L 196 - svar på spm. 4 om, hvilke fordele og ulemper ministeren ser i at give mulighed for livslang sundhedsforsikring i hjemlandet til udlændinge, der ønsker at repatriere, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
2. maj 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 15862
Akt-id 419316
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til L 196 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til L 196:
Vil ministeren tilkendegive, hvilke fordele og ulemper ministeren ser i at give
mulighed for livslang sundhedsforsikring i hjemlandet til udlændinge, der ønsker
at repatriere?
Svar:
Muligheden for at få støtte til sygeforsikring mv. i hjemlandet er med til at gøre
repatrieringsordningen attraktiv. Sundhedsrelaterede udgifter udgør ofte én af de
store bekymringer for udlændinge, der ønsker at repatriere, fordi man ved en
tilbagevenden til hjemlandet ikke længere vil være dækket af det danske
sygesikringssystem. Dette gør sig særligt gældende for den ældre generation, der i
højere grad kan opleve helbredsmæssige problemer.
I forbindelse med den seneste ændring af repatrieringsloven, som trådte i kraft i
juni 2017, forbedrede vi derfor mulighederne for at få støtte til sygeforsikring.
Udlændinge, der repatrierer, har i dag mulighed for at få støtte til udgifter til
sygeforsikring i det land, den pågældende repatrierer til, på op til 7.500 kr. pr. år i
fire år, dvs. 30.000 kr. i alt. Det er en forudsætning for at få støtte til
sygeforsikring, at den pågældende er fyldt 18 år på tidspunktet for repatrieringen,
og at der ikke er en sygeforsikring i hjemlandet, som den pågældende vil være
omfattet af.
På baggrund af rådgivning fra Dansk Flygtningehjælp fastlægger kommunen, som
træffer beslutning i den enkelte repatrieringssag, hvorvidt der er tale om
repatriering til et land, hvor der allerede er et offentligt sygeforsikringssystem, og
om der eksisterer mulighed for at tegne en privat sygeforsikring i dette land.
Foruden muligheden for støtte til sygeforsikring, er der i forbindelse med
repatriering også mulighed for at få støtte til udgifter til lægeordineret medicin og
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 196 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2/2
støtte til udgifter til medbragte personlige hjælpemidler, som fx stomiposer og
kørestol.
Visse grupper af ældre udlændinge har desuden mulighed for at søge om
reintegrationsbistand og supplerende reintegrationsbistand, som er månedlige
pensionslignende ydelser, som kan udbetales som livslange ydelser. Der er således
allerede i dag muligheder for, at denne gruppe kan få livslang økonomisk støtte,
der også kan benyttes til blandt andet dækning af udgifter til sygeforsikring eller
behandling.
Det er klart, at adgang til fx en livslang sygeforsikring vil gøre
repatrieringsordningen endnu mere attraktiv og mindske usikkerheden ved en
hjemrejse, og at det - isoleret set - kan være en fordel i forhold til at tilskynde
flere til repatriering.
På den anden side vil en indførelse af støtte til livslang sygeforsikring indebære
risiko for, at repatrieringsordningen bliver en selvstændig tiltrækningsfaktor, hvor
udlændinge vil forsøge at rejse til Danmark alene med det formål at opnå ret til en
meget attraktiv efterfølgende mulighed for repatriering med sygeforsikring.
Adgang til en livslang sygeforsikring for repatrierede vil også kunne medføre
potentielt væsentlige merudgifter for staten, idet udgifter til sygeforsikring kan
være betydelige og i øvrigt svære at forudsige i både omfang og varighed. Det vil
også være vanskeligt at administrere en sådan ordning i praksis.
Samlet set er det derfor min vurdering, at den nuværende ordning med mulighed
for støtte til sygeforsikring i en midlertidig periode sikrer en fornuftig balance
mellem hensynet til en attraktiv ordning på den ene side og på den anden
hensynet til, at repatrieringsordningen ikke må blive en selvstændig
tiltrækningsfaktor.
Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at det er en klar prioritet for
regeringen, at støtte til repatriering bliver ved med at være en attraktiv mulighed
for de udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere
opholdsland. Derfor overvejer vi løbende, om der er behov for nye tiltag på
repatrieringsområdet. Det er netop derfor, at vi har fremsat L 196, som skal være
med til yderligere at øge incitamentet til at repatriere.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg