Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
UNIONENS HØJTSTÅENDE
REPRÆSENTANT FOR
UDENRIGSANLIGGENDER
OG SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 27.4.2018
JOIN(2018) 11 final
ANNEX 1
BILAG
til
Fælles forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale
mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den
anden side
Europaudvalget 2018
JOIN (2018) 0011
Offentligt
DA 1 DA
BILAG
STRATEGISK PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG
DENS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG JAPAN PÅ DEN ANDEN SIDE
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",
og
KONGERIGET BELGIEN,
REPUBLIKKEN BULGARIEN,
DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
REPUBLIKKEN ESTLAND,
IRLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN KROATIEN,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN CYPERN,
REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
UNGARN,
REPUBLIKKEN MALTA,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG,
REPUBLIKKEN POLEN,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
RUMÆNIEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
DA 2 DA
DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGE,
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt "medlemsstaterne",
i det følgende benævnt "Unionen",
på den ene side,
og
JAPAN
på den anden side,
i det følgende under ét benævnt "parterne",
SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres forpligtelse til de fælles værdier og principper, navnlig
demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder, som danner grundlag for deres dybe og varige samarbejde som strategiske
partnere,
SOM MINDER OM de stadig tættere bånd mellem dem siden udstedelsen af den fælles
erklæring om forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og
Japan i 1991,
SOM ØNSKER at bygge videre på og styrke det værdifulde bidrag til deres forbindelser, som
de eksisterende aftaler mellem dem udgør på forskellige områder,
SOM ANERKENDER, at den stigende globale indbyrdes afhængighed har medført et behov
for øget internationalt samarbejde,
SOM BEKRÆFTER deres fælles ansvar og forpligtelse til som ligesindede globale partnere
at etablere en retfærdig og stabil international orden i overensstemmelse med principperne og
formålene i De Forenede Nationers pagt og til at opnå fred, stabilitet og velstand i verden
såvel som sikkerhed for mennesker,
SOM BESLUTTER at arbejde tæt sammen for at imødegå store globale udfordringer, som det
internationale samfund står over for, såsom spredning af masseødelæggelsesvåben,
terrorisme, klimaændringer, fattigdom, smitsomme sygdomme og trusler mod den fælles
interesse i det maritime område, cyberspace og det ydre rum,
SOM BESLUTTER også i denne forbindelse, at de mest alvorlige forbrydelser, der berører
det internationale samfund som helhed, ikke må forblive ustraffede,
SOM ER FAST BESLUTTET PÅ at styrke deres overordnede samarbejde på en
sammenhængende måde ved at udbygge de politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser
og aftaler,
SOM LIGELEDES ER FAST BESLUTTET PÅ i den forbindelse at styrke deres samarbejde
og bevare den overordnede sammenhæng i samarbejdet, herunder ved at styrke konsultationer
på alle niveauer og ved at træffe fælles foranstaltninger på alle områder af fælles interesse, og
SOM KONSTATERER, at hvis parterne inden for rammerne af denne aftale besluttede at
indgå særlige aftaler på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, som ville blive indgået af
Den Europæiske Union i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske
DA 3 DA
Unions funktionsmåde, er bestemmelserne i sådanne fremtidige specifikke aftaler ikke
bindende for Det Forenede Kongerige og/eller Irland, medmindre Den Europæiske Union
sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland for så vidt angår deres respektive
tidligere bilaterale forbindelser, meddeler Japan, at Det Forenede Kongerige og/eller Irland er
blevet bundet af sådanne fremtidige specifikke aftaler som en del af Den Europæiske Union i
overensstemmelse med protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så
vidt angår området frihed, sikkerhed og retfærdighed, der som bilag er knyttet til traktaten om
Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; på samme
måde vil alle efterfølgende EU-interne foranstaltninger, som vedtages i henhold til dette afsnit
V med henblik på denne aftales gennemførelse, ikke være bindende for Det Forenede
Kongerige og/eller Irland, medmindre de har meddelt, at de ønsker at deltage i eller acceptere
sådanne foranstaltninger i overensstemmelse med protokol nr. 21, og SOM SAMTIDIG
BEMÆRKER, at sådanne fremtidige specifikke aftaler eller sådanne efterfølgende EU-interne
foranstaltninger vil falde ind under protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til disse traktater,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
ARTIKEL 1
Formål og generelle principper
1. Formålet med denne aftale er, at parterne skal:
a) styrke det overordnede partnerskab mellem parterne ved at fremme politisk samarbejde og
sektorsamarbejde og fælles aktioner vedrørende spørgsmål af fælles interesse, herunder
om regionale og globale udfordringer
b) etablere et varigt retsgrundlag for at styrke det bilaterale samarbejde samt samarbejde i
internationale og regionale organisationer og fora
c) i fællesskab bidrage til international fred og stabilitet ved at fremme fredelig bilæggelse af
tvister i overensstemmelse med principperne om retfærdighed og international ret og
d) i fællesskab bidrage til fremme af fælles værdier og principper, især demokrati,
retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.
2. Parterne gennemfører denne aftale i henhold til det i stk. 1 omhandlede formål på grundlag
af principperne om gensidig respekt, lige partnerskab og respekt for folkeretten.
3. Parterne styrker deres partnerskab gennem dialog og samarbejde om spørgsmål af fælles
interesse inden for politiske spørgsmål, udenrigs- og sikkerhedspolitik og andet
sektorsamarbejde. Med henblik herpå afholder parterne møder på alle niveauer, herunder
mellem ledere, ministre og højtstående embedsmænd, og fremmer udvekslinger mellem deres
befolkninger samt parlamentariske drøftelser.
ARTIKEL 2
Demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder
DA 4 DA
Parterne fortsætter med at værne om de fælles værdier og principperne om demokrati,
retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som
ligger til grund for parternes interne og internationale politikker. I denne forbindelse bekræfter
parterne på ny respekten for verdenserklæringen om menneskerettigheder og de relevante
internationale menneskerettighedskonventioner, som de er part i.
2. Parterne fremmer sådanne fælles værdier og principper i internationale fora. Hvor det er
hensigtsmæssigt, samarbejder og koordinerer parterne fremme og realisering af disse værdier
og principper, herunder i samarbejde med eller i tredjelande.
ARTIKEL 3
Fremme af fred og sikkerhed
1. Parterne samarbejder om at fremme international og regional fred og sikkerhed.
2. Parterne fremmer i fællesskab fredelig bilæggelse af tvister, herunder i deres respektive
regioner, og tilskynder det internationale samfund til at bilægge alle tvister på fredelig vis i
overensstemmelse med folkeretten.
ARTIKEL 4
Krisestyring
Parterne fremmer udveksling af synspunkter og bestræber sig på at handle i fællesskab i
spørgsmål af fælles interesse inden for krisestyring og fredsopbygning, herunder ved at
fremme fælles holdninger, samarbejde om beslutninger og afgørelser i internationale fora og
organisationer, der støtter den nationale indsats i lande, der netop har overstået en konflikt, for
at opnå bæredygtig fred og samarbejde om krisestyringsoperationer og andre relevante
programmer og projekter.
ARTIKEL 5
Masseødelæggelsesvåben
1. Parterne samarbejder om at styrke ikkesprednings- og nedrustningsordningen for at
forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler gennem fuld
overholdelse og gennemførelse af deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder
relevante internationale aftaler og andre internationale forpligtelser, i den udstrækning de
gælder for parterne.
2. Parterne fremmer traktaten om ikkespredning af kernevåben ("NPT"), som er det
afgørende grundlag for fortsat nuklear nedrustning, hjørnestenen i den globale nukleare
ikkespredningsordning og grundlaget for fremme af fredelig anvendelse af nuklear energi.
DA 5 DA
Parterne fører politikker og fortsætter med at bidrage aktivt til globale bestræbelser med
henblik på at nå frem til en mere sikker verden for alle, hvorved de understreger betydningen
af at tackle alle udfordringer med hensyn til ikkespredning og nedrustning og behovet for at
opretholde og styrke NPT og skabe betingelserne for en verden uden kernevåben i
overensstemmelse med målene i NPT på en måde, der fremmer international stabilitet, og som
er baseret på princippet om uformindsket sikkerhed for alle.
3. Parterne imødegår fortsat spredning af masseødelæggelsesvåben og deres
fremføringsmidler, især ved at udvikle og opretholde et effektivt system for eksportkontrol af
produkter og teknologier med dobbelt anvendelse og masseødelæggelsesvåben, herunder
slutbrugerkontrol og effektive sanktioner for brud på eksportkontrol.
4. Parterne opretholder og forbedrer deres dialog på dette område for at konsolidere parternes
forpligtelser som fastsat i denne artikel.
ARTIKEL 6
Konventionelle våben, herunder håndvåben og lette våben
1. Parterne samarbejder om og koordinerer deres indsats inden for kontrol med overførsel af
konventionelle våben samt produkter og teknologier med dobbelt anvendelse på globalt,
regionalt, subregionalt og nationalt plan med henblik på at forebygge omledning heraf,
bidrage til fred, sikkerhed og stabilitet og begrænse menneskelig lidelse på alle disse niveauer.
Parterne udvikler og gennemfører deres politik for kontrol med overførsel på en ansvarlig
måde, bl.a. under gensidig hensyntagen til parternes sikkerhedsproblemer på globalt plan og i
forbindelse med deres respektive regioner samt andre regioner.
2. Parterne bekræfter deres respektive forpligtelser til inden for rammerne af de relevante
internationale instrumenter såsom traktaten om våbenhandel, FN's handlingsprogram
vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med håndvåben og
lette våben i alle dens aspekter og relevante resolutioner fra De Forenede Nationer, at
samarbejde og i givet fald koordinere i henhold til disse instrumenter til regulering af
international handel samt at forebygge og udrydde omledning af og ulovlig handel med
konventionelle våben, herunder håndvåben og lette våben samt ammunition. Samarbejdet
under dette afsnit omfatter, hvor det er relevant, at fremme universel anvendelse og støtte en
fuldstændig gennemførelse af disse rammer i tredjelande.
3. Parterne opretholder og styrker den dialog, der skal ledsage og konsolidere deres
bestræbelser i henhold til denne artikel.
ARTIKEL 7
Alvorlige forbrydelser af international betydning og Den Internationale Straffedomstol
1. Parterne samarbejder om at fremme efterforskning og retsforfølgning af alvorlige
forbrydelser, som berører verdenssamfundet, herunder ved Den Internationale Straffedomstol
og, hvis relevant, voldgiftsretter, der er oprettet i overensstemmelse med de relevante
resolutioner fra De Forenede Nationer.
DA 6 DA
2. Parterne samarbejder om at fremme målsætningerne i Romstatutten for Den Internationale
Straffedomstol, der blev undertegnet i Rom den 17. juli 1998. De skal til dette formål:
a) fortsat fremme den universelle karakter af denne statut, herunder, hvor det er relevant, ved
at udveksle erfaringer med vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for dens
indgåelse og gennemførelse
b) sikre integriteten af denne statut ved at beskytte dens vigtigste principper og
c) samarbejde om yderligere at øge effektiviteten af Den Internationale Straffedomstol.
ARTIKEL 8
Terrorismebekæmpelse
1. Parterne samarbejder på bilateralt, regionalt og internationalt plan for at forebygge og
bekæmpe terrorisme af enhver art i overensstemmelse med gældende international ret,
herunder internationale aftaler vedrørende terrorismebekæmpelse, humanitær folkeret og
international menneskerettighedslovgivning, som finder anvendelse på parterne, samt respekt
for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt.
2. Parterne øger samarbejdet under hensyntagen til FN's globale strategi for bekæmpelse af
terrorisme og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.
3. Parterne fremmer dialog og udveksling af oplysninger og synspunkter for så vidt angår alle
terrorhandlinger samt dertil knyttede metoder og praksis og beskyttelse af privatlivets fred og
personoplysninger i overensstemmelse med international og national lovgivning.
ARTIKEL 9
Kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear risikobegrænsning
1. Parterne vil øge samarbejdet i forbindelse med forebyggelse, reduktion af, kontrol med og
reaktion på kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici.
2. Parterne fremmer samarbejde med henblik på at styrke den institutionelle kapacitet i
tredjelande til at håndtere kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici.
ARTIKEL 10
Internationale og regionale samarbejde og reform af FN
1. Parterne tilstræber, til støtte for deres forpligtelse til effektiv multilateralisme, at udveksle
synspunkter og styrke samarbejdet og, hvor det er relevant, koordinere deres holdninger inden
DA 7 DA
for rammerne af De Forenede Nationer og andre internationale og regionale organisationer og
fora.
2. Parterne samarbejder om at fremme reformen af FN med henblik på at styrke systemets
effektivitet, gennemsigtighed, ansvarlighed, kapacitet og repræsentativiteten i hele FN-
systemet, herunder Sikkerhedsrådet.
ARTIKEL 11
Udviklingspolitik
1. Parterne fremmer udveksling af synspunkter om udviklingspolitik, herunder gennem
regelmæssig dialog og koordinerer, hvor det er relevant, deres specifikke politikker om
bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom på globalt plan.
2. Parterne koordinerer, hvor det er relevant, deres holdninger på udviklingsområdet i
internationale og regionale fora.
3. Parterne bestræber sig på yderligere at tilskynde til udveksling af oplysninger og
samarbejde mellem deres respektive udviklingsagenturer og ministerier og, hvor det er
relevant, koordinering af aktiviteter i landet.
4. Parterne bestræber sig desuden på inden for udviklingsbistand at udveksle oplysninger,
bedste praksis og erfaringer og samarbejde med henblik på at dæmme op for de ulovlige
finansielle strømme samt at forebygge og bekæmpe uregelmæssigheder, svig, korruption og
anden ulovlig aktivitet til skade for deres og modtagerlandenes finansielle interesser på alle
niveauer.
ARTIKEL 12
Katastrofehåndtering og humanitær indsats
1. Parterne fremmer samarbejde og, hvis det er relevant, koordinering på bilateralt, regionalt
og internationalt plan inden for forebyggelse af, beredskab, afbødning, reaktion på og
genopretning efter katastrofer for at reducere risikoen for katastrofer og for at øge
modstandsdygtigheden på dette område.
2. Parterne bestræber sig på at samarbejde om den humanitære indsats, herunder
nødhjælpsforanstaltninger, med henblik på at opnå en effektiv koordineret indsats.
ARTIKEL 13
Økonomiske og finansielle politikker
1. Parterne fremmer udveksling af information og erfaringer med henblik på at fremme en tæt
bi- og multilateral koordinering af politikker til støtte for deres fælles mål om en bæredygtig
og afbalanceret vækst, der giver anledning til jobskabelse, bekæmpelse af uforholdsmæssigt
store makroøkonomiske ubalancer og bekæmpelse af enhver form for protektionisme.
DA 8 DA
2. Parterne forbedrer udvekslingen af oplysninger om deres økonomiske politikker og regler
med henblik på at styrke samarbejdet for at sikre finansiel stabilitet og finanspolitisk
holdbarhed, bl.a. ved at forbedre regulerings- og tilsynsordninger for regnskabsførelse,
revision, bankvæsen, forsikring, finansielle markeder og andre dele af den finansielle sektor
til støtte for det arbejde, der er udført i relevante internationale organisationer og fora.
ARTIKEL 14
Videnskab, teknologi og innovation
På grundlag af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Japans regering om
videnskabeligt og teknologisk samarbejde, udfærdiget i Bruxelles den 30. november 2009,
som kan ændres, styrker parterne samarbejdet inden for videnskab, teknologi og innovation
med særlig vægt på prioriterede områder af fælles interesse.
ARTIKEL 15
Transport
1. Parterne tilstræber samarbejde gennem øget informationsudveksling og dialog om
politikker, praksis og andre områder af fælles interesse inden for alle transportformer og
koordinerer, hvor det er relevant, deres holdninger i internationale fora.
2. De i stk. 1 omhandlede samarbejdsområder omfatter:
a) luftfartssektoren, såsom luftfartssikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten,
lufttrafikstyring og andre relevante forordninger for at fremme bredere og gensidigt
fordelagtige forbindelser på luftfartsområdet, herunder, hvis det er relevant, ved at
gennemføre teknisk og reguleringsmæssigt samarbejde og yderligere aftaler, der bygger på
gensidig interesse og samtykke
b) søtransportsektoren
c) jernbanesektoren.
ARTIKEL 16
Det ydre rum
1. Parterne forbedrer udvekslingen af synspunkter og oplysninger om deres respektive
politikker og aktiviteter.
DA 9 DA
2. Parterne bestræber sig på at samarbejde, hvor det er relevant, herunder gennem
regelmæssig dialog om udforskning og fredelig udnyttelse af det ydre rum, herunder af den
indbyrdes kompatibilitet mellem deres satellitnavigationssystemer, jordobservation og
overvågning, klimaændringer, rumvidenskab og -teknologi, de sikkerhedsmæssige aspekter af
rumaktiviteterne og andre områder af fælles interesse.
ARTIKEL 17
Industrielt samarbejde
1. Parterne fremmer industrielt samarbejde om at forbedre deres virksomheders
konkurrenceevne. Med henblik herpå fremmer de udvekslingen af synspunkter og bedste
praksis vedrørende deres respektive industrielle politikker på områder som f.eks. innovation,
klimaændringer, energieffektivitet, standardisering, virksomhedernes sociale ansvar,
forbedring af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og støtte til deres
internationalisering.
2. Parterne letter samarbejdsaktiviteter i deres offentlige og private sektorer med henblik på at
forbedre konkurrenceevnen og samarbejdet mellem deres respektive virksomheder, herunder
gennem indbyrdes dialog.
ARTIKEL 18
Toldområdet
Parterne styrker deres samarbejde på toldområdet, herunder ved at lette den lovlige handel, og
sikrer samtidig effektiv toldkontrol og overholdelse af toldlovgivningen som baseret på
aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Japans regering om samarbejde og gensidig
administrativ bistand i toldspørgsmål, udfærdiget i Bruxelles den 30. januar 2008, som kan
ændres. De udveksler også synspunkter og samarbejder inden for de relevante internationale
rammer.
ARTIKEL 19
Skattemæssige bestemmelser
Med henblik på at fremme god regeringsførelse på skatteområdet bestræber parterne sig på at
øge samarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, navnlig ved at
tilskynde tredjelande til at styrke gennemsigtigheden, sikre udveksling af oplysninger og
undgå skadelig skattepraksis.
ARTIKEL 20
Turisme
DA 10 DA
Parterne styrker samarbejdet vedrørende bæredygtig udvikling af turismen og styrkelse af
konkurrenceevnen i turistbranchen, hvilket kan bidrage til økonomisk vækst, kulturel
udveksling og mellemfolkelig udveksling.
ARTIKEL 21
Informationssamfundet
Parterne udveksler synspunkter om deres respektive politikker og forordninger inden for
informations- og kommunikationsteknologi for at øge samarbejdet på vigtige områder såsom:
a) elektronisk kommunikation, herunder forvaltning af internettet og onlinesikkerhed
b) sammenkobling af forskningsnet, herunder i en regional sammenhæng
c) fremme af forsknings- og innovationsaktiviteter og
d) standardisering og udbredelse af nye teknologier.
ARTIKEL 22
Forbrugerpolitik
Parterne fremmer dialog og udveksling af synspunkter om politikker og lovgivning, der tager
sigte på at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og styrke samarbejdet på nøgleområder,
herunder produktsikkerhed, håndhævelse af forbrugerlovgivningen og forbrugernes
uddannelse, styrkelse og klageadgang.
ARTIKEL 23
Miljø
1. Parterne fremmer udveksling af synspunkter og information, herunder bedste praksis, om
miljøpolitik og -forskrifter, og styrker samarbejdet på områder såsom:
a) effektiv anvendelse af ressourcer
b) biologisk mangfoldighed
c) bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion
d) teknologier, varer og tjenesteydelser, som understøtter miljøbeskyttelse
e) bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove, herunder ulovlig skovhugst, hvor det er
hensigtsmæssigt, og
f) andre områder i den relevante politiske dialog.
2. Parterne bestræber sig på at styrke samarbejdet inden for rammerne af de relevante
internationale aftaler og instrumenter samt i internationale fora.
ARTIKEL 24
DA 11 DA
Klimaændringer
1. Parterne anerkender behovet for en hurtig, omfattende og vedvarende reduktion af de
globale drivhusgasemissioner for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på
et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og tilstræbe en begrænsning i
temperaturstigningen på 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og vil indtage en førende rolle
i bekæmpelsen af klimaforandringerne og deres negative virkninger, herunder gennem
nationale og internationale tiltag med henblik på at reducere antropogene
drivhusgasemissioner. Parterne samarbejder, hvor det er relevant, omkring De Forenede
Nationers rammekonvention om klimaændringer for at nå målene i denne konvention,
gennemføre Parisaftalen og styrke det multilaterale lovgrundlag. De søger også at forbedre
samarbejdet inden for andre relevante internationale fora.
2. Med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling tilstræber parterne også samarbejde ved
at fremme udveksling af information, herunder om bedste praksis og, hvor det er relevant, ved
at fremme koordineringen af politikker om emner af gensidig interesse inden for
klimaændringer, herunder spørgsmål som f.eks.:
a) modvirkning af klimaændringer gennem forskellige foranstaltninger, såsom forskning og
udvikling af kulstoffattig teknologi, markedsbaserede mekanismer og reduktion af kortlivede
klimaforurenende stoffer,
b) tilpasning til de skadelige virkninger af klimaændringerne og
c) bistand til tredjelande.
ARTIKEL 25
Bypolitik
Parterne fremmer udveksling af erfaring og god praksis på det bypolitiske område, navnlig for
at tackle fælles udfordringer på dette område, herunder dem, der opstår som følge af den
demografiske udvikling og klimaændringerne. Parterne tilskynder desuden, hvor det er
relevant, til udveksling af erfaringer og god praksis mellem de lokale myndigheder eller
kommunale myndigheder.
ARTIKEL 26
Energi
Parterne bestræber sig på at styrke samarbejdet og, hvor det er hensigtsmæssigt, fremme tæt
koordinering i internationale fora og organisationer på energiområdet, herunder
energisikkerhed, global energihandel og investering, globale energimarkeders virkemåde,
energieffektivitet og energirelaterede teknologier.
ARTIKEL 27
DA 12 DA
Landbrug
1. Parterne fremmer samarbejde om politikker for landbrug, udvikling af landdistrikter og
forvaltning af skove, herunder bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og integration af
miljøkrav i landbrugspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter samt fremme af og
kvalitetspolitik for landbrugsfødevarer, herunder geografiske betegnelser, økologisk
produktion og internationale udsigter for landbruget, bæredygtig skovforvaltning og
sammenhængen mellem politikkerne for bæredygtigt landbrug, udvikling af landdistrikter og
skovbrug og politikker vedrørende miljø og klimaændringer.
2. Parterne forbedrer samarbejdet om forskning og innovation inden for landbrug og
skovbrug.
ARTIKEL 28
Fiskeri
1. Parterne fremmer dialog og styrker samarbejdet om fiskeripolitikker i overensstemmelse
med de forsigtigheds- og økosystembaserede tilgange med henblik på at fremme bevaring på
lang sigt, effektiv forvaltning og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne på grundlag af de
bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger.
2. Parterne fremmer udveksling af synspunkter og information og fremmer internationalt
samarbejde om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
3. Parterne styrker samarbejdet inden for de relevante regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer.
ARTIKEL 29
Maritime anliggender
I overensstemmelse med gældende international ret som afspejlet i De Forenede Nationers
havretskonvention af 10. december 1982 ("UNCLOS") fremmer parterne dialogen og styrker
den gensidige forståelse af maritime anliggender og arbejder sammen for at fremme:
a) retsstatsforhold i dette område, herunder retten til fri sejlads og overflyvning og andre
frihedsrettigheder på det åbne hav, som det fremgår af artikel 87 i UNCLOS, og
b) langsigtet bevaring og bæredygtig forvaltning og bedre viden om økosystemerne og
ikkelevende ressourcer i have og oceaner i overensstemmelse med gældende international ret.
ARTIKEL 30
Beskæftigelse og sociale anliggender
DA 13 DA
1. Parterne øger samarbejdet inden for beskæftigelse, sociale anliggender og anstændigt
arbejde, f.eks. beskæftigelsespolitikker og sociale sikringsordninger i forbindelse med den
sociale dimension af globaliseringen og de demografiske ændringer gennem udveksling af
synspunkter og erfaringer og, hvis det er relevant, samarbejde om spørgsmål af fælles
interesse.
2. Parterne bestræber sig på at respektere, fremme og gennemføre internationalt anerkendte
arbejdsmæssige og sociale standarder og fremme anstændigt arbejde på grundlag af deres
respektive forpligtelser i henhold til relevante internationale instrumenter som f.eks. Den
Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på
arbejdspladsen, der blev vedtaget i 1998, og erklæringen fra 2008 om social retfærdighed for
en fair globalisering.
ARTIKEL 31
Sundhed
Parterne fremmer udveksling af synspunkter, information og erfaringer på sundhedsområdet
for på effektiv vis at tackle grænseoverskridende sundhedsproblemer, specielt ved at
samarbejde i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af overførbare og ikkeoverførbare
sygdomme, herunder ved eventuelt at fremme internationale sundhedsaftaler.
ARTIKEL 32
Retligt samarbejde
1. Parterne forbedrer det retlige samarbejde på det civil- og handelsretlige område, navnlig for
så vidt angår fremme og effektivitet af konventioner om civilretligt samarbejde.
2. Parterne fremmer det retlige samarbejde i straffesager på grundlag af aftalen mellem Den
Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager undertegnet i Tokyo den 15.
december 2009 og i Bruxelles den 30. december 2009, som kan ændres.
ARTIKEL 33
Bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet
Parterne styrker deres samarbejde om at forebygge og bekæmpe korruption og
grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med skydevåben og
økonomisk og finansiel kriminalitet, herunder ved at fremme relevante internationale aftaler.
ARTIKEL 34
DA 14 DA
Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme
Parterne styrker samarbejdet, herunder gennem udveksling af oplysninger, ved at forhindre, at
deres respektive finansielle systemer anvendes til hvidvaskning af udbyttet fra strafbare
forhold og finansiering af terrorisme, der tager hensyn til alment anerkendte standarder, i
henhold til relevante internationale organer, såsom Financial Action Task force.
ARTIKEL 35
Bekæmpelse af narkotika
Parterne styrker deres samarbejde om at forebygge og bekæmpe ulovlig narkotika med
henblik på at:
a) reducere udbuddet af, ulovlig handel med og efterspørgsel efter ulovlig narkotika
b) bekæmpe ulovlig anvendelse af prækursorer, som anvendes til ulovlig fremstilling af
narkotika eller psykotrope stoffer
c) beskytte den offentlige sundhed og velfærd og
d) optrævle tværnationale kriminelle net, der er involveret i narkotikahandel, navnlig med
henblik på at forhindre, at de trænger ind i legitime kommercielle og finansielle
virksomheder, bl.a. gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis.
ARTIKEL 36
Samarbejde om cyberspørgsmål
1. Parterne fremmer udveksling af synspunkter og oplysninger om deres respektive politikker
og aktiviteter vedrørende cyberspørgsmål og fremmer udvekslingen af synspunkter og
oplysninger i internationale og regionale fora.
2. Parterne øger samarbejdet med henblik på at fremme og i størst muligt omfang beskytte
menneskerettighederne og den frie informationsstrøm i cyberspace. Med henblik herpå og på
grundlag af en forståelse af, at folkeretten finder anvendelse i cyberspace, samarbejde de,
hvor det er hensigtsmæssigt, om at fastlægge og udvikle internationale normer og fremme
tillidsskabende foranstaltninger i cyberspace.
3. Parterne samarbejder, hvor det er hensigtsmæssigt, om at forbedre tredjelandes evne til at
styrke deres cybersikkerhed og bekæmpe cyberkriminalitet.
4. Parterne vil øge samarbejdet i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af
cyberkriminalitet, herunder distribution af ulovligt indhold via internettet.
ARTIKEL 37
DA 15 DA
Passagerlisteoplysninger
Parterne bestræber sig på i det omfang, det er foreneligt med deres respektive love og
administrative bestemmelser, at benytte sig af tilgængelige værktøjer som
passagerlisteoplysninger til at forebygge og bekæmpe terrorisme og anden alvorlig
kriminalitet uden at tilsidesætte retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.
ARTIKEL 38
Migration
1. Parterne fremmer dialogen om politikkerne inden for migration, såsom lovlig migration,
ulovlig indvandring, menneskehandel, asyl og grænseforvaltning, herunder visa og
rejsedokumenter, under hensyntagen til de socioøkonomiske realiteter i forbindelse med
migration.
2. Parterne fremmer samarbejdet for at forebygge og kontrollere ulovlig indvandring,
herunder ved at sikre tilbagetagelse af deres statsborgere uden unødig forsinkelse og give dem
relevante rejsedokumenter.
ARTIKEL 39
Beskyttelse af personoplysninger
Parterne styrker samarbejdet med henblik på at sikre høj grad af beskyttelse af
personoplysninger.
ARTIKEL 40
Uddannelse, ungdom og sport
1. Parterne forbedrer udvekslingen af synspunkter og oplysninger om deres politikker inden
for uddannelse, ungdom og sport.
2. Parterne tilskynder, hvor det er hensigtsmæssigt, til samarbejdsaktiviteter inden for
uddannelse, ungdom og sport, f.eks. fælles programmer og udveksling af personer, viden og
erfaring.
ARTIKEL 41
Kultur
DA 16 DA
1. Parterne bestræber sig på at øge udvekslingen af personer, der deltager i kulturelle
aktiviteter, og kunstværker og, hvis det er hensigtsmæssigt, gennemføre fælles initiativer på
forskellige kulturelle områder, herunder audiovisuelle værker såsom film.
2. Parterne fremmer dialogen og samarbejdet mellem deres respektive civilsamfund og
institutioner i de kulturelle sektorer for at fremme gensidig opmærksomhed og forståelse.
3. Parterne bestræber sig på at samarbejde om spørgsmål af gensidig interesse i relevante
internationale fora, navnlig De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab
og Kultur (UNESCO), for at tilstræbe fælles mål, fremme den kulturelle mangfoldighed og
beskytte kulturarven.
ARTIKEL 42
Blandet udvalg
1. Der oprettes hermed et blandet udvalg bestående af repræsentanter for parterne. Det
blandede udvalg ledes i fællesskab af parterne.
2. Det blandede udvalg skal:
a) koordinere det samlede partnerskab, der er baseret på denne aftale
b) alt efter hvad der er relevant, anmode om oplysninger fra andre udvalg eller andre
organer, som er etableret i forbindelse med andre aftaler eller ordninger mellem parterne,
og udveksle synspunkter om spørgsmål af fælles interesse
c) træffe afgørelse om yderligere samarbejdsområder, der ikke er nævnt i denne aftale,
forudsat at de er i overensstemmelse med målene i denne aftale
d) sikre en velfungerende og effektiv gennemførelse af denne aftale
e) bestræbe sig på at løse enhver tvist, der opstår i forbindelse med fortolkningen,
gennemførelsen eller anvendelsen af denne aftale
f) være et forum for at redegøre for enhver væsentlig ændring af politikker, programmer eller
kompetencer, der er relevante for denne aftale, og
g) fremsætte henstillinger og vedtage afgørelser, hvor det er hensigtsmæssigt, og bistå
særlige samarbejdsaspekter af denne aftale.
3. Det blandede udvalg træffer afgørelser ved konsensus.
DA 17 DA
4. Det blandede udvalg træder normalt sammen en gang om året, skiftevis i Bruxelles og
Tokyo. Det træder desuden sammen på anmodning af en af parterne.
5. Det blandede udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.
ARTIKEL 43
Bilæggelse af tvister
1. Parterne træffer alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres
forpligtelser i henhold til denne aftale på grundlag af principperne om gensidig respekt,
ligeværdigt partnerskab og respekt for folkeretten.
Hvis der opstår tvister vedrørende fortolkningen, gennemførelsen eller anvendelsen af denne
aftale, intensiverer parterne deres bestræbelser på at rådføre sig og samarbejde med hinanden
for at løse problemet på en rettidig og mindelig måde.
3. Hvis en tvist ikke kan bilægges i overensstemmelse med stk. 2, kan enhver af parterne
anmode om, at spørgsmålet forelægges det blandede udvalg med henblik på yderligere
drøftelser og undersøgelser.
4. Parterne finder, at særligt alvorlige og væsentlige brud på de forpligtelser, der er
omhandlet i artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, og som hver især udgør et væsentligt element
i grundlaget for samarbejdet i henhold til denne aftale, idet dens ekstraordinære alvor og
karakter udgør en trussel mod fred og sikkerhed med følgevirkninger på internationalt plan,
kan behandles som særlige hastesager.
5. I det usandsynlige og uventede tilfælde, at en særlig hastesag som omhandlet i stk. 4
finder sted på en af parternes territorium, afholder det blandede udvalg en hastehøring inden
for 15 dage på anmodning af den anden part.
Hvis det blandede udvalg ikke er i stand til at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning,
indkalder den til hastemøde om dette emne på ministerplan.
6. I et særligt hastetilfælde, hvor der ikke er fundet en gensidigt acceptabel løsning på
ministerielt niveau, kan den part, der har fremsat den anmodning, der er nævnt i stk. 5,
beslutte at suspendere denne aftales bestemmelser i overensstemmelse med folkeretten.
Desuden noterer parterne sig, at den part, som har fremsat den anmodning, der er nævnt i stk.
5, kan træffe andre passende foranstaltninger uden for rammerne af denne aftale i
overensstemmelse med folkeretten.
Den ene part underretter straks den anden part skriftligt om dens afgørelse og
gennemfører denne afgørelse i den minimumsperiode, der er nødvendig for at løse problemet
på en måde, der er acceptabel for parterne.
7. Parterne holder konstant øje med udviklingen af de særlige hastesager, der har givet
anledning til afgørelsen om at suspendere aftalebestemmelserne. Den part, der har anvendt
suspensionen af bestemmelserne, trækker den tilbage, så snart det er begrundet, og under alle
omstændigheder lige så snart, der ikke længere foreligger en særlig hastesag.
DA 18 DA
8. Denne aftale berører eller foregriber ikke fortolkningen eller anvendelsen af andre
aftaler mellem parterne. Navnlig hverken erstatter eller anfægter denne aftales bestemmelser
om bilæggelse af tvister på nogen måde bestemmelserne om tvistbilæggelse i andre aftaler
mellem parterne.
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 44
Diverse
Samarbejde og foranstaltninger i henhold til denne aftale gennemføres i overensstemmelse
med parternes respektive love og forskrifter.
ARTIKEL 45
Definition af parterne
I forbindelse med denne aftale forstås udtrykket "parterne" som Den Europæiske Union eller
dens medlemsstater eller Unionen og dens medlemsstater i overensstemmelse med deres
respektive beføjelser på den ene side og Japan på den anden side.
ARTIKEL 46
Videregivelse af oplysninger
Intet i denne aftale må fortolkes således, at en part er forpligtet til at videregive oplysninger,
hvis denne betragter videregivelsen som stridende mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.
ARTIKEL 47
Ikrafttræden og anvendelse frem til ikrafttrædelsen
1. Denne aftale ratificeres af Japan og godkendes eller ratificeres af Unionen i
overensstemmelse med deres respektive gældende retlige procedurer. Japans
ratifikationsinstrument og Unionens instrument, der bekræfter afsluttet godkendelse og
ratificering, udveksles i Tokyo. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden
måned efter datoen for udveksling af instrumenter.
2. Uanset denne artikels stk. 1 anvender EU og Japan bestemmelserne i artikel 1, 2, 3, 4, 5.1,
11, 12, 13, 14, 15 (med undtagelse af stk. 2, litra b)), 16, 17, 18, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27,
28, 29, 30, 31, 37, 38.1, 39, 40, 41, 42 (med undtagelse af stk. 2, litra c)), 43, 44, 45, 46, 47,
48.3, 49, 50 og 51 i denne aftale, indtil den træder i kraft. En sådan anvendelse træder i kraft
den første dag i den anden måned efter den dato, hvor Japan har underrettet Unionen om
færdiggørelsen af ratifikationen i Japan, eller den dato, hvor Unionen har meddelt Japan om
DA 19 DA
fuldførelsen af den relevante retlige procedure, der er nødvendig i den forbindelse, idet den
seneste dato er gældende. Meddelelsen gives ved diplomatiske noter.
3. De bestemmelser, der finder anvendelse, indtil denne aftale træder i kraft i henhold til stk.
2, har samme retsvirkning, som hvis aftalen var i kraft mellem parterne.
ARTIKEL 48
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, medmindre den opsiges i henhold til stk. 2.
2. Hver part kan skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige aftalen. Opsigelsen
får virkning seks måneder efter datoen for modtagelsen af denne meddelelse fra den anden
part.
3. Hver af parterne kan skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige den
ikkeikrafttrådte aftale i henhold til artikel 47, stk. 2. Opsigelsen får virkning seks måneder
efter datoen for modtagelsen af denne meddelelse fra den anden part.
ARTIKEL 49
Fremtidige tiltrædelser af Den Europæiske Union
1. Unionen underretter Japan om enhver anmodning fra et tredjeland om tiltrædelse af
Unionen.
2. Parterne drøfter, herunder inden for rammerne af det blandede udvalg, eventuelle
følgevirkninger, som tredjelandets tiltrædelse af Unionen kan have på denne aftale.
3. Unionen underretter Japan om undertegnelsen og ikrafttrædelsen af en traktat om et
tredjelands tiltrædelse af Unionen.
ARTIKEL 50
Territorial anvendelse
Denne aftale gælder dels for de territorier, hvor traktaten om Den Europæiske Union og
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser,
der er fastlagt i disse traktater, dels for Japans territorium.
ARTIKEL 51
Autentiske tekster
DA 20 DA
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk,
fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk,
portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og
japansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af forskelle mellem
teksterne i denne aftale indbringer parterne sagen for det blandede udvalg.
Udfærdiget i… [sted], den...… dag i …[måned], 2018.
FOR KONGERIGET BELGIEN
FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN
FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK
FOR KONGERIGET DANMARK
FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND
FOR REPUBLIKKEN ESTLAND
FOR IRLAND
FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK
FOR KONGERIGET SPANIEN
FOR DEN FRANSKE REPUBLIK
FOR REPUBLIKKEN KROATIEN
FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK
FOR REPUBLIKKEN CYPERN
FOR REPUBLIKKEN LETLAND
FOR REPUBLIKKEN LITAUEN
FOR STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG
FOR UNGARN
FOR REPUBLIKKEN MALTA,
FOR KONGERIGET NEDERLANDENE
FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG
FOR REPUBLIKKEN POLEN
FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK
FOR RUMÆNIEN
FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN
FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK
FOR REPUBLIKKEN FINLAND
FOR KONGERIGET SVERIGE
FOR DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND
FOR DEN EUROPÆISKE UNION
FOR JAPAN
DA 21 DA
(SLUT)


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
UNIONENS HØJTSTÅENDE
REPRÆSENTANT FOR
UDENRIGSANLIGGENDER
OG SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 27.4.2018
JOIN(2018) 11 final
2018/0122 (NLE)
Fælles forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale
mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den
anden side
Europaudvalget 2018
JOIN (2018) 0011
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Den 29. november 2012 vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse af Europa-
Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
til at føre forhandlinger om en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens
medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side. Forhandlingerne blev indledt i
april 2013 og blev afsluttet i april 2018.
Forhandlingerne blev ført i samråd med Gruppen vedrørende Asien og Oceanien (COASI),
der blev udpeget som det rådgivende udvalg. Europa-Parlamentet er løbende blevet holdt
orienteret under forhandlingerne.
Efter vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den
strategiske partnerskabsaftale den […] blev aftalen undertegnet den […].
Den højtstående repræsentant og Kommissionen vurderer, at de mål, Rådet havde fastsat i
sine forhandlingsdirektiver, er nået, og at aftalen kan forelægges til indgåelse. Nærværende
fælles forslag vedrører det retlige instrument til indgåelse af aftalen.
2. AFTALENS FORMÅL OG INDHOLD
EU og Japan har tradition for at føre omfattende politisk, økonomisk og sektorspecifikt
samarbejde, der i tidens løb har udviklet sig. På grundlag af fælles grundlæggende værdier
etablerede EU i 2001 et strategisk partnerskab med Japan.
Den strategiske partnerskabsaftale er den allerførste bilaterale rammeaftale mellem EU og
Japan. Aftalen styrker det overordnede partnerskab betydeligt ved at fremme politisk
samarbejde og sektorsamarbejde og fælles aktioner vedrørende spørgsmål af fælles interesse,
herunder om regionale og globale udfordringer. Aftalen vil etablere et retsgrundlag for at
styrke det bilaterale samarbejde samt samarbejde i internationale og regionale organisationer
og fora. Den vil bidrage til at fremme fælles værdier og principper, især demokrati,
retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.
Aftalen vil tjene som platform for et tættere samarbejde og en tættere dialog vedrørende en
lang række bilaterale, regionale og multilaterale spørgsmål. Den styrker det politiske
samarbejde, det økonomiske samarbejde og sektorsamarbejdet inden for en bred vifte af
politiske områder såsom klimaændringer, forskning og innovation, maritime anliggender,
uddannelse, kultur, migration, terrorbekæmpelse samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet
og cyberkriminalitet. I aftalen gentages parternes tilsagn om at sikre international fred og
sikkerhed ved at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben og træffe foranstaltninger til
bekæmpelse af den ulovlige handel med håndskydevåben og lette våben.
Der nedsættes ifølge aftalen et blandet udvalg med henblik på at koordinere det samlede
partnerskab, der er baseret på denne aftale.
Aftalen giver mulighed for at suspendere dens anvendelse, hvis væsentlige elementer i aftalen
overtrædes, f.eks. menneskerettighedsklausulen (aftalens artikel 2, stk. 1) og
ikkespredningsklausulen (aftalens artikel 5, stk. 1). Desuden bemærker parterne, at en part i
sådanne tilfælde kan træffe andre passende foranstaltninger uden for rammerne af aftalen i
overensstemmelse med folkeretten.
DA 2 DA
Den strategiske partnerskabsaftale indgår sammen med den økonomiske partnerskabsaftale
som en del af forhandlingerne, og der er en tydelig retlig forbindelse mellem dem. Det
forventes, at de samlet vil indebære konkrete fordele og muligheder for borgerne i EU og
Japan.
3. RETSGRUNDLAG FOR DEN FORESLÅEDE AFGØRELSE
3.1. Materielt retsgrundlag
Hvad angår en foranstaltning, der samtidigt forfølger flere formål, eller som har flere led, der
er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, har EU-
Domstolen fastslået1
, at når forskellige bestemmelser i traktaten således finder anvendelse,
skal en sådan foranstaltning undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige
retsgrundlag, medmindre de regler, der er fastlagt for hver del af retsgrundlaget, er indbyrdes
uforenelige.
Aftalen forfølger mål og indeholder komponenter inden for områder af i) samarbejde om den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og ii) økonomisk, finansielt og teknisk
samarbejde med tredjelande. Disse aspekter af aftalen er uadskilleligt forbundne, uden at det
ene er sekundært i forhold til det andet.
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør derfor indbefatte artikel 37 i traktaten om Den
Europæiske Union (TEU) og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF).
3.2. Proceduremæssigt retsgrundlag
Artikel 218, stk. 6, i TEUF fastsætter, at Rådet vedtager en afgørelse om indgåelse af aftalen
på forslag af forhandleren.
Artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF fastsætter, at Rådet vedtager en afgørelse om indgåelse af
aftalen efter godkendelsen fra Europa-Parlamentet i tilfælde af aftaler, hvorved der etableres
en specifik institutionel ramme med samarbejdsprocedurer.
Med den strategiske partnerskabsaftale indføres der en institutionel ramme for
tilrettelæggelsen af samarbejdsprocedurerne, nemlig et blandet udvalg med henblik på at
koordinere det samlede partnerskab, der er baseret på denne aftale.
Artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i TEUF fastsætter, at Rådet træffer afgørelse med
enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse
af en EU-retsakt. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et område, hvor der kræves
enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt.
3.3. Konklusion
1
Sag C-490/10, Europa-Parlamentet mod Rådet, ECLI: EU: C: 2012: 525, præmis 46.
DA 3 DA
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør derfor være artikel 37 i TEU og artikel 212 i
TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 5, i TEUF og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i
TEUF. Der kræves ingen supplerende bestemmelser som retsgrundlag2
.
4. NØDVENDIGHEDEN AF DEN FORESLÅEDE AFGØRELSE
I henhold til artikel 216 i TEUF kan Unionen indgå en aftale med et eller flere tredjelande,
når der i traktaterne er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftale enten i) er
nødvendig for i forbindelse med Unionens politikker at nå et af de mål, der er fastlagt i
traktaterne, ii) er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt eller iii) kan berøre fælles
regler eller ændre deres rækkevidde.
Traktaterne indeholder bestemmelser om indgåelsen af aftaler såsom den strategiske
partnerskabsaftale, nemlig artikel 37 i TEU og artikel 212 i TEUF. Desuden er indgåelsen af
den strategiske partnerskabsaftale nødvendig for — inden for rammerne af den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik og økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med
tredjelande — at nå de mål, der nævnes i traktaterne. Disse omfatter mål på følgende områder:
menneskerettigheder, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af terrorisme,
bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, migration, miljø, energi,
klimaændringer, transport, beskæftigelse og sociale anliggender, uddannelse og landbrug.
Med den strategiske partnerskabsaftale kommer partnerskabet og samarbejdet op på et mere
strategisk niveau.
2
Sag C-377/12, Kommissionen mod Rådet, ECLI: EU: C: 2014: 1903.
DA 4 DA
2018/0122 (NLE)
Fælles forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale
mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den
anden side
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212,
stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,
under henvisning til fælles forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I overensstemmelse med Rådets afgørelse [XXX] af [...]3
blev den strategiske
partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene
side og Japan på den anden side ("aftalen") undertegnet den […] med forbehold af
senere indgåelse.
(2) Aftalen har til formål at styrke samarbejdet og dialogen vedrørende en lang række
bilaterale, regionale og multilaterale spørgsmål.
(3) Aftalen bør godkendes på Unionens vegne.
(4) Erklæringen fra Den Europæiske Union om aftalens artikel 47, stk. 3, er godkendt ved
Rådets afgørelse [xxx] af […] —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater
på den ene side og Japan på den anden side godkendes hermed på Unionens vegne.
2. Teksten til aftalen og erklæringen fra Den Europæiske Union om aftalens artikel 47, stk. 3,
som godkendt ved Rådets afgørelse [XXX] af […], er knyttet til denne afgørelse.
3
Rådets afgørelse (EU) 2018/... af … om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig
anvendelse af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater
på den ene side og Japan på den anden side, EUT L [...] af [...], s. [...].
DA 5 DA
Artikel 2
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er
medformand for det blandede udvalg, jf. aftalens artikel 42.
Artikel 3
Formanden for Rådet udpeger den person, som er beføjet til at udveksle det instrument, der på
vegne af Unionen bekræfter afsluttet godkendelse og ratificering som fastsat i aftalens
artikel 47, stk. 1, med henblik på at udtrykke samtykke til at blive bundet af aftalen.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen4
.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
4
Datoen for ikrafttrædelse af aftalen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af
Generalsekretariatet for Rådet.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
UNIONENS HØJTSTÅENDE
REPRÆSENTANT FOR
UDENRIGSANLIGGENDER
OG SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 27.4.2018
JOIN(2018) 11 final
ANNEX 2
BILAG
Fælles forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale
mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den
anden side
Europaudvalget 2018
JOIN (2018) 0011
Offentligt
DA 1 DA
BILAG
ERKLÆRING
fra Den Europæiske Union om aftalens artikel 47, stk. 3
Den Europæiske Union erklærer, at aftalens artikel 47, stk. 3, skal fortolkes på en måde, der er
i overensstemmelse med artikel 25 i Wienerkonventionen om traktatretten.