Fremsat den 26. april 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 26. april 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav
m.v.)
§ 1.
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2.
oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 123 af 26.
februar 2018 og senest ved lov nr. 124 af 26. februar 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »100.000
kr.«, og »stk. 23« ændres til: »stk. 27«.
2. I § 9, stk. 4, 3. pkt., ændres »2012-niveau« til: »2018-ni-
veau«, og »2013« ændres til: »2019«.
3. § 9, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmin-
dre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod, betinges af, at
1) den herboende person godtgør at råde over en selvstæn-
dig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 31,
2) boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et bolig-
område, der er omfattet af den gældende bekendtgørel-
se om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf.
stk. 7, 2. pkt., og
3) ansøgeren og den herboende person i tiden, indtil ansø-
geren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke
flytter til en bolig, som ligger i et boligområde, der er
omfattet af den gældende bekendtgørelse om bolig-
kravslisten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2.
pkt.
Stk. 7. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
regler om en boligkravsliste for ægtefællesammenføring,
herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på li-
sten. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter hvert
år ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kri-
terierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesam-
menføring.
Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmin-
dre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod, kun gives, hvis den herboende person
har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau, og ægtefællerne eller sam-
leverne opfylder mindst tre af følgende betingelser:
1) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
2) Den herboende person har været under uddannelse her i
landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhæn-
gende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10.
klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
3) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et
tilsvarende eller højere niveau.
4) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse el-
ler udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3
år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om op-
holdstilladelse.
5) Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt uddannel-
sesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse,
der mindst er på niveau med 1 år af en videregående
uddannelse her i landet eller kan sidestilles med en
dansk erhvervsuddannelse, forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
Stk. 9. Har ansøgeren nået pensionsalderen i sit hjemland,
medregnes pensionsårene som arbejdsår ved opgørelsen af
betingelsen i stk. 8, nr. 4.
Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmin-
dre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod, kun gives, hvis ansøgeren har haft
Lovforslag nr. L 231 Folketinget 2017-18
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-16507
CS000416
mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b, §
5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstil-
ladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.«
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 11-15.
4. I § 9, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres
»stk. 19« til: »stk. 23«.
5. I § 9, stk. 12, nr. 1, der bliver stk. 15, nr. 1, ændres »1 år
og 6 måneders« til: »6 måneders«.
6. I § 9, stk. 12, nr. 2, der bliver stk. 15, nr. 2, indsættes efter
»kapitel 12 eller 13«: »eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225,
jf. § 216, eller §§ 244-246«.
7. I § 9, stk. 12, nr. 4, der bliver stk. 15, nr. 4, ændres »3 år«
til: »4 år«.
8. I § 9, stk. 12, nr. 5, der bliver stk. 15, nr. 5, udgår »og«.
9. § 9, stk. 12, nr. 6, der bliver stk. 15, nr. 6, ophæves, og i
stedet indsættes:
»6) har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 må-
neder inden for de seneste 4 år forud for ansøgningen
om opholdstilladelse, og
7) fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet
på det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne med-
deles.«
10. I § 9 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 15, som nyt
stykke:
»Stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, kan,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til fa-
miliens enhed, taler derimod, kun gives, hvis den herboende
person opfylder to af følgende betingelser:
1) Den herboende person har bestået en medborgerskab-
sprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt
medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års delta-
gelse i bestyrelser, organisationer m.v.
2) Den herboende person har haft ordinær fuldtidsbeskæf-
tigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
mindst 4 år inden for de seneste 4 år og 6 måneder for-
ud for meddelelsen af opholdstilladelse.
3) Den herboende person har haft en årlig skattepligtig
indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de seneste 2
år forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil
kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-
niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.«
Stk. 13-37 bliver herefter stk. 17-41.
11. I § 9, stk. 13, der bliver stk. 17, ændres »§ 11, stk. 3« til:
»§ 11, stk. 3 og 4«, og »stk. 12, nr. 1-6,« ændres til: »stk.
15, nr. 1-7, og stk. 16,«.
12. I § 9, stk. 14, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 18, 1. og 2.
pkt., ændres »stk. 12, nr. 6,« til: »stk. 15, nr. 6 og 7, og stk.
16, nr. 2 og 3,«.
13. I § 9, stk. 15, 3. pkt., der bliver stk. 19, 3. pkt., ændres
»stk. 27« til: »stk. 31«.
14. I § 9, stk. 18, der bliver stk. 22, ændres »stk. 28« til:
»stk. 32«.
15. I § 9, stk. 20, 3. pkt., der bliver stk. 24, 3. pkt., ændres
»stk. 27« til: »stk. 31«.
16. I § 9, stk. 23, 2. pkt., der bliver stk. 27, 2. pkt., ændres
»Stk. 22, 2. pkt.,« til: »Stk. 26, 2. pkt.,«.
17. I § 9, stk. 25, der bliver stk. 29, og § 9, stk. 26, 1. pkt.,
der bliver stk. 30, 1. pkt., ændres »stk. 15, 1. og 2. pkt., og
stk. 20, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 24, 1.
og 2. pkt.«
18. I § 9, stk. 26, 3. pkt., der bliver stk. 30, 3. pkt., ændres
»stk. 15, 1. pkt.« til: »stk. 19, 1. pkt.«
19. I § 9, stk. 27, 3. pkt., der bliver stk. 31, 3. pkt., ændres
»stk. 15, 2. pkt., og stk. 20, 2. pkt.,« til: »stk. 19, 2. pkt., og
stk. 24, 2. pkt.,«.
20. I § 9, stk. 28, 1. pkt., der bliver stk. 32, 1. pkt., ændres
»stk. 18« til: »stk. 22«.
21. I § 9, stk. 29, der bliver stk. 33, ændres »stk. 12, nr. 3,«
til: »stk. 15, nr. 3,«.
22. § 9, stk. 31 og 32, der bliver stk. 35 og 36, affattes såle-
des:
»Stk. 35. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, med-
mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, afgørende taler derimod, betinges af, at udlændingen
består en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprø-
ve på et tilsvarende eller højere niveau, der er etableret af
udlændinge- og integrationsministeren. Prøven skal være
bestået senest 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede
har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af op-
holdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen
at fremlægge dokumentation herfor. Har udlændingen af-
lagt, men ikke bestået prøven inden 9 måneder, kan omprø-
ve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 9
måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister
efter ansøgning herom med en periode svarende til varighe-
den af det lovlige forfald.
Stk. 36. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning ned-
sætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 60.000 kr.,
jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstil-
ladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i
stk. 35, har bestået danskprøven på A2-niveau eller en an-
den danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.«
2
23. I § 9, stk. 33, der bliver stk. 37, ændres »10.000 kr.« til:
»20.000 kr.«, og »stk. 34« ændres til: »stk. 38«.
24. I § 9, stk. 34, der bliver stk. 38, ændres »stk. 31-33« til:
»stk. 36 og 37«, og »10.000 kr.« ændres til: »20.000 kr.«
25. I § 9, stk. 35, 1. pkt., der bliver stk. 39, 1. pkt., ændres
»stk. 30« til: »stk. 34«, »stk. 32« ændres til: »stk. 35«, og
»2.400 kr.« ændres til: »2.658,01 kr.»
26. I § 9, stk. 36, der bliver stk. 40, ændres »stk. 30 og 32«
til: »stk. 34 og 35«.
27. I § 9, stk. 37, der bliver stk. 41, ændres »stk. 31-35« til:
»stk. 36-39«, »2012-niveau« ændres til: »2018-niveau«, og
»2013« ændres til: »2019«.
28. I § 9 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 2-20 og 30,« til:
»§ 9, stk. 2-24, 34 og 35,«.
29. I § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 9, stk. 22-29 og 31-37,«
til: »§ 9, stk. 26-33 og 36-41,«.
30. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9, stk. 21,« til: »§ 9, stk. 25,«.
31. I § 9 m, stk. 3, ændres »§ 9, stk. 9,« til: »§ 9, stk. 12,«.
32. I § 9 n, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 9,« til: »§ 9, stk.
12,«.
33. To steder i § 17, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 17,« til:
»§ 9, stk. 21,«.
34. I § 19, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk.
20, 1. og 2. pkt.,« til: »stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 24, 1. og
2. pkt.,«.
35. I § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., ændres »§ 9,
stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt.,« til: »§ 9, stk. 6, nr.
1, stk. 19, 3. pkt., og stk. 24, 3. pkt.,«.
36. I § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., og nr. 7, 2. pkt., ændres »§ 9,
stk. 27« til: »§ 9, stk. 31«.
37. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nye numre:
»8) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen
og den herboende person ikke flytter til en bolig i et
boligområde, der er omfattet af den gældende bekendt-
gørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenfø-
ring, jf. § 9, stk. 6, nr. 3, og udlændingen og den herbo-
ende person flytter til en bolig i et sådant område.
9) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at udlændin-
gen og den herboende person ikke flytter til en bolig i
et boligområde, der er omfattet af den gældende be-
kendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesam-
menføring, fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9,
stk. 6, nr. 3, og disse særlige grunde ikke længere fore-
ligger, og udlændingen og den herboende person flytter
til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende
bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesam-
menføring, jf. § 9, stk. 6, nr. 3.«
Nr. 8-14 bliver herefter nr. 10-16.
38. To steder i § 19, stk. 1, nr. 13, der bliver stk. 1, nr. 15,
ændres »§ 9, stk. 30« til: »§ 9, stk. 34 og 35«.
39. I § 33, stk. 5, ændres »§ 9, stk. 21,« til: »§ 9, stk. 25,«.
40. I § 40 d ændres »§ 9, stk. 30 og 32,« til: »§ 9, stk. 34 og
35,«.
41. I § 44 a, stk. 5, ændres »§ 9, stk. 23,« til: »§ 9, stk. 27,«.
42. I § 46, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 22, 23 og 31-33,« til: »§
9, stk. 26, 27, 36 og 37,«.
43. I § 46 a, stk. 9, ændres »§ 19, stk. 1, nr. 12, 2. pkt.,« til:
»§ 19, stk. 1, nr. 14, 2. pkt.,«.
44. I § 48 f, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 30 og 32,« til: »§ 9,
stk. 34 og 35,«.
45. I § 48 g ændres »§ 9, stk. 31-33,« til: »§ 9, stk. 36 og
37,«.
46. I § 52 b, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 30,« til: »§ 9, stk.
34 og 35«.
47. I § 52 b, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9, stk. 21,« til: »§ 9, stk.
25,«.
48. § 52 b, stk. 1, nr. 9, ophæves.
Nr. 10-17 bliver herefter nr. 9-16.
§ 2
Stk. 1 Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger ind-
givet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Kan der ikke efter den hidtil gældende bestemmel-
se i udlændingelovens § 9, stk. 7, som ophævet ved denne
lovs § 1, nr. 3, meddeles opholdstilladelse på grundlag af
ægtefællesammenføring, tager Udlændingestyrelsen
samtidig stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 1-29.
Stk. 4. Stadfæster Udlændingenævnet en afgørelse, hvor
der efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9, stk. 7, som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 3,
meddeles afslag på ansøgning om opholdstilladelse på
grundlag af ægtefællesammenføring, anmoder nævnet
samtidig Udlændingestyrelsen om at tage stilling til, om der
kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9
eller 9 c som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-29.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9,
stk. 27, 3. pkt., og stk. 36, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af
2. oktober 2017, som ændret senest ved lov nr. 124 af 26. fe-
bruar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
3
af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk.
31, 3. pkt., og stk. 40 som ændret ved denne lovs § 1, nr. 19
og 26.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds-
vis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Hovedtræk i de gældende regler om ægtefællesam-
menføring
2.2. Et nyt integrationskrav
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.2.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Forholdet til Danmarks internationale forplig-
telser
2.2.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8
2.2.4.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 14
2.2.4.3. Forholdet til FN᾽s Handicapkonvention
2.2.4.4. Forholdet til CEDAW-konventionen
2.3. Et nyt besøgskrav
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Tilknytningskravet
2.3.1.2. Visumpraksis
2.3.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.3.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.3.4. Forholdet til Danmarks internationale forplig-
telser
2.3.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8
2.4. De overførte betingelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. De overførte betingelser i udlændingelovens
§ 9, stk. 12
2.4.1.2. De gældende betingelser for tidsubegrænset
opholdstilladelse i udlændingelovens § 11
2.4.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.4.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.4.4. Forholdet til Danmarks internationale forplig-
telser
2.4.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8
2.4.4.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 14
2.4.4.3. Forholdet til FN᾽s Handicapkonvention
2.4.4.4. Forholdet til CEDAW-konventionen
2.5. Boligkravet
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Boligkravet
2.5.1.2. Ghettolisten
2.5.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.5.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.5.4. Forholdet til Danmarks internationale forplig-
telser
2.5.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8
2.5.4.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 14
2.5.4.3. Forholdet til artikel 2 i fjerde tillægsprotokol
til Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on
2.6. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.6.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.6.4. Forholdet til Danmarks internationale forplig-
telser
2.6.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8
2.7. Danskkravet til ansøgeren
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.7.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
2.7.4. Forholdet til Danmarks internationale forplig-
telser
2.7.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8
2.7.4.2. Forholdet til FN᾽s Handicapkonvention
3. Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Relevante internationale forpligtelser på ægtefælle-
sammenføringsområdet
3.1.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons artikel 8
3.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons artikel 14
3.1.3. Artikel 2 i fjerde tillægsprotokol til Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention
3.1.4. FN᾽s Handicapkonvention
3.1.5. CEDAW-konventionen
3.1.6. FN᾽s Børnekonvention
3.1.7. Danmarks forpligtelser efter Associeringsafta-
len med Tyrkiet m.v.
3.1.8. Øvrige forpligtelser
3.2. Udlændingelovens § 9 c
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
5
1. Indledning
Den 7. februar 2018 indgik regeringen aftale med Dansk
Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancerede
og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor inte-
grationen er i centrum. Aftalen omtales herefter som aftalen
af 7. februar 2018.
Formålet med dette lovforlag er at gennemføre de dele af af-
talen af 7. februar 2018, der kræver ændring af udlændin-
geloven.
Sigtet med lovforslaget er nærmere bestemt at stramme æg-
tefællesammenføringsreglerne og samtidig sikre, at reglerne
mere målrettet sætter integrationen i centrum. Det skal være
afgørende, om der på baggrund af begge ægtefællers eller
samleveres forhold er udsigt til en vellykket integration af
den ægtefælle eller samlever, der kommer hertil.
Det er desuden afgørende for regeringen og aftaleparterne,
at der gælder klare og gennemskuelige regler på området,
som den enkelte på forhånd kan indrette sig efter.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er på
den baggrund enige om bl.a. følgende:
For det første indføres der – i stedet for det hidtil gældende
tilknytningskrav – et nyt integrationskrav, hvor ægtefælle-
sammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne el-
ler samleverne samlet set opfylder fire ud af seks integrati-
onsrelevante betingelser vedrørende begge parters sprog-
kundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. Betingelsen
vedrørende den herboendes sprogkundskaber, der er et krav
til den herboende ægtefælle om bestået Prøve i Dansk 3 eller
tilsvarende, skal være obligatorisk. Det betyder, at ægtefæl-
lerne eller samleverne herudover samlet set skal opfylde
mindst tre af de resterende fem betingelser. Det nye integra-
tionskrav træder i stedet for tilknytningskravet, som afskaf-
fes.
For det andet videreføres dog den del af tilknytningskravet,
som indebærer, at ægtefællesammenføring normalt kun kan
gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i
Danmark.
For det tredje skærpes de såkaldte overførte betingelser i
reglerne om ægtefællesammenføring, så de kommer til at af-
spejle de gældende regler for tidsubegrænset opholdstilla-
delse.
For det fjerde skærpes boligkravet, så boligen fremover nor-
malt ikke må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste
over boligområder, der opfylder to ud af de fire kriterier
vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, ud-
dannelse og bruttoindkomst, der aktuelt indgår på den så-
kaldte ghettoliste. Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter ved bekendtgørelse nærmere regler om kriterierne
og udsteder én gang årligt en bekendtgørelse om, hvilke bo-
ligområder der omfattes af det nye boligkrav for ægtefælle-
sammenføring.
For det femte skærpes kravet om økonomisk sikkerhedsstil-
lelse, så den herboende person fremover skal stille økono-
misk sikkerhed for 100.000 kr. (i 2018-niveau), mod i dag
50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau). Den nuværende
ordning, hvor sikkerhedsstillelsen kan nedsættes, hvis ansø-
geren består en danskprøve på et højere niveau, end hvad
der følger af danskkravet efter en periode som familiesam-
menført her i landet, opretholdes, men justeres i lyset af ne-
denstående skærpelse af danskkravet.
For det sjette fastholdes kravet om, at ansøgeren skal bestå
danskprøve på A1-niveau inden 6 måneder, og som noget
nyt stilles krav om, at ansøgeren normalt også skal bestå en
danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau senest 9 måneder fra ansøge-
rens tilmelding til folkeregistret eller, hvis ansøgeren allere-
de har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelse af tilla-
delse til familiesammenføring. Den nuværende adgang til
omprøve inden for 3 måneder videreføres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 – 2.7 nedenfor.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Hovedtræk i de gældende regler om ægtefællesammen-
føring
En udlænding har mulighed for at få opholdstilladelse i
Danmark efter reglerne om ægtefællesammenføring, hvis
udlændingen har en ægtefælle eller fast samlever i Danmark
(den herboende). Den herboende kan også være en hidtil i
udlandet boende, som flytter (tilbage) til Danmark for at bo-
sætte sig fast her i landet. Når der i det følgende henvises til
ægtefællerne, omfatter dette også samlevende, medmindre
andet udtrykkeligt fremgår.
Det følger af udlændingelovens § 9, at en række krav nor-
malt skal være opfyldt for, at en udlænding (ansøgeren) kan
få opholdstilladelse i Danmark som led i ægtefællesammen-
føring.
Flere af kravene gælder for begge ægtefæller. Eksempelvis
følger det af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at begge
ægtefæller skal være over 24 år. Det følger endvidere af til-
knytningskravet i § 9, stk. 7, at ægtefællernes samlede til-
knytning til Danmark skal være større end ægtefællernes
samlede tilknytning til et andet land.
Andre krav gælder for hver af de to ægtefæller. Eksempelvis
følger det af udlændingelovens § 9, stk. 30, at ansøgeren
skal bestå en danskprøve på A1-niveau senest 6 måneder fra
ansøgerens tilmelding til folkeregistret eller meddelelse af
opholdstilladelse. Det følger endvidere af § 9, stk. 6, at den
herboende ægtefælle skal godtgøre at råde over en selvstæn-
dig bolig af rimelig størrelse, ligesom den herboende ægte-
fælle f.eks. skal stille økonomisk sikkerhed til dækning af
eventuelle offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv so-
cialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 4.
6
Herudover gælder en række yderligere krav for den herbo-
ende ægtefælle i de tilfælde, hvor den herboende ægtefælle
ikke er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning. Ek-
sempelvis følger det af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
litra e, og stk. 12, at den herboende ægtefælle skal have haft
tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år og
endvidere opfylde en række af de tidligere gældende betin-
gelser for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Endelig stilles der visse krav til ægteskabet eller samlivsfor-
holdet. Eksempelvis skal ægteskabet kunne anerkendes efter
dansk ret, ligesom det for samlevende, der ikke er gift, gæl-
der, at samlivsforholdet skal være fast og længerevarende,
jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Det følger endvidere
af § 9, stk. 8, at ægteskabet skal være indgået frivilligt, dvs.
der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået efter
begge parters eget ønske, ligesom ægteskabet ikke må være
indgået proforma, dvs. med det afgørende formål at opnå
opholdstilladelse, jf. § 9, stk. 9.
Det følger af udlændingelovens § 9, at flere af betingelserne
for ægtefællesammenføring fraviges, hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Det indebærer navnlig, at kravene kan fraviges i tilfælde,
hvor Danmarks internationale forpligtelser tilsiger dette.
2.2. Et nyt integrationskrav
2.2.1. Gældende ret
Det er efter udlændingelovens § 9, stk. 7, normalt et krav for
at opnå ægtefællesammenføring, at ægtefællernes samlede
tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes samlede
tilknytning til et andet land.
Tilknytningskravet stilles ikke, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler imod, at kravet
stilles.
Formålet med tilknytningskravet er dels at sikre det bedst
mulige udgangspunkt for en vellykket integration af den æg-
tefælle, der ønskes ægtefællesammenført til Danmark, dels
at værne unge mod pres fra familien eller andre til at indgå
arrangerede ægteskaber eller tvangsægteskaber.
Ved vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt, fore-
tages der en samlet vurdering af ægtefællernes tilknytning til
Danmark og et andet land. Udlændingemyndighederne skal
inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sagen, der kan
belyse ægtefællernes samlede personlige og familiemæssige
situation.
Når udlændingemyndighederne skal afgøre, om tilknyt-
ningskravet er opfyldt, lægges der bl.a. vægt på varigheden
og karakteren af ægtefællernes ophold i de respektive lande,
ægtefællernes familiemæssige tilknytning til Danmark og til
ansøgerens hjem- eller opholdsland, ægtefællernes sproglige
færdigheder samt deres uddannelses- eller arbejdsmæssige
tilknytning til Danmark eller et andet land. Det er i forarbej-
derne til udlændingelovens § 9, stk. 7, nærmere angivet,
hvordan, herunder med hvilken vægt, de forskellige momen-
ter indgår i tilknytningsvurderingen, jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 104 som fremsat, side 12 f og 33 f.
Tidligere gjaldt den såkaldte 28-årsregel, der senere blev til
26-årsreglen, som en undtagelse til tilknytningskravet. Efter
26-årsreglen skulle tilknytningskravet ikke stilles, hvis den
herboende ægtefælle havde været dansk statsborger i 26 år,
eller hvis den pågældende var født og opvokset i Danmark –
eller var kommet hertil som mindre barn og havde haft sin
opvækst i Danmark – samt havde opholdt sig lovligt i Dan-
mark i 26 år.
Den 24. maj 2016 afsagde Menneskerettighedsdomstolen
dom i sagen Biao mod Danmark (application number
38590/10). I dommen fandt flertallet i Menneskerettigheds-
domstolens Storkammer, at 26-årsreglen var udtryk for indi-
rekte diskrimination på grundlag af etnicitet i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) arti-
kel 14 sammenholdt med artikel 8.
Ved lov nr. 504 af 23. maj 2017 om ændring af udlændin-
geloven blev 26-årsreglen ophævet. Lovændringens formål
var at følge op på Biao-dommen ved at ophæve det diskri-
minerende element – 26-årsreglen – i bestemmelsen om til-
knytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
Ophævelsen af 26-årsreglen betyder, at tilknytningskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 7, skal opfyldes i alle sager om
familiesammenføring med ægtefæller, herunder i sager, hvor
den herboende ægtefælle har haft dansk indfødsret i 26 år el-
ler længere, medmindre ganske særlige grunde taler deri-
mod.
Samtidig med ophævelsen af 26-årsreglen blev der ved lov
nr. 505 af 23. maj 2017 om ændring af udlændingeloven
indført en ny opholdsordning for medfølgende familie til ud-
landsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikati-
oner. Lovændringen medfører, at udlandsdanskere, der i
Danmark er tilbudt en stilling, der er omfattet af positivli-
sten eller beløbsordningen, kan få deres udenlandske familie
med til Danmark på samme vilkår som udenlandske arbejds-
tagere, der er omfattet af disse beskæftigelsesordninger.
Efter reglerne om positivlisten kan der gives opholdstilladel-
se til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud
om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på
kvalificeret arbejdskraft, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 2. For at en stilling kan optages på positivlisten kræves et
uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller profes-
sionsbachelor.
Efter reglerne om beløbsordningen kan der gives opholdstil-
ladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået til-
bud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på mindst 417.793,60 kr.
(2018-niveau), jf. udlændingelovens 9 a, stk. 2, nr. 3. Efter
beløbsordningen stilles hverken krav til erhvervsområdet,
den konkrete stillingsbetegnelse eller ansøgerens uddannel-
sesniveau, men beløbsgrænsen antages at være fastsat på et
7
så højt niveau, at den understøtter ansættelse i funktioner,
som kræver særlige kvalifikationer.
Opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdan-
skere gælder kun frem til den 1. juli 2018, jf. § 2, stk. 2, i
lov nr. 505 af 23. maj 2017.
2.2.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "1. Nyt integrationskrav" i aftalen af
7. februar 2018, at regeringen og aftaleparterne er enige om
at indføre et nyt integrationskrav, hvor ægtefællesammenfø-
ring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samle-
verne samlet set opfylder fire ud af følgende seks integrati-
onsrelevante betingelser:
1) Herboendes sprogkundskaber: Bestået Prøve i Dansk 3
eller tilsvarende.
2) Herboendes erhvervserfaring: Ordinær fuldtidsbeskæf-
tigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5
år i Danmark.
3) Herboendes uddannelse: Uddannelse i mindst 6 år, her-
af mindst 1 års uddannelse ud over grundskolen, i Dan-
mark. Uddannelse ud over grundskolen omfatter 1 års
fuldtidsuddannelse på en kompetencegivende uddan-
nelse. 10. klasse eller efterskoleophold kan ikke indgå i
opgørelse af uddannelse ud over grundskolen.
4) Ansøgers sprogkundskaber: Engelskkundskaber på B1-
niveau eller bestået Prøve i Dansk 1. For så vidt angår
engelskkundskaberne skal ansøger vedlægge et prøve-
bevis fra en anerkendt sprogudbyder.
5) Ansøgers erhvervserfaring: Ordinær fuldtidsbeskæfti-
gelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3
ud af de seneste 5 år.
6) Ansøgers uddannelse: Bestået uddannelsesforløb af
mindst 1 års varighed på en uddannelse, der mindst er
på niveau med en videregående uddannelse her i landet
eller kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse.
Betingelse nr. 1 vedrørende den herboendes sprogkundska-
ber skal være ufravigelig. Det betyder, at ægtefællerne eller
samleverne herudover samlet set skal opfylde mindst tre af
de resterende fem betingelser.
De tre betingelser, der stilles over for ansøgeren, vil kunne
opfyldes med sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddan-
nelse opnået i udlandet. Der er allerede afsat betydelige mid-
ler til at styrke kontrollen med, hvem der opnår opholdstilla-
delse, herunder som ægtefællesammenført, i Danmark. Re-
geringen og aftaleparterne lægger til grund, at myndigheder-
ne ved tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen er særligt op-
mærksomme på at efterprøve dokumentationen for sprog-
kundskaber, erhvervserfaring og uddannelse opnået i udlan-
det, samt i øvrigt at styrke samarbejdet på tværs af de dan-
ske myndigheder, hvor dette er relevant.
Det nye integrationskrav træder i stedet for det under pkt.
2.2.1 nævnte tilknytningskrav, som afskaffes.
2.2.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forsla-
get går ud på at afskaffe tilknytningskravet og indføre et nyt
integrationskrav, hvor ægtefællesammenføring normalt kun
kan gives, hvis ægtefællerne samlet set opfylder fire ud af
seks integrationsrelevante betingelser vedrørende såvel den
herboende persons som ansøgerens sprogkundskaber, er-
hvervserfaring og uddannelse, herunder én obligatorisk be-
tingelse.
Forslaget indebærer, at der ikke længere vil skulle foretages
en vurdering af, om ægtefællernes tilknytning til Danmark
er større eller mindre end tilknytningen til et andet land. Det
afgørende vil være, om der på baggrund af ægtefællernes
samlede opfyldelse af en række integrationsrelevante betin-
gelser må antages at være grundlag for en vellykket integra-
tion af ansøgeren her i landet. Forslaget vil således mere
målrettet bero på en vurdering af udsigten til en vellykket
integration end det gældende tilknytningskrav.
Forslaget hviler på den antagelse, at jo bedre integreret den
herboende person er, desto bedre vil den herboende person
være til at bistå sin udenlandske ægtefælle (ansøgeren) med
at blive integreret i det danske samfund. Det antages
samtidig, at kravene til den herboende person kan slækkes,
hvis ansøgeren har gode forudsætninger for en vellykket in-
tegration i det danske samfund. Det lægges her til grund, at
ansøgere med gode sprogkundskaber, erhvervserfaring og/
eller uddannelse i almindelighed vil have bedre forudsætnin-
ger for at lære dansk og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet
og generelt blive godt integreret i det danske samfund. For-
slaget indebærer således, at der i højere grad end efter det
gældende tilknytningskrav også lægges vægt på ansøgerens
forhold.
De enkelte integrationsrelevante betingelser vedrørende
henholdsvis den herboende persons og ansøgerens sprog-
kundskaber, erhvervserfaring og uddannelse giver Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet anledning til følgende
overvejelser:
Betingelsen vedrørende herboendes sprogkundskaber bør ef-
ter ministeriets opfattelse udformes således, at den herboen-
de person skal bestå Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau.
Det er i dag som udgangspunkt en betingelse for optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren do-
kumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået
danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver,
der er angivet i bilag 3.a til aftalen af 5. oktober 2015 om
indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober
2015 om naturalisation.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at den inte-
grationsrelevante betingelse vedrørende herboendes sprog-
kundskaber i forbindelse med ægtefællesammenføring til-
svarende skal kunne opfyldes med de prøver, der er opreg-
8
net i det nævnte bilag 3.a. Det omfatter bl.a. studieprøven
bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02
(efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner, folkesko-
lens prøver 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergen-
nemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-
skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for al-
men studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen
(hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og er-
hvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervs-
uddannelse (eux).
Ifølge aftalen af 7. februar 2018 skal betingelsen vedrørende
den herboendes sprogkundskaber være ufravigelig, det vil
sige obligatorisk. Det betyder, at den herboende skal opfylde
betingelsen vedrørende herboendes sprogkundskaber, og at
ægtefællerne herudover samlet set skal opfylde mindst tre af
de resterende fem betingelser.
Det nye integrationskrav vil skulle fraviges helt eller delvist,
hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, tilsiger dette, jf. nærmere nedenfor. Det betyder bl.a.,
at i det omfang Danmarks internationale forpligtelser tilsiger
det, vil der skulle ses bort fra en eller flere af de integrati-
onsrelevante betingelser. Det gælder også den integrations-
relevante betingelse vedrørende herboendes sprogkundska-
ber.
Den integrationsrelevante betingelse vedrørende herboendes
erhvervserfaring bør efter ministeriets opfattelse udformes
således, at den herboende person skal have været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirk-
somhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse som ægtefællesammenført.
Det er i dag en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen har været i ordinær fuld-
tidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år for-
ud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ministeriet finder, at
ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirk-
somhed skal afgrænses på samme måde i betingelsen vedrø-
rende herboendes erhvervserfaring som i den nævnte betin-
gelse for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den integrationsrelevante betingelse vedrørende herboendes
uddannelse bør efter ministeriets opfattelse udformes såle-
des, at den herboende person har været under uddannelse
her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhæn-
gende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klas-
se, forud for ansøgningen om opholdstilladelse. Uddannelse
ud over grundskolen og 10. klasse omfatter 1 års fuldtidsud-
dannelse på en kompetencegivende uddannelse. Efterskole-
ophold kan f.eks. ikke indgå i en opgørelse af kompetence-
givende uddannelse.
Den integrationsrelevante betingelse vedrørende ansøgerens
sprogkundskaber bør efter ministeriets opfattelse udformes
således, at ansøgeren skal have bestået Prøve i Dansk 1 eller
en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau el-
ler en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller
højere niveau.
Det er i dag en af de såkaldte overførte betingelser, at en
herboende person, der er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e,
har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9,
stk. 12, nr. 5. Ministeriet finder, at den integrationsrelevante
betingelse vedrørende ansøgerens sprogkundskaber skal
kunne opfyldes med de samme danskprøver som den gæl-
dende overførte betingelse i § 9, stk. 12, nr. 5. Der vil på ud-
lændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk
blive offentliggjort en oversigt over prøver, som kan god-
kendes som dokumentation for, at ansøgeren har bestået en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i
Dansk 1.
Ifølge aftalen af 7. februar 2018 skal der, for så vidt angår
engelskkundskaberne vedlægges et prøvebevis fra en aner-
kendt sprogudbyder. Der vil på udlændingemyndighedernes
hjemmeside www.nyidanmark.dk blive offentliggjort en
oversigt over prøver, som kan godkendes som dokumenta-
tion for, at ansøgeren har bestået en engelskprøve på B1-ni-
veau eller et tilsvarende eller højere niveau.
Den integrationsrelevante betingelse vedrørende ansøgerens
erhvervserfaring bør efter ministeriets opfattelse udformes
således, at ansøgeren skal have været i ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse som ægtefællesammenført.
Det er i dag en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen har været i ordinær fuld-
tidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år for-
ud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Ministeriet finder, at
ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirk-
somhed så vidt muligt skal afgrænses på samme måde i be-
tingelsen vedrørende ansøgerens erhvervserfaring som i den
nævnte betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse og
den integrationsrelevante betingelse vedrørende herboendes
erhvervserfaring. Det betyder eksempelvis, at der ved fuld-
tidsbeskæftigelse forstås, at den pågældende skal have været
ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30
timer, selv om den ugentlige arbejdstid ved fuldtidsbeskæfti-
gelse er højere i det land, hvor arbejdet er udført.
Ministeriet finder endvidere, at såfremt ansøgeren har nået
pensionsalderen i sit hjemland, bør pensionsårene kunne
medregnes som arbejdsår ved opgørelsen af betingelsen
vedrørende ansøgerens erhvervserfaring.
Den integrationsrelevante betingelse vedrørende ansøgerens
uddannelse bør efter ministeriets opfattelse udformes såle-
des, at ansøgeren skal have bestået et offentligt anerkendt
9
uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannel-
se, der mindst er på niveau med 1 år af en videregående ud-
dannelse her i landet eller kan sidestilles med en dansk er-
hvervsuddannelse, forud for ansøgningen om opholdstilla-
delse.
De tre betingelser, der stilles over for ansøgeren, vil kunne
opfyldes med sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddan-
nelse opnået i udlandet. Der er allerede afsat betydelige mid-
ler til at styrke kontrollen med, hvem der opnår opholdstilla-
delse, herunder som ægtefællesammenført, i Danmark. Re-
geringen og aftaleparterne lægger i aftalen af 7. februar
2018 til grund, at myndighederne ved tilrettelæggelsen af
kontrolindsatsen er særligt opmærksomme på at efterprøve
dokumentationen for sprogkundskaber, erhvervserfaring og
uddannelse opnået i udlandet, samt i øvrigt at styrke samar-
bejdet på tværs af de danske myndigheder, hvor dette er re-
levant.
Dokumentationskravene og myndighedssamarbejdet er be-
skrevet nærmere i bemærkningerne til de enkelte integrati-
onsrelevante betingelser, jf. bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 3, og nedenfor.
Generelt bemærkes, at udlændingemyndighederne som den
altovervejende hovedregel vil kræve, at den herboende per-
son henholdsvis ansøgeren på tro og love erklærer, at de
fremsendte oplysninger er korrekte, jf. udlændingelovens §
40, stk. 7. Det bemærkes i den forbindelse, at straffelovens §
161 kriminaliserer afgivelse af en falsk erklæring på tro og
love til offentlig myndighed, og at straffelovens § 171 kri-
minaliserer dokumentfalsk.
Udlændingemyndighederne vil i samme omfang som i dag
kunne afvise ansøgninger om ægtefællesammenføring efter
udlændingelovens § 9 g, stk. 3, hvis ansøgningen ikke er
vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger,
der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse
som ægtefællesammenføring kan meddeles.
Fremstår den indsendte dokumentation ufuldstændig, vil ud-
lændingemyndighederne i overensstemmelse med det
grundlæggende forvaltningsretlige officialprincip i øvrigt
skulle anmode ansøgeren eller den herboende person om at
indsende yderligere dokumentation eller foretage andre rele-
vante skridt med henblik på at oplyse sagen. Fremstår den
indsendte dokumentation herefter fortsat som ufuldstændig,
vil den eller de foreslåede integrationsrelevante betingelser
som udgangspunkt ikke blive anset for opfyldt. Foreligger
der konkrete omstændigheder, der peger i retning af, at der
er afgivet forkerte oplysninger, vil udlændingemyndigheder-
ne i første omgang kunne foranledige en nærmere undersø-
gelse heraf, herunder i form af en ægthedsvurdering, eller
anmode om yderligere dokumentation. Udlændingemyndig-
hederne vil endvidere kunne forelægge den fremlagte doku-
mentation for National ID-center med henblik på vurdering
af ægtheden af et fremlagt dokument.
Udlændingemyndighederne vil eksempelvis - såfremt behø-
rigt samtykke hertil foreligger - kunne kontakte andre rele-
vante aktører, herunder forsøge at tage kontakt til den angiv-
ne arbejdsgiver med henblik på at søge et ansættelsesforhold
bekræftet.
Dokumentation for uddannelse her i landet eller udlandet i
form af eksempelvis eksamensbeviser vil udlændingemyn-
dighederne kunne efterprøve - såfremt behørigt samtykke
fra ansøgeren hertil foreligger - ved at kontakte den pågæl-
dende uddannelsesinstitution.
Uanset det anførte vurderes det, at der fortsat vil kunne op-
stå tilfælde, hvor det giver anledning til tvivl, om ansøge-
rens dokumentationskrav er opfyldt, eller hvilke kontrolbe-
stræbelser udlændingemyndighederne bør udfolde. Det be-
mærkes dog i den forbindelse, at udgangspunktet fortsat vil
være, at udlændingemyndighederne efter almindelig forvalt-
ningsretlige regler og principper vil skulle vurdere, om be-
tingelserne for at imødekomme ansøgningen er opfyldt, her-
under om ansøgeren har dokumenteret, at de integrationsre-
levante betingelser er opfyldt. Som allerede nævnt bemær-
kes det også, at afgivelse af forkerte oplysninger på tro og
love samt dokumentfalsk er strafbart efter henholdsvis straf-
felovens § 161 og § 171, hvilket også gælder i disse sager.
Såfremt der fremlægges falske eller forfalskede dokumenter
eller ansøgningen på anden måde på utroværdig vis udbyg-
ges under udlændingemyndighedernes sagsbehandling, kan
der efter omstændighederne meddeles afslag allerede under
henvisning hertil.
Det fremgår endvidere af betænkning nr. 968 fra 1982 om
udlændingeloven, side 202, at såfremt en udlænding afgiver
urigtige oplysninger eller erklæringer eller svigagtigt fortier
oplysninger, kan dette – foruden afslag på ansøgningen –
medføre strafansvar efter den nugældende § 59, stk. 1, nr. 2,
i udlændingeloven eller eventuelt efter straffeloven.
I tilfælde af mistanke om uregelmæssigheder eller ved be-
hov for vurderingsfaglig bistand kan Udlændingestyrelsen
endvidere forelægge den fremlagte dokumentation for ud-
dannelse i udlandet for Styrelsen for Forskning og Uddan-
nelse med henblik på en vurdering af ægtheden af et frem-
lagt eksamenbevis samt anerkendelse af den pågældende ud-
dannelse i Danmark. Såfremt der er indhentet en udtalelse
fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, vil udlændinge-
myndighederne som udgangspunkt lægge denne udtalelse
uprøvet til grund ved afgørelsen (efter partshøring).
Foreligger der konkret mistanke om falsk erklæring på tro
og love eller dokumentfalsk, vil udlændingemyndighederne
kunne politianmelde forholdet.
Der vil på baggrund af de indhøstede erfaringer med det
foreslåede nye integrationskrav løbende kunne tages stilling
til, om der vil være behov for at iværksætte yderligere kon-
trolforanstaltninger og styrke samarbejdet med andre myn-
digheder, hvor dette må vise sig at være relevant.
10
Udlændingestyrelsen vil som led i implementeringen af de
nye regler tilpasse de ansøgningsskemaer, der anvendes ved
ansøgning om ægtefællesammenføring, så ansøgeren og den
herboende i ansøgningsskemaet giver samtykke til behand-
ling, herunder indhentelse, af de personoplysninger, som
styrelsen har brug for med henblik på at kunne behandle de
pågældendes sag om ægtefællesammenføring. Ansøgnings-
skemaerne vil blive udformet under iagttagelse af kravene til
samtykket m.v. i databeskyttelsesforordningens artikel 7,
stk. 1-4, der er nærmere omtalt i betænkning nr. 1565/2017,
Databeskyttelsesforordningen – de retlige rammer for dansk
lovgivning, del I, bind I, side 174-183.
Det nye integrationskrav skal stilles i alle sager om familie-
sammenføring med ægtefæller efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Det betyder navnlig, at integrationskravet skal fraviges helt
eller delvist, i det omfang Danmarks internationale forplig-
telser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel 8 eller FN᾽s Handicapkonvention, tilsiger
dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 nedenfor om forholdet til
Danmarks internationale forpligtelser samt lovforslagets § 1,
nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Samlet set foreslås det på den baggrund, at det nye integrati-
onskrav udformes således, at opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler deri-
mod, kun kan gives, hvis den herboende person har bestået
Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsva-
rende eller højere niveau, og ægtefællerne eller samleverne
samlet set opfylder mindst tre af følgende betingelser:
1) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
2) Den herboende person har været under uddannelse her i
landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhæn-
gende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10.
klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
3) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et
tilsvarende eller højere niveau.
4) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse el-
ler udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3
år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om op-
holdstilladelse.
5) Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt uddannel-
sesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse,
der mindst er på niveau med 1 år af en videregående
uddannelse her i landet eller kan sidestilles med en
dansk erhvervsuddannelse, forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
Det nye integrationskrav træder i stedet for tilknytningskra-
vet, der afskaffes.
Det foreslås samtidig at indføre en ny bestemmelse, hvoref-
ter pensionsårene kan medregnes som arbejdsår ved opgø-
relsen af den foreslåede betingelse i nr. 4 vedrørende an-
søgerens erhvervserfaring, hvis ansøgeren har nået pensi-
onsalderen i sit hjemland.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.2.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat-
liv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lo-
ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-
skytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 henvises i øvrigt til pkt.
3.1.1.
Efter det foreslåede nye integrationskrav kan ægtefællesam-
menføring som udgangspunkt kun gives, hvis ægtefællerne
samlet set opfylder fire ud af seks betingelser vedrørende så-
vel den herboende persons som ansøgerens sprogkundska-
ber, erhvervserfaring og uddannelse. Den herboende person
skal opfylde betingelsen vedrørende sprogkundskaber, der
er et krav om bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på
tilsvarende eller højere niveau, og ægtefællerne skal herud-
over samlet set opfylde mindst tre af de resterende fem be-
tingelser.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra
Menneskerettighedsdomstolen vedrørende konventionsfo-
reneligheden af et sådant nationalt integrationskrav i forhold
til ægtefællesammenføring. Der er dog grund til at antage, at
Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de
momenter, der er nævnt i pkt. 3.1.1, ved afvejningen af, om
tilladelse til ægtefællesammenføring skal meddeles, eller om
den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og
sikre integration af de udlændinge, der kommer her til lan-
det, jf. hensynet til ”landets økonomiske velfærd” efter arti-
kel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hin-
dringer for at udøve familielivet i et andet land, og der vil i
11
almindelighed ikke være noget til hinder for, at den herbo-
ende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig.
Det må antages, at mulighederne for at udøve familielivet i
et andet land og den offentlige interesse i at kontrollere ind-
vandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der
kommer hertil, vil indgå med betydelig vægt i vurderingen
af, om parterne efter Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenfø-
ring. Endvidere vil det kunne indgå i proportionalitetsvurde-
ringen, at der er valgfrihed for så vidt angår opfyldelsen af
tre ud af fem betingelser, og at der er tale om betingelser,
som den herboende og ansøgeren i almindelighed må anta-
ges med en indsats at kunne opfylde.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor ganske særlige grun-
de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives
ægtefællesammenføring, selvom den herboende person og
ansøgeren samlet set ikke opfylder fire ud af seks betingel-
ser.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom parret ikke opfylder integrationskravet. Det vil ek-
sempelvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan
henvises til at udøve familielivet i et andet land. Det vil ek-
sempelvis også kunne være tilfældet, hvis det på grund af al-
vorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært
uforsvarligt at henvise den herboende person til at tage op-
hold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes
pasnings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil det
eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den herboende per-
son har samvær af et vist omfang med mindreårige børn, der
er bosiddende i Danmark.
Integrationskravet er således begrundet i den offentlige inte-
resse i at kontrollere indvandringen og sikre integrationen af
de udlændinge, der kommer hertil, og går ikke videre end
nødvendigt for at sikre disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det fore-
slåede nye integrationskrav er foreneligt med Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
2.2.4.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettig-
heder og friheder – f.eks. retten til respekt for privat- og fa-
milielivet efter artikel 8 – sikres uden forskel på grund af
køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbe-
visning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et na-
tionalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet
forhold.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 14 henvises i øvrigt til pkt.
3.1.2.
Efter det foreslåede integrationskrav vil ægtefæller, der sø-
ger om ægtefællesammenføring, blive behandlet forskelligt
på baggrund af den herboende persons og ansøgerens sprog-
kundskaber, erhvervserfaring og uddannelse, der er saglige
og relevante kriterier i forhold til at sikre en vellykket inte-
gration af den ægtefælle, der kommer hertil. Forskelsbe-
handlingen er begrundet i den offentlige interesse i at kon-
trollere indvandringen og sikre integrationen af de udlæn-
dinge, der kommer hertil, og går ikke videre end nødvendigt
for at sikre disse hensyn.
Det bemærkes i den forbindelse, at uanset at de tre betingel-
ser vedrørende den herboende persons sprogkundskaber, er-
hvervserfaring og uddannelse i almindelighed alt andet lige
vil være nemmere at opfylde for personer, der er født og op-
vokset i Danmark eller er kommet hertil som mindre børn
og har haft deres opvækst her i landet, end for personer, der
kommer til Danmark senere i livet, er der tale om betingel-
ser, som alle personer i almindelighed med en indsats vil
kunne opfylde, ligesom den herboende persons manglende
opfyldelse af en eller flere betingelser vil kunne opvejes af
ansøgerens opfyldelse af flere betingelser.
De integrationsrelevante betingelser vedrørende sprogkund-
skaber, erhvervserfaring og uddannelse beror således på den
herboende persons og ansøgerens individuelle forhold, og
alle ægtepar og samlevende, uanset den herboende persons
og ansøgerens nationalitet og etnicitet, vil således – uanset
generelle forskelle i beskæftigelsesfrekvens og uddannelses-
niveau for forskellige nationaliteter og etniciteter – kunne
opfylde det foreslåede integrationskrav.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor ganske særlige grun-
de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives
ægtefællesammenføring, selvom den herboende person og
ansøgeren samlet set ikke opfylder fire ud af seks betingel-
ser.
De integrationsrelevante betingelser vedrørende ansøgerens
sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse vil ek-
sempelvis ikke skulle stilles, hvis ansøgeren på grund af
f.eks. sit køn eller sin religion sammenholdt med de generel-
le forhold i ansøgerens hjemland reelt er afskåret fra at kun-
ne opfylde betingelserne. Det kunne f.eks. være tilfældet,
hvis en kvindelig ansøger generelt i sit hjemland må anses
for afskåret fra at opnå beskæftigelse eller uddannelse på
grund af generelt accepterede samfundsnormer eller struktu-
rer i ansøgerens hjemland, hvad enten disse er formelt ved-
taget ved lov eller mere må anses som samfundsstyrende
normer. Tilsvarende vil gælde, hvis en ansøger tilhørende en
etnisk minoritet eller et religiøst mindretal reelt er afskåret
fra f.eks. at kunne videreuddanne sig.
Hvis et fravalg af f.eks. skolegang/uddannelse primært skyl-
des ansøgerens families valg, herunder på grund af mang-
lende økonomiske resurser, eller den manglende beskæfti-
gelse alene bunder i lokale kulturelle forhold eller økonomi-
ske forhold, mens andre fra samme gruppe defineret ud fra
køn, religion m.v. eller som i øvrigt må anses for at være i
12
en sammenlignelig situation ikke er afskåret fra uddannelse
eller beskæftigelse, vil betingelserne som udgangspunkt
skulle stilles.
Det påhviler ansøgeren at dokumentere, at der foreligger så-
danne forhold, som bevirker, at der skal ses bort fra en eller
flere af de integrationsrelevante betingelser. Ansøgeren skal
således fremlægge dokumentation for, at den pågældende på
grund af f.eks. sit køn eller sin religion sammenholdt med de
generelle forhold i hjemlandet reelt er afskåret fra at kunne
opfylde betingelserne.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det fore-
slåede integrationskrav er foreneligt med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 14.
2.2.4.3. Forholdet til FN᾽s Handicapkonvention
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN᾽s Handicapkonvention følger
det, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven,
og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige
beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at del-
tagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af
handicap.
For en nærmere beskrivelse af FN᾽s Handicapkonvention
henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor ganske særlige grun-
de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives
ægtefællesammenføring, selvom den herboende person og
ansøgeren samlet set ikke opfylder fire ud af seks betingel-
ser.
Det betyder, at der skal ses bort fra en eller flere af de inte-
grationsrelevante betingelser, i det omfang FN᾽s Handicap-
konvention tilsiger det.
Det påhviler den herboende person henholdsvis ansøgeren at
dokumentere, at der foreligger et handicap, som bevirker, at
der skal ses bort fra en eller flere af de integrationsrelevante
betingelser. Den herboende person henholdsvis ansøgeren
skal således fremlægge dokumentation for, at den pågælden-
de har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller senso-
risk funktionsnedsættelse, som bevirker, at den pågældende
ikke kan opfylde en eller flere af betingelserne.
Hvis den herboende eller ansøgeren ikke opfylder en eller
flere af de integrationsrelevante betingelser f.eks. som følge
af forhold, som kræves beskyttet af FN᾽s Handicapkonventi-
on, anses den eller de pågældende betingelser for opfyldt.
Parret vil dog fortsat skulle opfylde fire ud af seks integrati-
onsrelevante betingelser. Hvis den herboende person ikke
kan opfylde en betingelse som følge af FN᾽s Handicapkon-
vention, skal parret således opfylde tre ud af de fem rester-
ende betingelser. Hvis den herboende person ikke kan opfyl-
de to betingelser som følge af FN᾽s Handicapkonvention,
skal parret således opfylde to ud af de fire resterende betin-
gelser osv.
2.2.4.4. Forholdet til CEDAW-konventionen
Artikel 11 i FN᾽s konvention om afskaffelse af alle former
for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen)
tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på barsel og i
øvrigt er i erhverv. Perioder med f.eks. barsel og omsorgsda-
ge inden for rammerne af et ansættelsesforhold vil således
skulle indgå i opgørelsen af en persons arbejdsmarkedstil-
knytning.
2.3. Et nyt besøgskrav
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Tilknytningskravet
Det er efter udlændingelovens § 9, stk. 7, normalt et krav for
at opnå ægtefællesammenføring, at ægtefællernes samlede
tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes samlede
tilknytning til et andet land. Der henvises herom til pkt.
2.2.1 ovenfor.
Det er i forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 7, bl.a.
anført, at uanset hvor stærk tilknytning den herboende ægte-
fælle måtte have til Danmark, vil tilknytningskravet efter
praksis alene blive anset for opfyldt, hvis ansøgeren ligele-
des har en vis selvstændig tilknytning til Danmark. Tilknyt-
ningskravet vil som det altovervejende udgangspunkt ikke
kunne anses for opfyldt, hvis en ansøger aldrig har været i
Danmark. Dette gælder f.eks. også, selvom ansøgeren foru-
den sin ægtefælle også har andre familiemedlemmer i Dan-
mark. Endvidere indgår et ophold som asylansøger ikke i
vurderingen, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 104 som
fremsat, side 34.
Efter praksis anses dette kriterium i tilknytningskravet for
opfyldt, hvis ansøgeren én gang – visumfrit eller visumplig-
tigt – er indrejst lovligt i Danmark. Der er således ikke yder-
ligere krav til længden af opholdet.
2.3.1.2. Visumpraksis
Med hensyn til kriteriet om, at en ansøger mindst én gang
lovligt skal have været i Danmark ved vurdering af tilknyt-
ningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, bemærkes i rela-
tion til visumområdet følgende:
Størstedelen af ansøgere fra visumpligtige lande vil kunne
opnå visum til Danmark, når formålet med visummet er at
besøge en i Danmark bosiddende ægtefælle eller fast samle-
ver. Dette er udgangspunktet for visumansøgere, der tilhører
hovedgruppe 1-4, jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 376 af 20.
marts 2015 om udlændinges adgang til Danmark på grund-
lag af visum (visumbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Der lægges bl.a. vægt på, hvilken hovedgruppe ansøgeren
tilhører, når en gennemgang af visumansøgningen ikke giver
et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden
for gyldigheden af et visum. Hovedgrupperne er således vej-
ledende for, hvilke persongrupper inden for hver hovedgrup-
pe der som udgangspunkt bør meddeles visum, når der ikke
13
er begrundet tvivl om hensigten om at forlade Schengenom-
rådet inden for et visums gyldighed.
For visumansøgere, der tilhører landene i hovedgruppe 5
(for tiden Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Somalia og
Syrien), hvis statsborgere vurderes at udgøre en særligt høj
risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schen-
genlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskelighe-
der, gives derimod som udgangspunkt kun visum i ekstraor-
dinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nærtstå-
ende familiemedlems livstruende sygdom eller dødsfald, og
der gives således som udgangspunkt afslag på visum, uanset
at formålet er besøg hos en herboende ægtefælle eller fast
samlever.
Da en ansøger tilhørende hovedgruppe 5 således som ud-
gangspunkt vil blive meddelt afslag på visum og derved ik-
ke gennem et visumophold kan opfylde tilknytningskravet,
gælder en særlig praksis, hvorefter der kan meddeles visum,
såfremt den herboende ægtefælle har en væsentlig tilknyt-
ning til Danmark, og de øvrige betingelser for ægtefælle-
sammenføring er opfyldt, undtagen dog kravet i § 9, stk. 4,
om økonomisk sikkerhedsstillelse. Konstateringen af dette
skal ske gennem behandlingen af en ansøgning om ægtefæl-
lesammenføring, der således må indgives fra hjemlandet el-
ler et andet land. Denne praksis har det særkende, at der i
disse tilfælde vil kunne gives visum, uanset at der er en
stærk formodning for, at formålet med opholdet er at indgi-
ve en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Praksis er
endvidere beskrevet i visumvejledningens punkt 5.9.7.5.1,
jf. vejledning nr. 9201 af 27. februar 2017.
Udlændingestyrelsen anvender denne praksis analogt på vi-
sumansøgere tilhørende en anden hovedgruppe og i en til-
svarende situation for at undgå, at en visumansøger i en
lempeligere hovedgruppe stilles ringere end en visumansø-
ger tilhørende hovedgruppe 5.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at de danske repræ-
sentationer vil forelægge en sådan sag til behandling i Ud-
lændingestyrelsen i første instans i medfør af visumbekendt-
gørelsens § 28, stk. 2, hvis repræsentationen er bekendt
med, at ansøgeren kortere tid inden visumansøgningen er
meddelt afslag på opholdstilladelse på grundlag af tilknyt-
ningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
Statsborgere i en lang række lande er visumfri til Danmark
og vil således kunne indrejse og opfylde kriteriet for tilknyt-
ningskravet uden forinden at have opnået visum. Endvidere
kan en udlænding opnå visum på andet grundlag såsom for-
retningsformål og kulturelle eller videnskabelige besøg, li-
gesom udlændingen tidligere kan have haft opholdstilladel-
se.
2.3.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "2. Nyt besøgskrav" i aftalen af 7. fe-
bruar 2018, at det eksisterende tilknytningskrav som det alt-
overvejende udgangspunkt ikke vil kunne anses for opfyldt,
hvis en ansøger aldrig har været i Danmark.
Regeringen og aftaleparterne er enige om at videreføre den-
ne del af tilknytningskravet som et nyt besøgskrav, hvor æg-
tefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ansøgeren
har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark.
2.3.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forsla-
get går ud på at indføre et besøgskrav, hvor ægtefællesam-
menføring normalt kun kan gives, hvis ansøgeren har haft
mindst ét lovligt ophold i Danmark, som en selvstændig be-
tingelse for ægtefællesammenføring.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæ-
ve tilknytningskravet og erstatte det med et nyt integrations-
krav, jf. pkt. 2.2 ovenfor om det nye integrationskrav. I
overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 foreslås
det således at videreføre det element i det hidtil gældende
tilknytningskrav, som angår, at ansøgeren som altovervejen-
de hovedregel skal have været i Danmark, som et besøgs-
krav.
Forslaget er udtryk for, at en ansøger skal have en vis selv-
stændig tilknytning til Danmark og helt grundlæggende for-
ståelse for det danske samfund, gældende grundlæggende
normer i Danmark mv. for at opnå ægtefællesammenføring.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at besøgskra-
vet bør udformes således, at ægtefællesammenføring, med-
mindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til famili-
ens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis ansøgeren har
haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4
b, § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en op-
holdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Det betyder, at besøgskravet vil være opfyldt i tilfælde, hvor
udlændingen har opholdt sig lovligt her i landet, fordi der
ikke over for den pågældende stilles krav om visum eller op-
holdstilladelse, jf. §§ 1-3, og § 5, stk. 2, opholdt sig lovligt
her i landet, fordi den pågældende har visum, jf. §§ 4-4 b,
opholdt sig lovligt her i landet i medfør af EU-reglerne, jf. §
6, eller opholdt sig lovligt her i landet i medfør af en op-
holdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller
9 p.
Derimod vil besøgskravet ikke være opfyldt, hvis udlændin-
gen alene har ret til at opholde sig her i landet, mens en an-
søgning om opholdstilladelse behandles. Det skyldes blandt
andet hensynet til at forebygge misbrug og kontrollere ind-
vandringen. Et ophold som asylansøger vil således heller ik-
ke opfylde besøgskravet.
Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, an-
ses ikke for lovligt ophold, jf. § 27, stk. 4.
Besøgskravet skal ikke stilles, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler imod, at kravet
stilles. Det betyder navnlig, at besøgskravet skal fraviges,
14
hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, tilsi-
ger dette. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis æg-
tefællerne ikke kan henvises til at udøve familielivet i et an-
det land.
I tilknytning til besøgskravet foreslås det endvidere at vide-
reføre den ovenfor beskrevne visumpraksis, jf. pkt. 2.3.1.2,
således at der kan meddeles visum i de tilfælde, hvor det tid-
ligere i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om
ægtefællesammenføring er konstateret, at ægteparret opfyl-
der alle betingelserne bortset fra det foreslåede besøgskrav
og kravet i udlændingelovens § 9, stk. 4, om økonomisk sik-
kerhedsstillelse, og hvor et afslag på visum ville afskære an-
søgerens reelle mulighed for at opnå opholdstilladelse i
Danmark på grundlag af ægteskabet med den herboende
person. Den videreførte praksis vil blive beskrevet ved en
kommende revision af visumvejledningen.
Samlet set foreslås det på den baggrund, at besøgskravet ud-
formes således, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægte-
fællesammenføring), kun, medmindre ganske særlige grun-
de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kan
gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i
Danmark i medfør af §§ 1-4 b, § 5, stk. 2, i medfør af EU-
reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9
i-9 n eller 9 p.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
2.3.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.3.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat-
liv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lo-
ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-
skytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 henvises i øvrigt til pkt.
3.1.1.
Efter det foreslåede besøgskrav kan tilladelse til ægtefælle-
sammenføring som udgangspunkt kun gives, hvis ansøgeren
har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark på baggrund af
et af de opholdsgrundlag, der er nævnt i bestemmelsen. For-
slaget skal sikre, at en ansøger har en vis selvstændig til-
knytning til Danmark og helt grundlæggende forståelse for
det danske samfund forud for meddelelse af en opholdstilla-
delse med mulighed for varigt ophold her i landet, hvilket er
saglige og relevante kriterier i forhold til at sikre en vellyk-
ket integration af den ægtefælle, der kommer hertil.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra
Menneskerettighedsdomstolen vedrørende konventionsfo-
reneligheden af et sådant nationalt besøgskrav i forhold til
ægtefællesammenføring. Der er dog grund til at antage, at
Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de
momenter, der er nævnt i pkt. 3.1.1, ved afvejningen af, om
tilladelse til ægtefællesammenføring skal meddeles, eller om
den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og
sikre integration af de udlændinge, der kommer her til lan-
det, jf. hensynet til ”landets økonomiske velfærd” efter arti-
kel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hin-
dringer for at udøve familielivet i et andet land, og der vil i
almindelighed ikke være noget til hinder for, at den herbo-
ende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig.
Det må antages, at mulighederne for at udøve familielivet i
et andet land og den offentlige interesse i at opretholde en
effektiv immigrationskontrol og sikre integrationen af de
udlændinge, der kommer hertil, vil indgå med betydelig
vægt i vurderingen af, om parterne efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 vil have krav på
ægtefællesammenføring. Endvidere vil det kunne indgå, at
besøgskravet vil være opfyldt, hvis ansøgeren én gang – vi-
sumfrit eller visumpligtigt – er indrejst lovligt i Danmark.
Der er således ikke yderligere krav til længden af opholdet.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives tilla-
delse til ægtefællesammenføring, selvom ansøgeren ikke har
været i Danmark.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom ansøgeren ikke opfylder besøgskravet. Det vil ek-
sempelvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan
henvises til at udøve familielivet i et andet land. Det vil i
den forbindelse skulle indgå i den konkrete vurdering, om
ansøgeren har mulighed for at opfylde besøgskravet.
Besøgskravet er således begrundet i den offentlige interesse
i at kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de
udlændinge, der kommer hertil, og går ikke videre end nød-
vendigt for at sikre disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det fore-
slåede besøgskrav er foreneligt med Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions artikel 8.
2.4. De overførte betingelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. De overførte betingelser i udlændingelovens § 9,
stk. 12
15
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter an-
søgning gives opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) til
en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab el-
ler i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Dan-
mark fastboende person, der a) har dansk indfødsret, b) har
statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har op-
holdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, d) har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år,
eller e) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet
i mere end de sidste 3 år.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e,
indebærer, at en herboende person omfattet af bestemmelsen
normalt skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark i mere end de sidste 3 år for at opnå ægtefælle-
sammenføring.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e,
omfatter herboende personer, der ikke er danske statsborge-
re eller nordiske statsborgere og heller ikke har opholdstilla-
delse efter § 7, stk. 1-3, eller § 8. Udlændingelovens § 7 om-
handler opholdstilladelse til udlændinge, der risikerer forføl-
gelse af de i flygtningekonventionen nævnte grunde (kon-
ventionsstatus), jf. stk. 1, udlændinge med beskyttelsesstatus
som følge af risiko for dødsstraf eller at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf, jf. stk. 2, og udlændinge med midlertidig beskyt-
telsesstatus på baggrund af en særlig alvorlig situation i
hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på
civile, jf. stk. 3. Udlændingelovens § 8 omhandler opholds-
tilladelse til såkaldt kvoteflygtninge.
De udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, litra e, er således indvandrere, som ikke er
flygtninge eller personer med beskyttelsesstatus.
Udlændingelovens § 9, stk. 12, indeholder de såkaldte over-
førte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. De
overførte betingelser i § 9, stk. 12, finder alene anvendelse
for de herboende udlændinge med tidsubegrænset opholds-
tilladelse, der er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 12, kan opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gi-
ves, såfremt den herboende person
1) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måne-
ders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der in-
debærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for
en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed,
2) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fæng-
sel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13,
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre
der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen
af gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr.,
4) ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholds-
tilladelse har modtaget offentlig hjælp efter lov om ak-
tiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp
i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, el-
ler ydelser, der må sidestilles med løn eller pension el-
ler træder i stedet herfor,
5) har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og
6) har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigel-
se eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for ansøgnin-
gen om opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, og fort-
sat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller
være under uddannelse på tidspunktet, hvor opholdstil-
ladelse vil kunne meddeles.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk.
12, at formålet med bestemmelsen er at sikre, at udlændinge,
der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempe-
ligere regler, har den samme tilknytning til det danske sam-
fund som udlændinge, der meddeles tidsubegrænset op-
holdstilladelse efter skærpede regler, jf. Folketingstidende
2010-11, A, L 168 som fremsat, side 28 f, og Folketingsti-
dende 2011-12, A, L 180 som fremsat, side 16.
En herboende udlænding, der ønsker ægtefællesammenfø-
ring, skal derfor enten have opnået tidsubegrænset opholds-
tilladelse efter de gældende regler eller, hvis udlændingen
har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere
gældende regler, opfylde en række af de samme betingelser
(de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset op-
holdstilladelse), jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 168
som fremsat, side 28 f, og Folketingstidende 2011-12, A, L
180 som fremsat, side 16.
Ved lov nr. 572 af 18. juni 2012 om ændring af udlændin-
geloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for
opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtnin-
genævnet og langtidsvisum til adoptivbørn) blev de overfør-
te betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, justeret, men
ordningen med de overførte betingelser er i øvrigt videre-
ført.
De overførte betingelser i den gældende bestemmelse i ud-
lændingelovens § 9, stk. 12, afspejler de betingelser for tids-
ubegrænset opholdstilladelse, som var gældende forud for
lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingelo-
ven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for per-
soner med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reg-
lerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reg-
lerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.).
2.4.1.2. De gældende betingelser for tidsubegrænset op-
holdstilladelse i udlændingelovens § 11
Reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse er senest ænd-
ret ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlæn-
16
dingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring
for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse
af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse
af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
m.v.) og lov nr. 436 af 9. maj 2017 om ændring af udlæn-
dingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset op-
holdstilladelse).
Efter de gældende regler skal en udlænding for at opnå tids-
ubegrænset opholdstilladelse bl.a. opfylde de 9 grundlæg-
gende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-9,
og (mindst) 2 af de 4 supplerende betingelser i udlændingel-
ovens § 11, stk. 4, nr. 1-4.
Udlændingelovens § 11, stk. 3, fastsætter de grundlæggende
betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det følger
af denne bestemmelse, at der efter ansøgning kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år,
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladel-
sen efter § 19, hvis:
1) Udlændingen har lovligt boet her i landet, jf. dog stk. 7,
i mindst 8 år, jf. dog stk. 5 og 6, og i hele denne perio-
de haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr.
1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab
eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun
for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på
grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold.
2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 6
måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for
en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel
12 (landsforræderi og andre forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder,
terrorisme m.v.) eller §§ 210, 216, 222-224, § 225, jf. §
216, eller §§ 244-246, som omfatter visse forbrydelser i
familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydel-
ser.
4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige,
medmindre der er givet henstand med hensyn til tilba-
gebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger
100.000 kr.
5) Udlændingen har ikke i de sidste 4 år forud for indgi-
velsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladel-
se, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsube-
grænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp ef-
ter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven
bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af min-
dre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret
til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn
eller pension eller træder i stedet herfor.
6) Udlændingen har underskrevet en erklæring om inte-
gration og aktivt medborgerskab i det danske samfund,
jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden
vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.
7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk.
1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
8) Udlændingen har været i ordinær fultidsbeskæftigelse
eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8,
i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år for-
ud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmar-
kedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstil-
ladelse vil kunne meddeles.
Udlændingelovens § 11, stk. 4, fastsætter de supplerende be-
tingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det følger af
denne bestemmelse, at meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse endvidere er betinget af, at udlændingen op-
fylder mindst to af følgende betingelser:
1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf.
integrationslovens § 41 b, eller har udvist aktivt med-
borgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse
i bestyrelser, organisationer m.v.
2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse el-
ler udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i
mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud
for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst
på gennemsnitligt 270.000 kr. (280.908,00 kr. i 2018-
niveau) de sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor tids-
ubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk.
1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 5, kan en udlænding opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter mindst 4 års
– mod normalt 8 års – lovligt ophold i Danmark, hvis ud-
lændingen opfylder de grundlæggende betingelser i § 11,
stk. 3, nr. 2-9, og samtlige fire supplerende betingelser i §
11, stk. 4.
2.4.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "3. Skærpelse af de overførte betin-
gelser for permanent opholdstilladelse", at det normalt er et
krav for at få ægtefællesammenføring, at en herboende ind-
vandrer opfylder en række af de tidligere gældende og lem-
peligere betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladel-
se (de såkaldte overførte betingelser).
Reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse blev skærpet i
2016 og 2017 for så vidt angår bl.a. kravene til sprog, selv-
forsørgelse, beskæftigelse og vandel, uden at tilsvarende
skærpelser blev vedtaget i reglerne om ægtefællesammenfø-
ring.
17
Regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe de over-
førte betingelser i reglerne om ægtefællesammenføring, så
de kommer til at afspejle de gældende regler for tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Med skærpelserne af disse overførte betingelser sidestilles
de indvandrere, som har fået tidsubegrænset opholdstilladel-
se efter tidligere gældende og lempeligere regler, med de
indvandrere, som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse
efter de nugældende skærpede regler, når det gælder retten
til ægtefællesammenføring.
For en nærmere beskrivelse af skærpelserne af de overførte
betingelser henvises til aftalens bilag 1.
2.4.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forsla-
get går ud på at skærpe de overførte betingelser i udlændin-
gelovens § 9, stk. 12, så de kommer til at afspejle de gæl-
dende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i ud-
lændingelovens § 11, stk. 3 og 4.
Forslaget er udtryk for, at herboende udlændinge for at få en
udenlandsk ægtefælle her til landet skal være godt integreret
og have tilknytning til det danske samfund. Det skaber det
bedst mulige grundlag for en udenlandsk ægtefælles integra-
tion i det danske samfund, at den herboende kan hjælpe og
støtte sin ægtefælle med at finde sig til rette, lære det danske
sprog og få adgang til arbejdsmarkedet.
Kravet om, at herboende udlændinge skal have tidsubegræn-
set opholdstilladelse som betingelse for ægtefællesammen-
føring, skal bl.a. ses på den baggrund.
De ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladel-
se, der er gennemført i 2016 og 2017, er med til yderligere
at sikre, at udlændinge, der opnår tidsubegrænset opholdstil-
ladelse her i landet, er godt integreret. De skærpede regler
om tidsubegrænset opholdstilladelse sikrer dermed et godt
grundlag for, at den herboende udlænding ved ægtefælle-
sammenføring kan bidrage til sin ægtefælles (dvs. ansøge-
rens) integration i det danske samfund.
Herboende udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset op-
holdstilladelse efter tidligere gældende regler, vil ikke på
samme måde have dokumenteret deres integration i det dan-
ske samfund. Denne gruppe af udlændinge vil have opnået
tidsubegrænset opholdstilladelse på andre – og i nogle til-
fælde betydeligt lempeligere – betingelser.
Skærpelsen af de overførte betingelser vil sidestille de her-
boende udlændinge, som har fået tidsubegrænset opholdstil-
ladelse efter tidligere gældende og lempeligere regler, med
de herboende udlændinge, som har fået tidsubegrænset op-
holdstilladelse efter de nugældende skærpede regler, når det
gælder retten til ægtefællesammenføring.
Dertil kommer, at der for nogle kan være forløbet en længe-
re årrække siden meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
delse. I sådanne tilfælde vil den pågældende udlænding, hvis
denne søger om ægtefællesammenføring, ikke aktuelt have
dokumenteret at være godt integreret.
I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 og bilag
1 hertil foreslås det herefter at skærpe en række af de over-
førte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, så de kom-
mer til at afspejle de gældende betingelser for tidsubegræn-
set opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 3.
For det første foreslås det at skærpe vandelskravet i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 12, nr. 1, til ubetinget straf af mindst 6
måneders fængsel, mod i dag ubetinget straf af mindst 1 år
og 6 måneders fængsel.
Den foreslåede ændring af stk. 12, nr. 1, indebærer, at det
vandelskrav, der er en betingelse for ægtefællesammenfø-
ring, vil svare til det vandelskrav i udlændingelovens § 11,
stk. 3, nr. 2, der er en grundlæggende betingelse for tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærk-
ningerne hertil.
For det andet foreslås det at skærpe vandelskravet i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 12, nr. 2, ved at indsætte en henvisning
til straffelovens §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, el-
ler §§ 244-246 i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring af stk. 12, nr. 2, indebærer, at flere
straffelovsovertrædelser, der omfatter forbrydelser i familie-
forhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser, fremover
vil kunne medføre udelukkelse fra at opnå ægtefællesam-
menføring, hvis den herboende udlænding som følge af
overtrædelse af en af de nævnte straffelovsbestemmelser
idømmes en ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel.
Den foreslåede ændring af stk. 12, nr. 2, indebærer, at det
vandelskrav, der er en betingelse for ægtefællesammenfø-
ring, vil svare til det vandelskrav i udlændingelovens § 11,
stk. 3, nr. 3, der er en grundlæggende betingelse for tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærk-
ningerne hertil.
For det tredje foreslås det at skærpe selvforsørgelseskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 4, så den herboende ud-
lænding ikke må have modtaget visse offentlige ydelser i de
sidste 4 år, mod i dag 3 år.
Den foreslåede ændring af stk. 12, nr. 4, indebærer, at det
selvforsørgelseskrav, der er en betingelse for ægtefællesam-
menføring, vil svare til det selvforsørgelseskrav i udlændin-
gelovens § 11, stk. 3, nr. 5, der er en grundlæggende betin-
gelse for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærk-
ningerne hertil.
18
For det fjerde foreslås det, at beskæftigelseskravet i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, udskilles til en særskilt be-
stemmelse og skærpes, dels så kravet ikke længere kan op-
fyldes med uddannelse, dels så kravet ikke længere kan op-
fyldes med deltidsbeskæftigelse, og dels så ordinær fuldtids-
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed skal
være udøvet i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste
4 år, mod i dag mindst 3 år inden for de seneste 5 år.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9,
stk. 12, nr. 6, indebærer, at det beskæftigelseskrav, der er en
betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til det be-
skæftigelseskrav i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, der
er en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholds-
tilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærk-
ningerne hertil.
For det femte foreslås det, at kravet om aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, ud-
skilles til en særskilt bestemmelse og skærpes, så kravet ik-
ke længere kan opfyldes med uddannelse. Dette er en konse-
kvens som følge af den foreslåede udformning af beskæfti-
gelseskravet i stk. 12, nr. 6.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9,
stk. 12, nr. 7, indebærer, at det krav om aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet, der er en betingelse for ægtefællesammen-
føring, vil svare til kravet om aktuel tilknytning til arbejds-
markedet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, der er en
grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilla-
delse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærk-
ningerne hertil.
I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 og bilag
1 hertil er der to grundlæggende betingelser for tidsube-
grænset opholdstilladelse, der ikke overføres til reglerne om
ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 12.
Som hidtil overføres det opholdskrav, der efter udlændinge-
lovens § 11, stk. 3, nr. 1, er en grundlæggende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse, således ikke til reglerne
om ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 12.
Endvidere overføres det krav om, at udlændingen skal bestå
Prøve i Dansk 2, der efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr.
7, er en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset op-
holdstilladelse, ikke til reglerne om ægtefællesammenføring
i udlændingelovens § 9, stk. 12. Det skyldes, at det foreslåe-
de nye integrationskrav bl.a. indeholder en (ufravigelig) be-
tingelse om, at den herboende person skal have bestået Prø-
ve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller
højere niveau. Det er derfor overflødigt at skærpe danskkra-
vet i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5.
Herudover foreslås det ikke at overføre det krav om under-
skrivelse af en erklæring om integration og aktivt medbor-
gerskab, der efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, er en
grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilla-
delse, til reglerne om ægtefællesammenføring i udlændin-
gelovens § 9, stk. 12.
Kravet blev indført ved lov nr. 243 af 27. marts 2006 om
ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrati-
onskontrakter, erklæring om integration og aktivt medbor-
gerskab, skærpede betingelser for meddelelse af tidsube-
grænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyan-
komne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte in-
troduktionsydelsesmodtagere m.v.).
Når det ikke foreslås at overføre dette krav i forbindelse
med ægtefællesammenføring, skyldes det, at de overførte
betingelser stilles over for udlændinge, der har haft tidsube-
grænset opholdstilladelse i mindst 3 år. Denne gruppe er al-
lerede blevet mødt med kravet i forbindelse med, at de an-
søgte – og opnåede – tidsubegrænset opholdstilladelse. De
udlændinge, der ikke har skullet opfylde kravet for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi de har opnået tidsu-
begrænset opholdstilladelse, før kravet blev indført, har alle-
rede haft tidsubegrænset opholdstilladelse i en årrække.
Videre bemærkes, at det krav om, at udlændingen ikke må
have gæld til det offentlige, der efter udlændingelovens §
11, stk. 3, nr. 4, er en grundlæggende betingelse for tidsube-
grænset opholdstilladelse, allerede er sammenfaldende med
kravet ved ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9,
stk. 12, nr. 3. Der foreslås derfor ingen ændring af udlæn-
dingelovens § 9, stk. 12, nr. 3
I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 og bilag
1 hertil foreslås det endvidere at overføre de supplerende be-
tingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændinge-
lovens § 11, stk. 4, til reglerne om ægtefællesammenføring i
udlændingelovens § 9.
Det sker ved at overføre de tre supplerende betingelser ved-
rørende aktivt medborgerskab, beskæftigelse og indkomst i
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1-3, til udlændingelovens
§ 9.
Derimod overføres den supplerende betingelse vedrørende
danskkundskaber i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, ik-
ke. Det skyldes, at det foreslåede nye integrationskrav bl.a.
indeholder en (ufravigelig) betingelse om, at den herboende
person skal have bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden
danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, og at det der-
for er overflødigt at overføre betingelsen i udlændingelo-
vens § 11, stk. 4, nr. 4.
Som konsekvens heraf foreslås det, at den herboende udlæn-
ding skal opfylde (mindst) én ud af de tre overførte supple-
rende betingelser vedrørende aktivt medborgerskab, beskæf-
tigelse og indkomst.
19
Det foreslås på den baggrund at indføre en ny bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 16, der fastsætter, at opholdstilla-
delse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til fa-
miliens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den
herboende person opfylder (mindst) én af tre betingelser
vedrørende aktivt medborgerskab, beskæftigelse eller ind-
komst.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne hertil.
2.4.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.4.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat-
liv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lo-
ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-
skytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 henvises i øvrigt til pkt.
3.1.1.
Efter forslaget vil en herboende udlænding, der er omfattet
af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, for at opnå æg-
tefællesammenføring som udgangspunkt skulle opfylde de
overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr.
1-7, og 1 ud af 3 supplerende overførte betingelser i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 16, nr. 1-3.
Det betyder, at den herboende udlænding vil skulle opfylde
to vandelskrav, et krav om ingen større gæld til det offentli-
ge, et selvforsørgelseskrav, et beskæftigelseskrav og at krav
om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover vil den
herboende udlænding skulle opfylde én af tre betingelser
vedrørende aktivt medborgerskab, beskæftigelse og ind-
komst.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra
Menneskerettighedsdomstolen vedrørende konventionsfo-
reneligheden af sådanne nationale overførte betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse i forhold til ægtefællesam-
menføring. Der er dog grund til at antage, at Menneskeret-
tighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de momenter, der
er nævnt i pkt. 3.1.1, ved afvejningen af, om tilladelse til
ægtefællesammenføring skal meddeles, eller om den offent-
lige interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integra-
tion af de udlændinge, der kommer her til landet, jf. hensy-
net til ”landets økonomiske velfærd” efter artikel 8, stk. 2,
kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hin-
dringer for at udøve familielivet i et andet land, og der vil i
almindelighed ikke være noget til hinder for, at den herbo-
ende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig.
Det må antages, at mulighederne for at udøve familielivet i
et andet land og den offentlige interesse i at kontrollere ind-
vandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der
kommer hertil, vil indgå med betydelig vægt i vurderingen
af, om parterne efter Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenfø-
ring. Endvidere vil det kunne indgå, at der er tale om betin-
gelser, som den herboende udlænding i almindelighed må
antages med en indsats at kunne opfylde.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives tilla-
delse til ægtefællesammenføring, selvom den herboende
person ikke opfylder de overførte betingelser i udlændinge-
lovens § 9, stk. 15, nr. 1-7, og 1 ud af 3 supplerende overfør-
te betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 16, nr. 1-3.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom den herboende person ikke opfylder en eller flere af
de overførte betingelser. Det vil eksempelvis kunne være til-
fældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve fa-
milielivet i et andet land. Det vil eksempelvis også kunne
være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller al-
vorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise
den herboende person til at tage ophold i et andet land, hvor
den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behand-
lingsmuligheder. Tilsvarende vil det eksempelvis kunne væ-
re tilfældet, hvor den herboende udlænding har samvær af et
vist omfang med mindreårige børn, der er bosiddende i Dan-
mark.
Efter forslaget vil kravet om opfyldelse af de overførte be-
tingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse kunne fraviges
enkeltvis på grund af herboendes særlige forhold eller situa-
tion.
Der vil eksempelvis kunne ske fravigelse af de foreslåede
betingelser i § 9, stk. 15, nr. 1 og 2, hvor der som udgangs-
punkt ikke kan meddeles ægtefællesammenføring, hvis den
herboende har begået alvorlig kriminalitet, i tilfælde hvor
den idømte straf ligger langt tilbage i tid, og hvor den herbo-
ende ikke efterfølgende har begået ny kriminalitet. Det vil
bl.a. skulle indgå i en proportionalitetsafvejning heraf, hvor-
når den herboende begik det eller de strafbare forhold, om
den herboende ægtefælle ud over den straf, som er omfattet
af de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 15, nr. 1 og 2, efter-
følgende har været idømt fængselsstraf betinget eller ubetin-
get, om ægteskabet er indgået før eller efter det strafbare
forhold, herunder om ægtefællerne kan antages at have en
berettiget forventning om, at familielivet kan udøves i Dan-
mark, ligesom det kan indgå, om den herboende har fået
tidsubegrænset opholdstilladelse efter den idømte fængsels-
straf i overensstemmelse med eventuelt tidligere gældende
regler i udlændingeloven om fastsatte karenstider, eller har
20
begået de(t) strafbare forhold efter opnåelsen af tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Der vil eksempelvis også kunne være grundlag for at fravige
betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig er-
hvervsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk.
15, nr. 6, hvis den herboende udlænding på grund af længe-
revarende uddannelsesmæssig tilknytning ikke er i stand til
opfylde beskæftigelseskravet.
Det kunne eksempelvis være i tilfælde, hvor den herboende
har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse som 18-årig ef-
ter at være født og opvokset her i landet og efterfølgende har
været i gang med at uddanne sig og fortsat aktuelt er i ud-
dannelse. I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt kun-
ne være uproportionalt at meddele afslag på ægtefællesam-
menføring under henvisning til, at den herboende ikke har
været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden
for de seneste 4 år. Den herboende har således vedvarende
dygtiggjort sig i forhold til arbejdsmarkedet, hvorfor det
som udgangspunkt må anses for uproportionalt i forbindelse
med en ansøgning om ægtefællesammenføring, at den her-
boende skal afbryde sine studier og dernæst arbejde i mindst
3 år og 6 måneder, før ægtefællesammenføring kan ske, for-
udsat den herboende i øvrigt fortsat er studieaktiv. Det vil
ikke som konsekvens heraf samtidig være udgangspunktet,
at de øvrige betingelser også bør fraviges, f.eks. kravet om
ikke at have offentlig gæld.
Hvis den herboende på ansøgningstidspunktet er uden be-
skæftigelse, men i øvrigt har været i beskæftigelse umiddel-
bart før ansøgningens indgivelse, vil det som udgangspunkt
ikke være uproportionalt, at der stilles krav om aktuel og
vedvarende arbejdsmarkedstilknytning for at kunne opnå
ægtefællesammenføring. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng
med, at den herboende ægtefælle også vil skulle opfylde et
løbende krav om forsørgelse.
De angivne eksempler på, hvornår en eller flere af de over-
førte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse kon-
kret kan fraviges, er ikke udtømmende.
De foreslåede ændringer af de overførte betingelser er såle-
des begrundet i den offentlige interesse i at kontrollere ind-
vandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der
kommer hertil, og går ikke videre end nødvendigt for at sik-
re disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de foreslå-
ede ændringer af de overførte betingelser er forenelige med
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
2.4.4.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettig-
heder og friheder – f.eks. retten til respekt for privat- og fa-
milielivet efter artikel 8 – sikres uden forskel på grund af
køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbe-
visning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et na-
tionalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet
forhold.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 14 henvises i øvrigt til pkt.
3.1.2.
Kravet om, at en herboende udlænding, som har opnået tids-
ubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler,
som udgangspunkt skal opfylde en række af de gældende
betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse for at kunne
opnå familiesammenføring, jf. § 9, stk. 12, blev indført ved
lov nr. 601 af 14. juni 2011.
Forarbejderne til lov nr. 601 indeholder i den forbindelse en
nærmere redegørelse for den i lovforslaget foreslåede regu-
lerings forhold til Danmarks internationale forpligtelser, jf.
Folketingstidende 2010-11, A, L 168 som fremsat, side 39 f.
(pkt. 2.5.1 og 2.5.2 i de almindelige bemærkninger). Det
gælder bl.a. forholdet til diskriminationsforbuddet i Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf.
artikel 8.
Som det fremgår af bemærkningerne til L 168, er det vurde-
ringen, at kravet ikke i sig selv er i modstrid med artikel 14 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. artikel
8. Dette gælder, uanset at der herved opstilles forskellige
krav for ægtefællesammenføring for forskellige grupper af
herboende ægtefæller.
Som det endvidere fremgår af bemærkningerne, skal dette
ses i sammenhæng med, at tidligere betingelser for opnåelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke på tilsvarende måde
som efter de gældende regler sikrer, at den herboende ud-
lænding er en aktiv medborger, som har været selvforsør-
gende gennem flere år. Herboende udlændinge, som har op-
nået tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter de
tidligere gældende regler, har således kunnet opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse på andre og mere lempelige vilkår,
hvilket også har som konsekvens, at de lettere kan opfylde
den grundlæggende betingelse om at have haft tidsubegræn-
set opholdstilladelse i 3 år for at kunne få ægtefællesam-
menføring.
Det er således en uens situation, der foreligger, alt efter om
den herboende har skullet opfylde de gældende eller de tidli-
gere regler for tidsubegrænset opholdstilladelse.
På den baggrund konkluderes det i bemærkningerne, at for-
slaget sikrer, at herboende udlændinge som udgangspunkt
stilles lige i forhold til muligheden for at opnå ægtefælle-
sammenføring.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på samme
måde, at de foreslåede ændringer af de overførte betingelser,
der skal sikre, at herboende udlændinge med tidsubegrænset
opholdstilladelse som udgangspunkt stilles lige i forhold til
muligheden for at opnå ægtefællesammenføring, er foreneli-
21
ge med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 14.
2.4.4.3. Forholdet til FN᾽s Handicapkonvention
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN᾽s Handicapkonvention følger
det, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven,
og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige
beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at del-
tagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af
handicap.
For en nærmere beskrivelse af FN᾽s Handicapkonvention
henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives ægte-
fællesammenføring, selvom den herboende person ikke op-
fylder en eller flere af de overførte betingelser.
Det betyder, at der skal ses bort fra en eller flere af de over-
førte betingelser, i det omfang FN᾽s Handicapkonvention til-
siger det. Det vil navnlig være relevant i forhold til opfyldel-
sen af beskæftigelseskravet, kravet om aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet og danskkravet.
Det påhviler den herboende person at dokumentere, at der
foreligger et handicap, som bevirker, at der skal ses bort fra
en eller flere af de overførte betingelser. Den herboende per-
son skal således fremlægge dokumentation for, at den på-
gældende har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller
sensorisk funktionsnedsættelse, som bevirker, at den pågæl-
dende ikke kan opfylde en eller flere af betingelserne.
2.4.4.4. Forholdet til CEDAW-konventionen
Artikel 11 i FN᾽s konvention om afskaffelse af alle former
for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen)
tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på barsel og i
øvrigt er i erhverv. Perioder med f.eks. barsel og omsorgsda-
ge inden for rammerne af et ansættelsesforhold vil således
skulle indgå i opgørelsen af en persons arbejdsmarkedstilk-
nytning.
2.5. Boligkravet
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Boligkravet
Det er efter udlændingelovens § 9, stk. 6, normalt et krav for
ægtefællesammenføring, at den herboende person godtgør at
råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Boligkravet stilles ikke, hvis særlige grunde, herunder hen-
synet til familiens enhed, taler imod, at kravet stilles. Bolig-
kravet indebærer, at der stilles krav om, at den herboende rå-
der over en selvstændig bolig. Ifølge bemærkningerne skal
der ved vurderingen af, om der foreligger en selvstændig bo-
lig, hovedsagelig lægges vægt på, om der er en selvstændig
indgang til boligen, og om boligen fremstår som en enhed.
Det medfører eksempelvis, at det ikke vil være muligt at op-
fylde boligkravet ved at leje værelser i eksempelvis sine for-
ældres ejerbolig, medmindre den udlejede del af boligen i
sig selv fremstår som en selvstændig bolig, jf. Folketingsti-
dende 2014-15, A, L 87 som fremsat, side 7.
Boligkravet vil kunne være opfyldt, selv om boligen ikke
har eget køkken og/eller toilet. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvis den herboende ægtefælle mv. råder over et
kollegieværelse eller et klubværelse, jf. Folketingstidende
2014-15, A, L 87 som fremsat, side 8.
Ifølge bemærkningerne er det en betingelse for at anse bo-
ligkravet for opfyldt, at den herboende råder over boligen.
Heri ligger, at den herboende som ejer, andels- eller anparts-
haver, lejer eller på anden måde skal råde over brugsretten
til sin egen bolig. Endvidere vil fremleje af en bolig kunne
opfylde boligkravet, mens låneaftaler, hvorved forstås afta-
ler om vederlagsfri overdragelse af brugsretten, ikke vil
kunne opfylde boligkravet, jf. Folketingstidende 2014-15,
A, L 87 som fremsat, side 8, jf. side 3.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 27, at kommunal-
bestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen afgi-
ver en udtalelse om den herboende persons boligforhold,
herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboen-
de person til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det
Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Bo-
ligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning
om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere,
der er tilmeldt den pågældende adresse.
Nærmere regler er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 721 af
13. maj 2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammen-
føringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om re-
ferencens boligforhold.
Det fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 721 af 13.
maj 2015, at den bolig eller den del af en bolig, som referen-
cen råder over, efter den nugældende ordning anses for at
være af rimelig størrelse, når 1) der efter gennemførelsen af
familiesammenføringen vil bo højst to personer pr. beboel-
sesrum i boligen, jf. stk. 2, eller 2) boligens areal efter gen-
nemførelsen af familiesammenføringen vil være på mindst
20 m2 pr. person, der bor i boligen, jf. stk. 3.
Ved opgørelsen af boligens beboelsesrum lægges de oplys-
ninger til grund, der fremgår af Bygnings- og Boligregistret
(BBR) vedrørende boligenhedens beboelsesrum. Køkken,
toilet, entré og lignende rum medregnes ikke ved opgørelsen
af boligenhedens beboelsesrum, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgø-
relse nr. 721 af 13. maj 2015.
Ved opgørelsen af boligens areal lægges de oplysninger til
grund, der fremgår af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
vedrørende boligenhedens areal til beboelse, jf. § 5, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015.
22
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 2, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), gives for højst 2 år ad
gangen, efter 2 år for højst 4 år ad gangen og efter 6 år for
højst 6 år ad gangen, dog højst indtil udløbet af det tidsrum,
hvor den herboende ægtefælle eller faste samlever har op-
holdstilladelse her i landet.
Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
6, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når
opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person
godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrel-
se, jf. § 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og den
herboende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestem-
melserne i § 9, stk. 27, finder tilsvarende anvendelse.
2.5.1.2. Ghettolisten
Lov om almene boliger mv. (almenboligloven) § 61 a, stk.
1, fastsætter, at ved et ghettoområde forstås fysisk sammen-
hængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboe-
re, hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevest-
lige lande overstiger 50 pct.
2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2
år.
3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, vå-
benloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger
2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover op-
gjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct.
5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør hver
1. december, hvilke områder der opfylder betingelserne i
stk. 1, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 2.
Den 2. marts 2018 sendte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
et udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene bo-
liger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Ini-
tiativer der modvirker parallelsamfund) i høring. Udkastet til
lovforslag indeholder bl.a. forslag om at ændre definitionen
af ghettoområder i almenboliglovens § 61 a, jf. § 1, nr.
23-26, i udkastet til lovforslag.
2.5.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "4. Skærpelse af boligkravet" i afta-
len af 7. februar 2018, at det normalt er et krav for at få æg-
tefællesammenføring, at den herboende person skal råde
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe bolig-
kravet, så boligen fremover ikke må ligge i et boligområde
omfattet af en ny liste over boligområder, der mindst to år i
træk opfylder to ud af de fire kriterier vedrørende tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og brutto-
indkomst, der aktuelt indgår på den såkaldte ghettoliste. Ud-
lændinge- og integrationsministeren fastsætter kriterierne og
offentliggør én gang årligt, hvilke boligområder der omfat-
tes af den nye boligkravliste for ægtefællesammenføring.
2.5.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Forslaget går ud på at skærpe boligkravet, så boligen fremo-
ver normalt ikke må ligge i et boligområde, der er optaget på
en boligkravsliste for ægtefællesammenføring.
Boligområderne på listen vil aktuelt blive udpeget på bag-
grund af fire kriterier, der vedrører beboernes tilknytning til
arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, kriminalitet, ud-
dannelsesniveau og indkomst. Sammenlignet med landet
som helhed vil beboerne i de udpegede områder generelt ha-
ve et betydeligt lavere uddannelsesniveau, en svagere til-
knytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, en la-
vere indkomst eller have begået flere lovovertrædelser.
Der foreligger ikke entydig dokumentation for, at en ud-
lændings boligs placering har betydning for vedkommendes
vellykkede integration, og der er også undersøgelser, hvis
resultater taler imod at indføre den her beskrevne ordning.
Forslaget er imidlertid udtryk for, at det er en væsentlig for-
udsætning for en vellykket integration i det danske samfund,
at de udlændinge, der kommer hertil, opnår tilknytning til
arbejdsmarkedet og eventuelt uddannelsessystemet, er selv-
forsørgende og overholder landets love. Det er herunder vig-
tigt, at det så vidt muligt sikres, at de ikke i deres første år i
Danmark bosætter sig i områder, hvor der er problemer med
flere af disse parametre. Det kan også modvirke, at der dan-
nes parallelsamfund.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår på den bag-
grund, at boligens placering i sig selv skal understøtte ud-
lændingens integration i det danske samfund. Uanset hvor
godt integreret den herboende ægtefælle er, bør integratio-
nen af den udlænding, der kommer hertil, således ikke ske
med afsæt i et boligområde, hvor der ofte er en høj koncen-
tration af personer, der ikke i kraft af arbejde eller uddannel-
se har kontakt til omgivende samfund, eller af personer, der
har begået kriminalitet. Bosætningen i et sådant område kan
således blive en barriere for den sociale integration, fordi
der kan være færre muligheder for at blive en del af det øvri-
ge samfundsliv. For den enkelte kan et liv i et udsat bolig-
område blive et liv, der er præget af fravær af mange af de
valgmuligheder, som findes i det øvrige samfund, og i vær-
ste fald tillæring af uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Ministeriet finder derfor ikke, at udlændinge, der kommer
hertil som ægtefællesammenførte, i den første tid i Danmark
23
normalt skal kunne bosætte sig i de boligområder, der målt
på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannel-
sessystemet, kriminalitet, uddannelsesniveau og indkomst,
må anses for at være de socialt mest udsatte.
Det kan endvidere være problematisk for kommunernes in-
tegrationsindsats, når ægtefællesammenførte indvandrere
bor i sådanne udsatte boligområder. De problemer med iso-
lation fra det øvrige samfund, der kan opstå, bl.a. som følge
af mange beboere uden arbejde eller tilknytning til uddan-
nelsessystemet, kan herunder vanskeliggøre kommunernes
integrationsindsats for den ægtefælle, der familiesammenfø-
res til Danmark.
Hertil kommer, at det alt andet lige må forventes, at de æg-
tefællesammenførte, der er mest ressourcestærke, bosætter
sig uden for de boligområder, der optages på den nye liste,
og dermed ikke bidrager til at vende udviklingen i de bolig-
områder, hvor problemets kerne er tilflytning af ressource-
svage grupper og fraflytning af ressourcestærke grupper.
Skærpelsen af boligkravet bør efter Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets opfattelse udformes således, at tilladelse til
ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis boligen
på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligområde om-
fattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten
for ægtefællesammenføring.
Skærpelsen af boligkravet bør efter Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets opfattelse endvidere udformes således, at
det normalt er en betingelse for ægtefællesammenføring, at
parret i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset op-
holdstilladelse, ikke må flytte til en bolig, der ligger i et bo-
ligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse om bo-
ligkravslisten for ægtefællesammenføring.
I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 udformes
reglerne endvidere sådan, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren hvert år skal offentliggøre en oversigt over de bo-
ligområder, der er optaget på boligkravslisten for ægtefælle-
sammenføring, ligesom ministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om boligkravslisten for ægtefællesam-
menføring, herunder kriterierne for optagelse af boligområ-
der på listen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at den årlige
oversigt over boligområder, der er optaget på boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring, bør offentliggøres ved ud-
stedelse af en bekendtgørelse, der kundgøres i Lovtidende.
Det er hensigten, at de boligområder, der i første omgang
optages på listen, er fysisk sammenhængende almene bolig-
afdelinger med mindst 1.000 beboere, der opfylder kriterier-
ne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61
a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet,
kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst. Det forudsættes
dog, at kriteriernes konkrete udformning vil kunne justeres,
herunder som følge ændringer af kriterierne i den nugælden-
de bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5.
De foreslåede nye betingelser om, at boligen på ansøgnings-
tidspunktet ikke må ligge i et boligområde omfattet af den
gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefælle-
sammenføring, og at parret i tiden, indtil ansøgeren medde-
les tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke må flytte til en bo-
lig i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørel-
se, stilles ligesom det gældende boligkrav ikke, hvis ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
Som konsekvens af de foreslåede skærpelser af boligkravet
finder Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere, at
der bør indføres en hjemmel til at inddrage udlændingens
opholdstilladelse som ægtefællesammenført, når opholdstil-
ladelsen er betinget af, at parret ikke flytter til en bolig i et
boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse om
boligkravslisten for ægtefællesammenføring, og parret flyt-
ter til en bolig i et sådant område.
Det foreslås således at ændre udlændingelovens § 19, så der
indføres hjemmel til at inddrage udlændingens opholdstilla-
delse som ægtefællesammenført, når opholdstilladelsen er
betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke
flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende
bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenfø-
ring, og ansøgeren og den herboende person flytter til en bo-
lig i et sådant område.
Det vil derimod ikke give grundlag for inddragelse af op-
holdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1,
hvis boligen ligger i et boligområde, som før ansøgnings-
tidspunktet har været omfattet af en bekendtgørelse om bo-
ligkravslisten for ægtefællesammenføring, men ikke er om-
fattet af den gældende bekendtgørelse. Det vil heller ikke gi-
ve grundlag for inddragelse af opholdstilladelsen, hvis boli-
gen ligger i et boligområde, som efter ansøgningstidspunktet
omfattes af en sådan bekendtgørelse.
Det foreslås endvidere at ændre udlændingelovens § 19, så
der indføres hjemmel til at inddrage udlændingens opholds-
tilladelse som ægtefællesammenført, når opholdstilladelsen
ikke er betinget af, at udlændingen og den herboende person
ikke flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gæl-
dende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefælle-
sammenføring, fordi særlige grunde taler derimod, og disse
særlige grunde ikke længere foreligger, og udlændingen og
den herboende person flytter til en bolig i et boligområde
omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring.
Princippet i den foreslåede bestemmelse vil svare til det
princip, der ligger til grund for den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 7, hvorefter en tidsbe-
grænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladel-
sen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at rå-
de over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, fordi særli-
24
ge grunde taler derimod, og disse særlige grunde ikke læn-
gere foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre
at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 9, vil alene
finde anvendelse, når opholdstilladelsen ikke er betinget af,
at udlændingen og den herboende person ikke flytter til en
bolig i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgø-
relse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, fordi
særlige grunde taler derimod.
Anvendelsen af bestemmelsen vil forudsætte, at det af ud-
lændingemyndighedernes første afgørelse om, at ansøgeren
meddeles opholdstilladelse, udtrykkeligt fremgår, at der ikke
stilles krav om, at udlændingen og den herboende person ik-
ke flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gæl-
dende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefælle-
sammenføring, fordi nærmere angivne særlige grunde taler
derimod, og at opholdstilladelsen er meddelt under den for-
udsætning, at disse nærmere angivne særlige grunde forelig-
ger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 37, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.5.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat-
liv, familieliv og hjem. Det følger endvidere af artikel 8, stk.
2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen
af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med
loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn
til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller lan-
dets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbry-
delse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for
at beskytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 henvises i øvrigt til pkt.
3.1.1.
Efter forslaget kan ægtefællesammenføring som udgangs-
punkt kun gives, hvis boligen på ansøgningstidspunktet ikke
ligger i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgø-
relse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring. Efter
forslaget er det endvidere som udgangspunkt en betingelse
for ægtefællesammenføring, at parret i tiden, indtil ansøge-
ren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke må flyt-
te til en bolig, der ligger i et boligområde omfattet af den
gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefælle-
sammenføring.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra
Menneskerettighedsdomstolen vedrørende konventionsfo-
reneligheden af et sådant nationalt boligkrav i forhold til
ægtefællesammenføring. Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet er dog opmærksom på, at Menneskerettighedsdoms-
tolen i sin praksis har antaget, at den ret til respekt for sit
privatliv og sit hjem, som enhver har efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, ikke kan antages
at indebære en ret til at bo et bestemt sted, jf. bl.a. den i pkt.
2.5.4.3. nævnte sag Garib mod Nederlandene, præmis 141.
Der er herefter grund til at antage, at Menneskerettigheds-
domstolen vil tage udgangspunkt i de momenter, der er
nævnt i pkt. 3.1.1., ved afvejningen af, om tilladelse til æg-
tefællesammenføring skal meddeles, eller om den offentlige
interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integration
af de udlændinge, der kommer her til landet, jf. hensynene
til ”landets økonomiske velfærd” efter artikel 8, stk. 2, kan
begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hin-
dringer for at udøve familielivet i et andet land, og der vil i
almindelighed ikke være noget til hinder for, at den herbo-
ende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig.
Det må antages, at mulighederne for at udøve familielivet i
et andet land og den offentlige interesse i at kontrollere ind-
vandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der
kommer hertil, vil indgå med betydelig vægt i vurderingen
af, om parterne efter Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenfø-
ring. Endvidere vil det kunne indgå, at der er tale om et
krav, der ikke permanent afskærer adgangen til ægtefælle-
sammenføring, idet den herboende person i almindelighed
må antages at have mulighed for at finde en bolig, der ikke
ligger i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgø-
relse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives ægte-
fællesammenføring, selvom boligen på ansøgningstidspunk-
tet ligger i et boligområde omfattet af den gældende be-
kendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenfø-
ring.
Ligeledes skal ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor sær-
lige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler der-
for, ikke betinges af, at parret i tiden, indtil ansøgeren med-
deles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en bo-
lig, der ligger i et boligområde omfattet af den gældende be-
kendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenfø-
ring.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom den herboende person ikke opfylder boligkravet. Det
vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke
kan henvises til at udøve familielivet i et andet land. Det vil
eksempelvis også kunne være tilfældet, hvis det på grund af
alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humani-
tært uforsvarligt at henvise den herboende person til at tage
ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilby-
des pasnings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil
det eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den herboende
25
person har samvær af et vist omfang med mindreårige børn,
der er bosiddende i Danmark. Det vil skulle indgå i den kon-
krete vurdering, om den herboende har ingen eller begræn-
set mulighed for at opfylde boligkravet. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvor det kan dokumenteres, at der ikke er tilstræk-
kelige muligheder for at finde en anden bolig i den kommu-
ne, hvor den herboende persons nuværende bolig ligger.
Den foreslåede skærpelse af boligkravet er således begrun-
det i den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen
og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil,
og går ikke videre end nødvendigt for at sikre disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at den fore-
slåede skærpelse af boligkravet er forenelig med Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
2.5.4.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettig-
heder og friheder – f.eks. retten til respekt for privat- og fa-
milielivet efter artikel 8 – sikres uden forskel på grund af
køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbe-
visning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et na-
tionalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet
forhold.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 14 henvises i øvrigt til pkt.
3.1.2.
Efter den foreslåede skærpelse af boligkravet vil herboende
personer blive behandlet forskelligt på baggrund af bopæl
henholdsvis i og udenfor boligområder, der udvælges på
baggrund af kriterier vedrørende beboernes tilknytning til
arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, kriminalitet, ud-
dannelsesniveau og indkomst. Forskelsbehandlingen er be-
grundet i den offentlige interesse i at kontrollere indvandrin-
gen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer
hertil, og går ikke videre end nødvendigt for at sikre disse
hensyn.
Det indgår i vurderingen, at der efter forslaget skal gives
ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, taler derfor, selvom boli-
gen på ansøgningstidspunktet ligger i et boligområde omfat-
tet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring, eller parret i tiden, indtil ansøgeren
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, flytter til en bo-
lig, der ligger i et boligområde på listen.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at den fore-
slåede skærpelse af boligkravet er forenelig med Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14.
2.5.4.3. Forholdet til artikel 2 i fjerde tillægsprotokol til
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Efter artikel 2, stk. 1, i fjerde tillægsprotokol til Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention skal enhver, der lov-
ligt befinder sig på en stats område, inden for dette have ret
til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. Det føl-
ger endvidere af artikel 2, stk. 3, at udøvelsen af disse rettig-
heder ikke skal være underkastet andre begrænsninger end
sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som er
nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nati-
onale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at oprethol-
de den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte
andres rettigheder og pligter. Efter artikel 2, stk. 4, kan de i
stk. 1 nævnte rettigheder inden for særlige områder underka-
stes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demo-
kratisk samfund tjener almenvellet.
Den 6. november 2017 afsagde Menneskerettighedsdomsto-
len dom i sagen Garib mod Nederlandene (application num-
ber 43494/09). I dommen havde Menneskerettighedsdoms-
tolens Storkammer lejlighed til at bedømme en nederlandsk
ordning, der gik ud på, at borgere på visse former for over-
førselsindkomst ikke uden tilladelse måtte flytte ind i bolig-
områder, der af kommunen var udpeget som socialt belaste-
de. Domstolen bedømte denne begrænsning i retten til at
vælge sit opholdssted efter artikel 2, stk. 4, i fjerde tillægs-
protokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on.
Det følger af artikel 2, stk. 4, i fjerde tillægsprotokol til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, at begrænsnin-
ger i bl.a. opholdsretten skal være indført ved lov og tjene
almenvellet i et demokratisk samfund. Dette indebærer
navnlig, at begrænsningen skal forfølge et anerkendelses-
værdigt formål og udgøre et forholdsmæssigt (proportionalt)
middel til at opnå dette formål. Domstolen indrømmer kon-
ventionsstaterne en vid skønsmargin, når lovgivningsmagten
skal træffe valg af social og økonomisk karakter, jf. bl.a. den
nævnte sag Garib mod Nederlandene, præmis 137.
Den foreslåede skærpelse af boligkravet er begrundet i den
offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og sikre
integrationen af de udlændinge, der kommer hertil, hvilket
må anses for et sagligt formål.
For så vidt angår proportionaliteten af den foreslåede skær-
pelse af boligkravet bemærkes indledningsvis, at Menneske-
rettighedsdomstolen i sagen Garib mod Nederlandene beto-
nede, at den nederlandske ordning ikke tvang nogen til at
forlade deres bolig eller fratog dem husly, jf. dommens præ-
mis 142. I sammenligning hermed vil den foreslåede skær-
pelse af boligkravet kunne indebære, at den herboende per-
son må finde en ny bolig for at opnå ægtefællesammenfø-
ring, hvorfor den foreslåede skærpelse af boligkravet må an-
ses for at have større intensitet end den nederlandske ord-
ning, der blev bedømt i sagen Garib mod Nederlandene.
Hertil skal dog også bemærkes, at allerede det gældende bo-
ligkrav vil kunne indebære, at den herboende person må fin-
de en ny bolig for at opnå ægtefællesammenføring.
26
Der må endvidere lægges vægt på, at der efter forslaget skal
gives tilladelse til ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, taler derfor. Som nævnt ovenfor i pkt. 2.5.4.1. vil det
f.eks. kunne være tilfældet, hvor det kan dokumenteres, at
der ikke er tilstrækkelige muligheder for at finde en anden
bolig i den kommune, hvor den herboende persons nuværen-
de bolig ligger.
Forslaget adskiller sig fra den nederlandske ordning, som
Menneskerettighedsdomstolen bedømte i sagen Garib mod
Nederlandene, bl.a. derved, at boligområderne ikke udpeges
efter en konkret vurdering foretaget af kommunalbestyrel-
sen, men på baggrund af de kriterier, der fastsættes i lovgiv-
ningen. Denne forskel vurderes dog ikke at være afgørende,
idet bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesam-
menføring, vil blive ajourført årligt på baggrund af nye op-
lysninger om de underliggende kriterier. Dermed er der sik-
ret en løbende opfølgning på, om det fortsat er nødvendigt,
at de enkelte boligområder er omfattet af bekendtgørelsen
om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, hvilket
Menneskerettighedsdomstolen lagde vægt på i den nævnte
doms præmis 152.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at den fore-
slåede skærpelse af boligkravet er forenelig med artikel 2 i
fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention.
2.6. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse
2.6.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal ægtefælle-
sammenføring normalt betinges af, at den herboende person,
som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år
stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af
eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren,
jf. § 9, stk. 23.
Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse stilles ikke, hvis
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, afgørende taler imod, at kravet stilles.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., at ud-
lændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om den økonomiske sikkerhed.
Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3.
pkt., at det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau, og at det
fra og med 2013 reguleres én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., jf. 3.
pkt., nævnte beløb (økonomisk sikkerhedsstillelse)
55.375,27 kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 23, fastsætter, at hvis en op-
holdstilladelse er betinget af, at den herboende person har
skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der se-
nere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive
det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjæl-
pen. § 9, stk. 22, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Udlændingelovens § 9, stk. 22, fastsætter, at hvis en op-
holdstilladelse er betinget af, at den herboende person (ga-
ranten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren, og ydes der se-
nere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, skal kommunen kræve betaling for hjæl-
pen hos garanten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for offentli-
ge udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og inte-
grationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den pågældende
er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny op-
holdstilladelse på et andet grundlag.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske
sikkerhed, der skal stilles i forbindelse med ægtefællesam-
menføring, nedsættes gradvist, når ansøgeren har bestået
danskprøven på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en af-
sluttende prøve i dansk. Reglerne, der skal sikre et incita-
ment for den ægtefællesammenførte til at lære dansk, omta-
les nærmere nedenfor under pkt. 2.7.1.
2.6.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "5. Skærpelse af kravet om økono-
misk sikkerhedsstillelse" i aftalen af 7. februar 2018, at det
normalt er et krav for at få ægtefællesammenføring, at den
herboende person skal stille økonomisk sikkerhed for
50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til dækning af
eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.
Regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe kravet
om økonomisk sikkerhedsstillelse, så den herboende person
fremover skal stille økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. (i
2018-niveau). Den nuværende ordning, hvor sikkerhedsstil-
lelsen kan nedsættes, hvis udlændingen består en danskprø-
ve på et højere niveau, end hvad der følger af danskkravet
efter en periode som familiesammenført her i landet, opret-
holdes (men justeres i lyset af nedenstående skærpelse af
danskkravet).
2.6.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Forslaget går ud på skærpe kravet om økonomisk sikker-
hedsstillelse ved at hæve beløbet fra 50.000 kr. (55.375,27
kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr. i 2018-niveau.
Formålet med dette forslag er i højere grad at sikre, at de på-
gældende ikke ligger det offentlige til byrde, hvilket
samtidig vil bidrage til en generelt større velvilje og forstå-
else over for udlændinge i befolkningen.
27
Det foreslås på den baggrund at ændre beløbet i udlændin-
gelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., fra 50.000 kr. til 100.000 kr.
Det foreslås samtidig at ændre udlændingelovens § 9, stk. 4,
3. pkt., med henblik på at sikre, at beløbet på 100.000 kr.
fastsættes i aktuelt niveau (dvs. 2018-niveau).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærknin-
gerne hertil.
For så vidt angår forslaget om at justere ordningen, hvor den
økonomiske sikkerhedsstillelse kan nedsættes, hvis ansøge-
ren består visse danskprøver, henvises til pkt. 2.7.3 nedenfor
samt lovforslaget § 1, nr. 22-24, og bemærkningerne hertil.
2.6.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.6.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat-
liv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lo-
ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-
skytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 henvises i øvrigt til pkt.
3.1.1.
Den foreslåede skærpelse af kravet om økonomisk sikker-
hedsstillelse betyder, at ægtefællesammenføring som ud-
gangspunkt betinges af, at den herboende person i en perio-
de på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr., mod
i dag 55.375,27 kr.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra
Menneskerettighedsdomstolen vedrørende konventionsfo-
reneligheden af et sådant nationalt krav om økonomisk sik-
kerhedsstillelse i forhold til ægtefællesammenføring. Der er
dog grund til at antage, at Menneskerettighedsdomstolen vil
tage udgangspunkt i de momenter, der er nævnt i pkt. 3.1.1.,
ved afvejningen af, om tilladelse til ægtefællesammenføring
skal meddeles, eller om den offentlige interesse i at kontrol-
lere indvandringen og sikre integration af de udlændinge,
der kommer her til landet, jf. hensynet til ”landets økonomi-
ske velfærd” efter artikel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hin-
dringer for at udøve familielivet i et andet land, og der vil i
almindelighed ikke være noget til hinder for, at den herbo-
ende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig.
Det må antages, at mulighederne for at udøve familielivet i
et andet land og den offentlige interesse i at kontrollere ind-
vandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der
kommer hertil, vil indgå med betydelig vægt i vurderingen
af, om parterne efter Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenfø-
ring. Endvidere vil det kunne indgå, at den økonomiske sik-
kerhed kan nedsættes gradvist, når ansøgeren har bestået
danskprøven på A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives ægte-
fællesammenføring, selvom den herboende person ikke kan
stille sikkerhed for 100.000 kr.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom parret ikke opfylder kravet om økonomisk sikker-
hedsstillelse. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis
ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve familielivet i et
andet land. Det vil eksempelvis også kunne være tilfældet,
hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap
vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende
person til at tage ophold i et andet land, hvor den pågælden-
de ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.
Tilsvarende vil det eksempelvis kunne være tilfældet, hvor
den herboende person har samvær af et vist omfang med
mindreårige børn, der er bosiddende i Danmark.
Den foreslåede skærpelse af kravet om økonomisk sikker-
hedsstillelse er således begrundet i den offentlige interesse i
at kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de ud-
lændinge, der kommer hertil, og går ikke videre end nød-
vendigt for at sikre disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at den fore-
slåede skærpelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse
er foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel 8.
2.7. Danskkravet til ansøgeren
2.7.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, 1.-2. pkt., skal en ud-
lænding, der er meddelt opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført, normalt bestå en danskprøve på A1-niveau el-
ler en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau
inden 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding
til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har op-
holdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilla-
delsen som betingelse for fortsat ophold her i landet.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., at det
påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation for, at en
danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau er bestået rettidigt.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 30, 4. og 5. pkt.,
at hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven in-
den 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder ef-
ter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved lovligt forfald sus-
28
penderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en
periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Danskkravet til ansøgeren stilles ikke, hvis særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod,
at kravet stilles.
Bekendtgørelse nr. 180 af 26. februar 2013 om danskprøve
på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesam-
menførte udlændinge indeholder bl.a. regler om lovligt
forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af
prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, op-
krævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes ind-
hold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og
prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau
og danskprøven på A2-niveau.
Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder en oversigt over de
prøver, der anses som fornøden dokumentation for, at en ud-
lænding har bestået en danskprøve på mindst A1-niveau.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske
sikkerhed for 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau), der
skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, ned-
sættes gradvist, når ansøgeren har bestået danskprøven på
henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i
dansk. Reglerne skal sikre et incitament for den ægtefælle-
sammenførte til at lære dansk.
Udlændingelovens § 9, stk. 31, fastsætter således, at kom-
munalbestyrelsen efter anmodning kan nedsætte den økono-
miske sikkerhed efter stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog stk. 34,
når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk.
1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 30, har bestået
danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, eller en anden dansk-
prøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 31, jf. stk. 37,
nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske sikkerhed)
22.150,11 kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 32, fastsætter, at kommunalbe-
styrelsen efter anmodning kan nedsætte den økonomiske
sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr.
1, har bestået en af udlændinge- og integrationsministeren
etableret danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprø-
ve på tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være be-
stået senest 15 måneder fra tidspunktet for udlændingens til-
melding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede
har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af op-
holdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har af-
lagt, men ikke bestået prøven inden fristen på 15 måneder,
kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fri-
sten på 15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de
nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svar-
ende til varigheden af det lovlige forfald.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 32, jf. stk. 37,
nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske sikkerhed)
11.075,05 kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 33, fastsætter, at kommunalbe-
styrelsen efter anmodning kan nedsætte den økonomiske
sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr.
1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 33, jf. stk. 37,
nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske sikkerhed)
11.075,05 kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 34, fastsætter, at nedsættelse af
den økonomiske sikkerhed efter stk. 31-33 alene kan ske i et
sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst
10.000 kr.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. stk. 37,
nævnte beløb (begrænsning af nedsættelse af den økonomi-
ske sikkerhedsstillelse) 11.075,05 kr.
Herudover gælder, at udlændingen skal betale et gebyr for at
tage danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau.
Udlændingelovens § 9, stk. 35, fastsætter således, at udlæn-
dingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk.
30, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk.
32, skal betale et gebyr på 2.400 kr. Hvis udlændingen ikke
betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1.
og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-
reglerne.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 35, jf. stk. 37,
nævnte beløb (gebyr for tilmelding til danskprøven)
2.658,01kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 37, fastsætter, at beløbene, der
er angivet i stk. 31-35, er fastsat i 2012-niveau og reguleres
fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 2, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), gives for højst 2 år ad
gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad
gangen, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor den
herboende ægtefælle eller faste samlever har opholdstilla-
delse her i landet.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 2, at en tidsbe-
grænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt
ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grund-
lag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
29
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholds-
tilladelsen er betinget af, at udlændingen består en dansk-
prøve, jf. § 9, stk. 30, og udlændingen ikke har bestået prø-
ven inden for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 30.
Hvis ansøgeren har klaget til Udlændinge- og Integrations-
ministeriet over en bedømmelse om ikke at have bestået
danskprøven, skal indledningen af en eventuel inddragelses-
sag afvente udfaldet af klagesagen.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder § 26, stk.
1, anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilla-
delser. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af op-
holdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må anta-
ges at virke særlig belastende på grund af bl.a. ansøgerens
tilknytning til det danske samfund, ansøgerens tilknytning til
herboende personer, konsekvenserne for herboende nære fa-
miliemedlemmer og ansøgerens manglende eller ringe til-
knytning til hjemlandet.
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, fastsætter, at visse afgørel-
ser, som Udlændingestyrelsen har truffet, kan indbringes for
Udlændingenævnet.
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, gælder klage-
adgangen til Udlændingenævnet for afslag på ansøgninger
om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter bl.a. § 9,
herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 30, og af-
gørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. §
11, stk. 2, og § 19.
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 9, gælder klage-
adgangen til Udlændingenævnet endvidere for afgørelser om
lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32.
2.7.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "6. Skærpelse af danskkravet efter 6
måneder til ansøgeren" i aftalen af 7. februar 2018, at det
normalt er et krav for at få ægtefællesammenføring, at ansø-
geren skal bestå en danskprøve på A1-niveau eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau senest 6
måneder fra ansøgerens tilmelding til folkeregistret eller,
hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet,
fra meddelelse af tilladelse til familiesammenføring.
Regeringen og aftaleparterne er enige om at fastholde kravet
om bestået danskprøve på A1-niveau efter 6 måneder og
som noget nyt stille krav om, at ansøgeren også skal bestå
en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau senest 9 måneder fra an-
søgerens tilmelding til folkeregistret eller, hvis udlændingen
allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelse af
tilladelse til familiesammenføring. Den nuværende adgang
til omprøve inden for 3 måneder videreføres.
Det fremgår af endvidere af punktet "5. Skærpelse af kravet
om økonomisk sikkerhedsstillelse" i aftalen af 7. februar
2018, at den nuværende ordning, hvor sikkerhedsstillelsen
kan nedsættes, hvis udlændingen består en danskprøve på et
højere niveau, end hvad der følger af danskkravet efter en
periode som familiesammenført her i landet, opretholdes
(men justeres i lyset af skærpelsen af danskkravet).
2.7.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
For det første foreslås det at indføre et nyt krav om, at en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført, skal bestå en danskprøve på A2-niveau eller en
anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau se-
nest 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding
til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har op-
holdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilla-
delsen som betingelse for fortsat ophold her i landet.
Det nye krav vil gælde ved siden af det gældende krav om,
at udlændingen skal bestå en danskprøve på A1-niveau eller
en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau
senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmel-
ding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har
opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstil-
ladelsen som betingelse for fortsat ophold her i landet.
En af de væsentligste forudsætninger for en vellykket inte-
gration i det danske samfund er, at udlændingen kan tale og
begå sig på dansk. Forslaget skal således sikre, at de udlæn-
dinge, der kommer her til landet som ægtefællesammenført,
hurtigt lærer dansk, så de kan blive en del af den almindeli-
ge danske hverdag. Forslaget skal desuden i højere grad end
i dag medvirke til at sikre, at ansøgeren indenfor en kortere
tidshorisont tilegner sig danskkundskaber på A2-niveau, idet
incitamentet hertil ikke som i dag alene er bundet op på en
reduktion af sikkerhedsstillelsen, men også på risikoen for at
få inddraget opholdstilladelsen.
Det nye krav bør efter Udlændinge- og Integrationsministe-
riets opfattelse udformes så vidt muligt på samme måde som
det gældende krav om, at udlændingen skal bestå en dansk-
prøve på A1-niveau.
Det foreslås på den baggrund, at det nye danskkrav udfor-
mes, så opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesam-
menføring), medmindre særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, afgørende taler derimod, skal betinges
af, at udlændingen består en danskprøve på A2-niveau eller
en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau,
der er etableret af udlændinge- og integrationsministeren.
Prøven skal være bestået senest 9 måneder fra tidspunktet
for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ud-
lændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra
meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det på-
hviler udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Har
udlændingen aflagt, men ikke bestået prøven inden 9 måne-
der, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet
af fristen på 9 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de
nævnte frister efter ansøgning herom med en periode sva-
rende til varigheden af det lovlige forfald.
30
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkninger-
ne hertil.
Som konsekvens af det foreslåede nye krav om bestået
danskprøve på A2-niveau finder Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet endvidere behov for at justere bl.a. reglerne
om inddragelse af opholdstilladelse i udlændingelovens § 19
og reglerne om klageadgang til Udlændingenævnet i udlæn-
dingelovens § 52 b, stk. 1.
Det foreslås således bl.a. at ændre udlændingelovens § 19,
stk. 1, så en tidsbegrænset opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført kan inddrages, når opholdstilladelsen er betin-
get af, at udlændingen består en danskprøve på A2-niveau,
og udlændingen ikke har bestået prøven rettidigt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 37 og 46, og bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås endvidere at justere de gældende bestemmelser
i udlændingelovens § 9, stk. 31-33, hvorefter den økonomi-
ske sikkerhed kan nedsættes gradvist, når udlændingen har
bestået danskprøven på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau
og en afsluttende prøve i dansk.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at hæve
det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 50.000 kr.
(55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr. i 2018-niveau,
jf. punkt 2.6 ovenfor.
Forslaget skal forstærke incitamentet for den ægtefællesam-
menførte til at tilegne sig danskkundskaber på A2-niveau
fremfor på A1-niveau.
Justeringen af ordningen med gradvis nedsættelse af den
økonomiske sikkerhedsstillelse bør efter Udlændinge- og In-
tegrationsministeriets opfattelse ske, således at den økono-
miske sikkerhedsstillelse kan nedsættes med 60.000 kr. i
2018-niveau, når udlændingen har bestået danskprøven på
A2-niveau, og med yderligere 20.000 kr. i 2018-niveau, når
udlændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk. Det
vil betyde, at den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke læn-
gere kan nedsættes, når udlændingen har bestået danskprø-
ven på A1-niveau, men at det beløb, som sikkerhedsstillel-
sen kan nedsættes med, når udlændingen har bestået dansk-
prøven på A2-niveau, forhøjes under hensyntagen hertil.
Det foreslås på den baggrund at ændre de gældende bestem-
melser i udlændingelovens § 9, stk. 31-33, så den økonomi-
ske sikkerhedsstillelse kan nedsættes med 60.000 kr. i 2018-
niveau, når udlændingen har bestået danskprøven på A2-ni-
veau, og med yderligere 20.000 kr. i 2018-niveau, når ud-
lændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-24, og bemærknin-
gerne hertil.
2.7.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.7.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat-
liv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lo-
ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-
skytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 henvises i øvrigt til pkt.
3.1.1.
Efter forslaget indføres et nyt krav om, at en udlænding, der
er meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført, som
udgangspunkt skal bestå en danskprøve på A2-niveau eller
en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau in-
den senest 9 måneder som betingelse for fortsat ophold her i
landet. Det nye krav vil gælde ved siden af det gældende
krav om, at udlændingen som udgangspunkt skal bestå en
danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau inden senest 6 måneder som
betingelse for fortsat ophold.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra
Menneskerettighedsdomstolen vedrørende konventionsfo-
reneligheden af et sådant nationalt sprogkrav i forhold til
ægtefællesammenføring. Der er dog grund til at antage, at
Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de
momenter, der er nævnt i pkt. 3.1.1., ved afvejningen af, om
tilladelse til ægtefællesammenføring skal meddeles, eller om
den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og
sikre integration af de udlændinge, der kommer her til lan-
det, jf. hensynet til ”landets økonomiske velfærd” efter arti-
kel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hin-
dringer for at udøve familielivet i et andet land, og der vil i
almindelighed ikke være noget til hinder for, at den herbo-
ende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig.
Det må antages, at mulighederne for at udøve familielivet i
et andet land og den offentlige interesse i at kontrollere ind-
vandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der
kommer hertil, vil indgå med betydelig vægt i vurderingen
af, om parterne efter Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenfø-
ring. Endvidere vil det kunne indgå, at omprøve kan finde
sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 9 måneder,
hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden
9 måneder.
Efter forslaget skal ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, af-
31
gørende taler derfor, ikke betinges af, at udlændingen skal
bestå en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprø-
ve på et tilsvarende eller højere niveau inden senest 9 måne-
der.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om ægtefællesammenføring skal betinges
af, at udlændingen skal bestå en danskprøve på A2-niveau
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere ni-
veau inden senest 9 måneder. Det vil eksempelvis kunne
være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at ud-
øve familielivet i et andet land. Det vil eksempelvis også
kunne være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig sygdom
eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at
henvise den herboende person til at tage ophold i et andet
land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller
behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil det eksempelvis
kunne være tilfældet, hvor den herboende person har sam-
vær af et vist omfang med mindreårige børn, der er bosid-
dende i Danmark.
Det foreslåede danskkrav er således begrundet i den offent-
lige interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integra-
tionen af de udlændinge, der kommer hertil, og går ikke vi-
dere end nødvendigt for at sikre disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det fore-
slåede danskkrav er foreneligt med Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 8.
2.7.4.2. Forholdet til FN᾽s Handicapkonvention
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN᾽s Handicapkonvention følger
det, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven,
og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige
beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at del-
tagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af
handicap.
For en nærmere beskrivelse af FN᾽s Handicapkonvention
henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4.
Efter forslaget skal ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgø-
rende taler derfor, ikke betinges af, at udlændingen skal be-
stå en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve
på et tilsvarende eller højere niveau inden senest 9 måneder.
Det betyder, at det foreslåede danskkrav ikke skal stilles, i
det omfang FN᾽s Handicapkonvention tilsiger det.
Det påhviler udlændingen (ansøgeren) at dokumentere, at
der foreligger et handicap, som bevirker, at danskkravet ikke
skal stilles. Ansøgeren skal således fremlægge dokumenta-
tion for, at den pågældende har en langvarig fysisk, psykisk,
intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som bevir-
ker, at den pågældende ikke kan opfylde danskkravet.
3. Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Relevante internationale forpligtelser på ægtefællesam-
menføringsområdet
3.1.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat-
liv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lo-
ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-
skytte andres rettigheder og friheder.
Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol omfatter retten til et familieliv retten til at opretholde et
eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvi-
se et familiemedlem, samt i visse situationer statens positive
forpligtelse til at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger
for at udøve et familieliv, f.eks. ved at staten giver et fami-
liemedlem opholdstilladelse. Medlemsstaterne har dog en
relativt bred skønsmargin i denne henseende.
Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis,
at bestemmelsen ikke indebærer en generel og ubetinget ret
til familiesammenføring, da familier ikke efter artikel 8 har
en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve
deres familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlæn-
ding søger om familiesammenføring med en herboende per-
son, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på bag-
grund af sagens samlede omstændigheder er proportionalt –
bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvandrin-
gen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer
hertil – at meddele afslag på opholdstilladelse. Menneskeret-
tighedsdomstolen lægger i sin praksis i den forbindelse vægt
på en flerhed af momenter, herunder:
– konsekvenserne for familielivet, herunder om det i prak-
sis vil blive brudt,
– tidspunktet for familielivets etablering,
– årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt,
herunder om det skyldes den herboende persons eget frie
valg,
– karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den
stat, der søges om familiesammenføring i,
– den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknyt-
ning til oprindelsesstaten,
– momenter som immigrationskontrol, herunder om der er
sket en overtrædelse af statens lovgivning om immigra-
tion,
– om der foreligger hensyn til den offentlige orden, der ta-
ler for udelukkelse fra statens område,
– om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde
afhængig af den herboende person,
32
– om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve
familielivet i et andet land, samt
– om der er noget til hinder for, at den herboende person
rejser til det land, hvor udlændingen opholder sig.
3.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettig-
heder og friheder – f.eks. retten til respekt for privat- og fa-
milielivet efter artikel 8 – sikres uden forskel på grund af
køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbe-
visning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et na-
tionalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet
forhold.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbe-
handling, der ifølge Menneskerettighedsdomstolens praksis
indebærer, at det er forbudt at forskelsbehandle personer,
der befinder sig i sammenlignelige situationer, medmindre
staten kan begrunde forskelsbehandlingen i objektive og
saglige hensyn (saglighed), og det valgte middel er "egnet"
og nødvendig til at forfølge hensynet (proportionalitet).
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis omfatter for-
buddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 14 både direkte og indirekte forskelsbehandling på
baggrund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller
anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhø-
righed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller
ethvert andet forhold.
I Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Biao mod
Danmark (application number 38590/10) bemærker Stor-
kammerets flertal eksempelvis, at en generel foranstaltning,
der har en uforholdsmæssig skadevirkning for en bestemt
gruppe, kan blive anset for diskriminerende, selvom foran-
staltningen ikke er rettet specifikt mod denne gruppe, og det
ikke er tilsigtet at diskriminere. Dette forudsætter, at foran-
staltningen ikke har en objektiv og rimelig begrundelse, jf.
dommens præmis 91 og 103, dvs. ikke er begrundet i objek-
tive og saglige hensyn (saglighed) og/eller ikke er "egnet"
og nødvendig til at forfølge hensynet (proportionalitet).
Menneskerettighedsdomstolen indrømmer konventionssta-
terne en vis skønsmargin ved vurderingen af, om og i hvil-
ket omfang forskelsbehandling i ellers sammenlignelige si-
tuationer kan begrundes. Omfanget af denne skønsmargin
varierer dog afhængigt af de nærmere omstændigheder, em-
neområde og baggrunden. Domstolen har bl.a. fastslået, at
staterne – når det drejer sig om generel økonomisk politik
og socioøkonomiske forhold – må indrømmes en bred
skønsmargin, jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom
af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl. mod Storbritannien (ap-
plication number 65731/01 og 65900/01), præmis 52.
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis er forskelsbe-
handling baseret udelukkende eller i afgørende grad på etni-
citet ikke forenelig med diskriminationsforbuddet, og for-
skelsbehandling baseret udelukkende på nationalitet kan ale-
ne begrundes i tvingende og meget vægtige hensyn, jf. Biao-
dommens præmis 94 og 114.
Det fremgår endvidere af Menneskerettighedsdomstolens
praksis, at indirekte forskelsbehandling baseret på etnicitet
alene kan begrundes i tvingende og meget vægtige hensyn,
der ikke er relateret til etnicitet, jf. Biao-dommens præmis
114 og 138.
3.1.3. Artikel 2 i fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Efter artikel 2, stk. 1, i fjerde tillægsprotokol til Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention skal enhver, der lov-
ligt befinder sig på en stats område, inden for dette have ret
til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdsland. Det føl-
ger endvidere af artikel 2, stk. 3, at udøvelsen af disse rettig-
heder ikke skal være underkastet andre begrænsninger end
sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som er
nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nati-
onale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at oprethol-
de den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte
andres rettigheder og pligter. Efter artikel 2, stk. 4, kan de i
stk. 1 nævnte rettigheder inden for særlige områder underka-
stes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demo-
kratisk samfund tjener almenvellet.
Den 6. november 2017 afsagde Menneskerettighedsdomsto-
len dom i sagen Garib mod Nederlandene (application num-
ber 43494/09). I dommen havde Menneskerettighedsdom-
stolens Storkammer lejlighed til at bedømme en nederlandsk
ordning, der gik ud på, at borgere på visse former for over-
førselsindkomst ikke uden tilladelse måtte flytte ind i bolig-
områder, der af kommunen var udpeget som socialt belaste-
de. Domstolen bedømte denne begrænsning i retten til at
vælge sit opholdssted efter artikel 2, stk. 4, i fjerde tillægs-
protokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on.
Det følger af artikel 2, stk. 4, i fjerde tillægsprotokol til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, at begrænsnin-
ger i bl.a. opholdsretten skal være indført ved lov og tjene
almenvellet i et demokratisk samfund. Dette indebærer
navnlig, at begrænsningen skal forfølge et anerkendelses-
værdigt formål og udgøre et forholdsmæssigt (proportionalt)
middel til at opnå dette formål. Domstolen indrømmer kon-
ventionsstaterne en vid skønsmargin, når lovgivningsmagten
skal træffe valg af social og økonomisk karakter, jf. bl.a. den
nævnte sag Garib mod Nederlandene, præmis 137.
3.1.4. FN᾽s Handicapkonvention
Det følger af artikel 1 i FN᾽s Handicapkonvention, at perso-
ner med handicap ifølge konventionen omfatter personer,
der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller senso-
risk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige
33
barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i sam-
fundslivet på lige fod med andre.
Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en læ-
geligt diagnosticeret lidelse, der angiver en langvarig ned-
sættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks.
syn, hørelse, lammelser, hjerneskade m.v. Endvidere kan en
person, der lider af posttraumatisk stress, konkret blive anset
for at være en person med handicap, hvis den posttraumati-
ske stress efter en konkret og individuel vurdering har ka-
rakter af en langvarig funktionsnedsættelse.
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN᾽s Handicapkonvention følger
det ligeledes, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige
for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har
ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven,
samt at deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination
på grund af handicap.
3.1.5. CEDAW-konventionen
Artikel 11 i FN᾽s konvention om afskaffelse af alle former
for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen)
tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på barsel og i
øvrigt er i erhverv. Perioder med f.eks. barsel og omsorgsda-
ge inden for rammerne af et ansættelsesforhold vil således
skulle indgå i opgørelsen af en persons arbejdsmarkedstil-
knytning.
3.1.6. FN᾽s Børnekonvention
I præamblen til FN’s konvention om barnets rettigheder
(FN’s Børnekonvention) anføres det, at familien – som den
grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for
alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel – bør
gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, og at barnet med
henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed
bør vokse op i et familiemiljø.
Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel
3, stk. 1, i FN’s Børnekonvention, hvorefter barnets tarv i al-
le foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves
af offentlige eller private institutioner for social velfærd,
domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende orga-
ner, skal komme i første række.
Efter artikel 9, stk. 3, i FN’s Børnekonvention, skal delta-
gerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra
den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig
personlig forbindelse og direkte kontakt med begge foræl-
dre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.
Det følger af artikel 10, stk. 1, i FN’s Børnekonvention, at
ansøgninger fra et barn eller dettes forældre om indrejse i el-
ler udrejse fra en deltagende stat med henblik på familie-
sammenføring skal behandles på en positiv, human og hur-
tig måde af deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere
sikre, at indgivelse af en sådan ansøgning ikke medfører ne-
gative virkninger for ansøgere og deres familiemedlemmer.
Efter artikel 10, stk. 2, skal et barn, hvis forældre har fast
bopæl i forskellige stater, have ret til, undtagen under særli-
ge omstændigheder, regelmæssigt at have personlig forbin-
delse og direkte kontakt med begge forældre. Med henblik
herpå skal deltagerstaterne respektere barnets og dets foræl-
dres ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder de-
res eget, og til at indrejse i deres eget land. Retten til at for-
lade et hvilket som helst land skal kun underkastes sådanne
begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som er nødvendi-
ge for at beskytte den nationale sikkerhed, den offentlige or-
den (ordre public), folkesundheden eller sædeligheden, eller
andre personers rettigheder og friheder, og som er i overens-
stemmelse med de øvrige rettigheder, der er anerkendt i
konventionen.
Efter artikel 12, stk. 1, i FN’s Børnekonvention har et barn,
der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til
frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører
barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i
overensstemmelse med dets alder og modenhed.
FN’s Børnekonvention anerkender således ikke en generel
og ubetinget ret til familiesammenføring af børn. Endvidere
indeholder FN’s Børnekonvention ikke en videre beskyttelse
af retten til familieliv end den, som følger af artikel 8 i
EMRK. Der er derfor ikke foretaget en selvstændig vurde-
ring af de enkelte tiltag i forhold til Børnekonventionen.
3.1.7. Danmarks forpligtelser efter Associeringsaftalen med
Tyrkiet m.v.
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale.
Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og han-
delsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder
gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.
Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en til-
lægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associeringsrå-
dets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev ved-
taget inden for rammerne af associeringsaftalen.
Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen med Tyrkiet inde-
holder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul ved-
rørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjene-
steydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ik-
ke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye re-
striktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie ud-
veksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft
i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark
blev medlem af EF.
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13
en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres fa-
miliemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemssta-
terne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. decem-
ber 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår
vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og
deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og ar-
bejdstilladelse efter de nationale regler herom.
34
EU-Domstolen afsagde den 12. april 2016 dom i sagen
C-561/14, Genc, der vedrører fortolkningen af artikel 13 i
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, samt den dagældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 16, tidligere § 9,
stk. 13, der fandt anvendelse i visse sager om familiesam-
menføring med børn (§ 9, stk. 16, blev ændret ved lov nr.
664 af 8. juni 2016 om ændring af udlændingeloven, hvor-
ved bestemmelsen blev bragt i overensstemmelse med Dan-
marks forpligtelser som fortolket af EU-Domstolen i sagen
C-561/14, Genc).
EU-Domstolen fastslog i dommen af 12. april 2016, at ud-
lændingelovens 9, stk. 16, udgør en ny begrænsning som
omhandlet i afgørelse nr. 1/80 artikel 13 for tyrkiske stats-
borgeres udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed, idet
den fastsætter betingelser for den første indrejse for min-
dreårige børn af herboende tyrkiske arbejdstagere, som er
strengere end dem, der fandt anvendelse, da afgørelse nr.
1/80 trådte i kraft, og som derfor kan påvirke disse tyrkiske
statsborgeres udøvelse af økonomisk virksomhed i Dan-
mark, jf. præmis 50. En sådan begrænsning er forbudt, med-
mindre den er begrundet i et tvingende alment hensyn og er
egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige for-
mål og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå
dette formål, jf. præmis 51.
EU-Domstolen fandt, at sikring af en vellykket integration
af tredjelandsstatsborgere i Danmark kan udgøre et sådant
tvingende alment hensyn, jf. præmis 55-56.
Som det fremgår af afsnit 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.7, er
forslagene om et nyt integrationskrav, et nyt besøgskrav,
skærpelse af de overførte betingelser, skærpelse af boligkra-
vet, skærpelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse
samt det nye danskkrav til ansøgeren begrundet i bl.a. hen-
synet til at sikre integrationen af de udlændinge, der kom-
mer til Danmark. Det fremgår endvidere af afsnittene om
forholdet til Danmarks internationale forpligtelser vedrøren-
de de enkelte krav, at kravet ikke går videre end nødvendigt
for at sikre bl.a. hensynet til integrationen Heri ligger også,
at kravene er egnede til virkeliggørelsen af det forfulgte lov-
lige formål.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de nævnte
forslag i lovforslaget er i overensstemmelse med stand still-
klausulerne i artikel 41, stk. 1, i Tillægsprotokollen til Asso-
cieringsaftalen med Tyrkiet og artikel 13 i Associeringsrå-
dets afgørelse nr. 1/80.
3.1.8. Øvrige forpligtelser
Artikel 17 og 23 i FN’s konvention om borgerlige og politi-
ske rettigheder beskytter retten til respekt for bl.a. familieli-
vet. Ligeledes artikel 10 i FN’s konvention om økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder. Disse konventioner aner-
kender ingen ret til familiesammenføring, men kan efter om-
stændighederne indirekte føre til en beskyttelse af en sådan
ret. Det antages, at disse bestemmelser ikke indeholder en
videre beskyttelse end EMRK artikel 8.
Efter artikel 5 i FN’s konvention om afskaffelse af alle for-
mer for racediskrimination må der ikke ske diskrimination
på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.
Efter artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-
ske rettigheder er alle mennesker lige for loven og berettige-
de til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbe-
handling.
Endelig indeholder Verdenserklæringen om menneskerettig-
heder i artikel 16, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter den en-
kelte uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæs-
sige eller religiøse grunde har ret til at gifte sig og stifte fa-
milie. Erklæringen er ikke bindende for medlemsstaterne.
3.2. Udlændingelovens § 9 c
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter
ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til bar-
nets tarv, taler derfor.
Det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. FT
2001-02 (2. samling), tillæg A, sp. 4016, at udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, navnlig skal anvendes, hvor det som følge
af Danmarks internationale forpligtigelser, herunder særligt
artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
er nødvendigt at tillade familiesammenføring, og dispensa-
tionsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.
Det kan f.eks. være, hvis en herboende person, der er omfat-
tet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ikke har
haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3
år. Det kan f.eks. også være, hvis en ægtefælle ikke er fyldt
24 år, og parterne dermed ikke opfylder betingelsen i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, om, at begge parter skal være
fyldt 24 år.
I disse tilfælde kan ganske særlige grunde eksempelvis gøre
sig gældende, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller al-
vorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise
den herboende ægtefælle til at tage ophold i et andet land,
hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller be-
handlingsmuligheder. Tilsvarende vil ganske særlige grunde
eksempelvis kunne foreligge, hvis den herboende har sam-
vær af et vist omfang med mindreårige børn, der er bosid-
dende i Danmark. I forhold til betingelsen i udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, nr. 1, om, at begge parter skal være fyldt 24
år, vil ganske særlige grunde endvidere eksempelvis kunne
foreligge, hvis den herboende udlænding er flygtning og
fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland, og parret heller
ikke kan bo sammen i f.eks. ansøgerens hjemland.
I sådanne tilfælde kan der meddeles tilladelse til ægtefælle-
sammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
uanset den herboende person ikke har haft tidsubegrænset
opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, og uanset en af
ægtefællerne eller begge er under 24 år.
35
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget medfører øget sagsbehandling i sager om fami-
liesammenføring på Udlændinge- og Integrationsministeri-
ets område. Udgifterne forbundet hermed vil blive indregnet
i gebyrerne på familiesammenføringsområdet. Udgifter til
sagsbehandling af sager, der er fritaget for gebyrbetaling af-
holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter, da det
ikke berører udlændinge, der har ret til ophold på baggrund
af EU-reglerne om fri bevægelighed.
For så vidt angår forholdet til Danmarks forpligtelser efter
Associeringsaftalen med Tyrkiet m.v. henvises til pkt. 3.1.7
ovenfor.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra 16. marts 2018 til
13. april 2018 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer mv.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatsam-
fundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu,
Amnesty International, Andelsboligforeningernes fællesre-
præsentation, Ankestyrelsen, Bedsteforældre for Asyl, Be-
skæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Byg-
ge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børne- og Kultur-
chefforeningen, Børns Vilkår, Center for Boligsocial Udvik-
ling, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenha-
gen Business Academy, Danes Worldwide, Danmarks Bibli-
oteksforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Skibsmæglerforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk
Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk
PEN, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stif-
telse, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Dan-
ske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsskoler – Besty-
relserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Lejere,
Danske Havne, Danske Regioner, Danske Skønlitterære
Forfattere, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere,
Danske Universiteter, Datatilsynet, De danske sprogcentre,
Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dom-
merforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske
Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
Akademi, Det Kriminalpræventive Råd, DI, DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgiv-
ningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Dan-
mark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Da-
nia, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-
vest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjæl-
land, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst,
Erhvervsakademi Århus, Finansrådet, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskud-
dannelser (FLD), Foreningen af Offentlige Anklagere, For-
eningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsfor-
valtningsjurister, Statsforvaltningens direktør, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Foreningen til Fremskaffelse af
Boliger for Ældre og Enlige, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre, Naalak-
kersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels, Transport og Ser-
viceerhvervene, HK/Danmark, Husleje- og Beboerklagen-
ævnsforeningen, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet,
ICORN, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitets-
hospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-
tigheder, International Community / Erhverv Aarhus, Inter-
national Council for the Exploration of the Sea (ICES), In-
ternational Organization for Migration (IOM), Journalistfor-
bundet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på
vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorkollegium
(KUR), Kunststyrelsen, KVINFO, Kvindernes Internationa-
le Liga for Fred og Frihed, Københavns Erhvervsakademi,
Københavns Tekniske Skole, Landbrug & Fødevarer,
Landsbyggefonden, Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et
barn To forældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre
(LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hoved-
organisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mel-
lemfolkeligt Samvirke, Niels Brock, Parliamentary Assem-
bly of the Organization for Security and Cooperation in
Europe, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed
(Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Professions-
højskolernes Rektorkollegium, PROSA – Forbundet af It-
professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,
36
Præsidenten for Østre Landsret, PTU – Livet efter ulykken,
Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome,
Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitiet,
Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver-
foreninger, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,
samtlige byretter, SAS head Office, Socialchefforeningen,
SOS mod Racisme, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsret-
ten, Trafikselskabet Movia, Trykkefrihedsselskabet, Uddan-
nelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen, Udlændingenævnet,
UNHCR Regional Representation for Northern Europe,
United Nations Women, Work-live-stay southern Denmark,
Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune –
Socialforvaltningen, Aarhus Erhverv / International Com-
munity og 3F.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/ merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Udgifterne forbundet med den øgede
sagsbehandling vil blive indregnet i
gebyrerne på familiesammenførings-
området. Udgifter til sagsbehandling
af sager, der er fritaget for gebyrbeta-
ling afholdes inden for de eksisteren-
de økonomiske rammer.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget medfører øget sagsbe-
handling i sager om familiesammen-
føring på Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets område.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter, da det ikke berører ud-
lændinge, der har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri bevæ-
gelighed.
For så vidt angår forholdet til Danmarks forpligtelser efter Associeringsaf-
talen med Tyrkiet m.v. henvises til pkt. 3.1.7 ovenfor.
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering.
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, skal opholdstilladelse ef-
ter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre gans-
ke særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, af-
gørende taler derimod, betinges af, at den herboende person,
som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år
stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af
eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren,
jf. §9, stk. 23. Udlændinge- og integrationsministeren fast-
sætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed. Det
angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og
med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt.
2.6.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, 1.
pkt., fastsætter, at 50.000 kr. ændres til 100.000 kr.
Den foreslåede ændring af stk. 4, 1. pkt., indebærer, at det
beløb, der skal stilles sikkerhed for, hæves fra 50.000 kr.
(55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr.
Der tilsigtes ikke andre ændringer af kravet om økonomisk
sikkerhedsstillelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, 1.
pkt., fastsætter endvidere, at stk. 23 ændres til stk. 26.
37
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de
øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3.
pkt., indebærer, at det beløb, der er angivet i 1. pkt., fastsæt-
tes i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang år-
ligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 og 2.6.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 6, at opholdstil-
ladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmin-
dre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derimod, skal betinges af, at den herboende person
godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrel-
se, jf. § 9, stk. 27.
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6,
indeholder det såkaldte boligkrav. For så vidt angår gælden-
de ret henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i udlændingelovens §
9, stk. 6, således at boligkravet fremover indebærer, at der
normalt skal stilles tre betingelser for ægtefællesammenfø-
ring.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6,
nr. 1, fastsætter, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, med-
mindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til famili-
ens enhed, taler derimod, skal betinges af, at den herboende
person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse, jf. stk. 31.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, nr. 1, viderefører den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6, og
der tilsigtes ingen ændringer i forhold til gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, nr. 1, indebærer såle-
des, at der fortsat stilles krav om, at den herboende råder
over en selvstændig bolig. Ved vurderingen af, om der fore-
ligger en selvstændig bolig, skal der hovedsagelig lægges
vægt på, om der er en selvstændig indgang til boligen, og
om boligen fremstår som en enhed. Det medfører eksempel-
vis, at det ikke vil være muligt at opfylde boligkravet ved at
leje værelser i eksempelvis sine forældres ejerbolig, med-
mindre den udlejede del af boligen i sig selv fremstår som
en selvstændig bolig.
Boligkravet vil fortsat kunne være opfyldt, selv om boligen
ikke har eget køkken og/eller toilet. Dette kan eksempelvis
være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle m.v. råder over
et kollegieværelse eller et klubværelse.
Det vil fortsat være en betingelse for at anse boligkravet for
opfyldt, at den herboende råder over boligen. Heri ligger, at
den herboende som ejer, andels- eller anpartshaver, lejer el-
ler på anden måde skal råde over brugsretten til sin egen bo-
lig. Endvidere vil fremleje af en bolig kunne opfylde bolig-
kravet, mens låneaftaler, hvorved forstås aftaler om veder-
lagsfri overdragelse af brugsretten, ikke vil kunne opfylde
boligkravet.
Nærmere regler om boligkravet vil indtil videre fortsat være
fastsat i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om opfyl-
delse af boligkravet i familiesammenføringssager og om
kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligfor-
hold.
Det fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 721 af 13.
maj 2015, at den bolig eller den del af en bolig, som referen-
cen råder over, efter den nugældende ordning anses for at
være af rimelig størrelse, når 1) der efter gennemførelsen af
familiesammenføringen vil bo højst to personer pr. beboel-
sesrum i boligen, jf. stk. 2, eller 2) boligens areal efter gen-
nemførelsen af familiesammenføringen vil være på mindst
20 m2 pr. person, der bor i boligen, jf. stk. 3.
Ved opgørelsen af boligens beboelsesrum lægges de oplys-
ninger til grund, der fremgår af Bygnings- og Boligregistret
(BBR) vedrørende boligenhedens beboelsesrum. Køkken,
toilet, entré og lignende rum medregnes ikke ved opgørelsen
af boligenhedens beboelsesrum, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgø-
relse nr. 721 af 13. maj 2015.
Ved opgørelsen af boligens areal lægges de oplysninger til
grund, der fremgår af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
vedrørende boligenhedens areal til beboelse, jf. § 5, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6,
nr. 2, fastsætter, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, med-
mindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til famili-
ens enhed, taler derimod, skal betinges af, at boligen på an-
søgningstidspunktet ikke ligger i et boligområde, der er om-
fattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten
for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, nr. 2, indebærer, at til-
ladelse til ægtefællesammenføring som noget nyt normalt
skal betinges af, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke
ligger i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgø-
relse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, nr. 2, er det afgø-
rende, om boligen på ansøgningstidspunktet ligger i et bo-
ligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse
om boligkravslisten for ægtefællesammenføring.
I de fleste tilfælde indgives ansøgningen om ægtefællesam-
menføring samlet, således at såvel ansøgerens som den her-
boende ægtefælles del af ansøgningsskemaet modtages
samtidig. Ansøgningstidspunktet vil herefter skulle regnes
fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er registreret modtaget
38
hos f.eks. politiet, Udlændingestyrelsens Borgerservice eller
postmodtagelse. I de tilfælde, hvor ansøgeren indgiver sin
del af ansøgningsskemaet, før den herboende ægtefælle ind-
giver sin del af skemaet, regnes ansøgningstidspunktet fra
det tidspunkt, hvor ansøgerens del af ansøgningsskemaet er
registreret modtaget hos f.eks. politiet, Udlændingestyrel-
sens Borgerservice eller postmodtagelse. Det gælder også,
hvor der betales gebyr eller optages biometri på et senere
tidspunkt.
Det er uden betydning for opfyldelsen af boligkravet, hvis
den pågældende bolig ligger i et boligområde, som efter an-
søgningstidspunktet omfattes af en bekendtgørelse om bo-
ligkravslisten for ægtefællesammenføring. Det kan heller ik-
ke give grundlag for inddragelse af opholdstilladelsen i
medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, hvis boligen
ligger i et boligområde, som efter ansøgningstidspunktet
omfattes af en sådan bekendtgørelse, ligesom der i sådanne
tilfælde, forudsat at parret ikke flytter til en anden bolig, hel-
ler ikke af denne grund kan ske nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelsen.
Er den pågældende bolig på ansøgningstidspunktet omfattet
af den gældende bekendtgørelse, men på tidspunktet for af-
gørelsen om ægtefællesammenføring ikke længere omfattet
af den på det tidspunkt gældende bekendtgørelse, vil bolig-
kravet endvidere være opfyldt. Det skyldes, at ansøgeren i
en sådan situation normalt vil kunne trække sin ansøgning
og søge på ny.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, nr. 2, skal der i til-
fælde, hvor særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derfor, gives ægtefællesammenføring, selvom
boligen på ansøgningstidspunktet ligger i et boligområde
omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom den herboende person ikke opfylder boligkravet. Det
vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke
kan henvises til at udøve familielivet i et andet land. Det vil
eksempelvis også kunne være tilfældet, hvis det på grund af
alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humani-
tært uforsvarligt at henvise den herboende person til at tage
ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilby-
des pasnings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil
det eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den herboende
person har samvær af et vist omfang med mindreårige børn,
der er bosiddende i Danmark. Det vil skulle indgå i den kon-
krete vurdering, om den herboende har ingen eller begræn-
set mulighed for at opfylde boligkravet. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvor det kan dokumenteres, at der ikke er tilstræk-
kelige muligheder for at finde en anden bolig i den kommu-
ne, hvor den herboende persons nuværende bolig ligger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6,
nr. 3, fastsætter, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægte-
fællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, skal
betinges af, at ansøgeren og den herboende person i tiden,
indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse,
ikke flytter til en bolig, som ligger i et boligområde, der er
omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, nr. 3, indebærer, at til-
ladelse til ægtefællesammenføring som noget nyt normalt
skal betinges af, at ansøgeren og den herboende person i ti-
den, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse, ikke flytter til en bolig, som ligger i et boligområde
omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring.
Det forudsættes i den forbindelse, at det afgørende er, om
boligen på det tidspunkt, hvor der indgås en bindende aftale
om brugsret til den bolig, der flyttes til, ligger i et boligom-
råde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om bo-
ligkravslisten for ægtefællesammenføring, dvs. den senest
udstedte bekendtgørelse. Det er således uden betydning for
opfyldelsen af boligkravet, hvis boligen ligger i et boligom-
råde, som tidligere har været omfattet af en bekendtgørelse
om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, men ikke
er omfattet af den gældende bekendtgørelse på det tids-
punkt, hvor der indgås en bindende aftale om brugsret til bo-
ligen. Det er ligeledes uden betydning for opfyldelsen af bo-
ligkravet, hvis boligen ligger i et boligområde, som efter det
nævnte tidspunkt omfattes af en sådan bekendtgørelse.
Det forudsættes desuden, at det i praksis normalt er afgøren-
de, om boligen er omfattet af den gældende bekendtgørelse
om boligkravslisten for ægtefællesammenføring på det tids-
punkt, hvor der indgås en bindende aftale om brugsret til bo-
ligen, som der flyttes til. Der sigtes herved til det tidspunkt,
hvor der f.eks. indgås en retlig bindende kontrakt om f.eks.
leje eller fremleje af boligen. Det forudsætter dog, at der
herefter er et normalt indflytningsforløb. Går der usædvanlig
lang tid fra det tidspunkt, hvor der indgås en retlig bindende
kontrakt om f.eks. leje eller fremleje af boligen, indtil ind-
flytning uden, at der er en konkret begrundelse herfor, f.eks.
at boligen skal totalistandsættes, skal der i stedet lægges
vægt på det flyttetidspunkt, der er registreret i CPR-registret.
Det påhviler den herboende person at dokumentere det tids-
punkt, hvor der indgås en bindende aftale om brugsret til bo-
ligen. Det kan f.eks. ske ved at fremlægge kopi af under-
skrevet lejekontrakt.
Hvis boligen på det tidspunkt, hvor der indgås en bindende
aftale om brugsret til boligen, ligger i et boligområde, der er
omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring, aktualiseres en sag om ind-
dragelse af ansøgerens opholdstilladelse i den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 8, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 37.
39
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder § 26, stk.
1, anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilla-
delser. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af op-
holdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må anta-
ges at virke særlig belastende på grund af bl.a. udlændin-
gens tilknytning til det danske samfund, udlændingens til-
knytning til herboende personer, konsekvenserne for herbo-
ende nære familiemedlemmer og udlændingens manglende
eller ringe tilknytning til hjemlandet.
Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, er det Udlændingesty-
relsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt udlændingens op-
holdstilladelse skal inddrages. Træffer Udlændingestyrelsen
afgørelse om at inddrage udlændingens opholdstilladelse,
kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlæn-
dingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, nr. 3, skal tilladel-
se til ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor,
ikke betinges af, at parret i tiden, indtil ansøgeren meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig, der
ligger i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgø-
relse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom den herboende person ikke opfylder boligkravet. Det
vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke
kan henvises til at udøve familielivet i et andet land. Det vil
eksempelvis også kunne være tilfældet, hvis det på grund af
alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humani-
tært uforsvarligt at henvise den herboende person til at tage
ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilby-
des pasnings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil
det eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den herboende
person har samvær af et vist omfang med mindreårige børn,
der er bosiddende i Danmark. Det vil skulle indgå i den kon-
krete vurdering, om den herboende har ingen eller begræn-
set mulighed for at opfylde boligkravet. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvor det kan dokumenteres, at der ikke er tilstræk-
kelige muligheder for at finde en anden bolig i den kommu-
ne, hvor den herboende persons nuværende bolig ligger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås endvidere at indføre en ny bemyndigelsesbe-
stemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7,
1. pkt., fastsætter, at udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter regler om en boligkravsliste for ægtefællesam-
menføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligom-
råde på listen.
Det er hensigten, at de boligområder, der i første omgang
optages på den nye liste, er fysisk sammenhængende almene
boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der mindst to år i
træk opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i
almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og brutto-
indkomst. Det forudsættes dog, at kriteriernes konkrete ud-
formning vil kunne justeres, herunder som følge af ændrin-
ger af kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenbo-
liglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5. Det forudsættes endvidere,
at der ikke vil indgå et kriterium vedrørende andelen af ind-
vandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der svarer
til kriteriet i den nugældende bestemmelse i almenboliglo-
vens § 61 a, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7,
2. pkt., fastsætter, at udlændinge- og integrationsministeren
hvert år ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke boligområder
der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for
ægtefællesammenføring.
Det forudsættes, at bekendtgørelsen om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring udstedes den 1. december hvert år,
første gang dog den 1. juli 2018 og anden gang den 1. de-
cember 2019.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 og 2.5.3 i de almindelige
bemærkninger.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 7, at opholdstilla-
delse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmin-
dre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt ægtefællernes
eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større
end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
et andet land.
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7,
indeholder det såkaldte tilknytningskrav. For så vidt angår
gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 9, stk. 7, der bli-
ver stk. 8, så tilknytningskravet ophæves, og opholdstilladel-
se efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, taler derimod, kun kan gives, hvis ægtefællerne eller
samleverne samlet set opfylder mindst fire af seks betingel-
ser vedrørende henholdsvis den herboende persons og an-
søgerens sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 indebærer, at tilknyt-
ningskravet ophæves, og at der i stedet indføres et nyt inte-
grationskrav.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 fastsætter, at opholdstil-
ladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), kun kan
gives, hvis den herboende person har bestået Prøve i Dansk
3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau, og ægtefællerne eller samleverne herudover opfyl-
der mindst tre af fem betingelser. Det indebærer, at den her-
boende person skal opfylde en integrationsrelevant betingel-
se vedrørende sprogkundskaber, og at ægtefællerne eller
40
samleverne herudover skal opfylde mindst tre af de resteren-
de fem betingelser i stk. 8, nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 8, fastsætter den obli-
gatoriske betingelse, at den herboende person har bestået
Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsva-
rende eller højere niveau.
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voks-
ne udlændinge m.fl., at Danskuddannelse 1 og Danskuddan-
nelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve
i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to ni-
veauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.
For at opfylde den foreslåede obligatoriske betingelse i stk.
8, skal den herboende person bestå den Prøve i Dansk 3, der
indgår i Danskuddannelse 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, fastsætter, at den her-
boende person endvidere kan opfylde den obligatoriske be-
tingelse ved at bestå en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau end Prøve i Dansk 3.
Det er i dag som udgangspunkt en betingelse for optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren do-
kumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået
danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver,
der er angivet i bilag 3.a til aftale af 5. oktober 2015 om ind-
fødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015
om naturalisation.
Den foreslåede obligatoriske betingelse i stk. 8 vedrørende
herboendes sprogkundskaber kan tilsvarende opfyldes med
de prøver, der er opregnet i det nævnte bilag 3.a. Det omfat-
ter bl.a. studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter
13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire
discipliner, folkeskolens prøver 9. eller 10. klasse bestået
med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen)
eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset
fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil
studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-
eksamen og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux).
En oversigt over de prøver, der er opregnet i bilag 3.a til af-
tale af 5. oktober 2015 om indfødsret, vil blive offentliggjort
på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidan-
mark.dk.
Det påhviler den herboende person at dokumentere sine
sprogkundskaber. Det kan ske ved at fremlægge prøvebevis
for den pågældende sprogprøve. For så vidt angår dokumen-
tationskravene henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 8, nr. 1, fastsætter
den betingelse, at den herboende person har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirk-
somhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
For at opfylde den foreslåede betingelse i stk. 8, nr. 1, er det
et krav, at den ordinære fuldtidsbeskæftigelse eller selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed er udøvet her i landet. Fuldtidsbe-
skæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed, der er udø-
vet i udlandet, kan således under ingen omstændigheder
medregnes ved beregningen af den herboendes beskæftigel-
se eller selvstændige erhvervsvirksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 8, nr. 1, er det endvi-
dere et krav, at den herboende person har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirk-
somhed i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstil-
ladelse. Det er derimod ikke et krav, at fuldtidsbeskæftigel-
sen eller den selvstændige erhvervsvirksomhed ligger i en
bestemt periode forud for ansøgningen. Fuldtidsbeskæftigel-
se eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der er udøvet
f.eks. 10 år eller 15 år forud for ansøgningen, kan således
medregnes.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8, nr. 1, tilsigtes det i
øvrigt, at ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig er-
hvervsvirksomhed skal forstås på samme måde som i den
grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilla-
delse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Efter denne be-
stemmelse er det et krav, at udlændingen har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirk-
somhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år
forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ved ordinær beskæftigelse forstås herefter, at beskæftigel-
sen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller
udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden
offentligt tilskud, f.eks. løntilskud.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende skal ha-
ve været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
mindst 30 timer. Dette opgøres på månedsbasis ved, at den
herboende person har haft mindst 5 års beskæftigelse med
mindst 120 timers månedlig beskæftigelse.
Et beskæftigelseskrav på 30 timer har i praksis navnlig be-
tydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere
m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en gennem-
snitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejds-
tiden betragtes som værende fuld tid.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgs-
dage og barsel mv. inden for rammerne af et ansættelsesfor-
hold medregnes som ordinær beskæftigelse. Fleksjob efter
reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles
også med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offent-
ligt tilskud til arbejdsgiveren, idet fleksjob er et tilbud til
personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsev-
ne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
41
Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelses-
forløb i Danmark betragtes ikke som ordinær beskæftigelse.
Selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes, hvis virk-
somheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik
på at opnå selvforsørgelse. Den herboende person skal do-
kumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft
et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnit-
lig mindst 30 timer om ugen.
Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirk-
somhed uden offentligt tilskud.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes
samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløsheds-
forsikringens område. Det indebærer, at der skal foretages
en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksom-
hedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrund-
lag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være
oplyst til skattemyndighederne, og der skal være anmeldt
lovpligtige momsangivelser.
Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om
ægtefællesammenføring, hvor den herboende er selvstændig
erhvervsdrivende, bør den herboende som minimum have
fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden, det
skattemæssige virksomhedsregnskab, registreringsbeviser
fra skattemyndighederne vedrørende CVR-nr., momspligt
og indeholdelsespligt samt specificerede momsangivelser.
Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle kan anses for
omfattet i det omfang, beskæftigelsen er skattepligtig. Be-
skæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig er-
hvervsvirksomhed kan medregnes på lige fod med andre
former for beskæftigelse efter principperne i den foreslåede
bestemmelse i stk. 8, nr. 1.
Det påhviler den herboende person at dokumentere sin er-
hvervserfaring. Det kan ske ved fremlæggelse af ansættel-
seskontrakt, arbejdsgivererklæring, lønsedler m.v. Udlæn-
dingestyrelsen vil sammenholde den herboende persons op-
lysninger med oplysningerne i indkomstregistret, i det om-
fang dette er en mulighed. For så vidt angår dokumentati-
onskravene henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 8, nr. 2, fastsætter
den betingelse, at den herboende person har været under ud-
dannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sam-
menhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og
10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
For at opfylde den foreslåede betingelse i stk. 8, nr. 2, er det
et krav, at uddannelsesforløbet er gennemført her i landet.
Uddannelsesforløb, der er gennemført i udlandet, kan såle-
des ikke medregnes ved beregningen af kravet om mindst 6
års uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, nr. 2, indebærer, at ud-
dannelsesforløb i grundskolen kan medregnes ved opgørel-
sen af den herboendes uddannelse. Uddannelsesforløb i
grundskolen indgår således med den periode, hvor den her-
boende har modtaget undervisning. Det fremgår af folkesko-
lelovens § 3, stk. 1, at folkeskolen omfatter en 10-årig
grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse
samt en 1-årig 10. klasse. Afgrænsningen af grundskolen
følger undervisningspligten, og 10. klasse er således ikke en
del af grundskolen. Efterskoler kan også have elever i den
undervisningspligtige alder.
For at opfylde den foreslåede betingelse i stk. 8, nr. 2, er det
et krav, at den herboende person har mindst 1 års sammen-
hængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10.
klasse. Der skal være tale om mindst 1 års fuldtidsuddannel-
se på en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannel-
se. Uddannelsesforløbet skal være sammenhængende. Det
kan f.eks. være uddannelsesforløb på en gymnasial uddan-
nelse, erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse
på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Derimod
vil en etårig 10. klasse eller et etårigt efterskoleforløb efter
9. klasse ikke opfylde kravet. Ligeledes vil eksempelvis hf-
enkeltfag ikke opfylde kravet.
Uddannelsesforløb, hvor den herboende har været optaget
på en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, vil
indgå med den periode, hvor den herboende har været opta-
get på uddannelsen og reelt været studieaktiv på fuld tid,
dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til.
De gymnasiale uddannelser omfatter almen studentereksa-
men (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk stu-
dentereksamen (htx) og hf-eksamen.
Erhvervsuddannelser, herunder erhvervsfaglig studenterek-
samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), udbydes
på baggrund af godkendelse af erhvervsskoler (institutioner
godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse), herunder tekniske skoler, social- og sundhedsskoler,
handelsskoler og landbrugsskoler, andre skoler og institutio-
ner, herunder private udbydere, f.eks. visse AMU-udbydere
m.fl. og skoler i forsvaret, samt virksomheder. En erhvervs-
uddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et
erhverv. Erhvervsuddannelse veksler mellem undervisning
på skole og perioder i virksomhedspraktik og omfatter inden
for fire hovedområder i alt 106 enkeltuddannelser med over
300 trin eller specialer.
Uddannelsesforløb, hvor den herboende har været optaget
på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt ud-
dannelsesinstitution, vil indgå med den fulde varighed af ud-
dannelsesforløbet, der beregnes på grundlag af det antal po-
int, som den herboende har opnået efter det fælleseuropæ-
iske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point svarer til en fuld-
tidsstuderendes fuldtidsstudie i 1 år.
Det vil betyde, at den fulde varighed af en uddannelse på en
videregående uddannelse – f.eks. en lang videregående ud-
dannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervs-
akademiuddannelse, en videregående kunstnerisk uddannel-
42
se, eller andre videregående uddannelser, som udbydes på
en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution – kan medreg-
nes ved opgørelse af kravet om uddannelse i mindst 6 år.
Varigheden af uddannelsesforløbet opgøres på baggrund af
ECTS, som angiver, hvor stor en samlet arbejdsindsats –
målt i tid – der skal til for at gennemføre en uddannelse. Et
års fuldtidsstudie svarer som nævnt til 60 ECTS-point, mens
6 måneders fuldtidsstudie svarer til 30 ECTS-point.
Det påhviler den herboende person at dokumentere sin ud-
dannelse. Det kan ske ved fremlæggelse af eksamensbevis,
verificeret karakterudskrift over uddannelsesforløbet i øvrigt
eller en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen med angivelse
af den periode, hvor den herboende har været optaget på in-
stitutionen. For så vidt angår dokumentationskravene hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 8, nr. 3, fastsætter
den betingelse, at ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf.
§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller høje-
re niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et til-
svarende eller højere niveau.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, nr. 3, indebærer, at an-
søgeren kan opfylde den foreslåede betingelse med enten
danskkundskaber eller engelskkundskaber.
I forhold til danskkravet bemærkes, at det følger af § 9, stk.
1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at
Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med
henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskud-
dannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis
Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.
Ansøgeren kan opfylde den foreslåede betingelse i stk. 8, nr.
3, ved at bestå den Prøve i Dansk 1, der afslutter Danskud-
dannelse 1.
Det er i dag en af de såkaldte overførte betingelser, at en
herboende person, der er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e,
har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9,
stk. 12, nr. 5. Den foreslåede betingelse i stk. 8, nr. 3, kan
opfyldes med de samme danskprøver som den gældende
overførte betingelse i § 9, stk. 12, nr. 5.
Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk blive offentliggjort en oversigt over
prøver, som kan godkendes som dokumentation for, at an-
søgeren har bestået en danskprøve på et tilsvarende eller hø-
jere niveau end Prøve i Dansk 1.
I forhold til engelskkravet bemærkes, at Europarådet med
udgivelsen af Common European Framework of Reference
(CEFR) har foretaget en standardbeskrivelse af sprogniveau-
er på seks forskellige trin: A1, A2, B1, B2, C1 og C2. A1,
som er det lavest beskrevne niveau, repræsenterer et lille be-
gyndersprog, mens C2 er det højest beskrevne niveau, som
ligger tæt på niveauet for en modersmålstalende.
B1-niveau kan overordnet beskrives således, at der er tale
om en selvstændig sprogbruger, der kan forstå hovedpunkt-
erne i en klar normal fremstilling om velkendte emner, man
regelmæssigt støder på i forbindelse med arbejde, skole, fri-
tidsaktiviteter osv. Den pågældende kan klare de fleste af de
situationer, som normalt opstår under rejser i områder, hvor
sproget tales. Den pågældende kan også producere en ukom-
pliceret, sammenhængende tekst om dagligdags emner og
emner af personlig interesse. Herudover kan den pågælden-
de beskrive oplevelser og begivenheder, drømme, håb og
ambitioner samt kort begrunde og forklare holdninger og
planer.
En række europæiske lande søger at relatere deres sprogprø-
ver for udlændinge til CEFR. Via medlemskabet af den uaf-
hængige organisation ALTE (Association of Language Te-
sters in Europe) bliver de enkelte landes sprogprøver kvali-
tetssikret. Et blandt mange andre kvalitetsparametre er,
hvorvidt en sprogprøve kan relateres til et eksternt ramme-
værk, f.eks. CEFR.
Det påhviler som nævnt ansøgeren at dokumentere sine
sprogkundskaber. Det skal ske ved, at ansøgeren fremlægger
et prøvebevis fra en anerkendt sprogudbyder.
Som dokumentation for sprogfærdigheder på B1-niveau kan
nævnes anerkendte prøver i ALTE-regi samt anerkendte en-
gelskprøver i USA (TOEFL) og Australien og New Zealand
(IELTS).
En oversigt over prøver, som kan godkendes som dokumen-
tation for sprogfærdigheder på B1-niveau, vil blive offent-
liggjort på www.nyidanmark.dk.
Det vil være en forudsætning, at der er tale om en fortsat
gyldig sprogtest på ansøgningstidspunktet i henhold til prø-
veafholderens betingelser herfor. Hvis der er tale om en æld-
re test, hvor prøveafholderen ikke længere indestår for gyl-
digheden, vil ansøgeren således skulle tage sprogprøven på
ny for at kunne opfylde den foreslåede betingelse § 8, nr. 3.
For så vidt angår dokumentationskravene henvises i øvrigt
til pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 8, nr. 4, fastsætter
den betingelse, at ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
Den foreslåede betingelse i stk. 8, nr. 4, kan opfyldes med
ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervs-
virksomhed, der er udøvet her i landet eller i udlandet. Fuld-
tidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed, der er
udøvet i udlandet, kan således også medregnes.
43
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 8, nr. 4, er det et
krav, at ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse
eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år
ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilla-
delse. Det er således et krav, at fuldtidsbeskæftigelsen eller
den selvstændige erhvervsvirksomhed ligger i en bestemt
periode forud for ansøgningen. Beskæftigelse eller selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed, der er udøvet f.eks. 10 år eller 15
år forud for ansøgningen, kan således ikke medregnes.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8, nr. 4, tilsigtes det i
øvrigt, at ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig er-
hvervsvirksomhed skal forstås på samme måde som i den
foreslåede integrationsrelevante betingelse i stk. 8, nr. 1. Det
betyder eksempelvis, at ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at
den pågældende skal have været ansat med en gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, selv om den ugentli-
ge arbejdstid ved fuldtidsbeskæftigelse er højere i det land,
hvor arbejdet er udført. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til den foreslåede betingelse i stk. 8, nr. 1, ovenfor.
Den foreslåede betingelse i stk. 8, nr. 4, gælder også for an-
søgere, der forud for meddelelsen af opholdstilladelse som
ægtefællesammenført har nået pensionsalderen i deres hjem-
land, dog således at pensionsårene kan medregnes som ar-
bejdsår ved opgørelsen af kravet, jf. den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 9, stk. 9.
Det påhviler ansøgeren at dokumentere sin erhvervserfaring.
Det kan ske ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, ar-
bejdsgivererklæring, lønsedler m.v. Der kan også fremlæg-
ges dokumentation i form af skatteopgørelser o. lign. fra an-
dre landes myndigheder. For så vidt angår dokumentations-
kravene henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 8, nr. 5, fastsætter
den betingelse, at ansøgeren har bestået et offentligt aner-
kendt uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en ud-
dannelse, der mindst er på niveau med 1 år af en videregåen-
de uddannelse her i landet eller kan sidestilles med en dansk
erhvervsuddannelse, forud for ansøgningen om opholdstilla-
delse.
For at opfylde den foreslåede integrationsrelevante betingel-
se i nr. 5 er det et krav, at uddannelsesforløbet er offentligt
anerkendt. Det retlige grundlag for vurdering af niveau af
udenlandske uddannelseskvalifikationer i Danmark er lov
om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014. Det frem-
går af den tilhørende bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 602
af 25. juni 2003 om vurdering af udenlandske uddannelses-
kvalifikationer m.v.), at der som grundlag for vurderingen
blandt andet indgår anerkendelse af uddannelsen eller ud-
dannelsesforløbet i hjemlandet, forstået som offentlig aner-
kendelse af uddannelsen i det pågældende land.
Offentlig anerkendelse implicerer, at kvalifikationen indgår
i det pågældende lands uddannelsessystem, at uddannelsen
giver erhvervs- og uddannelsesmæssige rettigheder i landet,
og at uddannelsen er kvalitetssikret efter national lovgiv-
ning. Kravet om offentlig anerkendelse tilvejebringer der-
med et grundlag for at vurdere, om en udenlandsk uddannel-
se kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse eller er
på niveau med 1 år af en dansk videregående uddannelse.
Ikke offentligt anerkendte uddannelser vil typisk være ud-
dannelser tilrettelagt uden offentlig kontrol eller kvalitets-
sikring. Ikke offentligt anerkendte uddannelser kan også væ-
re uddannelser, som de-facto nyder en status på arbejdsmar-
kedet i det pågældende land, men hvor der ikke er sikkerhed
for kvalitetskontrol, eller hvor uddannelsen ikke giver natio-
nale rettigheder i landet.
Uddannelsesforløb, der er afsluttet med en ikke-bestået ek-
samen, kan ikke medregnes. Der er ikke krav om, at uddan-
nelsen i sin helhed er afsluttet, så længe et uddannelsesfor-
løb af mindst 1 års varighed – f.eks. første år på en 3-årig
bacheloruddannelse – er bestået. Afsluttes første år af en
flerårig fuldtidsuddannelse ikke med en eksamen, skal ansø-
geren vedlægge en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen,
der bekræfter, at ansøgeren har gennemført uddannelsens
første fuldtidsår. Uddannelsesforløb, der er gennemført her i
landet eller i udlandet, kan medregnes.
Uddannelsesforløb, som ansøgeren har gennemført på en
uddannelse, der er på niveau med en videregående uddan-
nelse her i landet, vil indgå med den fulde varighed af ud-
dannelsesforløbet, der beregnes på grundlag af den normere-
de studietid svarende til 1 års fuldtidsstudier efter det pågæl-
dende lands opgørelse af studietidsbelastning.
Det vil betyde, at den fulde varighed af en uddannelse, der
er på niveau med en videregående uddannelse her i landet –
f.eks. en lang videregående uddannelse, en professionsba-
cheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse, en vide-
regående kunstnerisk uddannelse, eller andre videregående
uddannelser, som udbydes på en offentlig anerkendt uddan-
nelsesinstitution – kan medregnes ved opgørelse af kravet
om uddannelse i mindst 1 år.
Uddannelsesforløb, hvor ansøgeren har været optaget på en
uddannelse, der er på niveau med en erhvervsuddannelse her
i landet, vil indgå med den periode, som ansøgeren har gen-
nemført, dog højst med den periode, som uddannelsen er
normeret til.
Erhvervsuddannelser, herunder erhvervsfaglig studenterek-
samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), udbydes
i Danmark på baggrund af godkendelse af erhvervsskoler
(institutioner godkendt efter lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse), herunder tekniske skoler, social-
og sundhedsskoler, handelsskoler og landbrugsskoler, andre
skoler og institutioner, herunder private udbydere, f.eks. vis-
se AMU-udbydere m.fl. og skoler i forsvaret, samt virksom-
heder. En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der
retter sig mod et erhverv. Erhvervsuddannelse veksler mel-
lem undervisning på skole og perioder i virksomhedspraktik
44
og omfatter inden for fire hovedområder i alt 106 enkeltud-
dannelser med over 300 trin eller specialer.
Uddannelsesforløb på uddannelser, der er på niveau med
gymnasiale uddannelser her i landet, kan ikke medregnes i
uddannelseskravet. De gymnasiale uddannelser i Danmark
omfatter almen studentereksamen (stx), merkantil studenter-
eksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx) og hf-eksa-
men.
Det påhviler ansøgeren at dokumentere sin uddannelse. Det
kan ske ved fremlæggelse af eksamensbevis og verificeret
karakterudskrift over uddannelsesforløbet i øvrigt.
For så vidt angår dokumentationskravene henvises i øvrigt
til pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 og 2.2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 fastsætter, at opholdstil-
ladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), kun kan
gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfyl-
der mindst fire af seks betingelser, medmindre ganske særli-
ge grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler deri-
mod.
Det betyder navnlig, at integrationskravet i den foreslåede
bestemmelse i stk. 8 skal fraviges helt eller delvist, i det om-
fang Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller
FN᾽s Handicapkonvention, tilsiger dette.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom parret ikke opfylder integrationskravet. Integrations-
kravet vil i givet fald skulle fraviges helt. Det vil eksempel-
vis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvi-
ses til at udøve familielivet i et andet land. Det vil eksempel-
vis også kunne være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig
sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært ufor-
svarligt at henvise den herboende person til at tage ophold i
et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pas-
nings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil det ek-
sempelvis kunne være tilfældet, hvor den herboende person
har samvær af et vist omfang med mindreårige børn, der er
bosiddende i Danmark.
De integrationsrelevante betingelser vedrørende ansøgerens
sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse vil ek-
sempelvis ikke skulle stilles, hvis ansøgeren på grund af
f.eks. sit køn eller sin religion sammenholdt med de generel-
le forhold i ansøgerens hjemland reelt er afskåret fra at kun-
ne opfylde betingelserne. Det kunne f.eks. være tilfældet,
hvis en kvindelig ansøger generelt i sit hjemland må anses
for afskåret fra at opnå beskæftigelse eller uddannelse på
grund af generelt accepterede samfundsnormer eller struktu-
rer i ansøgerens hjemland, hvad enten disse er formelt ved-
taget ved lov eller mere må anses som samfundsstyrende
normer. Tilsvarende vil gælde, hvis en ansøger tilhørende en
etnisk minoritet eller et religiøst mindretal reelt er afskåret
fra f.eks. at kunne videreuddanne sig.
Hvis et fravalg af f.eks. skolegang/uddannelse primært skyl-
des ansøgerens families valg, herunder på grund af man-
glende økonomiske resurser, eller den manglende beskæfti-
gelse alene bunder i lokale kulturelle forhold eller økonomi-
ske forhold, mens andre fra samme gruppe defineret ud fra
køn, religion m.v. eller som i øvrigt må anses for at være i
en sammenlignelig situation ikke er afskåret fra uddannelse
eller beskæftigelse, vil betingelserne som udgangspunkt
skulle stilles.
Det påhviler ansøgeren at dokumentere, at der foreligger så-
danne forhold, som bevirker, at der skal ses bort fra en eller
flere af de integrationsrelevante betingelser. Ansøgeren skal
således fremlægge dokumentation for, at den pågældende på
grund af f.eks. sit køn eller sin religion sammenholdt med de
generelle forhold i hjemlandet reelt er afskåret fra at kunne
opfylde betingelserne.
Som eksempel kan endvidere nævnes, at der vil skulle ses
bort fra en eller flere af de integrationsrelevante betingelser,
i det omfang FN᾽s Handicapkonvention tilsiger det.
Det påhviler den herboende person henholdsvis ansøgeren at
dokumentere, at der foreligger et handicap, som bevirker, at
der skal ses bort fra en eller flere af de integrationsrelevante
betingelser. Den herboende person henholdsvis ansøgeren
skal således fremlægge dokumentation for, at den pågælden-
de har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller senso-
risk funktionsnedsættelse, som bevirker, at den pågældende
ikke kan opfylde en eller flere af betingelserne.
Hvis den herboende eller ansøgeren ikke opfylder en eller
flere af de integrationsrelevante betingelser f.eks. som følge
af forhold, som kræves beskyttet af FN᾽s Handicapkonventi-
on, anses den eller de pågældende betingelser for opfyldt.
Parret vil dog fortsat skulle opfylde fire ud af seks integrati-
onsrelevante betingelser. Hvis den herboende person ikke
kan opfylde en betingelse som følge af FN᾽s Handicapkon-
vention, skal parret således opfylde tre ud af de fem rester-
ende betingelser. Hvis den herboende person ikke kan opfyl-
de to betingelser som følge af FN᾽s Handicapkonvention,
skal parret således opfylde to ud af de fire resterende betin-
gelser osv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og pkt. 3 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 9, fastsætter, at har
ansøgeren nået pensionsalderen i sit hjemland, medregnes
pensionsårene som arbejdsår ved opgørelsen af betingelsen i
stk. 8, nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 9 indebærer, at hvis ansø-
geren har nået pensionsalderen i sit hjemland eksempelvis
for to år siden, medregnes pensionsårene, dvs. to år, som ar-
bejdsår ved opgørelsen af den foreslåede betingelse i stk. 8,
nr. 4, hvorefter ansøgeren skal have været i ordinær fuldtids-
45
beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed
i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
I det anførte eksempel vil det betyde, at ansøgeren anses for
at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i 2 år ud af de seneste 2 år.
Har ansøgeren herudover været i fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 1 år ud af
de seneste 3 år forud for, at ansøgeren nåede pensionsalde-
ren i sit hjemland, vil ansøgeren opfylde den foreslåede be-
tingelse i stk. 8, nr. 4, da ansøgeren anses for at have været i
beskæftigelse i samlet set mindst 3 år ud af de seneste 5 år.
Har ansøgeren derimod ikke været i fuldtidsbeskæftigelse
eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i de seneste 3
år forud for, at ansøgeren nåede pensionsalderen i sit hjem-
land, vil ansøgeren først opfylde den foreslåede betingelse i
stk. 8, nr. 4, når der er gået endnu et år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 og 2.2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 7, at opholdstil-
ladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmin-
dre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt ægtefællernes
eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større
end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
et andet land.
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7,
indeholder det såkaldte tilknytningskrav. Det er i forarbej-
derne til udlændingelovens § 9, stk. 7, bl.a. anført, at uanset
hvor stærk tilknytning den herboende ægtefælle måtte have
til Danmark, vil tilknytningskravet efter praksis alene blive
anset for opfyldt, hvis ansøgeren ligeledes har en vis selv-
stændig tilknytning til Danmark, f.eks. i form af (et enkelt)
lovligt ophold. Tilknytningskravet vil som det altovervejen-
de udgangspunkt ikke kunne anses for opfyldt, hvis en an-
søger aldrig har været i Danmark. Dette gælder f.eks. også,
selvom ansøgeren foruden sin ægtefælle også har andre fa-
miliemedlemmer i Danmark. Endvidere indgår et ophold
som asylansøger ikke i vurderingen, jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 104 som fremsat, side 34.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1
i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.
10, fastsætter, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægte-
fællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun
kan gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i
Danmark i medfør af §§ 1-4 b, § 5, stk. 2, i medfør af EU-
reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9
i-9 n eller 9 p.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 10 skal ses i sammen-
hæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 8, der går ud på
at ophæve tilknytningskravet og indføre et nyt integrations-
krav.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 10 indebærer således, at
tilknytningskravets ovennævnte kriterium om, at ansøgeren
som altovervejende hovedregel skal have været lovligt i
Danmark, videreføres som et besøgskrav, der er en selv-
stændig betingelse for ægtefællesammenføring.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 10 indebærer, at besøgs-
kravet vil være opfyldt, hvor udlændingen har opholdt sig
lovligt her i landet, fordi der ikke over for den pågældende
stilles krav om visum eller opholdstilladelse, jf. §§ 1-3, og §
5, stk. 2, opholdt sig lovligt her i landet, fordi den pågælden-
de har visum, jf. §§ 4-4 b, opholdt sig lovligt her i landet i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdt sig lovligt her i
landet i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Derimod vil besøgskravet ikke være opfyldt, hvis udlændin-
gen alene har ret til at opholde sig her i landet, mens en an-
søgning om opholdstilladelse behandles. Som eksempel kan
nævnes, at hvis en udlænding har ret til at få sin ansøgning
om asyl behandlet i Danmark, så træffer Udlændingestyrel-
sen en afgørelse om, at den pågældende kan opholde sig i
landet under asylsagens behandling (processuelt ophold), jf.
udlændingelovens § 48 e, stk. 2. Et ophold som asylansøger
vil således ikke opfylde besøgskravet.
Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, an-
ses ikke for lovligt ophold, jf. § 27, stk. 4.
Det foreslåede besøgskrav i stk. 10 vil herefter være opfyldt,
hvis ansøgeren (mindst) én gang har opholdt sig i Danmark
på baggrund af et af de opholdsgrundlag, der er nævnt i den
foreslåede bestemmelse. Der er ikke yderligere krav til
længden af opholdet.
Det foreslåede besøgskrav i stk. 10 skal ikke stilles, hvis
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, taler imod, at kravet stilles. Der vil således i de enkelte
tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er
ret til ægtefællesammenføring, selvom ansøgeren ikke op-
fylder besøgskravet. Det vil eksempelvis kunne være tilfæl-
det, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve familie-
livet i et andet land. Det vil i den forbindelse skulle indgå i
den konkrete vurdering, om ansøgeren har mulighed for at
opfylde besøgskravet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.3.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 11, 1.
pkt., fastsætter, at stk. 19 ændres til stk. 23.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de
øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
46
Til nr. 5
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1, at op-
holdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1,
litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensy-
net til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt
den herboende person ikke er idømt ubetinget straf af
mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-
røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne varighed.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at med-
mindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen ef-
ter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændin-
gen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-
ler giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-
delse, der ville have medført en straf af denne varighed.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1
i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 12,
nr. 1, der bliver stk. 15, nr. 1, fastsætter, at 1 år og 6 måne-
ders fængsel ændres til 6 måneders fængsel.
Den foreslåede ændring af stk. 15, nr. 1, indebærer, at det
vandelskrav, der er en betingelse for ægtefællesammenfø-
ring, vil svare til det vandelskrav i udlændingelovens § 11,
stk. 3, nr. 2, der er en grundlæggende betingelse for tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af stk. 15, nr. 1, indebærer navnlig,
at vandelskravet skærpes til ubetinget fængselsstraf af
mindst 6 måneders fængsel, mod i dag ubetinget fængsels-
straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel.
Den foreslåede ændring af stk. 15, nr. 1, indebærer, at en
herboende udlænding, der er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, li-
tra e, som udgangspunkt er udelukket fra ægtefællesammen-
føring, såfremt den pågældende er idømt ubetinget straf af
mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsføl-
ge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
Som hidtil stilles vandelskravet i stk. 15, nr. 1, ikke, hvis
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, taler derimod.
Der vil eksempelvis kunne ske fravigelse af den foreslåede
betingelse i § 9, stk. 15, nr. 1, i tilfælde, hvor den idømte
straf ligger langt tilbage i tid, og hvor den herboende ikke
efterfølgende har begået ny kriminalitet. Det vil bl.a. skulle
indgå i en proportionalitetsafvejning heraf, hvornår den her-
boende begik det eller de strafbare forhold, om den herboen-
de ægtefælle ud over den straf, som er omfattet af den fore-
slåede bestemmelse i § 9, stk. 15, nr. 1, efterfølgende har
været idømt fængselsstraf betinget eller ubetinget, om ægte-
skabet er indgået før eller efter det strafbare forhold, herun-
der om ægtefællerne kan antages at have en berettiget for-
ventning om, at familielivet kan udøves i Danmark, ligesom
det kan indgå, om den herboende har fået tidsubegrænset
opholdstilladelse efter den idømte fængselsstraf i overens-
stemmelse med eventuelt tidligere gældende regler i udlæn-
dingeloven om fastsatte karenstider, eller har begået de(t)
strafbare forhold efter opnåelsen af tidsubegrænset opholds-
tilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 – 2.4.4 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 2, at op-
holdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1,
litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensy-
net til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt
den herboende person ikke er idømt ubetinget straf af
mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13.
Straffelovens kapitel 12 omhandler landsforræderi og andre
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mens
kapitel 13 omhandler forbrydelser mod statsforfatningen og
de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, at med-
mindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen ef-
ter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændin-
gen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel
for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§
210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.
Straffelovens §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller
§§ 244-246 omfatter visse forbrydelser i familieforhold, sek-
sualforbrydelser og voldsforbrydelser.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1
i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 12,
nr. 2, der bliver stk. 15, nr. 2, går ud på at indsætte en hen-
visning til straffelovens §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. §
216, eller §§ 244-246 i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring af stk. 15, nr. 2, indebærer, at det
vandelskrav, der er en betingelse for ægtefællesammenfø-
ring, vil svare til det vandelskrav i udlændingelovens § 11,
stk. 3, nr. 3, der er en grundlæggende betingelse for tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af stk. 15, nr. 2, indebærer, at flere
straffelovsovertrædelser fremover vil medføre udelukkelse
fra at opnå ægtefællesammenføring, hvis den herboende ud-
47
lænding som følge af overtrædelse af en af de nævnte straf-
felovsbestemmelser idømmes en ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel.
Udover at den herboende udlænding ikke må være idømt en
ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse
af straffelovens kapitel 12 (landsforræderi og andre forbry-
delser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13
(forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyn-
digheder, terrorisme m.v.), vil det fremover også være en
betingelse for at opnå ægtefællesammenføring, at den herbo-
ende udlænding ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens §§ 210, 216,
222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246, som omfatter
visse forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og
voldsforbrydelser.
Som hidtil stilles vandelskravet i stk. 15, nr. 2, ikke, hvis
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, taler derimod.
Der vil eksempelvis kunne ske fravigelse af den foreslåede
betingelse i § 9, stk. 15, nr. 2, i tilfælde, hvor den idømte
straf ligger langt tilbage i tid, og hvor den herboende ikke
efterfølgende har begået ny kriminalitet. Det vil bl.a. skulle
indgå i en proportionalitetsafvejning heraf, hvornår den her-
boende begik det eller de strafbare forhold, om den herboen-
de ægtefælle ud over den straf, som er omfattet af den fore-
slåede bestemmelse i § 9, stk. 15, nr. 2, efterfølgende har
været idømt fængselsstraf betinget eller ubetinget, om ægte-
skabet er indgået før eller efter det strafbare forhold, herun-
der om ægtefællerne kan antages at have en berettiget for-
ventning om, at familielivet kan udøves i Danmark, ligesom
det kan indgå, om den herboende har fået tidsubegrænset
opholdstilladelse efter den idømte fængselsstraf i overens-
stemmelse med eventuelt tidligere gældende regler i udlæn-
dingeloven om fastsatte karenstider, eller har begået de(t)
strafbare forhold efter opnåelsen af tidsubegrænset opholds-
tilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 – 2.4.4 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 4, at op-
holdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1,
litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensy-
net til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt
den herboende person ikke i de sidste 3 år forud for ansøg-
ningen om opholdstilladelse har modtaget offentlig hjælp ef-
ter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset
fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbs-
mæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse,
eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller
træder i stedet herfor.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, at med-
mindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen ef-
ter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændin-
gen ikke i de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen
vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har
modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik el-
ler integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltståen-
de ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er di-
rekte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles
med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1
i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 12,
nr. 4, der bliver stk. 15, nr. 4, fastsætter, at 3 år ændres til 4
år.
Den foreslåede ændring af stk. 15, nr. 4, indebærer, at det
selvforsørgelseskrav, der er en betingelse for ægtefællesam-
menføring, vil svare til det selvforsørgelseskrav i udlændin-
gelovens § 11, stk. 3, nr. 5, der er en grundlæggende betin-
gelse for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af stk. 15, nr. 4, indebærer, at selv-
forsørgelseskravet skærpes, så den herboende udlænding ik-
ke må have modtaget visse offentlige ydelser i de sidste 4 år,
mod i dag 3 år.
Der tilsigtes ikke andre ændringer af selvforsørgelseskravet
i stk. 15, nr. 4.
Som hidtil stilles selvforsørgelseskravet i stk. 15, nr. 4, ikke,
hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom den herboende person ikke opfylder en eller flere af
de overførte betingelser. Det vil eksempelvis kunne være til-
fældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve fa-
milielivet i et andet land. Det vil eksempelvis også kunne
være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller al-
vorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise
den herboende person til at tage ophold i et andet land, hvor
den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behand-
lingsmuligheder. Tilsvarende vil det eksempelvis kunne væ-
re tilfældet, hvor den herboende udlænding har samvær af et
vist omfang med mindreårige børn, der er bosiddende i Dan-
mark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 – 2.4.4 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5, at op-
holdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1,
litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensy-
48
net til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt
den herboende person har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9,
stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere ni-
veau.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1
i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5, der bli-
ver stk. 15, nr. 5, ændres, så ordet "og" udgår.
Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr. 9
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, at op-
holdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1,
litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensy-
net til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt
den herboende person har været under uddannelse eller i or-
dinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirk-
somhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for an-
søgningen om opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, og
fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller
være under uddannelse på tidspunktet, hvor opholdstilladel-
se vil kunne meddeles.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, at
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladel-
sen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsube-
grænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis
udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst
3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for medde-
lelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, og udlændingen
må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tids-
punkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne med-
deles.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1
i de almindelige bemærkninger.
Den foreslås, at udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, der bli-
ver stk. 15, nr. 6, ophæves, og at der i stedet indsættes to nye
stykker som § 9, stk. 15, nr. 6 og 7.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9,
stk. 15, nr. 6, fastsætter, at det er et krav, at den herboende
udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6
måneder inden for de seneste 4 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 6, indebærer, at
det beskæftigelseskrav, der er en betingelse for ægtefælle-
sammenføring, vil svare til det beskæftigelseskrav i udlæn-
dingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, der er en grundlæggende be-
tingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 6, indebærer, at
beskæftigelseskravet skærpes, dels så kravet ikke længere
kan opfyldes med uddannelse, dels så kravet ikke længere
kan opfyldes med deltidsbeskæftigelse og dels så ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed
skal være udøvet i mindst 3 år og 6 måneder inden for de se-
neste 4 år, mod i dag mindst 3 år inden for de sidste 5 år.
Ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirk-
somhed skal forstås på samme måde som ordinær fuldtids-
beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed i den gæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Ved ordinær beskæftigelse forstås herefter, at beskæftigel-
sen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller
udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden
offentligt tilskud, f.eks. løntilskud.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende skal ha-
ve været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
mindst 30 timer. Dette opgøres på månedsbasis ved, at den
herboende person har haft mindst 3 år og 6 måneders be-
skæftigelse med mindst 120 timers månedlig beskæftigelse.
Et beskæftigelseskrav på 30 timer har i praksis navnlig be-
tydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere
m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en gennem-
snitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejds-
tiden betragtes som værende fuld tid.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgs-
dage og barsel mv. inden for rammerne af et ansættelsesfor-
hold medregnes som ordinær beskæftigelse. Fleksjob efter
reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles
også med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offent-
ligt tilskud til arbejdsgiveren, idet fleksjob er et tilbud til
personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsev-
ne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelses-
forløb i Danmark betragtes ikke som ordinær beskæftigelse.
Selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes, hvis virk-
somheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik
på at opnå selvforsørgelse. Den herboende person skal do-
kumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft
et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnit-
lig mindst 30 timer om ugen.
Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirk-
somhed uden offentligt tilskud.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes
samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløsheds-
forsikringens område. Det indebærer, at der skal foretages
en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksom-
49
hedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrund-
lag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være
oplyst til skattemyndighederne, og der skal være anmeldt
lovpligtige momsangivelser.
Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om
ægtefællesammenføring, hvor den herboende er selvstændig
erhvervsdrivende, bør den herboende som minimum have
fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden, det
skattemæssige virksomhedsregnskab, registreringsbeviser
fra skattemyndighederne vedrørende CVR-nr., momspligt
og indeholdelsespligt samt specificerede momsangivelser.
Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle kan anses for
omfattet i det omfang, beskæftigelsen er skattepligtig. Be-
skæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig er-
hvervsvirksomhed kan medregnes på lige fod med andre
former for beskæftigelse efter principperne i den foreslåede
bestemmelse i stk. 15, nr. 6.
Det påhviler den herboende person at dokumentere sin er-
hvervserfaring. Det kan ske ved fremlæggelse af ansættel-
seskontrakt, arbejdsgivererklæring, lønsedler m.v. Udlæn-
dingestyrelsen vil sammenholde den herboende persons op-
lysninger med oplysningerne i indkomstregistret, i det om-
fang dette er en mulighed.
Beskæftigelseskravet i den foreslåede bestemmelse i stk. 15,
nr. 6, stilles ligesom beskæftigelseskravet i den gældende
bestemmelse i stk. 12, nr. 6, ikke, hvis ganske særlige grun-
de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Der vil eksempelvis kunne være grundlag for at fravige be-
skæftigelseskravet i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk.
15, nr. 6, hvis den herboende udlænding på grund af længe-
revarende uddannelsesmæssig tilknytning ikke er i stand til
opfylde beskæftigelseskravet.
Det kunne eksempelvis være i tilfælde, hvor den herboende
har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse som 18-årig ef-
ter at være født og opvokset her i landet og efterfølgende har
været i gang med at uddanne sig og fortsat aktuelt er i ud-
dannelse. I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt kun-
ne være uproportionalt at meddele afslag på ægtefællesam-
menføring under henvisning til, at den herboende ikke har
været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden
for de seneste 4 år. Den herboende har således vedvarende
dygtiggjort sig i forhold til arbejdsmarkedet, hvorfor det
som udgangspunkt må anses for uproportionalt i forbindelse
med en ansøgning om ægtefællesammenføring, at den her-
boende skal afbryde sine studier og dernæst arbejde i mindst
3 år og 6 måneder, før ægtefællesammenføring kan ske, for-
udsat den herboende i øvrigt fortsat er studieaktiv. Det vil
ikke som konsekvens heraf samtidig være udgangspunktet,
at de øvrige betingelser også bør fraviges, f.eks. kravet om
ikke at have offentlig gæld.
Hvis den herboende på ansøgningstidspunktet er uden be-
skæftigelse, men i øvrigt har været i beskæftigelse umiddel-
bart før ansøgningens indgivelse, vil det som udgangspunkt
ikke være uproportionalt, at der stilles krav om aktuel og
vedvarende arbejdsmarkedstilknytning for at kunne opnå
ægtefællesammenføring. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng
med, at den herboende ægtefælle også vil skulle opfylde et
løbende krav om forsørgelse.
Der vil endvidere skulle ses bort fra beskæftigelseskravet i
den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 6, i det omfang
FN᾽s Handicapkonvention tilsiger det. Det påhviler den her-
boende person at dokumentere, at der foreligger et handicap,
som bevirker, at der skal ses bort fra en eller flere af de
overførte betingelser. Den herboende person skal således
fremlægge dokumentation for, at den pågældende har en
langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funkti-
onsnedsættelse, som bevirker, at den pågældende ikke kan
opfylde en eller flere af betingelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 – 2.4.4 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9,
stk. 15, nr. 7, fastsætter, at det er et krav, at den herboende
udlænding fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmar-
kedet på det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne
meddeles.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 7, indebærer, at
det krav om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, der er en
betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til kravet
om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i udlændingelov-
ens § 11, stk. 3, nr. 9, der er en grundlæggende betingelse
for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 7, indebærer, at
kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet skærpes,
idet kravet ikke længere kan opfyldes med uddannelse. Det-
te er en konsekvens som følge af den foreslåede udformning
af beskæftigelseskravet i stk. 15, nr. 6.
Kravet om aktuelt tilknytning til arbejdsmarkedet i stk. 15
nr. 7, skal forstås på samme måde som kravet i udlændingel-
ovens § 11, stk. 3, nr. 9.
Den herboende udlænding må herefter antages at være til-
knyttet arbejdsmarkedet, hvis den herboende kan godtgøre
at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling og
ikke at arbejde i en virksomhed, som er under likvidation,
tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er
under konkurs, eller hvis den herboende kan godtgøre at væ-
re selvstændig erhvervsdrivende, som ikke er under likvida-
tion, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller
er under konkurs, eller hvis den herboende på anden måde
kan godtgøre, at den herboende forventer at være tilknyttet
arbejdsmarkedet ved meddelelse af tidsubegrænset opholds-
tilladelse.
Kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i den fore-
slåede bestemmelse i stk. 15, nr. 7, stilles ligesom kravet om
aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i den gældende be-
50
stemmelse i stk. 12, nr. 6, ikke, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammenføring,
selvom den herboende person ikke opfylder en eller flere af
de overførte betingelser. Det vil eksempelvis kunne være til-
fældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve fa-
milielivet i et andet land. Det vil eksempelvis også kunne
være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller al-
vorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise
den herboende person til at tage ophold i et andet land, hvor
den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behand-
lingsmuligheder. Tilsvarende vil det eksempelvis kunne væ-
re tilfældet, hvor den herboende udlænding har samvær af et
vist omfang med mindreårige børn, der er bosiddende i Dan-
mark.
Der vil endvidere skulle ses bort fra kravet om aktuelt til-
knytning til arbejdsmarkedet i den foreslåede bestemmelse i
stk. 15, nr. 7, i det omfang FN᾽s Handicapkonvention tilsi-
ger det. Det påhviler den herboende person at dokumentere,
at der foreligger et handicap, som bevirker, at der skal ses
bort fra en eller flere af de overførte betingelser. Den herbo-
ende person skal således fremlægge dokumentation for, at
den pågældende har en langvarig fysisk, psykisk, intellektu-
el eller sensorisk funktionsnedsættelse, som bevirker, at den
pågældende ikke kan opfylde en eller flere af betingelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 – 2.4.4 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Udlændingelovens § 9, stk. 12, indeholder de såkaldte over-
førte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, som
herboende udlændinge, der er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1,
litra e, skal opfylde for at opnå ægtefællesammenføring. De
overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, afspej-
ler de grundlæggende betingelser for tidsubegrænset op-
holdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændinge-
lovens § 9 indeholder derimod ingen bestemmelser, der af-
spejler de supplerende betingelser for tidsubegrænset op-
holdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 4.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4, at meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse endvidere er betinget af,
at udlændingen opfylder (mindst) to af følgende betingelser:
1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. in-
tegrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab
her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, or-
ganisationer m.v.
2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst
4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for medde-
lelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på
gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud for det tids-
punkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne med-
deles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-niveau og regule-
res fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3, 1.
pkt., jf. 2. pkt., nævnte beløb (årlig skattepligtig indkomst)
280.908,00 kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1
i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i udlændingelov-
ens § 9, stk. 16, der fastsætter, at opholdstilladelse (ægtefæl-
lesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre gans-
ke særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, ta-
ler derimod, kun kan gives, såfremt den herboende person
opfylder en af tre betingelser vedrørende aktivt medborger-
skab, beskæftigelse eller indkomst.
De tre foreslåede betingelser rangerer lige, og det er således
op til den enkelte herboende udlænding, hvilken betingelse
udlændingen dokumenterer at opfylde.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 16 indebærer, at de tre
supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse
i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1-3, overføres til regler-
ne om ægtefællesammenføring. Derimod overføres den sup-
plerende betingelse vedrørende danskkundskaber i udlæn-
dingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, ikke, jf. pkt. 2.4.3 i de almin-
delige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 16 vil alene finde anven-
delse for herboende udlændinge, der er omfattet af § 9, stk.
1, nr. 1, litra e. Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk.
1, nr. 1, litra e, omfatter herboende personer, der ikke er
danske statsborgere eller nordiske statsborgere og heller ik-
ke har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, eller § 8.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, nr. 1, fastsætter
den betingelse, at den herboende udlænding har bestået en
medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller
udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1
års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 16, nr. 1, indebærer, at
den supplerende betingelse for tidsubegrænset opholdstilla-
delse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, overføres til reg-
lerne om ægtefællesammenføring. Den foreslåede bestem-
melse i stk. 16, nr. 1, skal således forstås i overensstemmel-
se med udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 16, nr. 1, er det en
betingelse, at udlændingen enten har bestået en medborger-
51
skabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller har udvist ak-
tivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års delta-
gelse i en bestyrelse eller en organisation mv.
Integrationslovens § 41 b fastsætter, at udlændinge- og inte-
grationsministeren etablerer en medborgerskabsprøve. Ud-
lændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om
etablering og afholdelse af medborgerskabsprøven, herunder
regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for
deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i
prøven og om prøvens gennemførelse.
Medborgerskabsprøven består af 25 spørgsmål om det dan-
ske folkestyre og hverdagsliv, samt dansk kultur og historie.
Spørgsmålene er formuleret inden for rammerne af det lære-
materiale til medborgerskabsprøven, som Udlændinge- og
Integrationsministeriet har offentliggjort på www.uim.dk.
For at bestå medborgerskabsprøven skal prøvedeltageren
svare rigtigt på mindst 20 ud af de 25 spørgsmål.
Kravet vedrørende aktivt medborgerskab kan bl.a. anses for
opfyldt, hvis den herboende udlænding i mindst 1 år har væ-
ret medlem af f.eks. en forældrebestyrelse, en skolebestyrel-
se, bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation, et inte-
grationsråd eller et ældreråd.
Den herboende udlænding kan dokumentere medlemskab af
en forældrebestyrelse ved f.eks. at fremlægge en udtalelse
fra daginstitutionen, den kommunale dagpleje, fritidshjem-
met eller klubben. Medlemskab af en skolebestyrelse eller
bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation kan doku-
menteres ved henholdsvis at fremlægge en udtalelse fra sko-
len eller boligorganisationen. Medlemskab af et integrati-
onsråd eller et ældreråd kan dokumenteres ved f.eks. at
fremlægge en udtalelse fra den kommunalbestyrelse, der har
nedsat rådet.
Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt,
hvis den herboende udlænding gennem mindst 1 år har del-
taget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere
som træner i en idrætsforening eller ved at gennemføre en
dommer- eller træneruddannelse. Det samme gælder delta-
gelse i et højskoleophold, rollemodelarbejde eller engage-
ment i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge,
f.eks. lektiehjælp.
Den herboende udlænding kan dokumentere dette ved f.eks.
at fremlægge en udtalelse fra den forening eller organisation
m.v., som udlændingen har deltaget i arbejdet hos, ved at
fremlægge dokumentation for gennemført dommer- eller
træneruddannelse, herunder for længden af uddannelsen, el-
ler ved at fremlægge et bevis for deltagelse i et højskolekur-
sus, jf. § 15, stk. 5, i lov om folkehøjskoler.
Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt,
hvis den herboende udlænding i mindst 1 år i øvrigt har del-
taget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlæn-
dingen aktivt har deltaget i arbejdet i en forenings drift.
De almennyttige foreninger kan f.eks. være foreninger, der
er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven. Der vil dog
altid være tale om en konkret vurdering.
Det er i alle tilfælde et krav, at der er tale om bestyrelser, or-
ganisationer, foreninger mv., som i ord og handling under-
støtter grundlæggende demokratiske værdier og retsprincip-
per i det danske samfund.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i
en organisation m.v. igennem 1 år, eller at den herboende
udlænding fortsat deltager i organisationen på tidspunktet,
hvor ægtefællesammenføring vil kunne meddeles. Endvide-
re kræves det ikke, at udlændingen har deltaget i samme or-
ganisation m.v. igennem 1 år. Det kræves derimod, at ud-
lændingen, mens denne har boet lovligt her i landet, har del-
taget i en eller flere organisationer m.v. i sammenlagt
mindst 1 år.
Den herboende udlænding kan dokumentere at have deltaget
i almennyttigt organisationsarbejde ved f.eks. at fremlægge
en udtalelse fra den forening m.v., som udlændingen har
deltaget i arbejdet hos.
Det påhviler som nævnt den herboende udlænding selv at
dokumentere at have udvist aktiv medborgerskab her i lan-
det gennem mindst 1 års deltagelse i en bestyrelse eller en
organisation m.v.
Udlændingestyrelsen vil normalt anse den dokumentation,
som den herboende udlænding har fremlagt, som tilstrække-
lig, for at foretage vurderingen af, om betingelsen er opfyldt,
medmindre dokumentationen fremstår som værende utro-
værdig.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, nr. 2, fastsætter
den betingelse, at den herboende udlænding har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirk-
somhed i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder
forud for meddelelsen af opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 16, nr. 2, indebærer, at
den supplerende betingelse for tidsubegrænset opholdstilla-
delse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2, overføres til reg-
lerne om ægtefællesammenføring. Den foreslåede bestem-
melse i stk. 16, nr. 2, skal således forstås i overensstemmel-
se med udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 16, nr. 2, er det en
betingelse, at den herboende udlænding har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de
seneste 4 år og 6 måneder forud for tidspunktet for indgivel-
se af ansøgningen om opholdstilladelse.
Herboende udlændinge, der har arbejdet her i landet i 6 må-
neder udover de 3 år og 6 måneder, der kræves efter det be-
skæftigelseskrav, som er indeholdt i den foreslåede bestem-
melse i § 9, stk. 15, nr. 6, vil således opfylde betingelsen,
hvis det er inden for de sidste 4 år og 6 måneder.
52
Ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirk-
somhed skal forstås på samme måde som ordinær fuldtids-
beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed i den gæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Ved ordinær beskæftigelse forstås herefter, at beskæftigel-
sen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller
udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden
offentligt tilskud, f.eks. løntilskud.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende skal ha-
ve været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
mindst 30 timer. Dette opgøres på månedsbasis ved, at den
herboende person har haft mindst 4 års beskæftigelse med
mindst 120 timers månedlig beskæftigelse.
Et beskæftigelseskrav på 30 timer har i praksis navnlig be-
tydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere
m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en gennem-
snitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejds-
tiden betragtes som værende fuld tid.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgs-
dage og barsel mv. inden for rammerne af et ansættelsesfor-
hold medregnes som ordinær beskæftigelse. Fleksjob efter
reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles
også med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offent-
ligt tilskud til arbejdsgiveren, idet fleksjob er et tilbud til
personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsev-
ne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelses-
forløb i Danmark betragtes ikke som ordinær beskæftigelse.
Selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes, hvis virk-
somheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik
på at opnå selvforsørgelse. Den herboende person skal do-
kumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft
et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnit-
lig mindst 30 timer om ugen.
Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirk-
somhed uden offentligt tilskud.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes
samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløsheds-
forsikringens område. Det indebærer, at der skal foretages
en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksom-
hedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrund-
lag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være
oplyst til skattemyndighederne, og der skal være anmeldt
lovpligtige momsangivelser.
Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om
ægtefællesammenføring, hvor den herboende er selvstændig
erhvervsdrivende, bør den herboende som minimum have
fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden, det
skattemæssige virksomhedsregnskab, registreringsbeviser
fra skattemyndighederne vedrørende CVR-nr., momspligt
og indeholdelsespligt samt specificerede momsangivelser.
Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle kan anses for
omfattet i det omfang, beskæftigelsen er skattepligtig. Be-
skæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig er-
hvervsvirksomhed kan medregnes på lige fod med andre
former for beskæftigelse efter principperne i den foreslåede
bestemmelse i stk. 16, nr. 2.
Det påhviler den herboende person at dokumentere sin er-
hvervserfaring. Det kan ske ved fremlæggelse af ansættel-
seskontrakt, arbejdsgivererklæring, lønsedler m.v. Udlæn-
dingestyrelsen vil sammenholde den herboende persons op-
lysninger med oplysningerne i indkomstregistret, i det om-
fang dette er en mulighed.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 16, nr. 3, fastsætter
den betingelse, at den herboende udlænding har haft en årlig
skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de
seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse
vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-ni-
veau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. ja-
nuar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 16, nr. 3, indebærer, at
den supplerende betingelse for tidsubegrænset opholdstilla-
delse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3, overføres til reg-
lerne om ægtefællesammenføring. Den foreslåede bestem-
melse i stk. 16, nr. 3, skal således forstås i overensstemmel-
se med udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 16, nr. 3, er det en
betingelse, at den herboende udlænding har haft en årlig
skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de
seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse
som ægtefællesammenført vil kunne meddeles.
Ved beregningen af, om betingelsen er opfyldt, kan indgå
løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlandet (ved ud-
stationering eller udsendelse). Der vil kun blive medregnet
indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt
angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville være
skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost,
logi, diæter m.v. vil således indgå ved beregningen.
Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkeds-
pension indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings
lønindkomst.
Både A-indkomst og B-indkomst indgår i beregningen af
kravet.
Feriepenge, der bliver optjent i et ferieår med udbetaling i
det følgende år, kan ikke indgå i bruttoberegningen.
Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og regu-
leres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter sats-
reguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
53
Det påhviler den herboende udlænding at dokumentere, at
udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på gen-
nemsnitligt 280.908,00 kr. de seneste 2 år. Udlændingen kan
dokumentere, at kravet er opfyldt ved f.eks. at fremsende
årsopgørelser, lønsedler mv. til Udlændingestyrelsen. Hvis
en del af indtægten er udbetalt i udlandet, skal udlændingen
i ansøgningen vedlægge en erklæring fra de danske skatte-
myndigheder vedrørende den i udlandet optjente indtægt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.4.3 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 16 fastsætter, at opholds-
tilladelse (ægtefællesammenføring) kun kan gives, såfremt
den herboende person opfylder (mindst) en af de tre betin-
gelser, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensy-
net til familiens enhed, taler derimod.
Det betyder f.eks., at der skal ses bort fra en eller flere af be-
tingelserne, i det omfang Danmarks internationale forplig-
telser, herunder FN᾽s Handicapkonvention, tilsiger det. Hvis
den herboende udlænding ikke opfylder en eller flere af de
integrationsrelevante betingelser f.eks. som følge af FN᾽s
Handicapkonvention, anses den eller de pågældende betin-
gelser for opfyldt. Den herboende udlænding vil derfor ikke
skulle opfylde yderligere betingelser i den foreslåede be-
stemmelse i stk. 16.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 11
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 13, at er den her-
boende person meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse ef-
ter § 11, stk. 3, eller efter § 11, stk. 12 og 13 eller 16, anses
betingelserne i stk. 12, nr. 1-6, for opfyldt.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 13,
der bliver stk. 17, fastsætter, at § 11, stk. 3, ændres til § 11,
stk. 3 og 4, og at stk. 12, nr. 1-6, ændres til stk. 15, nr. 1-7,
og stk. 16.
Den foreslåede ændring af stk. 17 indebærer, at hvis den
herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilla-
delse efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens §
11, stk. 3 og 4, eller efter § 11, stk. 12 og 13 eller 16, anses
de overførte betingelser i stk. 15, nr. 1-7, og stk. 16, der
skærpes eller indsættes ved lovforslagets § 1, nr. 5-10, for
opfyldt. I forbindelse med ansøgningen om ægtefællesam-
menføring skal der således ikke tages stilling til, om den
herboende person opfylder de overførte betingelser i de
foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 15 og 16.
Er den herboende person meddelt tidsubegrænset opholdstil-
ladelse efter regler, der har været gældende forud for de
gældende bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 3 og
4, og § 11, stk. 12 og 13 eller 16, kan de overførte betingel-
ser i § 9, stk. 15 og 16, ikke anses for opfyldt. I forbindelse
med ansøgningen om ægtefællesammenføring skal der såle-
des tages stilling til, om den herboende opfylder de overfør-
te betingelser i de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 15 og
16.
Det vil dermed ikke være en hindring for meddelelse af tilla-
delse til ægtefællesammenføring, at en herboende udlæn-
ding, som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de
gældende regler på tidspunktet for ansøgningen om ægtefæl-
lesammenføring f.eks. aktuelt har været arbejdsløs i mere
end et halvt år inden for de seneste 4 år, har forfalden gæld
til det offentlige eller har modtaget sociale ydelser. Den her-
boende udlænding vil dog som udgangspunkt skulle opfylde
de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring, herunder
betingelsen i § 9, stk. 5, 1. pkt., om, at den herboende person
i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke må ha-
ve modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller inte-
grationsloven, og de øvrige betingelser for ægtefællesam-
menføring.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i stk. 17 indebærer
endvidere, at hvis den herboende udlænding uden at opfylde
alle betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse er med-
delt tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende be-
stemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 12 og 13 eller 16,
er den pågældende ikke omfattet af de foreslåede bestem-
melser i § 9, stk. 15 og 16, hvorfor der ikke skal foretages en
fornyet vurdering af, om der fortsat er grundlag for at dis-
pensere for en eller flere af betingelser i forbindelse med an-
søgningen om ægtefællesammenføring.
Til nr. 12
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 14, at har den
herboende person nået folkepensionsalderen eller fået tildelt
førtidspension, anses betingelserne i stk. 12, nr. 6, for op-
fyldt. Hvis en herboende person over 18 år har opnået tidsu-
begrænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknyt-
ningsforhold til Danmark, anses betingelserne i stk. 12, nr.
6, for opfyldt på tilsvarende vilkår, som den herboende efter
§ 11, stk. 13, ville kunne opnå tidsubegrænset opholdstilla-
delse.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 14,
der bliver stk. 18, fastsætter, at stk. 12, nr. 6, ændres til stk.
15, nr. 6 og 7, og stk. 16, nr. 2 og 3, både i bestemmelsens 1.
og 2. pkt.
Den foreslåede ændring skal for det første ses i sammen-
hæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1,
nr. 9, hvor den gældende bestemmelse i udlændingelovens §
9, stk. 12, nr. 6, der indeholder et beskæftigelseskrav og et
krav om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, foreslås op-
delt i to bestemmelser i § 9, stk. 15, nr. 6 og 7, der indehol-
der henholdsvis beskæftigelseskravet, der samtidig skærpes,
og kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, der
samtidig skærpes.
54
Den foreslåede ændring skal for det andet ses i sammen-
hæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1,
nr. 10, hvor tre supplerende betingelser for tidsubegrænset
opholdstilladelse som noget nyt overføres til reglerne om
ægtefællesammenføring. Disse supplerende overførte betin-
gelser omfatter bl.a. et skærpet beskæftigelseskrav og et ind-
komstkrav, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 16, nr.
2 og 3.
Den foreslåede ændring af stk. 18, 1. pkt., indebærer såle-
des, at herboende personer der har nået folkepensionsalde-
ren eller fået tildelt folkepension, fortsat vil anses for at op-
fylde beskæftigelseskravet og kravet om aktuel tilknytning
til arbejdsmarkedet i de foreslåede bestemmelser i § 9, stk.
15, nr. 6 og 7, og ligeledes vil anses for at opfylde de fore-
slåede nye beskæftigelseskrav og indkomstkrav i bestem-
melser i § 9, stk. 16, nr. 2 og 3. De pågældende vil dog i
samme omfang som andre herboende udlændinge skulle op-
fylde de øvrige betingelser i § 9, stk. 15, herunder om van-
del og ingen forfalden gæld til det offentlige.
Den foreslåede ændring af stk. 18, 2. pkt., skal ses i sam-
menhæng med den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 11, stk. 13, hvorefter der kan meddeles tidsubegræn-
set opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har et
stærkt tilknytningsforhold til Danmark, uanset at betingel-
serne i § 11, stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9, og stk. 4, nr. 1-4, ikke
er opfyldt.
Den foreslåede ændring af stk. 18, 1. pkt., indebærer såle-
des, at hvis en herboende person over 18 år har opnået tidsu-
begrænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknyt-
ningsforhold til Danmark, anses beskæftigelseskravet og
kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i de foreslå-
ede bestemmelser i § 9, stk. 15, nr. 6 og 7, og de foreslåede
nye beskæftigelseskrav og indkomstkrav i bestemmelser i §
9, stk. 16, nr. 2 og 3, for opfyldt på tilsvarende vilkår, som
den herboende efter § 11, stk. 13, ville kunne opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Til nr. 13-21
Ved de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9, stk.
15, 18, 20, 23, 25, 26, 27, 28 og 29, ændres henvisningerne
til andre stykker i § 9.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de
øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Til nr. 22
Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, skal opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre sær-
lige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgøren-
de taler derimod, betinges af, at udlændingen (ansøgeren)
består en af udlændinge- og integrationsministeren etableret
danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået se-
nest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding
til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har op-
holdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilla-
delsen efter § 9, stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at
fremlægge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har af-
lagt, men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan omprø-
ve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6
måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister
efter ansøgning herom med en periode svarende til varighe-
den af det lovlige forfald.
Udlændingelovens § 9, stk. 30, indebærer, at en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført,
normalt skal bestå en danskprøve på A1-niveau eller en an-
den danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau inden 6
måneder som betingelse for fortsat ophold her i landet.
Efter gældende ret er det ikke en betingelse for fortsat op-
hold her i landet, at udlændingen består en danskprøve på
A2-niveau.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31 og 32, kan den økono-
miske sikkerhed for 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-ni-
veau), der skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenfø-
ring, nedsættes, når udlændingen har bestået henholdsvis
danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1
i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i udlændingelovens §
9, stk. 31, der bliver stk. 35, så den fastsætter, at opholdstil-
ladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmin-
dre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
afgørende taler derimod, skal betinges af, at udlændingen
består en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprø-
ve på et tilsvarende eller højere niveau, der er etableret af
udlændinge- og integrationsministeren, senest 9 måneder fra
tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret
eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i
landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr.
1.
Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 35 indebærer, at den
gældende bestemmelse i stk. 31 ophæves, og at der i stedet
indsættes en ny bestemmelse.
Ophævelsen af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 31, der
giver mulighed for at nedsætte den økonomiske sikkerheds-
stillelse, når udlændingen har bestået danskprøven på A1-ni-
veau, er et led i den foreslåede justering af ordningen med
gradvis nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse.
Den foreslåede justering af ordningen indebærer, at den
økonomiske sikkerhedsstillelse fremover kan nedsættes med
60.000 kr. i 2018-niveau, når udlændingen har bestået
danskprøven på A2-niveau, og med yderligere 20.000 kr. i
2018-niveau, når udlændingen har bestået en afsluttende
55
prøve i dansk. Forslaget betyder, at den økonomiske sikker-
hedsstillelse ikke længere kan nedsættes, når udlændingen
har bestået danskprøven på A1-niveau.
Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i § 9, stk. 35,
indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført, normalt skal bestå en danskprøve på A2-niveau
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere ni-
veau inden 9 måneder som betingelse for fortsat ophold her i
landet.
Den foreslåede nye betingelse om bestået danskprøve på
A2-niveau i § 9, stk. 35, supplerer den gældende betingelse
om bestået danskprøve på A1-niveau i § 9, stk. 30. der bli-
ver stk. 34. Udlændingen vil således skulle bestå en dansk-
prøve på mindst A1-niveau inden 6 måneder og en dansk-
prøve på mindst A2-niveau inden 9 måneder. Består udlæn-
dingen en danskprøve på mindst A2-niveau inden 6 måne-
der, skal udlændingen ikke samtidig bestå en danskprøve på
A1-niveau.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 35, 1. pkt., fastsætter,
at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, medmindre særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende ta-
ler derimod, skal betinges af, at udlændingen består en
danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau, der er etableret af udlændin-
ge- og integrationsministeren.
Bilag 2 til bekendtgørelse nr. 180 af 26. februar 2013 om
danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for
familiesammenførte udlændinge indeholder en oversigt over
de prøver, der aktuelt anses som fornøden dokumentation
for, at en udlænding har bestået en danskprøve på mindst
A2-niveau. Oversigten over de prøver, der aktuelt anses som
fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en
danskprøve på mindst A2-niveau, er også offentliggjort på
udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidan-
mark.dk.
Opholdstilladelse som ægtefællesammenført skal ikke betin-
ges af, at udlændingen består danskprøven på A2-niveau,
hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
afgørende taler derimod. Det svarer til, hvad der gælder i
forhold til kravet om bestået danskprøve på A1-niveau i den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 30, 1.
pkt.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om ægtefællesammenføring skal betinges
af, at udlændingen skal bestå en danskprøve på A2-niveau
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere ni-
veau inden senest 9 måneder. Det vil eksempelvis kunne
være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at ud-
øve familielivet i et andet land. Det vil eksempelvis også
kunne være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig sygdom
eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at
henvise den herboende person til at tage ophold i et andet
land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller
behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil det eksempelvis
kunne være tilfældet, hvor den herboende person har sam-
vær af et vist omfang med mindreårige børn, der er bosid-
dende i Danmark.
Det foreslåede danskkrav til ansøgeren vil endvidere ikke
skulle stilles, i det omfang FN᾽s Handicapkonvention tilsi-
ger det. Det påhviler udlændingen (ansøgeren) at dokumen-
tere, at der foreligger et handicap, som bevirker, at dansk-
kravet ikke skal stilles. Ansøgeren skal således fremlægge
dokumentation for, at den pågældende har en langvarig fy-
sisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættel-
se, som bevirker, at den pågældende ikke kan opfylde
danskkravet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 35, 2. pkt., fastsætter,
at prøven skal være bestået senest 9 måneder fra tidspunktet
for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ud-
lændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra
meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 35, 2. pkt., indebærer, at
fristen på 9 måneder skal beregnes fra samme tidspunkt som
fristen på 6 måneder i den gældende bestemmelse i § 9, stk.
30, 2. pkt.
Fristen på 9 måneder for at bestå danskprøven på A2-niveau
suspenderes ikke i den situation, hvor ansøgeren ikke retti-
digt består sin danskprøve på A1-niveau og som konsekvens
heraf får inddraget sin opholstilladelse. Hvis Udlændinge-
styrelsens afgørelse om inddragelse påklages til Udlændin-
genævnet, der omgør afgørelsen, vil fristen på 9 måneder så-
ledes fortsat skulle regnes fra tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede
har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af op-
holdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 35, 3. pkt., fastsætter,
at det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation
herfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det påhviler ud-
lændingen at fremlægge dokumentation for, at danskprøven
på A2-niveau er bestået inden for fristen på 9 måneder. Det
er ikke et krav, at resultatet fra prøven foreligger på tids-
punktet for udløbet af fristen.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 35, 4. pkt., fastsætter,
at har udlændingen aflagt, men ikke bestået prøven inden 9
måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter ud-
løbet af fristen på 9 måneder.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 35, 4. pkt., indebærer, at
omprøven skal være aflagt inden udløbet af 3-månederspe-
rioden, men det er ikke et krav, at resultatet fra omprøven
foreligger på tidspunktet for udløbet af 3-månedersperioden.
56
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 35, 5. pkt., der svarer
til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 30, 5. pkt., fastsæt-
ter, at ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter
ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af
det lovlige forfald.
Fristerne suspenderes med en periode svarende til varighe-
den af det lovlige forfald. Lovligt forfald kan f.eks. forelig-
ge, hvis udlændingen har været forhindret i at aflægge en
prøve på grund af barsel eller udlændingens eller udlændin-
gens mindreårige barns sygdom. Udlændingen vil f.eks. og-
så kunne have haft lovligt forfald, hvis forfaldet er begrun-
det i ekstraordinære uforudsete transportproblemer. Det på-
hviler udlændingen at fremlægge dokumentation for det lov-
lige forfald. Både 9-månedersfristen for aflæggelse af prø-
ven og 3-månedersfristen for omprøve kan suspenderes, hvis
udlændingen har haft lovligt forfald.
En udlænding, der f.eks. på grund af sygdom har været for-
hindret i at aflægge en danskprøve, vil således kunne søge
Udlændingestyrelsen om suspension af fristen for at bestå
danskprøven. Har udlændingen eksempelvis i løbet af 9-
måndersperioden grundet sygdom i en måned været forhin-
dret i at aflægge danskprøven, vil fristen for at bestå dansk-
prøven kunne suspenderes med en måned.
Afgørelse om, hvorvidt fristerne for at bestå danskprøven
kan suspenderes, træffes af Udlændingestyrelsen, jf. udlæn-
dingelovens § 46, stk. 1. Hvis fristen for at bestå prøven sus-
penderes som følge af lovligt forfald, skal udlændingen, når
årsagen til det lovlige forfald ikke længere foreligger, aflæg-
ge og bestå prøven i overensstemmelse med fristen herfor.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at fristen ikke
kan suspenderes, kan afgørelsen påklages til Udlændinge-
nævnet, jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens §
52 b, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.
Når en udlænding, der ikke er undtaget fra kravene om be-
ståede danskprøver på henholdsvis A1-niveau og A2-ni-
veau, meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9, stk. 1, nr. 1, vil Udlændingestyrelsen vejlede udlændingen
om prøvekravene, herunder om hvor og hvordan udlændin-
gen kan tilmelde sig og aflægge danskprøverne, om betaling
af gebyr, om muligheden for at klage over prøveforløbene
og bedømmelsen af prøverne samt om konsekvenserne af, at
udlændingen ikke består prøverne.
Udlændingestyrelsen skal både vejlede om kravene om be-
ståede danskprøver på A1-niveau og A2-niveau, herunder
om prøver, der kan træde i stedet for danskprøverne på A1-
niveau og A2-niveau, og om muligheden for at få nedsat den
økonomiske sikkerhedsstillelse ved beståede danskprøver.
Udlændingen skal herefter tilmelde sig til danskprøverne
hos prøveudbyderen og aflægge prøverne her.
Hvis udlændingen ikke består prøven på A2-niveau inden
for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 35, aktualiseres en sag
om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
13, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.
Fristerne for at bestå danskprøverne suspenderes ikke i for-
bindelse med, at en udlænding klager over bedømmelsen af
en aflagt prøve. Det forudsættes dog, at myndighedernes
sagsbehandling tilrettelægges således, at en udlænding, der
har klaget over en bedømmelse fra Udlændingestyrelsen om
ikke have bestået en prøve, der er aflagt indenfor 9-måne-
dersfristen, har mulighed for at modtage afgørelsen i klage-
sagen og herefter – hvis udlændingen ikke får medhold – at
tage prøven på ny inden udløbet af 3-månedersfristen.
Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet giver udlæn-
dingen medhold i en klage over bedømmelsen af prøven, og
udlændingen under klagesagsbehandlingen har betalt gebyr
for at aflægge prøven på ny, vil gebyret blive refunderet til
udlændingen.
Hvis udlændingen har klaget til Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet over Udlændingestyrelsens bedømmelse af,
om udlændingen har bestået prøven, skal indledningen af en
eventuel inddragelsessag afvente udfaldet af klagesagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige
bemærkninger.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske
sikkerhed for 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau), der
skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, ned-
sættes gradvist, når ansøgeren har bestået danskprøven på
henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i
dansk.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 32, kan kommunalbestyrel-
sen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed ef-
ter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestå-
et en af udlændinge- og integrationsministeren etableret
danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på til-
svarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået se-
nest 15 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding
til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har op-
holdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilla-
delsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men
ikke bestået prøven inden fristen på 15 måneder, kan omprø-
ve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 15
måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister
efter ansøgning herom med en periode svarende til varighe-
den af det lovlige forfald.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 32, jf. stk. 37,
nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske sikkerhed)
11.075,05 kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1
i de almindelige bemærkninger.
57
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i udlændingelovens §
9, stk. 32, der bliver stk. 36, så kommunalbestyrelsen efter
anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed efter
stk. 4 med 60.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der
er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den
frist, der er nævnt i stk. 35, har bestået danskprøven på A2-
niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller hø-
jere niveau.
Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 36 indebærer, at den
gældende bestemmelse i stk. 32 ophæves, og at der i stedet
indsættes en ny bestemmelse.
Ophævelsen af den gældende bestemmelse i stk. 32 er en
konsekvens af forslaget om at indføre et nyt krav om, at ud-
lændingen skal bestå en danskprøve på A2-niveau inden 9
måneder, jf. den foreslåede nye bestemmelse i udlændingel-
ovens § 9, stk. 35.
Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 36 indebærer, at
kommunalbestyrelsen efter anmodning kan nedsætte den
økonomiske sikkerhed med 60.000 kr., når en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført,
rettidigt har bestået danskprøven på A2-niveau eller en an-
den danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
I forhold til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 32, inde-
bærer den foreslåede nye bestemmelse i stk. 36, at det beløb,
som den økonomiske sikkerhed kan nedsættes med, forhøjes
fra 10.000 kr. til 60.000 kr.
Den foreslåede forhøjelse af beløbet fra 10.000 kr. til 60.000
kr. skal ses i sammenhæng med forslaget om at hæve det be-
løb, der skal stilles sikkerhed for, fra 50.000 kr. (55.375,27
kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr., jf. den foreslåede ændring
af udlændingelovens § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Den foreslåede forhøjelse af beløbet fra 10.000 kr. til 60.000
kr. skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at
justere ordningen med gradvis nedsættelse af den økonomi-
ske sikkerhedsstillelse, så den økonomiske sikkerhedsstillel-
se fremover kun kan nedsættes, når udlændingen har bestået
henholdsvis danskprøven på A2-niveau og en afsluttende
prøve i dansk. Den foreslåede justering af ordningen bety-
der, at den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke længere kan
nedsættes, når udlændingen har bestået danskprøven på A1-
niveau. Med den foreslåede forhøjelse af beløbet fra 10.000
kr. til 60.000 kr. sikres, at det økonomiske incitament til at
bestå danskprøven på A2-niveau forholdsmæssigt modsva-
rer de gældende regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske
sikkerhed for 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau), der
skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, ned-
sættes gradvist, når ansøgeren har bestået danskprøven på
henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i
dansk.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 33, kan kommunalbestyrel-
sen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed ef-
ter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefæl-
lesammenføring), har bestået en afsluttende prøve i dansk,
jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 33, jf. stk. 37,
nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske sikkerhed)
11.075,05 kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1
i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 33,
der bliver stk. 37, indebærer for det første, at 10.000 kr. æn-
dres til 20.000 kr.
Den foreslåede ændring af stk. 33, der bliver stk. 37, inde-
bærer således, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan
nedsætte den økonomiske sikkerhed med 20.000 kr., når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr.
1 (ægtefællesammenføring), har bestået en afsluttende prøve
i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forsla-
get om at hæve det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra
50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr., jf.
den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1. Med forslaget sikres det, at det øko-
nomiske incitament til at bestå danskprøven forholdsmæs-
sigt modsvarer de gældende regler.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 33,
der bliver stk. 37, indebærer for det andet, at stk. 34 ændres
til stk. 38.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de
øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 24
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske
sikkerhed for 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau), der
skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, ned-
sættes gradvist, når ansøgeren har bestået danskprøven på
henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i
dansk.
58
Efter udlændingelovens § 9, stk. 34, kan nedsættelse af den
økonomiske sikkerhed efter stk. 31-33 alene ske i et sådant
omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 10.000
kr.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. stk. 37,
nævnte beløb (begrænsning af nedsættelse af den økonomi-
ske sikkerhedsstillelse) 11.075,05 kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1
i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 34,
der bliver stk. 38, indebærer for det første, at stk. 31-33 æn-
dres til stk. 36 og 37.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de
øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 34,
der bliver stk. 38, indebærer for det andet, at 10.000 kr. æn-
dres til 20.000 kr.
Den foreslåede ændring af stk. 34 indebærer, at nedsættelse
af den økonomiske sikkerhed efter stk. 36 og 37 alene kan
ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør
mindst 20.000 kr.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forsla-
get om at hæve det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra
50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr., jf.
den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 25
Efter udlændingelovens § 9, stk. 35, skal udlændingen ved
tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, og ved
tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 32, betale
et gebyr på 2.400 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr,
kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gæl-
der ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december
2018 udgør det i udlændingelovens § 9, stk. 35, jf. stk. 37,
nævnte beløb (gebyr for tilmelding til danskprøven)
2.658,01kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1
i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 35, 1.
pkt., der bliver stk. 39, 1. pkt., fastsætter, at stk. 30 ændres
til stk. 34 og stk. 32 ændres til stk. 35.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de
øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 35, 1.
pkt., der bliver stk. 39, 1. pkt., fastsætter endvidere, at 2.400
kr. ændres til 2.658,01kr.
Den foreslåede ændring skal sikre, at alle beløbene i bestem-
melserne i § 9, stk. 36-39, fastsættes i 2018-niveau.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåe-
de ændring af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 37, jf.
lovforslagets § 1, nr. 27, der indebærer, at beløbene, der er
angivet i stk. 36-39, er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra
og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter satsregule-
ringsprocenten.
Til nr. 26
Efter udlændingelovens § 9, stk. 36, fastsætter udlændinge-
og integrationsministeren regler om danskprøven på A1-ni-
veau og danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 30 og 32, herun-
der regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for be-
stået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage
i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne,
prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder, kla-
gefrister og prøver, der kan træde i stedet for danskprøven
på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 36,
der bliver stk. 40, fastsætter, at stk. 30 og 32 ændres til stk.
34 og 35.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de
øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Til nr. 27
Udlændingelovens § 9, stk. 37, fastsætter, at beløbene, der
er angivet i stk. 31-35, er fastsat i 2012-niveau og reguleres
fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 37,
der bliver stk. 41, fastsætter for det første, at stk. 31-35 æn-
dres til stk. 36-39.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de
øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 37,
der bliver stk. 41, fastsætter for det andet, at 2012-niveau
ændres til 2018-niveau og 2013 ændres til 2019.
Den foreslåede ændring af stk. 37 indebærer således, at be-
løbene, der er angivet i stk. 36-39, fastsættes i 2018-niveau
og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar ef-
ter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
59
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forsla-
get om at hæve det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra
50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr. i
2018-niveau, jf. den foreslåede ændring af udlændingelo-
vens § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og de deraf føl-
gende foreslåede justeringer af bestemmelserne i udlændin-
gelovens § 9, stk. 31-35, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-25.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 28 – 36
Ved de foreslåede ændringer af udlændingelovens §§ 9 c, 9
h, 9 m, 9 n, 17 og 19, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, ændres henvisnin-
gerne til stykkerne i § 9.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de
foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Til nr. 37
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, kan en tidsbe-
grænset opholdstilladelse inddrages, når opholdstilladelsen
er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over
en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk.
15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og den herboende person ikke
længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 27,
finder tilsvarende anvendelse.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 7, kan en tidsbe-
grænset opholdstilladelse inddrages, når opholdstilladelsen
ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at råde
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, fordi særlige
grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk.
20, 3. pkt., og disse særlige grunde ikke længere foreligger,
og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9,
stk. 27, finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelserne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6 og 7,
giver hjemmel til at inddrage en tidsbegrænset opholdstilla-
delse som ægtefællesammenført, hvis den herboende person
ikke kan godtgøre at råde over en selvstændig bolig af rime-
lig størrelse.
Bestemmelserne giver derimod ikke hjemmel til at inddrage
en opholdstilladelse, hvis ansøgeren og den herboende per-
soner flytter til en bolig, der ligger i et område, der er omfat-
tet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring, jf. den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 3.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 8, fastsætter, at en tidsbegrænset opholdstilladelse
kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at ansø-
geren og den herboende person i tiden, indtil ansøgeren
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en
bolig i et boligområde, der er omfattet af den gældende be-
kendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenfø-
ring, jf. § 9, stk. 6, nr. 3, og ansøgeren og den herboende
person flytter til en bolig i et sådant område.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 8, inde-
bærer, at en tidsbegrænset opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført kan inddrages, når opholdstilladelsen er betin-
get af, at ansøgeren og den herboende person ikke flytter til
en bolig i et boligområde omfattet af den gældende bekendt-
gørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, og
ansøgeren og den herboende person flytter til en bolig i et
sådant område.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 9, fastsætter, at en tidsbegrænset opholdstilladelse
kan inddrages, når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at
udlændingen og den herboende person ikke flytter til en bo-
lig i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørel-
se om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, fordi
særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6, nr. 3, og disse
særlige grunde ikke længere foreligger, og udlændingen og
den herboende person flytter til en bolig i et boligområde
omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring, jf. § 9, stk. 6, nr. 3.
Princippet i den foreslåede bestemmelse svarer til det prin-
cip, der ligger til grund for den gældende bestemmelse i ud-
lændingelovens § 19, stk. 1, nr. 7, hvorefter en tidsbegræn-
set opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen
ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at råde
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, fordi særlige
grunde taler derimod, og disse særlige grunde ikke længere
foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at rå-
de over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 9, finder alene
anvendelse, når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at ud-
lændingen og den herboende person ikke flytter til en bolig i
et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse om
boligkravslisten for ægtefællesammenføring, fordi særlige
grunde taler derimod,
Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at det af udlæn-
dingemyndighedernes første afgørelse om, at ansøgeren
meddeles opholdstilladelse, udtrykkeligt fremgår, at der ikke
stilles krav om, at udlændingen og den herboende person ik-
ke flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gæl-
dende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefælle-
sammenføring, fordi nærmere angivne særlige grunde taler
derimod, og at opholdstilladelsen er meddelt under den for-
udsætning, at disse nærmere angivne særlige grunde forelig-
ger.
Det bemærkes, at det følger af udlændingelovens § 11, nr. 2,
at en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed
for varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
60
Nærmere regler om opfyldelse af bl.a. boligkravet i den gæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6, er fastsat
i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om op-
fyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om
kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligfor-
hold.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 721 af 13.
maj 2015, at ved afgørelse om den første meddelelse af op-
holdstilladelse til ansøgeren anses boligkravet efter den nu-
gældende ordning for opfyldt, når referencen, dvs. den her-
boende person, godtgør, at vedkommende senest 3 måneder
efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse vil råde over en selvstændig bolig af rime-
lig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. § 6, indtil mindst halvandet år
efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse.
Den i stk. 1 nævnte 3-måneders-frist for referencens råden
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5,
jf. § 6, kan undtagelsesvis forlænges, hvis ganske særlige
grunde taler derfor, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 721 af
13. maj 2015.
Ved afgørelse om den første meddelelse af opholdstilladelse
til ansøgeren kan krav om referencens opfyldelse af bolig-
kravet udskydes i op til 6 måneder efter gennemførelsen af
familiesammenføringen, hvis ganske særlige grunde taler
derfor. Opholdstilladelse meddeles i sådanne tilfælde på be-
tingelse af, at referencen inden 6 måneder efter gennemfø-
relsen af familiesammenføringen godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. § 6,
indtil mindst halvandet år efter tidspunktet for ansøgerens
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 2, stk. 3,
i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015.
Den i stk. 1 nævnte periode, hvori referencen skal råde over
en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. §
6, kan undtagelsesvis forkortes, hvis ganske særlige grunde
taler derfor, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 721 af 13.
maj 2015.
Har referencen uden for de i stk. 4 nævnte tilfælde en tidsbe-
grænset råden over en bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og
5, jf. § 6, der ophører inden halvandet år efter tidspunktet for
ansøgerens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse,
skal referencen godtgøre, at vedkommende vil råde over en
eller flere andre boliger af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf.
§ 6, efter ophøret af den tidsbegrænsede råden og frem til
det tidspunkt, hvor der er forløbet halvandet år fra tidspunk-
tet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om opholdstilla-
delse, jf. § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj
2015.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 721 af 13.
maj 2015, at ved afgørelse om forlængelse eller nægtelse af
forlængelse af en meddelt opholdstilladelse, jf. udlændinge-
lovens § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., jf. § 11,
stk. 2, anses boligkravet efter den nugældende ordning for
opfyldt, når referencen godtgør, at vedkommende råder over
en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. §
6, indtil mindst halvandet år efter tidspunktet for ansøgerens
indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladel-
sen eller frem til det tidspunkt, hvor ansøgerens opholdstil-
ladelse tidligst kan forventes meddelt tidsubegrænset, så-
fremt dette tidspunkt ligger tidligere end halvandet år efter
tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om for-
længelse af opholdstilladelsen. § 2, stk. 4-6, finder tilsvaren-
de anvendelse.
Ved afgørelse om inddragelse af en meddelt opholdstilladel-
se, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og § 19,
stk. 1, nr. 7, 1. pkt., anses boligkravet for opfyldt, når refe-
rencen godtgør, at vedkommende råder over en selvstændig
bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. § 6, indtil mindst
halvandet år efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse eller seneste indgivelse af
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen eller frem
til det tidspunkt, hvor ansøgerens opholdstilladelse tidligst
kan forventes meddelt tidsubegrænset, såfremt dette tids-
punkt ligger tidligere end halvandet år efter tidspunktet for
ansøgerens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse el-
ler seneste indgivelse af ansøgning om forlængelse af op-
holdstilladelsen. § 2, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse,
jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015.
Ved afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-
ladelse til ansøgeren anses boligkravet for opfyldt, når refe-
rencen godtgør, at vedkommende råder over en selvstændig
bolig af rimelig størrelse, jf. §§ 4 og 5, jf. § 6, på det tids-
punkt, hvor ansøgerens opholdstilladelse meddeles tidsube-
grænset, jf. § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj
2015.
Bestemmelsen i § 4 i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015
regulerer nærmere, hvornår referencen efter den nugældende
ordning anses for at råde over boligen, mens bekendtgørel-
sens § 5 regulerer nærmere, hvornår boligen anses for at væ-
re af rimelig størrelse.
Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015,
at bor referencen i en bolig af rimelig størrelse, jf. § 5, er det
aktuelt ikke til hinder for meddelelse af opholdstilladelse til
ansøgeren, at referencen ikke råder over den pågældende
bolig, jf. § 4, såfremt referencen bor sammen med og passer
sin ægtefælle eller faste samlever, sine forældre eller den
ene af forældrene, sine børn eller et af sine børn eller et eller
flere andre nære familiemedlemmer, der på grund af alvorlig
sygdom, alvorligt handicap eller andre særlige grunde ikke
kan klare sig selv, i den pågældende bolig.
Det fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 721 af 13.
maj 2015, at ved Udlændingestyrelsens afgørelse om med-
delelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, anses boligkravet i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 2.
pkt., jf. § 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., efter
den gældende ordning endvidere for opfyldt, hvis ansøgeren
skal registreres i Det Centrale Personregister (CPR) på en
61
selvstændig bopæl her i landet, og det godtgøres, at ansøge-
ren råder over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Ved Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt ansøge-
rens opholdstilladelse skal forlænges, nægtes forlænget eller
inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
eller nr. 7, 1. pkt., jf. § 11, stk. 2, anses boligkravet endvide-
re for opfyldt, hvis det godtgøres, at ansøgeren råder over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. § 7, stk. 2, i be-
kendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015.
Endelig fremgår det af § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 721
af 13. maj 2015, at §§ 2-6 finder tilsvarende anvendelse.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder § 26, stk.
1, anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilla-
delser. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af op-
holdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må anta-
ges at virke særlig belastende på grund af bl.a. udlændin-
gens tilknytning til det danske samfund, udlændingens til-
knytning til herboende personer, konsekvenserne for herbo-
ende nære familiemedlemmer og udlændingens manglende
eller ringe tilknytning til hjemlandet.
Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, er det Udlændingesty-
relsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt udlændingens op-
holdstilladelse skal inddrages. Træffer Udlændingestyrelsen
afgørelse om at inddrage udlændingens opholdstilladelse,
kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlæn-
dingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 og 2.5.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 38
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, kan en tidsbe-
grænset opholdstilladelse inddrages, når opholdstilladelsen
er betinget af, at udlændingen består en danskprøve, jf. § 9,
stk. 30, og udlændingen ikke har bestået prøven inden for de
frister, der er nævnt i § 9, stk. 30.
Bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 13, indebærer, at en tidsbe-
grænset opholdstilladelse som ægtefællesammenført kan
inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændin-
gen består en danskprøve på A1-niveau, jf. § 9, stk. 30, og
udlændingen ikke har bestået prøven rettidigt.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1
i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 1,
nr. 13, fastsætter, at § 9, stk. 30, to steder ændres til § 9, stk.
34 og 35.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 13, fastsætter, at en tidsbegrænset opholdstilladel-
se kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at ud-
lændingen består en danskprøve, jf. § 9, stk. 34 og 35, og
udlændingen ikke har bestået prøven inden for de frister, der
er nævnt i § 9, stk. 34 og 35.
Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen i § 19, stk. 1,
nr. 13, som hidtil omfatte de tilfælde, hvor opholdstilladel-
sen som ægtefællesammenført er betinget af, at udlændingen
består en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprø-
ve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. den gældende be-
stemmelse i § 9, stk. 30, der bliver stk. 34, og udlændingen
ikke har bestået en sådan prøve senest 6 måneder fra tids-
punktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller,
hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet,
fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter § 9, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring af § 19, stk. 1, nr. 13, indebærer så-
ledes, at en tidsbegrænset opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført som hidtil kan inddrages, når opholdstilladelsen
er betinget af, at udlændingen består en danskprøve på A1-
niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller hø-
jere niveau, og udlændingen ikke har bestået en sådan prøve
rettidigt.
Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen i § 19, stk. 1,
nr. 13, som noget nyt omfatte de tilfælde, hvor opholdstilla-
delsen som ægtefællesammenført er betinget af, at udlæn-
dingen består en danskprøve på A2-niveau eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. den i
lovforslagets § 1, nr. 22, foreslåede bestemmelse i § 9, stk.
35, og udlændingen ikke har bestået en sådan prøve senest 9
måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til fol-
keregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstil-
ladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen ef-
ter § 9, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede ændring af § 19, stk. 1,
nr. 13, indebærer således, at en tidsbegrænset opholdstilla-
delse som ægtefællesammenført som noget nyt kan inddra-
ges, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen be-
står en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve
på et tilsvarende eller højere niveau, og udlændingen ikke
har bestået en sådan prøve rettidigt.
Hvis udlændingen ikke består danskprøverne på henholdsvis
A1-niveau eller A2-niveau (eller andre danskprøver på et til-
svarende eller højere niveau) inden for de frister, der er
nævnt i bestemmelserne i § 9, stk. 34 og 35, aktualiseres en
sag om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse såle-
des efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
19, stk. 1, nr. 13.
Hvis udlændingen har klaget til Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet over en bedømmelse om ikke at have bestået
en danskprøve, skal indledningen af en eventuel inddragel-
sessag afvente udfaldet af klagesagen.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder § 26, stk.
1, anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilla-
delser. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af op-
holdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må anta-
ges at virke særlig belastende på grund af bl.a. udlændin-
gens tilknytning til det danske samfund, udlændingens til-
knytning til herboende personer, konsekvenserne for herbo-
62
ende nære familiemedlemmer og udlændingens manglende
eller ringe tilknytning til hjemlandet.
Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, er det Udlændingesty-
relsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt udlændingens op-
holdstilladelse skal inddrages. Træffer Udlændingestyrelsen
afgørelse om at inddrage udlændingens opholdstilladelse,
kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlæn-
dingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 39 – 45
Ved de foreslåede ændringer af udlændingelovens §§ 33, 40
d, 44 a, 46, 46 a, 48 f og 48 g ændres henvisningerne til
stykkerne i § 9.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de
foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Til nr. 46
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, fastsætter, at visse afgørel-
ser, som Udlændingestyrelsen har truffet, kan indbringes for
Udlændingenævnet.
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, gælder klage-
adgangen til Udlændingenævnet for afslag på ansøgninger
om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c,
stk. 1, § 9 d, § 9 e og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgørelser
om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 30, afgørelser om fritagelse
og lovligt forfald, jf. § 9 f, stk. 6, og afgørelser om inddra-
gelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19.
Den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 3, fastsætter, at
§ 9, stk. 30, ændres til § 9, stk. 34 og 35.
Den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 3, er en konse-
kvens af forslaget om at indføre et nyt krav om, at udlændin-
gen skal bestå en danskprøve på A2-niveau inden 9 måne-
der, jf. den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens
§ 9, stk. 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.
Den foreslåede ændring § 52 b, stk. 1, nr. 3, indebærer, at
der er klageadgang til Udlændingenævnet over de afgørel-
ser, som Udlændingestyrelsen træffer om afslag på ansøg-
ninger om forlængelse af opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført, herunder på grund af manglende opfyldelse af
kravet om bestået danskprøve på A2-niveau. Klageadgangen
gælder også for Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt
forfald efter § 9, stk. 34 og 35.
Den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 3, indebærer
endvidere, at der er klageadgang til Udlændingenævnet over
de afgørelser, som Udlændingestyrelsen træffer om inddra-
gelse af opholdstilladelser som ægtefællesammenført, her-
under på grund af manglende opfyldelse af kravet om bestå-
et danskprøve på A2-niveau.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 47
Den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 5, fastsætter, at
§ 9, stk. 21, ændres til § 9, stk. 24.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de
foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.
Til nr. 48
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, fastsætter, at visse afgørel-
ser, som Udlændingestyrelsen har truffet, kan indbringes for
Udlændingenævnet.
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 9, gælder klage-
adgangen til Udlændingenævnet for afgørelser om lovligt
forfald, jf. § 9, stk. 32.
Den foreslås, at § 52 b, stk. 1, nr. 9, ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 52 b, stk. 1, nr. 9, skal ses i
sammenhæng med forslaget om at indføre et nyt krav om, at
udlændingen skal bestå en danskprøve på A2-niveau inden 9
måneder, jf. den foreslåede nye bestemmelse i udlændinge-
lovens § 9, stk. 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, og den deraf
følgende foreslåede konsekvensændring af udlændingelov-
ens § 52 b, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.
Den foreslåede ophævelse af § 52 b, stk. 1, nr. 9, skyldes så-
ledes, at klageadgangen fremover vil følge af bestemmelsen
i § 52 b, stk. 1, nr. 3.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, fastsætter, at loven
træder i kraft den 1. juli 2018.
De foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., fast-
sætter, at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger ind-
givet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 3 og 4.
Dette indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse på
grundlag af ægtefællesammenføring, der er indgivet inden 1.
juli 2018, behandles efter de hidtil gældende regler, mens
ansøgninger indgivet fra og med 1. juli 2018 skal behandles
efter de foreslåede nye regler om ægtefællesammenføring.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, fastsætter, at kan
der ikke efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændin-
gelovens § 9, stk. 7, som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 3,
63
meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesam-
menføring, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til,
om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelov-
ens §§ 9 eller 9 c som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-29.
Forslaget indebærer, at hvis en udlænding har ansøgt om
ægtefællesammenføring inden den 1. juli 2018, og Udlæn-
dingestyrelsen den 1. juli 2018 eller senere meddeler afslag
på ansøgningen om ægtefællesammenføring under henvis-
ning til, at tilknytningskravet, der ophæves ved den foreslåe-
de bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, ikke er opfyldt,
skal Udlændingestyrelsen ex officio også træffe afgørelse
om, hvorvidt udlændingen kan meddeles opholdstilladelse
efter de nye regler om ægtefællesammenføring. Der skal i
givet fald ikke betales gebyr på ny.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, fastsætter, at stad-
fæster Udlændingenævnet en afgørelse, hvor der efter den
hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7,
som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 3, meddeles afslag på
ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af ægtefælle-
sammenføring, anmoder nævnet samtidig Udlændingestyrel-
sen om at tage stilling til, om der kan meddeles opholdstilla-
delse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 1-29.
Hvis Udlændingenævnet den 1. juli 2018 eller senere stad-
fæster en afgørelse, hvorefter Udlændingestyrelsen har med-
delt en udlænding afslag på en ansøgning om ægtefællesam-
menføring efter den hidtidige gældende bestemmelse i ud-
lændingelovens § 9, stk. 7 – dvs. under henvisning til, at til-
knytningskravet, der ophæves ved den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 1, nr. 3, ikke er opfyldt – skal
Udlændingenævnet således anmode Udlændingestyrelsen
om at træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan med-
deles opholdstilladelse efter de nye regler om ægtefællesam-
menføring. Der skal i givet fald ikke betales gebyr på ny.
Der vil på hjemmesiden www.nyidanmark.dk blive informe-
ret om ovenstående.
Den forslåede bestemmelse i § 2, stk. 5, fastsætter, at regler
fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 27, 3. pkt., og
stk. 36, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017,
som ændret senest ved lov nr. 124 af 26. februar 2018, for-
bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og
stk. 40 som ændret ved denne lovs § 1, nr. 19 og 26.
Den foreslåede bestemmelse om, at udstedte bekendtgørel-
ser fortsat skal have gyldighed, er indsat i ikrafttrædelsesbe-
stemmelsen af ordensmæssige hensyn.
Til § 3
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsi-
ger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale
gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de henholdsvis færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
64
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
9. --- I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved
lov nr. 123 af 26. februar 2018 og senest ved lov
nr. 124 af 26. februar 2018, foretages følgende
ændringer:
Stk. 2.-3. ---
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, afgørende taler
derimod, betinges af, at den herboende person,
som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en pe-
riode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for
50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige
offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven til ansøge-
ren, jf. stk. 23. Udlændinge- og integrationsmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om den øko-
nomiske sikkerhed. Det angivne beløb er fastsat
i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én
gang årligt den 1. januar efter satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
1. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »50.000 kr.« til:
»100.000 kr.«, og »stk. 23« ændres til: »stk.
27«.
2. I § 9, stk. 4, 3. pkt., ændres »2012-niveau« til:
»2018-niveau«, og »2013« ændres til: »2019«.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
medmindre særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at
den herboende person godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 27.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan,
medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun
gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes
samlede tilknytning til Danmark er større end
ægtefællernes eller samlevernes samlede til-
knytning til et andet land.
3. § 9, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, be-
tinges af, at
1) den herboende person godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 31,
2) boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger
i et boligområde, der er omfattet af den gælden-
de bekendtgørelse om boligkravslisten for ægte-
fællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt., og
65
3) ansøgeren og den herboende person i tiden,
indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset op-
holdstilladelse, ikke flytter til en bolig, som lig-
ger i et boligområde, der er omfattet af den gæl-
dende bekendtgørelse om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt.
Stk. 7. Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter regler om en boligkravsliste for ægte-
fællesammenføring, herunder kriterierne for op-
tagelse af et boligområde på listen. Udlændinge-
og integrationsministeren fastsætter hvert år ved
bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfyl-
der kriterierne for optagelse på boligkravslisten
for ægtefællesammenføring.
Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan,
medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun
gives, hvis den herboende person har bestået
Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau,
og ægtefællerne eller samleverne opfylder
mindst tre af følgende betingelser:
1) Den herboende person har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år
forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
2) Den herboende person har været under ud-
dannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst
1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud
over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøg-
ningen om opholdstilladelse.
3) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. §
9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller en anden danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau eller en en-
gelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende
eller højere niveau.
4) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervs-
virksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år
forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
66
Stk. 8.-10. ---
5) Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt
uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på
en uddannelse, der mindst er på niveau med 1 år
af en videregående uddannelse her i landet eller
kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannel-
se, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
Stk. 9. Har ansøgeren nået pensionsalderen i sit
hjemland, medregnes pensionsårene som ar-
bejdsår ved opgørelsen af betingelsen i stk. 8,
nr. 4.
Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan,
medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun
gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt
ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b, § 5, stk.
2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en op-
holdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.«
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 11-15.
Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan
ikke gives, såfremt ansøgning herom er indgivet
samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn
om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvorpå
der meddeles afslag efter stk. 19. Dette gælder
dog ikke, hvis ansøgerens barn kan henvises til
at tage ophold hos nærtstående familie i hjem-
landet og hensynet til barnets tarv ikke taler der-
imod, eller hvis ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, i øvrigt taler
derimod.
4. I § 9, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt.,
ændres »stk. 19« til: »stk. 23«.
67
Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra
e, kan, medmindre ganske særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, taler deri-
mod, kun gives, såfremt den herboende person
1) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år
og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne varighed,
2) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 da-
ges fængsel for overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13,
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige,
medmindre der er givet henstand med hensyn til
tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke
overstiger 100.000 kr.,
4) ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen
om opholdstilladelse har modtaget offentlig
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller inte-
grationsloven bortset fra hjælp i form af enkelt-
stående ydelser af mindre beløbsmæssig størrel-
se, der ikke er direkte relateret til forsørgelse,
eller ydelser, der må sidestilles med løn eller
pension eller træder i stedet herfor,
5) har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau og,
6) har været under uddannelse eller i ordinær
beskæftigelse eller udøvet selvstændig er-
hvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de
sidste 5 år forud for ansøgningen om opholdstil-
ladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, og fortsat må anta-
ges at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller væ-
re under uddannelse på tidspunktet, hvor op-
holdstilladelse vil kunne meddeles.
5. I § 9, stk. 12, nr. 1, der bliver stk. 15, nr. 1,
ændres »1 år og 6 måneders« til: »6 måneders«.
6. I § 9, stk. 12, nr. 2, der bliver stk. 15, nr. 2,
indsættes efter "kapitel 12 eller 13": "eller §§
210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§
244-246".
7. I § 9, stk. 12, nr. 4, der bliver stk. 15, nr. 4,
ændres »3 år« til: »4 år«.
8. I § 9, stk. 12, nr. 5, der bliver stk. 15, nr. 5,
udgår »og«.
9. § 9, stk. 12, nr. 6, der bliver stk. 15, nr. 6, op-
hæves, og i stedet indsættes:
»6) har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse el-
ler udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4
år forud for ansøgningen om opholdstilladelse,
og
7) fortsat må antages at være tilknyttet arbejds-
markedet på det tidspunkt, hvor opholdstilladel-
se vil kunne meddeles.«
10. I § 9 indsættes efter stk. 12, der bliver stk.
15, som nyt stykke:
68
Stk. 13. Er den herboende person meddelt tidsu-
begrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, el-
ler efter § 11, stk. 12 og 13 eller 16, anses betin-
gelserne i stk. 12, nr. 1-6, for opfyldt.
»Stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, li-
tra e, kan, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler deri-
mod, kun gives, hvis den herboende person op-
fylder to af følgende betingelser:
1) Den herboende person har bestået en medbor-
gerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, el-
ler udvist aktivt medborgerskab her i landet gen-
nem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, orga-
nisationer m.v.
2) Den herboende person har haft ordinær fuld-
tidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig er-
hvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for de se-
neste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen
af opholdstilladelse.
3) Den herboende person har haft en årlig skat-
tepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00
kr. de seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor
opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det an-
givne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres
fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar ef-
ter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en sats-
reguleringsprocent.«
Stk. 13-37 bliver herefter stk. 17-41.
11. I § 9, stk. 13, der bliver stk. 17, ændres »§
11, stk. 3« til: »§ 11, stk. 3 og 4« og »stk. 12, nr.
1-6,« ændres til: »stk. 15, nr. 1-7, og stk. 16,«.
Stk. 14. Har den herboende person nået folke-
pensionsalderen eller fået tildelt førtidspension,
anses betingelserne i stk. 12, nr. 6, for opfyldt.
Hvis en herboende person over 18 år har opnået
tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af
et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, anses
betingelserne i stk. 12, nr. 6, for opfyldt på til-
svarende vilkår, som den herboende efter § 11,
stk. 13, ville kunne opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse.
12. I § 9, stk. 14, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 18,
1. og 2. pkt., ændres »stk. 12, nr. 6,« til: »stk.
15, nr. 6 og 7, og stk. 16, nr. 2 og 3,«.
69
Stk. 15. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan,
såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges
af, at den herboende person ikke modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller inte-
grationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt. omfat-
ter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydel-
ser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke
er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser,
der må sidestilles med løn eller pension eller
træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige
hensyn taler derfor, betinges af, at den herboen-
de person godtgør at råde over en selvstændig
bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 27.
13. I § 9, stk. 15, 3. pkt., der bliver stk. 19, 3.
pkt., ændres »stk. 27« til: »stk. 31«.
Stk. 16.-17. ---
Stk. 18. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan
ikke gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod
ansøgerens tarv, jf. stk. 28.
14. I § 9, stk. 18, der bliver stk. 22, ændres »stk.
28« til: »stk. 32«.
Stk. 19. ---
Stk. 20. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3,
skal, når opholdstilladelsen gives som led i et
plejeforhold eller med henblik på ophold hos
barnets nærmeste familie, betinges af, at den
herboende person påtager sig at forsørge ansø-
geren, og at den herboende person ikke modta-
ger hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren med-
deles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt.
omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller
ydelser, der må sidestilles med løn eller pension
eller træder i stedet herfor. Opholdstilladelse ef-
ter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gi-
ves med henblik på ophold hos barnets nærme-
ste familie, endvidere betinges af, at den herbo-
ende person godtgør at råde over en selvstændig
bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 27.
15. I § 9, stk. 20, 3. pkt., der bliver stk. 24, 3.
pkt., ændres »stk. 27« til: »stk. 31«.
Stk. 21.-22. ---
Stk. 23. Er en opholdstilladelse betinget af, at
den herboende person har skullet stille økono-
misk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der senere an-
16. I § 9, stk. 23, 2. pkt., der bliver stk. 27, 2.
pkt., ændres »Stk. 22, 2. pkt.,« til: »Stk. 26, 2.
pkt.,«.
70
søgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, skal kommunalbestyrel-
sen tvangsinddrive det beløb, der er stillet til
sikkerhed, som betaling for hjælpen. Stk. 22, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 24. ---
Stk. 25. Kommunalbestyrelsen afgiver efter an-
modning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse
om, i hvilket omfang den herboende person el-
ler ansøgeren inden for en i anmodningen nær-
mere angiven periode har modtaget hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationslo-
ven, jf. stk. 5, stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1.
og 2. pkt.
17. I § 9, stk. 25, der bliver stk. 29, og § 9, stk.
26, 1. pkt., der bliver stk. 30, 1. pkt., ændres
»stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.«
til: »stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 24, 1. og 2.
pkt.«
Stk. 26. Kommunalbestyrelsen indberetter til
Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen eller
den herboende person modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven,
og om omfanget af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk.
15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt. Kom-
munalbestyrelsens videregivelse af oplysninger
efter 1. pkt. kan ske uden samtykke. 1. og 2.
pkt. finder kun anvendelse, hvis opholdstilladel-
sen er betinget af, at udlændingen og den herbo-
ende person ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf.
stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 15, 1. pkt.
18. I § 9, stk. 26, 3. pkt., der bliver stk. 30, 3.
pkt., ændres »stk. 15, 1. pkt.« til: »stk. 19, 1.
pkt.«
71
Stk. 27. Kommunalbestyrelsen afgiver efter an-
modning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse
om den herboende persons boligforhold, herun-
der antallet af beboelsesrum og beboere i boli-
gen. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke
fra den herboende person til brug for sin udta-
lelse efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommuna-
le Persondatasystem med Bygnings- og Boligre-
gistret (BBR) med det formål at tilvejebringe
oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen
og antallet af beboere, der er tilmeldt den på-
gældende adresse. Udlændinge- og integrations-
ministeren fastsætter nærmere regler om, hvor-
når det kan anses for godtgjort, at den herboen-
de person råder over en selvstændig bolig af ri-
melig størrelse, jf. stk. 6, stk. 15, 2. pkt., og stk.
20, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udta-
lelse efter 1. pkt.
19. I § 9, stk. 27, 3. pkt., der bliver stk. 31, 3.
pkt., ændres »stk. 15, 2. pkt., og stk. 20, 2.
pkt.,« til: »stk. 19, 2. pkt., og stk. 24, 2. pkt.,«.
Stk. 28. Kommunalbestyrelsen afgiver efter an-
modning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse
om, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelse ef-
ter stk. 1, nr. 2, åbenbart vil stride mod ansøge-
rens tarv, jf. stk. 18. Kommunalbestyrelsens ud-
talelse afgives uden samtykke fra den eller de
personer, som udtalelsen angår.
20. I § 9, stk. 28, 1. pkt., der bliver stk. 32, 1.
pkt., ændres »stk. 18« til: »stk. 22«.
Stk. 29. Det beløb, der er angivet i stk. 12, nr. 3,
er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra og med
2012 en gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
21. I § 9, stk. 29, der bliver stk. 33, ændres »stk.
12, nr. 3,« til: »stk. 15, nr. 3,«.
Stk. 30. ---
Stk. 31. Kommunalbestyrelsen kan efter anmod-
ning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter
stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog stk. 34, når en ud-
lænding, der er meddelt opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i
stk. 30, har bestået danskprøven på A1-niveau,
jf. stk. 30, eller en anden danskprøve på et til-
svarende eller højere niveau.
22. § 9, stk. 31 og 32, der bliver stk. 35 og 36,
affattes således:
»Stk. 35. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
skal, medmindre særlige grunde, herunder hen-
synet til familiens enhed, afgørende taler deri-
mod, betinges af, at udlændingen består en
danskprøve på A2-niveau eller en anden dansk-
prøve på et tilsvarende eller højere niveau, der
er etableret af udlændinge- og integrationsmini-
steren. Prøven skal være bestået senest 9 måne-
der fra tidspunktet for udlændingens tilmelding
72
til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allere-
de har opholdstilladelse her i landet, fra medde-
lelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1.
Det påhviler udlændingen at fremlægge doku-
mentation herfor. Har udlændingen aflagt, men
ikke bestået prøven inden 9 måneder, kan om-
prøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet
af fristen på 9 måneder. Ved lovligt forfald sus-
penderes de nævnte frister efter ansøgning her-
om med en periode svarende til varigheden af
det lovlige forfald.
Stk. 36. Kommunalbestyrelsen kan efter anmod-
ning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter
stk. 4 med 60.000 kr., jf. dog stk. 38, når en ud-
lænding, der er meddelt opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i
stk. 35, har bestået danskprøven på A2-niveau
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau.«
Stk. 33. Kommunalbestyrelsen kan efter anmod-
ning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter
stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en ud-
lænding, der er meddelt opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i
dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
23. I § 9, stk. 33, der bliver stk. 37, ændres
»10.000 kr.« til: »20.000 kr.«, og »stk. 34« æn-
dres til: »stk. 38«.
Stk. 34. Nedsættelse af den økonomiske sikker-
hed efter stk. 31-33 kan alene ske i et sådant
omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør
mindst 10.000 kr.
24. I § 9, stk. 34, der bliver stk. 38, ændres »stk.
31-33« til: »stk. 36 og 37«, og »10.000 kr.« æn-
dres til: »20.000 kr.«
Stk. 35. Udlændingen skal ved tilmelding til
danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, og ved
tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk.
32, betale et gebyr på 2.400 kr. Hvis udlændin-
gen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke
deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke,
hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.
25. I § 9, stk. 35, 1. pkt., der bliver stk. 39, 1.
pkt., ændres »stk. 30« til: »stk. 34«, «stk. 32«
ændres til: »stk. 35«, og »2.400 kr.« ændres til:
»2.658,01 kr.«
Stk. 36. Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter regler om danskprøven på A1-niveau
og danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 30 og 32,
26. I § 9, stk. 36, der bliver stk. 40, ændres »stk.
30 og 32« til: »stk. 34 og 35«.
73
herunder regler om lovligt forfald, hvornår prø-
verne anses for bestået, udpegning af prøveaf-
holdere, betingelser for at deltage i prøverne,
opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne,
prøvernes indhold og gennemførelse, klagemu-
ligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i
stedet for danskprøven på A1-niveau og dansk-
prøven på A2-niveau.
Stk. 37. Beløbene, der er angivet i stk. 31-35, er
fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med
2013 én gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
Stk. 37. Beløbene, der er angivet i stk. 31-35, er
fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med
2013 én gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
27. I § 9, stk. 37, der bliver stk. 41, ændres »stk.
31-35« til: »stk. 36-39«, »2012-niveau« ændres
til: »2018-niveau«, og »2013« ændres til:
»2019«.
§ 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstil-
ladelse til en udlænding, hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed
og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet
til barnets tarv, taler derfor. Medmindre særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed
og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet
til barnets tarv, taler derimod, betinges opholds-
tilladelse efter 1. pkt. som følge af en familie-
mæssig tilknytning til en herboende person af,
at de i § 9, stk. 2-20 og 30, nævnte betingelser
er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 22-29 og
31-37, finder tilsvarende anvendelse.
28. I § 9 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 2-20
og 30,« til: »§ 9, stk. 2-24, 34 og 35,«.
29. I § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 9, stk. 22-29
og 31-37,» til: »§ 9, stk. 26-33 og 36-41,«.
Stk. 2.-7. ---
§ 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med
indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne
kan tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse
af ansøgning om
1) opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
2 -16) ---
Stk. 2.-6. ---
74
Stk. 7. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk.
1, afvises på andet grundlag end manglende ge-
byrbetaling, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c,
stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 3
og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, § 9 m, stk. 6 og 7, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11,
stk. 10, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9
g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fra-
trukket et beløb på 750 kr.
30. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9, stk. 21,« til: »§
9, stk. 25,«.
§ 9 m. Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller
beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, ef-
ter ansøgning gives opholdstilladelse til en ud-
lænding, som har familiemæssig tilknytning til
en udlænding med tidsbegrænset eller tidsube-
grænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-12, stk. 3 eller 11, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. ---
Stk. 3. § 9, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse
for ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 1
og 2.
Stk. 4.-8. ---
31. I § 9 m, stk. 3, ændres »§ 9, stk. 9,« til: »§ 9,
stk. 12,«.
§ 9 n. Der kan efter ansøgning gives opholdstil-
ladelse til en udlænding, som har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset
eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 i
eller § 9 k, når hensynet til sidstnævnte udlænd-
ings ophold her i landet tilsiger det. § 9, stk. 9,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.-4. ---
32. I § 9 n, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 9,«
til: »§ 9, stk. 12,«.
§ 17. En opholdstilladelse bortfalder, når udlæn-
dingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladel-
sen bortfalder endvidere, når udlændingen har
opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hin-
anden følgende måneder. Er udlændingen med-
delt opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold, og har udlændingen lovligt boet mere
end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladel-
sen dog først, når udlændingen har opholdt sig
uden for landet i mere end 12 på hinanden føl-
gende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes
75
ikke fravær på grund af værnepligt eller tjenes-
te, der træder i stedet herfor.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det kan dog efter ansøgning bestemmes,
at en opholdstilladelse ikke skal anses for bort-
faldet i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde. Anses
en mindreårig udlændings opholdstilladelse for
bortfaldet, skal Udlændingestyrelsen i forbin-
delse med afgørelsen vurdere, om udlændingen
kan meddeles ny opholdstilladelse efter § 9, stk.
1, nr. 2, jf. § 9, stk. 17, § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk.
17, eller § 9 c, stk. 1.
Stk. 4.-5. ---
33. To steder i § 17, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 9,
stk. 17,« til: »§ 9, stk. 21,«.
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan
inddrages:
1-3)
4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at ud-
lændingen eller den herboende person ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3.
pkt., stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2.
pkt., og udlændingen eller den herboende per-
son modtager sådan hjælp.
5) ---
6) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en
herboende person godtgør at råde over en selv-
stændig bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6,
stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og den herbo-
ende person ikke længere kan godtgøre dette.
Bestemmelserne i § 9, stk. 27, finder tilsvarende
anvendelse.
7) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at
en herboende person godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, fordi sær-
lige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6, stk. 15,
3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og disse særlige grun-
de ikke længere foreligger, og den herboende
person ikke kan godtgøre at råde over en selv-
stændig bolig af rimelig størrelse. Bestemmel-
37. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nye
numre:
»8) Når opholdstilladelsen er betinget af, at ud-
lændingen og den herboende person ikke flytter
til en bolig i et boligområde, der er omfattet af
den gældende bekendtgørelse om boligkravsli-
76
serne i § 9, stk. 27, finder tilsvarende anvendel-
se.
8-12)---
13) Når opholdstilladelsen er betinget af, at ud-
lændingen består en danskprøve, jf. § 9, stk. 30,
og udlændingen ikke har bestået prøven inden
for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 30.
14) ---
Stk. 2.- 12. ---
sten for ægtefællesammenføring, jf. § 9, stk. 6,
nr. 3, og udlændingen og den herboende person
flytter til en bolig i et sådant område.
9) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at
udlændingen og den herboende person ikke flyt-
ter til en bolig i et boligområde, der er omfattet
af den gældende bekendtgørelse om boligkravs-
listen for ægtefællesammenføring, fordi særlige
grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6, nr. 3, og
disse særlige grunde ikke længere foreligger, og
udlændingen og den herboende person flytter til
en bolig i et boligområde omfattet af den gæl-
dende bekendtgørelse om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring, jf. § 9, stk. 6, nr. 3.«
Nr. 8-14 bliver herefter nr. 10-16.
38. To steder i § 19, stk. 1, nr. 13, der bliver stk.
1, nr. 15, ændres »§ 9, stk. 30« til: »§ 9, stk. 34
og 35«.
§ 33. Afslag på en ansøgning om opholdstilla-
delse eller på en ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af
opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om
udstedelse af et registreringsbevis eller opholds-
kort, jf. § 6, beslutning om inddragelse af et re-
gistreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, be-
slutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25
b og beslutning om udsendelse efter § 27 b skal
indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal
endvidere indeholde oplysning om reglerne i
stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.
77
Stk. 2.-4. ---
Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse, som til-
lades indgivet her i landet, jf. § 9, stk. 21, § 9 a,
stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 3 og
4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2 og 3, § 9 l, stk.
2 og 3, § 9 m, 6 og 7, § 9 n, stk. 2 og 3, og § 9
p, stk. 2 og 3, og ansøgning om opholdstilladel-
se efter § 9 d tillægges opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen.
Stk. 6.-15. ---
39. I § 33, stk. 5, ændres »§ 9, stk. 21,« til: »§ 9,
stk. 25,«.
§ 40 d. I forbindelse med at en udlænding skal
aflægge de prøver, der er nævnt i § 9, stk. 30 og
32, kan prøveafholder uden udlændingens sam-
tykke fra Udlændinge- og Integrationsministeri-
ets personregister over udlændinge indhente op-
lysninger om udlændingens
1) navn,
2) køn,
3) fødselsdato,
4) nationalitet,
5) pasnummer eller nummer på anden rejselegi-
timation og
6) fotografi.
40. I § 40 d ændres »§ 9, stk. 30 og 32,« til: »§
9, stk. 34 og 35,«.
§ 44 a. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration og Stats-
forvaltningen videregiver uden udlændingens
samtykke til kommunalbestyrelsen for den
kommune, hvor udlændingen bor eller opholder
sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. inte-
grationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra ud-
landet, oplysninger om,
1) at udlændingen er meddelt registreringsbevis
eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. §
6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n
eller 9 p eller er fritaget for opholdstilladelse ef-
ter § 5, stk. 2,
78
2-4) ---
Stk. 2.-4. ---
Stk. 5. Udlændinge- og Integrationsministeriet,
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration, kommunalbe-
styrelsen, Statsforvaltningen, restanceinddrivel-
sesmyndigheden, jf. § 9, stk. 23, politiet og Ud-
lændingenævnet kan uden samtykke indhente
de oplysninger i indkomstregisteret, som er
nødvendige for udførelsen af myndighedens
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe efter udlændingelo-
ven.
Stk. 6.-12. ---
41. I § 44 a, stk. 5, ændres »§ 9, stk. 23,« til: »§
9, stk. 27,«.
§ 46. Afgørelser efter denne lov træffes med de
undtagelser, der fremgår af stk. 2-4, og af § 4 d,
stk. 3 og 4, § 9, stk. 22, 23 og 31-33, §§ 46
a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a,
stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt.,
af Udlændingestyrelsen.
Stk. 2.-6. ---
42. I § 46, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 22, 23 og
31-33,« til: »§ 9, stk. 26, 27, 36 og 37,«.
§ 46 a. Udlændingestyrelsens afgørelser kan
bortset fra afgørelser om afvisning truffet efter
regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt.,
samt de afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk. 3, §
9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5,
1. pkt., jf. stk. 1, § 11, stk. 10, § 29 c, stk. 1, §
32 a, § 33, § 42 a, stk. 7, 3. pkt., § 42 a, stk. 8,
1. og 2. pkt., og stk. 10, § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9,
§ 42 d, stk. 2, § 46 e, § 52 b, stk. 1 og 3, § 53 a
og § 53 b, påklages til udlændinge- og integrati-
onsministeren. Udlændingestyrelsens afgørelser
efter § 42 k og § 42 l kan ikke påklages, for så
vidt angår boligens geografiske placering. Ud-
lændingestyrelsens afgørelser i sager om klager
over anvendelse af reglerne i kapitel 9 a kan ik-
ke påklages til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren.
Stk. 2-8. ---
79
Stk. 9. Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations afgørelse om varsel, jf. § 19, stk.
1, nr. 12, 2. pkt., kan ikke påklages.
43. I § 46 a, stk. 9, ændres »§ 19, stk. 1, nr. 12,
2. pkt.,« til: »§ 19, stk. 1, nr. 14, 2. pkt.,«.
§ 48 f. Udlændingestyrelsen bedømmer, om en
udlænding har bestået danskprøven på A1-ni-
veau og danskprøven på A2-niveau, jf. § 9, stk.
30 og 32. Udlændingestyrelsens bedømmelse
af, om en udlænding har bestået prøverne, kan
påklages til Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestilling. Klagen skal indgives til Mini-
steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,
senest 7 dage efter at resultatet af bedømmelsen
er meddelt den pågældende udlænding. Klager,
der indgives senere, afvises.
44. I § 48 f, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 30 og 32,«
til: »§ 9, stk. 34 og 35,«.
§ 48 g. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter
§ 9, stk. 31-33, kan ikke påklages til anden ad-
ministrativ myndighed.
45. I § 48 g ændres »§ 9, stk. 31-33,« til: »§ 9,
stk. 36 og 37,«.
80
§ 52 b. For Udlændingenævnet kan indbringes
klager over følgende afgørelser, som Udlændin-
gestyrelsen har truffet:
1-2) ---
3) Afslag på ansøgninger om forlængelse af op-
holdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, §
9 d, § 9 e og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgø-
relser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 30,, afgø-
relser om fritagelse og lovligt forfald, jf. § 9 f,
stk. 6, og afgørelser om inddragelse af sådanne
opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19.37)
4) ---
5) Afgørelser om afvisning af ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6,
og § 9 f, stk. 9, jf. nr. 1 og 2, samt afgørelser om
afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse,
jf. § 47 b.
6-8)
9) Afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32.
10-17) ---
Stk. 2.- 7. ---
46. I § 52 b, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 30,«
til: »§ 9, stk. 34 og 35«.
47. I § 52 b, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9, stk. 21,«
til: »§ 9, stk. 25,«.
Nr. 10-17 bliver herefter nr. 9-16.
48. § 52 b, stk. 1, nr. 9, ophæves.
81