Henvendelse af 27/4-18 fra Forebyggelses- og Patientrådet

1
Til Sundheds-og Ældreudvalget 26. april 2018
Vedr. L 146, forslag til Lov om ændring af sundhedsloven
(Organiseringen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.)
I Forebyggelses-og Patientrådet er vi meget bekymrede over, at lovforslaget om
Nationalt Genom Center giver staten ret til at tvangsindsamle og tvangsregistrere
borgernes gendata i centret, hvis man som patient siger ja til gen-udredning i forbindelse
med behandling. Vi mener ikke, at en demokratisk retsstat bør kunne fratvinge individet
dets unikke genom som ”betaling for behandling” for derefter at udnytte genomet til en
række formål uden samtykke - med store indgreb i borgernes retssikkerhed til følge.
Vi er desuden bekymrede over, at regeringens bestræbelser for at komme foran i ”det
internationale datakapløb” er baseret på at udnytte danskernes privatlivsdata i genomcentret
kommercielt; samt på at udnytte danskerne selv som forsøgspersoner i Fase1 forsøg med
henblik på udvikling af ”personlig medicin.”
(NB. For nemheds skyld omtales lovforslaget i vores henvendelse også som ”genomloven,” og Nationalt
Genom Center som ”genomcentret”)
Samtykke til genudredning ved behandling er ikke et samtykke til videregivelse af
genoplysninger til genomcentret! Mange politikere, heriblandt Sundhedsminister Ellen
Trane Nørby, er fejlagtigt blevet bibragt den opfattelse, at samtykke til gensekventering som
led i patientbehandling juridisk set også omfatter samtykke til, at patientens genoplysninger
overføres til Nationalt Genom Center. Men det er forkert. Det nævnte samtykke er
udelukkende et samtykke gældende til gensekventering som led i behandling, og intet andet.
Det har to ledende juraprofessorer Mette Hartlev og Helle Bødker Madsen gjort helt klart.
Ifølge Sundhedslovens regler om patientsamtykke skal en patient før hospitals-
behandling indledes specifikt bedes om samtykke til videregivelse af sine helbredsdata.
I den anledning bedes patienten om at afkrydse et skema, hvor han kan til- eller fravælge,
om hans helbredsdata vedr. den aktuelle behandling må videregives til andre hospitaler,
specialister, myndigheder og personer.
Genomlovens krav om videregivelse af gen- og helbredsdata til Nationalt Genom
Center uden patientens samtykke bryder dermed med Sundhedslovens regler om
samtykke ved videregivelse af helbredsdata i forbindelse med behandling.
I bemærkningerne til lovforslaget siges det direkte, at gen-sekventeringsdata skal overføres
til genom centret uden borgernes samtykke! Genomloven vil altså reelt indføre tvangs-
videregivelse af patienters genom- og helbredsdata til Nationalt Genom Center.
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146 Bilag 15
Offentligt
2
Hertil kommer at videregivelse af patientdata til genom centret på ingen måde er
nødvendig for en patients gen- og sygdomsbehandling på hospital eller andetsteds.
Videregivelse til genom centret kan derfor ikke begrundes med at være en nødvendig del af
patientens behandling, - eller med at foretages ”for patientens skyld.” Den egentlige årsag til
videregivelsen skal i stedet findes i vækstplan for Life Science af marts 2018.
Regeringens Vækstplan af marts 2018 for Life Science lægger således ikke skjul på, at
det primære formål med oprettelsen af Nationalt Genom Center er at udnytte
danskernes gen- og helbredsdata kommercielt til gavn for øget vækst! På side 38 i
Vækstplanen kan man læse følgende: "Af de statslige midler til Digital Hub Denmark
reserveres 2,5 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019 til at undersøge mulighederne for øget
kommerciel udnyttelse af sundhedsdata.”
Desuden vil regeringen videreføre sin plan om at gøre Danmark til internationalt
laboratorium for tidlige forsøg. Det skal nu gøres endnu mere attraktivt for den globale
medicin industri at udføre Fase1 forsøg på danskerne til gavn for øget vækst. Det forlyder i
Vækstplanen s. 20: ”Life science virksomhederne betaler samlet set mere end 200 mio. kr.
årligt til det danske sundhedsvæsen for virksomheds-initierede kliniske forsøg.” (Det har den
uheldige sideeffekt, at globale medicinalfirmaer lægger beslag på sengepladser og personale til
medicinske forsøg, som vore hospitaler udfører i kommercielt øjemed.)
Tidlige forsøg med ny medicin er de mest risikable for forsøgspersonerne, men
”Regeringen vil i forlængelse af indsatsen i finansloven fritage kommercielle sponsorer for
alle gebyrer i forbindelse med fase I forsøg. Med initiativet vil regeringen dels gøre det mere
attraktivt at placere fase I forskning i Danmark, ligesom en sådan gebyrfritagelse forventeligt
vil have en afsmittende effekt på, at også de senere faser i den kliniske forskning placeres i
Danmark (fase II-IV). Initiativet indføres ved lov og træder i kraft i 2018.” (Vækstplanen s. 23)
Men danskerne er hverken blevet informeret eller spurgt om vi er enige i, at staten
udnytter vores lille befolkning til risikable medicinske forsøg, - med henblik på profit.
Fase1 forsøg er de første forsøg på mennesker med ny medicin og medfører risiko for
livsfarlige bivirkninger. I bedste fald er der kun 17 % chance for at forsøgspersonerne vil få
nogen som helst gavn af disse forsøg. Og hvad angår tidlige forsøg med kræftmedicin lanceret
som ”personlig medicin” er chancen for gavn af forsøgene så lav som 5 %. Fase1 forsøg er til
gavn for industriens og statens vækst, men ikke til gavn for ”den nuværende forsøgsperson.”
Mener politikerne ikke, at det er betænkeligt og direkte uetisk, at Danmark falbyder sine
borgere som handelsvare til den globale medicinalindustri - til brug for Fase 1 forsøg?
Nationalt Genom Center er i medierne blevet præsenteret som et center, der skal udvikle
`personlig skræddersyet medicin til gavn for patienterne.´ Men løftet om personlig
medicin nu eller indenfor en rimelig fremtid er desværre en sandhed med modifikationer.
Genforskere som professor Anne-Marie Gerdes, Rigshospitalet og professor i genetik ved K.U.
Oluf Borbye Pedersen, har udtalt, at medicin udviklet til individuelle patienters genom ligger
meget langt ude i fremtiden. Måske 10-20 år fremme - om nogensinde?
3
(Se to artikler: https://videnskab.dk/krop-sundhed/personlig-medicin-er-genetikernes-mareridt
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5637666/Angelina-Jolie-fik-fjernet-
brysterne-Skal-du-gentestes ? )
Årsagen hertil er, at det menneskelige genom er så komplekst, at forskerne kun lige er begyndt
at kradse i overfladen. Og når/hvis det reelt bliver muligt at lave egentlig individuel medicin, vil
det næppe kunne betale sig for medicinalindustrien! For at det skal være rentabelt for industrien
at udvikle ny medicin, kræver det nemlig at mange tusinde patienter køber den samme medicin.
Og så er det ikke længere ”personlig medicin,” men ”gruppe-medicin” som nu.
Med oprettelsen af Nationalt Genom Center vil staten skabe en database af enorme
dimensioner, hvor millioner af danskernes gen- og helbredsoplysninger vil blive gemt.
En sådan database udgør i sig selv en enorm trussel mod den enkelte borgers privatliv og
datasikkerhed. Samling af mega-store datamængder er ikke i tråd med EU´s
persondataforordning, som med privatlivsbeskyttelsen for øje kræver, at borgernes
persondata kun må indsamles til forud definerede og afgrænsede formål.
Fra genom-centret vil stort set alle følsomme persondata kunne videregives til forskning!
I Danmark har forskning længe været en kæmpe ladeport til adgang til danskernes
helbredsdata - uden samtykke. Statens Seruminstitut alias nu Sundhedsdatastyrelsen har
nemlig i årevis fortolket enhver ansøgning fra både offentlige og kommercielle forskere
som værende af væsentlig samfundsmæssig betydning, -og så kan forskerne få adgang!
I bemærkningerne til lovforslaget siges det ganske vist, at borgernes data kun må bruges
til begrænsede formål i centret. Men ser man nærmere på lovforslagets ordlyd tilføjes der
tværtimod så mange nye formål i pkt. 15, 16 og 17 og § 223 b., at stort set alle
helbredsdata fra det offentlige og private sundhedsvæsen kan kræves videresendt til
genomcentret uden samtykke fra patienterne; hvorefter disse data igen kan videregives til
offentlige og kommercielle forskere.
Det drejer sig om: Journaloplysninger fra egen læge. - Genoplysninger, diagnoser og
behandlingsplaner fra hospitaler. - Data om blod, vævsprøver og røntgenbilleder fra
laboratorier. - Patientoplysninger fra diverse sygdomsregistre. – Og sært nok kan
sundhedsministeren kræve sociale data om civilstand, uddannelse, indtægt, etnicitet,
misbrug og vold i hjemmet m.v. tilsendt genomcentret, hvis hun finder det nødvendigt!
Staten vil dermed få adgang til et enormt register, hvor der kan skabes nøjagtige profiler
af borgerne ved samkøring af både genomdata, helbredsdata og sociale data.
Et sådant super-register vil give staten uforholdsmæssig stor magt over befolkningen, med
mindre statens adgang til privatlivsdata afbalanceres af individets ret til samtykke til deling
af si e data. I e tid hvor ”datatek okratiet” ed hæsblæse de fart uliggør e
altomfattende indsamling af privatlivsdata, er den eneste legitime vej til brug af genom- og
helbredsdata, at Danmark respekterer den europæiske persondataforordning og giver
4
danskerne samtykkeret og mulighed for at vælge, hvilke forskningsprojekter man ønsker
at dele sine data med.
Der vil til det formål kunne etableres en digital løsning, hvor borgerne via Nem ID kan til-
og framelde sig videnskabelige undersøgelser. En sådan reel borger-medbestemmelse vil
sætte Danmark i stand til at anvende de nye revolutionerende muligheder på gen- og
dataområdet i gensidig forståelse mellem stat og borgere.
Det er positivt, at politikerne har forbedret lovforslaget til genomloven med en særregel
om, at patienter ved at tilmelde sig Vævsanvendelsesregistret kan beslutte, at deres
gendata i genom-centret ikke må anvendes til forskning men kun til egen behandling samt
” ært relaterede for ål.” (det er dog uvist hvad nært relaterede formål dækker over?)
Men… ifølge punkt 10. i genomloven kan sundhedsministeren når som helst med en
bekendtgørelse - helt udenom folketinget -udvide de formål som borgernes gen-og
helbredsdata må bruges til! Denne bestemmelse giver sundhedsministeren myndighed til
efter forhandling med justitsministeren at udvide formålene, så borgernes gen- og
helbredsdata indsamlet til behandling, forskning og statistik også kan bruges til helt andre
formål end de er indsamlet til. Det vil sige for eksempel samkøres med sociale data som
formueforhold, arbejdsløshed, misbrug, depression mv. uden borgernes samtykke!
Mange eksperter indenfor jura, IT og samfundsvidenskab har advaret om, at det danske
demokrati vil være truet, hvis ministre får myndighed til at indskrænke borgernes person
-rettigheder med bekendtgørelser, - det vil sige uden debat og vedtagelse i folketinget!
Pu kt . i forslaget til ”ge o love ” (som bliver nyt afsnit i Sundhedsloven) giver
sundhedsministeren en sådan myndighed: . ”I § 48 indsættes som nyt stk. 4:»Stk. 4.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren uanset stk. 1 fastsætte regler om, at oplysninger
omfattet af stk. 1, som er behandlet med henblik på at udføre sundhedsfaglige statistiske og videnskabelige
undersøgelser, senere kan behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed, hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til varetagelse af den registreredes vitale interesser.« -
-direkte understøttet af Art. 10, stk. 5 i forslaget til Databeskyttelsesloven som siger:
”Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren uanset stk. 2 fastsætte regler om, at
oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, som er behandlet med henblik på at udføre sundhedsfaglige statistiske
og videnskabelige undersøgelser, senere kan behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed,
hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til varetagelse af den registreredes vitale interesser.”
Da punkt 10. i genomloven giver sundhedsministeren en totalt udemokratisk magt over
helbredsdata, er det risikabelt for borgerne at få deres gen-oplysninger registreret i
genomcentret! Sundhedsministeren kan efter pkt. 10 beslutte, at en patients genomdata
uden samtykke kan samkøres med helbredsdata og sociale data og for eksempel
videregives til sagsbehandling i kommunerne. Til brug for diverse spørgeskema-
undersøgelser om f.eks. depression eller misbrug. Det kan åbne op for en uhørt
indtrængen i borgernes privatliv.
5
Staten vil ku e vurdere e borgers ”værdi” og ægte ha /he de beha dli g eller
ydelser, hvis borgere ikke vurderes so ”et godt og re tabelt liv.” Sådanne samkørings-
projekter med diskutable formål finder allerede sted. Et eksempel er den omstridte
frikommune-ansøgning fra Gladsaxe kommune, som viser, at regeringen er parat til at lade
kommuner samkøre data om forældre og børn fra en lang række registre og pointgive dem
negativt ud fra sociale omstændigheder og adfærd. Eksempelvis: ledighed 500 point,
udeblivelse fra tandpleje 500 point, fra sundhedspleje 1.000 point, Psykisk sygdom 3.000
point.
Et andet eksempel er skandalen om Skolesundhed.dk´s spørgeskemaundersøgelser
udført af 44 kommuner. Teenage skolebørn skulle med CPR nr. besvare spørgsmål om sex,
kriminalitet, alkohol samt vold i hjemmet, hvilket nærmest må betegnes som overvågning
af børnene og deres forældre. Undervisningsministeriet lovede, at besvarelserne ikke ville
blive gemt person-henførbart. Men da Politiken søgte aktindsigt i sagen, blev det afsløret,
at ministeriet skam havde til hensigt at gemme skemaerne personhenførbart!
Den slags uærlig kommunikation fra et ministeriums side viser, at danske myndigheder nu
er drevet af et ustoppeligt begær efter at indsamle så mange følsomme persondata som
overhovedet muligt - helt uden hensyntagen til børn og voksnes ret til privatliv!
Hvis staten fortsætter med at dele borgernes private data uden samtykke med flere og
flere aktører, vil mange flere danskere efterhånden blive opmærksomme på, at de
følsomme privat-oplysninger udnyttes til kontrol og selektering af dem selv!
Skriften på væggen taler sit tydelige sprog! Hvis myndighederne får den altomfattende
adgang til borgernes privatlivsdata, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby og
justitsminister Søren Pape Poulsen ønsker, så vil staten og kommunerne uundgåeligt
komme til at misbruge de følsomme helbreds- og personoplysninger til at kontrollere og
selektere borgerne med. Det ligger i videns natur at blive brugt, selv om den er illegitim.
Derfor sætter demokratiske stater grænser for deres egen adgang til borgernes følsomme
privatlivsoplysninger.
Hvis genomloven og databeskyttelsesloven vedtages uændret, vil sundhedsministeren få
magt til at videregive befolkningens allermest følsomme personoplysninger - gendata og
helbredsoplysninger - til både offentlige og kommercielle parter uden at tage folketinget
med på råd! Det vil forringe danskernes retssikkerhed i en sådan grad, at Danmark ikke
længere kan kalde sig et frit demokrati.
Med venlig hilsen
Lars Mikkelsen og Birthe Kjærgaard
Forebyggelses-og Patientrådet. FPR
Toftevænget 30, 3320 Skævinge
6