Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. april 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21392

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L150/20171_L150_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. april 2018
    Forslag
    til
    Lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer
    og til medarbejdere i juridiske enheder
    § 1. Ministeren for offentlig innovation udpeger en privat
    virksomhed, der administrerer og træffer afgørelser om ud-
    stedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske
    personer og til medarbejdere i juridiske enheder.
    Stk. 2. Ministeren for offentlig innovation fastsætter reg-
    ler om administration af NemID, herunder regler om udste-
    delse og spærring og om håndtering af NemID.
    § 2. Ministeren for offentlig innovation kan udpege juridi-
    ske enheder til at varetage opgaven med som registrerings-
    enhed at træffe afgørelser om udstedelse af NemID til fysi-
    ske personer, der anmoder om at få udstedt NemID med of-
    fentlig digital signatur til fysiske personer.
    § 3. Forvaltningsloven finder anvendelse på afgørelser,
    som træffes af den private virksomhed, der er udpeget i
    medfør af § 1, stk. 1, og af registreringsenheder, jf. § 2.
    § 4. Fysiske personer, der er fyldt 15 år og har et person-
    nummer, kan anmode om at få udstedt NemID med offentlig
    digital signatur til fysiske personer efter de regler, der fast-
    sættes i medfør af § 1, stk. 2.
    Stk. 2. Juridiske enheder, der har et cvr-nummer, kan an-
    mode om at få udstedt NemID til medarbejdere i juridiske
    enheder efter de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 2.
    § 5. Klage over en afgørelse truffet af den private virk-
    somhed, der er udpeget i medfør af § 1, stk. 1, eller af en re-
    gistreringsenhed, jf. § 2, efter regler fastsat i medfør af § 1,
    stk. 2, kan indbringes for Digitaliseringsstyrelsen.
    Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen kan af den private virk-
    somhed, der er udpeget i medfør af § 1, stk. 1, og af registre-
    ringsenheder, jf. § 2, kræve enhver oplysning, der er af be-
    tydning for klagebehandlingen.
    Stk. 3. Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan
    ikke påklages til anden administrativ myndighed.
    § 6. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
    § 7. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men
    kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
    for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
    hold tilsiger.
    Folketinget, den 26. april 2018
    PIA KJÆRSGAARD
    / Bent Bøgsted
    Til lovforslag nr. L 150 Folketinget 2017-18
    Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2017-2469
    AX021392