Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren

Notat
Side 1/9
26. april 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Katrine Westerdahl Skagen
Tel.
Mail KWS@uim.dk
Sags nr. 2018 - 4490
Akt-id 406215
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. (Indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse til
udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. marts 2018 til den 6. april 2018
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
A2B, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International,
Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO
Kommunernes Revision, Børne- og Kulturchefsforeningen, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp (DFH), Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Dansk Oplysnings
Forbund (DOF), Dansk Industri (DI), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors,
Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter (DK-Uni), herunder Aalborg
Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU), Copenhagen Business School (CBS) og
Det Tekniske Universitet (DTU) og Syddansk Universitet (SDU), Datatilsynet, De
Danske Sprogcentre (DDS), Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut
mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Domstolsstyrelsen, FOA-Fag og Ar ejde FOA , FOF’s La dsorga isatio ,
Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD),
Foreningen af kommunale social-, sundheds-, og arbejdsmarkedschefer i Danmark
(FSD), Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frivillighedsrådet, FTF,
Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Indvandrer-
rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,
KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberalt Oplysningsforbund, Lægefor-
eningen, Lærernes Centralorganisation, Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter (REM), Rådet for Socialt Udsatte,
Socialrådgiverforeningen, Statsforvaltningen, Uddannelsesforbundet og UNHCR.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved høringsfristens udløb den 6. april
2018 modtaget høringssvar fra:
A2B, Akademikerne, AOF-Danmark, CLAVIS, DA, DFH, DFS, DOF, DI, DK-Uni,
herunder AAU, AU, CBS og DTU, DDS, Erhvervsstyrelsen FOA, FLD, FSD, FTF, KL,
Lægeforeningen, LO, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SOS
Racisme, Statsforvaltningen, Uddannelsesforbundet, VEU-rådet (Undervisnings-
ministeriet), samt to private høringssvar fra Jeanette Masasila og Lene Basballe.
Ankestyrelsen, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Rigsrevisionen og
Statsforvaltningen har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Industri henviser til høringssvaret fra DA.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 225 Bilag 1
Offentligt
Side 2/9
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er
anført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører
lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og
Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for
Udlændinge og Integration.
2. Høringssvarene
Generelle bemærkninger
DFH giver udtryk for, at lovforslaget om deltagerbetaling vil medføre, at et
stigende antal udlændinge, der arbejder eller studerer i Danmark, vil fravælge
danskundervisning, hvorfor integrationen vil blive vanskeliggjort.
DFS og DOF finder, at det er afgørende for at kunne fungere på det danske
arbejdsmarked og dermed blive selvforsørgende og bidrage til det danske
samfund, at udlændinge har de fornødne danskkundskaber.
DFH og DOF finder endvidere, at deltagerbetalingen på 12.000 kr. for en hel
danskuddannelse er så stort et beløb, at det vil medføre, at nogle slet ikke lærer
dansk, idet hovedparten af S-kursister er i lavindkomstgruppen.
FOA henviser til, dels at regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2017 indgik en
trepartsaftale om styrket voksen-, efter-, og videreuddannelse, dels at
medarbejdere med utilstrækkelige danskkundskaber i forvejen er
underrepræsenteret, når det gælder efter- og videreuddannelse.
Uddannelsesforbundet anfører, at et deltagergebyr på danskuddannelse vil
besværliggøre deltagelse i den kompetenceudvikling som tilbydes i systemet for
Voksen- og Efteruddannelse
FLD beklager, at lovændringer på danskuddannelsesområdet kommer med en så
høj frekvens, at det er umuligt at nå at vurdere effekterne af tidlige ændringer.
SOS Racisme kan ikke støtte forslaget og kan ikke se anden reel motivation for
forslaget, end at man ønsker at spare anslået 150 mio. kr. om året på udlændinges
uddannelse i dansk og bruge pengene til skattelettelser på arbejdsindkomster og
på øgede fradrag ved pensionsindbetalinger.
Uddannelsesforbundet og Dansk Flygtningehjælp er stærkt bekymret over den
foreslåede deltagerbetaling og henviser til, at forbundet har foretaget en
rundspørge på 11 sprogcentre, hvor cirka 80 pct. af de 1.300 S-kursister, der har
besvaret undersøgelsen, oplyser, at de har planer om at blive i Danmark, mens
blot omkring 30 procent forventer at deltage i en danskuddannelse, hvis der
indføres deltagerbetaling.
Side 3/9
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter.
Mi isteriet be ærker, at lovforslaget ud ø ter ’Aftale o lavere skat på
arbejdsi dko st og større fradrag for pe sio si dbetali ger’, som regeringen
indgik med Dansk Folkeparti den 6. februar 2018.
S-kursistsgruppen består af udenlandske arbejdstagere, studerende og
samlevere/ægtefæller til disse grupper og er således en gruppe, der som
udgangspunkt har et ophold i Danmark af kortere varighed, ofte blot få år.
Ministeriet bemærker endvidere, at formålet med indførelse af depositum fra den
1. juli 2017 var at reducere fravær og frafald på danskuddannelserne. Det er
hensigten med indførelse af delvis deltagerbetaling at gå videre ad det spor og
styrke kursisternes incitamenter yderligere, således at kun de S-kursister, der er
motiverede for at lære dansk og gør en indsats, tilmelder sig til en
danskuddannelse.
Ministeriet lægger videre vægt på, at en vellykket integration i høj grad hviler på
den enkelte udlændings egen interesse i og motivation for at blive integreret. Det
er ministeriets vurdering, at kravet om en deltagerbetaling på 2.000 kr. per modul
ikke vil spille en afgørende faktor for en vellykket integration.
Ministeriet bemærker endelig, at der er tale om en begrænset egenbetaling på
2.000 kr. pr. modul, og at et modul i 2016 gennemsnitligt kostede ca. 16.000 kr.
2.1 Rekruttering og fastholdelse af international arbejdskraft.
A2B, Akademikerne, DA, DFH og REM har anført, at der er mangel på arbejdskraft
i en række forskellige brancher i danske virksomheder i hele landet, og at sprog er
en væsentlig faktor i forhold til at fastholde international arbejdskraft og deres
ægtefæller.
DFH har henvist til, at lovforslaget ikke vil bidrage positivt til regeringens politik
om at gøre det lettere for danske virksomheder at rekruttere og fastholde
udenlandsk arbejdskraft.
DA og DFH har desuden anført, at forslaget, især for medfølgende ægtefæller og
internationale studerende, vil mindske muligheden for og incitamentet til at
påbegynde danskundervisning, og at det kan have betydning for, om de
pågældende forbliver i Danmark.
DFH henviser til, at det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets
statistik på udlændingeområdet i 2016 og 2017, at en stor del af den udenlandske
arbejdskraft i Danmark kommer fra østeuropæiske lande, der typisk arbejder i
lavtlønnede jobs. DFH peger på, at ¾ af de nyankomne udlændinge fra Østeuropa
ar ejder i de for ”la d rug, skov rug og fiskeri”, ”ha del og tra sport” og
”erhvervsservi e” og har e ge e s itlig lø i dko st på 8. kr. o
måneden.
Side 4/9
A2B har anført, at en egenbetaling på 2.000 kr. pr. modul vil få en væsentlig del af
den faglærte og ufaglærte arbejdskraft til at vælge danskuddannelsen fra, hvilket
medfører en risiko for, at de står bagerst i køen til at få job og bliver en ekstra
udgift for samfundet ved arbejdsløshed. Også denne gruppe skal fastholdes, fordi
de varetager opgaver, som ikke søges af danske borgere.
FLD anfører, at det er uforståeligt, at danskundervisningen svækkes samtidig med,
at der indføres en ghettopakke, idet FLD vurderer, at lovforslaget vil ramme den
gruppe af arbejdstagere, som traditionelt har haft integrationsudfordringer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at regeringen med
lovforslaget lægger op til, at udlændinge, der ønsker at komme til Danmark for at
arbejde eller studere, selv gør en indsats for, at opholdet i Danmark bliver
vellykket.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal derudover bemærke, at S-kursisterne
har adgang til en danskuddannelse efter danskuddannelsesloven i fem år, og at de
således kan tilrettelægge deres uddannelse fleksibelt og holde pause på
sammenlagt op til halvandet år, så uddannelsen i vidt omfang kan tilpasses deres
arbejdsliv i særligt travle perioder, og at deltagerbetalingen således også kan
spredes ud over en årrække.
2.2 Rekruttering og fastholdelse af udenlandske forskere og studerende.
Akademikerne, DA, RUC og DDS har bemærket, at de danske videregående
uddannelsesinstitutioner hvert år optager et større antal internationale
studerende, hvoraf mange kommer fra et andet EU-land og derfor har ret til gratis
uddannelse og mulighed for at få SU oveni, og at det er afgørende for deres
integration og fastholdelse i Danmark, at de lærer at mestre det danske sprog i
både faglige og sociale relationer, hvis Danmark skal have en samfundsøkonomisk
gevinst af at tilbyde gratis uddannelse til denne gruppe.
FTF henviser i den forbindelse til en undersøgelse fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der viser
at gode dansksprogkundskaber øger sandsynligheden for at blive i Danmark efter
endt uddannelse betydeligt. Samme undersøgelse viser, at af de knap 40 pct. af
gruppen af udenlandske studerende, der ikke planlægger at søge job i Danmark,
peger på sprogbarrierer som den største hindring for at søge job i Danmark.
Akademikerne, DK-Uni, AAU, AU og SDU har anført, at det også er vigtigt, at
internationale forskere kan begå sig på dansk med henblik på et længere ophold i
Danmark. DK-Uni og SDU har videre anført, at det er et grundvilkår for
videnskabeligt personale, at en stor del af deres arbejde med forskning og
undervisning i perioder kræver, at de enten er bortrejst eller har brug for at
tilsidesætte andre opgaver, hvilket dermed også i perioder forhindrer dem i fuld
deltagelse i den tilbudte danskundervisning, og at fravær således ikke
nødvendigvis skyldes manglende motivation, hvorfor en deltagerbetaling på 2.000
kr. pr. modul efter DK-Unis opfattelse ikke vil ændre dette vilkår og heller ikke
tilskynde udenlandske forskere til at lære det danske sprog hurtigere.
Side 5/9
DK-Uni, AAU, AU, KU har i forhold til medfølgende ægtefæller bemærket, at de
ofte har stor betydning for, om integrationen og fastholdelsen lykkes, og at
deltagerbetalingen vil på danskundervisning vil ramme disse familier dobbelt, og
begrænser i øvrigt ægtefællens muligheder for at få et job i Danmark.
I lyset af det nuværende politiske fokus på prioritering af det danske sprog og
fokus på øget fastholdelse af internationale studerende på det danske
arbejdsmarked, som regeringen og Folketinget i øvrigt har, finder DK-Uni, AU og
SDU det kontraproduktivt, at regeringen fremsætter et lovforslag om
deltagerbetaling.
AU og KU bemærker, at de har fokus på at kunne tilbyde skræddersyede og
fleksible danskuddannelseskurser i forhold til de udenlandske forskere og
studerende, men at forslaget modarbejder dette.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, som det ligeledes fremgår
af afsnittet oven for, at S-kursisterne har adgang til danskuddannelse efter
danskuddannelsesloven i fem år, og at de således kan tilrettelægge deres
uddannelse fleksibelt og holde pause på sammenlagt op til halvandet år, så
uddannelsen i vidt omfang kan tilpasses deres studieliv i særligt travle perioder, og
at deltagerbetalingen således også kan spredes ud over en årrække.
2.3 Deltagerbetalings betydning for udsatte grupper, herunder børn
Rådet for Socialt Udsatte kan ikke støtte forslaget, da Rådet mener, at adgang til
gratis danskuddannelse er en forudsætning for at undgå potentiel social
marginalisering af nye danskere, og at der i målgruppen for forslaget vil være
mindrebemidlede personer, som i forvejen er pressede på økonomien.
Rådet står uforstående over for, at grønlændere i denne sammenhæng er
omfattet af begrebet ”udlæ dinge”. Langt de fleste grønlændere, som bor i
Danmark, klarer sig godt, men det er ifølge Rådet dokumenteret, at der er en
overrepræsentation af socialt udsatte blandt grønlændere i Danmark. Flere
undersøgelser af social udsathed blandt grønlændere i Danmark, blandt andet
gennemført af Rådet i hhv. 2014 og 2016, har vist, at grønlændere, som tager til
Danmark for at studere eller arbejde, kan blive ramt af kulturelle og sproglige
barrierer, som kan øge risikoen for social udsathed. Gratis danskuddannelse er i
den sammenhæng helt afgørende.
AOF-Danmark, DFH og FTF har bemærket, at det er helt afgørende, at børn af
udenlandske forældre har et alderssvarende dansk, når de skal begynde i skolen,
og at merudgifterne for samfundet som følge af dette vil overstige den forventede
besparelse ved lovforslaget væsentligt. AOF-Danmark har i den forbindelse
henvist til regeringens ghetto-udspil om blandt andet et aldersvarende dansk ved
skolestart. AOF-Danmark har i den forbindelse bemærket, at en egenbetaling for
op til 12.000 kr. vil betyde, at nogle udlændinge slet ikke vil lære dansk.
SOS Racisme bemærker, at forslaget forringer forældres muligheder for at hjælpe
deres børn med lektier og skolearbejde.
Side 6/9
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i forhold til Rådet for Socialt Udsatte
bemærke, at grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke
behersker dansk i et sådan omfang, at de ikke kan fungere i det danske samfund,
samt andre grupper af danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt
ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan
fungere i det danske samfund, er omfattet af lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. Disse grupper sidestilles derfor med udlændinge.
Undervisningsministeriet har tidligere oplyst, at grønlændere og færinger efter en
helhedsvurdering af kursistens sproglige forudsætninger har mulighed for at følge
danskuddannelsestilbuddet FVU-start, der er gratis. FVU-start vurderes at være et
brugbart alternativ til danskuddannelse for hovedparten af grønlændere og
færinger. Der er allerede i dag grønlændere, der følger FVU-start.
Der er også mulighed for, at kommunen, hvis det vurderes, at personer på grund
af manglende danskkundskaber kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse, som led i
en indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kan tilbyde ydelsesmodtagere,
herunder grønlændere og færinger, danskundervisning i henhold til lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I disse tilfælde, hvor
danskuddannelsesundervisningstilbuddet gives efter lov om aktiv
beskæftigelsesindsats, opkræves der ikke depositum og den foreslåede
deltagerbetaling vil heller ikke blive opkrævet.
For så vidt angår børns mulighed for at lære dansk bemærker ministeriet, at der i
regi af regeringens udspil om parallelsamfund arbejdes med en række initiativer,
der har til formål at sikre, at børn har et alderssvarende dansk, når de når
skolealderen.
2.4 Reduktion af fravær og frafald
CLAVIS har anført, at de overordnet støtter ethvert forslag, der styrker
kursisternes motivation til at gennemføre en påbegyndt danskuddannelse. CLAVIS
har dog i den forbindelse bemærket, at et system med både depositum og
brugerbetaling er uheldigt og unødigt kompliceret – for både kursister, kommuner
og sprogskoler.
AU opfordrer til, at man afventer evalueringerne af effekterne af depositummet,
klippekortsordningen og de initiativer, universiteterne selv iværksætter, før man
igangsætter yderligere tiltag for at mindske frafaldet.
DA har foreslået, at fraværsproblemer på danskuddannelserne vil blive afhjulpet
ved et trække i depositum i tilfælde af fravær.
DDS og KL anfører, at der er en potentiel konflikt mellem deltagerbetaling og
klippekortordningen, idet klippekortet giver en kursist en uddannelsesret på f.eks.
ni måneder på modul 5, så har denne kursist samtidig pligt til at gå til modultest,
så snart sprogcentret vurderer, at den pågældende kursist er klar til at bestå
modultesten, f.eks. efter fire måneder. DDS vurderer, at kursisterne holdning
logisk vil være, at de vil have, hvad de betaler for, f.eks. ni måneders undervisning.
Side 7/9
KL, DDS og DOF bemærker endvidere, at incitamentet i et deltagergebyr på 2.000
kr. anses for at være væsentligt stærkere end incitamentet i depositummet,
hvorfor depositumordningen forekommer overflødig.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i forhold til det anførte om bevarelse
af depositumordningen samtidig med indførelse af deltagerbetaling henvise til, at
lovforslaget ud ø ter ’Aftale o lavere skat på arbejdsi dko st og større
fradrag for pe sio si dbetali ger’, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti
den 6. februar 2018. Af aftalen fremgår bl.a.: ”Aftaleparter e er e ige om at
indføre delvis deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske
arbejdstagere, EU-borgere, studerende m.fl., der har ret til undervisningen, på
2.000 kr. pr. påbegyndt modul. Samtidig fastholdes det nuværende krav om
depositum på 1.250 kr. pr. modul. Deltagerbetaling og depositum vil sikre et
incitament til, at kun de selvforsørgende kursister, der er motiverede, påbegynder
udda else .”
KL og DDS anfører, at der er en potentiel konflikt mellem deltagerbetaling og
klippekortordningen. Ministeriet skal hertil bemærke, at det fortsat vil være
sprogcentret, der beslutter, hvornår en kursist skal aflægge en modultest, jf. § 15 i
bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeriet vil
præcisere dette i forbindelse med en kommende revidering af vejledning om
danskuddannelse til voksne udlændinge.
2.5 FVU som alternativ til danskuddannelse
DFH henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det
forventes, at en del af målgruppen i fremtiden vil vælge forberedende
voksenundervisning (FVU) i stedet for danskuddannelse.
DFH og DDS peger på, at danskuddannelse er et prøveforberedende tilbud særligt
udviklet til udlændinge i Danmark, der skal tilegne sig dansk som andetsprog,
mens FVU er et grundlæggende undervisningstilbud til voksne, der ønsker at blive
bedre til at læse, stave eller skrive.
Dermed flytter man ressourcer fra en resultatfinansieret andetsprogs-
undervisning med behørig vægt på det erhvervsrettede og mundtlige sprog, som
arbejdsmarkedet efterspørger, undervist af uddannede og erfarne
andetsprogsundervisere til FVU, der hverken nødvendigvis er erhvervsrettet eller
har en andetsprogsvinkel og heller ikke nødvendigvis forestås af undervisere med
erfaring og uddannelse inden for dansk som andetsprog.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det er korrekt, at
danskuddannelse efter danskuddannelsesloven som udgangspunkt kun omfatter
herboende voksne udlændinge, der skal lære dansk som andetsprog, medens FVU-
start er et tilbud om danskundervisning til voksne tosprogede, som man kan
optages på, såfremt man kan honorere de adgangskrav om et dansksprogligt
niveau, der stilles. Det er det nuværende dansksproglige niveau, der er afgørende
for, om en person kan optages på FVU-start.
2.6 Danskkundskabers betydning for sikkerhed på arbejdspladsen.
Side 8/9
FTF, FSD, LO og Uddannelsesforbundet henviser til, at tilstrækkelige
danskkundskaber har betydning for blandt andet arbejdsmiljø og
sikkerhedsforhold på en arbejdsplads. Det gælder bl.a. i forhold til mundtlige
instruktioner og evnen til at læse vejledninger, advarsler og sikkerhedsblade.
Udlændinge- og integrationsministeriet har noteret sig ovenstående synspunkt.
2.7 Indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse og betaling for tolkning
Lægeforeningen frygter, at lovforslagene om deltagerbetaling og betaling for
tolkebistand kan have uheldige konsekvenser for de patienter, som ikke har
mulighed for at betale for hverken en danskuddannelse eller tolkebistand, og som
dermed risikerer ikke at kunne få den nødvendige sundhedsfaglige behandling.
Lægeforeningen henviser til, at lovforslaget om indførelsen af egenbetaling for
tolkebistand hviler på en præmis om fri adgang til danskundervisning, og at
regeringens argument om, at personer, der har haft bopæl i Danmark i en
årrække, og som i denne periode har modtaget tilbud om danskundervisning, og
derfor må forventes at have tillært sig tilstrækkelige danskkundskaber, falder til
jorden, hvis der indføres deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske
arbejdstagere, studerende m.v.
Lægeforeningen frygter også, at lovforslaget kan medvirke til at øge risikoen for,
at børn i større omfang vil blive inddraget som tolke, såfremt deres forældre ikke
længere har adgang til danskundervisning.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Lægeforeningens
synspunkter vedrørende danskuddannelse.
2.8 Implementering og administration
DFH foreslår, at der indføres samme implementeringslogik som for
depositumordningen, så det gælder for begge betalingsordninger, at det kun
gælder for nye kursister fra og med ikrafttrædelsesdatoen, så det ikke
besværliggør en i forvejen vanskelig administration.
DFH har derudover anført, at de nye tiltag, som sprogcentrene pålægges at
administrere, forrykker grundlaget for de kontrakter, som de private sprogcentre
har indgået med de driftsansvarlige kommuner.
DFH vurderer, at indførelse af depositum og klippekort i løbet af det seneste år og
den foreslåede deltagerbetaling vil medføre en samlet meromkostning på 400 kr.
pr. kursist – ca. 4 mio. oven i de øvrige omkostninger. DFH foreslår derfor, at
sprogcentrene bør kompenseres fx via 10 pct. af deltagerbetalingen.
KL bemærker, at, at der er væsentlige forskelle i administrationen af henholdsvis
et depositum og et deltagergebyr. KL henviser til, at hvor depositum udgør en
engangsopkrævning per kursist i danskuddannelse, skal deltagergebyret opkræves
forud for hvert påbegyndt modul, og at sprogcentret dermed skal indkræve gebyr
op til seks gange (ved en fuld danskuddannelse) for hver kursist, og at
Side 9/9
sprogcentrene derudover vil skulle overføre deltagerbetalingen til relevante
kommuner, og kommunen skal bogføre indtægterne.
Det er KL’s vurderi g, at der å forve tes øgede ad i istrative o kost i ger for
sprogcentrene og kommunerne, som skal kompenseres.
DDS anfører, at der er behov for en omfattende nyudvikling af systemmæssig it-
understøttelse, hvis sprogcentrene skal kunne administrere deltagerbetalingen,
hvilket bliver udfordrende at få på plads med tre en halv måneds varsel.
KL bemærker, at den korte implementeringsfrist vil betyde, at sprogcentrene på
grund af den forventede betragtelige reduktion i antallet af kursister vil have
behov for at reducere medarbejderstaben, hvor en del undervisere vil have
opsigelsesperioder, der ikke kan afvikles inden den 1. juli.
AAU henviser til bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede bestemmelse i §
14, stk. 8, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om opkrævning og administration, og AAU bemærker, at AAU
ikke finder det formålstjenligt, at ministeren uden om Folketinget ved nye regler
om deltagergebyr kan hæve deltagerbetalingens størrelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig ovennævnte synspunkter.
For så vidt angår det af AAU anførte om, at det ikke er formålstjenligt, at
ministeren kan hæve deltagerbetalingens størrelse, skal ministeriet bemærke, at
bemyndigelsesbestemmelsen alene kan anvendes til at fastsætte regler om
opkrævning og administration. Det betyder, at bemyndigelsesbestemmelsen ikke
giver hjemmel til, at ministeren kan hæve beløbet for deltagerbetaling.
I forhold til KL’s be ærk i ger o øko o i, skal i isteriet be ærke, at KL’s
anbringende er noteret.


Ministeren
Side 1/1
26. april 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018-4490
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering høringsnotat og høringssvar til
forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstage-
re, studerende m.v.) (L 225).
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 225 Bilag 1
Offentligt