-2, herunder om tidspunkter og in-
tervaller for opgørelse af tilbagebetalingskrav og om krav
om tilbagebetaling for tandlæger, der efter § 57 e, stk. 3, har
meddelt regionsrådet, at de ønsker at ophøre med at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
Den eksisterende tilbagebetalingsmekanisme i tandlæge-
overenskomsten har, jf. også de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.4.1 og 2.4.2, ikke været i stand til at modvirke de
store overskridelser af regionernes økonomiske ramme til
tilskud til behandling hos tandlæge.
Det er derfor hensigten, at bemyndigelsen i den foreslåede
§ 64 e, stk. 3, vil blive anvendt til at fastsætte en tilbagebeta-
lingsmekanisme, som muliggør krav om tilbagebetaling af
den fulde overskridelse af rammen (mod maksimalt 75 mio.
kr. i dag).
Ud over at fastsætte nærmere regler om en tilbagebeta-
lingsmekanisme, som muliggør krav om tilbagebetaling af
den fulde overskridelse af rammen, vil bemyndigelsen i den
foreslåede § 64 e, stk. 3, blive anvendt til at fastsætte hyppi-
gere intervaller for opfølgning og tilbagebetaling end i dag.
De skærpede vilkår for tilbagebetalingsmekanismen skal
ses i sammenhæng med fastsættelsen af den økonomiske
ramme i medfør af den foreslåede § 64 d, stk. 1.
Den foreslåede § 64 d, stk. 1, forventes, jf. også bemærk-
ninger til denne bestemmelse, at blive udmøntet med hen-
blik på at opnå den nødvendige reduktion i regionernes ud-
gifter til tilskud på 293,4 mio. kr. årligt i 2018-prisniveau.
I lyset af store rammeoverskridelser i årene 2015 – 2017
vurderes det dog, at der også er behov for etablering af en
særskilt tilbagebetalingsmekanisme, hvis pludselige ændrin-
ger i ydelsesmønstre m.v. for eksempel fører til, at den for-
ventede besparelse ikke kan realiseres som følge af tilskud-
sreduktionen i medfør af den foreslåede § 64 d, stk. 1, jf.
ovenfor.
Skærpelsen af tilbagebetalingsmekanismen er derfor et
yderligere instrument til at opnå budgetsikkerhed for regio-
nerne, og de foreslåede bestemmelser i sundhedslovens § 64
d, stk. 1, og § 64 e udgør i fællesskab den primære økono-
miske styringsmekanisme i forhold til regionernes afregning
af tilskud til behandling hos tandlæge i medfør af den fore-
slåede § 64 a.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 e, stk. 3, foreslås
videre, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at tandlæger, der, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 3, har
meddelt regionsrådet, at de ønsker at ophøre med at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf.
den foreslåede § 57 e, stk. 1, skal tilbagebetale tilskud, som
allerede er afregnet i medfør af den foreslåede § 64 b, stk. 1.
Med den foreslåede § 64, e, stk. 3, bemyndiges sundheds-
ministeren således til at fastsætte regler om tilbagebetalings-
krav over for praktiserende tandlæger, der – efter tidligere at
have tilmeldt sig ordningen i medfør af den foreslåede § 57
e, stk. 1 – ophører med at yde tandlægehjælp, hvortil der
ydes tilskud af regionsrådet. Hermed skal det undgås, at en
praktiserende tandlæge for eksempel midlertidigt udtræder
af ordningen alene med henblik på at undgå et kommende
krav pr. en bestemt dato om tilbagebetaling af allerede af-
regnede tilskud.
Med den foreslåede § 64, e, stk. 3, bemyndiges sundheds-
ministeren endvidere til at fastsætte krav om tilbagebetaling
af tilskud, som er anvendt forkert efter § 64 b, stk. 2. Formå-
let med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at tage højde for
de restriktioner på kombination og hyppighed af bestemte
40
ydelser, som allerede gælder i dag. Se nærmere bemærknin-
gerne til den foreslåede § 64 e, stk. 3.
Det bemærkes endelig, at afregnede tilskud inden for ram-
merne af tandlægeoverenskomsten, som er opsagt med virk-
ning fra og med den 1. juni 2018, ikke vil være omfattet af
tilbagebetalingsmekanismen i medfør af lovforslagets § 64
e.
Hvis regionerne ønsker at rejse tilbagebetalingskrav i for-
hold til overenskomstens ydelser og honorarer, vil krav her-
om således skulle håndteres inden for rammerne af alminde-
lige formueretlige regler.
§ 64 f
Af tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 1, fremgår, at re-
gionen hvert år pr. 1. januar foretager opgørelser over antal
tandlæger, antal patienter samt antal overenskomstmæssige
ydelser præsteret i det foregående regnskabsår.
Opgørelserne udarbejdes dels for samtlige tandlæger i re-
gionen under ét, dels fordelt på de enkelte praksis i regio-
nen, jf. overenskomstens § 31, stk. 2. Opgørelserne skal in-
deholde oplysninger om antal tandlæger, antal behandlede
patienter, antal ydelser samlet set samt fordelt på ydelsesar-
ter, det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient samt på
ydelsesart, antal ydelser på regions- og landsplan. Årsopgø-
relsen afsluttes hurtigst muligt og som udgangspunkt inden
den 1. april.
Af overenskomstens § 31, stk. 3, fremgår, at Landssamar-
bejdsudvalget fastsætter nærmere regler for udarbejdelse
mv. af årsopgørelsen efter denne bestemmelse.
Af overenskomstens § 31, stk. 4, fremgår, at årsopgørel-
sen vedrørende hver enkelt klinik stilles til rådighed for
tandlægen på Praksis- og afregningsportalen på sundhed.dk,
samt at opgørelserne i følge stk. 1, endvidere fremsendes til
Tandlægeforeningen. Hertil fremgår det videre, at opgørel-
serne vedrørende den enkelte kliniks ydelsesforbrug set i
forhold til regions- og landsgennemsnittet skal være kvar-
talsvist tilgængelige for tandlægerne på Praksis- og afreg-
ningsportalen. Opgørelsen viser det ovennævnte forbrug fra
1. januar og frem til seneste kvartal. Dermed har den enkelte
yder mulighed for at følge sit forbrug samt reagere på afvi-
gelser i forhold til landsgennemsnittet
Af overenskomstens § 31, stk. 5, fremgår, at regionen in-
den den 30. juni sammenholder den enkelte praksis’ gen-
nemsnitlige ydelsesantal pr. patient med det gennemsnitlige
antal ydelser pr. patient for samtlige praksis under ét. Sam-
menligningen sker på grundlag af det gennemsnitlige antal
ydelser pr. patient. Sammenligning sker dels for samtlige
ydelser under ét dels for enkeltydelser.
Af overenskomstens § 31, stk. 6, fremgår, at såfremt det
ved denne gennemgang af årsopgørelsen viser sig, at det
gennemsnitlige antal ydelser pr. patient afviger fra det gen-
nemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige praksis
under ét i forhold til regions- og landsgennemsnittet med 25
% eller derover, eller afviger fra det gennemsnitlige antal
ydelser pr. patient på enkeltydelser med 25 % eller derover,
skal der foretages en undersøgelse af årsagen til det afvigen-
de behandlingsmønster. Dette gælder dog alene i tilfælde,
hvor overskridelsen tilsvarende gør sig gældende målt på
landsplan. Undersøgelsen foretages af regionen efter ret-
ningslinjer fastsat af Landssamarbejdsudvalget. Sammenlig-
ningen skal tage højde for eventuelle forskelle i patientsam-
mensætningen med hensyn til køn og alder.
Af overenskomstens § 31, stk. 7, fremgår videre, at der
ved undersøgelsen skal tages hensyn til alle forhold, som
kan have indflydelse på afvigelsen, herunder for eksempel
eventuelle forskelle i den enkelte tandlæges patientsam-
mensætning med hensyn til køn, alder og andre særlige for-
hold vedrørende tandlægens patientsammensætning. De
tandlæger i regionen, hvis gennemsnitlige antal ydelser pr.
patient afviger med mere end nævnt i stk. 6, og hvor regio-
nen finder, at der er behov for at iværksætte en nærmere un-
dersøgelse, skal høres af regionen. Til brug ved høringen an-
vender regionen de i stk. 2 nævnte oplysninger. Tandlægen
skal ved skriftlig henvendelse fra regionen opfordres til at
fremsætte sine synspunkter.
Af overenskomstens § 31, stk. 8, fremgår, videre, at Sam-
arbejdsudvalget kan fastsætte kriterier for fritagelse fra un-
dersøgelse af enkelte praksis eller praksistyper i en kortere
eller længere periode i henhold til stk. 6, såfremt særlige for-
hold begrunder det.
Dernæst følger i overenskomstens § 31, stk. 9-11, nærme-
re regler for tildeling af advarsel og pålæg om højestegrænse
på yderens behandlingsniveau pr. patient som helhed eller
på enkeltydelser.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 f, stk. 1, foreslås, at
regionsrådene løbende fører en opgørelse over tandpleje-
ydelser, der er afregnet efter den foreslåede § 64 d, stk. 3,
fordelt på den enkelte praksis og regionen som helhed. Op-
gørelsen skal efter anmodning stilles til rådighed for Sund-
heds- og Ældreministeriet og underliggende styrelser.
Bestemmelsen er delvis en videreførelse af regionernes
forpligtelse til at føre opgørelser over tandplejeydelser, der
er omfattet af tilskud, fordelt på den enkelte praksis og re-
gionen som helhed, jf. overenskomstens § 31, stk. 1, jf. stk.
2.
Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet fremadrettet er
forpligtet til løbende af føre opgørelser over de tandpleje-
ydelser, der er afregnet efter den foreslåede § 64 d, stk. 2,
fordelt på den enkelte praksis og regionen som helhed.
Hvorved det vil det være muligt løbende at følge udviklin-
gen i ydelses- og udgiftsmønstre for tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet.
Af hensyn til Sundheds- og Ældreministeriets mulighed
for løbende at følge udviklingen i afregningen af tandpleje-
ydelser, der er afregnet efter § 64 d, stk. 3, forpligtes regi-
onsrådene til efter anmodning af stille opgørelsen til rådig-
hed for Sundheds- og Ældreministeriet og underliggende
styrelser.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 f, stk. 2, foreslås, at
regionsrådene ved afvigende ydelsesmønstre, og på bag-
grund af opgørelserne efter stk. 1, kan fastsætte højeste-
grænser for afregning af tilskud til tandlæger, der er god-
41
kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af re-
gionsrådet.
Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet, ved afvigende
ydelsesmønstre, og på baggrund af opgørelserne efter stk. 1,
kan fastsætte højestegrænser for afregning af tilskud til tand-
læger, der der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet.
Bestemmelsen er en videreførelse af Samarbejdsudvalgets
mulighed for at fastsætte højestegrænser i medfør af over-
enskomstens § 31, stk. 9-11. Det er hensigten, at overens-
komstens kriterier for fastsættelse af højestegrænser skal vi-
dereføres, dog med mulighed for at regulere højestegrænsen
i forhold til at sikre overholdelse af den økonomiske ramme,
jf. lovforslagets § 64 d, stk. 1.
Med forslaget til sundhedslovens § 64 f, stk. 3, foreslås, at
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til
at udarbejde opgørelse efter stk. 1-2, og adgangen til at fast-
sætte højestegrænser efter stk. 2.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere
regler om hyppighed og krav til indholdet af opgørelsen sva-
rende til indholdet af de opgørelser, som regionen udarbej-
der i dag, jf. overenskomstens § 31. Der vil således kunne
fastsættes nærmere regler om, at opgørelsen skal indeholde
oplysning om antallet af praktiserende tandlæger i regionen,
der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes til-
skud af regionsrådet, antal patienter, der er behandlet i re-
gionen af disse tandlæger og antal tandplejeydelser, jf. stk.
1, der er ydet tilskud til, fordeling på ydelsesarter, det gen-
nemsnitlige antal ydelser pr. patient på ydelsesart samt antal
ydelser på regions- og landsplan.
Bemyndigelsen vil samtidig blive anvendt til at fastsætte
nærmere bestemmelser om regionernes anvendelse af høje-
stegrænser over for de praktiserende tandlæger, der er god-
kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af re-
gionsrådet. Udgangspunktet vil her – dog i lyset af den sam-
lede økonomiske ramme i medfør af lovforslagets § 64 d,
stk. 1 – være de krav, som i dag er fastsat i overenskomstens
§ 31, stk. 9-11, herunder vedrørende kriterier for højeste-
grænser sammenlignet med lands- og regionsgennemsnit
(overenskomstens § 31, stk. 9) samt tidspunkt for henholds-
vis iværksættelse, ændring og bortfald af højestegrænser
(overenskomstens § 31, stk. 10-11).
Til nr. 3
Som en konsekvens af indførelsen af nye regler om til-
skud til tandlægehjælp, jf. de foreslåede §§ 64 a-64 f, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede ophævelse af sund-
hedslovens § 65, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at
ændre overskriften før sundhedslovens § 65.
Til nr. 4
Det fremgår af sundhedslovens § 65, at regionsrådet yder
tilskud til behandling hos tandlæge. Bestemmelsen indebæ-
rer, at regionen er forpligtet til at yde tilskud til behandling
hos tandlæge.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at ophæve sund-
hedslovens § 65, som en konsekvens af, at der med lovfor-
slagets § 1, nr. 2, foreslås indsat en ny bestemmelse i sund-
hedslovens § 64 b, om regionsrådets forpligtelse til at yde
tilskud til tandlægehjælp, til personer omfattet af sikrings-
gruppe 1 og sikringsgruppe 2, jf. sundhedslovens § 58, som
ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens §§ 131 (om-
sorgstandpleje) og 133 (specialtandpleje).
Regionernes forpligtelse til at yde tilskud til tandlæge-
hjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, som ik-
ke modtager tandpleje efter sundhedslovens §§ 131 og 133,
vil herefter fremgå af sundhedslovens § 64 b.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 2, indsættes en ny bestemmelse i
sundhedslovens § 64 b, om regionsrådets forpligtelse til at
yde tilskud til tandlægehjælp til personer omfattet af sik-
ringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, jf. sundhedslovens § 58,
som ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens §§ 131
(omsorgstandpleje) og 133 (specialtandpleje).
Med lovforslaget ændres sundhedslovens § 71 i overens-
stemmelse hermed.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 2, indsættes en ny bestemmelse i
sundhedslovens § 64 b, om regionsrådets forpligtelse til at
yde tilskud til tandlægehjælp til personer omfattet af sik-
ringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, jf. sundhedslovens § 58,
som ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens §§ 131
(omsorgstandpleje) og 133 (specialtandpleje).
Med lovforslaget ændres bemyndigelsesbestemmelsen i
sundhedslovens § 72 i overensstemmelse hermed.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 2, indsættes en ny bestemmelse i
sundhedslovens § 64 b, om regionsrådets forpligtelse til at
yde tilskud til tandlægehjælp til personer omfattet af sik-
ringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, jf. sundhedslovens § 58,
som ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens §§ 131
(omsorgstandpleje) og 133 (specialtandpleje).
Med lovforslaget ændres sundhedslovens § 73 i overens-
stemmelse hermed.
Til nr. 8
Af sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at
Regionernes Lønnings- og Takstnævn afslutter overens-
komst med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vil-
kårene for bl.a. de i §§ 64-69, nævnte ydelser.
Som en konsekvens af ophævelsen af sundhedslovens §
65 og de øvrige foreslåede ændringer af sundhedsloven,
foreslås det at ændre opregningen af ydelser i loven, om
hvilke Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgår over-
enskomst.
42
Med den foreslåede ændring vil voksentandplejen herefter
ikke være omfattet af de ydelser, som Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn indgår overenskomst med organisatio-
ner af sundhedspersoner m.fl. om.
Til nr. 9
Af sundhedslovens § 234 fremgår, at bopælsregionen af-
holder udgifter til ydelser efter §§ 60-72.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det som en konse-
kvens af den foreslåede ophævelse af sundhedslovens § 65
og den foreslåede ændring af reguleringen af voksentandple-
jen, der følger af de i øvrigt foreslåede ændringer af sund-
hedsloven, at ændre opregningen i sundhedslovens § 234, så
den stemmer overens med de foreslåede ændringer af loven.
Af bestemmelsen fremgår herefter, at bopælsregionen af-
holder udgifter til ydelser efter sundhedslovens §§ 60-64, §
64 b, stk. 1, samt §§ 66-72.
Til § 2
Til nr. 1
Af tandlægeoverenskomsten fremgår, at behandlingen af
klager over praktiserende tandlægers faglige virksomhed
skal fremsættes inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren
var eller burde være bekendt med det forhold, der klages
over, dog senest 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har
fundet sted, jf. overenskomstens § 51, stk. 5. Klagerne be-
handles af det regionstandlægenævn, der er nedsat i hver re-
gion. Nævnene sammensættes ifølge overenskomstens § 43,
stk. 1, af 2 medlemmer udpeget af regionsrådet, 3 medlem-
mer udpeget af Tandlægeforeningens regionsbestyrelse og 1
medlem udpeget af Forbrugerrådet. Regionen virker som se-
kretariat for regionstandlægenævnet, jf. § 43, stk. 2. Regions-
tandlægenævnet træffer efter overenskomstens § 43, stk. 4,
afgørelse ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed
skal sagen forelægges Landstandlægenævnet.
Regionstandlægenævnets afgørelse kan af både klager og
tandlægen ankes til Landstandlægenævnet inden for en frist
på 6 uger, jf. overenskomstens § 56, stk. 2. Landstandlægen-
ævnet består ifølge overenskomstens § 47, stk. 1, af 2 med-
lemmer udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 3
medlemmer udpeget af Tandlægeforeningen, 1 medlem ud-
peget af Forbrugerrådet, 1 medlem udpeget af Danske Pa-
tienter samt en landsdommer, der fungerer som formand for
Landstandlægenævnet. Landstandlægenævnet har i ankesa-
ger de samme kompetencer som regionstandlægenævnene.
Alle regionstandlægenævnenes og Landtandlægenævnets
afgørelser – både forlig, afvisninger og kendelser – skal ef-
ter overenskomstens § 44, stk. 3, og § 49, stk. 3, indrappor-
teres til Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet (nu Styrel-
sen for Patientsikkerhed). Hvis Regionstandlægenævnet el-
ler Landstandlægenævnet skønner, at der i en konkret sag
foreligger en alvorlig eller gentagen overtrædelse af tandlæ-
geloven eller af straffeloven, skal nævnet indberette disse
sager til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i overensstem-
melse med klage- og erstatningslovens regler herom, jf.
overenskomstens § 44, stk. 3, og § 49, stk. 3.
Af tandlægeoverenskomsten fremgår videre, at klager
over forhold, der er reguleret af overenskomsten, behandles
af et samarbejdsudvalg, der nedsættes i hver region, jf. over-
enskomstens § 34, stk. 1. Samarbejdsudvalget træffer afgø-
relse ved enighed, jf. overenskomstens § 34, stk. 3. Samar-
bejdsudvalget kan efter overenskomstens § 35, stk. 7, tildele
en advarsel eller udtale misbilligelse. Udvalget kan desuden
indstille til Landssamarbejdsudvalget, at tandlægen skal til-
bagebetale et af udvalget fastsat beløb, at tandlægen pålæg-
ges at betale en bod efter Landssamarbejdsudvalgets be-
stemmelse, eller at tandlægen udelukkes fra at praktisere ef-
ter overenskomsten. Samarbejdsudvalget kan endvidere tage
stilling til en klage over sagsbehandlingen i regionstandlæ-
genævnet, jf. overenskomstens § 35, stk. 2. Samarbejdsud-
valget foretager sin vurdering på baggrund af det skriftlige
materiale i sagen.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i klage- og erstatningsloven, at
Styrelsen for Patientsikkerhed behandler klager fra patienter
over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og for-
hold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse
af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet an-
den klageadgang. Faglige klager over behandling udført af
tandlæger, der er omfattet af Overenskomst om tandlæge-
hjælp, reguleres i dag af bestemmelserne i overenskomsten,
og er således ikke omfattet af Styrelsen for Patientsikker-
heds kompetence efter § 1, stk. 1.
Om behandlingen af klager fra patienter efter § 1, stk. 1,
fremgår det af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i kla-
ge- og erstatningsloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed
træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virk-
somhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har
handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke tidligere behandlet
klagesager vedrørende tandlæger, der er omfattet af tandlæ-
geoverenskomsten, idet de som nævnt reguleres af overens-
komsten.
Hvis der ikke etableres en alternativ regulering for klager
over praktiserende tandlæger, vil klagerne blive omfattet af
Styrelsen for Patientsikkerheds kompetence efter klage- og
erstatningslovens § 1, stk. 1, når overenskomsten ophører
med at være gældende den 1. juni 2018.
Det foreslås med indsættelsen af et stk. 3 i klage- og er-
statningslovens § 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed i sager
omfattet af lovens § 1, stk. 1, vedrørende sundhedsfaglig
virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger, får ad-
gang til at træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er
mangelfuldt, og om der skal ske hel eller delvis tilbagebeta-
ling af det honorar, patienten har betalt for behandlingen, el-
ler at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
omgørelsen.
Dette er en mulighed i det overenskomstbaserede system
og foreslås med denne tilføjelse af et nyt stk. 3 i § 1 i klage-
og erstatningsloven videreført.
43
Det foreslås desuden med indsættelsen af et stk. 4 i klage-
og erstatningslovens § 1, at indføre en mulighed for at pa-
tienter kan klage til Styrelsen for Patientsikkerhed over en
tandlægens eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigel-
se af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende
etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af,
at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut op-
stået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
behandling ingen for en rimelig frist. Om det nærmere ind-
hold af disse rettigheder for patienterne henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende den foreslåe-
de bestemmelse i sundhedslovens § 57 h, stk. 3, om man-
glende tilbud om skriftligt prisoverslag, og den foreslåede
bestemmelse i sundhedslovens § 57 i, stk. 3, om manglende
regelmæssig indkaldelse til tandlæge, og om bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende den foreslåede be-
stemmelse i sundhedslovens 64 c, stk. 1, om manglende mu-
lighed for akut behandling. Det foreslås, at Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed i sådanne sager træffer afgørelse om, hvorvidt
der er handlet i strid med bestemmelserne.
Til nr. 2 - 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås indsat et nyt stk. 3 og
4, i klage- og erstatningslovens § 1.
Til nr. 5
Det fremgår af § 2, stk. 3, i klage- og erstatningsloven, at
sundhedsministeren, når særlige hensyn taler for det, kan
fastsætte regler om, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns
virksomhed ikke omfatter de dele af den sundhedsfaglige
virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner.
Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler
om vederlag og befordringsgodtgørelse til visse medlemmer
af de regionale tandlægenævn og Landstandlægenævnet, der
ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde og om
afholdelse af udgifter til vederlaget og befordringsgodtgørel-
sen.
Bestemmelsen er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr.
1340 af 18. december 2012 om afgrænsningen af Sundheds-
væsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandling af
klager over privatpraktiserende tandlæger.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævns virksomhed efter § 2, stk. 1, i klage-
og erstatningsloven, ikke omfatter klager fra patienter over
praktiserende tandlægers sundhedsfaglige virksomhed og
forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, hvis
vedkommende tandlæge er omfattet af overenskomst mel-
lem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægefor-
eningen.
Bestemmelsen i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3,
har alene være benyttet på tandlægeområdet. Det foreslås, at
bestemmelsen ophæves, så Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn kan behandle klager fra patienter over privatpraktise-
rende tandlægers sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, såfremt sund-
hedsministeren ikke måtte henlægge behandlingen af sager-
ne til en særlig klageinstans efter den foreslåede bestemmel-
se i klage- og erstatningslovens § 3 b, jf. lovforslagets § 2,
nr. 8.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås at ophæve den gælden-
de bestemmelse i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3.
Til nr. 7
Af tandlægeoverenskomsten fremgår, at faglige klager bli-
ver behandlet af Regionstandlægenævnet som første instans,
jf. overenskomstens § 43, stk. 1, og at nævnet efter § 43, stk.
4, i overenskomsten træffer afgørelse ved almindeligt flertal.
Regionstandlægenævnet tager stilling til, om der er grundlag
for at udtale kritik af tandlægens faglige virksomhed. Regi-
onstandlægenævnet bedømmer herudover om reglerne om
informeret samtykke, patientens aktindsigt og videregivelse
af helbredsoplysninger er overholdt. Reglerne er oplistet i
overenskomstens bilag 6.
Regionstandlægenævnet foretager sin vurdering på bag-
grund af det skriftlige materiale i sagen, men nævnet har og-
så mulighed for at få foretaget besigtigelse af det udførte el-
ler manglende tandlægearbejde. Regionstandlægenævnet
kan tilkendegive, at nævnet finder arbejdet mangelfuldt og
idømme hel eller delvis tilbagebetaling af honorar eller
idømme betaling for omgørelse samt forsøge at indgå forlig
mellem parterne i forbindelse med klagesagsbehandlingen,
jf. overenskomstens § 44, stk. 2.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven, at
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra
patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfag-
lige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens ka-
pitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor
der i den øvrige lovgivning er foreskrevet anden klagead-
gang. Faglige klager over behandling udført af tandlæger,
der er omfattet af Overenskomst om tandlægehjælp, regule-
res i dag af bestemmelserne i overenskomsten og er således
ikke omfattet af disciplinærnævnets kompetence efter § 2,
stk. 1.
Om behandlingen af klager fra patienter efter § 2, stk. 1,
fremgår det af den gældende bestemmelse i § 3 i klage- og
erstatningsloven, at disciplinærnævnet afgiver en udtalelse
om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksom-
hed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har
handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt af-
snit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpel-
se eller søge iværksat sanktioner.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har ikke tidligere be-
handlet klagesager vedrørende tandlæger, der er omfattet af
tandlægeoverenskomsten, idet de som nævnt reguleres af
overenskomsten.
Hvis der ikke etableres en alternativ regulering for klager
over praktiserende tandlæger, vil klagerne blive omfattet af
disciplinærnævnets kompetence efter klage- og erstatnings-
44
lovens § 2, stk. 1, når overenskomsten ophører med at være
gældende den 1. juni 2018.
Det foreslås med indsættelsen af et stk. 2 i klage- og er-
statningslovens § 3, at disciplinærnævnet i sager omfattet af
lovens § 2, stk. 1, vedrørende praktiserende tandlæger, får
adgang til at mægle forlig mellem parterne, træffe afgørelse
om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, og om der skal
ske hel eller delvis tilbagebetaling af det honorar, patienten
har betalt for behandlingen, eller at der skal ske omgørelse
af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Dette er en mulighed i det overenskomstbaserede system,
og foreslås med denne tilføjelse af et nyt stk. 2 i § 3 i klage-
og erstatningsloven videreført.
Til nr. 8
Klagesager på tandlægeområdet bliver i dag behandlet i et
særskilt klagesystem, der er forankret i tandlægeoverens-
komsten. Overenskomsten er opsagt med virkning fra den 1.
juni 2018. Som følge heraf falder den særlige overenskomst-
mæssige regulering også bort.
Det foreslås derfor at indsætte en § 3 b i klage- og erstat-
ningsloven, der giver mulighed for, at sundhedsministeren
efter aftale med Danske Regioner og Tandlægeforeningen
kan henlægge behandlingen af faglige klager over praktise-
rende tandlæger til en særlig klageinstans. Der vil således
være mulighed for ved aftale at videreføre den overens-
komstbaserede regulering med udgangspunkt i den foreslåe-
de lov.
Hvis der indgås en aftale om en videreførelse af det tand-
lægefaglige klagesystem, forudsættes det, at borgerens rets-
sikkerhed opretholdes, som det er tilfældet i dag i det over-
enskomstmæssige klagesystem. Den tandlægefaglige klage-
instans vil som i dag skulle oplyse og træffe afgørelse i sag-
er om tandlægefaglige klager og klager om individbaserede
rettigheder.
Efter den foreslåede § 3 b, stk. 1, vil sundhedsministeren
således kunne indgå aftale om at henlægge behandlingen af
faglige klager vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, der
udøves af autoriserede praktiserede tandlæger, til en særlig
tandlægefaglig klageinstans. Ministeren vil desuden kunne
henlægge behandlingen af de rettighedsbaserede patientkla-
ger, som Styrelsen for Patientsikkerhed får adgang til at be-
handle efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 1, til klageinstansen. Der vil være tale om
klager over tandlægens eventuelle tilsidesættelse af krav om
udfærdigelse af prisoverslag ved bekostelige behandlinger,
manglende etablering af indkaldelsesordninger og manglen-
de sikring af, at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde
af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse
og eventuel behandling inden for en rimelig frist. Om det
nærmere indhold af disse rettigheder for patienterne henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vedrøren-
de de foreslåede bestemmelser i sundhedslovens § 57 h, stk.
3, og § 57 i, stk. 3, og til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2, vedrørende den foreslåede bestemmelse i sundheds-
lovens § 64 c, stk. 1.
Med den foreslåede § 3 b, stk. 2, bemyndiges sundhedsmi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om klageadgangen,
hvis behandlingen af de omhandlede klagesager henlægges
til en særlig klageinstans. Der vil i medfør af den foreslåede
bemyndigelse bl.a. blive fastsat regler om sammensætningen
af de nødvendige klageinstanser, frister for indgivelse af
klager, og mulighed for at mægle forlig mellem parterne.
Ved indgåelse af forlig, gøres der endeligt op med det for-
hold, klagen vedrører. Forliget vil dermed ikke kunne ind-
bringes for anden administrativ myndighed. Sundhedsmini-
steren kan endvidere fastsætte mulighed for at benytte besig-
tigelse af det udførte eller manglende tandlægearbejde, som
led i oplysningen af sagen, om ydelse af vederlag til de med-
lemmer af klageinstanserne, der ikke udfører hvervet som
led i deres tjenstlige arbejde og om afholdelse af udgifter til
vederlag og befordringsgodtgørelse. Den nærmere sammen-
sætning af de nedsatte klageinstanser vil bero på den aftale,
sundhedsministeren bemyndiges til at indgå. Der vil desu-
den blive fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger
om afgørelser, der er truffet af klageinstansen, herunder reg-
ler om at offentliggørelse sker uden anonymisering af oplys-
ninger om den indklagede tandlæge, hvor der er givet kritik
for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbin-
delse med kosmetisk behandling samt videregivelse af afgø-
relser, der er truffet af klageinstanserne til Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed til lærings- og tilsynsformål, jf. § 17, stk. 2, i
klage- og erstatningsloven.
Det bemærkes i den forbindelse, at denne offentliggørelse
af afgørelser fra tandklagesystemet allerede sker i dag, jf. de
gældende bestemmelser i § 17, stk. 2 og 4, i klage- og erstat-
ningsloven.
Det foreslås i § 3 b, stk. 3, at indsætte en udtrykkelig be-
stemmelse om, at forvaltningsloven skal finde anvendelse
for klageinstansens virksomhed. Det vurderes således hen-
sigtsmæssigt at lade de samme forvaltningsretlige princip-
per, som er gældende for sagernes behandling efter tandlæ-
geoverenskomsten, og som er gældende for det klagesystem,
der gælder for klager over øvrig sundhedsfaglig virksomhed,
finde anvendelse for den tandlægefaglige klageinstans. Reg-
lerne om inhabilitet, vejledning og repræsentation, parters
aktindsigt, partshøring, begrundelse for afgørelsen, klage-
vejledning og tavshedspligt vil dermed være gældende for
klageinstansen.
Endelig foreslås i § 3 b, stk. 4, at adgangen til at klage til
Sundheds- og Ældreministeriet over afgørelser truffet af en
tandlægefaglig klageinstans afskæres ved lov. Baggrunden
for den foreslåede bestemmelse er, at de afgørelser, den
tandlægefaglige klageinstans vil træffe i henhold til den ind-
gåede aftale, vil være af teknisk karakter og forudsætter
tandlægefaglig sagkundskab og erfaring med at afveje og
vurdere tandlægefaglige forhold. Denne kompetence ligger
hos den tandlægefaglige klageinstans og ikke hos Sundheds-
og Ældreministeriet. Bestemmelsen i lovforslaget afskærer
således muligheden for administrativ rekurs og fraviger der-
ved det almindelige forvaltningsretlige princip, hvorefter af-
gørelser kan påklages administrativ til højere myndighed.
45
Til nr. 9
Som et led i sagsoplysningen er det i dag, i de sager, der
behandles i det overenskomstmæssige klagesystem, muligt
at lade en besigtigelse foretage af det udførte eller manglen-
de tandlægearbejde. Der bliver efter besigtigelsen udarbej-
det en rapport, der bruges ved behandlingen og afgørelsen af
sagen.
Det foreslås, at der i § 12 i klage- og erstatningsloven ind-
sættes et nyt stk. 3, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed
med henblik på oplysning af sager omfattet af klage- og er-
statningslovens § 1, stk. 1, vedrørende sundhedsfaglig virk-
somhed, der udøves af praktiserende tandlæger, kan lade be-
sigtigelse foretage af det udførte eller manglende tandlæge-
arbejde.
Dette medfører, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan få
foretaget en besigtigelse af det udførte eller manglende tand-
lægearbejde, når det i den konkrete sag vurderes hensigts-
mæssigt.
Det bemærkes, at behandling af personoplysninger, som
er nødvendig i forbindelse med besigtigelsen, vurderes at
kunne ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra c, hvoraf det fremgår, at behandling af
personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig
for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den da-
taansvarlige, samt artikel 9, stk. 2, litra f, hvoraf det bl.a.
fremgår, at behandling af følsomme oplysninger kan ske,
hvis behandlingen er nødvendig for at fastlægge et retskrav.
For en beskrivelse af disse bestemmelser henvises til lovfor-
slagets afsnit 2.1.1.1. om databeskyttelsesforordningen og
forslag til databeskyttelsesloven.
Til nr. 10
Det følge af klage- og erstatningslovens § 16, stk. 1, at
reglerne i § 12, stk. 1-3, og stk. 4, 1.-3. pkt., tilsvarende fin-
der anvendelse for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Ændringen af § 16, stk. 1, hvormed § 12, stk. 1-3, og stk.
4, 1.-3. pkt. ændres til § 12, stk. 1-4 og stk. 5, 1.-3.pkt, er en
konsekvensændring af, at det foreslås at indsætte et nyt stk.
3 i § 12, men det har samtidig den konsekvens, at der også i
forbindelse med disciplinærnævnets behandling af klagesa-
ger, jf. lovens § 2, stk. 1, vil være mulighed for at lade fore-
tage besigtigelse af det udførte eller manglende tandlægear-
bejde.
Til nr. 11
Af klage- og erstatningslovens § 17, stk. 2, fremgår, at
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der gives of-
fentligheden adgang til oplysninger om afgørelser, der er
truffet i det klagesystem, som er aftalt mellem de driftsan-
svarlige myndigheder for sundhedsvæsenet og Dansk Tand-
lægeforening. Der kan fastsættes regler om, at der kan ske
behandling af oplysninger om personnummer, og om, at of-
fentliggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om
den indklagede tandlæge, såfremt der er tale om sager, hvor
der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse
eller kritik med kosmetisk behandling.
Af § 17, stk. 4, fremgår, at sundhedsministeren kan fast-
sætte regler om, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn va-
retager offentliggørelsen af afgørelserne fra tandklagesyste-
met, jf. stk. 2.
Hvis der indgås en aftale om en videreførelse af et over-
enskomstlignende klagesystem, kan sundhedsministeren ef-
ter det foreslåede § 3 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 8,
fastsætte regler om, at der kan ske behandling af oplysninger
om personnummer, og om, at offentliggørelse sker uden
anonymisering af oplysninger om den indklagede tandlæge,
såfremt der er tale om sager, hvor der er givet kritik for al-
vorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik med kosme-
tisk behandling samt om offentliggørelsen af afgørelser på
tandlægeområdet.
Såfremt det ikke måtte være muligt eller ønskeligt at ind-
gå en sådan aftale om henlæggelse af behandlingen af klage-
sager til en klageinstans, vil behandlingen af klagesagerne
ske hos Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan, jf. klage- og erstatningslo-
vens § 17, stk. 1, fastsætte regler om, at der gives offentlig-
heden adgang til oplysninger om Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævns afgørelser, herunder om, at offentliggørelse
sker uden anonymisering af oplysninger om den indklagede
sundhedsperson, såfremt der er tale om sager, hvor der er gi-
vet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik
i forbindelse med kosmetisk behandling.
Det foreslås på den baggrund at ophæve § 17, stk. 2 og 4.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ophævelse af § 17, stk. 2.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
med lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås, at ophæve sundhedslo-
vens § 65 som en konsekvens af, at der med lovforslagets §
1, nr. 2, foreslås indsat en ny bestemmelse i sundhedslovens
§ 64 b, om regionsrådets forpligtelse til at yde tilskud til
tandlægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og
sikringsgruppe 2, jf. sundhedslovens § 58, som ikke modta-
ger tandpleje efter sundhedslovens §§ 131 (omsorgstandple-
je) og 133 (specialtandpleje).
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
med lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås, at ophæve sundhedslo-
vens § 65 som en konsekvens af, at der med lovforslagets §
1, nr. 2, foreslås indsat en ny bestemmelse i sundhedslovens
§ 64 b, om regionsrådets forpligtelse til at yde tilskud til
tandlægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og
sikringsgruppe 2, jf. sundhedslovens § 58, som ikke modta-
46
ger tandpleje efter sundhedslovens §§ 131 (omsorgstandple-
je) og 133 (specialtandpleje).
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2018.
Overenskomst om tandlægehjælp er den 28. februar 2018
opsagt af Regionernes Lønnings- og Takstnævn med virk-
ning fra den 1. juni 2018. Den foreslåede ikrafttrædelsesbe-
stemmelse sikrer, at borgerne kan gå til tandlæge, som man
hele tiden har gjort det, og at personer omfattet af sikrings-
gruppe 1 og sikringsgruppe 2, også efter den 1. juni 2018
kan få tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger i
hidtidigt omfang.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at praktiserende tandlæger, der indtil
den 1. juni 2018 har været omfattet af Overenskomst om
tandlægehjælp, fortsat kan yde tandlægehjælp, hvortil der
ydes tilskud af regionsrådet i henhold til den foreslåede be-
stemmelse i sundhedslovens § 64 b, stk. 1, medmindre tand-
lægen senest den 30. juni 2018 med en måneds varsel til ud-
gangen af juli 2018 skriftligt meddeler regionsrådet, at
vedkommende udtræder af ordningen samt informerer pa-
tienterne herom.
Bestemmelsen indebærer, at samtlige praktiserende tand-
læger, der hidtil har været omfattet af tandlægeoverenskom-
sten, fra den 1. juni 2018 fortsat kan yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, på de med dette lov-
forslag foreslåede betingelser.
Bestemmelsen sikrer således, at tandlæger, der hidtil har
været omfattet af tandlægeoverenskomsten kan fortsætte
med at yde tandlægebehandlinger, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet. Hermed undgås det, at opsigelsen af tandlæ-
geoverenskomsten fører til en situation, hvor samtlige prak-
tiserende tandlæger, der hidtil har været omfattet af tandlæ-
geoverenskomsten, ville skulle give meddelelse til regionen
om at ville indgå i ordningen og herefter afvente regionens
godkendelse heraf, før tandlægen ville kunne levere tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. den
foreslåede § 64 b, stk. 1.
Praktiserende tandlæger, der på denne måde indgår i ord-
ningen, betragtes herefter som værende en del af ordningen
og vil skulle leve op til de med lovforslaget fastsatte vilkår
og rammer for tandlægehjælp, jf. § 1. Det lægges i den for-
bindelse til grund, at tandlæger, der hidtil har været omfattet
af tandlægeoverenskomsten, lever op til de med lovforslaget
fastsatte vilkår og rammer, idet lovforslaget har til formål at
videreføre disse.
Praktiserende tandlæger, der derimod ikke ønsker at fort-
sætte i ordningen og dermed ikke fremadrettet ønsker at
kunne yde tandlægehjælp til patienterne, hvortil der ydes til-
skud af regionsrådet, skal senest den 30. juni 2018 give regi-
onsrådet i den region, hvori praksis er beliggende, skriftlig
meddelelse om, at tandlægen udtræder af ordningen med en
måneds varsel til udgangen af juli 2018 samt informerer pa-
tienterne herom.
Meddelelse herom skal være modtaget i regionen senest
den 30. juni 2018. Det vil være tilstrækkeligt, at meddelel-
sen er modtaget senest ved døgnets udgang.
Udtræden af ordningen, der meddeles i løbet af juni 2018
og senest den 30. juni 2018, har virkning med udgangen af
juli 2018. Herefter vil den pågældende tandlæge ikke kunne
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
jf. den foreslåede § 64 b, stk. 1. Tandlægen vil aktivt skulle
informere sine patienter, såfremt tandlægen udtræder af ord-
ningen. For eksempel ved udsendelse af meddelelse herom
til samtlige patienter og ved skiltning i klinikken.
Fra den 1. juli 2018 vil tandlæger, der indgår i ordningen,
kunne udtræde med lovens almindelige varsel på en måned
til udgangen af en måned. Der henvises til bemærkninger til
den foreslåede § 57 e, stk. 3.
Det bemærkes, at krav om tilbagebetaling, jf. den foreslå-
ede § 64 e, stk. 1, ikke vil kunne gøres gældende over for
tandlæger, der indtil den 1. juni 2018 har været omfattet af
tandlægeoverenskomsten, men senest den 30. juni 2018
meddeler regionsrådet, at de udtræder af ordningen med
virkning fra den 31. juli 2018.
Det foreslås i stk. 2, at behandlinger, der ydes tilskud til
efter Overenskomst om tandlægehjælp og som er påbegyndt
før den 1. juni 2018, kan færdiggøres under de rammer og
vilkår for tandlægehjælp, der følger af lovens § 1.
Med bestemmelsen sikres det, at behandlinger, der ydes
tilskud til efter tandlægeoverenskomsten og som er påbe-
gyndt før den 1. juni 2018, kan færdiggøres efter den 1. juni
2018.
Klager over behandling, der ydes tilskud til efter Overens-
komst om tandlægehjælp, og som er påbegyndt før den 1.
juni 2018, og som færdiggøres under de rammer og vilkår
for tandlægehjælp, der følger af denne lovs § 1, indgives og
behandles efter §§ 1-2 og 3 b, i klage- og erstatningsloven.
Når Overenskomst om tandlægehjælp ophører med at væ-
re gældende den 1. juni 2018 vil der være klager, som er
indgivet til det faglige klagesystem efter overenskomstens
kapitel 10, og klager over overenskomstmæssige forhold,
der er indgivet til et stedligt samarbejdsudvalg efter overens-
komstens § 35, stk. 1, eller til Landssamarbejdsudvalget ef-
ter overenskomstens § 37, stk. 2, hvori der endnu ikke er
truffet endelig afgørelse. Der skal derfor tages stilling til,
hvad der skal ske med disse klager.
Det foreslås i stk. 3, at klager over faglige spørgsmål, der
er indgivet til det faglige klagesystem efter kapitel 10 i tand-
lægeoverenskomsten, og som ikke er endeligt afgjort den 1.
juni 2018, afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse, at disse
sager skal behandles efter § 2 i lov om klage- og erstatnings-
adgang inden for sundhedsvæsenet, og § 3, stk. 2, i klage-
og erstatningsloven, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 7.
Det foreslås i stk. 4, at klager over overenskomstmæssige
spørgsmål, som ikke er endelig afgjort den 1. juni 2018,
bortfalder,
47
Det foreslås i stk. 5, at klager om patientens manglende
tilbud om skriftlig overslag, jf. den foreslåede bestemmelse i
sundhedslovens § 57 h, stk. 3, klager om manglende regel-
mæssig indkaldelse til tandlæge, jf. den foreslåede bestem-
melse i sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og klager om mangl-
ende mulighed for akut behandling, jf. den foreslåede be-
stemmelse i sundhedslovens § 64 c, stk. 1, afgøres af Styrel-
sen for Patientsikkerhed efter § 1 i klage- og erstatningslo-
ven, herunder den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk.
4, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 6, at regionsrådene kan yde sekretariats-
betjening til behandlingen af de klager der er nævnt i stk. 3
og 5. Der vil således være mulighed for, at regionsrådene i
en overgangsfase kan yde sekretariatsbistand til Styrelsen
for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
med henblik på at sikre en smidig overgang fra ét system til
et andet.
Endelig foreslås det i stk. 7 at fastsætte, at såfremt sund-
hedsministeren efter den foreslåede bestemmelse i klage- og
erstatningslovens § 3 b, som affattet ved lovforslagets § 2,
nr. 8, ved aftale henlægger behandlingen af sager, nævnt i
stk. 3 og 5, til en tandlægefaglig klageinstans, da vil sagerne
skulle behandles efter de aftaler, der indgås, og de regler,
der måtte blive fastsat efter den foreslåede bestemmelse i
klage- og erstatningslovens § 3 b, stk. 2, jf. lovforslagets §
2, nr. 8.
Til § 7
Det fremgår af sundhedsloven § 278, stk. 1, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det fremgår dog samtidig
af stk. 2, at lovens §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel
36-38, kapitel 61, kapitel 66-68 og §§ 247-250, § 254, §
259, § 266-268, § 272-274 og § 276 ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det følger desuden af § 64 i klage- og erstatningsloven, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven
for Færøerne kan sættes i kraft ved kongelig anordning med
de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås på den baggrund, at den foreslåede lov ikke
skal gælde for Færøerne og Grønland, men at de foreslåede
ændringer af klage- og erstatningsloven skal kunne sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøs-
ke forhold tilsiger. Det foreslås dog, at de ændringer af kla-
ge- og erstatningsloven, der indeholder en henvisning til be-
stemmelser i sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft
for Færøerne, idet de omhandlede bestemmelser ikke vedrø-
rer regulering, som efter sundhedslovens § 278, stk. 2, kan
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund, at lovforslagets § 2, nr. 1,
for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i klage- og er-
statningslovens § 1, stk. 3, der bl.a. fastsætter særlige regler
om Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af klager
over sundhedsfaglig virksomhed, der udføres af praktiseren-
de tandlæger, ved kongelig anordning helt eller delvist kan
sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøs-
ke forhold tilsiger. Det foreslås desuden, at lovforslagets §
2, nr. 2-7, der blandt andet indeholder en række konsekvens-
rettelser af loven, ophæver den gældende bestemmelse i lo-
vens § 2, stk. 3, og i lovens § 3, stk. 2, fastsætter særlige
regler om Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns behandling
af klager over praktiserende tandlæger, ved kongelig anord-
ning helt eller delvist skal kunne sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås endvidere, at lovforslagets § 2, nr. 9 og 10,
hvorefter der åbnes mulighed for, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i medfør af
en ny bestemmelse i lovens § 12, stk. 3, som led i oplysning
af klagesager kan lade foretage besigtigelse af det udførte
eller manglende tandlægearbejde, ved kongelig anordning
helt eller delvist skal kunne sættes i kraft for Færøerne med
de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Endelig foreslås det, at lovforslagets § 2, nr. 11 og 12, om
ophævelse af klage- og erstatningslovens § 17, stk. 2 og 4,
og en tilhørende konsekvensrettelse i lovens § 17, stk. 3, ved
kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft
for Færøerne, med de ændringer, som de færøske forhold til-
siger.
Det fremgår af § 73 i lov om social pension og af § 68 i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., at lovene ikke gælder for Færøerne
og Grønland og kan derfor ikke sættes i kraft for Færøerne
og Grønland.
48
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af
28. februar 2018, som senest ændret ved […], fore-
tages følgende ændringer:
§ 57 c. --- 1. Efter § 57 c indsættes før kapitel 14 som nyt ka-
pitel:
»Kapitel 13 b
Krav til og obligatoriske opgaver m.v. for praktise-
rende tandlæger
§ 57 e. Praktiserende tandlæger, der ønsker at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, jf. § 64 b, til personer, der er omfattet af
sikringsgruppe 1 og 2, skal skriftligt meddele dette
til regionsrådet. Meddelelse skal gives med en må-
neds varsel til den 1. i en måned. Meddelelsen skal
vedlægges dokumentation for, at tandlægen opfyl-
der de forpligtelser, der følger af §§ 57 f-j.
Stk. 2. Retten til at yde tandlægehjælp, indtræder,
når regionen skriftligt har meddelt tandlægen sin
godkendelse.
Stk. 3. Ophør med at yde tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet, skal ske ved
skriftlig meddelelse til regionsrådet fra den enkelte
praktiserende tandlæges side. Meddelelse herom
skal ske med tre måneders varsel til udgangen af
en måned. Tandlægen skal samtidig informere pa-
tienterne herom.
§ 57 f. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, skal have tilladelse til selvstændigt virke
som tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-
somhed.
49
§ 57 g. Praktiserende tandlæger, der ønsker at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, skal tegne en erhvervsansvarsforsikring.
§ 57 h. Praktiserende tandlæger, der ønsker at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, skal offentliggøre de oplysninger om de-
res praksis, herunder udarbejde en praksisdeklara-
tion, der er relevante i forbindelse med borgerens
valg af tandlæge.
Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet skal på et sted, der er synligt for patienterne
offentliggøre prisoplysninger på tandplejeydelser
uden fastsat grundhonorar, der udføres i klinikken.
Stk. 3. Før igangsættelse af behandlinger, hvor
prisen for den samlede behandling inklusiv alle
nødvendige ydelser, forventes at overstige 2.500
kr., skal praktiserende tandlæger, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, give patienten tilbud om et skriftligt uspeci-
ficeret prisoverslag. Ændres behandlingen, og har
det væsentlig indflydelse på prisoverslaget, skal
tandlægen informere patienten herom og tilbyde et
revideret skriftligt uspecificeret prisoverslag. Infor-
mationen skal gives på et tidspunkt, hvor patienten
har mulighed for at fravælge den foreslåede be-
handling.
Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om offentliggørelse af oplysninger efter
stk. 1 og 2 samt prisoverslag efter stk. 3.
§ 57 i. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, skal benytte elektroniske it-løsninger i for-
bindelse med journalføring og kommunikation
med sundhedsmyndigheder.
Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, skal give patienterne mulighed for elektro-
nisk kommunikation, herunder elektronisk tidsbe-
stilling og indkaldelse.
Stk. 3. Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, skal etablere en indkaldelsesordning, der sik-
rer, at patienter tilknyttet praksis regelmæssigt ind-
50
kaldes til tandlæge. Indkaldelsen skal baseres på
patientens individuelle behov vurderet på baggrund
af tandlægens faglige skøn.
Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om pligten for praktiserende tandlæger, der
ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes til-
skud af regionsrådet, til at benytte elektroniske it-
løsninger, jf. stk. 1.
Praksisformer m.v.
§ 57 j. En praktiserende tandlæger, der ønsker at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, skal drive praksis som en personligt ejet
virksomhed, et interessentskab, et kommanditsel-
skab eller et kapitalselskab, der kan organiseres
som et klinikfællesskab mellem to eller flere selv-
stændige tandlægepraksis.
Stk. 2. En praktiserende tandlæge, der ønsker at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, kan drive praksis, jf. stk. 1, fra højst to
praksisadresser og skal selv udøve tandlægevirk-
somhed på mindst én af adresserne.
Stk. 3. Regionsrådet kan efter ansøgning tillade,
at en praktiserende tandlæge, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, praktiserer fra flere end to praksisadresser.
Stk. 4. Praktiserende tandlæger, ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, og som flytter sin praksis til en ny adresse,
skal give regionsrådet i den region, hvori praksis er
beliggende, meddelelse herom inden eller samtidig
med, at flytningen finder sted. Flyttes praksis til en
anden region, skal meddelelsen også gives til regi-
onsrådet i denne region.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om praksisformer efter stk. 1, herunder
om ejerskab, ledelsesmæssig sammensætning, ved-
tægter og personligt ansvar.
§ 57 k. Praktiserende tandlæger, der ønsker at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regi-
onsrådet, skal ved længerevarende fravær overdra-
ge ansvaret for drift af praksis til en stedfortræden-
de tandlæge. Den stedfortrædende tandlæge skal
have tilladelse til selvstændigt at virke som tandlæ-
51
ge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 2. En praktiserende tandlæge, der overdrager
ansvaret for driften af sin praksis til en stedfortræ-
der, skal give regionsrådet skriftlig meddelelse her-
om inden eller samtidig med at overdragelsen fin-
der sted.
Stk. 3. Dør eller går en praktiserende tandlæge,
der yder tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, konkurs, kan henholdsvis dødsboet
eller konkursboet indsætte en stedfortrædende
tandlæge på vilkår som anført i stk. 1 og 2.«
§ 64. --- 2. Efter § 64 indsættes før overskriften før § 65:
»Valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktise-
rende tandlæge
§ 64 a. Personer over 18 år, der er omfattet af
sikringsgruppe 1 og 2, kan frit vælge tandlæge
blandt samtlige praktiserende tandlæger, der er
godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet.
Stk. 2. Regionsrådet offentliggør en liste over de
praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet.
§ 64 b. Regionsrådet yder tilskud til tandlæge-
hjælp, jf. stk. 2, til personer omfattet af sikrings-
gruppe 1 og 2, som ikke modtager tandpleje efter
§§ 131 og 133.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om tandlægehjælp omfattet af stk. 1, herun-
der om: omfanget af tandplejeydelser, indhold og
anvendelse af tandplejeydelser og det tilskud, der
ydes til tandplejeydelser. Endvidere fastsætter
sundhedsministeren regler om borgerens egenbeta-
ling for modtagelse af tandplejeydelser, herunder
regler om afregning og adgang til at modtage pris-
overslag, samt gebyr for udeblivelse og afbrudt be-
handling.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om tilskud til tandlægehjælp til borgere,
der modtager tandlægehjælp hos praktiserende
52
tandlæger, der ikke er godkendt til at yde tandlæ-
gehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
§ 64 c. Praktiserende tandlæger, der er godkendt
til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, skal sikre, at patienter, der er tilknyt-
tet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for
tandpleje modtager undersøgelse og eventuel be-
handling inden for en rimelig frist afhængig af pro-
blemets alvor og patientens eventuelle smerter.
Stk. 2. Praktiserende tandlæger, der er godkendt
til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, skal i samarbejde med de øvrige
praktiserende tandlæger i den region, hvor praksis
er beliggende, bidrage til at sikre etablering af en
tandlægevagtordning i regionen.
Økonomisk ramme, afregning og kontrol
§ 64 d. Sundhedsministeren fastsætter regler om
den økonomiske ramme for tilskud til behandling,
jf. § 64 b, stk. 1, herunder om udmøntning af den
økonomiske ramme i forhold til konkrete tandple-
jeydelser, jf. § 64 b, stk. 2.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om,
at finansiering af udgifterne til driften af de kla-
geordninger om praktiserende tandlæger, der regu-
leres efter §§ 1-2 og 3 b, i lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og finan-
sieringen af de erstatningssager, der er henlagt til
behandling hos en privat institution, kan indgå i
den økonomiske ramme omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Praktiserende tandlæger, der er godkendt
til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, skal afregne tilskud for tandpleje-
ydelser omfattet af § 64 b, stk. 1, med regionsrådet.
Stk. 4. Afregningen sker elektronisk med den re-
gion, hvori tandlægens klinik er beliggende.
Stk. 5. Praktiserende tandlæger, der er godkendt
til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, indsender afregningsoplysninger til
regionsrådet for de i en kalendermåned afsluttede
behandlinger månedsvis således, at de er modtaget
i regionen senest den 7. i den efterfølgende måned.
Afregningen af regionsrådets andel af udgiften fin-
der herefter sted således, at beløbet er til tandlæ-
53
gens rådighed senest den 17. i måneden. Hvor
tandlægevirksomheden drives i selskabsform, jf. §
57 j, sker indbetaling til selskabets pengeinstitut-
konto. Overdragelse af tandlægens tilgodehavende
kan ikke finde sted.
Stk. 6. Ved afregning er regionsrådets beregnin-
ger gældende. I tilfælde af afvigelser mellem regi-
onsrådets og tandlægens opgørelser har begge par-
ter krav på at få foretaget en nærmere undersøgel-
se. Undersøgelsen skal så vidt mulig være afsluttet
inden følgende afregningsmåned.
Stk. 7. Regionsrådet fører løbende kontrol med
udbetalingen af tilskud efter stk. 3.
Stk. 8. Regionsrådet kan til brug for sin kontrol-
virksomhed efter stk. 7 anmode om alle oplysnin-
ger, der er nødvendige for kontrollen.
§ 64 e. En tandlæge, der er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, kan pålægges at tilbagebetale allerede afreg-
nede tilskud, hvis det samlede niveau for afregnede
tilskud overstiger den økonomiske ramme for til-
skud til behandling omfattet af § 64 d, stk. 1. Det
samme gælder tandlæger, der er ophørt med at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet. 2. pkt. gælder ikke, hvis tandlægens medde-
lelse skyldes pensionering, salg af en tandlægekli-
nik eller lignende. Stk. 2. Krav om tilbagebetaling,
jf. stk. 1, kan ligeledes gøres gældende for allerede
afregnede tilskud til ydelser, som er anvendt for-
kert, jf. § 64 b, stk. 2.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler for krav om tilbagebetaling efter stk. 1 og2,
herunder om tidspunkter og intervaller for opgørel-
se af tilbagebetalingskrav og om krav om tilbage-
betaling for tandlæger, der efter § 57 e, stk. 3, er
ophørt med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet.
§ 64 f. Regionsrådene fører løbende en opgørelse
over tandplejeydelser, der er afregnet efter § 64 d,
stk. 3, fordelt på den enkelte praksis og regionen
som helhed. Opgørelsen skal efter anmodning stil-
les til rådighed for Sundheds- og Ældreministeriet
og underliggende styrelser.
54
Stk. 2. Regionsrådene kan, ved afvigende ydel-
sesmønstre, og på baggrund af opgørelserne efter
stk. 1, fastsætte højestegrænser for afregning af til-
skud til tandlæger, der er godkendt til at yde tand-
lægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om pligten til at udarbejde opgørelser efter
stk. 1-2 og adgangen til at fastsætte højestegrænser
efter stk. 2.«
Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor,
fysioterapeut, fodterapeut, psykolog m.fl.
3. I overskriften før § 65 slettes »tandlæge,«
§ 65. Regionsrådet yder tilskud til behandling
hos tandlæge.
4. § 65 ophæves.
5. I § 71 ændres »65-69« til »64 b, 66-69«.
§ 72. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler for tilskud efter §§ 65-71.
Stk. 2. ---
6. I § 72, stk. 1, ændres »§§ 65-71« til: »§§ 66-71«.
7. I § 73 ændres »og 64-71« til: »64, 64 b, samt
66-71«.
§ 227. Det i henhold til § 37 i lov om regioner og
om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedsta-
dens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfæl-
lesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster
med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om
vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64-69, 71 og 72, §
140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydel-
ser. Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af §
57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, §
204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt
i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60,
stk. 3, i denne lov som bindende vilkår, kan dog ik-
ke fraviges ved overenskomster indgået med orga-
nisationer af sundhedspersoner repræsenterende al-
men praksis.
Stk. 2-13. ---
8. I § 227, stk. 1, 1. pkt. ændres »64-69« til: »64,
66-69«.
§ 234. Bopælsregionen afholder udgifter til ydel-
ser efter §§ 60-72.
9. I § 234 ændres »§§ 60-72« til: »§§ 60-64, § 64
b, stk. 1, og §§ 66-72«.
§ 2
55
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af
28. august 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 620
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i
sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sund-
hedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller
om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sund-
hedslovens kapitel 4-9.
Stk. 3-6. ---
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i sag-
er omfattet af stk. 1 om sundhedsfaglig virksom-
hed, der udøves af praktiserende tandlæger, træffe
afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt
eller at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling
af honoraret til patienten. Styrelsen for Patientsik-
kerhed kan desuden træffe afgørelse om at der skal
ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgø-
relsen.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvi-
dere behandle klager fra patienter over manglende
tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslo-
vens § 57 h, stk. 3, manglende regelmæssig indkal-
delse til tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3,
og manglende mulighed for akut behandling, jf.
sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed træffer afgørelse om, hvorvidt der er
handlet i strid med de bestemmelser, der er nævnt i
1. pkt.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
Stk. 3. Inden Styrelsen for Patientsikkerhed be-
handler en klage vedrørende en sundhedsydelse,
som regionen helt eller delvis afholder udgifterne
til, tilbyder styrelsen, jf. dog stk. 4, patienten en di-
alog med vedkommende region. Hvis patienten
tager imod tilbuddet, sendes klagen til regionen,
som tager kontakt til patienten og søger de spørgs-
mål, klagen vedrører, afklaret….
Stk. 4-6. ---
2. I § 1, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., æn-
dres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 6«.
Stk. 4. Hvis en klage omfattet af stk. 3 er indgivet
til regionen, tilbyder regionen en dialog og oriente-
rer samtidig Styrelsen for Patientsikkerhed om kla-
gen. Fristen i stk. 3, 3. pkt., regnes fra regionens
modtagelse af klagen.
Stk. 5-6. ---
3. I § 1, stk. 4, 1. pkt. og 2. pkt. der bliver stk. 6, 1.
pkt. og 2. pkt. ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.
Stk. 5. Patienter, der tager imod et tilbud om dia-
log efter stk. 3 eller 4, tilbydes en bisidder. Styrel-
sen for Patientsikkerhed og regionsrådet skal oply-
4. I § 1, stk. 5, 1. pkt. der bliver stk. 7, 1. pkt. æn-
dres »stk. 3 eller 4« til: »stk. 5 eller 6«.
56
se patienten om muligheden for at lade sig ledsage
af en uvildig bisidder i forbindelse med tilbud om
dialog. Sundhedsministeren indgår aftale med en
eller flere private institutioner om administration
og drift af bisidderordningen.
§ 2. ---
Stk. 3. Sundhedsministeren kan, når særlige hen-
syn taler herfor, fastsætte regler om, at nævnets
virksomhed ikke omfatter dele af den sundhedsfag-
lige virksomhed, der udøves af autoriserede sund-
hedspersoner. Sundhedsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om vederlag og befor-
dringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regio-
nale tandlægenævn og Landstandlægenævnet, der
ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige ar-
bejde, og om afholdelse af udgifter til vederlaget
og befordringsgodtgørelsen.
Stk. 4. ---
5. § 2, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. Inden nævnet behandler en klage over en
autoriseret sundhedspersons sundhedsfaglige virk-
somhed i forbindelse med en sundhedsydelse, som
regionen helt eller delvis afholder udgifterne til,
tilbyder nævnet patienten en dialog med
vedkommende region. Reglerne i § 1, stk. 3 og 4,
finder tilsvarende anvendelse.
6. I § 2, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., æn-
dres »stk. 3 og 4« til: »stk. 5 og 6«.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver
i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt
sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed
har været kritisabel, eller om sundhedspersonen
har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7
og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale
kritik med indskærpelse eller søge iværksat sankti-
oner.
7. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan
i sager omfattet af § 2, stk. 1, mægle forlig mellem
parterne, træffe afgørelse om, at det arbejde, en
praktiserende tandlæge har udført, er mangelfuldt,
og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling til
patienten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan
desuden træffe afgørelse om, at der skal ske omgø-
relse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.«
§ 3 a. --- 8. Efter § 3 a indsættes før overskriften før § 4:
»§ 3 b. Sundhedsministeren kan henlægge be-
handlingen af sager omfattet af § 2, stk. 1, om
praktiserende tandlæger, til en tandlægefaglig kla-
geinstans. Sundhedsministeren kan endvidere hen-
lægge behandling af klager fra patienter over man-
glende tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sund-
hedslovens § 57 h, stk. 3, manglende regelmæssig
indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i,
57
stk. 3, og manglende mulighed for akut behand-
ling, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1, til klagein-
stansen. Ved henlæggelse efter 1. pkt. og 2. pkt.,
indgår sundhedsministeren de nødvendige aftaler
herom.
Stk. 2. Henlægger sundhedsministeren sine befø-
jelser efter stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., til en tandlæge-
faglige klageinstans, fastsætter ministeren regler
om klageadgangen, herunder regler om:
1) Sammensætning af klageinstansen.
2) Frister for indgivelse af klager til klageinstan-
sen.
3) Mulighed for at mægle forlig mellem parterne.
4) Mulighed for besigtigelse af det udførte eller
manglende tandlægearbejde som led i oplysning af
sagen.
5) Ydelse af vederlag til medlemmerne af klage-
instansen, der ikke udfører hvervet som led i deres
tjenstlige arbejde, og om afholdelse af udgifter til
vederlag og befordringsgodtgørelse.
6) Offentliggørelse af oplysninger om afgørelser,
der er truffet af klageinstansen, herunder regler
om, at offentliggørelse sker uden anonymisering af
oplysninger om den indklagede tandlæge, som har
modtaget kritik for alvorlig eller gentagen forsøm-
melse eller kritik i forbindelse med kosmetisk be-
handling.
7) Videregivelse af afgørelser, der er truffet af
klageinstansen, til Styrelsen for Patientsikkerhed
til lærings- og tilsynsformål.
Stk. 3. Henlægger sundhedsministeren sine befø-
jelser efter stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., til en tandlæge-
faglig klageinstans, finder forvaltningsloven an-
vendelse for nævnenes virksomhed.
Stk. 4. Afgørelser truffet af en tandlægefaglig
klageinstans kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.«
§ 12. ---
Stk. 2. Personer og myndigheder, som en sag ef-
ter § 1 og §§ 5-8 vedrører, skal efter anmodning
meddele Styrelsen for Patientsikkerhed enhver op-
lysning, herunder journaloplysninger, til brug for
9. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan som
led i oplysning af sager omfattet af § 1, stk. 1, om
sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af prakti-
serende tandlæger, lade foretage besigtigelse af det
udførte eller manglende tandlægearbejde.«
58
Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af sag-
en.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 16. Reglerne i § 12, stk. 1-3 og stk. 4, 1.-3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse for Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn.
Stk. 2. ---
10. I § 16 stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1-3 og stk. 4,
1.-3. pkt.« til: »§ 12, stk. 1-4 og stk. 5, 1.-3. pkt.«
§ 17. ---
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler
om, at der gives offentligheden adgang til oplys-
ninger om afgørelser, der er truffet i det klagesy-
stem, som er aftalt mellem de driftsansvarlige
myndigheder for sundhedsvæsenet og Dansk Tand-
lægeforening. Der kan fastsættes regler om, at der
kan ske behandling af oplysninger om personnum-
mer, og om, at offentliggørelse sker uden anonymi-
sering af oplysninger om den indklagede tandlæge,
såfremt der er tale om sager, hvor der er givet kri-
tik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller
kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte regler
om, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vareta-
ger offentliggørelsen af afgørelserne fra tandlæge-
klagesystemet, jf. stk. 2.
11. § 17, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. Oplysninger om, at vedkommende sund-
hedsperson har overtrådt lovgivningen ved de for-
hold, som de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser vedrø-
rer, kan offentliggøres. Der kan dog ikke ske of-
fentliggørelse af oplysninger om, at sagen oversen-
des til politiet.
Stk. 4. ---
12. I § 17, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt.,
udgår: »og 2«.
§ 3
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, som ændret ved § 33 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 12 i lov nr.
278 af 17. april 2018, foretages følgende ændring:
§ 14 a. ---
Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikrings-
gruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillæg-
get til betaling af udgifter til ydelser efter §§
1. I § 14 a, stk. 3, ændres »§§ 65-69« til: »§§ 64 b,
66-69«.
59
65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det
beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde
valgt sikringsgruppe 1.
Stk. 4. ---
§ 4
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ænd-
ret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og
§ 13 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages føl-
gende ændring:
§ 18. ---
Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikrings-
gruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillæg-
get til betaling af udgifter til ydelser efter §§
65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det
beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde
valgt sikringsgruppe 1.
1. I § 18, stk. 3, ændres »§§ 65-69« til: »§§ 64 b,
66-69«.
Stk. 4. ---
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juni 2018.
§ 6
Stk. 1. En praktiserende tandlæge, der indtil den
1. juni 2018 har været omfattet af Overenskomst
om tandlægehjælp, kan fortsat yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b,
med mindre tandlægen senest den 30. juni 2018
med en måneds varsel til udgangen af juli 2018
skriftligt meddeler regionen, at vedkommende ud-
træder af ordningen samt informerer patienterne
herom.
Stk. 2. Behandlinger, der ydes tilskud til efter
Overenskomst om tandlægehjælp og som er påbe-
gyndt før den 1. juni 2018, kan færdiggøres under
de rammer og vilkår for tandlægehjælp, der følger
af denne lovs § 1.
Stk. 3. Klager, der er indgivet til det faglige kla-
gesystem efter kapitel 10 i Overenskomst om tand-
lægehjælp, og som ikke er endeligt afgjort den 1.
60
juni 2018, afgøres af Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn efter § 2 i lov om klage- og erstatnings-
adgang inden for sundhedsvæsenet, og § 3, stk. 2, i
lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 7.
Stk. 4. Klager over overenskomstmæssige for-
hold, der er indgivet til et samarbejdsudvalg efter §
35, stk. 1, i Overenskomst om tandlægehjælp eller
til Landssamarbejdsudvalget efter § 37, stk. 2, i
Overenskomst om tandlægehjælp, som ikke er en-
deligt afgjort den 1. juni 2018, bortfalder.
Stk. 5. Klager over manglende tilbud om skrift-
ligt prisoverslag, manglende regelmæssig indkal-
delse til tandlæge, og manglende mulighed for akut
behandling, afgøres af Styrelsen for Patientsikker-
hed efter § 1 i lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved denne
lovs § 2, nr. 1.
Stk. 6. Regionsrådene kan yde sekretariatsbetje-
ning til behandlingen af de klager, der er nævnt i
stk. 3 og 5.
Stk. 7. Henlægger sundhedsministeren efter § 3
b, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang in-
den for sundhedsvæsenet, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 8, behandlingen af sager til en klagein-
stans, behandles de klager, der er nævnt i stk. 3 og
5, efter de aftaler, der indgås efter denne bestem-
melse og de regler, der udstedes i medfør heraf.
§ 7
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne,
men § 1, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, og denne lovs § 2, nr. 2-7 og
nr. 9-12, kan ved kongelig anordning helt eller del-
vis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
61