Fremsat den 2. maj 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 2. maj 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
(Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret senest ved lov nr. 278 af 17.
april 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1 og 2, jf. dog arbejds-
markedsbidragslovens § 3,« til: »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4.
pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,« og »med fradrag
af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af
§ 18 i pensionsbeskatningsloven« udgår.
2. I § 9 J, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktum-
mer:
»Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det be-
løb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskat-
ningslovens § 19. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiver-
ne indberetter til skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og stk. 4, indgår
ikke.«
3. I § 9 J, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1. og 2.
pkt.« til: »1.-5. pkt.«
4. § 9 J, stk. 2, affattes således:
»For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbe-
løbet 31.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 ud-
gør procenten 10,1 og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og
grundbeløbet 34.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 34.700 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende ind-
komstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.100 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskatte-
lovens § 20.«
5. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., ændres »1., 3. og 4. pkt.« til: »1.- 4.,
6. og 7. pkt.«
6. Efter § 9 J indsættes:
»§ 9 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende
fradrage procenten anført i stk. 2 af samme grundlag og
under samme betingelser som nævnt i § 9 J, stk. 1, 1.- 4. og
6. pkt., for den del, der overstiger et grundbeløb på 171.300
kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre grundbe-
løbet nævnt i stk. 2.
Stk. 2. For indkomståret 2018 udgør procenten 2,5 og
grundbeløbet 1.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2019 udgør procenten 3,75 og grundbeløbet 1.800 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 4,5 og grundbeløbet 2.200 kr. (2010-ni-
veau).
Stk. 3. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter person-
skattelovens § 20.
§ 9 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
personer fradrage procenten nævnt i stk. 3 af deres fradrags-
berettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbe-
skatningslovens § 18 og pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 2.
Pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 18 indgår med det beløb, hvormed de i indkomståret
fradrages efter pensionsbeskatningslovens § 18. Indbetalin-
ger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket
der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19
og efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Øvrige
pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 19 indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkeds-
bidrag. Der kan højst beregnes fradrag af et grundbeløb på
63.900 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.
Lovforslag nr. L 238 Folketinget 2017-18
Skattemin., j.nr. 2018-1150
AN013377
Stk. 2. Indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4, fra-
går i den efter stk. 1 beregnede sum af fradragsberettigede
pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 18 og bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Dette gælder
dog ikke:
1) Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folke-
pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes in-
validitet.
3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens
varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om
social pension berettiger kontohaveren til at oppebære
førtidspension.
4) Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.
5) Udbetaling til efterladte.
6) Udbetaling af tjenestemandspension.
Stk. 3. Procenten nævnt i stk. 1 udgør 8 for indkomstårene
2018 og 2019 samt 12 for indkomståret 2020 og efterfølgen-
de indkomstår, jf. dog 2. pkt. Fra og med det 15. indkomstår
før det indkomstår, hvor personen når folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved indkomstårets
begyndelse, udgør procenten 20 for indkomståret 2018, 22
for indkomståret 2019 og 32 for indkomståret 2020 og efter-
følgende indkomstår.«
§ 2
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.
oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 191 af 27.
februar 2017 og senest ved § 5 i lov nr. 1682 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, affattes således:
»For indkomståret 2018 udgør procenten 11,13. For ind-
komståret 2019 udgør procenten 12,16. For indkomstårene
2020 og 2021 udgør procenten 12,17. For indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,18.
For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat ef-
ter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommu-
nal indkomstskat, udgør procenten 4,13 for indkomståret
2018, for indkomståret 2019 udgør procenten 4,16, for ind-
komstårene 2020 og 2021 udgør procenten 4,17, for ind-
komståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procen-
ten 4,18.«
2. I § 26, stk. 2, nr. 5, ændres »fradraget beregnet efter lig-
ningslovens § 9 J fratrukket et fradrag opgjort på samme
grundlag« til: »fradragene beregnet efter ligningslovens §§ 9
J, 9 K og 9 L fratrukket et fradrag opgjort på samme grund-
lag som fradraget efter § 9 J «.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovforslaget har virkning fra og med indkomståret
2018, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ligningslovens § 9 L, stk. 2, som affattet ved lo-
vens § 1, nr. 6, har virkning for pensionsudbetalinger, der
sker den 1. december 2018 eller senere.
Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
keskat for indkomståret 2018 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne
lovs § 1.
Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
skat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og in-
denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2018, der foreligger pr. 1. maj 2020.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Nyt jobfradrag
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Nedsættelse af bundskatten
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Justering af kompensationsordningen vedrørende Forårspakke 2.0
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag udmønter skatteelementerne i Aftale om
lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensi-
onsindbetalinger indgået mellem regeringen (Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Fol-
keparti den 6. februar 2018. I aftalen indgår følgende skatte-
elementer:
– Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
– Nyt jobfradrag
– Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget
– Forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget
– Nedsættelse af bundskatten
Det foreslås, at det ekstra skattefradrag for indbetalinger
til pension og det nye jobfradrag indfases gradvist fra 2018
frem mod 2020. Nedsættelsen af bundskatten, udvidelsen af
grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af lof-
tet over beskæftigelsesfradraget sker fra 2018.
Herudover foreslås som en konsekvens af de foreslåede
nye fradrag, at beregningsgrundlaget for kompensationsord-
ningen vedrørende 2009-skattereformen (Forårspakke 2.0)
udvides, således at det ekstra pensionsfradrag og det nye
jobfradrag medregnes.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti har med Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet taget første skridt i retning af øget be-
skæftigelse og bedre pensionsvilkår. Næste skridt tages med
de ændringer, der følger af Aftale om lavere skat på arbejds-
indkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.
Med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større
fradrag for pensionsindbetalinger forbedres vilkårene for
pensionsopsparing med indførelse af et ekstra fradrag for
indbetalinger til pension og ved at udvide grundlaget for be-
3
skæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalin-
ger.
Fradraget for pensionsindbetalinger er indrettet med hen-
blik på at understøtte den økonomiske tilskyndelse til pen-
sionsopsparing for fuldtidsbeskæftigede med fradragsberet-
tigede indbetalinger. Pensionsfradraget vil betyde, at perso-
ner, der indbetaler til fradragsberettigede pensionsordninger,
vil få en skattelettelse. Hertil kommer de forbedrede mulig-
heder for at anvende aldersopsparing i de sidste 5 år før fol-
kepensionsalderen, som blev aftalt med Aftale om flere år
på arbejdsmarkedet. De to aftaler betyder til sammen, at til-
skyndelsen til både at fortsætte på arbejdsmarkedet og til at
spare op til alderdommen styrkes.
Udover det ekstra pensionsfradrag styrkes den økonomi-
ske tilskyndelse til pensionsopsparing gennem en udvidelse
af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, så dette også vil
omfatte pensionsindbetalinger. Dermed fjernes den forskels-
behandling, der har været til fordel for udbetalt løn frem for
løn indbetalt til pension.
Samtidig betyder aftalen, at alle fuldtidsbeskæftigede vil
få en skattelempelse med det nye jobfradrag. Når gevinsten
ved at være fuldtidsbeskæftiget bliver større, giver det større
tilskyndelse for personer, som modtager overførselsind-
komst eller er deltidsbeskæftigede, til at blive fuldtidsbe-
skæftigede.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
2.1.1. Gældende ret
Der er fradragsret for indbetalinger til privat pensionsop-
sparing i form af ratepension og pensionsordninger med lø-
bende udbetalinger, herunder livrenter. Fradraget foretages
ved opgørelsen af den personlige indkomst, dvs. med en
skatteværdi på op til 52,7 pct. i 2018 (inkl. kirkeskat). An-
vender pensionsopspareren midler fra f.eks. lønindkomst til
indbetalingerne, vil der være betalt arbejdsmarkedsbidrag af
denne indkomst.
Er der tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder til
ATP, og ratepensioner, er der ikke egentlig fradragsret, men
i stedet bortseelsesret. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke
medtager pensionsindbetalingerne i den skattepligtige løn-
indtægt, der indberettes til SKAT. Bortseelsesretten gælder
både den del af pensionsindskuddet, arbejdsgiveren betaler,
og den del, som lønmodtageren selv betaler. Bortseelsesret-
ten indebærer, at der gives fuldt fradrag for pensionsindbeta-
lingerne, dvs. at der er fradrag i toppen af indkomsten. Ind-
betalingerne er alene arbejdsmarkedsbidragspligtige, og det
er pensionsinstituttet, der indeholder AM-bidraget.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres et ekstra pensionsfradrag for
indbetalinger til pension, der er omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens §§ 18 og 19, dvs. individuelle fradragsberettige-
de pensionsindbetalinger og pensionsindbetalinger med
bortseelsesret, herunder indbetalinger til ATP samt indbeta-
linger til den Supplerende Arbejdsmarkedspension for før-
tidspensionister.
Det ekstra pensionsfradrag vil give incitament til at spare
op til alderdommen og medvirke til at reducere samspilspro-
blemer mellem opsparing til pension og reduktion af offent-
lige ydelser til pensionister. Med fradraget nedsættes den ef-
fektive beskatning af arbejde, og det tjener dermed et dob-
belt formål, da det både tilskynder til større pensionsopspa-
ring og øget arbejdsudbud.
Samspillet mellem offentlige ydelser i pensionsalderen og
egen pensionsopsparing betyder, at der for mange kun er en
beskeden tilskyndelse til pensionsopsparing – særligt sidst i
arbejdslivet. Dette kan mindske opbakningen til egen pen-
sionsopsparing, herunder til arbejdsmarkedspensionerne.
Derudover kan det beskedne privatøkonomiske afkast af
pensionsopsparing sidst i arbejdslivet medvirke til hel eller
delvis førtidig tilbagetrækning.
Indførelse af et ekstra pensionsfradrag er et bidrag til at
løse samspilsproblemet, da pensionsopspareren i de år, hvor
der indbetales til pension, med det nye pensionsfradrag vil
få øget sin disponible indkomst som modvægt til eventuelle
senere reduktioner af offentlige pensionsydelser m.v. Det vil
således give større incitament til at spare op til pension.
Sammen med de ændrede regler for aldersopsparing og den
foreslåede udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradra-
get, jf. afsnit 2.3.2, vurderes det, at den økonomiske tilskyn-
delse til pensionsopsparing er tilstrækkeligt sikret til, at
samspilsproblemet er håndteret for den brede gruppe af fuld-
tidsbeskæftigede med almindelige arbejdsmarkedspensioner.
Det foreslås at målrette pensionsfradraget til den periode,
hvor samspilsproblemet er størst, ved at give et højere pensi-
onsfradrag fra og med det femtende indkomstår før det ind-
komstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension. Det foreslås således, at fra-
dragsprocenten skal være 32 fra og med det nævnte ind-
komstår. For pensionsopsparere med længere tid til folke-
pensionsalderen foreslås det, at fradragsprocenten skal være
12.
Fradragsprocenten indfases gradvist frem mod 2020. Ind-
fasningen fremgår af tabel 1.
4
Tabel 1. Indfasning af pensionsfradraget 2018-2020
Pct. 2018 2019 Fra 2020
Pensionsfradrag før 15 år til folkepensionsalderen 8,0 8,0 12,0
Pensionsfradrag fra 15 år til folkepensionsalderen 20,0 22,0 32,0
Grundlagsloft, kr. (2018-niveau) 70.000 70.000 70.000
Grundlagsloft, kr. (grundbeløb1) 63.900 63.900 63.900
1) Grundbeløb i lovteksten i 2010-niveau, der reguleres efter personskattelovens § 20.
Det foreslås endvidere, at pensionsfradraget målrettes årli-
ge pensionsindbetalinger op til 70.000 kr. efter arbejdsmar-
kedsbidrag (2018-niveau).
For personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalde-
ren, der foretager pensionsindbetalinger på 70.000 kr. eller
derover, udgør det maksimale pensionsfradrag 14.000 kr. i
2018, 15.400 kr. i 2019 og 22.400 kr. i 2020 og efterfølgen-
de år. For personer med mere end 15 år til folkepensionsal-
deren udgør det maksimale pensionsfradrag 5.600 kr. i 2018
og 2019 og 8.400 kr. i 2020 og efterfølgende år.
Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatnings-
grundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskat-
ten, har det i en gennemsnitskommune en skatteværdi inkl.
kirkeskat på ca. 26,6 pct. i 2018 og 25,6 pct. fra og med
2019.
For personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalde-
ren, der foretager pensionsindbetalinger, vil der således bli-
ve tale om en skattelettelse på op til ca. 3.725 kr. i 2018 sti-
gende til ca. 5.735 kr. i 2020 og efterfølgende år, mens skat-
telettelsen for personer med mere end 15 år til folkepensi-
onsalderen vil udgøre op til ca. 1.490 kr. i 2018 stigende til
ca. 2.150 kr. i 2020 og efterfølgende år. Alle beløb er i
2018-niveau.
Det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af det
beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 18 kan fratræk-
kes i indkomståret, tillagt indkomstårets bortseelsesberetti-
gede indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens §
19 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Beløbet reduceres med indkomstskattepligtige udbetalin-
ger fra ratepensioner og pensionsordninger med løbende ud-
betalinger m.v. Der sker således en modregning i grundlaget
for det ekstra pensionsfradrag med pensionsudbetalinger,
der har en karakter, så de direkte eller indirekte reducerer
personens opsparing til fremtidige pensionsudbetalinger.
Disse pensionsudbetalinger vil således tilsvarende reducere
behovet for at kompensere for et samspilsproblem via et ek-
stra pensionsfradrag. Det betyder, at det ekstra pensionsfra-
drag målrettes nettoindbetalinger og dermed nettoopspa-
ringsbidrag til de pensionsordninger, hvor pensionsindbeta-
linger indgår i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.
Målretningen af grundlaget for det ekstra pensionsfradrag
til nettoindbetalinger begrænser også muligheden for at spe-
kulere i at optjene det ekstra pensionsfradrag via nye pensi-
onsindbetalinger, der er finansieret ved samtidige pensions-
udbetalinger.
Det bemærkes, at der til f.eks. tjenestemandspensioner
samt minister-, borgmester- og MF-pensioner ikke er knyttet
en pensionsindbetaling, som kan danne grundlag for bereg-
ning af pensionsfradrag. I det omfang personer med sådanne
pensionsordninger har supplerende indbetalinger til pensi-
onsordninger med fradrags- eller bortseelsesret, vil der kun-
ne opnås pensionsfradrag for disse supplerende indbetalin-
ger.
2.2. Nyt jobfradrag
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan erhvervsaktive fradrage et be-
skæftigelsesfradrag, og enlige forsørgere kan herudover fra-
drage et ekstra beskæftigelsesfradrag, jf. beskrivelsen af
gældende ret for beskæftigelsesfradraget i afsnit 2.3.1. Fra-
dragene gives som ligningsmæssige fradrag. Herudover gæl-
der en række andre ligningsmæssige fradrag, der er relateret
til specifikke udgifter, f.eks. fradrag for fagforeningskontin-
gent og underholdsbidrag.
Da fradragene gives som ligningsmæssige fradrag ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatnings-
grundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskat-
ten, har de i 2018 en skatteværdi på ca. 26,6 pct. i en gen-
nemsnitskommune. Som følge af udfasningen af sundheds-
bidraget fra 2012-2019 udgør skatteværdien af ligningsmæs-
sige fradrag fra 2019 ca. 25,6 pct. med en gennemsnitlig
kommunal skatteprocent inkl. kirkeskat.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre et nyt jobfradrag målrettet lave ar-
bejdsindkomster. Jobfradraget giver relativt set den største
skattelettelse til de lavestlønnede og øger samtidig den øko-
nomiske gevinst ved at være i beskæftigelse. Med initiativet
reduceres således antallet af personer med lav tilskyndelse
til beskæftigelse.
Det foreslås, at jobfradraget skal være på 4,5 pct. af den
del af arbejdsindkomsten, der overstiger 187.500 kr. (2018-
niveau), og at det højst kan udgøre 2.500 kr. (2018-niveau).
Jobfradraget indfases gradvist frem mod 2020. Den fore-
slåede indfasning fremgår af tabel 2.
5
Tabel 2. Indfasning af jobfradraget 2018-2020
2018 2019 Fra 2020
Jobfradrag, pct. 2,5 3,75 4,5
Maksimalt jobfradrag, kr. (2018-niveau) 1.400 2.000 2.500
Maksimalt jobfradrag, kr. (grundbeløb1) (1.200) (1.800) (2.200)
Bundgrænse for beregningsgrundlag, kr. (2018-niveau) 187.500 187.500 187.500
Bundgrænse for beregningsgrundlag, kr. (grundbeløb1) (171.300) (171.300) (171.300)
1) Grundbeløb i lovteksten i 2010-niveau, der reguleres efter personskattelovens § 20.
Jobfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatnings-
grundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskat-
ten. I en gennemsnitskommune har det en skatteværdi på ca.
26,6 pct. i 2018 og 25,6 pct. fra og med 2019.
For personer med indkomst over bundgrænsen vil jobfra-
draget medføre en skattelettelse på op til ca. 370 kr. i 2018. I
2019 vil den maksimale skattelettelse udgøre ca. 565 kr. og
stige til ca. 640 kr. fra 2020. Alle beløb er i 2018-niveau.
Det foreslås, at den indkomst, der skal danne grundlag for
beregning af jobfradrag, skal være den samme arbejdsind-
komst, som benyttes ved beregning af beskæftigelsesfradra-
get, jf. beskrivelsen af gældende ret for beskæftigelsesfra-
draget i afsnit 2.3.1. Herved sikres det, at fradraget ligesom
beskæftigelsesfradraget rettes mod erhvervsaktive personer.
Den foreslåede udvidelse af grundlaget for beregning af be-
skæftigelsesfradrag, jf. afsnit 2.3.2, vil også gøre sig gæl-
dende for jobfradraget.
Beregningsgrundlaget fastsættes derved ligesom for be-
skæftigelsesfradraget med udgangspunkt i de gældende reg-
ler for arbejdsmarkedsbidraget.
Jobfradraget betinges kun af, at personen er erhvervsaktiv
med de nævnte indkomster, hvoraf der er beregnet arbejds-
markedsbidrag. Det er således ikke et fradrag for udgifter
forbundet med selve erhvervelsen af indkomsten. Det bety-
der, at den del af jobfradraget, som beregnes af bidragsplig-
tig udenlandsk indkomst, ikke vil reducere den udenlandske
indkomst i eksempelvis de tilfælde, hvor der skal beregnes
dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den uden-
landske indkomst her i landet.
2.3. Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og
forhøjelse af loftet
2.3.1. Gældende ret
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigel-
sesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og bereg-
nes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget
med fradrag af indskud til pensionsordninger.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der
danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,
konkret af vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tje-
nesteforhold (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr.
1), og vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i
penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der
ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed (arbejds-
markedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2). Dog indgår visse
vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksaf-
gift og visse skattefrie vederlag ikke (arbejdsmarkedsbi-
dragslovens § 3). De nævnte indkomster fratrækkes indbeta-
linger til privat pensionsopsparing i form af ratepension og
pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder liv-
renter, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.
Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsord-
ninger, herunder ATP, indgår ikke i grundlaget for beregnin-
gen af beskæftigelsesfradraget.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst,
der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradra-
get, af den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirk-
somhed, der er personlig indkomst (arbejdsmarkedsbidrags-
lovens § 4), og summen af en række nærmere specificerede
overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervs-
drivende (arbejdsmarkedsbidragslovens § 5).
Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for bereg-
ning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver
negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.
Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget
tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidra-
get, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt
erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af sum-
men af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bi-
dragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der
er et negativt grundlag (f.eks. underskud i virksomhed), ind-
går det i sammentællingen med 0 kr.
I 2018 udgør beskæftigelsesfradraget 9,5 pct. Det kan dog
maksimalt udgøre 33.300 kr. Da fradraget gives som et lig-
ningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget
og kommune- og kirkeskatten, har det i 2018 en skatteværdi
på ca. 26,6 pct. i en gennemsnitskommune. Som følge af ud-
fasningen af sundhedsbidraget fra 2012-2019 udgør skatte-
værdien af ligningsmæssige fradrag fra 2019 ca. 25,6 pct.
med en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inkl. kirke-
skat.
Frem til 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget gradvist til
10,65 pct. og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-ni-
veau).
6
Som led i skattereformen i 2012 blev der endvidere ind-
ført et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradra-
get til også at omfatte pensionsindbetalinger. Udvidelsen af
grundlaget vil også gøre sig gældende for beskæftigelsesfra-
draget for enlige forsørgere.
Grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides ved, at
private indbetalinger til fradragsberettigede ordninger om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 18 ikke længere fra-
trækkes i grundlaget, og at arbejdsgiveradministrerede ind-
betalinger med bortseelsesret omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens § 19 af arbejdsindkomst lægges til. Arbejdsgi-
verindbetalte ATP-bidrag af arbejdsindkomst omfattes såle-
des også.
Da beskæftigelsesfradraget er målrettet de erhvervsaktive,
vil pensionsindbetalinger, der ikke vedrører arbejdsind-
komst, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, ikke indgå
i udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget.
Med udvidelsen vil størrelsen af den enkeltes beskæftigel-
sesfradrag fremover kun afhænge af den samlede arbejds-
indkomst og ikke af, hvor stor en del af arbejdsindkomsten,
der indbetales til pension. For personer, der efter gældende
regler ikke har opnået det maksimale beskæftigelsesfradrag,
betyder udvidelsen af grundlaget, at de vil få et højere be-
skæftigelsesfradrag, hvis de ud over arbejdsindkomst også
har indbetalinger til de omfattede pensionsordninger. Den
skattemæssige sanktion ved at få arbejdsindkomst indbetalt
til pensionsordninger fjernes således, hvilket bidrager til at
reducere samspilsproblemet.
Udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget in-
debærer, at det maksimale beskæftigelsesfradrag vil nås ved
en lavere arbejdsindkomst end efter gældende regler for per-
soner med de omfattede pensionsordninger.
Det foreslås derfor endvidere at forhøje loftet for det mak-
simale beskæftigelsesfradrag.
Forhøjelsen bidrager til, at det bedre kan betale sig at ar-
bejde og øger derved arbejdsudbuddet.
Det foreslås, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for-
højes med 1.000 kr. årligt (2018-niveau). Det medfører en
tilsvarende forhøjelse af indkomstgrænsen for optjening af
det maksimale beskæftigelsesfradrag fra ca. 351.200 kr. før
AM-bidrag til ca. 360.600 kr. (2022-regler i 2018-niveau).
Forhøjelsen frem mod 2022 fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Indfasning af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget 2018-2022
2018 2019 2020 2021 2022
Beskæftigelsesfradrag, gældende regler, pct. 9,5 10,1 10,6 10,6 10,65
Maks. beskæftigelsesfradrag, gældende regler, kr. (2018-niveau) 33.300 35.400 36.700 37.000 37.400
Maks. beskæftigelsesfradrag, forslag, kr. (2018-niveau) 34.300 36.400 37.700 38.000 38.400
Forhøjelse, kr. (2018-niveau) 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000
Maks. beskæftigelsesfradrag, forslag, kr. (grundbeløb1) (31.300) (33.200) (34.400) (34.700) (35.100)
1) Grundbeløb i lovteksten i 2010-niveau, der reguleres efter personskattelovens § 20.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere for-
højes ikke.
Det bemærkes, at der til f.eks. tjenestemandspensioner
samt minister-, borgmester- og MF-pensioner ikke er knyttet
en pensionsindbetaling, som kan indgå i det udvidede
grundlag for beskæftigelsesfradraget. I det omfang personer
med sådanne pensionsordninger har supplerende indbetalin-
ger til pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret,
vil disse indbetalinger kunne give anledning til beskæftigel-
sesfradrag.
2.4. Nedsættelse af bundskatten
2.4.1. Gældende ret
Bundskatten betales af alle skattepligtige personer, som
har en personlig indkomst, der er større end personfradraget.
Grundlaget for bundskatten består af den personlige ind-
komst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst.
Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og lig-
ningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For æg-
tefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positi-
ve og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten be-
regnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har posi-
tiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskatte-
grundlaget.
Bundskatten beregnes for indkomståret 2018 med 11,15
pct.
Som led i 2009-skattereformen, Forårspakke 2.0, sker der
fra indkomståret 2012 til 2019 gradvist en sammenlægning
af sundhedsbidraget og bundskatten, så beskatningsgrundla-
get fra og med indkomståret 2019 udgøres af grundlaget for
bundskatten, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009.
Sammenlægningen sker ved, at sundhedsbidraget reduce-
res, og bundskatten forhøjes med 1 procentpoint årligt i åre-
ne 2012 til 2019. Fra og med indkomståret 2019 er sund-
hedsbidraget således ophævet.
Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene
(dvs. Christiansø og Frederiksø), som ikke betaler sundheds-
bidrag, kommuneskat og kirkeskat. De pågældende indbyg-
7
gere er derfor undtaget for den gradvise forhøjelse af bunds-
katten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. For ind-
byggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,15 pct. for
indkomståret 2018.
I 2014 og 2016 blev der gennemført forhøjelser af bunds-
katten for at finansiere henholdsvis tilbagerulning af forsy-
ningssikkerhedsafgiften og afskaffelse af PSO-afgiften. For-
højelserne sker gradvist fra henholdsvis indkomståret 2015
og 2018.
Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som
en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst.
Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft
for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatnin-
gen af positiv nettokapitalindkomst.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den
måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående
af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocen-
ten til kommunen til sammen for indkomståret 2018 oversti-
ger 52,02 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den
personlige indkomst med en procent svarende til forskellen
mellem summen af skatteprocenterne og 52,02 pct. Tilsva-
rende reduceres procenten for topskatten af positiv nettoka-
pitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem
summen af skatteprocenterne og 42 pct.
Parallelt med forhøjelserne af bundskatten som følge til-
bagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og afskaffelse
af PSO-afgiften forhøjes det skrå skatteloft for personlig
indkomst gradvist til 52,07 pct. fra 2022.
2.4.2. Lovforslaget
Ved forårets økonomiaftale med KL om kommunernes
økonomi for 2018 blev det aftalt, at kommunerne ville arbej-
de for at nedsætte skatten med samlet 250 mio. kr. Der blev
derfor afsat en pulje til skattenedsættelser. Med kommuner-
nes vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2018 kan
det konstateres, at kommuneskatten samlet set stiger med ca.
82 mio. kr. i 2018 således, at der samlet set sker en nettofor-
øgelse af det kommunale skatteniveau i forhold til det tilsig-
tede på i alt godt 330 mio. kr.
Det foreslås på den baggrund at kompensere borgerne for
denne skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat i
2018 og følgende år med 0,02 procentpoint.
For indkomståret 2018 foreslås bundskatten således sæn-
ket fra 11,15 pct. til 11,13 pct., i 2019 fra 12,18 pct. til 12,16
pct., i 2020 og 2021 fra 12,19 pct. til 12,17 pct. og i 2022 og
efterfølgende indkomstår fra 12,20 pct. til 12,18 pct.
For indbyggerne bosat på Ertholmene foreslås bundskat-
ten for indkomståret 2018 sænket fra 4,15 pct. til 4,13 pct., i
2019 fra 4,18 pct. til 4,16 pct., i 2020 og 2021 fra 4,19 pct.
til 4,17 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,20
pct. til 4,18 pct.
Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under
ét for det højere kommuneskatteniveau fra og med 2018.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst foreslås ikke
nedsat parallelt med bundskattenedsættelsen. Den indirekte
stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten
og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det
øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere
kommuneskatteniveau, der kompenseres for.
2.5. Justering af kompensationsordning vedrørende
Forårspakke 2.0
2.5.1. Gældende ret
I henhold til den generelle kompensationsordning vedrø-
rende 2009-skattereformen (Forårspakke 2.0) gives der i
hvert af indkomstårene 2012 til 2019 et nedslag i skattebeta-
lingen, hvis den samlede skattenedsættelse, som en person
eller et ægtepar får som følge af bundskattenedsættelsen,
forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskat-
telettelsen m.v., er mindre end skattestigningen som følge af
nedsættelsen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og
af negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og
100.000 kr. for ægtepar.
Kompensationen opgøres for hvert indkomstår som for-
skellen mellem A og B:
A. skattenedsættelsen i det givne indkomstår som følge
af:
1) bundskattenedsættelsen på 1,5 pct.-point
2) ophævelsen af mellemskatten
3) topskattelettelsen i forhold til topskatten efter
2009-reglerne
4) nedsættelsen af aktieindkomstskatten
5) forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i forhold
til beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne
med fradrag af
6) skatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af
personfradraget i 2010 og
7) udligningsskatten på store pensionsudbetalinger
B. skattestigningen i det givne indkomstår vedrørende
nedsættelse af skatteværdien af:
8) negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for
ugifte og 100.000 kr. for ægtepar og lignings-
mæssige fradrag.
Er skattestigningen B større end skattenedsættelsen A, gi-
ves der et nedslag i skatten i det pågældende indkomstår
svarende til det beregnede forskelsbeløb.
2.5.2. Lovforslaget
Ved uændrede regler vil den foreslåede udvidelse af be-
regningsgrundlaget og forhøjelsen af loftet over beskæftigel-
sesfradraget, jf. afsnit 2.3.2, blive medregnet på kompensati-
onsordningens skattenedsættelsesside, jf. A 5) ovenfor,
mens der på kompensationsordningens skattestigningsside,
jf. B 8) ovenfor, vil blive medregnet den reducerede skatte-
værdi siden 2012 af den samlede stigning i de ligningsmæs-
sige fradrag som følge af den foreslåede udvidelsen af be-
regningsgrundlaget og forhøjelsen af loftet over beskæftigel-
sesfradraget samt af det ekstra pensionsfradrag og det nye
jobfradrag, jf. afsnit 2.1.2 og 2.2.2.
8
For at undgå denne asymmetri, som alt andet lige vil med-
føre, at der bliver udbetalt højere kompensationsbeløb, og at
flere omfattes af ordningen, foreslås det, at der ud over for-
højelsen af beskæftigelsesfradraget i forhold til beskæftigel-
sesfradraget efter 2009-reglerne også medregnes det nye
jobfradrag og det ekstra pensionsfradrag på kompensations-
ordningens skattenedsættelsesside.
Herefter vil elementet i kompensationsordningens skatte-
nedsættelsesside vedrørende beskæftigelsesfradraget, jf. A
5) ovenfor, komme til at bestå af forhøjelsen af beskæftigel-
sesfradraget i forhold til beskæftigelsesfradraget efter 2009-
reglerne tillagt det nye jobfradrag og det ekstra pensionsfra-
drag.
Det bemærkes, at det foreslåede udvidede beregnings-
grundlag for beskæftigelsesfradraget, jf. afsnit 2.3.2, også
vil blive grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradra-
get efter 2009-reglerne. Dette vil alt andet lige medføre en
beskeden nedsættelse af kompensationsbeløbene. Henset til
de systemmæssige komplikationer, det vil medføre at anven-
de to forskellige beregningsgrundlag for beskæftigelsesfra-
draget efter gældende regler hhv. beskæftigelsesfradraget ef-
ter 2009-reglerne, foreslås denne konsekvens af udvidelsen
af beregningsgrundlaget ikke neutraliseret.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Skattelempelserne i forslaget skønnes samlet set at inde-
bære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 4,9 mia. kr. i
2018 stigende til 6,8 mia. kr. i 2025, jf. tabel 4. Opgjort efter
tilbageløb og adfærd skønnes skattelempelserne isoleret set
at svække de offentlige finanser med henholdsvis ca. 3,7
mia. kr. i 2018 og ca. 5,0 mia. kr. i 2025.
De umiddelbare provenuvirkninger for kommunerne
skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 4,4 mia. kr. i
2018, stigende frem til 2025 til ca. 6,3 mia. kr. Forslaget får
dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommu-
nerne for indkomståret 2018. Da det af tidsmæssige grunde
ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i
det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018, vil der
for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der
har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i
2018, ske en neutralisering af virkningen i forbindelse med
afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomst-
året 2018 i 2021.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
De nye skatteregler, bortset fra nedsættelse af bundskatten
til personer, der kun får denne skattelettelse, indarbejdes på
en ny forskudsopgørelse for 2018, hvormed disse dele af
forslaget får fuld virkning for finansåret 2018. Bundskatte-
lettelsen til personer, der kun får denne skattelettelse, fore-
slås indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2018. Det
indebærer, at de borgere, der kun omfattes af nedsættelsen
af bundskatten, vil få skattelettelsen i løbet af 2018, hvis de
får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret,
mens den resterende del vil få skattelettelsen i forbindelse
med årsopgørelsen for 2018, som er tilgængelig i Tast Selv i
marts 2019. Denne del af lovforslaget får således ikke fuld
virkning for finansåret 2018.
Tabel 4. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Mia. kr. (2018-niveau) 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2018
Umiddelbar virkning
Ekstra skattefradrag for indbe-
talinger til pension
-3,0 -3,0 -4,3 -4,3 -4,2 -4,2 -4,2 -4,3 -4,2 -3,0
Nyt jobfradrag -0,8 -1,1 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -0,8
Udvidelse af grundlaget for be-
skæftigelsesfradraget til også at
omfatte pensionsindbetalinger
-0,5 -0,5 -0,5 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,5 -0,5 -0,5
Forhøjelse af loftet over be-
skæftigelsesfradraget
-0,5 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,5
Nedsættelse af bundskatten -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2
Umiddelbar virkning i alt -4,9 -5,3 -6,9 -6,8 -6,7 -6,7 -6,7 -6,8 -6,7 -
Virkning efter tilbageløb -3,7 -4,0 -5,2 -5,1 -5,1 -5,0 -5,0 -5,1 -5,1 -
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
-3,7 -3,9 -5,1 -5,0 -4,9 -4,9 -4,9 -5,0 -4,9 -
Umiddelbar virkning for kom-
muneskatten
-4,4 -4,9 -6,4 -6,4 -6,3 -6,2 -6,2 -6,3 - -
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.
9
I det følgende uddybes den provenumæssige vurdering af
de enkelte elementer i lovforslaget.
Forslaget om et ekstra skattefradrag for pensionsindbeta-
linger skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på
ca. 2.950 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 4.250 mio. kr. i
2025, jf. tabel 5. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes
forslaget at indebære et mindreprovenu på ca. 2.150 mio. kr.
i 2018 og ca. 3.100 mio. kr. i 2025.
Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til
ca. ca. 3.050 mio. kr.
Den umiddelbare virkning på kommuneskatten skønnes at
udgøre et mindreprovenu på ca. 2.750 mio. kr. i 2018 stigen-
de til ca. 4.100 mio. kr. i 2025.
Det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger indarbejdes
på en ny forskudsopgørelse for 2018, hvormed denne del af
forslaget får fuld virkning for finansåret 2018.
Forslaget skønnes at berøre knap 3,1 mio. skattepligtige per-
soner og at øge arbejdsudbuddet med ca. 600 fuldtidsperso-
ner.
Tabel 5. Ekstra fradrag for indbetalinger til pension
Mio. kr. (2018-niveau) 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2018
Umiddelbar virkning -2.950 -3.050 -4.350 -4.300 -4.200 -4.150 -4.150 -4.250 -4.200 -2.950
Virkning efter tilbageløb -2.250 -2.300 -3.250 -3.250 -3.150 -3.150 -3.150 -3.200 -3.200 -
Virkning efter tilbageløb og ad-
færd
-2.150 -2.200 -3.150 -3.100 -3.050 -3.000 -3.000 -3.100 -3.050 -
Umiddelbar virkning for kom-
muneskatten
-2.750 -2.950 -4.200 -4.150 -4.050 -4.050 -4.050 -4.100 - -
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.
Det nye jobfradrag skønnes at indebære et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 830 mio. kr. stigende til ca. 1.420
mio. kr. i 2025, jf. tabel 6. Opgjort efter tilbageløb og ad-
færd skønnes det til henholdsvis ca. 580 mio. kr. i 2018 og
ca. 1.000 mio. kr. i 2025.
Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til
ca. 990 mio. kr.
Den umiddelbare virkning på kommuneskatten skønnes at
udgøre et mindreprovenu på ca. 770 mio. kr. i 2018 stigende
til ca. 1.370 mio. kr. i 2025.
Det nye jobfradrag indarbejdes på en ny forskudsopgørel-
se for 2018, hvormed denne del af forslaget får fuld virkning
for finansåret 2018.
Forslaget skønnes at berøre knap 2,3 mio. skattepligtige
personer og at øge arbejdsudbuddet med ca. 350 fuldtidsper-
soner. Forslaget om et jobfradrag skønnes at medføre, at ca.
170.000 personer får delvist jobfradrag, og ca. 2,1 mio. per-
soner får fuldt jobfradrag.
Tabel 6. Nyt jobfradrag
Mio. kr. (2018-niveau) 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2018
Umiddelbar virkning -830 -1.140 -1.420 -1.420 -1.420 -1.420 -1.420 -1.420 -1.410 -830
Virkning efter tilbageløb -620 -860 -1.070 -1.070 -1.070 -1.070 -1.070 -1.070 -1.060 -
Virkning efter tilbageløb og ad-
færd
-580 -800 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -990 -
Umiddelbar virkning for kom-
muneskatten
-770 -1.100 -1.370 -1.370 -1.370 -1.370 -1.370 -1.370 - -
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.
Forslaget om at udvide grundlaget for beskæftigelsesfra-
draget med pensionsindbetalinger og forhøjelsen af loftet
over beskæftigelsesfradraget skønnes samlet set at indebære
et umiddelbart mindreprovenu på ca. 930 mio. kr. og ca. 770
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd fra 2018, jf. tabel 7. Den
varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca.
740 mio. kr.
Den umiddelbare virkning på kommuneskatten skønnes at
udgøre et mindreprovenu på ca. 870 mio. kr. fra 2018 fal-
dende til 850 mio. kr.
Udvidelsen af grundlaget for beregning af beskæftigelses-
fradraget indarbejdes på en ny forskudsopgørelse for 2018,
hvormed denne del af forslaget får fuld virkning for finans-
året 2018.
10
Med udvidelsen af grundlaget for beregning af beskæfti-
gelsesfradraget vil flere personer opnå det maksimale be-
skæftigelsesfradrag. Det vil indebære en stigning i marginal-
skatten for personer, der inden udvidelsen af grundlaget var
placeret i optjeningsintervallet for beskæftigelsesfradraget,
men som efter udvidelsen opnår det maksimale beskæftigel-
sesfradrag. Det skyldes, at beskæftigelsesfradraget for disse
personer ikke længere er stigende i takt med indkomsten, da
disse personer som følge af udvidelsen allerede opnår det
maksimale fradrag. Hermed bidrager udvidelsen af grundla-
get isoleret set negativt til arbejdsudbuddet. Forhøjelsen af
loftet over det maksimale beskæftigelsesfradrag modgår dog
delvist de negative virkninger på arbejdsudbuddet som følge
af udvidelsen af grundlaget. Det skyldes, at en forhøjelse af
loftet betyder, at det indkomstniveau, hvor det maksimale
beskæftigelsesfradrag opnås, rykkes højere op i indkomst-
skalaen.
Med gældende regler opnår ca. 1,5 mio. personer det mak-
simale beskæftigelsesfradrag. Med forslaget om en forhøjel-
se af loftet kombineret med udvidelse af grundlaget, skøn-
nes ca. 1,6 mio. personer at få det maksimale beskæftigel-
sesfradrag.
Udvidelsen af grundlaget bidrager isoleret set med ca.
-700 personer i arbejdsudbud, mens forhøjelsen af loftet
øger arbejdsudbuddet med ca. 250 fuldtidspersoner.
Tabel 7. Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet
Mio. kr. (2018-niveau) 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2018
Umiddelbar virkning
Udvidelse af grundlag -480 -460 -460 -450 -450 -450 -450 -450 -450 -480
Forhøjelse af loftet -450 -430 -440 -440 -440 -440 -440 -440 -440 -450
I alt, umiddelbar virkning -930 -900 -900 -880 -880 -880 -880 -890 -890 -930
Virkning efter tilbageløb
Udvidelse af grundlag -360 -350 -350 -340 -340 -340 -340 -340 -340 -
Forhøjelse af loftet -340 -330 -330 -330 -330 -330 -330 -330 -330 -
I alt, efter tilbageløb -700 -680 -680 -670 -670 -670 -670 -670 -670 -
Virkning efter tilbageløb og ad-
færd
Udvidelse af grundlag -490 -470 -460 -450 -450 -450 -450 -460 -490 -
Forhøjelse af loftet -290 -280 -280 -280 -280 -280 -280 -280 -290 -
I alt, efter tilbageløb og ad-
færd
-770 -750 -750 -730 -730 -730 -730 -740 -740 -
Umiddelbar virkning for kom-
muneskatten
-870 -870 -860 -850 -850 -850 -850 -850 - -
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.
Forslaget om at nedsætte bundskatten skønnes at indebære
et umiddelbart mindreprovenu på ca. 220 mio. kr., svarende
til ca. 160 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2018, jf. ta-
bel 8.
Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til
ca. 160 mio. kr.
Nedsættelse af bundskatten, bortset fra nedsættelsen af
bundskatten til personer, der kun får denne skattelettelse,
indarbejdes på en ny forskudsopgørelse for 2018, hvormed
denne del af forslaget får fuld virkning for finansåret 2018.
Bundskattelettelsen til personer, der kun får denne lettelse,
foreslås indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2018.
Det indebærer, at de borgere, der kun omfattes af nedsættel-
sen af bundskatten, vil få skattelettelsen i løbet af 2018, hvis
de får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomst-
året, mens den resterende del vil få skattelettelsen i forbin-
delse med årsopgørelsen for 2018, som er tilgængelig i Tast
Selv i marts 2019. Denne del af lovforslaget får således ikke
fuld virkning for finansåret 2018 for den nævnte gruppe.
For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af det skrå
skatteloft, medfører den lavere bundskattesats en afledt ef-
fekt på det skrå skatteloft, idet en del af bundskattenedsæt-
telsen ikke vil slå igennem på skattebetalingen, men blive
neutraliseret af et mindre nedslag i topskatten. Samlet set re-
duceres nedslaget i topskatten med ca. 11 mio. kr., hvilket er
indregnet i skønnet over den umiddelbare virkning på ca.
220 mio. kr. En del af de 11 mio. kr. vil delvist tilfalde kom-
munerne, da den kommunale medfinansiering af skattened-
slaget skønsmæssigt vil reduceres med ca. 6 mio. kr. i 2018.
I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2019 og
frem vil skøn over kommunernes skatteindtægter, herunder
skøn for medfinansiering af skattenedslaget, som følge af
det skrå skatteloft være baseret på den nye bundskat. Der vil
således i den forbindelse blive taget højde for mindreudgif-
11
ten for kommunerne som følge af bundskattenedsættelsens
virkning på det skrå skatteloft.
Forslaget skønnes at indebære en stigning i arbejdsudbud-
det med 50 fuldtidspersoner.
Tabel 8. Nedsættelse af bundskatten
Mio. kr. (2018-niveau) 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2018
Umiddelbar virkning -220 -220 -230 -230 -230 -230 -230 -230 -220 -190
Virkning efter tilbageløb -170 -170 -170 -170 -170 -170 -170 -170 -170 -
Virkning efter tilbageløb og ad-
færd
-160 -160 -160 -160 -160 -160 -160 -160 -160 -
Umiddelbar virkning for kom-
muneskatten
6 - - - - - - - - -
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.
3.2 Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vedrørende ekstra skattefradrag for indbetalin-
ger til pension skønnes at medføre administrative omkost-
ninger for det offentlige på 1,0 mio. kr. årligt i 2018, 1,6
mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr. årligt i 2020-2021, 1,4 mio. kr. i
2022 og 0,5 mio. kr. i 2023. Omkostningerne vedrører sy-
stemtilpasninger. Derudover medfører forslaget årlige om-
kostninger til løbende drift på 0,1 mio. kr. fra og med 2019.
Forslaget vedrørende nyt jobfradrag skønnes at medføre
administrative omkostninger for det offentlige på 0,6 mio.
kr. årligt i 2018-2021 og 0,5 mio. kr. i 2022. Omkostninger-
ne vedrører systemtilpasninger.
Forslaget vedrørende udvidelse af grundlaget for beskæfti-
gelsesfradraget og forhøjelse af loftet skønnes at medføre
administrative omkostninger for det offentlige på 0,4 mio.
kr. årligt i 2018-2019 og 0,3 mio. kr. årligt i 2020-2022.
Omkostningerne vedrører systemtilpasninger.
Forslaget vedrørende nedsættelse af bundskatten skønnes
ikke at medføre administrative omkostninger for det offent-
lige.
Dertil kommer en skønnet engangsudgift på 4,9 mio. kr.
som følge af udsendelse af ny forskudsopgørelse.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for re-
gionerne.
4. Økonomiske konsekvenser og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne, da skattelettelserne udmøntes automatisk.
Der vil blive udsendt en ny forskudsopgørelse til de bor-
gere, der omfattes af de foreslåede skattelettelserne i form af
det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger, det nye jobfra-
drag og udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget
og forhøjelse af loftet. De vil således få skattelettelserne au-
tomatisk i 2018. For så vidt angår nedsættelse af bundskat-
ten, vil denne ændring blive indarbejdet i forskudsændrings-
systemet for 2018. Det indebærer, at de borgere, der kun
omfattes af nedsættelsen af bundskatten, vil få skattelettel-
sen i løbet af 2018, hvis de får ændret deres forskudsopgø-
relse i løbet af indkomståret, mens den resterende del vil få
skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2018,
som er tilgængelig i Tast Selv i marts 2019. Her vil nedsæt-
telsen af bundskatten alt andet lige resultere i en større over-
skydende skat eller en lavere restskat.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget medfører ikke EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts
2018 til den 4. april 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Business Denmark, Børsmæglerforenin-
gen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Journalistforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatil-
synet, DI, DTL, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regule-
ring, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR – danske re-
visorer, FTF, HK-kommunal, HK-Privat, Horesta, Investe-
ring Danmark, Justitia, KL, KRAKA, Landbrug & Fødeva-
rer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen,
RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skat-
tefaglig Forening og Ældre Sagen.
12
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Samlet skønnes lovforslaget i 2018 at
medføre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 4,9 mia. kr. og ca. 3,7 mia. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd. Frem mod
2025 skønnes mindreprovenuet øget til
ca. 6,8 mia. kr. i umiddelbar virkning og
ca. 5,0 mia. kr. efter tilbageløb og ad-
færd. Den varige virkning skønnes til
ca. 4,9 mia. kr. efter tilbageløb og ad-
færd.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget vedrørende ekstra skattefra-
drag for indbetalinger til pension skøn-
nes at medføre administrative omkost-
ninger for det offentlige vedrørende sy-
stemtilpasninger på 1,0 mio. kr. årligt i
2018, 1,6 mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr.
årligt i 2020-2021, 1,4 mio. kr. i 2022
og 0,5 mio. kr. i 2023. Hertil kommer
årlige omkostninger til løbende drift på
0,1 mio. kr. fra og med 2019.
Forslaget vedrørende nyt jobfradrag
skønnes at medføre administrative om-
kostninger for det offentlige vedrørende
systemtilpasninger på 0,6 mio. kr. årligt
i 2018-2021 og 0,5 mio. kr. i 2022.
Forslaget vedrørende udvidelse af
grundlaget for beskæftigelsesfradraget
og forhøjelse af loftet skønnes at medfø-
re administrative omkostninger vedrø-
rende systemtilpasninger for det offent-
lige vedrørende systemtilpasninger på
0,4 mio. kr. årligt i 2018-2019 og 0,3
mio. kr. årligt i 2020-2022.
Dertil kommer en skønnet engangsud-
gift på 4,9 mio. kr. som følge af udsen-
delse af ny forskudsopgørelse.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen
13
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigel-
sesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og bereg-
nes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget
med fradrag af indskud til pensionsordninger.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der
danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,
konkret af vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tje-
nesteforhold (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr.
1), og vederlag, som indgår ved opgørelsen af den personli-
ge indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesfor-
hold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksom-
hed (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2). Dog
indgår visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om
biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag ikke (arbejds-
markedsbidragslovens § 3). De nævnte indkomster fratræk-
kes indbetalinger til privat pensionsopsparing i form af rate-
pension og pensionsordninger med løbende udbetalinger,
herunder livrenter, omfattet af pensionsbeskatningslovens §
18.
Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsord-
ninger, herunder ATP, indgår ikke i grundlaget for beregnin-
gen af beskæftigelsesfradraget.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst,
der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradra-
get, af den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirk-
somhed, der er personlig indkomst (arbejdsmarkedsbidrags-
lovens § 4), og summen af en række nærmere specificerede
overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervs-
drivende (arbejdsmarkedsbidragslovens § 5).
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i af-
snit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre henvisningen i ligningslovens § 9 J,
stk., 1. pkt., der vedrører arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 2
og 3, fra »nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens §
3,« til: »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmarkedsbi-
dragslovens § 3,«.
Med tilføjelsen af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk.
1, nr. 4, foreslås indbetalinger foretaget af arbejdsgivere
m.v. til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 19 medtaget til de arbejdsmar-
kedsbidragspligtige indkomster, der indgår i beregnings-
grundlaget for beskæftigelsesfradraget.
Herved udvides grundlaget for beskæftigelsesfradraget
med arbejdsgiveradministrerede indbetalinger med bortseel-
sesret omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, hvorved
også denne del af arbejdsindkomsten fremover medregnes
til grundlaget.
De nævnte bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger
fra arbejdsgivere fremgår ikke af årsopgørelsen, men vil bli-
ve medregnet på baggrund af de indberetninger efter AM-bi-
drag, som SKAT allerede i dag får fra pensionsinstitutterne.
SKAT har således hovedparten af de oplysninger om bortse-
elsesberettigede pensionsindbetalinger, som skal bruges for
automatisk at kunne beregne beskæftigelsesfradrag af det
udvidede grundlag. For at sikre, at det ekstra beskæftigelses-
fradrag beregnes af det fulde pensionsbeløb, som arbejdsgi-
veren har indbetalt, skal SKAT tillægge værdien af AM-bi-
drag til det af pensionsinstitutterne indberettede og bortseel-
sesberettigede beløb.
Der foreslås som nævnt endvidere at henvise til de nye 2.-
4. pkt. i ligningslovens § 9 J, stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslå-
ede 2. pkt. indgår indbetalinger til ratepension og ophørende
livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 alene
med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensi-
onsbeskatningslovens § 19, dvs. indbetalinger, der ikke
overstiger det generelle loft for indbetaling til ratepension
mv., henholdsvis det særlige loft for indbetaling til sports-
pensioner i form af ratepension. Efter det foreslåede 3. pkt.
medregnes indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion (ATP) alene med de indbetalinger, der indberettes af ar-
bejdsgiverne. Efter det foreslåede 4. pkt. undtages indbeta-
linger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens § 19, som ikke stammer fra arbejdsindkomst,
fra at indgå i beregningsgrundlaget. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til de foreslåede nye 2.- 4. pkt., jf. bemærk-
ningerne til § 1, nr. 2 nedenfor.
Det foreslås endvidere i ligningslovens § 9 J, stk. 1, 1.
pkt., at lade »med fradrag af bidrag og præmier m.v. omfat-
tet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« udgå. Herved udgår
reglen om, at bidrag og præmier til pensionsordninger om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 18 skal fradrages i be-
regningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget. Dette sikrer,
at private indbetalinger til fradragsberettigede ordninger om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 18 ikke længere fra-
trækkes i grundlaget for beskæftigelsesfradraget.
De foreslåede ændringer medfører, at størrelsen af den en-
keltes beskæftigelsesfradrag fremover kun skal afhænge af
den samlede arbejdsindkomst og ikke af, hvor stor en del af
14
arbejdsindkomsten, der indbetales til pension. For personer,
der efter gældende regler ikke har opnået det maksimale be-
skæftigelsesfradrag, betyder udvidelsen af grundlaget, at de
vil få et højere beskæftigelsesfradrag, hvis de ud over ar-
bejdsindkomst også har indbetalinger til de omfattede pensi-
onsordninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigel-
sesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og bereg-
nes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget
med fradrag af indskud til pensionsordninger.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der
danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,
som summen af indkomster omfattet af arbejdsmarkedsbi-
dragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkomst omfattet af ar-
bejdsmarkedsbidragslovens § 3 indgår ikke. For selvstæn-
digt erhvervsdrivende er det summen af indkomster omfattet
af arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i be-
mærkningerne til § 1, nr. 1 ovenfor og afsnit 2.3.1. i de al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte 3 nye pkt. som 2.-4. pkt. i lig-
ningslovens § 9 J, stk. 1.
Det foreslås med indførelse af et nyt 2. pkt. i ligningslo-
vens § 9 J, stk. 1, at der i den foreslåede udvidelse af grund-
laget for beregningen af beskæftigelsesfradraget til arbejds-
giveradministrerede pensionsindbetalinger, jf. bemærknin-
gerne til § 1, nr. 1 ovenfor, for så vidt angår indbetalinger til
ratepension og ophørende livrente, alene medregnes det be-
løb, for hvilket der er bortseelsesret. Det betyder, at arbejds-
giveradministrerede indbetalinger til ratepension og ophø-
rende livrente, der ikke er bortseelsesberettigede, fordi de
overstiger loftet for indbetaling til ratepension og ophørende
livrente på 54.700 kr. (2018-niveau), tillagt de af pensions-
instituttet erlagte arbejdsmarkedsbidrag, dvs. i alt 59.456 kr.,
ikke indgår i grundlaget for beregningen af beskæftigelses-
fradraget, jf. dog nedenfor, hvis der er tale om en sportspen-
sion.
At en arbejdsgiveradministreret indbetaling, der overstiger
loftet for indbetaling til ratepension, ikke skal medregnes,
skal ses på baggrund af, at denne del af indbetalingen vil
være omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1,
nr. 1, idet der er tale om vederlag i penge m.v. for personligt
arbejde i tjenesteforhold. Uden den foreslåede korrektion,
hvorefter alene arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til
ratepension og ophørende livrente medgår i beregningen i
det omfang, at de ikke overstiger loftet for indbetaling til ra-
tepension og ophørende livrente, ville det beløb, der oversti-
ger loftet blive medregnet to gange til grundlaget for bereg-
ningen af beskæftigelsesfradraget.
Loftet for indbetaling til ratepension på 54.700 kr. (2018-
niveau) gælder ikke ratepensioner, der er oprettet som
sportspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 6,
hvorefter der samlet set kan indbetales 1.869.100 kr. (2018-
niveau) med fradrags- og bortseelsesret. Indbetalinger til
sportspension, der herefter ikke er bortseelsesberettigede, vil
tilsvarende ikke blive medregnet til grundlaget for bereg-
ning af beskæftigelsesfradrag.
Det foreslås endvidere med indførelse af et nyt 3. pkt. i
ligningslovens § 9 J, stk. 1, at den foreslåede udvidelse af
grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget ikke
skal gælde for indbetalinger til pensionsordninger omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, da disse ind-
betalinger ikke vedrører arbejdsindkomst. Pensionsbeskat-
ningslovens § 19, stk. 2, vedrører indbetalinger til ATP, som
kommunale myndigheder og arbejdsløshedskasser m. foreta-
ger for personer, der ikke er lønmodtagere. Det drejer sig
bl.a. om indbetalinger for dagpengemodtagere, kontant-
hjælpsmodtagere og efterlønsmodtagere. Pensionsbeskat-
ningslovens § 19, stk. 4, vedrører indbetalinger til den Sup-
plerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
Herved sikres, at der ikke gives beskæftigelsesfradrag for
indkomst, der ikke er arbejdsindkomst.
Det foreslås endeligt med indførelse af et nyt 4. pkt., at
ATP-bidrag, som indgår i den foreslåede udvidelse af bereg-
ningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget, jf. bemærknin-
gerne til § 1, nr. 1, fastsættes til at være de ATP-bidrag, som
arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Skatte-
myndighederne modtager ikke oplysning fra ATP om, hvor-
vidt det enkelte ATP-bidrag hidrører fra arbejdsindkomst.
Men da skattemyndighederne får indberetninger fra arbejds-
giverne af ATP-bidrag, vil disse indberetninger danne
grundlag for beregningen af beskæftigelsesfradraget for der-
ved at opnå, at alene ATP-bidrag hidrørende fra arbejdsind-
komst medregnes.
Det bemærkes, at selvstændigt erhvervsdrivendes ATP-bi-
drag ikke medregnes til grundlaget for beskæftigelsesfradra-
get, da der er tale om en fradragsberettiget pensionsindbeta-
ling efter pensionsbeskatningslovens § 18. Fradragsberetti-
gede pensionsindbetalinger fragår med forslaget, jf. § 1, nr.
1, ikke længere i grundlaget for beregning af beskæftigelses-
fradraget. Hvis selvstændigt erhvervsdrivendes ATP-bidrag
– ligesom lønmodtageres ATP-bidrag – positivt blev tillagt
grundlaget for beskæftigelsesfradrag, ville det dermed indgå
to gange i grundlaget.
Til nr. 3
Beskæftigelsesfradraget gælder ikke for dobbeltdomicile-
rede personer, herunder dobbeltdomicilerede grænsegænge-
re, for så vidt angår bidragspligtig indkomst, der hidrører fra
arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, herunder
dobbeltdomicilerede grænsegængere, jf. ligningslovens § 9
J, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås at foretage en konsekvensændring i lignings-
lovens § 9 J, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., ved at ændre
henvisningen til 1. og 2. pkt., til 1.-5. pkt., som følge af, at
der indsættes nye 2-4. pkt.
15
Herved sikres en videreførelse af, at beskæftigelsesfradra-
get, herunder de nye regler, der vedrører udvidelse af bereg-
ningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 2, ikke
gælder for dobbeltdomicilerede personer, herunder dobbelt-
domicilerede grænsegængere for så vidt angår bidragspligtig
indkomst, der hidrører fra arbejde i udlandet for en uden-
landsk arbejdsgiver.
Til nr. 4
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigel-
sesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og bereg-
nes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget
med fradrag af indskud til pensionsordninger.
I 2018 udgør beskæftigelsesfradraget 9,5 pct., jf. lignings-
lovens § 9 J, stk. 2. Det kan dog maksimalt udgøre 33.300
kr. Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskat-
ningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirke-
skatten, har det i 2018 en skatteværdi på ca. 26,6 pct. i en
gennemsnitskommune. I takt med udfasningen af sundheds-
bidraget fra 2012-2019 udgør skatteværdien af ligningsmæs-
sige fradrag fra 2019 ca. 25,6 pct. med en gennemsnitlig
kommunal skatteprocent inkl. kirkeskat.
Frem til 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget gradvist til
10,65 pct. og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-ni-
veau).
Det foreslås at forhøje loftet for det maksimale beskæfti-
gelsesfradrag i ligningslovens § 9 J, stk. 2, 1. pkt. Konkret
foreslås det, at procenten for indkomståret 2018 skal udgøre
9,5 og grundbeløbet 31.300 kr. (2010-niveau), procenten for
indkomståret 2019 10,1 og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-
niveau), procenten for indkomståret 2020 10,5 og grundbe-
løbet 34.400 kr. (2010-niveau), procenten for indkomståret
2021 10,6 og grundbeløbet 34.700 kr. (2010-niveau) og pro-
centen for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår
10,65 og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau).
Det foreslås således, at det maksimale beskæftigelsesfra-
drag forhøjes med 1.000 kr. årligt (2018-niveau). Det med-
fører, at indkomstgrænsen for optjening af det maksimale
beskæftigelsesfradrag forhøjes fra ca. 351.200 kr. før AM-
bidrag til ca. 360.600 kr. (2022-regler i 2018-niveau).
Endeligt foreslås det i § 9 J, stk. 2, 2. pkt., at grundbeløbe-
ne reguleres efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med
indkomstudviklingen.
Det bemærkes, at det ekstra beskæftigelsesfradrag for en-
lige forsørgere ikke forhøjes.
Til nr. 5
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigel-
sesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og bereg-
nes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget
med fradrag af indskud til pensionsordninger.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der
danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,
som summen af indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbi-
dragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkomst omfattet af ar-
bejdsmarkedsbidragslovens § 3 indgår ikke. For selvstæn-
digt erhvervsdrivende er det summen af indkomst omfattet
af arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i be-
mærkningerne til § 1, nr. 1 ovenfor og afsnit 2.3.1. i de al-
mindelige bemærkninger.
Som led i skattereformen i 2012 blev der endvidere ind-
ført et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
som ligningslovens § 9 J, stk. 3. Fradraget beregnes af det
samme grundlag og under de samme betingelser som be-
skæftigelsesfradraget bortset fra, at det grundbeløb, som fra-
draget maksimalt kan udgøre, er et andet. I 2018 udgør det
ekstra beskæftigelsesfradrag 6 pct. Det kan dog maksimalt
udgøre 21.200 kr. Fra 2019 udgør det ekstra beskæftigelses-
fradrag 6,25 pct., dog maksimalt 21.900 kr. (2018-niveau).
Det har i 2018 ligesom det almindelige beskæftigelsesfra-
drag en skatteværdi på ca. 26,6 pct. og ca. 25,6 pct. fra 2019
i en gennemsnitskommune.
Det foreslås at ændre henvisningen til 1., 3. og 4. pkt. i
ligningslovens § 9 J, stk. 1, til 1.-4., 6. og 7. pkt., som en
konsekvens af, at der indføres indsættes nye 2-4. pkt. som
følge af, at den foreslåede udvidelse af grundlaget for be-
skæftigelsesfradraget også gælder for beskæftigelsesfradra-
get for enlige forsørgere.
Med den foreslåede ændring videreføres, at beskæftigel-
sesfradraget for enlige forsørgere beregnes af det samme
grundlag og under de samme betingelser som beskæftigel-
sesfradraget, bortset fra det grundbeløb som fradraget mak-
simalt kan udgøre.
Til nr. 6
Med den foreslåede nye bestemmelse § 9 K indføres et nyt
jobfradrag målrettet de lavestlønnede.
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag, jf. ligningslo-
vens § 9 J. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæs-
sige fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmar-
kedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensions-
ordninger.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der
danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,
som summen af indkomster omfattet af arbejdsmarkedsbi-
dragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkomst omfattet af ar-
bejdsmarkedsbidragslovens § 3 indgår ikke. For selvstæn-
digt erhvervsdrivende er det summen af indkomster omfattet
af arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i be-
mærkningerne til § 1, nr. 1 ovenfor og afsnit 2.3.1. i de al-
mindelige bemærkninger.
Der foreslås med indførelse af § 9 K i ligningsloven et nyt
ligningsmæssigt fradrag i form af et jobfradrag til de lavere
lønnede.
16
Det foreslås i § 9 K, stk. 1, 1. pkt., at den indkomst, der
skal danne grundlag for beregning af jobfradrag, skal være
den samme arbejdsindkomst, som benyttes ved beregning af
beskæftigelsesfradraget, jf. ligningslovens § 9 J. Herved sik-
res det, at fradraget ligesom beskæftigelsesfradraget rettes
mod erhvervsaktive personer. Den foreslåede udvidelse af
beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget, jf. § 1, nr.
1 ovenfor, vil derfor ligeledes gælde for jobfradraget.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der
danner grundlag for beregningen, således af vederlag i pen-
ge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold (arbejdsmar-
kedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1), vederlag, som indgår i
den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for
ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig er-
hvervsvirksomhed (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1,
nr. 2), og arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger
af arbejdsindkomst med bortseelsesret (arbejdsmarkedsbi-
dragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, bortset fra pensionsindbetalin-
ger, der ikke vedrører arbejdsindkomst). Visse vederlag til
søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse
skattefrie vederlag indgår dog ikke (arbejdsmarkedsbidrags-
lovens § 3).
De nærmere regler vedrørende medregning af indbetalin-
ger til ratepension og ophørende livrente og fradrag for ar-
bejdsgiveres indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, som foreslås at skulle gælde ved udvidelsen af grund-
laget for beregningen af beskæftigelsesfradraget, jf. be-
mærkningerne til § 1, nr. 2, vil ligeledes gælde for beregnin-
gen af jobfradrag.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst,
der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradra-
get, af den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirk-
somhed, der er personlig indkomst (arbejdsmarkedsbidrags-
lovens § 4), og summen af en række nærmere specificerede
overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervs-
drivende (arbejdsmarkedsbidragslovens § 5).
Da grundlaget for beregningen af jobfradraget opgøres på
samme måde som grundlaget for beregningen af beskæfti-
gelsesfradrag, og derved med udgangspunkt i grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er lønmod-
tager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet sit job-
fradrag af summen af bidragsgrundlaget som lønmodtager
og bidragsgrundlaget fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Hvis der er negativt grundlag (f.eks. underskud i virksom-
hed), indgår det i sammentællingen med 0 kr., da arbejds-
markedsbidraget ikke kan være negativt.
Jobfradraget betinges kun af, at personen er erhvervsaktiv
med de nævnte indkomster, hvoraf der er beregnet arbejds-
markedsbidrag. Det er således ikke et fradrag for udgifter
forbundet med selve erhvervelsen af indkomsten. Det bety-
der, at den del af jobfradraget, som beregnes af bidragsplig-
tig udenlandsk indkomst, ikke vil reducere den udenlandske
indkomst i eksempelvis de tilfælde, hvor der skal beregnes
dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den uden-
landske indkomst her i landet.
Det foreslås endvidere i § 9 K, stk. 1, 1. pkt., at jobfradra-
get skal udgøre en procentsats fastsat i bestemmelsens stk.
2, jf. nærmere nedenfor, af den del af arbejdsindkomsten,
der overstiger et grundbeløb på 171.300 kr. (2010- niveau)
(bundgrænsen). Det foreslås i 2. pkt., at fradraget maksimalt
kan udgøre grundbeløbet anført i stk. 2.
Det foreslås i § 9 K, stk. 2, at for indkomståret 2018 skal
procenten udgøre 2,5 og grundbeløbet 1.200 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2019 skal procenten udgøre 3,75 og
grundbeløbet 1.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2020 og efterfølgende indkomstår skal procenten udgøre 4,5
og grundbeløbet 2.200 kr. (2010-niveau).
Det foreslås således, at jobfradraget indfases gradvist frem
mod 2020.
Det foreslås i § 9 K, stk. 3, at grundbeløbene i stk. 1 og 2
reguleres efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med ind-
komstudviklingen. Efter regulering i henhold til personskat-
telovens § 20, vil det maksimale jobfradrag i 2018-niveau
udgøre 1.400 kr. i 2018, 2.000 kr. i 2019 og 2.500 kr. i 2020
og efterfølgende indkomstår, jf. også tabel 2 i de almindeli-
ge bemærkninger. Efter regulering i henhold til personskat-
telovens § 20 udgør bundgrænsen for jobfradraget 187.500
kr. i 2018-niveau.
Jobfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, og
dermed bliver skatteværdien af jobfradraget 26,6 pct. i 2018
i en gennemsnitskommune. Fra 2019, hvor sundhedsbidra-
get er udfaset, udgør skatteværdien 25,6 i en gennemsnits-
kommune inkl. kirkeskat.
Med den foreslåede nye bestemmelse § 9 L indføres et ek-
stra pensionsfradrag.
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens §§
18 og 19 er der henholdsvis fradragsret for pensionsopspare-
rens egne indbetalinger til private pensionsordninger og
bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrere-
de pensionsordninger, jf. også afsnit 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Der er fradragsret for indbetalinger til privat pensionsop-
sparing i form af ratepension og pensionsordninger med lø-
bende udbetalinger, herunder livrenter. Fradraget foretages
ved opgørelsen af den personlige indkomst, dvs. med en
skatteværdi på op til 52,7 pct. i 2018 (inkl. kirkeskat). An-
vender pensionsopspareren midler fra f.eks. lønindkomst til
indbetalingerne, vil der være betalt AM-bidrag af denne ind-
komst.
Er der tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder til
ATP, og ratepensioner, er der ikke egentlig fradragsret, men
i stedet bortseelsesret. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke
medtager pensionsindbetalingerne i den skattepligtige løn-
indtægt, der indberettes til SKAT. Bortseelsesretten gælder
både den del af pensionsindskuddet, arbejdsgiveren betaler,
og den del, som lønmodtageren selv betaler. Bortseelsesret-
ten indebærer, at der gives fuldt fradrag for pensionsindbeta-
lingerne, dvs. at der er fradrag i toppen af indkomsten. Ind-
betalingerne er alene arbejdsmarkedsbidragspligtige, og det
er pensionsinstituttet, der indeholder AM-bidraget.
17
Der er også bortseelsesret for indbetalinger til ATP, som
kommunale myndigheder og arbejdsløshedskasser m.v. fo-
retager for personer, der ikke er lønmodtagere. Det drejer
sig bl.a. om indbetalinger for dagpengemodtagere, kontant-
hjælpsmodtagere og efterlønsmodtagere. Ligeledes er der
bortseelsesret for indbetalinger til den Supplerende Arbejds-
markedspension for førtidspensionister.
Det foreslås i § 1, nr. 6, med indførelse af § 9 L i lignings-
loven et ekstra pensionsfradrag for disse fradrags- eller bort-
seelsesberettigede pensionsindbetalinger. Det foreslås i § 9
L, stk. 1, 1. pkt., at personer ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst kan fradrage procenten nævnt i § 9 L, stk.
3, af deres fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfat-
tet af pensionsbeskatningslovens § 18 og pensionsindbeta-
linger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 med de
modifikationer, der følger af § 9 L, stk. 1, 2.-5. pkt., og stk.
2.
Det ekstra pensionsfradrag beregnes således på baggrund
af det beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 18 kan
fratrækkes i indkomståret, tillagt indkomstårets bortseelses-
berettigede indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 19 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. nærmere
nedenfor.
Det foreslås i § 9 L, stk. 1, 2. pkt., at pensionsindbetalin-
ger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 indgår med
det beløb, hvormed de i indkomståret fradrages efter pensi-
onsbeskatningslovens § 18. Det betyder, at pensionsopspare-
res fradragsberettigede indbetalinger medgår med det beløb,
der fremgår som fradragsberettiget i årsopgørelsen. Det er
ikke nødvendigvis de foretagne indbetalinger, der danner
grundlag for beregningen af det ekstra pensionsfradrag, men
derimod det beløb, som den pågældende i øvrigt har fradrag
for, og som fremgår af årsopgørelsen.
Er der tale om en fradragsberettiget indbetaling til rate-
pension eller ophørende livrente, vil en sådan indbetaling
være omfattet af loftet for indbetaling til ratepension på
54.700 kr. (2018), jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk.
2, jf. § 16, stk. 2. Indbetales der mere end dette beløb, vil
der ikke være fradrag i den personlige indkomst for det
overskydende beløb, som således heller ikke vil indgå i be-
regningen af det ekstra pensionsfradrag.
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, at ra-
teloftet ikke gælder indbetalinger til selvstændiges ophørs-
pension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, samt for ind-
betaling til ratepension i form af sportspension, jf. pensions-
beskatningslovens § 15 B. Efter den foreslåede regel i lig-
ningslovens § 9 L, stk. 1, 2. pkt., om, at det ekstra pensions-
fradrag beregnes på baggrund af det beløb, der efter pensi-
onsbeskatningslovens § 18 kan fratrækkes i indkomståret,
vil det ved indbetalinger på disse ordninger være det fra-
dragsberettigede beløb, jf. de særlige regler i pensionsbe-
skatningslovens §§ 15 A og B, der indgår i beregningen af
det ekstra pensionsfradrag.
Er der i stedet for private indbetalinger til ratepension el-
ler ophørende livrente tale om private, fradragsberettigede
pensionsindbetalinger til livsvarig livrente m.v. er disse efter
gældende ret fradragsberettigede efter de særlige fradrags-
fordelingsregler i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5.
Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3, skal fradra-
get for engangsindskud til livsvarig livrente m.v. fordeles li-
geligt over 10 år, dog med mulighed for at fradrage op til
50.400 kr. årligt (2018) efter det såkaldte opfyldningsfra-
drag, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, idet fradra-
get for selvstændigt erhvervsdrivende dog kan udgøre op til
30 pct. af virksomhedens overskud.
Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4, skal fradra-
get for indbetalinger til livsvarig livrente m.v., hvor der er
aftalt en præmie- eller bidragsperiode på mindre end 10 år
ligeledes fordeles ligeligt over 10 år, dog med mulighed for
at fradrage op til 50.400 kr. årligt (2018) efter det såkaldte
opfyldningsfradrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk.
5, idet fradraget for selvstændigt erhvervsdrivende dog kan
udgøre op til 30 pct. af virksomhedens overskud.
Hvis pensionsopspareren og pensionsudbyderen derimod
har aftalt en indbetalingsperiode på 10 år eller mere med
faste bidrag eller præmier, kan pensionsopspareren fratræk-
ke de bidrag eller præmier, der er forfaldet i indkomståret,
jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, modsæt-
ningsvist.
Er der således tale om en engangsindbetaling eller en ind-
betaling, der foretages som led i en aftalt præmie- eller bi-
dragsperiode på mindre end 10 år, vil det derfor ikke være
årets indbetaling, der danner grundlag for beregningen af det
ekstra pensionsfradrag, men derimod det fradrag i den per-
sonlige indkomst, som den pågældende har i det pågældende
indkomstår for pensionsindbetalingen efter pensionsbeskat-
ningslovens § 18, stk. 3-5.
Pensionsopspareres fradragsberettigede indbetalinger, jf.
pensionsbeskatningslovens § 18, vil herefter medgå med det
beløb, der fremgår som fradragsberettiget på årsopgørelsen,
dvs. under respekt af rateloftet, de særlige regler i pensions-
beskatningslovens §§ 15 A og 15 B samt fradragsfordelings-
reglerne. Det bemærkes, at det vil være indbetalt af midler,
der allerede er betalt arbejdsmarkedsbidrag af, hvorfor det
fuldt ud vil indgå i beregningen af det ekstra pensionsfra-
drag.
Det foreslås i § 9 L, stk. 1, 3. pkt., at indbetalinger til rate-
pension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er
bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og efter
fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
Det betyder, at det alene er den del af indbetalingen, der
ikke overstiger loftet for indbetaling til ratepension og ophø-
rende livrente på 54.700 kr. (2018-niveau), jf. pensionsbe-
skatningslovens § 16, stk. 2, og som derfor er bortseelsesbe-
rettiget, der medregnes til grundlaget for beregning af det
ekstra pensionsfradrag, jf. dog nedenfor om sportspension,
jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B. Er der således foreta-
get en ratepensionsindbetaling, der overstiger rateloftet, vil
det overskydende beløb ikke være bortseelsesberettiget og
derfor ikke skulle medregnes ved opgørelsen af det ekstra
pensionsfradrag. Det bemærkes, at hvis den pågældende
18
person har indgået en såkaldt overløbsaftale med pensions-
instituttet, hvorefter den del af året indbetalinger, der over-
stiger rateloftet, indbetales til en livsvarig livrente m.v., vil
det overskydende beløb indgå i beregningen af det ekstra
pensionsfradrag, fordi der i givet fald vil være tale om en
fuldt bortseelsesberettiget indbetaling til livsvarig livrente
m.v.
Loftet for indbetaling til ratepension på 54.700 kr. (2018-
niveau) gælder ikke ratepensioner, der er oprettet som
sportspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 6,
hvorefter der samlet set kan indbetales 1.869.100 kr. (2018-
niveau) med fradrags- og bortseelsesret. Indbetalinger til
sportspension, der herefter ikke er bortseelsesberettigede, vil
som følge af den foreslåede regel i § 9 L, stk. 1, 3. pkt., til-
svarende ikke blive medregnet til grundlaget for beregning
af det ekstra pensionsfradrag.
Det foreslås i § 9 L, stk. 1, 4. pkt., at øvrige pensionsind-
betalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 ind-
går efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
Det betyder, at bortseelsesberettigede indbetalinger vil bli-
ve medregnet i det ekstra pensionsfradrag på baggrund af de
indberetninger, som SKAT allerede i dag får fra pensionsin-
stitutterne og ATP. Indberetningerne af de bortseelsesberet-
tigede indbetalinger foretages efter pensionsinstituttets eller
ATPs indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag. Det er således
det beløb, der indberettes af pensionsinstitutterne/ATP, der
indgår i beregningen af det ekstra pensionsfradrag.
Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at bortseel-
sesberettigede indbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 19, modsat fradragsberettigede indbetalinger, jf. pensions-
beskatningslovens § 18, ikke fremgår af årsopgørelsen.
Det foreslås i § 9 L, stk. 1, 5. og 6. pkt., at der højst bereg-
nes fradrag af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau),
som reguleres efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med
indkomstudviklingen.
Det betyder, at pensionsfradraget målrettes årlige pensi-
onsindbetalinger op til 70.000 kr. efter arbejdsmarkedsbi-
drag (2018-niveau).
Det foreslås i § 9 L, stk. 2, 1. pkt., at indkomstskattepligti-
ge pensionsudbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 20, stk. 1, nr. 1-4, fragår i grundlaget for beregning af
det ekstra pensionsfradrag, dvs. summen af fradragsberetti-
gede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatnings-
lovens § 18 og bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.
Det betyder, at det beløb, hvoraf det ekstra pensionsfra-
drag beregnes, bliver reduceret med indkomstskattepligtige
udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med lø-
bende udbetalinger og indeksordninger. I modsat fald kan en
person blive berettiget til det ekstra pensionsfradrag, selvom
der ikke foretages egentlig opsparing, idet den fradrags- el-
ler bortseelsesberettigede indbetaling, der genererer ekstra
pensionsfradrag, kan finansieres med en indkomstskatteplig-
tig pensionsudbetaling af tilsvarende størrelse. Med andre
ord bliver det ekstra pensionsfradrag alene beregnet af
egentligt nettobidrag til øget pensionsopsparing.
Det foreslås dog samtidig i § 9 L, stk. 2, 2. pkt., at dette
ikke skal gælde:
1) Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folke-
pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes in-
validitet.
3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens
varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om
social pension berettiger kontohaveren til at oppebære
førtidspension.
4) Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.
5) Udbetaling til efterladte.
6) Udbetaling af tjenestemandspension.
Det betyder, at udbetaling af invalidepension, jf. nr. 1, ud-
betaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet,
jf. nr. 2, udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohave-
rens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om
social pension berettiger kontohaveren til at oppebære før-
tidspension, jf. nr. 3, udbetaling af ægtefælle- eller samle-
verpension, jf. nr. 4, samt udbetaling til efterladte, jf. nr. 5,
ikke skal medføre en reduktion af det beløb, hvoraf det ek-
stra pensionsfradrag beregnes. Dette skal ses på baggrund
af, at sådanne udbetalinger fra pensionsordninger ikke finan-
sieres ved en nedbringelse af modtagerens egne fremtidige
pensionsrettigheder. De nævnte pensionsudbetalinger ned-
bringer således ikke modtagerens egen pensionsopsparing.
Særligt for så vidt angår undtagelsen for udbetaling af in-
validepension, jf. § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 1, bemærkes, at
denne undtagelse alene foreslås at skulle gælde indtil opnå-
else af den pågældende pensionopsparers folkepensionsal-
der. Som hovedregel får invalidepension en anden betegnel-
se, når den pågældende person opnår pensionsalderen, idet
personen fra dette tidspunkt af pensionsinstituttet behandles
som almindelig alderspensionist. I enkelte tilfælde får inva-
lidepension, som en person modtager, imidlertid ikke anden
betegnelse, når den pågældende person opnår folkepensions-
alderen. Undtagelsen for invalidepension foreslås derfor kun
at skulle gælde indtil den pågældendes folkepensionsalder,
svarende til det tidspunkt, der kan anses for et sædvanligt al-
derspensioneringstidspunkt.
Det betyder, at det ekstra pensionsfradrag reduceres af in-
validepensionsudbetalinger i det tilfælde, hvor personen før
folkepensionsalderen modtager en invalidepension (der ikke
fører til reduktion af det ekstra pensionsfradrag) og ved op-
nåelse af folkepensionsalderen fortsætter med at modtage
samme type ydelse, dvs. uden en formel ændring af beteg-
nelsen af den modtagne ydelse til alderspension. Den ydelse,
der modtages ved opnåelse af folkepensionsalderen, er al-
derspension og skal fragå i grundlaget for beregning af det
ekstra pensionsfradrag.
Endelig foreslås det, jf. § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6, at hel-
ler ikke udbetaling af tjenestemandspension medfører reduk-
tion af det beløb, hvoraf det ekstra pensionsfradrag bereg-
nes. Dette skal ses på baggrund af, at pensionsopsparingen i
disse ordninger (optjening af pensionsrettigheder) ikke ind-
går i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag. Modregning
i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag vil således kun
19
ske for pensionsudbetalinger fra ordninger, hvor pensions-
indbetalinger tilsvarende indgår i grundlaget for det ekstra
pensionsfradrag.
Det foreslås i § 9 L, stk. 3, at procenten, hvormed det ek-
stra pensionsfradrag beregnes, jf. § 9 L, stk. 1, for indkomst-
årene 2018 og 2019 udgør 8, og for indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør 12. Fra og med det 15. ind-
komstår før det indkomstår, hvor personen når folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved
indkomstårets begyndelse, foreslås det, at procenten udgør
20 for indkomståret 2018, 22 for indkomståret 2019 og 32
for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår.
Det betyder, at det ekstra pensionsfradrag indfases grad-
vist frem mod 2020, og at det for personer fra og med det
15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når folke-
pensionsalderen, beregnes med en højere procentsats end for
yngre personer.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler i personskattelovens § 6, stk. 2,
er bundskattesatsen 11,15 pct. for indkomståret 2018.
Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist
frem til indkomståret 2022. Der gælder særlige regler for
indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø,
som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirke-
skat), jf. personskattelovens § 6, stk. 2. De pågældende ind-
byggere er derfor undtaget fra en gradvis forhøjelse af
bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget.
Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist
frem til indkomståret 2022. For indbyggerne på Ertholmene
udgør bundskatten 4,15 pct. for indkomståret 2018. Der hen-
vises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.1. i
de almindelige bemærkninger.
Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som
en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst.
Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft
for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatnin-
gen af positiv nettokapitalindkomst.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den
måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående
af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocen-
ten til kommunen til sammen for indkomståret 2018 oversti-
ger 52,02 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den
personlige indkomst med en procent svarende til forskellen
mellem summen af skatteprocenterne og 52,02 pct. Tilsva-
rende reduceres procenten for topskatten af positiv nettoka-
pitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem
summen af skatteprocenterne og 42 pct.
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2. Det
foreslås herved, at procenten for bundskat i 2018 skal udgø-
re 11,13. For indkomståret 2019 skal procenten udgøre
12,16. For indkomstårene 2020 og 2021 skal procenten ud-
gøre 12,17. For indkomståret 2022 og efterfølgende ind-
komstår skal procenten udgøre 12,18. For personer, der ikke
har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommu-
nal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, skal
procenten udgøre 4,13 for indkomståret 2018, for indkomst-
året 2019 skal procenten udgøre 4,16, for indkomstårene
2020 og 2021 skal procenten udgøre 4,17, for indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår skal procenten udgøre
4,18.
Bundskatten foreslås således sænket med 0,02 pct fra
11,15 pct. til 11,13 pct., i 2019 fra 12,18 pct. til 12,16 pct., i
2020 og 2021 fra 12,19 pct. til 12,17 pct. og i 2022 og efter-
følgende indkomstår fra 12,20 pct. til 12,18 pct.
For indbyggerne bosat på Ertholmene foreslås bundskat-
ten for indkomståret 2018 således sænket fra 4,15 pct. til
4,13 pct., i 2019 fra 4,18 pct. til 4,16 pct., i 2020 og 2021 fra
4,19 pct. til 4,17 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår
fra 4,20 pct. til 4,18 pct.
Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under
ét for det højere kommuneskatteniveau fra og med 2018.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst på 52,05 pct. og
for positiv nettokapitalindkomst på 42,00 pct. foreslås ikke
ændret. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsæt-
telsen af bundskatten og fastholdelsen af skatteloftet medfø-
rer, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som
følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres
for.
Til nr. 2
Efter personskattelovens § 26 gives der i hvert af ind-
komstårene 2012 til 2019 et nedslag i skattebetalingen, hvis
den samlede skattenedsættelse, som en person eller et ægte-
par får som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af
beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskattelettelsen m.v.,
er mindre end skattestigningen som følge af nedsættelsen af
skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og af negativ net-
tokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr.
for ægtepar.
Kompensationen opgøres for hvert indkomstår som for-
skellen mellem A og B, jf. personskattelovens § 26, stk. 3:
A. Skattenedsættelsen i det givne indkomstår som følge
af:
1) bundskattenedsættelsen på 1,5 pct.-point (§ 26,
stk. 2, nr. 1)
2) ophævelsen af mellemskatten (§ 26, stk. 2, nr. 2)
3) topskattelettelsen i forhold til topskatten efter
2009-reglerne (§ 26, stk. 2, nr. 3)
4) nedsættelsen af aktieindkomstskatten (§ 26, stk.
2, nr. 4)
5) forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i forhold
til beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne (§
26, stk. 2, nr. 5)
med fradrag af
6) skatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af
personfradraget i 2010 og (§ 26, stk. 2, nr. 6)
7) udligningsskatten på store pensionsudbetalinger
(§ 26, stk. 2, nr. 7)
20
B. Skattestigningen i det givne indkomstår vedrørende
nedsættelse af skatteværdien af:
8) negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for
ugifte og 100.000 kr. for ægtepar og lignings-
mæssige fradrag. (§ 26, stk. 2, nr. 8)
Er skattestigningen B større end skattenedsættelsen A, gi-
ves der et nedslag i skatten i det pågældende indkomstår
svarende til det beregnede forskelsbeløb.
Da den foreslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
1.000 kr., jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, bliver en del af
bestemmelsen i ligningslovens § 9 J om beskæftigelsesfra-
draget, vil den skattelettelse, som følger af forhøjelsen, auto-
matisk komme med i beregningen efter personskattelovens §
26.
På skattelettelsessiden vil forhøjelsen indgå med 33,6 pct.
af 1.000 kr. = 336 kr. og på skattestigningssiden med 7 pct.
af 1.000 kr. = 70 kr. i 2018. Netto betyder det medregning af
en skattelettelse på 266 kr. eller 26,6 pct., som svarer til fra-
dragssatsen for ligningsmæssige fradrag i 2018. Dette vil
medføre en beskeden nedsættelse af kompensationsbeløbe-
ne.
Det foreslåede nye jobfradrag, jf. bemærkningerne til § 1,
nr. 6, foreslås fastsat i en ny bestemmelse – ligningslovens §
9 K. Uden ændringer af personskattelovens § 26, vil den
skattelettelse, som følger af det nye jobfradrag, ikke blive
regnet med i kompensationsordningen.
Det foreslåede ekstra pensionsfradrag, jf. bemærkningerne
til § 1, nr. 6, foreslås fastsat i en ny bestemmelse – lignings-
lovens § 9 L. Uden ændringer af personskattelovens § 26,
vil den skattelettelse, som følger af det ekstra pensionsfra-
drag, heller ikke blive regnet med i kompensationsordnin-
gen.
Derimod vil stigningen i de samlede ligningsmæssige fra-
drag som følge af jobfradraget og pensionsfradraget automa-
tisk indgå med 7 pct. af stigningen i 2018.
For personer med jobfradrag og pensionsfradrag, der
samtidig omfattes af kompensationsordningen, vil skatte-
værdien af fradragene dermed stige fra 26,6 pct. til 33,6 pct.
i 2018.
Den asymmetriske indregning, der følger af, at jobfradra-
get og pensionsfradraget kun vil blive medregnet på skatte-
stigningssiden og ikke på skattenedsættelsessiden efter de
gældende regler i personskattelovens § 26, vil resultere i, at
kompensationsbeløbene alt andet lige bliver større, og flere
personer vil blive omfattet af ordningen.
Det foreslås derfor at ændre »fradraget beregnet efter lig-
ningslovens § 9 J fratrukket et fradrag opgjort på samme
grundlag« i personskattelovens § 26, stk. 5, til: »fradragene
beregnet efter ligningslovens §§ 9 J, 9 K og 9 L fratrukket et
fradrag opgjort på samme grundlag som fradraget efter § 9
J«. Herved tilføjes det ekstra pensionsfradrag og det nye
jobfradrag, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6, til personskatte-
lovens § 26, stk. 2, nr. 5, så disse fradrag også medregnes på
kompensationsordningens skattenedsættelsesside.
Ved at medregne det nye jobfradrag og det ekstra pensi-
onsfradrag på kompensationsordningens skattenedsættelses-
side sikres symmetrien i ordningen, og de nye fradrag får
den tiltænkte skatteværdi for alle skatteydere.
Det bemærkes, at det ikke foreslås at neutralisere effekten
af det udvidede beregningsgrundlag for beskæftigelsesfra-
draget beregnet efter 2009-reglerne, jf. bemærkningerne til §
1, nr. 1, henset til de systemmæssige komplikationer, det vil
medføre at anvende to forskellige beregningsgrundlag for
beskæftigelsesfradraget efter gældende regler hhv. beskæfti-
gelsesfradraget efter 2009-reglerne.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelse i Lovtidende, bortset fra reglerne om reduktion
af det ekstra pensionsfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,
med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner,
pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksord-
ninger.
Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at lo-
ven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige
ændringer kan iværksættes hurtigst muligt, således at der
bl.a. kan udsendes nye forskudsopgørelser til de berørte bor-
gere hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 2, at loven får virkning fra og med ind-
komståret 2018. Lovforslaget gives således tilbagevirkende
kraft. Lovforslaget er dog udelukkende af begunstigende ka-
rakter.
Det foreslås i stk. 3, at reglen om, at det ekstra pensions-
fradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, reduceres med indkomst-
skattepligtige udbetalinger fra ratepensioner, pensionsord-
ninger med løbende udbetalinger og indeksordninger, først
får virkning for udbetalinger, der sker den 1. december 2018
eller senere. Denne reduktion er isoleret set bebyrdende for
borgerne, men vil dog indgå i en regel, der samlet set er be-
gunstigende.
Virkningstidspunktet den 1. december 2018 sikrer, at pen-
sionsinstitutterne og SKAT får tid til at udvikle procedurer
hhv. indberetningssystemer knyttet til denne regel.
Det foreslås i stk. 4, at de økonomiske virkninger for den
personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken
som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører ekstra
skattefradrag for indbetalinger til pension, nyt jobfradrag
samt udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og
forhøjelse af loftet, neutraliseres for indkomståret 2018, for
så vidt angår de kommuner, der for 2018 har valgt at bud-
gettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for
den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med
baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af Finansudval-
get den 22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over
udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en forudsætning om
i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved
efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2018
neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommu-
ner.
21
Det foreslås i stk. 5, at efterreguleringen af indkomstskat-
ten for de selvbudgetterende kommuner for 2018 efter stk.
3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterregule-
ringen afregnes i 2021.
Lovens §§ 1 og 2 skal ikke gælde for hverken Færøerne
eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til
at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
22
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162
af 1. september 2016, som ændret senest ved lov
nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende æn-
dringer:
§ 9 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt er-
hvervsdrivende fradrage procenten anført i stk. 2 af
grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejds-
markedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog
arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, og §§ 4 og 5 med
fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger
m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven.
Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet anført i
stk. 2. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for bi-
dragspligtige, som efter bestemmelserne i en dob-
beltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehø-
rende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøer-
ne, og som erhverver bidragspligtig indkomst ved
beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk ar-
bejdsgiver. Hvis beregningen medfører, at fradraget
er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågæl-
dende indkomstår.
1. I § 9 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1 og 2, jf. dog
arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,« til: »nr. 1, 2
og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmarkedsbidrags-
lovens § 3,« og »med fradrag af bidrag og præ-
mier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i
pensionsbeskatningsloven« udgår.
2. I § 9 J, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»Indbetalinger til ratepension og ophørende liv-
rente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19
indgår med det beløb, for hvilket der er bortseel-
sesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. Ind-
betalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension
indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiverne
indberetter til skatteforvaltningen. Indbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2
og stk. 4, indgår ikke i grundlaget i 1. pkt.«
3. I § 9 J, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., ændres
»1. og 2. pkt.« til: »1.-5. pkt.«
Stk. 2. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør pro-
centen 4,25 og grundbeløbet 13.600 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2012 udgør procenten 4,4
og grundbeløbet 14.100 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2013 udgør procenten 6,95 og grundbelø-
bet 22.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014
udgør procenten 7,65 og grundbeløbet 24.500 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procen-
ten 8,05 og grundbeløbet 25.900 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2016 udgør procenten 8,3 og
grundbeløbet 26.700 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2017 udgør procenten 8,75 og grundbelø-
bet 28.000 kr. (2010-niveau). 244 For indkomståret
4. § 9 J, stk. 2, affattes således:
»For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og
grundbeløbet 31.300 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbe-
løbet 33.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet
34.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021
udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 34.700 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 10,65 og
grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau). Grundbe-
løbene reguleres efter personskattelovens § 20.«
23
2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet 30.400
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør pro-
centen 10,1 og grundbeløbet 32.300 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5
og grundbeløbet 33.500 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbelø-
bet 33.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022
og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65
og grundbeløbet 34.100 kr. (2010-niveau). Grundbe-
løbene reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3. Personer, der er enlige forsørgere og omfat-
tet af stk. 1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra-
drage procenten anført i stk. 4 i samme grundlag og
under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1., 3.
og 4. pkt. Ved enlige forsørgere forstås i denne be-
stemmelse personer, der er berettiget til og modtager
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag. Den angivne
procent kan fradrages med en fjerdedel for hvert
kvartal, for hvilket de enlige forsørgere får det ekstra
børnetilskud. Fradraget kan højst udgøre grundbelø-
bet i stk. 4.
5. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., ændres »1., 3. og 4. pkt.«
til: »1.- 4., 6. og 7. pkt.«
Stk. 4. - - -
6. Efter § 9 J indsættes:
»§ 9 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt
erhvervsdrivende fradrage procenten anført i stk.
2 af samme grundlag og under samme betingelser
som nævnt i § 9 J, stk. 1, 1.- 4. og 6. pkt., for den
del, der overstiger et grundbeløb på 171.300 kr.
(2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre
grundbeløbet nævnt i stk. 2.
Stk. 2. For indkomståret 2018 udgør procenten
2,5 og grundbeløbet 1.200 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2019 udgør procenten 3,75 og
grundbeløbet 1.800 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2020 og efterfølgende indkomstår ud-
gør procenten 4,5 og grundbeløbet 2.200 kr.
(2010-niveau).
Stk. 3. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres ef-
ter personskattelovens § 20.
§ 9 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst kan personer fradrage procenten nævnt i
24
stk. 3 af deres fradragsberettigede pensionsindbe-
talinger omfattet af pensionsbeskatningslovens §
18 og pensionsindbetalinger omfattet af pensions-
beskatningslovens § 19, jf. dog 2.-5. pkt. og stk.
2. Pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbe-
skatningslovens § 18 indgår med det beløb, hvor-
med de i indkomståret fradrages efter pensionsbe-
skatningslovens § 18. Indbetalinger til ratepension
og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvil-
ket der er bortseelsesret efter pensionsbeskat-
ningslovens § 19 og efter fradrag af indeholdt ar-
bejdsmarkedsbidrag. Øvrige pensionsindbetalin-
ger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19
indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkeds-
bidrag. Der kan højst beregnes fradrag af et
grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau). Grund-
beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. Indkomstskattepligtige pensionsudbeta-
linger omfattet af pensionsbeskatningslovens §
20, stk. 1, nr. 1-4, fragår i den efter stk. 1 bereg-
nede sum af fradragsberettigede pensionsindbeta-
linger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18
og pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbe-
skatningslovens § 19. Dette gælder dog ikke:
1) Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse
af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension.
2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af for-
sikredes invaliditet.
3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kon-
tohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter
reglerne i lov om social pension berettiger konto-
haveren til at oppebære førtidspension.
4) Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpensi-
on.
5) Udbetaling til efterladte.
6) Udbetaling af tjenestemandspension.
Stk. 3. Procenten nævnt i stk. 1 udgør 8 for ind-
komstårene 2018 og 2019 samt 12 for indkomst-
året 2020 og efterfølgende indkomstår, jf. dog 2.
pkt. Fra og med det 15. indkomstår før det ind-
komstår, hvor personen når folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved ind-
komstårets begyndelse, udgør procenten 20 for
indkomståret 2018, 22 for indkomståret 2019 og
25
32 for indkomståret 2020 og efterfølgende ind-
komstår.«
§ 2
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 191 af 27. februar 2017 og senest ved § 5
i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
§ 6. - - -
Stk. 2. For indkomståret 2011 udgør procenten
3,64. For indkomståret 2012 udgør procenten 4,64.
For indkomståret 2013 udgør procenten 5,83. For
indkomståret 2014 udgør procenten 6,83. For ind-
komståret 2015 udgør procenten 8,08. For indkomst-
året 2016 udgør procenten 9,08. For indkomståret
2017 udgør procenten 10,08. For indkomståret 2018
udgør procenten 11,15. For indkomståret 2019 udgør
procenten 12,18. For indkomstårene 2020 og 2021
udgør procenten 12,19. For indkomståret 2022 og ef-
terfølgende indkomstår udgør procenten 12,20. For
personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat
efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov
om kommunal indkomstskat, udgør procenten for
indkomståret 2011 og indkomståret 2012 3,64. For
indkomstårene 2013 og 2014 udgør procenten 3,83.
For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 4,08.
For indkomståret 2018 udgør procenten 4,15. For
indkomståret 2019 udgør procenten 4,18. For ind-
komstårene 2020 og 2021 udgør procenten 4,19. For
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår ud-
gør procenten 4,20.
1. § 6, stk. 2, affattes således:
»For indkomståret 2018 udgør procenten 11,13.
For indkomståret 2019 udgør procenten 12,16.
For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten
12,17. For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 12,18. For personer,
der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter §
8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om
kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13
for indkomståret 2018, for indkomståret 2019 ud-
gør procenten 4,16, for indkomstårene 2020 og
2021 udgør procenten 4,17, for indkomståret 2022
og efterfølgende indkomstår udgør procenten
4,18.«
Stk. 3. - - -
§ 26. - - -
Stk. 2. I beregningen af forskelsbeløbet indgår føl-
gende beløb:
1) – 4) - - -
5) 8 pct. plus procenten ved beregning af ind-
komstskat til kommunen og kirkeskat af fradraget
beregnet efter ligningslovens § 9 J fratrukket et fra-
drag opgjort på samme grundlag ved anvendelse af
en fradragsprocent på 4,25 og et grundbeløb på
14.200 kr. (2010-niveau).
2. I § 26, stk. 2, nr. 5, ændres »fradraget beregnet
efter ligningslovens § 9 J fratrukket et fradrag op-
gjort på samme grundlag« til: »fradragene bereg-
net efter ligningslovens §§ 9 J, 9 K og 9 L fratruk-
ket et fradrag opgjort på samme grundlag som fra-
draget efter § 9 J «.
26
Stk. 3. - - -
27