Aktstykke om support til borger.dk som led i Bedre Balance II

Tilhører sager:

Aktører:


291877

https://www.ft.dk/samling/20171/aktstykke/aktstk.98/aktstykke/1485313/1888005.pdf

Finansministeriet. København, den 1. maj 2018.
a. Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 7,0 mio. kr. til §
08.21.20. Erhvervsstyrelsen i 2018, heraf 3,8 mio. kr. som lønsum, som følge af, at Erhvervsstyrel‐
sen skal varetage opgaven vedrørende support af borger.dk som led i Bedre Balance II.
Udgiften på 7,0 mio. kr. i 2018 finansieres af de på finansloven opførte midler på § 07.12.02. Fæl‐
lesoffentlige initiativer.
b. Opgaven med at yde support til borger.dk skal overdrages fra Københavns Kommune, der i dag
udfører opgaven på vegne af Digitaliseringsstyrelsen, til Erhvervsstyrelsens kundecenter i Nykøbing
Falster som led i regeringens plan Bedre Balance II – statslige arbejdspladser tættere på borgere og
virksomheder. Erhvervsstyrelsens kundecenter varetager i forvejen support af Virk og NemLog-in.
Overdragelsen er første skridt i etableringen af et samlet supporttilbud, der skal yde slutbrugersup‐
port til MitID, Digital Post, NemLog-in, NemKonto, borger.dk og Virk. Samlingen sker som en del
af implementeringen af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, som regeringen ved‐
tog sammen med KL og Danske Regioner i 2016.
Et samlet supporttilbud skal gøre det mere overskueligt for borgere og virksomheder, hvor de skal
henvende sig, og give en mere sammenhængende hjælp på tværs af fælles infrastrukturkomponenter,
sikre en mere effektiv opgaveløsning på længere sigt samt modne opgaven frem mod en senere kon‐
kurrenceudsættelse.
Der vil i maj 2018 være en transitionsperiode, hvor både Københavns Kommune og Erhvervssty‐
relsen varetager support til borger.dk, indtil Erhvervsstyrelsen overtager ansvaret for at yde support
til borger.dk pr. 1. juni 2018.
Aktstykket medfører ikke, at ressortansvaret for borger.dk og den tilhørende support overføres fra
Digitaliseringsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen, men indebærer derimod, at Erhvervsstyrelsen skal stå
for den praktiske udførelse af supportopgaven. Aktstykket suppleres af en aftale mellem Digitalise‐
ringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen om de nærmere vilkår for varetagelse af supportopgaven.
Finansieringen sker ved overførsel af den eksisterende bevilling til drift af support vedr. borger.dk i
2018 samt overførsel af fællesoffentlige midler til dækning af etableringsomkostninger. Overførslen
af fællesoffentlige midler er aftalt med KL og Danske Regioner. Der skal i forbindelse med flytnin‐
gen af midlerne samtidig ske en konvertering fra driftsmidler, som hidtil er anvendt til betaling af
Københavns Kommune, til lønsum, da midlerne fremover skal anvendes til finansiering af statslige
supportarbejdspladser i Nykøbing Falster.
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
AE002542
Finansudvalget 2017-18
Aktstk. 98
Offentligt
De bevillingsmæssige konsekvenser af forslaget i 2018 kan specificeres således:
Udgift mio. kr.
§ 08.21.20. Erhvervsstyrelsen (Driftsbevilling)
10. Almindelig virksomhed
18. Lønninger/personaleomkostninger 3,8
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,2
§ 07.12.02. Fællesoffentlige initiativer (Driftsbevilling)
10. Drift af fællesoffentlig digitalisering
22. Andre ordinære driftsomkostninger -3,5
50. Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi
22. Andre ordinære driftsomkostninger -3,5
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu for at skabe den bevillingsmæssige hjemmel til finansiering af
drift af borger.dk-support pr. 1. juni 2018 samt udgifter til transitionsprojekt i forbindelse hermed.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at overføre 7,0 mio. kr. til § 08.21.20.
Erhvervsstyrelsen i 2018, heraf 3,8 mio. kr. som lønsum, som følge af, at Erhvervsstyrelsen skal va‐
retage opgaven vedrørende support af borger.dk som led i Bedre Balance II.
Udgiften på 7,0 mio. kr. i 2018 finansieres af de på finansloven opførte midler på § 07.12.02. Fæl‐
lesoffentlige initiativer, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2018 opføres følgen‐
de:
Udgift mio. kr.
§ 08.21.20. Erhvervsstyrelsen (Driftsbevilling) 7,0
§ 07.12.02. Fællesoffentlige initiativer (Driftsbevilling) -7,0
København, den 1. maj 2018
SOPHIE LØHDE
/ Rikke Zeberg
Til Finansudvalget.
2