L 196 - svar på spm. 4 om, hvilke fordele og ulemper ministeren ser i at give mulighed for livslang sundhedsforsikring i hjemlandet til udlændinge, der ønsker at repatriere, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Mattias Tesfaye
UUI L 196 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L196/spm/4/svar/1485187/1887754.pdf
Ministeren Side 1/2 2. maj 2018 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 15862 Akt-id 419316 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til L 196 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 4 til L 196: Vil ministeren tilkendegive, hvilke fordele og ulemper ministeren ser i at give mulighed for livslang sundhedsforsikring i hjemlandet til udlændinge, der ønsker at repatriere? Svar: Muligheden for at få støtte til sygeforsikring mv. i hjemlandet er med til at gøre repatrieringsordningen attraktiv. Sundhedsrelaterede udgifter udgør ofte én af de store bekymringer for udlændinge, der ønsker at repatriere, fordi man ved en tilbagevenden til hjemlandet ikke længere vil være dækket af det danske sygesikringssystem. Dette gør sig særligt gældende for den ældre generation, der i højere grad kan opleve helbredsmæssige problemer. I forbindelse med den seneste ændring af repatrieringsloven, som trådte i kraft i juni 2017, forbedrede vi derfor mulighederne for at få støtte til sygeforsikring. Udlændinge, der repatrierer, har i dag mulighed for at få støtte til udgifter til sygeforsikring i det land, den pågældende repatrierer til, på op til 7.500 kr. pr. år i fire år, dvs. 30.000 kr. i alt. Det er en forudsætning for at få støtte til sygeforsikring, at den pågældende er fyldt 18 år på tidspunktet for repatrieringen, og at der ikke er en sygeforsikring i hjemlandet, som den pågældende vil være omfattet af. På baggrund af rådgivning fra Dansk Flygtningehjælp fastlægger kommunen, som træffer beslutning i den enkelte repatrieringssag, hvorvidt der er tale om repatriering til et land, hvor der allerede er et offentligt sygeforsikringssystem, og om der eksisterer mulighed for at tegne en privat sygeforsikring i dette land. Foruden muligheden for støtte til sygeforsikring, er der i forbindelse med repatriering også mulighed for at få støtte til udgifter til lægeordineret medicin og Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 196 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2/2 støtte til udgifter til medbragte personlige hjælpemidler, som fx stomiposer og kørestol. Visse grupper af ældre udlændinge har desuden mulighed for at søge om reintegrationsbistand og supplerende reintegrationsbistand, som er månedlige pensionslignende ydelser, som kan udbetales som livslange ydelser. Der er således allerede i dag muligheder for, at denne gruppe kan få livslang økonomisk støtte, der også kan benyttes til blandt andet dækning af udgifter til sygeforsikring eller behandling. Det er klart, at adgang til fx en livslang sygeforsikring vil gøre repatrieringsordningen endnu mere attraktiv og mindske usikkerheden ved en hjemrejse, og at det - isoleret set - kan være en fordel i forhold til at tilskynde flere til repatriering. På den anden side vil en indførelse af støtte til livslang sygeforsikring indebære risiko for, at repatrieringsordningen bliver en selvstændig tiltrækningsfaktor, hvor udlændinge vil forsøge at rejse til Danmark alene med det formål at opnå ret til en meget attraktiv efterfølgende mulighed for repatriering med sygeforsikring. Adgang til en livslang sygeforsikring for repatrierede vil også kunne medføre potentielt væsentlige merudgifter for staten, idet udgifter til sygeforsikring kan være betydelige og i øvrigt svære at forudsige i både omfang og varighed. Det vil også være vanskeligt at administrere en sådan ordning i praksis. Samlet set er det derfor min vurdering, at den nuværende ordning med mulighed for støtte til sygeforsikring i en midlertidig periode sikrer en fornuftig balance mellem hensynet til en attraktiv ordning på den ene side og på den anden hensynet til, at repatrieringsordningen ikke må blive en selvstændig tiltrækningsfaktor. Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at det er en klar prioritet for regeringen, at støtte til repatriering bliver ved med at være en attraktiv mulighed for de udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Derfor overvejer vi løbende, om der er behov for nye tiltag på repatrieringsområdet. Det er netop derfor, at vi har fremsat L 196, som skal være med til yderligere at øge incitamentet til at repatriere. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg