L 187 - svar på spm. 69 om teknisk bistand til ændringsforslag om særskilt konkret begrundelse for hver enkelt afgørelse efter anden lovgivning m.m., fra miljø- og fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 187 - svar på spm. 69.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L187/spm/69/svar/1484762/1887064.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 26. april 2018
./.
./.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 69 til L 187, forslag til lov om ændring af lov
om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Ny
kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.) stillet
den 18. april 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 69
”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag, hvorefter en
kystbeskyttelsestilladelse i alle tilfælde skal indeholde en særskilt konkret begrundelse for hver enkelt
afgørelse efter anden lovgivning, som tilladelsen erstatter – og - i det omfang de pågældende afgørelser
efter anden lovgivning beror på et administrativt skøn - tillige angive de hovedhensyn, der for hver
afgørelse har været bestemmende for skønsudøvelsen efter den anden lovgivning?”
Svar
Jeg vedlægger udkast til ændringsforslag, hvori forslås en pligt til i en begrundelse for en tilladelse
efter forslagets § 3 i forhold til hver afgørelse efter anden lovgivning, som tilladelsen erstatter, også at
angive de hovedhensyn efter de inkluderede regler, der ikke har været bestemmende for
skønsudøvelsen. En tilladelse til kystbeskyttelse er en samlet afgørelse, der efter forslagets § 3 a
erstatter en række nødvendige dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning, hvor sagsprocessen
forenkles ved, at en række nødvendige dispensationer og tilladelser ikke længere skal meddeles som
selvstændige afgørelser, men erstattes af tilladelsen til kystbeskyttelsesforanstaltninger efter
kystbeskyttelsesloven. Der kan således ikke i en samlet tilladelse efter § 3 gives en særskilt konkret
begrundelse for hver enkelt afgørelse efter anden lovgivning, tilladelsen erstatter.
Jeg skal for en god ordens skyld oplyse, at regeringen ikke kan støtte dette ændringsforslag. Jeg
henviser i den forbindelse til mit svar på spørgsmål nr. 68.
Esben Lunde Larsen / Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187 endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt


MOF L 187, svar på spm. 69 - udkast ændringsforslag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L187/spm/69/svar/1484762/1887065.pdf

4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af……., tiltrådt af ….. :
1) I den under nr. 8 foreslåede § 3 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En begrundelse for en tilladelse efter § 3 skal i forhold til hver afgørelse efter anden lovgivning, som tilladelsen
erstatter, også angive de hovedhensyn efter de inkluderede regler, der ikke har været bestemmende for skønsudøvelsen.«
[Udvidet begrundelse for hensyn, som de inkluderede regler varetager.]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Efter forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., skal en begrundelse for en afgørelse, der beror på et administrativt skøn, angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. I en konkret begrundelse for en afgørelse om tilladelse til
kystbeskyttelse vil der i almindelighed kun være pligt til at angive de hensyn, som de inkluderede regler varetager, når disse
hensyn har haft afgørende betydning for afgørelsens resultat og understøtter dette resultat.
Med ændringsforslaget forslås en pligt til i en begrundelse for en tilladelse efter § 3 i forhold til hver afgørelse efter anden
lovgivning, som tilladelsen erstatter, også at angive de hovedhensyn efter de inkluderede regler, der ikke har været
bestemmende for skønsudøvelsen, fordi disse hensyn ikke understøtter afgørelsens resultat. Ændringsforslaget supplerer
således kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., til en begrundelses indhold.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187 endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt


MOF L 187 - svar på spm. 68.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L187/spm/69/svar/1484762/1887066.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 25. april 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 68 til L 187, forslag til lov om ændring af lov
om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Ny
kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.) stillet
den 24. april 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 68
”Vil ministeren – i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 27 – oplyse, hvordan de hensyn, som skal
tages efter kystbeskyttelseslovens § 1, stk. 1, afvejes overfor de hensyn, som skal tages efter den anden
lovgivning, der samtidig træffes afgørelse efter, og vil ministeren sikre, at man kan se i
kystbeskyttelsestilladelsen, hvordan afvejningen er foretaget for hver enkelt delafgørelse, som
kystbeskyttelsestilladelsen rummer?”
Svar
En tilladelse til kystbeskyttelse er en samlet afgørelse, der efter forslagets § 3 a erstatter en række
nødvendige dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med stillingtagen til en ansøgning om tilladelse til
kystbeskyttelse både lægge vægt på de hensyn, der fremgår af den nugældende § 1 i
kystbeskyttelsesloven og de hensyn, der varetages i den lovgivning, der foreslås inkluderet i den
samlede kystbeskyttelsestilladelse.
De hensyn, som de inkluderede regler varetager, vil indgå med samme vægt som de øvrige hensyn, der
fremgår af kystbeskyttelseslovens § 1, idet der i kystbeskyttelseslovens bestemmelse om formålet med
kystbeskyttelse ikke er angivet prioritering eller vægtning af de enkelte hensyn. Det er ikke hensigten
med lovforslaget at ændre praksis for, hvilke foranstaltninger der kan opnås tilladelse til, eller i øvrigt
at ændre på beskyttelsesniveauet.
Det er i den konkrete sag overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvorledes f.eks. hensynet til
kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet skal afvejes overfor
andre relevante og saglige hensyn, de inkluderede regler varetager.
Det er kommunerne, der har det lokale kendskab, og jeg har derfor tillid til, at det er den enkelte
kommunalbestyrelse, der bedst kan afveje de hensyn, der skal lægges vægt på, når der skal tages
stilling til kystbeskyttelse.
Som anført i svaret på spørgsmål 67 i relation til kravene i forvaltningslovens § 24 til indholdet af en
begrundelse, vil der i en konkret begrundelse for en afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse i
almindelighed kun være pligt til at angive de hensyn, som de inkluderede regler varetager, når disse
hensyn har haft afgørende betydning for afgørelsens resultat.
Endvidere følger det af lovforslagets § 3 a, stk. 2, at en afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse skal
indeholde oplysninger om, hvilke afgørelser efter anden lovgivning tilladelsen erstatter.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187 endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt
2
Jeg vurderer, at der ikke er behov for at fastsætte yderligere krav til kommunernes begrundelse.
Esben Lunde Larsen / Hans Erik Cutoi-Toft