Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.4.2018
COM(2018) 238 final
2018/0112 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af
onlineformidlingstjenester
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2018) 209 final} - {SWD(2018) 138 final} - {SWD(2018) 139 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0238
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Onlineplatforme er nøglekatalysatorer for digital handel. På nuværende tidspunkt handler
mere end en mio. virksomheder via onlineplatforme for at nå frem til deres kunder,1
og det
skønnes, at ca. 60 % af privatforbruget og 30 % af det offentlige forbrug af varer og
tjenesteydelser i forbindelse med den samlede digitale økonomi, udføres via
onlineformidlere.2
Disse onlineformidlingsaktiviteter nyder normalt godt af betydelige
datadrevne direkte og indirekte netværkseffekter, som har en tendens til at resultere i et
begrænset antal platforme pr. formidlet segment for økonomien. Denne voksende formidling
af transaktioner via onlineplatforme, kombineret med stærke indirekte netværkseffekter, som
kan forstærkes med datadrevne fordele ved onlineplatforme, føre til øget afhængighed af
virksomheder på onlineplatforme som uægte "gatekeepere" for markeder og forbrugere. Det
skæve forhold mellem det relative styrkeforhold på markedet mellem et lille antal ledende
onlineplatforme – ikke nødvendigvis dominerende som omhandlet i konkurrenceretten –
forværres af den iboende opsplittede leverandørside, der består af tusindvis af små handlende.
I det omfang sådanne findes, observeres en lignende dynamik ikke i forbindelse med
onlineplatforme, som formidler B2B forhold, hvor begge erhvervsbrugere og
onlineplatformen har tendens til at danne store og sofistikerede virksomheder, der er bedre
forberedt på at sikre afbalancerede kontraktforhold. En undersøgelse fra Kommissionen fra
20063
bemærkede, at denne forståelse af risici var en faktor, der holdt den udbredte indførelse
af B2B e-markedspladser tilbage.
Udbydere af onlineformidlingstjenester, der er omfattet af det foreliggende initiativ omfatter i
princippet online-e-markedspladser, onlinesoftware applikationsforhandlere og sociale
medier. Disse forskellige typer onlineformidlingstjenester, har alle til hensigt at lette
iværksættelse af direkte transaktioner mellem kontraktbundne virksomheder og forbrugere,
via levering af informationssamfundstjenester, uanset om de endelige transaktioner udføres
online eller offline. For at lette sådanne direkte transaktioner, tillader disse
onlineformidlingstjenester hovedsagligt en tilstedeværelse på internettet af virksomheder, som
tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, uden at disse erhvervsbrugere i princippet er
forpligtet til at have et separat websted. Foruden at give mulighed for onlinetilstedeværelse af
erhvervsbrugere, letter onlineformidlingstjenester ofte den direkte kommunikation mellem de
enkelte virksomheder og forbrugere ved hjælp af en indbygget
onlinekommunikationsgrænseflade. Hvad angår sociale medier, skal det bemærkes, at visse
leverandører af denne kategori af onlinetjenesteudbydere faktisk anvender forskellige
onlineformidlingstjenester inden for ét og samme digitale miljø, som alle kan være dækket af
dette initiativ. Erhvervssider tillader f.eks. forbrugerne, at finde lokale virksomheder og
tjenesteudbydere, og er vigtige katalysatorer mellem virksomheder og forbrugere (B2C).
Sådanne erhvervssider er stadig mere integreret med en direkte bestilling eller køb af
funktionalitet, hvilket gør disse tjenester til online-e-markedspladser.
1
Copenhagen Economics, "Onlineformidlere: Påvirkning af EU's økonomi "2015.
2
Ibid.
3
Juridisk undersøgelse om urimelig handelspraksis inden for B2B e-markedspladser, ENTR/04/69 fra maj
2006.
DA 2 DA
Mens der tilbydes et stort potentiale, hvad angår effektiv adgang til grænseoverskridende
markeder, kan europæiske virksomheder ikke udnytte det fulde potentiale af den
onlineplatformøkonomien på grund af en række potentielt skadelige handelspraksis og mangel
på effektive klagemekanismer i Unionen. Samtidig har de pågældende udbydere af
onlinetjenester svært ved at handle på tværs af det indre marked, pga. ny fragmentering.
Virksomhedernes afhængighed af visse onlinetjenester indebærer, at udbydere af sådanne
onlineformidlingstjenester har mulighed for at deltage i en række potentielt skadelige former
for handelspraksis, som begrænser erhvervsbrugeres salg gennem dem og risikerer at
nedbryde deres tillid, navnlig: Uforklarede ændringer til vilkår og betingelser uden varsel;
Sletning af varer eller tjenesteydelser og suspendering af konti uden en klar begrundelse;
Manglende gennemsigtighed i forbindelse med klassificering af varer og tjenesteydelser, og
de virksomheder, der leverer dem; Uklare betingelser for adgang og anvendelse af data
indsamlet af udbyderne; og en manglende gennemsigtighed vedrørende begunstigelse af
udbydernes egne konkurrerende tjenester og såkaldte
mestbegunstigelsesbehandlingsbestemmelser ("MFN"), der begrænser virksomhedernes evne
til at tilbyde mere attraktive forhold gennem andre kanaler end onlineformidlingstjenester.
Onlinesøgemaskiner kan ligeledes være vigtige kilder til internettrafik for virksomheder, og
kan påvirke den kommercielle succes for erhvervsbrugeres websted, der udbyder deres varer
eller tjenesteydelser online på det indre marked. Rangordning af websteder af udbydere af
onlinesøgemaskiner, inklusive de websteder, som virksomhederne tilbyder varer og tjenester
til forbrugerne gennem, har en vigtig indvirkning på forbrugernes valg og den kommercielle
succes for disse erhvervsbrugere af virksomhedens websted. Således, selv i mangel af et
kontraktforhold med deres erhvervsbrugere af virksomhedens websted, har generelle
onlinesøgemaskiner også et afhængighedsaktiveret problem, især for potentielt skadelige
rangordninger, som kan påvirke erhvervsbrugere.
Samtidig er de nuværende lovgivningsmæssige rammer muligvis ikke effektive til at forhindre
nogle af disse handelspraksis, eller finde en effektiv klagemulighed. Væsentlig ny
lovgivningsmæssig fragmentering i EU gør de lovgivningsmæssige rammer endnu mere
indviklede. Mens det først og fremmest påvirker erhvervsbrugere, påvirker denne situation
alle aktører i det flersidede onlineplatformøkosystem, herunder forbrugere, som kan stå over
for et mindre udvalg af konkurrencedygtige varer og serviceydelser.
Dette forslag suppleres af en kommissionsafgørelse om oprettelse af ekspertgruppen for
observationscentret for onlineplatformøkonomien, som hovedsagligt har til opgave at
overvåge muligheder og udfordringer for EU i onlineplatformøkonomien, herunder spørgsmål
vedrørende anvendelsen af forordningen, som Kommissionen nu foreslår.
• Sammenhæng med gældende regler på samme områder
Der er ingen lovgivning på EU-niveau vedrørende de onlineformidlede B2B-relationer, der er
problemet her.
Konkurrencelovgivningen i Unionens mål bl.a. konkurrencebegrænsende adfærd fra
virksomheder. De ensidige potentielt skadelige handelspraksis, der er omfattet af dette
initiativ, er ikke nødvendigvis i strid med EU's konkurrenceregler i henhold til artikel 101
eller artikel 102 TFEU. Som et resultat, kan konkurrencereglerne på EU-plan eller nationalt
plan ikke løse alle problemer, der er omfattet af dette initiativ.
DA 3 DA
Forbrugerlovgivning dækker ikke en række potentielt skadelige handelspraksis på EU-plan,
navnlig gennem direktiv 2005/29/EF4
om urimelig handelspraksis og direktivet om urimelige
kontraktvilkår af Rådets direktiv 93/13/EØF5
. Disse direktiver kræver en høj grad af
gennemsigtighed og "erhvervsmæssig flid". Deres anvendelsesområde er dog begrænset til
B2C-transaktioner. Omvendt omfatter direktivet om vildledende og sammenlignende
reklamer 2006/114/EF6
visse B2B-relationer. Det sigter mod at beskytte handlende mod
vildledende reklamer og deres urimelige konsekvenser og fastsætter under hvilke betingelser
sammenlignende reklame bør anses for tilladt. Imidlertid er bestemmelserne fastsat i
førnævnte forordning begrænset til reklamepraksis og angår generelt ikke den potentielt
skadelige handelspraksis nævnt ovenfor, der forekommer som en del af et eksisterende
kontraktforhold mellem onlineplatforme og deres erhvervsbrugere.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Det foreliggende forslag sigter mod at sikre et retfærdigt, forudsigeligt, holdbart og pålideligt
miljø for erhvervsbrugere, brugere på virksomhedswebsteder og udbydere af
onlineformidlingstjenester og -søgemaskiner, hvilket vil begrænse både forekomsten og
konsekvenserne af skadelig handelspraksis mellem platforme, der forekommer i visse
onlineaktiviteter, og derved sikre tillid til onlineplatformøkonomien og forebygge yderligere
juridisk fragmentering af det digitale indre marked.
Initiativet bidrager således til målene med strategien for det digitale indre marked ved at
skabe et klart, gennemsigtigt og stabilt juridisk miljø for online-B2C-tjenesteudbydere og
deres erhvervsbrugere, for at håndtere markedsfragmentering og give alle aktører mulighed
for at udnytte de nye markedsdynamikker under retfærdige og afbalancerede vilkår og med en
passende grad af gennemsigtighed.
Forslaget er også i overensstemmelse med en række af andre EU-politikker og regler. Den
supplerer især reglerne om konkurrence og forbrugerbeskyttelse, der er nævnt ovenfor, mens
anvendelsen af disse regler ikke påvirkes.
Yderligere, især når det drejer sig om klagemulighed, skal forslaget forstås på baggrund af de
EU-retslige regler om det civilretslige samarbejde, såsom forordning (EU) nr. 1215/2012 om
jurisdiktion og anerkendelse og håndhævelse af retsafgørelser for civile- og kommercielle
sager7
, forordning (EF) nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser8
og
forordning (EF) nr. 864/2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt9
og
direktiv (EF) 2008/52 om visse aspekter af formidling af civile og kommercielle sager10
.
Forpligtelsen til at give en beskrivelse af de vigtigste rangordningsparametre supplerer
betingelserne til forhandlere i henhold til EU's lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Det kan i
denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen har foreslået ændringer som en del af Nyt
tilbud til forbrugere11
, der indeholder et krav om, at forbrugerne klart identificerer alle
4
EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
5
EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
6
EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
7
EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
8
EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
9
EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40
10
EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.
11
COM(2018) 185 (final) af 11.4.2018, se https://eur-lex.europa.eu/legal-
content//TXT/?qid=1523880940100&uri=COM:2018:185:FIN.
DA 4 DA
søgeresultater baseret på betalinger, samt en forpligtelse til at oplyse om de vigtigste
parametre, der afgør rangordningen på onlinemarkedspladser.
Endelig er dette forslag kompatibelt med direktiv 2000/31/EF om visse retslige aspekter af
informationssamfundstjenester, især e-handel på det indre marked12
, der fastsætter en generel
ramme for levering af informationssamfundstjenester i Unionen.
Den foreslåede forordning vil efterlade alle ovennævnte eksisterende EU-retsakter
upåvirkede.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIP
• Retsgrundlag
I betragtning af (i) at initiativet udgør en central del af strategien for det digitale indre marked,
(ii) den iboende grænseoverskridende karakter af onlinetjenester, og (iii) den begyndende
fragmentering af det indre marked gennem specifik national lovgivning for de dækkede
problemer, udgør artikel 114 TFEU det relevante retsgrundlag for dette initiativ.
Formålet med artikel 114 TFEU er at tilnærme medlemsstaternes bestemmelser og til at sikre
sammenhængende, ikke-diskriminerende regler gælder i hele Unionen. En sådan anvendelse
af fælles regler i hele Unionen tager hånd om og undgår forskelle mellem medlemsstaterne og
sikrer retssikkerhed, således at virksomheder og forbrugere i stand til at udnytte fordelene ved
det indre marked. Dette initiativ bidrager til oprettelsen og den korrekte funktion af det indre
marked.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Den iboende grænseoverskridende karakter af de omtvistede onlinetjenester betyder, at
målene ikke kan nås effektivt af medlemsstaterne alene. Førende onlineformidlingstjenester,
der er etableret i én medlemsstat, men giver adgang til næsten hele EU's befolkning, både fra
deres sædvanlige bopæl og når de rejser rundt i Unionen. Det bør understreges, at visse
former for onlinetjenester samtidig anvendes til kommercielle kommunikationer gennem en
onlinetilstedeværelse på 90 % af respondenterne i Kommissionens undersøgelse om forholdet
mellem platforme og virksomheder.
Unionens indsats er derfor den eneste måde at sikre, at fælles, passende og effektive regler
gælder for leverandører af de pågældende tjenesteydelser og for brugerne af disse
tjenesteydelser, uanset hvilken lov og forum der identificeres i vilkår og betingelser. På den
specifikke række af spørgsmål, der er beskrevet her understregede Det Europæiske Råd
"behovet for øget gennemsigtighed i platformenes metoder og anvendelser"13
som led i en
fremtidsorienteret reguleringsmæssig struktur for EU.
• Proportionalitetsprincippet
Dette forslag har til hensigt, at tilbyde erhvervsbrugere og brugere af virksomhedswebsteder
der handler i Unionen et bedre erhvervsmiljø. Samtidig skal de pågældende udbydere af
onlinetjenester i princippet holdes fri for at fastlægge de overordnede politikker for leveringen
af deres tjenester og tilbydes muligheden for at forme deres frivillige forpligtelser i form af
12
EUT L 178 AF 17.7.2000, s. 1.
13
Det Europæiske Råds konklusioner, 19. oktober 2017, ST 14 2017 INIT.
DA 5 DA
industrikodeks for adfærd inden for en principbaseret juridisk struktur. Det har derfor til
hensigt, at give et passende svar på det identificerede problem, samtidig med at sikre
innovationskapaciteten hos onlinetjenesteudbydere. Desuden vil valget af en forordning lette
opskaleringen af leverandører til gavn for alle aktører i onlineformidlingstjenester, da fælles
regler i hele Unionen vil sænke overholdelsesomkostningerne og øge retssikkerheden, især for
grænseoverskridende handelsoperationer.
Den foretrukne løsning, som afspejlet i dette forslag, er også kombinationen af forholdsvist
grundlæggende principbaserede Unionsregler, med et vigtigt anvendelsesområde for
industriens indsats og målrettet overvågning. Denne tilgang er skræddersyet til det hurtigt
skiftende teknologiske og økonomiske onlinemiljø. Ekspertgruppen for det europæiske
observatorium for onlineplatformøkonomi, som vil blive oprettet sideløbende med dette
forslag, vil følge både af den generelle udvikling af den bredere onlineplatformøkonomi og de
specifikke problemer der behandles her, informeret blandt andre af de juridiske forpligtelser
mht. gennemsigtighed. Den tilgang, der blev indført i den foreslåede forordning forbliver
derfor i forhold problemerne, der blev identificeret i online-B2B-relationer.
I betragtning af den administrative byrde for de forskellige komponenter i initiativet, vil små
virksomheder drage fordel af en målrettet undtagelse fra forpligtelsen til at indføre et effektivt
internt system til behandling af klager. Det bør bemærkes, at denne særlige forpligtelse kun
fastsætter relativt høje effektivitets- og adgangskriterier, som vil efterlade leverandører fri til
at vælge, at indføre omkostningseffektive tekniske løsninger, der resulterer i omkostninger
under gennemsnittet. En målrettet undtagelse vil sikre, at hvor en administrativ byrde som
følge af initiativet ikke kan udelukkes fuldstændigt, omfattes kun virksomheder, der genererer
tilstrækkelige indtægter til at absorbere denne.
• Valg af retsakt
Det er muligt, at begrænse EU-tiltag til at fremme frivillige industrihandlinger og visse
ledsagende foranstaltninger, men det kan ikke forventes at være effektivt, da dette
hovedsagligt afhænger af industriens egen indsats og vilje til at ændre status quo. Mens både
tjenesteudbydere og deres erhvervsbrugere har en interesse i at maksimere interaktioner og
transaktioner med forbrugere på platforme, er deres kortsigtede interesser i at håndtere
problemer, der opstår i deres forretningsforhold ikke helt på linje med hinanden. Tidligere
erfaring med forsyningskædeinitiativet i fødevaresektoren tyder også på, at rent frivillige
initiativer ikke er egnet til at skabe en velfungerende uafhængig klagemekanisme og
retfærdige regler, der er attraktive og troværdige for begge sider af markedet. På trods af visse
fremskridt (udarbejdelse af principper for god praksis og oprettelse af en styregruppe),
tilsluttede leverandører af landbrugsprodukter — de vigtigste modtagere af ordningen — sig
ikke ordningen på grund af bekymringer om fortrolighed og håndhævelse. I mellemtiden har
21 medlemsstater allerede har vedtaget national lovgivning og initiativer til bekæmpelse af
potentielt skadelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden.
Af denne årsag, er det kun et lovgivningsinstrument, der kan løse de påviste problemer
effektivt. En forordning foretrækkes desuden, da den finder direkte anvendelse i alle
medlemsstater, den fastsætter et fælles niveau af forpligtelser for private parter, og den giver
mulighed for ensartet anvendelse af regler i den iboende grænseoverskridende
onlineformidlede handel og onlinesøgning. Denne vil også tage hånd om og forebygge
fragmentering af det digitale indre marked.
DA 6 DA
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Rapporten om egnethedskontrol af forbruger- og markedsføringslovgivning14
konkluderede,
at der var et behov for at ændre direktivet om vildledende og sammenlignende reklame, hvad
angår B2B-forhold, stort set bekræfter konklusionerne i Kommissionens meddelelse fra 2012
om hensigten om at revidere direktivet15
. Den indledende konsekvensanalyse af en målrettet
revision af EU's direktiver vedrørende forbrugerlovgivning understregede imidlertid, at
resultaterne af kvalitetskontrollen snarere ville informere dette initiativ om relationer for
platforme-til-erhverv specifikt inden for det digitale indre marked. Dette initiativ bygger
derfor videre på de konklusioner, der blev draget under den seneste kvalitetskontrol af EU's
forbruger- og markedsføringslovgivning.
• Høringer af interesserede parter
Kommissionen har rådført sig bredt vedrørende B2B beslægtede problemer med
onlineplatformøkosystemet. For det første forud for Kommissionens meddelelse om
onlineplatform fra maj 201616
, førte en bred høring frem til en klarere definition af
problemområdet og indledte en dybdegående undersøgelse. For det andet var der en række
workshops og en bred høring gennem flere undersøgelser om problemstillingen og det har ført
til foreløbige politiske valgmuligheder. Endelig har indgåelse i dybdegående fokusgrupper,
workshops, et spørgeskema og åben præsentation for medlemsstaterne bidraget til
udformningen og afprøvningen af forskellige politiske valgmuligheder. Ud over de anvendte
redskaber, har Kommissionens tjenester holdt møde med eller interviewet en række
interessenter via bilaterale møder.
Virksomheder, især mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, støtter normalt
lovgivningsmæssige tiltag for at sikre effektive klagemuligheder og større gennemsigtighed
for rangordningspraksis for MFN (klausuler om prislighed) og gennemsigtighed i
fjernelsesprocesser.
De fleste udbydere af onlinetjenester, der er blevet hørt, er enige om, at årsagen til at en
erhvervsbruger efter fjernelse eller fjernelse af et tilbud får en rimelig juridisk forpligtelse,
forudsat at deres retslige forpligtelser til at fjerne ulovligt indhold og til at samarbejde med
efterforskninger overholdes. Hørte leverandører fremførte, at de ikke se merværdien af
ekstern tvistbilæggelse, idet de stoler på deres egne interne ordninger for bilæggelse af tvister.
De ikke se et generelt problem med gennemførelsen af opsigelsesvarsler for ændringer til
vilkår og betingelser, de går dog ikke ind for stive opsigelsesvarsler. Hvad angår
gennemsigtighed for rangordninger og databrug, er leverandørerne tilbøjelige til at være enige
i relativt høje forpligtelser til afsløring af data, men advarer mod "spil", og manipulation af
algoritmer med for stor gennemsigtighed. Udbydere støtter idéen om overvågning af
onlineplatformøkonomien, forudsat at en sådan overvågning sker under fuld overholdelse af
deres forretningshemmeligheder.
14
For en oversigt over REFIT kvalitetskontrol af EU's forbruger- og markedsføringslovgivning, se
http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=59332.
15
COM(2012) 702 (final).
16
COM(2016) 288 (final).
DA 7 DA
Mange nationale eksperter fra medlemsstaternes nationale forvaltninger er af den opfattelse,
at tackling af spørgsmål vedrørende vilkår og betingelser er centrale for alle online-business-
til-business-spørgsmål. De mener også, at forholdsmæssigheden af en forpligtelse om
gennemsigtighed ville afhænge af den nøjagtige ordlyd og af udbyderens størrelse. Hvad
angår spørgsmål som opsigelsesperioder, er der afvigende synspunkter, afhængigt af
erfaringerne på nationalt plan, fra intet behov for at regulere, til faste obligatoriske betingelser
for meddelelser. Nogle nationale eksperter er ligeledes af den opfattelse, at vilkår og
betingelser bør forenkles for at gøre dem gennemsigtige og brugervenlige for
virksomhederne. Nationale eksperter, som blev hørt, har støttet en juridisk gennemsigtighed
og forpligtelse til at forelægge en begrundelse for fjernelse fra listen. De deler den opfattelse,
at krav relateret til fjernelsesprocedurer bør afstemmes med ulovligt indhold/anmeldelses- og
handlingsprocedurer. En gennemsigtighedsforpligtelse vedrørende rangordningskriterier anses
i store træk som forholdsmæssig og berettiget. De eksperter, der har mest erfaring med
spørgsmål om rangorden støtter foranstaltninger, som ville løse problemerne i tide, selv om
nogle mener, at spørgsmålet bør overlades til forretningsmæssig og konkurrencelovgivning.
En generel præference for at (i) vælge en gennemsigtighedsforpligtelse, der dækker
rangordning praksis generelt, og (ii) som arbejder mod at identificere bedste praksis for
rangordning afspejler den brede enighed. Hvad angår data, ikke-forskelsbehandling og MFN,
advarede eksperter om, at der var behov for yderligere overvejelser. Der er dog generel
enighed blandt eksperterne om betydningen af klageadgang. Der er en hvis bekymring over, at
nogle interne klagebehandlingssystemer kan være belastende for små og mellemstore
virksomheder (SMV'er). Nogle nationale eksperter går ind for at fremme den eksisterende
bedste praksis (evt. som del af en selvregulerende foranstaltning). Eksperter, der
repræsenterer de nationale myndigheder anerkender generelt interessen i overvågningen. De
er dog generelt imod oprettelsen af et nyt organ eller europæisk agentur i dette øjemed.
Den målrettede og samregulerende karakter af dette initiativ, der bygger på gennemsigtighed
og retsmidler kombineret med forbedret overvågning gennem ekspertgruppen der oprettes
sideløbende, afspejler de fælles synspunkter hos de forskellige grupper af berørte
interessenter.
• Indhentning og brug af ekspertise
En række undersøgelser, en offentlig høring og flere undersøgelser blev foretaget af
Kommissionen eller eksterne leverandører mellem 2015 og 2017. Intern økonomisk forskning
og politikudformning med støtte fra Det Fælles Forskningscenter udarbejdede endvidere den
konsekvensanalyse, der ligger til grund for dette initiativ. Medlemsstaterne blev desuden hørt
gennem en onlinehøring, som indgik i et møde i ekspertgruppen om e-handel der var helliget
dette initiativ. Endelig har Kommissionen afholdt et stort antal seminarer med akademiske
eksperter, hvis synspunkter har bidraget til problemet med udformningen af og indsamling af
revisionsbeviser.
• Konsekvensanalyse
Forslaget er baseret på en konsekvensanalyse. Udvalget for Forskriftskontrol har først afgivet
en negativ udtalelse med omfattende bemærkninger til denne konsekvensanalyse den 1.
december 2017. Efter en væsentlig ændring af konsekvensanalysen, hvorefter bestyrelsen
afgav en positiv udtalelse med forbehold den 22. marts 2018. Udvalgets anbefalinger, og en
forklaring på, hvordan der er taget hensyn til dem er medtaget i bilag 1 i det arbejdsdokument,
der ledsager dette forslag. Bilag 4 indeholder en oversigt over, hvem der ville blive berørt af
dette forslag, og hvordan.
DA 8 DA
Kommissionen har undersøgt forskellige politiske alternativer til at nå det overordnede mål
for dette initiativ, som er at indføre et retfærdigt, forudsigeligt, holdbart og sikkert
onlineerhvervsklima, samtidig med at man fastholder og yderligere fremmer et
innovationsbaseret økosystem omkring onlineplatforme på tværs af EU. I et sådant
erhvervsklima bør erhvervsdrivende have de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at
forhindre skade fra urimelig handelspraksis og evnen til at søge effektive klagemuligheder,
når det er nødvendigt. Den bør også behandle og at forhindre regulatorisk fragmentering i hele
EU. Inden for en foretrukken udformning af samregulering, der kræves for at sikre
retssikkerhed og forudsigelighed for erhvervsbrugere og samtidig værne om udbydere af
onlinetjenesters innovationspotentiale, udformedes fire politiske løsningsmodeller, der i sidste
ende blev bibeholdt. Alle disse løsningsmodeller omfattede principbaseret juridisk
gennemsigtighed og klageadgang, der pålægges udbydere, men de var uenige med hensyn til
omfanget af de potentielt skadelige handelspraksis, de ikke dækkede. Derudover udvidede to
ud af fire udvalgte valgmuligheder anvendelsen af den retslige forpligtelse til
gennemsigtighed om rangordning for udbydere af onlinesøgemaskiner, for at sikre størst
mulig effektivitet og for at sikre ligebehandling. Endelig er en af de to sidstnævnte
løsningsmodeller indeholdt en enkelt, mere vidtrækkende forpligtelse for udbyderne til at give
erhvervsbrugere mulighed for at stille brugere, i overensstemmelse med den generelle
forordning om databeskyttelse17
, for kundernes samtykke til at indhente og behandle deres e-
mailadresser efter afslutningen af en transaktion ved brug af tjenesteydelserne.
Den løsningsmodel, der forudså retslige forpligtelser til gennemsigtighed på et mere
begrænset antal potentielt skadelige handelspraksis blev anset for at være af begrænset
effektivitet. Det ville øge retssikkerheden ved hjælp af juridisk gennemsigtighed og
retsmidler, at sænke risikoen for udnyttelse der er til skade for virksomheder og fragmentering
vil først og fremmest blive stående, da handelspraksis (rangordning, data, diskrimination,
MFN) blev anset for ikke at være tilstrækkeligt dækket gennem selvregulering.
De tre andre løsningsmodeller, der forudså retslige forpligtelser til gennemsigtighed i
forbindelse med hele spektret af potentielt skadelig handelspraksis, der er udpeget som en del
af dette initiativ blev fundet at være effektive. Udvidelse af anvendelsesområdet for den
specifikke juridiske forpligtelse til gennemsigtighed om rangordning for udbydere af
onlinesøgemaskiner blev i den forbindelse anset for at opnå den størst mulige effektivitet.
Mulighed for at medtage en enkelt, mere omfattende dataudveksling blev samtidig anset for at
være uforholdsmæssig, eftersom der for det første er et specifikt mål om at opretholde
innovationspotentiale i onlineplatformøkonomien, og på den anden side foranstaltninger af
ikke-lovgivningsmæssig karakter, der fremlægges parallelt for at fremme retfærdige politikker
for dataudveksling mellem virksomheder. Den foretrukne politiske løsningsmodel indebærer
desuden, at de retslige forpligtelser med hensyn til gennemsigtighed er ledsaget af en styrket
ekstern kontrol af onlineplatformenes handelspraksis, hvilket er en vigtig faktor for at
tilskynde et retfærdigt og forudsigeligt miljø for erhvervsbrugere.
Yde juridisk bindende forpligtelser om gennemsigtighed og erstatning af det fulde spektrum
af potentielt skadelig handelspraksis, der er udpeget som en del af dette initiativ, herunder
gennemsigtighed for udstedelse af rangordningen på generelle søgninger (for hvilken kun den
kollektive søgsmålsordningshåndhævelsesbestemmelse, snarere end andre bestemmelser i
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
DA 9 DA
denne forordning er gældende, for at sikre proportionalitet), er derfor den optimale
løsningsmodel. Ud over at bevare det indre markeds potentiale med
onlineplatformøkonomien, skønnes forslaget at kunne have en dæmpende virkning på
onlineplatformøkonomien, som følge af manglende tillid til erhvervsbrugere på mindst
mellem 0,81 mia. EUR og 4,05 mia. EUR. Det vil ligeledes have en positiv social virkning, da
den foreslåede forordning vil medføre en stigning i omsætningen for det stigende antal
virksomheder i EU ved hjælp af onlineformidlingstjenester, som igen forventes at give nye
jobmuligheder.
Selv om e-handel markedspladser, en af de forskellige typer af tjenesteydere, der er omfattet
af initiativet, kan omfatte fysisk levering af varer leveret fra virksomheder til forbrugere,
forventes øget brug af denne type tjenesteydelse som følge af forslaget ikke, at få en betydelig
negativ indvirkning på miljøet. Overholdelsesomkostningerne i forbindelse med forslaget,
forventes at være af begrænset omfang og vedrører især udbydere af
onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner. Den foreslåede juridiske forpligtelse til at
etablere et internt system til behandling af klager, udgør den forholdsmæssigt højeste
potentielle byrde for udbyderne, hvor mindre udbydere har størst risiko for at skulle afholde
visse overholdelsesomkostninger. Derfor er de små virksomheder, som beskrevet i
Kommissionens SMV-henstilling fra 200318
, undtaget fra denne bestemmelse. Forslaget anses
derfor også for at være forholdsmæssigt.
• Målrettet regulering og forenkling
Som nævnt ovenfor, vil små virksomheder drage fordel af en målrettet fritagelse for
forpligtelsen om at indføre et internt system til behandling af klager. Forslaget har til formål,
at fremme bæredygtig vækst i onlineformidlingstjenester og er udformet til at være
fuldstændigt teknologineutralt.
• Grundlæggende rettigheder
Unionen har forpligtet sig til et højt niveau af grundlæggende rettigheder. Det specifikke mål
for rettidige og effektive klagemuligheder for erhvervsbrugere bidrager til at forbedre
brugernes adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47 i
rettighedsbrevet om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union), for så vidt det
medfører bedre adgang til retsvæsenet.
Desuden er det retfærdige, bæredygtige og pålidelige forretningsmiljø, som dette forslag har
til formål at oprette, vil bidrage til at sikre en passende balance mellem friheden til at drive
egen virksomhed med tjenesteydere og for deres erhvervsbrugere (artikel 16 i rettighedsbrevet
om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union). Navnlig er forholdsregler for
gennemsigtighed fastsat i den foreslåede forordning en forudsætning for overvågning af,
hvorvidt den grundlæggende ret til at oprette og drive egen virksomhed ikke begrænses
urimeligt, hvad angår den svage part i forholdet mellem virksomheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget vil ikke have nogen virkninger for EU's budget.
18
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6.5.2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
DA 10 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Overvågning af udviklingen af indvirkninger udgør en central del af det foreslåede indgreb på
dette område, eftersom onlineplatformøkonomi forbliver en dynamisk, hurtigt voksende del af
økonomien. Den er derfor opdelt i to strategiske dele:
Et er overdraget til en særlig ekspertgruppe, som sammen med et team af Kommissionens
embedsmænd udgør et EU-observatorium af onlineplatformøkonomien. Som beskrevet i
Kommissionens afgørelse C(2018) 2393 vil ekspertgruppen give rådgivning om og
ekspertanalyse af udviklingen af onlineplatformøkonomien, navnlig vedrørende algoritmisk
beslutningstagning, adgang til data, betaling for materiale vist online, gennemsigtighed og
ansvarlighed i B2B-relationer i onlinereklamer, forskelsbehandling og restriktioner for de
erhvervsbrugere for at tilbyde forskellige betingelser, når der anvendes andre
distributionskanaler. Det vil også samarbejde med andre relevante ekspertgrupper og
ekspertisecentre, der er oprettet af EU og medlemsstaterne.
Den anden er den særlige overvågning af udviklingen af konsekvenser, der er forbundet med
lovmæssige og selvregulerende elementer i forslaget.
Kommissionen vil overvåge markedsindikatorer for onlineplatformøkonomien, navnlig
gennem EU's Observationscenter for onlineplatformøkonomien og på grundlag af arbejdet i
ekspertgruppen. Denne analyse omfatter data som f.eks.: Antal og typer af virksomheder, der
handler via formidlingstjenester, antal og type af klager der håndteres gennem intern og
ekstern klageadgang, antallet af sager der blev løst tilfredsstillende, og den tid, det tager at
løse sagen, forretningssted, størrelse af udbydere, der opererer i EU, herunder omsætningen
på EU's marked som en formidler. Inden for to år fra indførelsen af EU's observatorium vil
Kommissionens tjenestegrene udarbejde en rapport på grundlag af dens aktiviteter og føre
status over de fremskridt, der er opnået i retningen mod de politiske målsætninger og uløste
problemer.
Effektiviteten og virkningen af forslaget vil blive overvåget ved hjælp af foruddefinerede
indikatorer, for at præge den politiske udvikling med hensyn til udviklingen af en potentielt
skadelig handelspraksis. Som følge deraf vil virkningen af foranstaltningen blive vurderet
som et led i en evaluering, og denne vurdering vil, når det er relevant, indgå i gennemgangen
af den foreslåede forordning som angivet i revisionsklausulen, som skal finde sted tre år efter
dens ikrafttræden og derefter hvert tredje år.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 fastsættes emnet og anvendelsesområdet for den foreslåede forordning. Den forklarer,
at den fastsætter forpligtelser for udbydere af onlineformidlingstjenester skulle og i visse
hensigter, onlinesøgemaskiner til at give deres erhvervsbrugere og brugere af virksomhedens
websted en passende gennemsigtighed og tilbyde dem visse klagemuligheder. Den forklarer også
den geografiske rækkevidde for den foreslåede forordning, som afspejler formidlingstjenesternes
iboende grænseoverskridende karakter, hvor transaktioner, der finder sted inden for Unionen, kan
blive formidlet af leverandører, der ikke er etableret der.
Artikel 2 indeholder de gældende retslige definitioner.
Artikel 3 fastsætter krav til klarhed, tilgængelighed og ændringer af foruddefinerede, standard
vilkår og -betingelser, der anvendes af udbydere af onlineformidlingstjenester.
DA 11 DA
Artikel 4 fastsætter krav til en erklæring af årsager fra en udbyder af onlineformidlingstjenester,
hvis den suspenderer eller ophæver en erhvervsbrugers adgang til deres formidlingsvirksomhed.
Artikel 5 fastsætter krav til en beskrivelse af de vigtigste parametre til fastlæggelse af
erhvervsbrugere i søgeresultaterne, herunder en beskrivelse, hvor rangordningen påvirkes af den
erhvervsmæssige bruger giver direkte eller indirekte løn til dem, på de betingelser og vilkår, der
anvendes af udbydere af onlineformidlingstjenester. Artiklen fastsætter en tilsvarende
forpligtelse til at fremlægge de vigtigste parametre for rangordning for udbydere af
onlinesøgemaskiner ved hjælp af en let tilgængelig og offentligt tilgængelig beskrivelse. Det
kræver også, at beskrivelsen af de vigtigste parametre der bestemmer rangordning bør give
erhvervsbrugere eller brugere af virksomhedens websted en tilstrækkelig forståelse af de mulige
følger for varernes eller tjenesteydelsernes karakter, relevansen af disse karakterer for forbrugerne
samt udformning af designegenskaber for websteder, der anvendes i forbindelse med
onlinesøgemaskiner.
Artikel 6 fastsætter krav til en beskrivelse af enhver forskelsbehandling for varer og tjenester, som
tilbydes af udbyderen af onlineformidlingstjenester eller af erhvervsbrugere som den kontrollerer,
i vilkår og betingelser, som anvendes af udbydere af onlineformidlingstjenester.
I artikel 7 fastsættes et krav om at medtage en beskrivelse af adgang til personoplysninger eller
andre data, som erhvervsbrugere og forbrugere leverer til onlineformidlingstjenester, der
genereres ved disse tjenesteydelser i de standardvilkår og -betingelser, der anvendes af udbydere
af onlineformidlingstjenester.
I artikel 8 fastsættes et krav om at fremlægge og offentliggøre en beskrivelse af begrundelserne
for at begrænse muligheden for erhvervsbrugere for at tilbyde forskellige betingelser til
forbrugerne for at opnå varer eller tjenesteydelser på anden måde end via
onlineformidlingstjenester, vilkår og -betingelser, der anvendes af udbydere af
onlineformidlingstjenester.
I artikel 9 fastsættes et krav om, at en udbyder af onlineformidlingstjenester skal indføre et internt
system til behandling af klager fra virksomheder sammen med betingelser vedrørende
behandlingen af sådanne klager, herunder pligt til behørigt at behandle klager hurtigt og effektivt
og videregive resultatet klart og utvetydigt til erhvervsbrugerne. Det fastsætter også kravet om at
medtage visse oplysninger om det interne system til håndtering af klager i vilkår og betingelser.
Desuden fastlægger den en forpligtelse for udbydere af onlineformidlingstjenester til at
offentliggøre rapporter om antallet af klager, emnet for klagerne, perioden der er nødvendig for at
behandle klager og trufne beslutninger vedrørende klagerne.
Artikel 10 indfører en forpligtelse for udbydere af onlineformidlingstjenester til at angive i deres
vilkår og betingelser en eller flere forligsmænd, hvor tjenesteyderen er villig til at forpligte sig til
at nå en aftale om en tvist udenretsligt, f.eks. når et spørgsmål ikke er blevet løst af det interne
klagebehandlingssystem (nedsat ved artikel 9). Desuden fastsættes der visse krav til mæglere,
herunder upartiskhed, tilgængelighed, kompetence og ressourcer samt en forpligtelse for udbydere
af onlineformidlingstjenester til at indgå i mægling i god tro. Kravene i denne artikel gælder med
forbehold for parternes ret til at anlægge sag.
I artikel 11 fastsættes et krav om, at Kommissionen skal tilskynde udbyderne af
onlineformidlingstjenester til hver for sig eller i fællesskab, at oprette en eller flere uafhængige
formidlingsorganisationer med henblik på at lette tvistbilæggelse og udenretslige tvister, der
opstår i løbet af onlineformidlingstjenester, navnlig i betragtning af deres grænseoverskridende
karakter.
DA 12 DA
Artikel 12 fastlægger en ret til en retssag for at være anlagt af repræsentative organisationer,
foreninger eller offentlige organer for at stoppe eller forbyde enhver manglende overholdelse af
udbydere af onlineformidlingstjenester af kravene i forordningen. Derudover fastsætter den, at
repræsentative organisationer og foreninger opfylder visse krav, såsom at have en almennyttig
karakter, etablering som juridisk entitet i henhold til lovgivningen i den relevante medlemsstat, og
forfølge mål, som er fælles interesse for de virksomheder de repræsenterer.
I artikel 13 fastsættes et krav om, at Kommissionen skal tilskynde udbydere af
onlinetjenesteydelser samt formidling af søgemaskiner, samt organisationer og foreninger, der
repræsenterer disse, til at udarbejde adfærdskodekser.
Artikel 14 indfører en forpligtelse for Kommissionen til regelmæssigt at evaluere forordningen for
første gang, tre år efter datoen for forordningens ikrafttrædelse.
Artikel 15 fastsætter, at forordningen træder i kraft seks måneder efter datoen for
offentliggørelsen.
DA 13 DA
2018/0112 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
Ud fra følgende betragtninger:
(1) Onlineformidlingstjenester er nøglekatalysatorer for iværksætteri, handel og innovation, hvilket også
kan forbedre forbrugernes velfærd, og som anvendes i stigende grad af både den private og den
offentlige sektor. De giver adgang til nye markeder og forretningsmuligheder og giver
virksomhederne mulighed for at udnytte fordelene ved det indre marked. De giver også forbrugerne i
EU mulighed for at udnytte disse fordele, navnlig ved at øge deres valg af varer og tjenesteydelser
der udbydes online.
(2) Onlineformidlingstjenester kan være afgørende for den kommercielle succes for virksomheder, som
anvender sådanne tjenester til forbrugerne. Den voksende formidling af transaktioner gennem
onlineformidlingstjenester, som blev understøttet af kraftige datadrevne indirekte netværkseffekter,
fører til en øget afhængighed af sådanne virksomheder, herunder mikrovirksomheder og små og
mellemstore virksomheder, af disse tjenesteydelser, for at kunne nå ud til forbrugerne. Pga. den
stigende afhængighed, har udbydere af disse tjenesteydelser ofte en bedre forhandlingsposition, der
gør dem i stand til effektivt at handle ensidigt på en måde, der kan være urimelig, og som kan være
til skade for deres erhvervsbrugeres legitime interesser og indirekte også for forbrugere i Unionen.
(3) Onlinesøgemaskiner kan ligeledes være en vigtig kilde til internettrafik for virksomheder, som
tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugerne via websteder og kan derfor i væsentlig grad
påvirke sådanne virksomheders kommercielle succes på webstedet, når de udbyder deres varer eller
tjenesteydelser online på det indre marked. I denne henseende har rangordning af websteder af
udbydere af søgemaskiner, herunder af de websteder, hvor brugere af virksomhedens websted
tilbyder deres varer og tjenesteydelser til forbrugerne, en vigtig indvirkning på forbrugernes
valgmuligheder og den kommercielle succes for de erhvervsbrugere af virksomhedens websted. Selv
i mangel af et kontraktforhold med brugere af virksomhedens websted, kan udbydere af
1
EUT C […] af […], s. […].
2
EUT C […] af […], s. […].
DA 14 DA
onlinesøgemaskiner således reelt handle ensidigt på en måde, der kan være urimelig, og som kan
være til skade for erhvervsbrugernes legitime interesser og indirekte også for forbrugere i Unionen.
(4) Erhvervskunders afhængighed af onlineformidlingstjenester fører også til en situation, hvor
virksomheder ofte har begrænsede muligheder for at søge erstatning, når ensidige handlinger fra
udbydere af disse tjenester, fører til en tvist. I mange tilfælde vil disse udbydere ikke tilbyde
tilgængelige og effektive interne klagebehandlingssystemer. De eksisterende alternative udenretslige
tvistbilæggelsesmekanismer kan også være ineffektive af en række årsager, herunder manglen på
specialiserede mæglere og erhvervsbrugeres frygt for gengældelse.
(5) Onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner, samt kommercielle transaktioner lettes ved disse
tjenesteydelser, der har en iboende grænseoverskridende potentiale og er af stor betydning for den
korrekte funktion af Unionens indre marked for nutidens økonomi. De urimelige og skadelige
handelspraksis for visse udbydere af disse tjenester for erhvervsbrugere og brugere af virksomhedens
websted, hæmmer den fulde udnyttelse af dette potentiale og har en negativ indvirkning på det indre
markeds funktion. Yderligere hæmmes den fulde realisering af dette potentiale, og det indre markeds
funktion påvirkes negativt af uensartede love i visse medlemsstater med forskellig grad af effektivitet
med henblik på at regulere disse tjenester, mens andre medlemsstater overvejer at vedtage sådanne
love.
(6) Et ensartet og målrettet sæt bindende regler, der bør oprettes på EU-plan bør sikre et retfærdigt,
forudsigeligt, holdbart og sikkert onlineerhvervsklima på det indre marked, især ved at sikre, at
brugerne af onlineformidlingstjenester får passende gennemsigtighed samt effektive klagemuligheder
i hele Unionen. Disse regler bør også indeholde bestemmelser om passende gennemsigtighed, hvad
angår brugere af virksomhedens websted i søgeresultaterne, der genereres af onlinesøgemaskiner.
Samtidig bør disse regler, f.eks. for at sikre det væsentlige innovationspotentiale i den bredere
onlineplatformøkonomi.
(7) Da onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner typisk har en global dimension, bør denne
forordning gælde for udbydere af disse tjenester, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller
uden for Unionen, såfremt de to kumulative betingelser er opfyldt. For det første skal brugere og
erhvervsbrugere have base i Unionen. For det andet bør erhvervsbrugere eller brugere af
virksomhedens websted, via levering af disse tjenester, tilbyde deres varer og tjenesteydelser til
forbrugere i Unionen, i det mindste for en del af transaktionen. Disse forbrugere bør være placeret i
Unionen, men behøver ikke at have bopæl i Unionen eller have statsborgerskab i en af
medlemsstaterne. Denne forordning bør således ikke anvendes, hvis de erhvervsbrugere eller brugere
af virksomhedernes websteder ikke er etableret i Unionen, eller hvis de er etableret i Unionen, men
hvor de benytter onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner, der tilbyder varer eller
tjenesteydelser til forbrugere, der befinder sig uden for Unionen, eller til personer, der ikke er
forbrugere.
(8) En bred vifte af kommercielle forbindelser mellem virksomheder og forbrugere formidles online af
udbydere, som styrer flersidede tjenesteydelser, der hovedsagligt er baseret på den samme
økosystemforretningsmodel. For at tage højde for de relevante tjenester, bør
onlineformidlingstjenester defineres på en præcis og teknologineutral måde. Navnlig bør
tjenesteydelserne bestå af informationssamfundstjenester, som er kendetegnet ved, at de har til
formål at lette iværksættelse af direkte transaktioner mellem virksomheder og forbrugere, uanset om
transaktionerne er endeligt afsluttet, enten online på portalen for den pågældende udbyder af
onlineformidlingstjenester, eller erhvervsbrugeren eller offline. Desuden skal de leverede
tjenesteydelser leveres på grundlag af både et kontraktforhold mellem tjenesteudbydere og
erhvervsbrugere samt mellem udbydere og forbrugere. Et sådant aftaleforhold skal anses for at
foreligge, hvor begge parter giver udtryk for deres vilje til at forpligte sig på en entydig og
kontrollerbar måde, uden at der nødvendigvis kræves en udtrykkelig skriftlig aftale.
DA 15 DA
(9) Eksempler på onlineformidlingstjenester er omfattet af denne forordning, og bør derfor omfatte
online-e-handelsmarkeder, herunder de hvor erhvervsbrugere er aktive, onlinesoftwareapplikationer
og sociale medietjenester. Denne forordning bør dog ikke gælde for onlineværktøjer til reklamer eller
udvekslinger af onlinereklamer, som ikke leveres med henblik på at lette indledningen af direkte
transaktioner, og som ikke indebærer et kontraktforhold med forbrugere. Denne forordning bør heller
ikke være gældende for onlinebetalingstjenester, da de ikke selv opfylder de gældende krav, men
snarere er i sagens natur i tilknytning til transaktionen for levering af varer og tjenesteydelser til de
pågældende forbrugere.
(10) I overensstemmelse med den relevante retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol, og i lyset af
det forhold, at afhængighedsforhold af erhvervsbrugere er blevet observeret, hovedsagelig i
forbindelse med onlineformidlingstjenester, der fungerer som en portal til forbrugerne i form af
fysiske personer af begrebet forbruger, der anvendes til at afgrænse anvendelsesområdet for denne
forordning skal forstås således, at det kun henvender sig til fysiske personer, når de handler uden for
deres erhverv, forretning, håndværk eller fag.
(11) Af hensyn til sammenhængen bør definitionen af onlinesøgemaskine, der anvendes i denne
forordning, tilpasses den definition, der anvendes i direktiv (EU) 2016/1148 for Europa-Parlamentet
og Rådet3
.
(12) For at beskytte erhvervsbrugere effektivt, hvor det er nødvendigt, bør denne forordning finde
anvendelse, når vilkårene og betingelserne for et kontraktforhold, uanset deres betegnelse eller form,
ikke forhandles individuelt af parterne. Hvorvidt vilkår og betingelser forhandles individuelt, bør
fastlægges på grundlag af en samlet vurdering, hvorefter det forhold, at visse bestemmelser kan have
været genstand for individuel forhandling, ikke i sig selv er afgørende.
(13) For at sikre, at de generelle vilkår og betingelser for et aftaleforhold tillader erhvervsbrugerne at
fastsætte kommercielle betingelser for anvendelse, ophør og suspendering af
onlineformidlingstjenester, og opnå forudsigelighed hvad angår deres forretningsforbindelser, bør
sådanne aftaler udarbejdes på et klart og utvetydigt sprog, som er let forståeligt for en gennemsnitlig
erhvervsbruger. Vilkår og betingelser bør ikke anses for at være blevet udarbejdet på et klart og
utvetydigt sprog, når de er uklare, utydelige eller mangler oplysninger om vigtige kommercielle
spørgsmål og derved ikke formår at give erhvervsbrugere en rimelig grad af forudsigelighed af de
vigtigste aspekter af kontraktforholdet.
(14) At sikre gennemsigtighed i de generelle vilkår og betingelser, kan være afgørende for at fremme
holdbare forretningsforhold og forebygge uretfærdig adfærd til skade for erhvervsbrugere. Udbydere
af onlineformidlingstjenester bør derfor også sikre, at betingelser og vilkår er let tilgængelige på alle
stadier af aftaleforholdet, herunder potentielle erhvervsbrugere forud for aftalens indgåelse, og at
eventuelle ændringer af disse betingelser meddeles til erhvervsbrugere inden for en fastsat frist, som
er rimelig og forholdsmæssig i betragtning af de særlige omstændigheder, og som er på mindst 15
dage. Denne periode bør ikke gælde, hvis og i det omfang, det frafaldes på en utvetydig måde af den
pågældende erhvervsbruger eller hvor og i det omfang, at behovet for at gennemføre ændringen
skyldes en retslig forpligtelse, der påhviler udbyderen i henhold til EU-retten eller national
lovgivning.
(15) For at beskytte erhvervsbrugere bør det være muligt for en kompetent ret at fastslå, at ikke-
overensstemmende vilkår og betingelserne ikke er bindende for erhvervsbrugere med virkning fra nu
af. En sådan konstatering af en domstol bør dog kun vedrøre særlige bestemmelser om de vilkår og
betingelser, der ikke er i overensstemmelse. De resterende bestemmelser bør forblive gyldige og skal
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles
sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).
DA 16 DA
kunne fuldbyrdes, for så vidt som de kan adskilles fra ikke-forenelige bestemmelser. Pludselige
ændringer til eksisterende vilkår og betingelser kan i høj grad skabe kaos i erhvervsbrugeres
aktiviteter. For at begrænse sådanne negative virkninger for erhvervsbrugere, og for at bekæmpe en
sådan adfærd, bør ændringer i strid med pligten til at stille en fastsat frist derfor være ugyldige, dvs.
betragtes, som om de aldrig har eksisteret med virkning for alle og fra nu af.
(16) En udbyder af onlineformidlingstjenester kan have juridiske grunde til at beslutte at suspendere eller
indstille leveringen af sine tjenesteydelser, helt eller delvist til en given erhvervsbruger, herunder
fjernelse af individuelle varer eller tjenester for en given erhvervsbruger eller fjerne søgeresultater. I
betragtning af, at sådanne beslutninger, som i væsentlig grad kan påvirke erhvervsbrugerens
interesser, bør de pågældende brugere være ordentligt oplyst om årsagerne hertil. Begrundelsen bør
tillade erhvervsbrugere, at fastslå, om der er mulighed for at gøre indsigelse mod afgørelsen, og
dermed forbedre mulighederne for erhvervsbrugere med henblik på at søge effektive retsmidler, hvis
det er nødvendigt. Desuden kræves det at en begrundelse skal bidrage til at forebygge eller afhjælpe
enhver utilsigtet fjernelse af onlineindhold, der leveres af erhvervsbrugere, som tjenesteyderen
fejlagtigt betragter som ulovligt indhold, i overensstemmelse med Kommissionens henstilling (EU)
No 2018/3344
. Begrundelsen bør oplyse formålet med grunden eller grundene for den trufne
afgørelse, baseret på den begrundelse, som udbyderen havde fastsat på forhånd i sine vilkår og
betingelser, på en forholdsmæssig måde og henvise til de specifikke omstændigheder, som førte til
afgørelsen.
(17) Klassificeringen af varer og tjenesteydelser fra udbydere af onlineformidlingstjenester har en vigtig
indvirkning på forbrugernes valgmuligheder og dermed på den kommercielle succes for de
erhvervsbrugere, der tilbyder disse varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Udbydere af
onlineformidlingstjenester bør derfor gennemgå de vigtigste parametre i rangordningen for at
forbedre forudsigeligheden for erhvervsbrugere, for at give dem en bedre forståelse af, hvordan en
rangordningsmekanisme fungerer, og gøre dem i stand til at sammenligne forskellige udbyderes
rangordning. Begrebet hovedparameter bør forstås som en henvisning til alle generelle kriterier,
procedurer, specifikke signaler der indarbejdes i algoritmer eller degraderingsmekanismer, der
anvendes i forbindelse med rangordningen. Beskrivelsen af de vigtigste parametre for rangordning
bør også indeholde en redegørelse for enhver mulighed for erhvervsbrugere til aktivt at påvirke
rangordenen mod vederlag, samt for de relative virkninger heraf. Denne beskrivelse bør give
erhvervsbrugere en passende forståelse af, hvordan rangordningen tager hensyn til de særlige
kendetegn for varer eller tjenesteydelser, der udbydes af virksomheden, og deres relevans for
forbrugerne af de specifikke onlineformidlingstjenester.
(18) Lignende har rangordning af websteder af udbydere af søgemaskiner, navnlig af de websteder, hvor
virksomhederne tilbyder varer og tjenester til forbrugerne, en vigtig indvirkning på forbrugernes
valgmuligheder og den kommercielle succes for brugere af virksomhedens websted. Udbydere af
søgemaskiner bør derfor indeholde en beskrivelse af de vigtigste parametre til fastlæggelse af
prioriteringen af alle indekserede websteder, herunder brugere af virksomhedens websted samt på
andre websteder. Ud over egenskaberne for varer og tjenesteydelser, og deres relevans for
forbrugerne, bør denne beskrivelse i tilfælde af søgemaskiner også give webstedets brugere mulighed
for at få en tilstrækkelig forståelse af omfanget af designegenskaber for det brugte websted, såsom
optimering til visning på mobile enheder. Hvis der ikke foreligger et kontraktforhold mellem
udbydere af onlinesøgemaskiner og brugere af virksomhedens websted, bør beskrivelsen være
tilgængelig for offentligheden på et iøjnefaldende og let tilgængeligt sted på den relevante
onlinesøgemaskine. For at sikre forudsigelighed for brugerne af webstedet, bør beskrivelsen også
holdes ajour, herunder muligheden for, at ændringer i de vigtigste parametre gøres let identificerbare.
4
Kommissionens henstilling (EU) 2018/334 af 1.3.2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på
nettet (EUT L 63 af 6.3.2018, s. 50).
DA 17 DA
Selvom leverandørerne under ingen omstændigheder er forpligtet til at røbe
forretningshemmeligheder som defineret i direktiv (EU) 2016/943, fra Europa-Parlamentet og
Rådet5
, når de opfylder kravet om at offentliggøre de vigtigste rangordningsparametre, bør
beskrivelsen som minimum baseres på faktiske data om relevansen af de anvendte
rangordningsparametre.
(19) Når en udbyder af onlineformidlingstjenester selv tilbyder visse varer eller tjenesteydelser til
forbrugerne via deres egne formidlingstjenester, eller gør det via en erhvervsbruger, som den
kontrollerer, kan udbyderen konkurrere direkte med andre erhvervsbrugere af de
onlineformidlingstjenester, som ikke kontrolleres af udbyderen. I sådanne situationer er det navnlig
vigtigt, at udbyderen af onlineformidlingstjenesten fungerer på en gennemsigtig måde og indeholder
en beskrivelse af enhver forskelsbehandling, enten via retslige, kommercielle eller tekniske
hjælpemidler, der kan gives i relation til de udbudte varer eller tjenesteydelser, sammenlignet med
dem, der tilbydes af erhvervsbrugere. For at sikre proportionalitet bør denne forpligtelse være
gældende på niveauet for de samlede onlineformidlingstjenester, snarere end for de enkelte varer
eller tjenester, der tilbydes via disse tjenester.
(20) Evnen til at få adgang til og anvende data, herunder personoplysninger, kan åbne mulighed for en
betydelig værdiskabelse i onlineplatformøkonomien. Det er derfor vigtigt, at udbydere af
onlineformidlingstjenester forsyner erhvervsbrugere med en klar beskrivelse af omfanget, typen og
betingelserne for deres adgang til og anvendelse af visse kategorier af oplysninger. Beskrivelsen bør
være forholdsmæssigt afpasset og bør henvise til generelle adgangsbetingelser, og ikke indebære en
udtømmende beskrivelse af faktiske data, eller kategorier af data, for at gøre det muligt for
erhvervsbrugere at forstå, om de kan benytte data for at forbedre deres værdiskabelse, herunder
eventuelt at fastholde datatjenester leveret af tredjemand. Behandling af personoplysninger bør ske i
henhold til forordning (EU) 2016/679 for Europa-Parlamentet og Rådet6
.
(21) Udbydere af onlineformidlingstjenester kan i visse tilfælde begrænse betingelser og vilkår for
erhvervsbrugeres mulighed for at tilbyde varer eller tjenester til forbrugere på mere favorable
betingelser på andre måder end gennem disse onlineformidlingstjenester. I disse tilfælde bør de
pågældende udbydere angive grundene hertil, navnlig med hensyn til de vigtigste økonomiske,
kommercielle eller retslige overvejelser, vedrørende de nævnte konkurrencebegrænsninger. Denne
forpligtelse til gennemsigtighed bør imidlertid ikke forstås således, at den påvirker vurderingen af
disse begrænsningers lovlighed i henhold til anden EU-lovgivning eller medlemsstaternes lovgivning
i overensstemmelse med EU-retten, herunder på områder som konkurrence og uretfærdig
handelspraksis, og anvendelsen af sådanne love.
(22) For at gøre det muligt for erhvervsbrugere, herunder dem, hvis anvendelse af de pågældende
onlinereklameformidlingstjenester kan være blevet suspenderet eller afsluttet, har adgang til
umiddelbare og effektive klagemuligheder, og udbydere af onlineformidlingstjenester bør indføre et
internt system til behandling af klager. Dette system til intern behandling af klager skal sikre, at en
betydelig andel af klager kan løses bilateralt af udbyderen af onlineformidlingstjenester og de
relevante erhvervsbrugere. Desuden vil sikring af, at udbydere af onlineformidlingstjenester skal
offentliggøre oplysninger om funktionen og effektiviteten af deres interne system til behandling af
klager bør gøre erhvervsbrugere i stand til at forstå, hvilke problemer der kan opstå i forbindelse med
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige
forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af
15.6.2016, s. 1).
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
DA 18 DA
levering af forskellige onlineplatforme og -formidlingstjenester og muligheden for at nå frem til en
hurtig og effektiv bilateral løsning.
(23) Denne forordnings krav vedrørende det interne klagebehandlingssystem har til hensigt at tillade
udbydere af onlineformidlingstjenester en rimelig grad af fleksibilitet, når disse systemer betjenes og
individuelle klager behandles, med henblik på at mindske den administrative byrde. Desuden bør de
interne klagebehandlingssystemer gøre det muligt for udbydere af onlineformidlingstjenester, at
tackle enhver brug i ond tro på en forholdsmæssig måde, hvilket visse virksomheder kan forsøge på
disse systemer. I andre tilfælde end alle eventuelle tilfælde med påstået manglende overholdelse af
retslige forpligtelser i denne forordning, bør de interne klagebehandlingssystemer desuden ikke være
åbne for klager, der kun vedrører ubetydelige negative virkninger for den pågældende
erhvervsbruger. I betragtning af omkostningerne i forbindelse med opsætning og betjening af
sådanne systemer, er det hensigtsmæssigt at undtage alle udbydere af onlineformidlingstjenester fra
disse forpligtelser, som udgør små virksomheder, i overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i Kommissionens henstilling 2003/361/EC7
.
(24) Mægling kan give udbydere af onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere et middel til at
løse tvister på en tilfredsstillende måde, uden at skulle anvende retslige procedurer, som kan være
langsommelige og dyre. Derfor bør udbydere af onlineformidlingstjenester lette mægling, navnlig
ved at identificere mæglere, som de er villige til at anvende. Mæglere der leverer deres
tjenesteydelser fra et sted uden for Unionen bør kun identificeres, hvis det garanteres, at disse
tjenesteydelser på ingen måde fratager de berørte erhvervsbrugere enhver retslig beskyttelse i
henhold til EU-lovgivningen eller medlemsstaternes nationale lovgivning, herunder kravene i denne
forordning og den gældende lovgivning vedrørende beskyttelse af personoplysninger og
forretningshemmeligheder. For at være tilgængelige, retfærdige, og så hurtige og effektive som
muligt, skal disse mæglere opfylde visse fastlagte kriterier.
(25) Udbydere af onlineformidlingstjenester bør afholde en rimelig del af de samlede udgifter til mægling,
under hensyntagen til alle de relevante elementer i den foreliggende sag. Til dette formål bør
mægleren foreslå, hvilket forhold der er rimeligt i det enkelte tilfælde. Denne andel bør dog aldrig
være mindre end halvdelen af disse omkostninger.
(26) For at lette bilæggelsen af tvister vedrørende levering af onlineformidlingstjenester ved hjælp af
mægling i Unionen bør Kommissionen tilskynde oprettelse af specialiserede
formidlingsorganisationer, som ikke findes i øjeblikket. Inddragelse af mæglere med ekspertviden
indenfor onlineformidlingstjenester, onlinesøgemaskiner samt inden for specifikke industrisektorer,
hvor disse tjenesteydelser leveres, bør tilføje den tillid begge parter har til mæglingsprocessen og bør
øge sandsynligheden for, at denne proces fører til et hurtigt, retfærdigt og tilfredsstillende resultat.
(27) Forskellige faktorer såsom begrænsede finansielle midler, en frygt for gengældelse og eksklusive
valg af lovgivning og værneting i vilkår og betingelser, kan begrænse effektiviteten af de
eksisterende retslige klagemuligheder, navnlig dem, der kræver, at erhvervsbrugere eller brugere af
virksomhedens websted handler individuelt og gennemsigtigt. For at sikre en effektiv anvendelse af
denne forordning, bør organisationer og foreninger, der repræsenterer erhvervsbrugere eller brugere
af virksomhedens websted, ligesom visse offentlige organer i medlemsstaterne, bør gives mulighed
for at anlægge søgsmål ved de nationale domstole. Sådanne sagsanlæg ved nationale domstole bør
sigte mod at standse eller forbyde overtrædelser af reglerne fastsat i denne forordning, og forhindre
fremtidig skade, der kan underminere bæredygtige forretningsforbindelser indenfor
onlineplatformøkonomien. For at sikre, at sådanne organisationer eller foreninger kan udøve denne
ret effektivt og på en passende måde, bør de opfylde visse kriterier. I betragtning af den særlige
7
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6.5.2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
DA 19 DA
status for de relevante offentlige organer i medlemsstaterne, når disse organer er blevet oprettet, bør
det kun være et krav, at disse er blevet specifikt pålagt, i overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i den nationale lovgivning, ved at indføre sådanne foranstaltninger enten i den
kollektive interesse for de berørte parter eller i almenhedens interesse, uden at det er nødvendigt at
anvende disse kriterier for sådanne offentlige organer. Sådanne foranstaltninger bør på ingen måde
påvirke rettighederne for de erhvervsbrugere og brugere af virksomhedens websted for at tage retslig
handling på et individuelt grundlag.
(28) Adfærdskodekser, der er udarbejdet enten af de pågældende tjenesteudbydere eller organisationer
eller foreninger der repræsenterer dem, kan bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning og
bør derfor opmuntres. I forbindelse med udarbejdelsen af disse adfærdskodekser og i samråd med
alle relevante interessenter, bør der tages hensyn til de særlige træk ved de pågældende sektorer samt
de specifikke egenskaber for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
(29) Kommissionen bør med regelmæssige mellemrum evaluere denne forordning, navnlig med henblik
på at afgøre, om der er behov for ændringer med henblik på relevant teknologisk eller kommerciel
udvikling.
(30) Når de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning opgives, bør der i videst muligt
omfang tages hensyn til de særlige behov for personer med handicap i overensstemmelse med De
Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap8
.
(31) Da målet for denne forordning nemlig er at sikre et retfærdigt, forudsigeligt, holdbart og sikkert
onlineerhvervsklima på det indre marked, ikke kan opnås i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne,
men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre opnås på EU-plan; kan unionen derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(32) Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at denne forordning ikke berører anvendelsen af de relevante
bestemmelser i EU-retten, der var gældende inden for retsligt samarbejde i civilretslige spørgsmål,
konkurrence, forbrugerbeskyttelse, e-handel og finansielle tjenesteydelser.
(33) Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til adgang til effektive retsmidler
og til en retfærdig rettergang og fremmer anvendelsen af friheden til at levere en virksomhed, fastsat
i artikel 47 og artikel 16 rettighedsbrevet om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I denne forordning fastsættes regler, der sikrer, at erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester og
brugere af virksomhedens websted, hvad angår onlinesøgemaskiner får passende gennemsigtighed
og effektive klagemuligheder.
2. Denne forordning finder anvendelse på onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner, der
leveres eller tilbydes til henholdsvis erhvervsbrugere og brugere af virksomhedens websted, der er
8
FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) kan findes på:
https://www.un.org/development/desa/disabilities/convention-on-the-rights-of-persons-with-disabilities.html.
DA 20 DA
etableret eller har deres bopæl i Unionen, som via onlineformidlingstjenester eller
onlinesøgemaskiner tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som befinder sig i Unionen,
uanset etableringssted eller bopæl for udbyderne af disse tjenester.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1) "erhvervsbruger": enhver fysisk eller juridisk person, der ved hjælp af onlineformidlingstjenester
tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere til formål relateret til dennes erhverv, forretning,
håndværk eller profession
(2) "onlineformidlingstjenester": tjenester, der opfylder samtlige følgende krav:
(a) der er tale om informationssamfundstjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2015/15359
(b) de gør det muligt for erhvervsbrugere at udbyde varer eller tjenesteydelser til forbrugere med
henblik på at fremme iværksættelse af direkte transaktioner mellem disse erhvervsbrugere og
almindelige forbrugere, uanset hvor disse transaktioner finder sted
(c) de leveres til erhvervsbrugere på grundlag af kontraktlige forhold mellem på den ene side
udbyderen af disse tjenester og, på den anden side, både disse erhvervsbrugere og de
forbrugere, som disse erhvervsbrugere tilbyder deres varer eller tjenesteydelser til
(3) "udbyder af onlineformidlingstjenester": enhver fysisk eller juridisk person, der leverer eller
tilbyder at levere, onlineformidlingstjenester til erhvervsbrugere
(4) "forbruger": enhver fysisk person, der ikke handler som et led i sit erhverv, sin forretning, sit
håndværk eller sin profession
(5) "onlinesøgemaskine": en digital tjeneste, som giver brugerne mulighed for at foretage søgninger på
principielt alle websteder eller websteder på et bestemt sprog på grundlag af en forespørgsel om et
hvilket som helst emne ved hjælp af et søgeord, en sætning eller andet input, og som fremviser
links, hvor der kan findes oplysninger om det ønskede indhold
(6) "udbyder af onlinesøgemaskine": enhver fysisk eller juridisk person, der leverer eller tilbyder at
levere, onlinesøgemaskiner til forbrugere
(7) "bruger af virksomhedens websted": enhver fysisk eller juridisk person, som gør brug af websteder,
der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere til formål relateret til dennes erhverv,
forretning, håndværk eller profession
(8) "rangordning": den relative betydning af de varer eller tjenesteydelser, der tilbydes til
erhvervsbrugere via onlineformidlingstjenester eller til websteder indekseret for brugerne af
onlinesøgemaskiner, som præsenteret, organiseret eller meddelt de forbrugere af udbydere af
onlineformidlingstjenester eller af udbydere af søgemaskiner, uanset de teknologiske midler, der
anvendes til en sådan præsentation, organisation eller kommunikation
(9) "kontrol": ejerskabet af, eller muligheden for at udøve afgørende indflydelse, jf. artikel 3, stk. 2, i
Rådets forordning (EF) nr. 139/200410
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
DA 21 DA
(10) "vilkår og betingelser": alle de vilkår, betingelser, klausuler og andre oplysninger, uanset deres
betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem udbyderen af
onlineformidlingstjenester og deres erhvervsbrugere, og som fastsættes ensidigt af udbyderen af
onlineformidlingstjenester.
Artikel 3
Vilkår og betingelser
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal sikre, at deres vilkår og betingelser:
(a) er udarbejdet i et klart og utvetydigt sprog
(b) er let tilgængelige for erhvervsbrugere i alle faser af deres kommercielle forbindelser med
udbyderen af onlineformidlingstjenester, herunder i fasen forud for aftaleindgåelse
(c) fastsætter objektive årsager til beslutninger om at suspendere eller ophæve deres
onlineformidlingstjenester til erhvervsbrugere, helt eller delvist.
2. Vilkår og betingelser eller særlige bestemmelser heri, som ikke er i overensstemmelse med kravene
i stk. 1, er ikke bindende for den pågældende erhvervsbruger, når en sådan manglende overholdelse
konstateres af en kompetent retsinstans.
3. Udbydere af onlineformidlingstjenester meddeler de berørte erhvervsbrugere enhver påtænkt
ændring af deres vilkår og betingelser.
De påtænkte ændringer gennemføres ikke før udløbet af en frist, som er rimelig og i rimeligt
forhold til arten og omfanget af de planlagte ændringer og deres konsekvenser for den pågældende
erhvervsbruger. Denne periode skal være på mindst 15 dage fra den dato, hvor udbyderen af
onlineformidlingstjenester meddeler de berørte erhvervsbrugere de planlagte ændringer.
Den pågældende bruger kan enten ved hjælp af en skriftlig erklæring eller en klar bekræftelse, give
afkald på den frist, der er nævnt i andet afsnit.
4. Ændringer af vilkår og betingelser foretaget af en udbyder af onlineformidlingstjenester i strid med
bestemmelserne i stk. 3 er ugyldige.
5. Stk. 3 finder ikke anvendelse, når en udbyder af onlineformidlingstjenester er underlagt en
lovmæssig forpligtelse til at ændre sine vilkår og betingelser på en måde, som gør det umuligt at
overholde den frist, der henvises til i stk. 3, andet afsnit.
Artikel 4
Suspension og ophævelse
1. Hvis en udbyder af onlineformidlingstjenester beslutter at suspendere eller opsige alle eller en del
af leveringen af de pågældende onlineformidlingstjenester til en given erhvervsbruger, modtager
den pågældende erhvervsbruger uden forsinkelse en begrundelse for denne beslutning.
2. Den begrundelse, der henvises til i stk. 1, indeholder en henvisning til de konkrete kendsgerninger
eller omstændigheder, der førte til udbyderen af onlineformidlingstjenesternes beslutning, samt en
henvisning til gældende saglig grund eller begrundelse for denne beslutning, der henvises til i
artikel 3, stk. 1, litrac).
10
Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24
af 29.1.2004, s. 1).
DA 22 DA
Artikel 5
Rangorden
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester opgiver de vigtigste parametre for afgørelse af rangorden i
deres vilkår og betingelser og årsagerne til den relative betydning af disse vigtigste parametre i
forhold til andre parametre.
Hvis de vigtigste parametre omfatter muligheden for at påvirke rangordenen mod enhver direkte
eller indirekte betaling af vederlag foretaget af erhvervsbrugere til udbyderen af
onlineformidlingstjenester, inkluderer udbyderen af onlineformidlingstjenester også en beskrivelse
af disse muligheder og et sådant vederlags betydning for rangordenen i deres vilkår og betingelser.
2. Udbydere af onlinesøgemaskiner opgiver de vigtigste parametre for afgørelse af rangordenen for
erhvervsbrugere af virksomhedens websted ved at levere en let og offentligt tilgængelig beskrivelse
af deres onlinesøgemaskiner på et klart og utvetydigt sprog. De sørger for at ajourføre denne
beskrivelse.
3. De beskrivelser, der henvises til i stk. 1 og 2, skal være tilstrækkelige til at give erhvervsbrugere
eller brugere af virksomhedens websted en passende forståelse af om, og i givet fald hvordan og i
hvilket omfang, rangordensmekanismen tager højde for følgende:
(a) egenskaber for de varer og tjenester, der tilbydes til forbrugerne gennem
onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskinen
(b) relevansen af disse egenskaber for disse forbrugere;
(c) hvad angår onlinesøgemaskiner, designegenskaber for webstedet, der anvendes af brugere af
virksomhedens websted.
4. Udbydere af onlineformidlingstjenester og udbydere af onlinesøgemaskiner er i forbindelse med
overholdelsen af kravene i denne artikel ikke forpligtet til at røbe forretningshemmeligheder,
jf.artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/943.
Artikel 6
Forskelsbehandling
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester inkluderer en beskrivelse af enhver forskelsbehandling i
deres vilkår og betingelser, som de udleverer eller kan udlevere i forbindelse med på den ene side
produkter eller tjenesteydelser, der udbydes til forbrugerne via disse onlineformidlingstjenester,
enten af selve tjenesteyderen eller enhver erhvervsbruger, som denne tjenesteyder kontrollerer, og
på den anden side andre erhvervsbrugere.
2. Den beskrivelse, der henvises til i stk. 1, omfatter som minimum, hvor det er relevant, enhver
forskelsbehandling via specifikke foranstaltninger truffet af, udbyderen af
onlineformidlingstjenester eller dennes adfærd i forbindelse med følgende:
(a) adgang, som udbyderen, eller en erhvervsbruger, som udbyderen har kontrol over, kan have
til alle personoplysninger eller andre data, eller begge, som erhvervsbrugere eller forbrugere
opgiver med henblik på anvendelse af den pågældende onlineformidlingstjeneste, eller som
genereres gennem levering af disse tjenesteydelser
(b) rangorden
(c) ethvert direkte eller indirekte vederlag for benyttelse af de pågældende
onlineformidlingstjenester
DA 23 DA
(d) betingelserne for adgang til eller brug af tjenester, der er direkte forbundet med eller
underlagt de pågældende onlineformidlingstjenester.
Artikel 7
Adgang til oplysninger
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal inkludere en beskrivelse af den tekniske og
kontraktmæssige adgang eller manglen derpå i deres vilkår og betingelser, for erhvervsbrugeres
adgang til personoplysninger eller andre data, eller begge, som erhvervsbrugere eller forbrugere
opgiver til anvendelse af de pågældende onlineformidlingstjenester, eller som er genereres gennem
levering af disse tjenester.
2. Gennem beskrivelsen der henvises til i stk. 1, skal udbydere af onlineformidlingstjenester på
passende vis mindst informere erhvervsbrugere om følgende:
(a) Om udbyderen af onlineformidlingstjenester har adgang til personoplysninger eller andre
data, eller begge, som erhvervsbrugere eller forbrugere leverer til brug af disse
tjenesteydelser, eller som genereres gennem levering af tjenesterne, og i så fald, hvilke
kategorier af sådanne data, og på hvilke betingelser;
(b) Hvorvidt en erhvervsbruger har adgang til personoplysninger eller andre data, eller begge,
som erhvervsbrugere opgiver i forbindelse med deres anvendelse af de pågældende
onlineformidlingstjenester eller genereres gennem levering af disse tjenester til
erhvervsbrugere og forbrugerne af de pågældende varer eller tjenesteydelser, og i så fald,
hvilke kategorier af sådanne data, og på hvilke betingelser;
(c) Hvorvidt, ud over kravene i (b), brugeren har adgang til personoplysninger eller andre data,
eller begge, herunder i sammenfattet form, som leveres eller genereres gennem levering af
onlineformidlingstjenester for alle erhvervsbrugere og forbrugere, og i så fald, hvilke
kategorier af sådanne data, og på hvilke betingelser.
Artikel 8
Restriktioner for at tilbyde forskellige betingelser på andre måder
1. Når leveringen af deres tjenester og udbydere af onlineformidlingstjenester begrænser mulighederne
for at erhvervsbrugere kan tilbyde de samme varer og tjenesteydelser til forbrugere under forskellige
betingelser på andre måder end gennem disse tjenester, skal de anføre grunde til denne begrænsning i
deres vilkår og betingelser og gøre disse grunde lettilgængelige for offentligheden. Disse grunde
omfatter de vigtigste økonomiske, handelsmæssige eller juridiske betragtninger for disse
begrænsninger.
2. Den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1 berører ikke eventuelle forbud eller begrænsninger i
forbindelse med indførelsen af sådanne begrænsninger, som følger af anvendelsen af andre EU-
bestemmelser eller nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med EU-retten, og som
udbydere af onlineformidlingstjenester er underlagt.
DA 24 DA
Artikel 9
Internt system til behandling af klager
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester sørger for, at der findes et internt system til behandling af
klager fra erhvervsbrugere.
Internt system til behandling af klager, som skal være let tilgængelige for erhvervsbrugere. Det skal
gøre det muligt for dem at indgive klager direkte mod den pågældende tjenesteyder vedrørende
følgende problemer:
(a) Påstået manglende overholdelse af alle den pågældende leverandørs juridiske forpligtelser,
der er fastsat i denne forordning, og som har negative konsekvenser for klageren;
(b) Teknologiske spørgsmål, som direkte vedrører levering af onlineformidlingstjenester, og
klageren, som har en negativ indvirkning på en ikke ubetydelig måde;
(c) Foranstaltninger, der er truffet eller adfærd hos den pågældende virksomhed, som direkte
vedrører levering af onlineformidlingstjenester, og klageren, som har en negativ indvirkning
på en ikke ubetydelig måde.
2. Som en del af deres interne system til behandling af klager, skal udbydere af
onlineformidlingstjenester:
(a) Tage behørigt hensyn til klager og opfølgningen, som de måtte have brug for at tillægge
klagen for i tilstrækkelig grad at behandle problemer på en måde, der er forholdsmæssig i
forhold til vigtigheden og kompleksiteten af dette problem;
(b) Behandle klager hurtigt og effektivt under hensyntagen til vigtigheden og kompleksiteten af
det rejste problem.
(c) Meddeler klageren resultatet af den interne klagebehandling, på en individualiseret måde og
udarbejdet på et klart og utvetydigt sprog.
3. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal inkludere alle relevante oplysninger om adgang til og
funktionen af deres interne system til behandling af klager i deres vilkår og betingelser.
4. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal hvert år udarbejde og gøre oplysninger om funktion og
effektivitet af deres interne system til behandling af klager let tilgængelige for offentligheden.
Denne information skal indeholde det samlede antal klager, genstanden for klagepunkter, perioden
der er nødvendig for at behandle klagerne og træffe en afgørelse vedrørende klagerne.
5. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse for udbydere af onlineformidlingstjenester,
der er små virksomheder som defineret i artikel 2(2) i bilaget til Kommissionens henstilling
2003/361/EC11
.
11
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6.5.2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
DA 25 DA
Artikel 10
Mægling
1. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal identificere en eller flere forligsmænd i deres vilkår og
betingelser, som de er parate til at forpligte til at forsøge at opnå enighed med erhvervsbrugere om
udenretslig bilæggelse af tvister mellem udbyderen og erhvervsbrugeren, der opstår i forbindelse
med leveringen af onlineformidlingstjenester, herunder klager, der ikke kunne løses ved hjælp af
det interne system til behandling af klager, som der henvises til i artikel 9.
Udbydere af onlineformidlingstjenester kan kun udpege mæglere der udbyder deres tjenester fra et
sted uden for Unionen, hvor det er sikret, at de pågældende erhvervsbrugere reelt ikke mister nogle
juridiske garantier, der er fastsat i EU-retten eller medlemsstaternes lovgivning som følge af
mæglere, der leverer disse ydelser fra lande uden for EU.
2. Mæglere, der henvises til i stk. 1, skal opfylde følgende krav:
(a) De er upartiske og uavhengige;
(b) Deres tjenester er overkommelige i pris for en gennemsnitlig erhvervsbruger af de
pågældende onlineformidlingstjenester;
(c) De er i stand til at levere deres tjenesteydelser på i overensstemmelse med vilkår og
betingelser, der regulerer kontraktforholdet mellem udbyderen af onlineformidlingstjenester
og den pågældende erhvervsbruger;
(d) De er let tilgængelige, enten fysisk på etableringssted eller på erhvervsbrugerens bopæl eller
ved fjernadgang, der anvender kommunikationsteknologier;
(e) De er i stand til at levere deres tjenesteydelser uden unødig forsinkelse;
(f) De har en tilstrækkelig forståelse af almindelige kommercielle forbindelser mellem
virksomheder, hvilket giver dem mulighed for at bidrage effektivt til at forsøge at bilægge
tvisterne.
3. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal engagere sig i god tro i et forsøg på at opnå enighed
gennem mægling af mæglere, som de identificerede i overensstemmelse med stk. 1, med henblik på
at nå frem til en aftale om bilæggelse af tvisten.
4. Udbydere af onlineformidlingstjenester skal bære en rimelig andel af de samlede
produktionsomkostninger for mægling i hvert enkelt tilfælde. En rimelig andel af de samlede
omkostninger, skal fastsættes på grundlag af et forslag fra mægleren, idet der tages hensyn til alle
relevante elementer i den foreliggende sag, navnlig i de relative fordele ved de påstande fra parterne
i tvisten, parternes adfærd samt størrelse og finansiel styrke hos parterne i forhold til hinanden. Men
leverandører af onlineformidlingstjenester skal i alle tilfælde afholde mindst halvdelen af de
samlede omkostninger.
5. Ethvert forsøg på at nå til enighed gennem mægling om bilæggelse af en tvist i henhold til denne
artikel berører ikke rettigheder for de pågældende udbydere af onlineformidlingstjenester og
erhvervsbrugere til at indlede en retssag på et hvilket som helst tidspunkt under eller efter
mæglingsprocessen.
DA 26 DA
Artikel 11
Specialiserede mæglere
Kommissionen skal tilskynde udbyderne af onlineformidlingstjenester samt organisationer og foreninger,
der repræsenterer dem individuelt eller i fællesskab, at oprette en eller flere organisationer, der tilbyder
mæglingsydelser, som opfylder kravene angivet i artikel 10, stk. 2, specielt med henblik på at lette
udenretslig bilæggelse af tvister med erhvervsbrugere, som opstår i forbindelse med leveringen af disse
tjenesteydelser, idet der tages særligt hensyn til den grænseoverskridende karakter af
onlineformidlingstjenester.
Artikel 12
Retslige procedurer på grundlag af repræsentative organisationer eller foreninger og offentlige
organer
1. Organisationer og foreninger, som har en legitim interesse i at repræsentere erhvervsbrugere eller
brugere af virksomhedens websted, samt offentlige organer, der er etableret i medlemsstaterne, har
ret til at indbringe en sag for de nationale domstole i Unionen, i overensstemmelse med de
lovgivningsmæssige bestemmelser i den medlemsstat, hvor sagen er anlagt, til at standse eller
forbyde enhver manglende overholdelse af udbydere af onlineformidlingstjenester eller af udbydere
af onlinesøgemaskiner af de relevante krav, der er fastsat i denne forordning.
2. Organisationer eller foreninger skal kun have den ret, der henvises til i stk. 1, hvis de på tidspunktet
for anlæggelsen af søgsmålet opfylder alle følgende krav:
(a) De er retmæssigt oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning;
(b) De forfølger mål, der er i den offentlige interesse for gruppen af erhvervsbrugere eller brugere
af virksomhedens websted de repræsenterer;
(c) De er af almennyttig karakter.
I medlemsstater, hvor sådanne offentlige organer er blevet oprettet, skal disse offentlige organer
have rettigheden der henvises til i stk. 1, når de har til opgave at forsvare de kollektive interesser for
erhvervsbrugere eller brugere af virksomhedens websted eller med at sikre overholdelse af kravene
i denne forordning i overensstemmelse med den nationale ret i den pågældende medlemsstat.
3. Den i stk. 1 omhandlede ret berører ikke rettigheder til erhvervsbrugere og brugere af
virksomhedens websted til individuelt at anlægge sag ved de kompetente nationale domstole i
overensstemmelse med de lovgivningsmæssige bestemmelser i den medlemsstat, hvor sagen er
anlagt, til at afhjælpe eventuelle manglende overholdelse af udbydere af onlineformidlingstjenester
af de relevante krav, der er fastsat i denne forordning.
Artikel 13
Adfærdskodekser
1. Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser, som udbyderne af
onlineformidlingstjenester og af organisationer og foreninger, som repræsenterer dem, skal bidrage
til en korrekt anvendelse af denne forordning under hensyntagen til de forskellige sektorers særlige
forhold, hvor onlineformidlingstjenester leveres, samt de specifikke karakteristika for
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
DA 27 DA
2. Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser, som udbyderne af
onlinesøgemaskiner og fra organisationer og foreninger, som repræsenterer dem, skal bidrage til en
korrekt anvendelse af artikel 5(2) og (3).
Artikel 14
Gennemgang
1. Senest den [dato: tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert tredje år
foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og aflægger rapport til Europa-
Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
2. Den første evaluering af denne forordning gennemføres, navnlig med henblik på at vurdere
overholdelsen og indvirkningen på onlineplatformøkonomién i de forpligtelser, der er fastsat i
artiklerne 5, 6, 7 og 8, og om supplerende regler, herunder om håndhævelse af kontrakter, kan være
nødvendige for at sikre et retfærdigt, forudsigeligt, holdbart og sikkert onlineerhvervsklima på det
indre marked.
3. Medlemsstaterne skal fremlægge alle relevante oplysninger, som Kommissionen kan kræve med
henblik på udarbejdelse af den rapport, der henvises til i stk. 1.
4. I forbindelse med gennemførelsen af evalueringen af denne forordning skal Kommissionen tage
hensyn til de udtalelser og rapporter, der forelægges af gruppen af eksperter for Observatoriet for
onlineplatformøkonomi er oprettet i henhold til Kommissionens afgørelse C(2018) 2393. Den skal
også tage hensyn til indholdet og funktionen af alle adfærdskodekser, som der henvises til i
artikel 13, hvis det er relevant.
Artikel 15
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
2. Den anvendes fra [dato: seks måneder efter dagen for dens offentliggørelse].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formanden Formanden