Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2018.

Redegørelse nr. R 13 (26/4 2018) Folketinget 2017-18
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2018 af 26/4
18
(Redegørelse nr. R 13).
Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):
1. INDLEDNING
Det er en vigtig politisk prioritet for regeringen, at der er
gode rammer for vækst og udvikling i landdistrikterne. Vi
ønsker et Danmark i vækst, og at væksten når ud i alle dele af
landet.
De danske landdistrikter rummer mange stærke potentia-
ler, og udviklingen i landdistrikterne og områderne udenfor
de større byer viser gennem de seneste år positive tendenser
på flere områder. Årets redegørelse understøtter dette billede.
Beskæftigelsen er steget i stort set hele landet, og befolk-
ningstallet har været stigende i flere af de kommuner, som
tidligere har oplevet et fald. Den gode udvikling har også af-
spejlet sig på boligmarkedet, herunder i områderne uden for
de store byer. En række af de erhverv, som fylder relativt me-
get udenfor de største byer, har pæne vækstrater. Der er en
stigende global efterspørgsel efter flere og bedre fødevarer,
det går rigtigt godt i produktionsdanmark, og kyst- og natur-
turismen er i fremgang i hele landet.
Selvom der overordnet sker en positiv udvikling i landdi-
strikterne, sker udviklingen dog mange steder ikke så hurtigt
som i de store byer. De seneste års vækst har været ulige for-
delt, og der er områder i landet, hvor det økonomiske op-
sving i hele landet ikke automatisk fører til en mere positiv
udvikling. Her skal væksten hjælpes lidt på vej med bedre
rammevilkår.
Vækst og udvikling i hele landet
Regeringen indgik på den baggrund aftale om det politiske
udspil Vækst og udvikling i hele Danmark i november 2015.
Med over 120 initiativer og 9 mia. kr. i perioden 2015 til
2019 skaber regeringen bedre rammer for, at virksomheder
og borgere kan gribe mulighederne lokalt og skabe vækst og
udvikling. Det handler om at fjerne barrierer, der bremser
væksten og modvirker fremgang i hele landet, men også at
fremme vækstvilkårene for de erhverv, der i særlig grad er re-
præsenteret udenfor de større byer og i landdistrikterne.
Som opfølgning på aftalen om Vækst og udvikling i hele
Danmark er der tillige indgået en række store politiske aftaler
om den konkrete udmøntning af de over 120 initiativer, og
mere end 110 af de over 120 initiativer er blevet gennemført
med udgangen af 2017. Et markant eksempel på et af regerin-
gens initiativer er den moderniserede planlov, der trådte i
kraft den 15. juni 2017, der giver kommuner, virksomheder
og borgere bedre muligheder for at skabe vækst og udvik-
ling, samtidig med at der fortsat værnes om et godt miljø og
en righoldig natur.
Udflytning af statslige arbejdspladser
Regeringen har i 2015 igangsat en omfattende plan for flyt-
ning af over 3.900 statslige arbejdspladser. Det var den største
samlede flytning af statslige arbejdspladser nogensinde her-
hjemme, og over 2.500 arbejdspladser har allerede fundet nye
rammer rundt om i Danmark, og flere er godt på vej.
Med udmeldingen af en ny udflytningsrunde i januar 2018
er det næste store skridt mod et Danmark i bedre balance ta-
get. Med anden udflytningsrunde skal der etableres mere end
4.000 arbejdspladser i hele landet samtidig med etableringen
af ti nye uddannelsesstationer.
Andre initiativer
En række nye initiativer bygger videre på vækstudspillets
udviklingsveje og er dermed med til at sikre, at der er noget
at leve af i hele landet, også de steder, hvor Danmark er tyn-
dere befolket.
Regeringen indgik i november 2017 en politisk aftale om
erhvervs- og iværksætterudspillet Sammen om fremtidens virk-
somheder. Med aftalen blev der afsat 0,7 mia. kr. i 2018 stigen-
de til ca. 2,2 mia. kr. i 2025 til flere end 35 initiativer, der skal
styrke dansk erhvervsliv og understøtte en stærk iværksæt-
terkultur. Som en del af aftalen er der desuden frem mod
2025 afsat i alt 1 mia. kr. til regeringens Strategi for Danmarks
digitale vækst, der skal bidrage til hele Danmark på forkant
med den digitale udvikling.
Redegørelsens indblik i udviklings- og levevilkår samt regeringens
større initiativer
Redegørelsen giver i kapitel 2 indblik i udviklings- og leve-
vilkår i landdistrikterne og områderne udenfor de større by-
er.
Redegørelsens kapitel 3 beskriver et udvalg af regeringens
større initiativer til at skabe et Danmark i bedre balance, her-
under:
– Opfølgning på udspillet om vækst og udvikling i hele Dan-
mark
– Moderniseringen af planloven og nogle af de udviklings-
muligheder, moderniseringen har medført for blandt an-
det kystområderne og landdistrikterne.
– Opfølgning på fødevare- og landbrugspakken, som afvikler
en række barrierer for udvidelse af råvaregrundlaget og
øget produktion.
– Bredbåndspuljen, hvis formål er at bidrage til bedre bred-
båndsdækning især uden for byerne.
– Landdistriktsvækstpilotordningen, som giver tilskud til sto-
re og mellemstore virksomheder beliggende i et landdi-
strikt, som ønsker at ansætte en medarbejder med en vi-
deregående uddannelse.
– Den nationale strategi for dansk turisme som fastsætter
pejlemærker for den danske turismeomsætning.
2
– Billigere færgetakster hvor regeringen har afsat 140 mio.
kroner til nedsættelse af færgetakster for at understøtte
væksten i turismen og styrke bosætning på øerne.
– Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
– Styrkelse af VisitDenmark i forhold til markedsføringsind-
satser af særligt kyst- og naturturisme.
– Nyt teleudspil, der blandt andet skal sikre bedre mobil-
dækning på op mod 25.000 adresser og sikre at bred-
båndspuljen forlænges og forøges. Puljen er blevet yder-
ligere målrettet de tyndtbefolkede områder.
– Øvrige landdistriktspolitiske initiativer, blandt andet:
– Initiativet om regionale konsekvensvurderinger, hvor det
fremgår, at det skal fremhæves direkte i lovbemærknin-
gerne, hvis et lovforslag påvirker landdistrikternes øko-
nomi og andre forhold væsentligt.
– Strategi for et stærkere civilsamfund, hvor der er afsat mid-
ler til projekter, hvor frivillige organisationer og for-
eninger m.fl. kan bidrage til udviklingen af robuste lo-
kalsamfund og fællesskaber i landdistrikterne.
– Aftalen om lægedækning i hele Danmark med en række
initiativer om bedre lægedækning ved blandt andet øget
optag på medicinstudiet i Aalborg og øget decentral pla-
cering af videreuddannelsesforløb.
– Udspillet Bedre Balance II, hvor regeringen har taget initia-
tiv til et etablere yderligere mere end 4.000 statslige ar-
bejdspladser i hele landet, samt etablere 10 nye uddannel-
sesstationer i byer uden for hovedstadsområdet.
– Udvalget for levedygtige landsbyer, som vil sætte et fornyet
fokus på landsbyernes fremtid samt:
– Udvalgets bud på, hvordan balancen mellem land og by
kan se ud i 2030.
– Opfølgning på udvalgets rapport.
2. UDVIKLINGSTENDENSER I LANDDISTRIKTERNE
De seneste års regional- og landdistriktspolitiske redegørel-
ser har peget på en række positive udviklingstendenser med
stigende befolkningstal og beskæftigelse i store dele af landet
– også i landdistrikterne og områderne udenfor de større by-
er. Dette års redegørelse er ingen undtagelse. Den positive
udvikling har bidt sig fast og afspejler sig fortsat blandt andet
i stigende beskæftigelse og solid fremgang på boligmarkedet
med vækst i antal solgte boliger over hele landet.
Fortsat forskel i udviklingen på tværs af landet
Redegørelsen peger dog også fortsat på, at landdistrikterne
og områderne udenfor de større byer ikke udvikler sig i sam-
me høje tempo som de store byer. Den vandring fra by til
land som fremgår af redegørelsen kan ses som udtryk for, at
der er en interesse for at bo i hele landet. Vandringen er dog
overordnet set ikke stor nok til at opveje for den yngre befolk-
nings fraflytning og for fødselsunderskud i landdistrikterne
og mange områder udenfor de større byer.
Forskellige udfordringer i landdistrikterne
Samtidig viser redegørelsen, at det ikke nødvendigvis giver
mening at tale om ét udfordringsbillede for de danske land-
distrikter. Landdistrikterne og områderne udenfor de større
byer har forskellige udfordringer og forskellige styrker. Ud-
fordringerne fordeler sig også ujævnt inden for de enkelte
kommuner, hvor eksempelvis befolkningsudviklingen oftere
er mere positiv i kommunale hovedbyer end i kommunens
landsbyer.
Mange landdistriktskommuner på Sjælland har oplevet en
høj tilflytning og stigende befolkningstal, men har eksempel-
vis stadig høj ledighed og lav fødselsrate. Omvendt oplever
mange vestjyske kommuner en lav grad af tilflytning, men
også en lav ledighed og en høj andel af fraflytninger af unge.
Ø-kommunerne har de højeste aldersgennemsnit, men ople-
ver samtidig en relativt høj tilflytning af børnefamilier og
personer i den erhvervsaktive alder i forhold til andre landdi-
strikter.
Endelig peger redegørelsen også på, at der stadig er en lille
håndfuld områder i landet, der ikke i lige så høj grad som re-
sten af landet er kommet med på den positive udvikling. Det
gælder de fleste ø-kommuner, Lolland-Falster og enkelte
nord- og vestjyske kommuner, der fortsat er præget af blandt
andet fald i befolkningstal og beskæftigelse.
Neden for belyses udviklingen gennem de seneste ca. ti år
i landdistrikterne og på de små øer for så vidt angår beskæfti-
gelse, erhvervsstruktur, uddannelse, demografi, bosætnings-
mønstre, boligmarked og bredbåndsdækning, der er centrale
indikatorer til at beskrive et områdes udvikling.
2.1 Beskæftigelse og erhverv
Beskæftigelse
De sidste års redegørelser har vist, at der gennem de seneste
år er kommet flere i arbejde, og at denne tendens gælder i sto-
re dele af landet. Tendensen er fortsat i 2017, hvor 85 ud af
landets 98 kommuner oplevede en øget beskæftigelse, jf. fig.
2.1. Stigningen har været længere tid om at bide sig fast spe-
cielt i ø-kommunerne1, men også i Nordvestjylland, de syd-
danske og vestsjællandske kommuner. I perioden fra 2014-
2017 er disse kommuner dog også kommet godt med og ople-
ver for de flestes vedkommende en fremgang i antallet af be-
skæftigede. Blandt øerne har Bornholm, Fanø og Læsø fået
vendt en beskæftigelsesnedgang til en beskæftigelsesfrem-
gang henover de seneste tre år.
1
Til ø-kommunerne henregnes Langeland, Ærø, Samsø, Læsø, Fanø og
Bornholm.
3
Figur 2.1 Procentvis ændring i beskæftigelsen 2008–2017
Anm: Beskæftigelsen er opgjort som fuldtidsansatte personer på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på bopælskommune. Kilde: Jobindsats.dk.
Kun en håndfuld kommuner har endnu ikke haft fremgang i
beskæftigelsen. I disse kommuner, der er placeret spredt
rundt i landet, er beskæftigelsesnedgangen dog blevet mar-
kant mindre gennem de seneste år.
Erhvervsstruktur
Figur 2.2 Fordelingen af beskæftigelse pr. branche 2016
Anm.: Kortene viser beskæftigelsen (opgjort som antal beskæftigede personer ultimo november) i den pågældende sektor i forhold til den samlede private beskæf-
tigelse. I forhold til beskæftigelsen i turismesektoren er denne opgjort som beskæftigelsen i brancher, der vurderes som værende turismeerhverv. Opgørel-
sen er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervsministeriets egne beregninger.
En kommunes andel af beskæftigede indenfor en bestemt
branche er et udtryk for branchens betydning i kommunen,
og dermed for kommunens påvirkelighed i forhold til æn-
dringer i branchens vilkår.
Erhvervsstrukturen i Danmark varierer fra kommune til
kommune, jf. fig. 2.2. En række af de erhverv, som fylder rela-
tivt meget udenfor de største byer, oplever stigende efter-
spørgsel. Der er en stigende global efterspørgsel efter flere og
bedre fødevarer. Det gavner landbrugs- og fødevareerhver-
vet, der typisk er placeret i områder uden for de større byer
og som stadig beskæftiger en relativ stor del af arbejdsstyr-
ken i specielt jyske kommuner.
Industriens produktionsvirksomheder udgør ligeledes en
stor del af beskæftigelsen i landdistrikter og områder udenfor
de større byer. Det gælder udover i Jylland også i høj grad på
Fyn.
Mens antallet af beskæftigede i landbrug, skovbrug og fi-
skeri i det seneste år er faldet en smule, har der været en min-
dre stigning i antallet af beskæftigede i industrierhvervene i
samme periode2
.
I 2015 skabte turismen i alt knap 118.000 arbejdspladser i
Danmark og genererede en omsætning på 97,5 mia. kr. Turis-
me spiller også en betydelig rolle for beskæftigelse og udvik-
ling i landdistrikterne. 47 pct. af turismens jobskabelse i 2015
2
Danmarks Statistik.
4
kan henføres til kyst- og naturturismen uden for de fire stør-
ste byer i Danmark.
Det er særligt i ø-kommunerne og i en række kystkommu-
ner, at turismen beskæftiger en stor del af arbejdsstyrken, jf.
fig. 2.2.
Turismen fylder mest i den samlede kommunale økonomi
på Lolland-Falster, i det nordligste Jylland, på den jyske vest-
kyst, Djursland og ø-kommunerne3
. Det er samtidig i høj
grad kystkommuner med mange feriehuse, hvor kyst- og na-
turturismen spiller en stor rolle. Specielt på Fanø har turis-
men betydning for den kommunale økonomi med en andel af
kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser på
19,2 pct.
Uddannelse
Ligesom erhvervsstrukturen varierer, er der forskel på be-
folkningens uddannelsesniveau på tværs af landet. Det bety-
der blandt andet noget for virksomheders adgang til forskel-
lige typer af arbejdskraft og dermed muligheder for vækst
forskellige steder i landet.
Figur 2.3 Andel med henholdsvis erhvervsfaglig og videregående uddannelse, 2017
Anm: Kortet viser andelen med en given uddannelse. Opgjort som højest fuldførte uddannelse af andelen af personer i den erhvervsaktive alder (15-69 år). Kil-
de: Danmarks Statistik, HFUDD10.
Koncentrationen af personer med en erhvervsfaglig uddan-
nelse er størst i Nord-, Syd-, og Vestjylland, Nordvestsjæl-
land, på Lolland-Falster samt i ø-kommunerne. Omvendt er
koncentrationen af borgere med en videregående uddannelse
relativt lav disse steder, mens den er høj i de større byer og
hovedstadsområdet, jf. fig. 2.3. Den uddannelsesmæssige for-
deling på tværs af landet peger på, hvilken betydning de er-
hvervsfaglige jobs har i landdistrikterne.
2.2 Demografi
Et områdes demografiske profil har betydning for områdets
muligheder for vækst og udvikling. Den er blandt andet af-
gørende for udbuddet af arbejdskraft og påvirker efter-
spørgslen på offentlig service og dermed den nationale og
kommunale økonomi.
Befolkningstal
Væsentlige ændringer i befolkningstallet spiller en rolle for
forudsætningerne for vækst. Både en stigning og et fald kan
medføre behov for tilpasning. Samtidig kan ændringer i be-
folkningsstørrelsen indebære forskydninger i befolknings-
sammensætningen og blandt andet medføre ændrede økono-
miske forudsætninger for vækst og udvikling.
Danmarks samlede befolkningstal steg sidste år med godt
32.000. Fra 2017 til 2018 oplevede 72 kommuner en stigning i
befolkningstallet, hvilket er lidt færre end sidste år.
Den generelle befolkningsstigning har i de senere år ikke
været jævnt fordelt geografisk.
Specielt i kommunerne omkring de større byer på Sjælland
og i Midtjylland har man oplevet en stor stigning i befolk-
ningstallet, mens kommuner i Nord- og Vestjylland, og i det
sydlige Danmark ikke har oplevet samme vækst. Særligt i
årene efter finanskrisen oplevede mange kommuner tilbage-
gang, men gennem de seneste år har væksten i befolkningstal
spredt sig ud til en større del af landet, jf. fig. 2.4. Samtidig er
faldet i en del af de kommuner, der gennem længere tid har
været præget af befolkningstilbagegang, knap så kraftigt som
tidligere. Nordvest- og Nordjylland, kommunerne omkring
det Sydfynske Øhav og Bornholm er blandt de områder, der
fortsat har størst befolkningstilbagegang.
3
VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning i Danmark 2015.
5
Figur 2.4 Ændring i befolkningstal 2009–2018
Anm: Kortene viser væksten i befolkningstallet i hver af perioderne. Opgjort pr. 1. januar hvert år. Kilde: Danmarks Statistik.
Stigende befolkningstal på kommuneniveau dækker i flere
tilfælde over et fald i befolkningstallet i det åbne land4 og
mindre byer med 200-1.000 indbyggere. Dette kan til dels for-
klares ved den »dobbelte urbanisering«, hvor de største byer
vokser og der samtidig er en flytning fra de mindste landsby-
er og landdistrikter mod lidt større byer og lokale bycentre.
Flere landdistrikter oplever i dag en stigning i befolkningstal-
let end i perioden 2009 til 2012 og 2012 til 2015.
På Sjælland og omkring Aarhus ses dog et andet mønster,
hvor befolkningstallet flere steder og er steget i de mindre
byer og det åbne land fra 2015 til 2018, jf. figur 2.5. Dette skal
formentlig ses i sammenhæng med disse områders nærhed til
de større byer præget af høje leveomkostninger, der kan gøre
det attraktivt at bosætte sig lidt væk, men dog indenfor rime-
lig pendlingsafstand.
Figur 2.5 Udvikling i befolkningstallet i mindre landsbyer og det åbne land, 2009–2018
Anm: Kortene viser udviklingen i befolkningstallet i byer med 200-1.000 indbyggere og det åbne land i perioderne. Byer der havde mere end 1.000 indbyggere
før 2018 er inkluderet, hvis befolkningstallet er mindre end 1.000 i 2018. Kommuner med en samlet befolkning på mindre end 450 i det åbne land og byer
med 200-1000 indbyggere er betegnet som »Ingen landdistrikter«. Kilde: Danmarks Statistik.
Alder og fødselsoverskud
Gennemsnitsalderen stiger nationalt og siden 2009 er den ste-
get fra 40,1 år til nu 41,5 år. Den samlede udvikling dækker
over kommunale forskelle, jf. fig. 2.6. Den højeste gennem-
snitsalder ses i kommuner længere væk fra de større byer, på
Fyn og Djursland, samt i ø-kommunerne. Gennemsnitsalde-
ren er specielt høj i ø-kommunerne med gennemsnitsaldre fra
47,9 til 53,5 år. Til sammenligning er den 35,9 år i København.
4
Med det åbne land refereres til områderne uden for byer med flere end
200 indbyggere.
6
Figur 2.6 Gennemsnitsalder (2018) og fødselsoverskuddet pr. 1000 indbyggere (2017)
Anm: Gennemsnitsalderen er beregnet d. 1 januar 2018. Fødselsoverskudet betegnes som antallet af fødsler minus antallet af dødsfald. Kilde: Danmarks Stati-
stik (Tabeller: GALDER og FODIE).
En stigning i gennemsnitsalder kan både afspejle en generelt
længere levealder, og at der fødes færre børn end tidligere, jf.
fig. 2.6. Begge forhold gælder for ø-kommunerne, enkelte
kommuner i Nord- og Sydjylland, på Fyn og i vest- og syd-
sjællandske kommuner samt på Lolland og Falster. Fødsels-
overskud ses primært i de større bykommuner og i Midtjyl-
land.
Flyttemønstre
En anden bærende faktor for ændringer i kommunernes be-
folkningstal end fødselsbalancen er flyttebalancen mellem
kommunerne. Det generelle flyttemønster viser, at den yngre
del af befolkningen generelt flytter ind mod de store byer, jf.
fig. 2.7.
Figur 2.7 Flyttemønstre fordelt på forskellige aldersgrupper, 2017
Anm: Figurerne viser nettotilflytningen internt i Danmark, det vil sige antal tilflyttere minus antal fraflyttere til og fra andre kommuner, i aldersgrupperne;
a)0-14 og 27-60 år, b) over 60 år og c) 15-26 år. Tallet er udtrykt som pct. af kommunens befolkning den 1. januar 2018. Kilde: Danmarks Statistik (tabel
FLY66).
Trods tilflytningen af unge, har de fem største byer, Køben-
havn, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, generelt kun en
lille samlet nettotilflytning eller endda nettofraflytning. Af fi-
gur 2.7 fremgår det, at det særligt er børnefamilier og perso-
ner i den erhvervsaktive alder, der fraflytter disse kommuner.
Det fremgår samtidig, at aldersgrupperne flytter til kommu-
ner i hele landet, dog i højere grad til omegnskommuner til
de store uddannelsesbyer end til kommuner længere væk.
Det er værd at bemærke, at kun tre kommuner uden for
uddannelsesbyerne har en nettofraflytning af gruppen af bør-
nefamilier og erhvervsaktive. Resten af kommunerne har en
nettotilflytning, og specielt ø-kommunerne oplever en rela-
tivt stor tilflytning i aldersgruppen.
7
Det indikerer, at bevægelsen fra land til by ikke er entydig,
men at der også sker en bevægelse den anden vej. Vandrin-
gen fra by til land er dog mange steder ikke stor nok til at veje
op for fraflytning af unge og fødselsunderskuddet og derved
skabe en egentlig befolkningsfremgang.
2.3 Øvrige levevilkår
Boliger
Boligmarkedet er en god indikator på et områdes udvikling.
Antallet af bolighandler faldt betydeligt i årene efter fi-
nanskrisen, men har nu i en længere årrække været stigende.
Siden 2014 er boligsalget steget i samtlige af landets kommu-
ner, og langt størstedelen af kommunerne har siden da ople-
vet en stigning i antallet af solgte boliger på mere end 15 pct.,
jf. figur 2.8.
Figur 2.8 Udviklingen i antallet af solgte boliger 2008-2017
Anm.: Kortene viser udviklingen i antallet af solgte boliger, opgjort som væksten i perioderne for det årlige antal solgte parcel-/rækkehuse og ejerlejligheder. Kil-
de: Realkreditrådet.
8
Bredbånd
Figur 2.9 Udviklingen i bredbåndsdækningen 100/30 Mbit/s (2014 – 2017)
Anm: Kortet angiver andelen af kommunens adresser, der fik adgang bredbåndshastighed på minimum 100/30 Mbit i perioden 2014 til 2017. Skraveringerne
angiver kommuner hvor hhv. mere end 90 pct. og mindre end 75 pct. af alle boliger og virksomheder i kommunen har adgang til bredbånd med en hastig-
hed på minimum 100/30 Mbit i 2017. Kilde: Energistyrelsen.
De fleste borgere og virksomheder i Danmark har god dæk-
ning, når det gælder højhastighedsbredbånd på 100 Mbits/s
download og 30 Mbits/s upload, jf. figur 2.9. Derudover har
mange kommuner, der ikke allerede havde god dækning, op-
levet en stor stigning i antal tilslutninger de sidste tre år. I 26
kommuner har mere end 40 pct. af kommunens boliger og
virksomheder fået dækning i perioden, og Halsnæs og Ærø
kommuner har skabt adgang til mere end 70 pct. af boligerne
og virksomhederne.
48 kommuner har allerede en dækning på over 90 pct. Spe-
cielt i Syd- og Østjylland samt Fyn har en høj and af boliger
og virksomheder med adgang til højhastighedsbredbånd.
Derimod er der stadig en række kommuner, herunder på
Sjælland og enkelte øer, hvor mere end én ud af fire boliger
eller virksomheder ikke har adgang til 100/30 Mbit/s bred-
båndsforbindelse.
2.4 De danske småøer
De danske småøer5
kan ses som særlige områder, der har
mere til fælles med hinanden, end de har med landdistrikter-
ne i de kommuner, de er en del af. Derfor beskrives de små
øer særskilt i dette afsnit.
Det samlede befolkningstal på de små danske øer var pr. 1.
januar 2018 på 4.255. Øerne har over en længere periode op-
levet et fald i befolkningstallet. Siden 2009 er befolkningstal-
let på de små øer faldet med 9,5 pct., mens befolkningstallet
på landsplan er steget med ca. 5 pct., jf. figur 2.10 Til sam-
menligning faldt antallet af indbyggere i det åbne land med
ca. 5 pct. i perioden.
Det skal dog bemærkes at det største fald i perioden skete
fra 2009 til 2014. De sidste fem år har det samlede befolk-
ningstal ligget på et mere stabilt niveau.
5 Der findes 27 danske småøer under Sammenslutningen af Danske Små-
øer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm,
Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,
Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Dette er
udgangspunkt for datamaterialet. Det har været nødvendigt at benytte
sognedata for de 27 øer, hvorfor enkelte øer er udeladt af opgørelsen i det-
te kapitel.
9
Figur 2.10 Småøernes demografiske udvikling
Anm: Figuren er indekseret med udgangspunkt i 2009=100. Kilde Danmarks Statistik.
Det skal bemærkes, at den samlede udvikling i befolknings-
tallet på de små øer dækker over store lokale variationer fra ø
til ø. Omtrent halvdelen af øerne har oplevet en forøgelse i
antallet af personer på øen over de sidste fem år, mens ca.
halvdelen har oplevet et fald. Den største ø, Orø, har oplevet
en stigning på 67 personer, ca. 8 pct., mens Anholt med et
fald på 22 personer har det største fald i perioden med 14
pct.6
Generelt skal det bemærkes, at udviklingen i befolknings-
tallet på de små øer mange steder er meget følsom overfor
selv små udsving, idet der er tale om meget lave tal.
Mens gennemsnitsalderen på landsplan er steget 1,4 år si-
den 2009, er gennemsnits alderen på småøerne steget med 4,3
år i samme periode.
Småøerne er yderligere præget af en aldersdemografi, som
adskiller sig væsentligt fra det øvrige Danmark, jf. fig. 2.11.
Der er relativt få børn og unge, mens andelen af borgere over
65 år er dobbelt så høj på de små øer som i resten af landet, jf.
figur 2.5. I udgangspunktet er den del af befolkningen, der
kan forventes at bidrage til vækst direkte gennem beskæfti-
gelse, således relativt mindre på øerne end i resten af landet.
Figur 2.11 Aldersfordeling – 2018
Anm: Figuren viser befolkningens alderssammensætning ud fra fire aldersgrupperinger. Kilde: Danmarks Statistik.
Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen på de små øer vidner
om, at øerne også er præget af fremgang på beskæftigelses-
området. Fra 2013 til 2016 er beskæftigelsesfrekvensen på de
27 små øer steget fra 63,4 pct. til 67,6 pct. Dette er tæt på be-
skæftigelsesfrekvensen i ø-kommunerne på 68,4 pct. i 2016,
men stadig et stykke under landsgennemsnittet på 72,8 pct.
samme år. Ledigheden faldt fra 5,7 pct. i 2013 til 3,9 pct. i
2016, hvilket er lavere end i både ø-kommunerne med 4,6 pct.
og i resten af landet med 4,1 pct.7
3. REGERINGSINITIATIVER FOR LANDDISTRIKTERNE
Regeringen arbejder for vækst og udvikling i hele Danmark
ved fortsat at skabe gode rammer og initiativer, der under-
støtter de positive tendenser, som er vokset frem gennem de
seneste år.
I det følgende gives en oversigt over udvalgte gennemfør-
te, påbegyndte og planlagte regeringsinitiativer, der enten er
målrettet eller har en væsentlig betydning for landdistrikter-
ne og de små øer.
En række af initiativerne stammer fra udspillet Vækst og
udvikling i hele Danmark og den politiske aftale herom, mens
andre er nye initiativer. Det gælder eksempelvis initiativer fra
aftalen om Erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november
2017.
Initiativerne er ikke alene om at understøtte udviklingen i
områderne udenfor de store byer. Mere overordnede indsat-
ser på forskellige områder, der ikke nævnes i denne redegø-
relse, medvirker også væsentligt til at skabe vækst og udvik-
ling i alle dele af landet.
6
Der er også her tale om brug af sognedata, hvorfor nogle øer er ikke er
med i opgørelsen.
7
Kilde: Danmarks Statistik. Ledigheden er angivet som antallet af brutto-
ledige i forhold til arbejdsstyrken.
10
3.1 Opfølgning på udspillet om Vækst og udvikling i hele Danmark
Vækst og udvikling i hele Danmark er med sine over 120 initiati-
ver regeringens strategi for et mere sammenhængende Dan-
mark. Initiativerne skal øge mulighederne for vækst og ud-
vikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og
arbejde i alle dele af Danmark.
Med initiativerne skaber regeringen bedre rammer for, at
virksomheder og borgere kan gribe mulighederne lokalt og
skabe vækst og udvikling.
Til at gennemføre initiativerne i den samlede strategi blev
der afsat over 9 mia. kr. i perioden 2015-19. Den samlede ræk-
ke af initiativer ventes at kunne løfte strukturelt BNP varigt
med op mod 2,5 mia. kr. og skabe grundlag for, at virksomhe-
derne kan øge væksten og jobskabelsen i hele Danmark.
Vækst og udvikling i hele Danmark er siden da mundet ud i
en række store politiske aftaler og mere end 110 af udspillets
over 120 initiativer er blevet gennemført.
3.1.1 Modernisering af planloven
Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmulighe-
derne i hele landet. Planlægningen af arealanvendelsen er
vigtig for at afveje forskellige samfundsmæssige hensyn og
for at give forudsigelighed for borgere og virksomheder, der
vil investere i Danmarks udvikling.
Den 15. juni 2017 trådte den moderniserede planlov i kraft.
Regeringens ambition er, at planloven i højere grad bør være
et redskab til at understøtte potentialer og forbedre mulighe-
derne for udvikling i hele Danmark. Moderniseringen giver
blandt andet nye udviklingsmuligheder i kystområderne,
nye muligheder i landdistrikterne til fremme af bosætning og
erhverv, bedre rammer for produktionsvirksomheder, bedre
udviklingsmuligheder for detailhandel og bedre muligheder
for brug af danske sommerhuse.
Det skønnes, at moderniseringen af planloven giver et va-
rigt løft af væksten i samfundet med ¾ mia. kr.
Lempelse af regler for overflødiggjorte bygninger m.m.
Med moderniseringen af planloven er reglerne for anvendel-
se af overflødiggjorte bygninger blevet lempet.
Planloven giver nu mulighed for, at ikke blot overflødig-
gjorte landbrugsbygninger, men også andre overflødiggjorte
bygninger i landzone, kan tages i brug til en udvidet række af
erhvervs-, bolig- og fritidsformål uden landzonetilladelse.
Derudover er reglerne for udvidelse af boliger og mindre
virksomheder beliggende på landet blevet lempet.
Omdannelseslandsbyer
For særligt at løfte landsbyerne indføres et nyt greb i kommu-
neplanlægningen i form af om dannelseslandsbyer. Inden for
omdannelseszonen omkring en omdannelseslandsby, vil der
være en mere lempet tilgang til meddelelse af landzonetilla-
delser.
Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse
For at øge kapaciteten i turismeerhvervet, fastholde liv, skabe
jobs og understøtte lokalsamfundene i områderne udenfor de
større byer, er der med den moderniserede plan lov skabt
mere fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse.
For det første er sommerperioden, der er den periode,
hvor sommerhuse frit kan anvendes og udlejes, blevet udvi-
det fra 26 til 34 uger.
For det andet er reglerne for ophold i sommerhuse i vinterpe-
rioden blev ændret. Tidligere måtte sommerhuse kun anven-
des til kortvarige ferieophold i vinterperioden, hvilket i prak-
sis betød, at sommerhuse i vinterperioden kunne anvendes i
op til 3-4 uger, hvorefter det skulle »stå tomt« i ca. en uge.
Denne regel blev af turismeerhvervet opfattet som en unødig
byrde, hvorfor kravet om pause mellem kortvarige ferieop-
hold i vintersæsonen nu er blevet afskaffet. Den enkelte bru-
gers kortvarige ferieophold må ikke ligge i umiddelbar for-
længelse af hinanden, og den samlede vinteranvendelse må
fortsat ikke overstige halvdelen af vinterperioden.
For det tredje er der med den såkaldte »pensionistregel« åb-
net mulighed for, at pensionister efter kun ét års ejerskab kan
helårsbebo deres sommerhus. Med dette tiltag håber regerin-
gen på, at flere ældre vælger at flytte til de smukke kystområ-
der, og dermed bidrage til at skabe liv og omsætning langs
landets kyster. Tidligere havde pensionister mulighed for at
helårsbebo deres sommerhus efter 8 års forudgående ejer-
skab.
3.1.2 Fødevare- og landbrugspakken
Regeringen indgik endvidere i december 2015 som led i
Vækst og udvikling i hele Danmark, aftalen om Fødevare- og land-
brugspakken. Aftalen afvikler en række barrierer for udvidelse
af råvaregrundlaget og øget produktion.
Pakken indeholder 30 initiativer inden for fem hovedom-
råder: Bæredygtigt grundlag, øget råvaregrundlag, styrket
konkurrenceevne, udvikling af fremtidens fødevareprodukti-
on, og fremsynet eksportindsats. I april 2018 var godt halvde-
len af initiativerne gennemført.
Regeringen har blandt andet vedtaget en ny husdyrregule-
ring, som blev implementeret i august 2017. Den nye regule-
ring betyder, at miljøgodkendelser af husdyrbrug ikke længe-
re omfatter udbringningsarealerne, der nu fuldt ud er regule-
ret af generelle regler. Den tidligere kobling mellem staldan-
læg og arealer i husdyrreguleringen medførte ufleksible reg-
ler og bindinger på produktionen, og det er en lettelse for
landmænd og kommuner, at miljøgodkendelser af husdyr-
brug ikke længere omfatter udbringningsarealerne. Der er af-
sat midler til løbende at videreudvikle og vedligeholde de
nødvendige IT-systemer frem til og med 2019.
Herudover har regeringen den 16. januar 2018 indgået af-
tale om målrettet regulering af nærringstofindsatsen, som pt.
er under implementering. Fra 2019 vil den målrettede regule-
ring blive indfaset, således at reguleringen i 2021 forventes at
reducere kvælstofudledningen med 3.500 tons. Med målrettet
regulering vil miljøforpligtelserne til landmænd tage hensyn
til, hvad grundvand og kystvande kan tåle af udledning af
kvælstof fra markerne. Dette gavner vandmiljøet og gør det
billigere for landmændene at nå forpligtelserne. Landmæn-
dene får med modellen mulighed for at vælge mellem for-
skellige kvælstofreducerende virkemidler. Den målrettede re-
gulering er en del af et paradigmeskifte i kvælstofregulerin-
gen.
3.1.3 Bredbåndspuljen
Bredbåndspuljen er en del af aftalen om Vækst og udvikling i
hele Danmark fra februar 2016. Med aftalen blev der afsat 200
mio. kr. til en forsøgsordning med en statslig bredbåndspulje
i 2016-2019.
Puljens formål er at bidrage til bedre bredbåndsdækning i
områder især uden for byerne, der ikke har adgang til basale
bredbåndsforbindelser, og hvor teleselskaberne ikke har pla-
ner om at udrulle ny infrastruktur inden for de kommende år.
I 2016-2017 har der samlet været 182 mio. kr. i puljen. Ale-
ne i 2017 kunne Energistyrelsen fordele lige over 100 mio. kr.,
efter at regeringen og DF indgik en aftale om at øge årets
11
bredbåndspulje fra 40 mio. kr. til 102 mio. kr. Puljen har i alt i
2016-2017 givet støtte til hurtigt bredbånd på ca. 7.600 adres-
ser, hvoraf 80 pct. af adresserne ligger i landzone.
Siden har regeringen videreført og lagt op til at styrke
bredbåndspuljen som en del af et nyt telepolitisk udspil. Ud-
spillet er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.2.
3.1.4 Landdistriktsvækstpilotordningen
For at understøtte vækst i små og mellemstore virksomheder
uden for de store byer, har regeringen afsat 40 mio. kr. til
Landdistriktsvækstpilotordningen over fire år. Analyser ty-
der på, at arbejdssteder, der ansætter den første akademiker,
har en mere gunstig beskæftigelsesudvikling end sammenlig-
nelige arbejdssteder, der ikke ansætter en akademiker8, og
virksomheder i landdistrikter er i gennemsnit mindre inno-
vationsaktive end virksomheder i de større danske byer. Ord-
ningen giver derfor tilskud til små og mellemstore virksom-
heder, der er beliggende i et landdistrikt og ønsker at ansætte
en medarbejder med en videregående uddannelse i op til to
år til et innovationsprojekt. Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra
2016 til 2019 til ordningen.
Der har været stor efterspørgsel på midlerne i både 2016
og 2017, hvor Innovationsfonden modtog henholdsvis 60 og
63 ansøgninger. I 2017 fik 34 virksomheder tilbud om tilskud
fra ordningen, og fem virksomheder blev placeret på venteli-
ste. I alt endte 31 virksomheder med at ansætte en akademi-
ker og få tilskud i 2017.
3.1.5 Den nationale strategi for dansk turisme 2016
Regeringen ønsker at styrke dansk turisme, så Danmark kan
tiltrække flere turister, der bruger flere penge og er mere til-
fredse med at gæste Danmark. Den nationale strategi for
dansk turisme blev offentliggjort i september 2016 hvor det
blev opstillet som pejlemærker, at Danmark i 2025 skal have
en tredjedel flere turister, at turismeomsætningen skal være
på 140 mia. kr. og at turisterne skal være mere tilfredse med
at gæste Danmark.
Strategien indeholder 66 initiativer, hvoraf mere end halv-
delen nu er gennemført. De øvrige initiativer følges løbende
af Det Nationale Turismeforum.
3.1.6 Billigere færgetakster
I finanslovsaftalen for 2017 blev den daværende V-regering
enig med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om at afsætte yderligere midler til nedsæt-
telse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra øerne.
Formålet med ordningen er at understøtte væksten i turis-
men og styrke bosætningen på øerne. Færgebetjeningen af de
små øer og ø-kommunerne udgør en central del af indsatsen
for at skabe vækst og udvikling i lokalsamfundene, og der-
med at tilvejebringe grundlaget for at bevare og udvikle vel-
fungerende helårssamfund.
Med aftalen bliver skuldersæsonen før og efter den turist-
mæssige højsæson gradvist udvidet til hele året bortset fra
højsæsonen. Fra 2019 og frem er der samlet set afsat 140 mio.
kr. til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har iværksat en evalue-
ring af tilskudsordningen, som forventes offentliggjort i som-
meren 2018.
3.2 Aftale om Erhvervs- og iværksætterinitiativer
Regeringen indgik i november 2017 en politisk aftale om en
erhvervs- og iværksætterpakke sammen med Dansk Folke-
parti og Radikale Venstre. Med aftalen er der afsat 0,7 mia. kr.
i 2018 stigende til ca. 2,2 mia. kr. i 2025 til flere end 35 initiati-
ver.
Med udspillet ønsker regeringen og aftaleparterne at styr-
ke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætterkultur
ved gennemførslen af en række initiativer heriblandt turis-
me- og landdistrikter. Udspillet ligger i naturlig forlængelse
af Vækst og udvikling i hele Danmark.
3.2.1 Turisme- og landdistriktsinitiativer
I 2015 skabte turismen i alt knap 118.000 arbejdspladser i
Danmark og en omsætning på 97,5 mia. kr.
I aftalen om erhvervs og iværksætterinitiativer indgår en ræk-
ke turisme- og landdistriktselementer, der retter sig dels mod
kyst- og naturturisme og dels mod nogle af de overnatnings-
former, der er markante i de kommuner, hvor turismen udgør
en særlig stor andel af den samlede beskæftigelse og økono-
mi.
Der afsættes årligt i gennemsnit ca. 200 mio. kr. fra 2018 og
frem til turisme- og landdistriktsinitiativer, herunder styrkel-
se af deleøkonomien. Det drejer sig blandt andet om følgen-
de:
Styrkelse af VisitDenmark – kyst- og naturturisme
Den internationale markedsføring af Danmark som ferieland
er central for at skabe kendskab til Danmark og dermed fort-
sat tiltrække et øget antal udenlandske turister til Danmark.
VisitDenmark vil i samarbejde med turismeerhvervet gen-
nemføre markedsføringsindsatser af særligt kyst- og naturtu-
rismen på nærmarkederne i blandt andet Tyskland, Sverige,
Norge og Nederlandene. Indsatsen vil blandt andet have fo-
kus på skuldersæsonen med henblik på at udvide sæsonen i
dansk turisme.
Med aftalen afsatte parterne 15 mio. kr. i 2018 og årene
derefter til VisitDenmark til en styrkelse af den internationale
markedsføring af Danmark som turistdestination, særligt på
nærmarkederne.
Lempelse for fødevarevirksomheder
Regeringen og aftaleparterne ønsker at fremme små fødeva-
reproducenters muligheder for salg gennem eksterne parter,
for eksempel supermarkeder, restauranter mv.
Fødevarekontrollens gebyrer er en økonomisk belastning
for fødevarevirksomhederne. Der afsættes en ramme på 36
mio. kr. årligt til at gebyrafløfte ordinær kontrol i engrosvirk-
somheder efter frekvens (med visse undtagelser).
Lempelse af elafgift afgift på ledningsført vand for campingpladser
og private lystbåde i havn
Regeringen og aftaleparterne ønsker at lette afgiftstrykket for
campingpladser og lystbådehavne, der vil kunne tilbyde la-
vere priser og derved tiltrække flere turister.
Med aftalen lempes afgiften på el forbrugt i private cam-
pingvogne på campingpladser og i lystbåde i havne. Tilsva-
rende lempes den statslige afgift på ledningsført vand, der
forbruges i private campingvogne på campingpladser og i
lystbåde i havne.
3.2.2 Nyt telepolitisk udspil
God, stabil og hurtig mobil- og internetdækning er helt afgø-
rende for at få en hverdag til at hænge sammen eller etablere
8 Undersøgelse af Arbejdernes Erhvervsråd for DJØF – 2012-
https://www.djoef.dk/~/media/documents/djoef/d/
defacto/2012/2/ans-ae-ttelse-af-f-oe-rste-akademiker-i-private-
virksomheder.pdf?la=da
12
nye virksomheder og nye forretningsmodeller, uanset om
man er familie eller virksomhed i Danmark. Der er imidlertid
områder, især uden for byerne, der kun har adgang til basale
bredbåndsforbindelser med lav hastighed, og hvor telesel-
skaberne ikke har planer om at udrulle ny infrastruktur in-
den for de kommende år. Det kan være en hindring for lokal
vækst gennem digitale løsninger.
Det er regeringens mål, at alle husstande og virksomheder
skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst
100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020. Ud-
rulningen af digital infrastruktur er i Danmark som udgangs-
punkt markedsdrevet, og det er regeringens hensigt, at det
princip fortsat skal være det altovervejende princip. Derfor
har regeringen lanceret det telepolitiske udspil Bredbånd og
mobil i digital topklasse – Fremtidens telepolitik for hele Danmark,
der blandt andet skal sikre bedre mobildækning på op mod
25.000 adresser, at bredbåndspuljen, der blev lanceret som
den del af Vækst og udvikling i hele Danmark, forlænges og
forøges, bedre udnyttelse af fremtidens teknologier og bedre
rammevilkår for telebranchen.
Flere midler til bredbåndspuljen
Med udspillet afsættes 100 mio. kr. til bredbåndspuljen i 2018.
Desuden vil regeringen i forbindelse med finansloven for
2019 forlænge og forøge bredbåndspuljen fra 2019 og frem.
Samtidig ønsker regeringen, at målrette puljen yderligere
mod de tyndtbefolkede områder, så fx byzoneadresser i by-
kommuner ikke længere kan søge puljen.
Ambitiøse dækningskrav i 700, 900 og 2300 MHz-auktionen
Regeringen har foreslået et ambitiøst dækningskrav i den
kommende frekvensauktion, der afholdes i efteråret 2018.
Dækningskravet indbefatter, at mobilselskaberne skal sikre
mobildækning i 212 områder og på om mod 25.000 adresser.
3.3 Øvrige landdistriktspolitiske initiativer
Herunder følger et udvalg af regeringens landdistriktspoliti-
ske initiativer, der falder udenfor de ovenfor nævnte politiske
udspil.
Regionale konsekvensvurderinger, herunder for landdistrikter
For at understøtte regeringens fokus på vækst og udvikling i
hele Danmark besluttede regeringen i starten af 2017 at tyde-
liggøre, hvilke væsentlige konsekvenser lovforslag har for
landdistrikterne i det fremtidige lovarbejde.
Initiativet indebærer, at det skal fremhæves direkte i lovbe-
mærkningerne, hvis et lovforslag påvirker landdistrikternes
økonomi, omstillingsevne eller andre forhold væsentligt. Re-
visionen af vejledningerne medfører et øget fokus på konse-
kvenserne for landdistrikterne ved udarbejdelsen af lovfor-
slag.
Regeringen har derfor revideret Vejledning om konsekvens-
analyser, ligesom Justitsministeriet har indarbejdet et afsnit
om regionale og landdistriktspolitiske konsekvenser i forbin-
delse med revisionen af Vejledning om lovkvalitet.
I 2017 vurderede Erhvervsstyrelsen knap 20 ud af ca. 250
lovforslag til at medføre væsentlige konsekvenser for landdi-
strikterne.
Strategi for et stærkere civilsamfund
Civilsamfundet og den frivillige indsats har stor betydning
for det danske samfund. Ikke mindst i landdistrikterne, hvor
et stærkt foreningsliv og lokale kræfter traditionelt har spillet
en stor rolle i den lokale udvikling. Det frivillige foreningsliv
på landet er dog mange steder udfordret af fraflytning og fal-
dende befolkningstal.
Som led i Strategi for et stærkere civilsamfund har regeringen
og øvrige partier bag satspuljeaftalen for 2018-2021 derfor be-
sluttet at afsætte i alt 4 mio. kr. i 2021 til en ny særskilt pro-
jekttype under Landdistriktspuljen, hvis overordnede formål
er at støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervs-
udvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur-
og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund.
Den nye projekttype skal give lokale frivillige aktører mu-
lighed for at gennemføre projekter, der udfordrer traditionel-
le rammer for fællesskaber og dermed mobiliserer nye typer
af frivillige og skaber nye former for deltagelse samt fælles-
skaber lokalt. Det kan yderligere være projekter, der samler et
lokalsamfunds forskellige aktører til at skabe robuste og ef-
fektfulde løsninger på lokale udfordringer.
Bedre vilkår for frivillige brandfolk, kyst- og digeberedskaber
Regeringen har i december 2017 indgået en bred, politisk af-
tale om at lempe dagpengereglerne for deltidsansatte brand-
folk og de mange frivillige, der deltager i beredskaber i sær-
ligt landdistrikterne, så deres frivillige indsats ikke bliver
modregnet i dagpengene eller efterlønnen. Aftalen under-
støtter den helt nødvendige rekruttering af deltidsbrand-
mænd og mandskab til de kyst- og digeberedskaber, der gør
et stort og vigtigt stykke arbejde i lokalsamfundet.
Hybridfærge til de danske småøer
Regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark indeholder 36 ini-
tiativer, der skal styrke dansk skibsfarts position som en af
verdens førende søfartsnationer.
Det er en del af planen, at regeringen vil understøtte arbej-
det for at fremme udvikling af et standardkoncept for færger
til ø-sejlads, som er billig, fleksibel og i stand til at sejle til alle
øerne. Arbejdet foregår i regi af Færgesekretariatet, der er et
samarbejde mellem de 18 kommuner med færgeruter til små-
øer.
Grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud
I november 2017 indgik regeringen en bred aftale med alle
Folketingets partier om et nyt bevillingssystem for de videre-
gående uddannelser. Formålet med initiativet er at understøt-
te uddannelsesudbud uden for de store byer, som ofte er min-
dre, og derfor kan være relativt dyrere i drift.
Det er aftalt at indføre et grundtilskud til decentrale ud-
dannelsesudbud. Det decentrale tilskud udgør 2 mio. kr. til
uddannelsesudbud udover hovedcampus uden for Storkø-
benhavn, Aarhus, Odense og Aalborg. Tilskuddet kan højst
udgøre 12 mio. kr. pr. institution.
Styrket ruteudviklingsindsats i Vestdanmark
Regeringen vil undersøge mulighederne for at øge støtten og
styrke indsatsen for udvikling af nye flyruter til og fra Vest-
danmark. Dette skal blandt andet gøres ved at få startet et
formaliseret ruteudviklingsarbejde mellem de vestdanske
lufthavne.
Formålet med initiativet er at bistå med udviklingen af ru-
teudviklingssamarbejdet, så de vestdanske lufthavne kan til-
trække nye ruter. Dette har stor betydning for Danmarks til-
gængelighed og styrker erhvervslivet i Vestdanmark.
Lægedækning i hele Danmark
Det danske sundhedsvæsen skal sørge for, at alle patienter
har let og lige adgang til behandling af høj kvalitet. Det gæl-
13
der, uanset hvad man fejler, og uanset hvor man bor. Derfor
er det også væsentligt, at der er en god lægedækning i hele
landet.
På denne baggrund nedsatte regeringen i januar 2016 et
Lægedækningsudvalg, der i januar 2017 offentliggjorde rap-
porten Lægedækning i hele Danmark med 18 forslag til, hvor-
dan der kan skabes en bedre lægedækning i hele Danmark.
Som opfølgning på rapporten indgik regeringen og alle
Folketingets partier den 9. februar 2017 en politisk aftale om
bedre lægedækning.
Der er således igangsat en række initiativer, der omfatter
blandt andet øget optag på medicinstudiet i Aalborg, øget de-
central placering af videreuddannelsesforløb for læger og dif-
ferentieret basishonorar på baggrund af patienttyngde og ge-
ografisk beliggenhed. En række initiativer er færdigimple-
menteret.
Sundheds- og Ældreministeriet udgav i januar 2018 Status
for lægedækningsudvalgets forslag og politisk aftale om bedre læge-
dækning.
Landdistriktspuljen
Landdistriktspuljen har til formål at skabe udvikling og ny
aktivitet i landdistrikterne og på de små øer gennem støtte til
projekter og til udvalgte aktører på området. Der er i 2018 af-
sat 23,6 mio. kr. til puljen, hvoraf de 18,45 mio. kr. udbydes i
to åbne ansøgningsrunder til de tre projekttyper forsøgspro-
jekter, forsknings- og informationsprojekter og projekter på
de små øer.
Landdistriktspuljen yder desuden aftalebaseret støtte,
både til Sammenslutningen af Danske Småøer, der er interes-
seorganisation for de 27 danske småøer, og til interesseorga-
nisationen Landdistrikternes Fællesråd, der varetager fælles
opgaver og interesser for landdistrikter. I 2018 blev støtten til
begge organisationer hævet til 1,5 mio. kr. Desuden ydes afta-
lebaseret støtte på 2 mio. kr. til Food Organisation of Den-
mark, som er et offentligt-privat partnerskab, som er stiftet
som almennyttig forening med henblik på at fremme dansk
og nordisk gastronomi og kvalitetsfødevarer.
Erhvervsministeren har tidligere nedsat det rådgivende
udvalg for landdistriktspuljen. Udvalget bedømmer og prio-
riterer ansøgninger om tilskud til Landdistriktspuljen på bag-
grund af de gældende tildelingskriterier, og indstiller ansøg-
ninger til Erhvervsstyrelsen, der endeligt beslutter midlernes
tildeling.
Særlig pulje til virksomhedsopsøgende arbejde
I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2017 blev
projektet Flere skal med igangsat. 7,2 mio. kr. af projektets mid-
ler blev fordelt til seks kommuner med lav vækst, som ud fra
objektive kriterier blev vurderet til at have et særligt behov
for støtte til det virksomhedsopsøgende arbejde. Formålet
med Flere skal med er at understøtte, at flest mulige borgere i
projektets målgruppe opnår hel eller delvis fodfæste på ar-
bejdsmarkedet i form af ordinære timer. I kommuner med lav
vækst kan det være særligt udfordrende at finde virksom-
hedspladser til borgerne, hvorfor der er sket en ekstra tilde-
ling af midler til disse kommuner.
Initiativpakke til at afhjælpe rekrutteringsudfordringer
Beskæftigelsesministeren lancerede i november 2017 sammen
med forligspartierne bag beskæftigelsesreformen en initiativ-
pakke på 92 mio. kr. til at modvirke mangel på arbejdskraft i
hele landet. Initiativerne har fokus på opkvalificering af ledi-
ge med ingen eller meget lidt uddannelse. Pengene er nu for-
delt på 36 projekter over hele landet.
Forebyggelse af arbejdsulykker i landbruget
Beskæftigelsesministeren og formanden for Landbrug & Fø-
devarer gik i foråret 2017 sammen om en fælles styrket ind-
sats for at nedbringe antallet af ulykker i landbruget på bag-
grund af det høje antal arbejdsulykker i landbruget i 2016.
Indsatsen indbefatter blandt andet et styrket tilsyn og mere
systematisk videndeling.
Det rådgivende udvalg på landdistriktsområdet (DRUPL)
I midten af 2017 genoptog erhvervsministeren møderækken
med regeringens rådgivende udvalg på landdistriktsområ-
det. Udvalget, der blev nedsat i 2005, skal rådgive skiftende
regeringer om landdistrikterne og tæller blandt andet Land-
distrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer som med-
lemmer.
4. UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER
Regeringen ønsker et Danmark i bedre balance. I efteråret
2015 tog den daværende Venstre-regering derfor initiativ til
at flytte ca. 3.900 statslige arbejdspladser, hvilket var den
største samlede flytning af statslige arbejdspladser nogensin-
de herhjemme.
Tidligere i år tog regeringen endnu et stort skridt mod et
mere balanceret Danmark da vi præsenterede udspillet, Bedre
Balance II. Her tog regeringen initiativ til at etablere yderlige-
re mere end 4.000 statslige arbejdspladser i hele landet. Med
planen etableres samtidig 10 nye uddannelsesstationer i byer
uden for hovedstadsområdet. Der etableres arbejdspladser
og uddannelsespladser i 49 byer, hvormed der sikres en langt
bredere geografisk tilstedeværelse sammenlignet med i dag,
jf. figur 4.1.
Godt to år efter, at den første plan blev præsenteret går det
hastigt fremad med, at institutionerne kommer på plads i de-
res nye omgivelser. Den seneste status fra september 2017 vi-
ser, at mere end 2.500 statslige arbejdspladser allerede er flyt-
tet ind i byer rundt om i Danmark, hvor dygtige medarbejde-
re løser opgaver til gavn for borgere og virksomheder. Resten
er godt på vej. I nogle tilfælde er flytningen blevet gennem-
ført hurtigere end forudsat i den oprindelige tidsplan. I andre
tilfælde er flytningen blevet forsinket.
Opgavevaretagelsen har i visse tilfælde mistet momentum
i forbindelse med den omstilling, som de berørte institutioner
og medarbejdere har skullet igennem. Regeringen er bevidst
om, at det i nogle institutioner i en periode har ført til mindre
effektiv opgaveløsning og øget sygefravær. Det kan ikke und-
gås, når der foretages så omfattende flytninger. Gennemgåen-
de går det dog bedre for de institutioner, der allerede har af-
sluttet flytningerne. Det er derfor regeringens mål, at de ar-
bejdspladser i runde 2, såvel som de resterende arbejdsplad-
ser i runde 1, etableres så hurtigt, som det er praktisk muligt
under skyldige økonomiske hensyn.
Ministerierne er nu gået i gang med at implementere flyt-
ningerne på deres respektive områder. Regeringen vil frem-
adrettet følge implementeringen tæt, på samme måde som
med flytningerne i runde 1.
14
Figur 4.1 Placeringen af de nye statslige arbejdspladser og uddannelsespladser
Regeringen vil også fremadrettet tage hensyn til en balance-
ret geografisk placering af statslige arbejdspladser og en ef-
fektiv organisering af staten. Ved udvidelse af eksisterende
eller ved oprettelse af nye statslige institutioner vil disse der-
for som udgangspunkt blive placeret uden for hovedstaden,
medmindre særlige grunde taler imod.
5. UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Landsbyerne er vigtige for den danske identitet. Ca. hver
femte dansker bor i byer med under 1.000 indbyggere eller i
det åbne land. Landsbyerne er i sin tid opstået som små sam-
fund knyttet til landbruget. Landsbyerne og deres levevilkår
har ændret sig igennem tiderne i takt med samfundsudvik-
lingen. De har ændret sig fra at kunne klare sig selv med
landbruget og mindre erhvervsvirksomheder som økono-
misk motor til der, hvor vi er i dag, hvor landsbyerne har mi-
stet mange funktioner og opgaver, som for eksempel skole og
købmand.
Mens befolkningstallet siden år 2000 er steget på lands-
plan, bor der i dag færre i landsbyerne og landdistrikterne.
Det er særligt det åbne land, der er blevet tyndere befolket.
På den baggrund nedsatte erhvervsministeren i juli 2017
Udvalget for levedygtige landsbyer som opfølgning på den
politiske aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti om Danmark i bedre balance. Udvalget blev
bedt om at sætte et fornyet fokus på landsbyernes fremtid
med fokus på nye muligheder for at drive virksomhed, arbej-
de og bo i landsbyerne. Dette indebærer også perspektiver og
nye muligheder for landsbyerne med ændringen af planlo-
ven. Udvalget skulle ligeledes givet et – eller flere – bud på,
hvordan landsbyerne og balancen mellem land og by kunne
se ud i 2030.
Udvalget har afholdt otte møder forskellige steder i landet
og deltaget i to offentlige arrangementer i Egtved og Hvalsø.
For at få input fra en bredere del af befolkningen, indbød ud-
valget ligeledes fra den 1. november 2017 til debat på udval-
gets egen side på Facebook.
Udvalget har offentliggjort sin rapport og anbefalinger
den 9. april 2018.
Udvalget konkluderer, at meget tyder på, at de ændringer,
der er sket i forholdet mellem land og by, i høj grad er struk-
turelle og sandsynligvis vil fortsætte. Når det er sagt, finder
udvalget det vigtigt, at det også fremover er attraktivt at bo
og bosætte sig i en landsby ligesom det er afgørende, at der
tages initiativer, der understøtter den igangværende omstil-
ling.
Et faldende indbyggertal, som det ses mange steder, behø-
ver ikke at være et problem i sig selv. Men en massiv affolk-
ning eller en hastigt forandret befolkningsudvikling kræver
dog en særlig opmærksomhed og vil øge behovet for tilpas-
ning og omstilling til en ny økonomisk, fysisk, social og de-
mografisk virkelighed.
15
Udvalget konkluderer, at det mangfoldige billede af lands-
byerne også vil gøre sig gældende fremover. Selvom nogle
kendetegn går igen, er der behov for en udvikling af den en-
kelte landsby med udgangspunkt i den enkelte landsbys po-
tentialer og udfordringer. Med en differentieret tilgang til ud-
viklingen af landsbyer bliver kommunerne en central aktør,
der – i samarbejde med borgerne og det lokale erhvervsliv –
skal arbejde realistisk med den enkelte landsbys fremtid med
udgangspunkt i landsbyens nuværende forhold.
Udvalget vurderer, at der er enkelte områder, som er så
udfordrede – eller er på vej til at blive det – at der er brug for
værktøjer til at »tænke området forfra« eller rekonstruere om-
rådet i forhold til bosætning og erhvervsudvikling. Sådanne
rekonstruktioner vil kræve et særligt samspil mellem staten
og den pågældende kommune. Hvis man lader stå til, så vil
der være et tab af menneskelige, kulturelle og materielle vær-
dier.
Udvalget mener, at staten ligeledes er en væsentlig aktør,
når det kommer til at sikre flere af forudsætningerne for leve-
dygtige landsbyer.
Udvalgets anbefalinger
Udvalget har formuleret 17 anbefalinger til arbejdet med at
understøtte og styrke de levedygtige landsbyer. Udvalget pe-
ger blandt andet på, at kvaliteten ved landsbyerne skal høj-
nes ved at have fokus på de lokale potentialer. Det gælder ek-
sempelvis natur, landskab, ro, tillid, lokale fællesskaber, sam-
lingspunkter, som den lokale dagligvarebutik eller idrætshal,
samt andre af de særlige kvaliteter, der typisk forbindes med
landsbyliv, og efterspørges af såvel bosiddende som poten-
tielle tilflyttere, jf. boks 1 herunder.
På baggrund af de udfordringer, som mange kommuner
oplever i landsbyerne, er det udvalgets opfattelse, at det er af-
gørende, at kommunerne foretager en strategisk afvejning og
planlægning for landsbyerne og deres udvikling. Der skal
derudover lægges vægt på følgende:
1. Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpas-
set bygningsmasse samt adgang til landskab og natur
2. Nærhed til offentlig og privat service
3. Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for
etablering af virksomhed
4. Social og kulturel sammenhængskraft
Udvalget finder desuden, at en række indsatser nødvendi-
ge for at skabe en bedre strukturel balance mellem land og by
og fremme arbejdet med levedygtige landsbyer. Udvalget
mener, det er nødvendigt med en tidssvarende boligmasse,
hvis landsbyerne skal være attraktive. Det er således udval-
gets opfattelse, at der skal prioriteres flere penge til nedriv-
ning af utidssvarende boliger i landdistrikterne for at tilsikre,
at boligmassen er tilpasset efterspørgslen. Denne anbefaling
og enkelte af udvalgets anbefalinger indebærer væsentlige
omkostninger for staten og går dermed ud over rammerne
for udvalgets kommissorium.
Boks 1 17 anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer
Regeringen vil sammen med forligsparterne bag Danmark i
bedre balance drøfte opfølgningen på anbefalingerne fra ud-
valget.
6. EU-PROGRAMMER
Nedenfor beskrives regional- og socialfondsprogrammerne
samt Landdistriktsprogrammet under EU’s fælles landbrugs-
politik (CAP) og Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet.
Regional- og Socialfondsprogrammerne
I perioden 2014-2020 investerer EU’s Regionalfond og Social-
fond samlet ca. 3 mia. kr. i at styrke den økonomiske vækst
og jobskabelse i hele Danmark, særligt gennem indsatser for
små og mellemstore virksomheder og ved forbedring af ar-
bejdsstyrkens kompetencer. EU-midlerne er ligeligt fordelt
på de to fonde og skal medfinansieres med mindst 50 pct. (of-
fentlige og private) danske midler.
I Danmark udmøntes hovedparten af regional- og social-
fondsmidlerne af de seks regionale vækstfora, der skal skabe
vækst og job i alle egne af Danmark. Hvert vækstforum
adresserer udfordringer og vækstmuligheder i sin egen regi-
on. Som led i at skabe vækst og udvikling i hele regionen har
de regionale vækstfora samtidig et særligt ansvar for udvik-
ling af yderområderne. Yderområderne i regional- og social-
fondsprogrammet dækker 23 kommuner samt de 27 småøer.9
I regional- og socialfondsprogrammerne er der taget højde
for yderområdernes strukturelle udfordringer med at skabe
1. Strategisk planlægning af kommunens landsbyer og landområder
2. Vurdering af de enkelte landsbyer og landområder med henblik på at sikre en differentieret og målrettet udvikling
3. Særlig indsats i udpegede rekonstruktionsområder
4. Styrket indsats til nedrivning og istandsættelse af boligmassen
5. BoligJobordningen udvides til at omfatte nedrivning i landzone
6. Nye finansieringsformer til at tilpasse bygningsmassen
7. Mulighed for at omplacere boliger i det åbne land
8. Et tilpasset og mere varieret boligudbud
9. Øget tilgængelighed til landskab og natur
10. En mere langsigtet planlægning af de nære offentlige servicetilbud
11. Nye kollektive trafikløsninger
12. Samlokalisering af faciliteter og aktiviteter
13. Bedre digital infrastruktur
14. Erhvervsudvikling med fokus på stedbundne potentialer
15. Bedre tilgængelighed til arbejdsmarkedet
16. Tættere dialog og samarbejde mellem kommune og lokalsamfund
17. Mere fokus på faciliteter og aktiviteter, der samler landbysamfundene
9
Region Hovedstaden har som den eneste region ingen yderområ-
der.
16
vækst og udvikling. For eksempel kan der ydes særlig stats-
støtte til visse anlægsinvesteringer under regionalfondspro-
grammet på Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Bornholm og Lol-
land Kommune samt de 27 danske småøer.
Der blev i andet halvår 2017 foretaget en ekstern evalue-
ring af de regionale vækstforas yderområdesats siden 2014.10
Evalueringen viste, at ingen af de regionale vækstfora en sær-
skilt strategi for yderområderne, bortset fra Vækstforum Syd-
danmark. Yderområdeindsatsen gennemføres i stedet inden
for de regionale vækstforas strategier for udvikling af hele re-
gionen. Den eksterne evaluator har vurderet, at denne strate-
giske tilgang er hensigtsmæssig.
Den eksterne evaluator har også gennemgået og analyseret
knap 100 konkrete projekter, som forventes at påvirke yder-
områderne.11
Kun ganske få af disse projekter var afsluttet,
da evalueringen blev gennemført, hvorfor det var for tidligt
at belyse effekterne. Evalueringen viste dog, at såvel virk-
somheder som personer fra yderområderne er ’overrepræ-
senterede’ i regionalfonds- og socialfondsindsatsen, hvilket
indikerer, at de regionale vækstforas indsats formår at ind-
drage både personer og virksomheder lokaliseret i yderområ-
derne.
Der vil i 2021 blive foretaget en ny evaluering af den struk-
turfondsfinansierede yderområdeindsats. Her vil langt flere
projekter være afsluttede, og der kan foretages en egentlig
vurdering af effekterne.
Landdistriktsprogrammet
Der er afsat ca. 8,9 mia. kr. i Landdistriktsprogrammet under
EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) i perioden 2014 til 2020.
Det overordnede mål med landdistriktsprogrammet er
blandt andet at fremme landbrugets konkurrenceevne, en
bæredygtig forvaltning af naturressourcer og forbedre leve-
vilkårene i landdistrikterne mv.
Danmark har valgt at fokusere det danske Landdistrikts-
program (LDP) på følgende fire hovedområder:
1. Vækst- og konkurrenceevne. Landdistriktsprogrammet giver
tilskud til at investere i teknologier, der reducerer landbru-
gets belastning af miljø og natur, forbedrer dyrevelfærden
og øger produktiviteten.
2. Økologi. Landdistriktsprogrammet understøtter regerin-
gens mål for økologien med Økologiplan Danmark. Det
sker ved at støtte landbrug, der omlægger til økologi, og
ved generel støtte til udviklingen i økologisk landbrug.
3. Natur, miljø og klima. En stor del af Landdistriktsprogram-
met giver tilskud til landbrugs- og naturarealer i det åbne
land, som har et stort potentiale i forhold til at forebygge
og tilpasse naturen og miljøet. Der gives tilskud til f.eks.
etablering af ny skov pleje af græs- naturarealer og til etab-
lering af vådområder.
4. Landdistriktsudvikling (LAG). Regeringen har som mål, at
danskerne skal have gode beskæftigelsesmuligheder og le-
vevilkår, uanset hvor i landet de bor. Derfor har Erhvervs-
ministeriet givet lokale aktionsgrupper direkte indflydelse
på at prioritere udviklingsprojekter i deres nærområde
med tilskud fra Landdistriktsprogrammet.
LAG
LAG-ordningen under Landdistriktsprogrammet drives efter
LEADER- principperne, som bl.a. medfører, at de lokale akti-
onsgrupper (LAG/FLAG) indstiller hvilke projekter, der skal
have tilsagn. Aktionsgrupperne har lokalkendskab og har
udviklet lokale udviklingsstrategier, der beskriver udfordrin-
ger og muligheder i deres område. Aktionsgrupperne indstil-
ler projekter, som de vurderer til at have betydning for udvik-
lingen af netop deres lokalområde.
Det overordnede mål med organisering i lokale aktions-
grupper er at bidrage til job- og vækstskabende udvikling i
landdistrikterne. Det sker både gennem støtte til udvikling af
virksomheder med henblik på jobskabelse, men også gennem
støtte til forbedring af levevilkårene i landdistrikterne. I for-
hold til levevilkårene handler det om at forbedre rammevil-
kårene ved at bidrage til at borgerne i landdistrikterne har
adgang til en række konkrete og basale servicefaciliteter så
som fritids- og kulturtilbud, transport og informations- og
kommunikationsteknologi. Her kan udvikling af rammevil-
kårene være med til at påvirke fastholdelse og fortsat bosæt-
ning i landdistrikterne.
Der er etableret 26 lokale aktionsgrupper (LAG), som om-
fatter 56 kommuner samt de 27 småøer, der frem til 2020 skal
bidrage til at fremme vækst og udvikling i landdistrikterne.
Der er til LAG-ordningen under Landdistriktsprogrammet
afsat 63 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020.
Evaluering af LEADER indsatsen 2014 til 2016 på LAG- området
Evalueringen tog udgangspunkt i LAG, og de væsentligste
konklusioner er, at der er skabt ny økonomisk omsætning i
virksomheder i landdistrikterne for 33 mio. kr. om året tre år
efter projekternes afslutning. Der er endvidere skabt 118 nye
jobs, mens 201 jobs er fastholdte. Fratrækkes den omsætning
og den jobskabelse, der ville være skabt uden tilskud (død-
vægten), er nettogevinsten 15,4 mio. kr. i øget omsætning, 69
nye fuldtidsjobs og 118 fastholdte fuldtidsjobs som direkte
beskæftigelseseffekter. Det giver en pris på ca. 285.000 kr.
brutto for hvert nyt fuldtidsjob vurderet på tværs af alle 192
afsluttede og afrapporterede projekter eller 488.000 kr. med
fradrag af dødvægten. Resultatet vurderes som tilfredsstil-
lende og som en god udvikling set i forhold til den forrige
programperiode. Det forventes endvidere, at beskæftigelses-
effekterne øges, når der skal rapporteres fra projekterne to år
efter projektets afslutning.
Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet
Der er afsat ca. 2 mia. kr. i Hav- og Fiskeriudviklingspro-
grammet til at bidrage til gennemførelse af EU’s fælles fiske-
ripolitik (CFP) i perioden 2014 til 2020. Programmet medfi-
nansieres fra Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF).
Det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram for 2014 til
2020 understøtter indsatser inden for natur og miljø, innova-
tion samt vækst og beskæftigelse i fiskeri og akvakultursekto-
ren.
Danmark har valgt, at det danske Hav- og Fiskeriudvik-
lingsprogram har fokus på de aktiviteter, der er særlig nød-
vendige for implementeringen af reformen af den EU-fælles
fiskeripolitik (vedtaget i 2013), herunder især kravene om
landingsforpligtelse, krav til regionaliseret og bæredygtig
forvaltning af ressourcegrundlaget og udviklingen af det
kystnære fiskeri i Danmark. Herudover understøtter pro-
grammet innovation og investeringer i fiskeri og akvakultur,
der er med til fremme værditilvækst, reducere erhvervenes
miljøpåvirkning, og som bidrager til fastholdelse af arbejds-
10
Evaluering af de regionale vækstforas yderområdeindsats, COWI
(2018).
11
Knap halvdelen af disse projekter er strukturfondsprojekter, mens
de øvrige er finansieret uden brug af hverken regionalfonds- eller
socialfondsmidler.
17
pladser i fiskeriområderne og udvikling af de små kystsam-
fund, jf. seneste politiske aftale om Hav- og Fiskeriudvik-
lingsprogrammet fra 17. maj 2017.
FLAG
En indsats tilsvarende LAG-ordningen beskrevet ovenfor un-
der Landdistriktsprogrammet, er iværksat under Hav- og Fi-
skeriudviklingsprogrammet med henblik på at styrke udvik-
lingen i fiskeriområder. Her er der etableret ti aktionsgrupper
i fiskeriområderne, der omfatter 16 kommuner samt de 27
småøer – hvoraf de syv af grupperne har valgt at integrere sig
med aktionsgrupperne på landdistriktsområdet. Formålet
med FLAG- midlerne er primært erhvervsrettet udvikling in-
denfor den maritime økonomi og diversificering af denne.
Der er afsat 17,2 mio. kr. årligt til FLAG- ordningen i 2018
til 2020.
Der er endnu ikke foretaget evaluering på FLAG området,
idet der først blev påbegyndt projekter under FLAG-ordnin-
gen fra maj 2016. Der vil i forbindelse med årsrapporten om
Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet i 2019 blive foretaget
en mere omfattende evaluering af FLAG ordningen, da der
på det tidspunkt må forventes at være et betydeligt antal af-
sluttede FLAG projekter.
Hermed slutter redegørelsen.