Fremsat den 26. april 2018 af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde)

Fremsat den 26. april 2018 af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social
service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love
(Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov
nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Begrebet jobcenter dækker også over en anden enhed i
kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er
omfattet af § 2 og som skal have en helhedsorienteret plan,
jf. § 30 b i denne lov eller § 13 e i lov om sygedagpenge.«
2. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
»»Min Plan«, rehabiliteringsplan og en helhedsorienteret
plan«.
3. Efter § 30 a indsættes:
»§ 30 b. For personer omfattet af § 2, som har komplekse
og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbej-
des flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinati-
onsbehov forbundet hermed, kan der med personens sam-
tykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med ud-
dannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udar-
bejdes en helhedsorienteret plan.
Stk. 2. Den helhedsorienterede plan indeholder personens
beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.
Stk. 3. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet
for »Min Plan«, fraviges §§ 27-30. Udarbejdes der en hel-
hedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens ind-
satsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabi-
literingsplanens indsatsdel.
Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehand-
ler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder den helhedsorienterede
plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller job-
afklaringsforløb.«
4. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »personens arbejds-
evne«: »samt om muligheden for at fravige disse regler, når
der udarbejdes en helhedsorienteret plan«.
5. I § 68 c, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
6. I § 68 g, stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269
af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30.
august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2016 og § 5 i lov nr.
1669 af 26. december 2017, fortages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »»Min Plan««: »eller
en helhedsorienteret plan«.
2. Overskriften før § 50 affattes således:
»»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan ved
revalidering«.
3. I § 50 indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »eller en
helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov,«.
4. I § 50 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For personer, som modtager revalideringsydelse,
og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, erstattes personens »Min
Plan« af en helhedsorienteret plan.«
Lovforslag nr. L 232 Folketinget 2017-18
Finansmin.
AE002543
5. I § 51 stk. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »el-
ler en helhedsorienteret plan, jf.§ 30 b i samme lov«.
6. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For revalidender, der har fået udarbejdet en hel-
hedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, er det en betin-
gelse for, at revalidenden kan modtage hjælp som anført i
stk. 1, nr. 1-3, at beskrivelsen af revalidendens mulighed for
optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig
placering fremgår af den helhedsorienterede plan.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
7. I § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2 og § 57, 1. og 2. pkt., indsæt-
tes efter »»Min Plan««: »eller en helhedsorienteret plan«.
8. I § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3,
og § 69 e indsættes efter »rehabiliteringsplanen«: »eller en
helhedsorienteret plan«.
9. I § 69 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. For personer, som modtager ressourceforløbs-
ydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helheds-
orienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
10. I § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1,
nr. 3, og § 69 p indsættes efter »rehabiliteringsplanen«: »el-
ler en helhedsorienteret plan«.
11. I § 69 k indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. For personer, som modtager ressourceforløbs-
ydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helheds-
orienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.«
12. I § 74 a, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »eller«: »en hel-
hedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, eller«.
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af
19. januar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 13 c, stk. 2. 1. pkt., indsættes efter »beskæftigelsesind-
sats«: », jf. dog § 13 e.«.
2. I § 13 d, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel
erstattes af en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
3. Efter § 13 d indsættes:
Ȥ 13 e. Kommunen kan i stedet for den aftale, kommu-
nen indgår med den sygemeldte, jf. § 13 c, stk. 2, med den
sygemeldtes samtykke udarbejde en helhedsorienteret plan
til sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk.
1, nr. 2, og som har komplekse og sammensatte problemer,
hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatser-
ne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.
Stk. 2. En helhedsorienteret plan indeholder den syge-
meldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.
Stk. 3. Udarbejder kommunen en helhedsorienteret plan,
fraviges § 13 c, stk. 2.«
§ 4
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som senest
ændret ved § 8 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. dog stk. 2-6« til: », jf.
dog stk. 2-7«.
2. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen
kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udar-
bejdes en helhedsorienteret plan.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
3. I § 6, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, indsættes efter »be-
skæftigelseslovgivningen«: », jf. dog stk. 4«.
Børne- og Socialministeriet
§ 5
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af
29. januar 2018, som ændret ved lov nr. 221 af 20. marts
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 54 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om
den særskilte plan for støtten til forældrene, jf. stk. 2, kan
fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorien-
teret plan for en eller begge forældre, når der er tale om for-
ældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der
kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Foræl-
drene skal samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en
helhedsorienteret plan.«
2. I § 68, stk. 11, 1. pkt., og § 70, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »handleplanen, jf. § 140,«: »eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan, jf. § 140 a«.
3. I § 68, stk. 12, 2. pkt., og stk. 13, 2. pkt., og § 70, stk. 1, 3.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »handleplanen«: »eller
relevante dele af en helhedsorienteret plan«.
4. I § 68, stk. 13, 1. pkt., og § 70, stk. 2, 4. pkt., indsættes
efter »handleplan«: »eller relevante dele af en helhedsorien-
teret plan«.
5. I § 68, stk. 14, 2. pkt., indsættes efter »handleplan, jf. §
140«: », eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf.
§ 140 a, skal opdateres«.
2
6. I § 70, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »handleplan«: »eller
en helhedsorienteret plan«.
7. § 70, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Er der udarbejdet en plan for støtten til forældrene
efter § 54, stk. 2 eller 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde
at revidere denne, når der er behov for det. Kommunalbesty-
relsen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge
har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders
mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at
tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af en hel-
hedsorienteret plan.«
8. § 140, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Når et barn eller en ung anbringes på et anbrin-
gelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud
for stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handle-
planen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbud-
det.«
9. Efter § 140 indsættes:
»§ 140 a. Når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
handleplan til et barn eller en ung, jf. § 140, kan kommunal-
bestyrelsen tilbyde, at de elementer af en handleplan, jf. §
140, stk. 1, 3, 4 og 6, der vedrører forældrene, erstattes af en
helhedsorienteret plan. For unge mellem 16 og 23 år kan
kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen, jf. § 140,
stk. 1-5, erstattes af en helhedsorienteret plan.
Stk. 2. Den helhedsorienterede plan, jf. stk. 1, kan tilbydes
forældre og unge med komplekse og sammensatte proble-
mer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for ind-
satserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsind-
ehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, samtykker til, at
handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan.
Stk. 3. Den helhedsorienterede plan indeholder de sociale
foranstaltninger og indsatser samt øvrige relevante indsatser
efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal
opfylde kravene til indholdet af en handleplan efter § 140,
stk. 1-5.«
10. § 141, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Når en person visiteres til et socialt døgntilbud ef-
ter §§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbru-
gere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller
den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.«
11. I § 141 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at handlepla-
nen, jf. stk. 1 og 2, kan erstattes af en helhedsorienteret plan,
når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer
for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov for-
bundet hermed. Borgeren skal samtykke til, at handleplanen
erstattes af en helhedsorienteret plan. Erstattes handleplanen
med en helhedsorienteret plan skal kravene i stk. 3 og 4 fort-
sat opfyldes.«
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 6
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11.
oktober 2017, som senest ved lov nr. 1690 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 19 a indsættes:
»§ 19 b. For udlændinge omfattet af § 16, som har kom-
plekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal
udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et ko-
ordinationsbehov forbundet hermed, kan der med udlændin-
gens samtykke, indgå mål og indsatser fra andre sektorom-
råder i integrationskontrakten efter § 19. Herved bliver inte-
grationskontrakten den helhedsorienterede plan. Indarbej-
delse af indsatser fra andre sektorområder kan ske i forbin-
delse med udarbejdelse af integrationskontrakten, jf. § 19,
eller i forbindelse med opfølgning på kontrakten efter § 20.«
§ 7
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund og indhold
1.2. Opfølgning på arbejdet med en helhedsorienteret plan
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tværgående overvejelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Overordnet om sektorlovgivningen
2.1.1.2. Forsøg i frikommunenetværket om En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
2.1.2. Finansministeriets overvejelser
2.1.3. Generelt om den foreslåede ordning
2.1.3.1. En helhedsorienteret plan
2.1.3.1.1. Indhold af en helhedsorienteret plan
2.1.3.1.2. Én samlet familieplan
2.1.3.2. Målgruppen: Borger og familie
2.1.3.3. Kommunernes vurdering
2.1.3.4. Borgernes samtykke til en helhedsorienteret plan
2.1.3.5. Organisering
2.1.3.6. Snitflader til den kommunale sundhedsindsats
2.2. De konkrete områder omfattet af lovforslaget
2.2.1. Foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1.1.2. Lov om aktiv socialpolitik
2.2.1.1.3. Lov om sygedagpenge
2.2.1.1.4. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.2. Foreslåede ændringer på Børne- og Socialministeriets område
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3. Foreslåede ændringer på Udlændinge- og Integrationsministeriets område
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til forvaltningsloven og reglerne om persondatabeskyttelse
3.1. Forvaltningsloven og persondataloven
3.2. Databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler om behandling af personoplysninger
3.3. Hjemmel til datadeling til en helhedsorienteret plan
3.3.1. Hjemmel til identifikation af målgruppen til en helhedsorienteret plan
3.3.2. Hjemmel til at dele data på tværs af kommunale forvaltninger med henblik på at kunne udarbejde en helheds-
orienteret plan i samarbejde med borgeren
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund og indhold
Nogle borgere og familier med komplekse problemstillin-
ger – som modtager indsatser fra flere forskellige sektorlov-
givninger – mødes af ukoordinerede forløb. Der kan i disse
tilfælde være behov for at koordinere og sammentænke de
indsatser, som borgeren modtager, således at borgeren ople-
ver at have et mere gennemsigtigt og sammenhængende for-
løb.
Mange kommuner arbejder i dag på at skabe bedre sam-
menhænge i disse borgeres forløb og indsatser. Regeringen
ønsker at understøtte denne udvikling ved at give kommu-
nerne bedre forudsætninger for at kunne tilrettelægge en hel-
hedsorienteret indsats for borgere med komplekse behov –
på tværs af de kommunale forvaltninger.
Bedre sammenhæng på tværs af sektorområder og myn-
dighedsgrænser indgår derfor som et centralt mål i regerin-
gens Sammenhængsreform. Dette indebærer bl.a. et styrket
samspil mellem indsatser på tværs af lovområder og et op-
gør med, at den samme borger har flere forskellige handle-
planer. Samtidig har regeringen og KL med aftalen om kom-
munernes økonomi for 2018 aftalt at arbejde for at give
kommunerne bedre muligheder for at tilbyde helhedsorien-
terede indsatser på tværs af forvaltninger.
Regeringen har med Frikommuneforsøg II (2016-2020)
givet ni kommuner i netværket om »En plan for en sammen-
hængende indsats sammen med borgeren« (Allerød, Balle-
rup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Hals-
næs, Helsingør og Hillerød Kommune) mulighed for at af-
prøve nye måder at samle og sammentænke indsatser i en
sammenhængende plan for borgere, der har komplekse og
sammensatte problemer, og som derfor har flere indgange i
kommunen.
Med dette lovforslag foreslås det at styrke alle kommuners
mulighed for at kunne tilbyde borgere en helhedsorienteret
plan. Der tages udgangspunkt i regelsættet fra frikommune-
forsøget. Den helhedsorienterede plan vil kunne omfatte
indsatser og tilhørende planer på hhv. social-, integrations-,
undervisnings- samt på beskæftigelsesområdet. Herudover
vil øvrige indsatser, hvortil der f.eks. ikke er et plankrav, li-
geledes kunne indarbejdes i/fremgå af en helhedsorienteret
plan. Således er ambitionen, at borgeren kan få én samlet
plan, der går på tværs af borgerens indsatser og erstatter øv-
rige sektorspecifikke planer. Forslaget skal dermed skabe
større gennemsigtighed og overskuelighed i målsætninger
og indsatser for borgerne. I praksis omtales den helhedsori-
enterede plan også som Én plan.
Udgangspunktet for den helhedsorienterede plan kan være
forskellig afhængig af borgerens situation. For borgere om-
fattet af integrationskontrakten vil integrationskontrakten
udgøre rammen for den helhedsorienterede plan. For unge
under 25/30 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddan-
nelse, vil uddannelsesplanen/uddannelsespålægget udgøre
rammen for den helhedsorienterede plan, jf. afsnit 2.1.3.1.
Med lovforslaget ændres ikke på gældende regler om bor-
gerens rettigheder og klageadgang. Der ændres ligeledes ik-
ke på, hvordan kommunerne er forpligtet til at udrede borge-
ren og træffe afgørelse om indsatser.
Lovforslagets enkelte elementer hører under henholdsvis
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet samt
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
1.2. Opfølgning på arbejdet med en helhedsorienteret plan
Dette lovforslag sigter til at nedbryde nogle af de struktur-
elle barrierer, der er for, at kommunerne kan tilrettelægge en
helhedsorienteret indsats for – og i samarbejde med – bor-
gerne. Regeringen vil arbejde videre med initiativer, der kan
understøtte mere sammenhængende indsatser for borgere
med komplekse og sammensatte problemer. I den forbindel-
se kan det bl.a. være relevant at undersøge mulighederne for
at udvide rammerne for, hvilke planer der kan indgå i en
helhedsorienteret plan, herunder med f.eks. regionale sund-
hedsplaner.
Lovforslaget indebærer ikke et særskilt krav om, at den
helhedsorienterede plan skal udarbejdes og varetages af én
koordinerende sagsbehandler. For personer i et ressourcefor-
løb, jobafklaringsforløb og for sygedagpengemodtagere, der
er visiteret til kategori 3 vil den helhedsorienterede plan dog
skulle udarbejdes og varetages af én koordinerende sagsbe-
handler. For øvrige borgere, som får en helhedsorienteret
plan, vil det være op til de enkelte kommuner, hvordan det
koordinerede forløb tilrettelægges. Regeringen vil tage initi-
ativ til at drøfte med bl.a. KL, hvordan der kan arbejdes for
at minimere antallet af kontaktpersoner og dermed forenkle
forløbet generelt for de borgere, som får en helhedsoriente-
ret plan.
Samtidig vil regeringen tage initiativ til, at der efter lov-
forslagets vedtagen udarbejdes inspirationsmateriale, som
kan vejlede om arbejdet med en helhedsorienteret plan. Det-
te materiale kan f.eks. indeholde et eksempel til skabelon for
planen.
Med henblik på at samle op på erfaringer med arbejdet
med helhedsorienterede planer, findes det hensigtsmæssigt,
at der efter en passende periode foretages en evaluering af
arbejdet. Hvis lovforslaget vedtages, vil der derfor frem mod
2021 blive udarbejdet en evaluering af erfaringerne med
lovforslaget til Folketinget. Evalueringen vil bl.a. kunne ha-
ve fokus på borgernes oplevelser af og kommunernes erfa-
ringer med arbejdet med helhedsorienterede planer. Finans-
ministeriet vil oversende evalueringen til Folketinget inden
udgangen af 2021. I forbindelse med denne evaluering vil
det være relevant at overveje, hvorvidt kommunerne frem-
adrettet skal udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere
med sammensatte og komplekse problemer, hvorved borge-
re i målgruppen for en helhedsorienteret plan vil få ret hertil.
5
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tværgående overvejelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Overordnet om sektorlovgivningen
Gældende ret på beskæftigelses-, social- og integrations-
området har til hensigt at understøtte, at kommunerne tilret-
telægger og koordinerer borgerens indsatser efter en sektor-
lovgivning med indsatser fra andre sektorområder. Formålet
med indsatser og hjælp efter sektorlovgivningerne er regule-
ret i de enkelte sektorlove. I mange af de enkelte formålsbe-
skrivelser indgår der et tværfagligt fokus. F.eks. er hoved-
formålet med hjælp efter lov om social service at »fremme
den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den
daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten«. Formålene
med indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
bl.a. at »bistå arbejdssøgende med at få arbejde samt at støt-
te personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen
har behov for at få hjælp til at få arbejde«.
I lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 102 af 29.
januar 2018 med senere ændring, lov om sygedagpenge,
lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. no-
vember 2016 med senere ændringer, lov om aktiv socialpo-
litik, lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 med sene-
re ændringer, og lov om integration af udlændinge i Dan-
mark, lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, er
der fastlagt regler og krav til, hvornår og hvordan kommu-
nerne kan eller skal udarbejde planer for borgernes indsat-
ser. Disse planer har således ophæng i særskilte sektorlov-
givninger. På trods af at der i sektorlovgivningerne i høj
grad lægges op til et tværfagligt fokus på borgerens behov,
indebærer opdelingen i sektorspecifikke planer, at mange
borgere oplever at have forskellige indsatser og planer her-
for, som ikke er tilstrækkeligt koordineret.
De forskellige planer beskriver bl.a. borgerens indsatser,
formålet med indsatserne, varighed m.v. Borgere med kom-
plekse og sammensatte problemer, som indebærer støtte og
indsatser efter forskellig lovgivning, kan derfor efter gæl-
dende ret have flere forskellige planer for deres indsatser.
Efter gældende ret i de nævnte sektorlovgivninger er det for-
skelligt, om kommunerne, uagtet organisering, bør eller skal
koordinere indsatsen for borgere, der får eller skal have me-
re end én indsats. Kommunerne skal eller kan dog stadig ud-
arbejde særskilte planer for borgerens indsatser på eksem-
pelvis beskæftigelses- og socialområdet.
Dette lovforslag omhandler »Min Plan«, herunder »Min
Plan« med uddannelsespålæg og rehabiliteringsplanens ind-
satsdel efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, aftaler
om sygedagpengeopfølgning efter lov om sygedagpenge,
planen for støtte til forældre med anbragte børn, de dele af
handleplanen for udsatte børn og unge, der vedrører foræl-
drene, handleplanen for unge mellem 16 og 23 år med be-
hov for særlig støtte eller efterværn og handleplanen for
voksne efter lov om social service samt integrationskontrak-
ten efter lov om integration af udlændinge i Danmark.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.1.1., 2.2.2.1. og 2.2.3.1. for uddybning af gældende ret
på de enkelte sektorområder.
2.1.2. Finansministeriets overvejelser
Formålet med den helhedsorienterede plan er at understøt-
te en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse
og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbej-
des flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinati-
onsbehov forbundet hermed. Hensigten er således, at indsat-
serne – i samarbejde med borgeren – tilrettelægges og koor-
dineres med henblik på så vidt muligt at understøtte en sam-
let virksom indsats.
I dette arbejde udgør varig beskæftigelse det overordnede
og langsigtede mål for unge og voksne borgere. Indsatserne
skal således – ud fra borgerens forudsætninger og konkrete
behov og i dialog med borgeren – have beskæftigelse som
overordnet og langsigtet mål. For nogle borgere vil varig be-
skæftigelse i mindre grad være inde for rækkevidde. For an-
dre borgere vil de forskellige indsatsers timing og koordine-
ring være afgørende for at nå et mål på sigt om varig be-
skæftigelse. For forældre til børn og unge, som har behov
for støtte, skal det langsigtede mål om beskæftigelse
samtidig ses under hensyn til barnets eller den unges samle-
de behov for støtte, så indsatser over for forældrene tager
højde for f.eks. forældrenes nødvendige deltagelse i familie-
behandling eller i møder om barnets eller den unges behov.
Det er ministeriernes vurdering, at de gældende formåls-
bestemmelser i sektorlovgivningerne allerede rummer mu-
lighed for en sådan sammentænkning med beskæftigelse
som overordnet og langsigtet mål. Derfor foretages der ikke
med dette lovforslag ændringer i sektorlovgivningernes for-
målsbestemmelser.
Sektorlovgivningernes regler for udarbejdelse af planer
medvirker imidlertid ikke altid til at sikre en koordineret og
helhedsorienteret indsats for borgerne. Samtidig er der i dag
begrænsede muligheder for at lave én samlet plan for famili-
en.
Der er derfor et ønske om at understøtte kommunernes
mulighed for dels at koordinere og sammentænke borgerens
og/eller familiens indsatser og dels at skabe større gennem-
sigtighed i forløbet for borgeren og/eller familien. En hel-
hedsorienteret plan kan udgøre et redskab til at koordinere
borgerens og/eller familiens indsatser og til at understøtte et
sammenhængende og helhedsorienteret forløb for borgeren
og/eller familien.
Målgruppen for en helhedsorienteret plan er borgere og
familier med komplekse og sammensatte problemer, hvor
der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, jf. af-
snit 2.1.3.2. Det er for denne gruppe af borgere og familier,
at indsatserne med fordel kan tilrettelægges ud fra et hel-
hedsorienteret perspektiv, da problemerne ofte hænger sam-
men. Borgerens udfordringer på f.eks. beskæftigelsesområ-
6
det kan ikke nødvendigvis løses tilstrækkeligt uden blik for
de udfordringer, borgeren har på det sociale område. Det er
for denne målgruppe, at der er størst behov for at understøtte
kommunernes mulighed for at tilbyde helhedsorienterede og
sammenhængende indsatser.
For at understøtte kommunernes mulighed for at koordi-
nere borgerens indsatser, gives der i forhold til beskæftigel-
sesindsatsen øgede muligheder for at organisere indsatsen
for borgere, der har flere indgange til kommunen og skal ha-
ve en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.5. Det vurderes,
at de eksisterende rammer for organisering af kommunernes
sociale og integrationsmæssige indsats er tilstrækkeligt flek-
sible til at kunne understøtte et tværgående arbejde med hel-
hedsorienterede planer, og der ændres derfor ikke i de orga-
nisatoriske rammer på social- og integrationsområdet.
For at understøtte kommunernes mulighed for at koordi-
nere borgerens indsatser kan der endvidere være behov for
mere fleksible processuelle rammer for tilrettelæggelsen af
indsatserne. I nærværende lovforslag indgår der ikke tiltag,
som adresserer dette. Muligheden for øget frihed for kom-
munerne på beskæftigelsesområdet søges understøttet bl.a.
via den kommende forenkling af lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, jf. Regeringens udspil til en forenklet beskæf-
tigelsesindsats.
Der er endvidere behov for, at kommunerne kan arbejde
systematisk med at identificere og udsøge målgruppen af
personer med sammensatte og komplekse problemer samt
dele de nødvendige data på tværs af forvaltninger til at kun-
ne udarbejde en helhedsorienteret plan sammen med borge-
ren. Om ministeriernes overvejelser vedrørende deling af
data henvises til afsnit 3.3 nedenfor.
2.1.3. Generelt om den foreslåede ordning
Med henblik på at understøtte kommunernes muligheder
for at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats til borgeren
på tværs af kommunale forvaltninger og inden for samme
lovgivning, foreslås det med dette lovforslag at give kom-
munerne hjemmel til at erstatte borgerens sektorspecifikke
planer med en helhedsorienteret plan.
Den helhedsorienterede plan udarbejdes med borgerens
samtykke. Samtykket kan bidrage til en generel accept fra
borgeren af, at kommunen foretager en tværgående koordi-
nering af indsatser og i den forbindelse deler nødvendige
oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i dialogen med
borgeren. Såfremt borgeren ikke samtykker til udarbejdelsen
af en helhedsorienteret plan, vil kommunen skulle udarbejde
de særskilte planer efter gældende sektorlovgivning. Om
samtykke henvises nærmere til afsnit 2.1.3.4.
Den helhedsorienterede plan udarbejdes i samarbejde med
borgeren og skal på den måde medvirke til at sikre borgeren
og myndighederne et fælles overblik over og sammenhæng
mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale
område, undervisnings- og uddannelsesområdet eller be-
skæftigelsesområdet.
2.1.3.1. En helhedsorienteret plan
Det foreslås, at kommunerne får hjemmel til – efter sam-
tykke fra borgeren – at erstatte borgerens sektorspecifikke
planer med en helhedsorienteret plan for den samlede ind-
sats til borgeren. Vurderingen af, om der skal udarbejdes en
helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en kon-
kret og individuel vurdering, jf. nærmere herom afsnit
2.1.3.3. I praksis omtales den helhedsorienterede plan også
som Én plan.
Den helhedsorienterede plan vil kunne omfatte indsatser
og tilhørende planer på hhv. social-, integrations-, undervis-
nings- samt på beskæftigelsesområdet. Herudover vil øvrige
indsatser, hvortil der f.eks. ikke er et plankrav, ligeledes
kunne inddrages i den helhedsorienterede plan. Således er
ambitionen, at borgeren kan få én samlet plan, der går på
tværs af borgerens indsatser og erstatter øvrige sektorspeci-
fikke planer. For uddybning af snitfladen mellem den kom-
munale sundhedsindsats og den helhedsorienterede plan se
afsnit 2.1.3.6. og afsnit 3.
Der kan være borgere, hvor forskellige kommuner har
pligt til at yde hjælp efter sektorlovgivningen. I disse tilfæl-
de vil det bero på en konkret vurdering, om det vil være re-
levant at tilbyde borgene en helhedsorienteret plan. Bestem-
melsen giver ikke personen et retskrav på at få tilbudt en
helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.3.
Udgangspunktet for den helhedsorienterede plan kan være
forskellig afhængig af borgerens situation. For borgere om-
fattet af integrationskontrakten vil integrationskontrakten
udgøre rammen for den helhedsorienterede plan. Hermed vil
indsatser på f.eks. det sociale område kunne indgå i integra-
tionskontrakten, således at den erstatter planer på f.eks. so-
cialområdet.
For unge under 25/30 år, som ikke har gennemført en ung-
domsuddannelse, vil uddannelsesplanen/uddannelsespålæg-
get udgøre rammen for den helhedsorienterede plan. Dette
skal ses i lyset af undervisningsministerens forslag til lov
om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal
indsats for unge under 25 år) (lovforslag nr. L 201 af 21.
marts 2018), som fastlægger regler for den kommunale un-
geindsats, herunder at unge under 25 år skal have en hel-
hedsorienteret indsats. Med lovforslaget skal uddannelses-
planen/uddannelsespålægget udgøre én samlet plan for den
unge. Dette understøttes via nærværende lovforslag, hvor
der bl.a. gives mulighed for, at indsatser på det sociale om-
råde kan indgå i en helhedsorienteret plan, herunder f.eks. i
uddannelsesplanen.
2.1.3.1.1. Indhold af den helhedsorienterede plan
Med lovforslaget fastlægges ikke særskilte krav til, hvilke
oplysninger der skal indgå i den helhedsorienterede plan.
Indholdet af den helhedsorienterede plan skal samlet set leve
op til de krav, der er til sektorspecifikke planer, som den
helhedsorienterede plan erstatter for den enkelte borger. I
mange af de sektorspecifikke planer er der f.eks. et krav om,
at der skal angives et formål med og den forventede varig-
7
hed af indsatsen. På den måde vil planen f.eks. kunne inde-
holde formål, delmål, aktiviteter, tilbud, information om af-
taler, der er indgået med borgeren m.v. Disse elementer vil
så vidt muligt kunne udarbejdes på tværs af de indsatser,
som borgeren modtager, således at borgeren oplever f.eks. ét
samlet mål for indsatserne. Indholdet vil afhænge af den en-
kelte borgers situation, hvilke indsatser borgeren skal have,
og af de specifikke krav, der kan følge heraf i de enkelte
sektorlovgivninger.
I arbejdet med den helhedsorienterede plan udgør varig
beskæftigelse et overordnet og langsigtet mål for unge og
voksne borgere. Tilrettelæggelse af indsatserne ud fra dette
overordnede og langsigtede mål vil skulle foretages ud fra
borgerens forudsætninger og konkrete behov for støtte. For
nogle borgere vil varig beskæftigelse i mindre grad være in-
de for rækkevidde. For andre borgere vil de forskellige ind-
satsers timing og koordinering være afgørende for at nå et
mål på sigt om varig beskæftigelse. For forældre til børn og
unge, som har behov for støtte, skal det langsigtede mål
samtidig ses under hensyn til barnets eller den unges samle-
de behov for støtte, så indsatser over for forældrene tager
højde for f.eks. forældrenes nødvendige deltagelse i familie-
behandling eller møder om barnets eller den unges behov.
Kommunerne vil fortsat skulle overholde eksisterende
krav om udredning, afgørelse og indsatser.
Tilbud og aktiviteter, der afgives efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, til borgere som har fået udarbejdet en
sammenhængende og helhedsorienteret plan, vil fortsat
skulle indberettes til Det fælles datagrundlag. Det samme
gør sig gældende for jobmål og aftaler.
2.1.3.1.2. Én samlet familieplan
Det foreslås endvidere, at kommunerne får mulighed for –
efter samtykke fra borgeren – at udarbejde en helhedsorien-
teret plan som en samlet familieplan, der omfatter flere per-
soner i en familie, og som erstatter de af lovforslaget omfat-
tede sektorspecifikke planer. Vurderingen af, om der skal
udarbejdes en helhedsorienteret plan, beror som udgangs-
punkt på en konkret og individuel vurdering, jf. nærmere
herom afsnit 2.1.3.3. Indsatserne i en families plan vil altid
være individuelt henførbare på et eller flere familiemedlem-
mer med henblik på at sikre, at indsatserne lever op til kra-
vene i sektorlovgivningerne.
Muligheden er tiltænkt familier, hvor familiemedlemmer-
nes problemer og behov f.eks. er svære at adskille eller
håndtere separat. Den helhedsorienterede plan for familien
kan omfatte fælles mål for familien og omhandle indsatser
både for forældre og børn.
Det er kommunen, der vurderer, om det er meningsfuldt
for den enkelte familie at få tilbudt en helhedsorienteret
plan. Det er ligeledes kommunen der i samarbejde med fa-
milien vurderer, hvordan den enkelte familie skal afgrænses.
Er der et familiemedlem, som ikke ønsker at være en del af
planen, kan kommunen – i samarbejde med familien – af-
grænse planen, således at den pågældende ikke er omfattet
af den helhedsorienterede plan.
I de tilfælde hvor et barn eller en ung i familien har en
handleplan efter reglerne i servicelovens § 140, kan barnets
eller den unges handleplan indgå som et element i familiens
samlede plan, når det vurderes at være relevant for at sikre
sammenhæng i indsatserne for hele familien.
Det vil dog være en forudsætning, at barnets eller den un-
ges del af familiens plan fortsat kan udskilles særskilt, bl.a.
af hensyn til barnets eller den unges selvstændige rettighe-
der efter serviceloven. Disse rettigheder indebærer bl.a., at
handleplanen skal udleveres til et barn eller en ung over 12
år i forbindelse med en afgørelse om foranstaltninger, der er
omfattet af servicelovens §§ 167 og 168 om klageadgang.
2.1.3.2. Målgruppen: Borger og familie
Målgruppen for en helhedsorienteret plan er borgere med
komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller
skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et
koordinationsbehov forbundet hermed, som med fordel kan
varetages gennem en helhedsorienteret plan. Planerne kan
både være hjemlet i forskellige love om indsatser på social-
og beskæftigelsesområdet og i samme lov.
Målgruppen for en helhedsorienteret plan er endvidere
borgere, hvis nære familie har komplekse og sammensatte
problemer, som med fordel kan understøttes gennem én
samlet plan for familien. Det er kommunen, der vurderer,
om det er meningsfuldt for den enkelte familie at lave en
helhedsorienteret plan. Det er ligeledes kommunen der i
samarbejde og dialog med familien skal vurdere, hvordan
den enkelte familie skal afgrænses.
Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække
over, at borgeren har flere samtidige udfordringer, der skal
tages højde for (f.eks. psykisk sygdom, arbejdsløshed, hjem-
løshed og misbrugsproblemer), at der er tale om udfordrin-
ger, som har betydning for flere områder af borgerens tilvæ-
relse, og at borgerens behov f.eks. medfører kontakter med
flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud mv.
For borgere som har eller kan få én sektorspecifik plan –
og som dermed falder uden for målgruppen for en helheds-
orienteret plan – kan kommunerne inden for gældende regler
koordinere og sammentænke borgerens indsatser i den kon-
krete sektorspecifikke plan. Eksempelvis er der i »Min
Plan« mulighed for, at øvrige indsatser kan indskrives i »fri-
tekst« og således koordineres i planen.
2.1.3.3. Kommunernes vurdering
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for som led i
deres konkrete og individuelle vurdering af borgerens udfor-
dringer at tage stilling til, hvorvidt det vil være hensigts-
mæssigt for arbejdet med den enkelte borger at tilbyde den-
ne en helhedsorienteret plan. Forslaget indebærer ikke et
retskrav på en helhedsorienteret plan. Loven giver således
mulighed for, men ikke pligt til, at udarbejde en helhedsori-
enteret plan. Borgeren kan ytre ønske om at få sine indsatser
koordineret i en helhedsorienteret plan, hvorefter det er op
til kommunen at vurdere, om dette findes hensigtsmæssigt.
8
Kommunens vurdering af, om en borger med fordel kan
tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt
på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om borge-
ren vurderes at have komplekse og sammensatte problemer,
som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret
plan. Der kan for eksempel være tale om en jobparat kon-
tanthjælpsmodtager, som får en beskæftigelsesrettet indsats i
»Min Plan« og også modtager støtte efter serviceloven, og
hvor det vil være hensigtsmæssigt at samle indsatserne i en
helhedsorienteret plan. Se også ovenstående afsnit 2.1.3.2
for nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved sammensat-
te og komplekse problemer. Derudover kan andre personlige
forhold for borgeren, f.eks. borgerens motivation, samar-
bejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i
vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt
tilrettelægges, herunder også hvorvidt borgeren bør tilbydes
en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hen-
syn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæs-
sige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes
vurdering af, om borgeren kan tilbydes en helhedsorienteret
plan.
Kommunerne vil på baggrund af administrative hensyn,
herunder f.eks. prioriteringsmæssige hensyn, kunne beslutte
at målrette arbejdet med helhedsorienterede planer mod en
eller flere grupper af borgere, således at der for disse borge-
re foretages en konkret vurdering af, om de kan tilbydes en
helhedsorienteret plan. I så tilfælde vil kommunen – uden at
foretage en konkret vurdering – kunne afvise at udarbejde
en helhedsorienteret plan til borgere, som ikke falder inden
for disse grupper. Kommunens eventuelle prioritering af,
hvilke borgere der som udgangspunkt er i målgruppen, vil
naturligvis kunne ændre sig over tid, f.eks. som følge af æn-
dringer i demografien, politiske prioriteringer samt ressour-
cemæssige og organisatoriske ændringer mv.
Et eksempel på et tilfælde, hvor borgeren ikke tilbydes en
helhedsorienteret plan, kan være en borger, som kommunen
vurderer, har komplekse og sammensatte problemstillinger,
men hvor kommunen vælger ikke at give en helhedsoriente-
ret plan, idet kommunen har prioriteret at arbejde med hel-
hedsorienterede planer til voksne misbrugere, og derfor ikke
organisatorisk er gearet til at udarbejde en helhedsorienteret
plan til den konkrete borger, der ikke har et misbrugspro-
blem.
Et andet eksempel kan være en borger med komplekse
problemstillinger, hvor kommunen vurderer, at der er et ko-
ordineringsbehov, men hvor kommunen ikke tilbyder en
helhedsorienteret plan, idet kommunen i den konkrete situa-
tion ikke organisatorisk har rammerne til at foretage et tvær-
gående samarbejde om borgeren i en helhedsorienteret plan.
Vurderingen vil kunne indgå som en naturlig del ift. at
forholde sig til borgerens udfordringer og indsatser. Vurde-
ringen vil som udgangspunkt ikke skulle begrundes skrift-
ligt, da vurderingen ikke er en afgørelse. Der kan dog være
situationer, hvor vurderingen bør begrundes. Kommunens
beslutning om at tilbyde borgeren en helhedsorienteret plan
er en processuel beslutning og ikke en afgørelse i forvalt-
ningsretlig forstand, da udarbejdelsen ikke har selvstændige
retsvirkninger og dermed ikke fastsætter, hvad der er eller
skal være ret i forhold til den eller de pågældende borgere.
Udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan berører således
ikke de rettigheder, som borgeren har efter de berørte sek-
torlove. Tilbydes borgeren ikke en helhedsorienteret plan,
vil borgeren som hidtil være berettiget til de relevante planer
i de sektorspecifikke love.
Da borgeren ikke har et retskrav på at få tilbudt en hel-
hedsorienteret plan, kan borgeren ikke klage over ikke at
blive tilbudt en helhedsorienteret plan. Borgeren vil efter de
almindelige regler kunne klage til kommunen over kommu-
nens administration. En borger har således mulighed for at
klage til de ansvarlige i kommunen, hvis borgeren er util-
freds med det kommunale personale eller kommunens tilret-
telæggelse af sagsbehandlingen. Som udgangspunkt har
borgmesteren den øverste daglige ledelse af kommunens ad-
ministration. En klage over disse forhold skal derfor indgi-
ves til borgmesteren i kommunen - i kommuner med magi-
stratsstyre indgives klagen til rådmanden.
Kommunerne kan alene udarbejde en helhedsorienteret
plan, hvis borgeren samtykker hertil. Se også afsnit 2.1.3.4.
om borgerens samtykke til en helhedsorienteret plan.
Ved at give kommunerne mulighed for at vurdere, om
borgeren skal have tilbudt, at de sektorspecifikke planer er-
stattes af en helhedsorienteret plan, sikres kommunernes rå-
derum til lokalt at definere, hvilke borgere der vurderes at
have størst gavn af at få en helhedsorienteret plan.
Borgerens rettigheder i henhold til de enkelte sektorlove
berøres ikke af, om kommunen vurderer, at borgerens planer
med fordel kan erstattes af en helhedsorienteret plan, da ud-
arbejdelsen af den samlede og helhedsorienterede plan for-
udsætter borgerens samtykke. I tilfælde af at borgeren ikke
samtykker til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan vil
kommunerne skulle udarbejde de særskilte planer, som efter
gældende sektorlovgivninger.
2.1.3.4. Borgernes samtykke til en helhedsorienteret plan
Den helhedsorienterede plan udarbejdes med borgerens
samtykke. På samme vis vil borgerne skulle samtykke til, at
der udarbejdes en samlet plan for familien. Samtykket kan
bidrage til en generel accept fra borgeren af, at kommunen
foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den
forbindelse deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen
af planen.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre borge-
rens ejerskab til og involvering i arbejdet med en helheds-
orienteret og koordineret indsats gennem en helhedsoriente-
ret plan. Med samtykket igangsættes en dialog med borge-
ren, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet om og
borgerens inddragelse i arbejdet med en helhedsorienteret
plan.
Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved er-
klæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplys-
9
ninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling.
Et samtykke vil skulle fortolkes i overensstemmelse med
betingelserne i artikel 7 i databeskyttelsesforordningen. Det
følger bl.a. heraf, at den dataansvarlige kunne påvise, at den
registrerede har givet samtykke til behandling af sine perso-
noplysninger, og at den registrerede til enhver tid har ret til
at trække sit samtykke tilbage.
2.1.3.5. Organisering
Med den foreslåede lovændring får kommunerne bedre
muligheder for at indrette det tværgående arbejde med bor-
geren. Det foreslås at give kommunerne organisatorisk fri-
hed til at tilrettelægge arbejdet med borgere i en helhedsori-
enteret plan i forhold til beskæftigelsesindsatsen, så borge-
ren i højere grad oplever at have én indgang til kommunen.
Dette indebærer f.eks., at jobcentrets opgavevaretagelse for
en helhedsorienteret plan kan henlægges i en anden enhed i
kommunen. Det vil således være op til den enkelte kommu-
ne at organisere det tværgående arbejde for borgere med
komplekse og sammensatte behov.
Det vurderes, at de eksisterende rammer for organisering
af kommunernes sociale og integrationsmæssige indsats er
tilstrækkeligt fleksible til at kunne understøtte et tværgående
arbejde med en helhedsorienteret plan, og der foreslås derfor
ikke ændringer af de organisatoriske rammer på social- og
integrationsområdet.
2.1.3.6. Snitflader til den kommunale sundhedsindsats m.v.
Kommunerne udarbejder også planer for aktiviteter m.v.
på det kommunale sundhedsområde. Der er imidlertid ikke
krav om, at disse skal udarbejdes som særskilte planer. I det
omfang der udarbejdes en plan for kommunens sundheds-
indsats for en borger, vil oplysninger om patientens hel-
bredsforhold m.v. fra denne plan kunne indgå i en helheds-
orienteret plan, hvis betingelserne i sundhedslovens regler
om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger
m.v. overholdes.
Det følger således af sundhedslovens § 43, stk. 1, at det
som udgangspunkt kræver patientens samtykke, hvis sund-
hedspersoner skal kunne videregive oplysninger om hel-
bredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige
oplysninger til myndigheder m.v. til andre formål end patie-
ntbehandling. Videregivelse af de oplysninger, der er nævnt
i stk. 1, kan dog bl.a. ske uden patientens samtykke i medfør
af sundhedslovens § 43, stk. 1, nr. 1, hvis det følger af lov
eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen
skal videregives, og oplysningen må antages at have væsent-
lig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehand-
ling.
Det følger af sundhedslovens § 44, stk. 1, at samtykke ef-
ter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed
kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændigheder-
ne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patie-
ntjournalen. Det følger endvidere af sundhedslovens § 44,
stk. 2, at samtykket bortfalder senest 1 år efter, at det er gi-
vet.
I § 5, stk. 3, i justitsministerens forslag til databeskyttel-
sesloven foreslås endvidere fastsat begrænsninger i forhold
til videreanvendelse af helbredsoplysninger og genetiske op-
lysninger, som er indsamlet i medfør af sundhedslovgivnin-
gen eller i medfør af § 7, stk. 3, i forslag til databeskyttelses-
loven. Forholdet til de persondataretlige regler er nærmere
beskrevet i lovforslagets afsnit 3.
På samme måde kan der være behov for tværgående koor-
dinering for børn og unge med funktionsnedsættelse, der
modtager indsatser eller støtte efter flere regelsæt eller sek-
torområder, men ikke er omfattet af et plankrav. Såfremt
forældremyndighedsindehaver samtykker hertil, er der ikke
lovgivningsmæssige barrierer for, at der for disse børn og
unge og deres familier udarbejdes en helhedsorienteret plan,
eventuelt i form af en samlet plan for familien.
2.2. De konkrete områder omfattet af lovforslaget
2.2.1. Foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets
område
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Efter gældende § 1 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats varetages kommunalbestyrelsens opgaver efter loven i
jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttel-
se af beskæftigelsesindsatsen m.v. I loven dækker begrebet
jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der
varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere
m.fl.
Reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttel-
se af beskæftigelsesindsatsen m.v. beskriver, at kommunal-
bestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, at job-
centeret varetager indsatsen bortset fra visse tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen kan vælge, at indsatsen eller en funk-
tion varetages eller henlægges til en anden eller særskilt en-
hed end jobcenteret.
Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats skal personer omfattet af lovens § 2, have en »Min
Plan«, inden der igangsættes en indsats efter loven. Lovens
§ 2 definerer de målgrupper, som kan få eller skal have en
indsats efter loven og omfatter bl.a. personer, der modtager
ydelser som følge af hel eller delvis ledighed og sygdom
samt personer, som visiteres til et ressourceforløb, jobafkla-
ringsforløb m.v. Indsatsen kan bl.a. være aktiviteter og til-
bud efter lovens kapitel 9 b-12 om mentorstøtte, vejledning
og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats samt
ansættelse med løntilskud.
For dagpengemodtagere under 25 år, modtagere af uddan-
nelseshjælp og integrationsydelsesmodtagere, som er under
30 år og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse
og som skal have et uddannelsespålæg, fremgår uddannel-
sespålægget som en del af »Min Plan«. Dette gælder også
10
integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven, der får indsats
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsen.
Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at anvende »Min
Plan« på Jobnet, når der skal udarbejdes og følges op på en
integrationskontrakt. Anvender kommunalbestyrelsen »Min
Plan«, skal beskæftigelses- og uddannelsesmål, planer for
tilbud, uddannelsespålæg, sanktioner m.v. fremgå heraf.
»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg,
beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigel-
se på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. Planen be-
skriver desuden personens beskæftigelses- eller uddannel-
sesmål afhængig af, om formålet med indsatsen for perso-
nen er beskæftigelse eller uddannelse, og i planen angives
de tilbud, der gives til personen samt begrundelse herfor,
medmindre personen er enig i tilbuddet, eller tilbuddet er in-
den for områder med behov for arbejdskraft. »Min Plan«
skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation,
eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på ar-
bejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.
Efter gældende § 28 i loven kan planen tillige indeholde
aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,
psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen ef-
terfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Muligheden
gælder for en række målgrupper, som ikke er job- eller ud-
dannelsesparate.
Det fremgår af § 28, stk. 2, at for revalidender kan planen
indeholde en beskrivelse af mulighed for optagelse på en
uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis
revalidendens plan indeholder virksomhedsrettede tilbud,
skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i
forløbet, samt jobcenterets bistand til virksomheden.
Efter gældende §§ 29-30 i loven, skal der udarbejdes en
»Min Plan«, inden der afgives et tilbud efter loven, og en al-
lerede udarbejdet plan skal revideres, hvis der gives et nyt
tilbud.
En person har ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis
personen beder om det. Dagpengemodtagere, som har op-
brugt deres ret til jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8
a, har desuden ret til at få udarbejdet en »Min Plan« med
henblik på yderligere uddannelse, hvis personen ønsker det.
Efter gældende § 30 a i loven skal personer, som skal have
behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet have en rehabili-
teringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forbe-
redende del, som udarbejdes for alle og dels af en indsatsdel,
som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressource-
forløb, et jobafklaringsforløb eller sygedagpengemodtagere,
der er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.
Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forbereden-
de del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet.
Den forberedende del skal indeholde uddannelses- og be-
skæftigelsesmål, en beskrivelse af den enkelte persons be-
skæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer
og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgå-
ende indsats på disse områder samt den praktiserende læges
vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold
til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsulta-
tion.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udar-
bejder i samarbejde med personen rehabiliteringsplanens
indsatsdel, som beskriver den tværfaglige indsats på bag-
grund af teamets indstilling. Indsatsdelen skal indeholde
personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan
for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myn-
digheder, der skal iværksættes for at bringe den enkelte per-
son i et ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller sygedag-
pengemodtagere, der er visiteret til kategori 3 tættere på ar-
bejdsmarkedet.
Med hjemmel i lovens § 10 a er der fastsat nærmere regler
om bl.a. digital kommunikation mellem personer omfattet af
lovens målgrupper og jobcenteret, herunder om pligt til at
anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden
landsdækkende portal for nogle målgrupper. Der er endvide-
re fastsat regler om, at jobcenteret kan sende digitale medde-
lelser, herunder indkaldelser til samtaler, »Min Plan«, reha-
biliteringsplaner og udstede afgørelser m.v. uden under-
skrift, hvis det indeholder identifikation af den, som har ud-
stedt afgørelsen eller dokumentet.
Med hjemmel i lovens § 31 er der fastsat nærmere regler
om bl.a. indhold og udformning af »Min Plan« og rehabili-
teringsplanen, herunder om indhold i rehabiliteringsplanens
forberedende del.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1297 af
9. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats med
senere ændringer og i bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni
2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets ind-
stilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
2.2.1.1.2. Lov om aktiv socialpolitik
Efter § 50 i lov om aktiv socialpolitik udarbejder kommu-
nen i samarbejde med revalidenden »Min Plan«, når revali-
dendens erhvervsmæssige sigte er afklaret. Revalidendens
»Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af personens mu-
lighed for optagelse på en uddannelse og for endelig er-
hvervsmæssig placering. Hvis »Min Plan« indeholder et til-
bud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud,
skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i
forløbet, samt jobcenterets bistand til virksomheden.
Det fremgår af § 51, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
det er en betingelse for revalideringsydelsen, løn m.v., at re-
valideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min
Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Efter gældende § 53 i lov om aktiv socialpolitik har revali-
denden kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågælden-
de revalidend følger »Min Plan«.
Den gældende § 69 i lov om aktiv socialpolitik omhandler
betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, når
personen deltager i et ressourceforløb efter reglerne i kapitel
6 a. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at det er en betingel-
se for at modtage ydelsen, at personen deltager i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv-
11
ning, som fremgår af personens rehabiliteringsplan. Hvis
personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbs-
ydelse, skal kommunen vurdere, om personen skal have en
sanktion.
Den gældende § 69 k i lov om aktiv socialpolitik omhand-
ler betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, når
personen deltager i et jobafklaringsforløb efter reglerne i ka-
pitel 6 b. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at kommunen
har pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betin-
gelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis perso-
nen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for
ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, om perso-
nen skal have en sanktion.
Den gældende § 74 a i lov om aktiv socialpolitik omhand-
ler ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, nr. 3, at ledighedsydel-
sen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste be-
løb, hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter § 27 og §
28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.2.1.1.3. Lov om sygedagpenge
Det fremgår bl.a. af § 1 i lov om sygedagpenge, at formå-
let med loven er at medvirke til, at den sygemeldte genvin-
der sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så
hurtigt som muligt.
Efter § 13 c i lov om sygedagpenge skal sygemeldte, der
er visiteret til kategori 2, have en arbejdspladsbaseret indsats
med gradvis tilbagevenden. Dette kan være tilbud om virk-
somhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med løntil-
skud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Indsatsen for sygemeldte skal tilpasses den enkeltes forud-
sætninger, behov og heldbredstilstand. Kommunen skal ved
første opfølgningssamtale indgå en aftale med den syge-
meldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats.
Denne aftale justeres løbende. Sygemeldte, der er visiteret
til kategori 2 og som får en beskæftigelsesrettet indsats efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal have en »Min
Plan« for indsatsen, inden indsatsen iværksættes, jf. § 27 og
§§ 29-30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter § 13 d i lov om sygedagpenge skal sygemeldte, der
er visiteret til kategori 3 (langvarigt sygemeldte med kom-
plekse problemer), have en tværfaglig og helhedsorienteret
indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i
den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand.
Indsatsen skal have fokus på at fastholde og vedligeholde
den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmar-
kedet. Indsatsen kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden
lovgivning. Inden kommunen iværksætter indsatsen, skal
sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabi-
literingsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen
rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med
den sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Kommunen skal udpege en gennemgå-
ende og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der
er visiteret til kategori 3. Sammen med den sygemeldte skal
den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udar-
bejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løben-
de opfølgning og koordinering i samarbejde med den syge-
meldte, sørge for at indsatsdelen justeres efter den syge-
meldtes aktuelle situation og behov samt bistå den syge-
meldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder
realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.
2.2.1.1.4. Lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Efter § 6, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager jobcenteret beskæfti-
gelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-6. I indsat-
sen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og
rådighed. Målet for jobcenterets indsats er således at under-
støtte, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte
i job. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes res-
sourcer og i, hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet. For
unge ydelsesmodtagere uden erhvervskompetencegivende
uddannelse går vejen til beskæftigelse via uddannelsespå-
læg.
Efter § 6, stk. 2-6, kan kommunalbestyrelsen dog beslutte,
at indsatsen eller en funktion varetages eller henlægges til
en anden eller særskilt enhed end jobcenteret.
Efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indsat-
sen over for unge under 30 år uden uddannelse kan vareta-
ges af en særskilt enhed, som kan etableres som en tværgå-
ende ungeforvaltning.
Efter stk. 3 kan kommunalbestyrelsen beslutte, om opfølg-
ningen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er
en dato for forventet raskmelding som ligger inden for 8.
uge fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller
ydelsescenteret.
Efter stk. 4 og 5 kan kommunalbestyrelsen endvidere væl-
ge at henlægge funktionen som gennemgående og koordine-
rende sagsbehandler i en anden eller særskilt enhed. Det
gælder for borgere i ressourceforløb og borgere i jobafkla-
ringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sy-
gemeldte borgere efter lov om sygedagpenge samt modtage-
re af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydel-
se, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter in-
tegrationsloven, og som vurderes aktivitetsparate. Den gen-
nemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden
enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter be-
skæftigelseslovgivningen.
Efter stk. 6 kan kommunalbestyrelsen endelig vælge at
overdrage funktionen som koordinerende forvaltning efter
integrationsloven til en anden forvaltning i kommunen end
jobcenteret. Er den koordinerende forvaltning en anden end
jobcenteret, kan den dog ikke træffe afgørelser om beskæfti-
gelsesrettede opgaver efter integrationslovgivningen.
Det fremgår af § 52 i loven, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om indberetning og udveksling af
data i lovens § 42.
12
Efter § 42 skal offentlige myndigheder, arbejdsløsheds-
kasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af ar-
bejdsmarkedsordninger, indberette nødvendige oplysninger
til det fælles it-baserede datagrundlag og til det statistiske
datavarehus til brug for:
1) forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn
og kontrol,
2) selvbetjening på Jobnet, jf. § 33, eller andre landsdæk-
kende løsninger,
3) borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 36, stk. 1, og
4) statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Dette er udmøntet i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af
11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag
og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Det
fremgår bl.a., at kommunen har pligt til at registrere og ind-
berette oplysninger vedrørende »Min Plan«, aftaler med sy-
gedagpengemodtagere i kategori 2 om beskæftigelsesmål og
beskæftigelsesindsats, uddannelsespålæg og beskæftigelses-
foranstaltninger, herunder uddannelse, efter følgende:
1) Kapitlerne 9 og 9 b - 13 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
2) §§ 21 b og 98 b - 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
3) § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
4) §§ 21 og 23 a - 23 d i integrationsloven.
5) Lov om kontantydelse.
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Lovforslaget har til formål at understøtte, at der i samar-
bejde med borgeren kan udarbejdes en helhedsorienteret
plan for indsatser til borgere med komplekse og sammensat-
te problemer. Den helhedsorienterede plan skal medvirke til
at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sam-
menhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det
sociale område, undervisnings- og uddannelses- eller be-
skæftigelsesområdet. Med det samlede lovforslag styrkes
kommunernes muligheder for at koordinere indsatser og pla-
ner på tværs af sektorer og dermed for at skabe større sam-
menhæng i indsatserne for borgerne.
Der henvises i øvrigt til de tværgående overvejelser i lov-
forslagets afsnit 2.1.2. og afsnit 2.1.3.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v. ændres, således at der kan udarbejdes
en helhedsorienteret plan for borgere med komplekse og
sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes
flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinations-
behov forbundet hermed. Derudover foreslås det, at indsat-
sen for disse personer kan henlægges til en anden enhed.
Den anden enhed kan dermed udføre opgaver og træffe af-
gørelser om beskæftigelsesindsatsen. Herved får kommuner-
ne organisatorisk fleksibilitet til at kunne organisere og til-
rettelægge den tværgående indsats i en forvaltningsenhed og
at tilbyde at udarbejde en tværgående og helhedsorienteret
plan for disse borgere. Dermed kan borgere med komplekse
og sammensatte problemer, som skal have en helhedsorien-
teret plan, få én indgang til kommunen.
Det foreslås, at personen skal samtykke til udarbejdelsen
af en helhedsorienteret plan i stedet for de sektorspecifikke
planer. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra perso-
nen af, at kommunen foretager en tværgående koordinering
af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om bor-
geren til udarbejdelsen af planen.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre perso-
nens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en
sammenhængende og koordineret indsats gennem den hel-
hedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog
med personen, som er afgørende for udviklingen af samar-
bejdet mellem kommunen og personen om den helhedsori-
enterede plan.
Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved er-
klæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplys-
ninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling.
I det tilfælde at borgeren ikke ønsker at samtykke til udar-
bejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen således
fortsat være berettiget til planer efter lovgivningen, som
f.eks. »Min Plan« eller rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det foreslås, at det i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsættes, at kommunalbe-
styrelsen kan beslutte, at indsatsen over for personer, som
har komplekse og sammensatte problemer, kan varetages af
en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helheds-
orienteret plan. Det foreslås videre, at der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsættes regler om, at begrebet job-
center også omfatter en anden enhed i kommunen, der vare-
tager indsatsen over for personer i lovens målgrupper, som
har komplekse og sammensatte problemer og som skal have
en helhedsorienteret plan. Det betyder, at beskæftigelsesind-
satsen for disse personer kan flyttes til en anden enhed, her-
under også funktionen som koordinerende sagsbehandler.
Der kan således træffes afgørelser efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats i den nye enhed.
Det foreslås, at det i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsættes, at reglerne om »Min Plan« kan fraviges for per-
soner med komplekse og sammensatte problemer, når job-
centeret i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med
uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel ud-
arbejder en helhedsorienteret plan for personen, hvori perso-
nens indsatser efter denne lov indgår.
Det foreslås ligeledes, at der indsættes en lignende be-
stemmelse i lov om sygedagpenge, hvor sygedagpengemod-
tagere visiteret til kategori 2 får mulighed for at få udarbej-
det en helhedsorienteret plan.
Det betyder, at jobcenteret kan fravige de krav, der i gæl-
dende regler stilles til udarbejdelse og revision af »Min
Plan« og andre særskilte planer, hvis jobcenteret i stedet ud-
arbejder en helhedsorienteret plan for personen. Det gælder
13
bl.a. reglerne om indhold i »Min Plan« og andre særskilte
planer, f.eks. at planen skal angive de tilbud, som personen
skal have efter loven og om, at tilbud skal begrundes. Det
vil sige, at oplysningerne om personens indsats fremover
indgår i en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan« og
andre særskilte planer efter loven.
I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser
m.v. i bl.a. forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område, skal en afgørelse om
indsats m.v. være skriftlig og begrundet, medmindre afgø-
relsen fuldt ud giver personen medhold. Disse krav gælder
ligeledes, når personen har samtykket til få udarbejdet en
helhedsorienteret plan, der skal medvirke til at sikre en sam-
menhængende indsats på tværs af forvaltninger og lovgiv-
ning.
Med hjemmel i gældende §§ 10 a og 31 vil der i fornødent
omfang blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats om, at reglerne vedrørende »Min
Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, fravi-
ges for personer med en helhedsorienteret plan. Det gælder
bl.a. regler om pligt til at modtage »Min Plan« digitalt og
om indhold og udformning af »Min Plan«. Det samme gør
sig gældende for reglerne om rehabiliteringsplanens indsats-
del i bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2017 om rehabilite-
ringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressource-
forløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Målet er, at indsatsen for personer som har komplekse og
sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes
flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinations-
behov forbundet hermed, kan indgå i en helhedsorienteret
plan og samles i en enhed eller forvaltning i kommunen. For
udlændinge, der er omfattet af § 16 i lov om integration af
udlændinge i Danmark, kan integrationskontrakten udgøre
den helhedsorienterede plan. For unge vil uddannelsespla-
nen udgøre rammen for den helhedsorienterede plan, jf. også
afsnit 2.1.3.1.
Det foreslås også, at kommunen fortsat har pligt til at regi-
strere og indberette oplysninger om indsatser m.v. i overens-
stemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11.
november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og
det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Dog
fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskri-
velse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om det fælles it-
baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på be-
skæftigelsesområdet i en helhedsorienteret plan.
På baggrund af de foreslåede ændringer i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal der ske konsekvensrettelser i lov
om aktiv socialpolitik. Det foreslås derfor, at der i de gæl-
dende regler i lov om aktiv socialpolitik, hvor der henvises
til »Min plan« eller til rehabiliteringsplanen sker en tilføjel-
se om, at en helhedsorienteret plan kan erstatte »Min plan«
eller rehabiliteringsplanens indsatsdel.
I forhold til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv so-
cialpolitik vil det også fremover være en forudsætning for at
modtage revalideringsydelse, at der erhvervsmæssige sigte
er afklaret, jf. § 51, stk. 1, jf. § 50, i loven. Det foreslås, at
det fortsat er en betingelse for revalideringsydelsen, at en
helhedsorienteret plan skal indeholde en beskrivelse af per-
sonens mulighed for optagelse på en uddannelse og for en-
delig erhvervsmæssig placering. De indsatser, som skal ind-
gå i revalideringen, skal indgå i »Min plan« eller en hel-
hedsorienteret plan.
I forhold til sanktionering af modtagere af ressourcefor-
løbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b i lov om aktiv socialpoli-
tik vil det alene være de tilbud, beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger m.v. som kan gives efter gældende regler på
beskæftigelsesområdet, som fremover med forslaget kan
medføre sanktionering, hvis en helhedsorienteret plan ikke
følges.
I forhold til personer som er visiteret til fleksjob, foreslås
det, at en person som har en helhedsorienteret plan i lighed
med personer som har »Min Plan«, bliver berettiget til ledig-
hedsydelse efter § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpo-
litik.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.3.
2.2.2. Foreslåede ændringer på Børne- og Socialmini-
steriets område
2.2.2.1. Gældende ret
Efter serviceloven har kommunalbestyrelsen pligt til at
yde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
og til at tilbyde ydelser og støtte, der kan have et forebyg-
gende sigte eller tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Hjælp efter serviceloven tilrettelægges på baggrund af en
konkret og individuel helhedsorienteret vurdering af den en-
kelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med
den enkelte.
I forhold til børn og unge, der har behov for særlig støtte,
er formålet med støtten at sikre, at disse børn og unge kan
opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed
og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtte
til børn og unge skal derfor ydes med henblik på at sikre
barnets eller den unges bedste, jf. servicelovens § 46, og væ-
re tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt
kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære mil-
jø. Støtte til børn og unge skal bygge på barnets eller den
unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunk-
ter skal altid inddrages med passende vægt i overensstem-
melse med alder og modenhed.
I servicelovens § 48 er der fastsat regler om børnesamtale,
inden der træffes afgørelse efter en række bestemmelser i
serviceloven. Ligeledes er det fastsat, at samtalen kan undla-
des, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale
med barnet eller den unge i forbindelse med den børnefagli-
ge undersøgelse efter servicelovens § 50, eller hvis barnets
modenhed og sagens karakter i afgørende grad taler imod
samtalens gennemførelse. Det fremgår videre, at samtalen
kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens in-
dehaver, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler
herfor.
14
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, har
kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 52, stk. 2, pligt
til at træffe afgørelse om støtte til forældrene under anbrin-
gelsen. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de
problemer, der har været årsagen til anbringelsen og dermed
støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den
unge. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan
for støtten til forældrene i forbindelse med anbringelsen.
Kommunen skal efter servicelovens § 52 træffe afgørelse
om foranstaltninger, når det må anses for at være af væsent-
lig betydning af hensyn til et barn eller en ungs særlige be-
hov for støtte. I servicelovens § 68 er der fastsat nærmere
regler om, hvornår foranstaltninger efter § 52 skal ophøre,
og herunder regler for behandling af anmodning om hjemgi-
velse og om hjemgivelsesperiode, når et barn eller en ung er
anbragt uden for hjemmet og begæres hjemgivet. Der er
endvidere fastsat regler om kommunalbestyrelsens pligt til
at revidere og oversende handleplanen, jf. § 140, i forbindel-
se med hjemgivelse, inden ophør af en anbringelse, når den
unge fylder 18 år, ved afgørelse om efterværn eller ved op-
retholdt anbringelse efter servicelovens §§ 76 eller 76 a og
ved skift i opholdskommune, når den unge fylder 18 år.
I servicelovens § 70 er der fastsat regler om opfølgning,
når der er iværksat foranstaltninger om særlig støtte over for
et barn, en ung eller vordende forældre, og herunder om
tidsfrister for kommunalbestyrelsens pligt til at vurdere, om
indsatsen skal ændres, og om der er behov for at revidere
handleplanen, jf. § 140 i serviceloven. Der er desuden fast-
sat særlige regler, når vurderingen af indsatsen og behovet
for revision af handleplanen vedrører anbragte børn og un-
ge, eller unge der er idømt en sanktion efter straffelovens §
74 a.
I servicelovens § 140 er der fastsat nærmere regler for
kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en handleplan,
inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter service-
lovens §§ 52, 76 eller 76 a, når en ung under 18 år visiteres
til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelo-
vens § 101 eller idømmes en sanktion efter straffelovens §
74 a. Der er herunder fastsat regler om indholdet af handle-
planen, samarbejdet med barnet, den unge eller familien om
handleplanen og om frister for udarbejdelsen af handlepla-
nen. Der er videre fastsat regler om, at kommunalbestyrel-
sen kan udarbejde en samlet handleplan for flere børn i en
familie under forudsætning af, at den samlede handleplan
tager højde for børnenes individuelle forhold. Det er ende-
ligt fastsat, at relevante dele af en handleplan skal udleveres
til tilbuddet, når et barn eller en ung anbringes på et anbrin-
gelsessted efter servicelovens § 66 eller visiteres til et be-
handlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens §
101.
I servicelovens § 141 er der fastsat regler om, at kommu-
nalbestyrelsen som led i indsatsen kan skønne, om det er
hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for
indsatsen, når der ydes hjælp til personer under folkepensi-
onsalderen og de nærmere betingelser herfor. Der er videre
fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde at
udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med
betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
personer med alvorlige sociale problemer, der ikke, eller
kun med betydelig støtte, kan opholde sig i egen bolig, eller
som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de
personlige udviklingsmuligheder. Der er yderligere fastsat
regler om indholdet af handleplanen og om samarbejdet med
borgeren om handleplanen. Endelig er det fastsat, at relevan-
te dele af handleplanen kan udleveres til tilbuddet, når en
person visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110 i
serviceloven eller et behandlingstilbud for stofmisbrugere
efter § 101 i serviceloven, med mindre der er tale om borge-
re der tilbydes anonym, ambulant behandling for stofmis-
brug efter servicelovens § 101 a.
Det er i medfør af § 8 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område fastsat i bekendtgørelse nr.
642 af 14. juni 2006 om kommunernes pligt til at koordinere
handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrup-
per, at kommunerne har pligt til at koordinere handleplaner
efter § 140, stk. 1 og 3, samt § 141 i lov om social service
med kriminalforsorgen med henblik på at understøtte en
langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet overfor
fælles klienter. Bekendtgørelsen omfatter bl.a. visse grupper
af dømte unge 15-17-årige, samt voksne indsatte i fængsler
m.v., hvor kommunerne har pligt til at tilbyde en handleplan
efter servicelovens § 141. Initiativpligten til at koordinere
handleplanerne for personkredsen påhviler efter bekendtgø-
relsen Kriminalforsorgen.
2.2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Lovforslaget har til formål at understøtte, at der i samar-
bejde med borgeren kan udarbejdes en helhedsorienteret
plan for indsatser til borgere med komplekse og sammensat-
te problemer. En helhedsorienteret plan skal medvirke til at
sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammen-
hæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det soci-
ale område, undervisnings- og uddannelses- eller beskæfti-
gelsesområdet. Med det samlede lovforslag styrkes kommu-
nernes muligheder for at koordinere indsatser og planer på
tværs af sektorer og dermed for at skabe større sammen-
hæng i indsatserne for borgerne.
Der henvises i øvrigt til de tværgående overvejelser i lov-
forslagets afsnit 2.1.2. og 2.1.3.
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne om handleplaner og kravet om en
særskilt plan for støtte til forældre til anbragte børn og unge
i lov om social service ændres, således at der gives mulig-
hed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i stedet
for flere forskellige planer og handleplaner kan udarbejdes
en helhedsorienteret plan for borgere med komplekse og
sammensatte problemer. Planerne kan både være hjemlet i
forskellige love og inden for den samme lov. I vurderingen
af, om en person har komplekse og sammensatte problemer,
kan bl.a. indgå personens behov for indsatser på tværs af
sektorområder. Det kan tillige indgå i vurderingen, om per-
sonens familie har komplekse og sammensatte problemer,
som med fordel kan understøttes gennem en helhedsoriente-
15
ret plan for familien. Om kommunernes vurdering henvises
nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.
Det foreslås, at borgeren skal samtykke til udarbejdelsen
af en helhedsorienteret plan og dermed til, at de sektorspeci-
fikke planer erstattes af en helhedsorienteret plan. Om sam-
tykkebegrebet henvises nærmere til lovforslagets afsnit
2.1.3.4.
Efter serviceloven vil adgangen til en helhedsorienteret
plan omfatte unge mellem 16 og 23 år, der modtager særlig
støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, eller i øvrigt er omfat-
tet af retten til at få udarbejdet en handleplan efter de gæl-
dende regler i servicelovens § 140, forældre til anbragte
børn og unge, der har ret til en plan for støtte efter servicelo-
vens § 54, stk. 2, og voksne, der er omfattet af reglerne om
handleplaner efter servicelovens § 141. Videre foreslås der
givet mulighed for, at de dele af børn- og unges handleplan
efter servicelovens § 140, der vedrører forældrene, kan ind-
gå i en helhedsorienteret plan for forældrene eller familien.
For børn og unge, som modtager særlig støtte og derfor
har en handleplan efter servicelovens § 140, vil elementerne
i handleplanen også kunne indgå i en samlet plan for famili-
en, når det vurderes at være relevant for at sikre sammen-
hæng i indsatserne for hele familien. Det er dog en forud-
sætning herfor, at barnets eller den unges del af familiens
plan fortsat kan udskilles særskilt, bl.a. af hensyn til barnets
eller den unge, der er fyldt 12 år, selvstændige rettigheder
efter serviceloven og herunder retten til at klage over en af-
gørelse om særlig støtte.
Lovforslaget indebærer ikke ændringer i borgernes adgang
til støtte efter serviceloven eller adgangen til at klage over
kommunens afgørelser efter servicelovens kapitel 30, herun-
der i den særskilte adgang til at klage over en afgørelse om
særlig støtte for børn og unge, der er fyldt 12 år, jf. service-
lovens §§ 167 og 168. I overensstemmelse med de alminde-
lige krav til afgørelser m.v. i bl.a. forvaltningsloven og lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
skal en afgørelse om støtte fortsat være skriftlig og begrun-
det, medmindre afgørelsen fuldt ud giver personen medhold.
Disse krav gælder ligeledes, når borgeren er tilbudt og sam-
tykker til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, der skal
medvirke til at sikre en sammenhængende indsats på tværs
af forvaltninger og lovgivning.
Målet er, at indsatsen for borgere, som har komplekse og
sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes
flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinations-
behov forbundet hermed, kan indgå i en helhedsorienteret
plan. For udlændinge, der er omfattet af § 16 i lov om inte-
gration af udlændinge i Danmark, kan integrationskontrak-
ten udgøre den helhedsorienterede plan. For unge vil uddan-
nelsesplanen kunne udgøre rammen for den helhedsoriente-
rede plan, jf. også afsnit 2.1.3.1.
På baggrund af de foreslåede ændringer i §§ 54 og 140 i
lov om social service skal der samtidig ske konsekvensret-
telser i servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn
og unge, hvor der henvises til en særskilt plan for støtten til
forældre til anbragte børn og unge, til handleplaner for ind-
satsen til unge mellem 16 og 18 år, og til de dele af barnets
eller den unges handleplan, der vedrører forældrene. Det
foreslås derfor, at der i de gældende regler i serviceloven,
hvor der henvises til en særskilt plan eller en handleplan
sker en tilføjelse om, at en helhedsorienteret plan kan erstat-
te disse planer for borgere, der er omfattet af lovforslagets §
5, nr. 1-11, dog således at kravene til indholdet af planen
fortsat skal opfyldes.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.3.
2.2.3. Foreslåede ændringer på Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets område
2.2.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens § 16
tilbyde alle voksne, nyankomne flygtninge og familiesam-
menførte udlændinge et integrationsprogram.
Integrationsprogrammet består af danskuddannelse, jf. in-
tegrationslovens § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. in-
tegrationslovens § 23. De beskæftigelsesrettede tilbud kan
være tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. integrati-
onslovens § 23 a, tilbud om virksomhedspraktik, jf. integra-
tionslovens § 23 b, og tilbud om ansættelse med løntilskud,
jf. integrationslovens § 23 c.
Integrationsprogrammets indhold fastlægges i en integrati-
onskontrakt, som skal være indgået inden en måned efter
kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret
for udlændingen jf. integrationslovens § 19. Integrations-
kontrakten indgås mellem udlændingen og kommunalbesty-
relsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte ud-
lændings situation og behov med henblik på, at udlændingen
hurtigst muligt, og så vidt muligt inden for 1 år, opnår ordi-
nær beskæftigelse. I vurderingen skal bl.a. indgå udlændin-
gens individuelle færdigheder og forudsætninger samt ar-
bejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæfti-
gelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges
indholdet af kontrakten med henblik på, at udlændingen for-
bedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til ar-
bejdsmarkedet.
Integrationskontrakten udgør den koordinerende ramme
for indsatsen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere tilbyde
integrationskontrakten til unge, uledsagede flygtninge under
18 år, jf. integrationslovens § 16, stk. 8.
Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses-
eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktivite-
ter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes.
Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændin-
gen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, og
hvordan forholdet mellem danskuddannelse og beskæftigel-
sesrettede tilbud skal være.
Det skal endvidere fremgå af integrationskontrakten, hvil-
ke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlæn-
dingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage
imod arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund
udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der
er aftalt eller fastsat i kontrakten.
16
Integrationskontrakten skal angive, hvilken forvaltning i
kommunen der er den koordineringsansvarlige forvaltning.
Der skal angives en koordinerende forvaltning, der skal un-
derstøtte, at de fastsatte mål og iværksatte indsatser i inte-
grationskontrakten tager udgangspunkt i udlændingens sam-
lede situation jf. integrationslovens § 20 a.
En integrationskontrakt gælder indtil udlændingen medde-
les tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af inte-
grationsprogrammet kan kontrakten dog ikke længere inde-
holde tilbud, da disse skal gives efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, og indsatsen dermed skal fastsættes ef-
ter reglerne i den almindelige beskæftigelsesindsats.
Den integrationsansvarlige kommune har ansvaret for in-
tegrationsindsatsen i op til 5 år.
2.2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser
Lovforslaget har til formål at understøtte, at der i samar-
bejde med borgeren kan udarbejdes en helhedsorienteret
plan for indsatser til borgere med komplekse og sammensat-
te problemer. En helhedsorienteret plan skal medvirke til at
sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammen-
hæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det soci-
ale område, undervisnings- eller beskæftigelsesområdet.
Med det samlede lovforslag styrkes kommunernes mulighe-
der for at koordinere indsatser og planer på tværs af sektorer
og dermed for at skabe større sammenhæng i indsatserne for
borgerne.
Integrationskontrakten er og skal fortsat være en central
del af integrationsindsatsen. Kontrakten skal sikre kvaliteten
af integrationsprogrammet, således at de enkelte dele af pro-
grammet er konkret og individuelt tilpasset den enkelte ud-
lændings kvalifikationer og ressourcer, og samtidig er direk-
te målrettet mod ordinær beskæftigelse. I integrationskon-
trakten fastlægges omfanget og indholdet af integrationspro-
grammets enkelte elementer i en individuel kontrakt, som
indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen.
For at understøtte kommunernes arbejde for at tilrettelæg-
ge en tværgående indsats for flygtninge og familiesammen-
førte omfattet af integrationslovens regler om et integrati-
onsprogram foreslås det, at der etableres mulighed for, at
kommunerne kan indarbejde mål og indsatser fra andre sek-
torområder i integrationskontrakten, når der er tale om bor-
gere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der
kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.
Herved får kommunerne mulighed for at tilbyde at udar-
bejde en tværgående og helhedsorienteret plan for disse ud-
lændinge i integrationskontrakten, der således kan samle
indsatser på tværs af lovgivning og kommunale forvaltnin-
ger i en helhedsorienteret plan.
Der henvises i øvrigt til de tværgående overvejelser i lov-
forslagets afsnit 2.1.2. og 2.1.3.
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der gives hjemmel til, at kommunerne kan
indarbejde indsatser og mål på andre sektorområder i inte-
grationskontrakten. Der ændres ikke ved indsatserne og pro-
ceskravene for integrationskontrakten og integrationspro-
grammet. Det vil sige, at det overordnede mål med integrati-
onsprogrammet fortsat er, at udlændingen hurtigst muligt
skal opnå ordinær beskæftigelse.
Det foreslås, at en udlænding skal samtykke til, at mål og
indsatser fra andre sektorområder indarbejdes i integrations-
kontrakten. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lov-
forslagets afsnit 2.1.3.4.
Målet er, at indsatsen for borgere som har komplekse og
sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes
flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinations-
behov forbundet hermed, kan indgå i en helhedsorienteret
plan. For udlændinge, der er omfattet af § 16 i lov om inte-
gration af udlændinge i Danmark, kan integrationskontrak-
ten udgøre den helhedsorienterede plan, jf. også afsnit
2.1.3.1. Dette kan understøtte en bred og sammenhængende
indsats for borgere med komplekse og sammensatte proble-
mer, hvilket også gør sig gældende for nyankomne flygtnin-
ge og familiesammenførte udlændinge, hvor der kan være
behov for flere forskellige indsatser i kommunen.
Det betyder, at kommunen i forbindelse med udarbejdel-
sen af integrationskontrakten for den enkelte udlænding for-
pligtes til at anlægge et helhedsorienteret syn, når mål og
indsatser for den enkelte skal besluttes.
Det indebærer, at i de tilfælde, hvor kommunen vælger at
tilbyde en udlænding med komplekse og sammensatte pro-
blemer, at andre kommunale indsatser og mål kan indarbej-
des i integrationskontrakten, skal integrationskontrakten un-
derstøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæfti-
gelsesrettede indsats skal tage hensyn til de andre indsatser,
som iværksættes på andre forvaltningsområder i form af
f.eks. social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v.
Hvis der er tale om en familie, hvor flere medlemmer af
familien modtager indsatser i kommunen, skal der i videst
muligt omfang tages højde for den samlede families forhold
og behov, herunder også mindreårige børns og unges behov
for særlig støtte. I de tilfælde, hvor der f.eks. er eller skal
iværksættes foranstaltninger for et barn eller en ung i med-
før af servicelovens § 52, og der i den forbindelse udarbej-
des en handleplan efter servicelovens § 140, kan mål og ind-
satser herfra, der vedrører forældrene, indarbejdes i integra-
tionskontrakten for forældrene. Der skal i den forbindelse
tages hensyn til barnets eller den unges behov for særlig
støtte og de fastsatte mål for barnet eller den unge, jf. ser-
vicelovens § 140, når indsatsen for udlændingen fastlægges
i integrationskontrakten. Det bemærkes, at integrationskon-
trakten efter integrationslovens § 19 vedrører den enkelte
udlænding, men ikke direkte et evt. barn eller en ung i fami-
lien. Det betyder, at integrationskontrakten alene kan omfat-
te de elementer af en handleplan, der vedrører forældrene og
dermed aldrig kan erstatte en handleplan efter servicelovens
§ 140 vedrørende barnet eller den unge.
17
Med kommunernes mulighed for, at indsatser og mål fra
andre sektorområder kan indarbejdes i integrationskontrak-
ten, skal der i forbindelse med tilrettelæggelsen af integrati-
onskontrakten tages hensyn til og i videst muligt omfang gø-
res plads til igangsatte eller kommende indsatser på andre
sektorområder.
I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser
m.v. i bl.a. forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område skal en afgørelse være
skriftlig og begrundet, medmindre afgørelsen fuldt ud giver
personen medhold. Disse krav gælder ligeledes, når borge-
ren er tilbudt og har samtykket til at få udarbejdet en hel-
hedsorienteret plan, der skal medvirke til at sikre en sam-
menhængende indsats på tværs af forvaltninger og lovgiv-
ning.
Der henvises i øvrigt til overvejelserne i lovforslagets af-
snit 2.1.2 og 2.1.3.
3. Forholdet til forvaltningsloven og reglerne om
persondatabeskyttelse
3.1. Forvaltningsloven og persondataloven
Kommunernes behandling af oplysninger er bl.a. omfattet
af reglerne i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433
af 22. april 2014.
Det følger i dag af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for
videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (person-
oplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder
reglerne i § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og §
40 i lov om behandling af personoplysninger (persondatalo-
ven), jf. lovens § 1, stk. 3. Herudover gælder de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og pro-
portionalitetsprincipperne. Det betyder, at kommunerne kun
kan behandle oplysninger, hvis det er sagligt og proportio-
nalt, og at kommunerne i dag er omfattet af det såkaldte fi-
nalité-princip i persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter en be-
handling ikke må være uforenelig med de formål, der har
begrundet indsamlingen af de pågældende oplysninger.
Forvaltningslovens § 28, stk. 1, foreslås nyaffattet med §
2, nr. 2, i justitsministerens forslag til lov om ændring af lov
om retshåndhævende myndigheders behandling af persono-
plysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og
forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt
medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige
informationsdatabaser m.v.) (lovforslag nr. L 69 af 25. okto-
ber 2017), der foreslås at træde i kraft den 25. maj 2018.
Den foreslåede justering skal ses i lyset af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen).
Med den foreslåede nye affattelse af forvaltningslovens §
28, stk. 1, vil reglerne for manuel videregivelse af oplysnin-
ger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden for-
valtningsmyndighed blive omfattet af den foreslåede nye da-
tabeskyttelseslovs §§ 6-8, § 10 og § 11, stk. 1, samt databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6,
artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9, artikel 10 og artikel
77, stk. 1, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For videregi-
velse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndig-
hed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk
databehandling, vil reglerne i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven finde anvendelse, medmindre vide-
regivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndig-
heders behandling af personoplysninger.
Der kan i den forbindelse navnlig henvises til databeskyt-
telseslovens § 5, stk. 1, der fastslår, at personoplysninger
skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål
og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål. Der er med lovens § 5, stk. 3, mulighed
for i et vist omfang at undtage offentlige myndigheder fra
denne bestemmelse. Der henvises nærmere til lovforslagets
afsnit 3.2.
Endvidere følger det af forvaltningslovens § 28, stk. 2, at
oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk.
1, kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed,
når 1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet sam-
tykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i hen-
hold til lov, at oplysningen skal videregives, eller 3) det må
antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for
myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndighe-
den skal træffe. Forvaltningslovens § 28, stk. 2, tager sigte
på fortrolige oplysninger om juridiske personer og fortrolige
oplysninger, som hverken angår juridiske personer eller
identificerbare fysiske personer.
I forvaltningslovens § 31 er det fastsat, at i det omfang en
forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en op-
lysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvalt-
ningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af be-
tydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,
som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen er ikke be-
grænset til at omfatte fortrolige oplysninger og gælder både
for personoplysninger og andre oplysninger. Det fremgår
endvidere af forvaltningslovens § 32, at personer, der virker
inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse
må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betyd-
ning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
Kommunernes behandling af personoplysninger er i øvrigt
i dag generelt omfattet af reglerne i persondataloven.
Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningen vil finde
anvendelse fra og med den 25. maj 2018. Forordningen vil
have direkte virkning i Danmark. Om forholdet til reglerne i
databeskyttelsesforordningen og den foreslåede nye databe-
skyttelseslov (justitsministerens lovforslag nr. L 68 af 25.
oktober 2017), som vil skulle erstatte den nuværende per-
sondatalov, herunder om de administrative regler, som for-
ventes udstedt i medfør af § 5, stk. 3, i den foreslåede nye
databeskyttelseslov henvises til afsnit 3.2 nedenfor.
18
3.2. Databeskyttelsesforordningens og
databeskyttelseslovens regler om behandling af
personoplysninger
Kommunernes behandling af personoplysninger er i dag
omfattet af persondataloven. Det foreslås imidlertid i nær-
værende lovforslags § 7, at den foreslåede lov træder i kraft
den 1. juli 2018. Ved den foreslåede lovs ikrafttrædelsestids-
punkt vil reglerne for kommunernes behandling af persono-
plysninger være omfattet af bestemmelserne i databeskyttel-
sesforordningen, der vil finde anvendelse fra og med den 25.
maj 2018.
Justitsministeren har endvidere den 25. oktober 2017
fremsat forslag til lov om supplerende bestemmelser til for-
ordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (lovforslag
nr. L 68 af 25. oktober 2017). Lovforslaget, der således sup-
plerer databeskyttelsesforordningen, foreslås at træde i kraft
den 25. maj 2018, jf. forslaget til databeskyttelseslovens §
46, stk. 1, hvor den nuværende persondatalov samtidig fore-
slås ophævet, jf. § 46, stk. 2, i forslaget til databeskyttelses-
loven.
Det følgende tager derfor udgangspunkt i databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelseslovens regler om be-
handling af personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningen finder ifølge forordningens
artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplys-
ninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automa-
tisk databehandling og på anden ikke-automatisk behandling
af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et re-
gister. Ved behandling af personoplysninger forstås ifølge
forordningens artikel 4, nr. 2, enhver aktivitet eller række af
aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling –
som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-
ger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, or-
ganisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller æn-
dring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved trans-
mission, formidling eller enhver anden form for overladelse,
sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller
tilintetgørelse.
Samkøring er en særlig form for behandling, som bl.a.
personoplysninger kan gøres til genstand for. Samkøring er
en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som
vedrører sammenkobling af oplysninger, der kommer fra
forskellige registre. Under samkøring hører maskinelle over-
førsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet
register, således at det modtagende register udvides med dis-
se oplysninger. Til begrebet samkøring henregnes endvidere
maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra forskellige
registre, hvorved der dannes et nyt »uddata-produkt«, f.eks.
et nyt register.
Databeskyttelsesforordningens kapitel II indeholder de så-
kaldte behandlingsregler. I forordningens artikel 5 er der
fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for
alle behandlinger af personoplysninger, som omfattes af for-
ordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplys-
ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsig-
tig måde i forhold til den registrerede. Det fastsættes endvi-
dere, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt
angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på
en måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplys-
ninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles (»dataminimering«). Endvidere gælder, at perso-
noplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourfør-
te, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at
personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål,
hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtig-
hed«). Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger
skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at
identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der
er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende persono-
plysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«). Endelig
skal personoplysninger behandles på en måde, der sikrer til-
strækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behand-
ling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,
under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske
foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).
I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de ge-
nerelle betingelser for, hvornår behandling af oplysninger
må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er
lovlig, hvis mindst en af betingelserne i litra a-f er opfyldt,
herunder hvis behandling er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra
c, eller som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opga-
ve i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt, jf. litra e. Vedrørende forordningens artikel 6, stk. 1, li-
tra c, fremgår det af præambelbetragtning nr. 45, at hvis be-
handling foretages i overensstemmelse med en retlig for-
pligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis be-
handling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets
interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret. Der henvises nærmere
til side 129-130 i Justitsministeriets betænkning nr.
1565/2017 om databeskyttelsesforordningen.
Videregivelse og behandling af følsomme personoplysnin-
ger er i øvrigt reguleret i forordningens artikel 9 og 10. De
oplysninger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger
om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filoso-
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
samt behandling af genetiske data, biometriske data med det
formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsop-
lysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle
forhold eller seksuelle orientering. Forordningens artikel 10
omfatter behandling af personoplysninger vedrørende straf-
fedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerheds-
foranstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1.
19
3.3. Hjemmel til datadeling til en helhedsorienteret plan
For at kommunerne kan arbejde systematisk med en hel-
hedsorienteret plan, er der behov for dels at kunne identifi-
cere borgere, der er i målgruppen for at få tilbudt en hel-
hedsorienteret plan, dels at kunne dele data på tværs af kom-
munale forvaltninger med henblik på at kunne udarbejde en
helhedsorienteret plan i samarbejde med borgeren.
3.3.1. Hjemmel til identifikation af målgruppen til en
helhedsorienteret plan
Det påtænkes at give kommunerne mulighed for at kunne
samkøre eksisterende data for at identificere målgruppen af
borgere, der modtager indsatser fra forskellige kommunale
forvaltninger for derefter at kunne vurdere, om det er hen-
sigtsmæssigt at borgerens forløb i højere grad sammentæn-
kes og koordineres og herunder, at borgeren får tilbud om at
få udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for sektor-
specifikke planer.
En sådan behandling skal ske i overensstemmelse med be-
handlingsreglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder
navnlig artikel 6 og 9. Det følger bl.a. af forordningens arti-
kel 6, at behandling af personoplysninger er lovlig, hvis be-
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opga-
ve i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse. Forordningens artikel 9 indeholder
nærmere regler om behandling af særlige kategorier af per-
sonoplysninger.
Udgangspunktet efter databeskyttelsesforordningens arti-
kel 5 er, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt
angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på
en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbe-
stemthed). Det betyder, at en oplysning som kommunen lov-
ligt har indsamlet i en anden sammenhæng kun efter en kon-
kret vurdering og såfremt det er forenelige formål må be-
handles med henblik på at finde ud af, om den pågældende
er i målgruppen for at kunne få tilbudt en helhedsorienteret
plan.
Det påtænkes, at der skabes hjemmel til at fravige de al-
mindelige regler i databeskyttelsesforordningen om formåls-
bestemthed ved at benytte den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelseslov, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 68 som fremsat, til at ud-
stede en bekendtgørelse om samkøring af personoplysninger
i forbindelse med udsøgning af målgrupper.
En regulering på bekendtgørelsesniveau vil både sikre et
klart retligt grundlag for kommunernes udveksling af perso-
noplysninger og sikre en så konkret og agil regulering af
kommunernes interne samkøring af personoplysninger som
muligt. Det vurderes, at et samtykke ikke på samme måde
ville kunne sikre agile og hensigtsmæssige rammer for iden-
tifikation af målgruppen. Et forudgående samtykke fra bor-
gerne til identifikationen af målgruppen ville kræve, at kom-
munerne skulle indhente samtykke fra samtlige borgere,
hvilket ville være en omfattende opgave og svær realiserbar
i praksis. Således ville et samtykke være en hindring ift. at
identificere de borgere, som vil kunne få tilbud om en hel-
hedsorienteret indsats via en helhedsorienteret plan og der-
med for arbejdet med en helhedsorienteret plan. Samtidig
bemærkes det, at identifikation af målgruppen ville have
som formål at identificere en gruppe borgere, som efterføl-
gende kan få tilbud om at få integreret sine indsatser i en
helhedsorienteret plan. Borgerne vil herefter skulle samtyk-
ke til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan og til den
datadeling, der vil være forbundet med udarbejdelsen af pla-
nen, jf. nedenstående afsnit 3.3.2.
Det fremgår af § 5, stk. 3, 1 pkt., i forslaget til databeskyt-
telsesloven, at vedkommende minister efter forhandling med
justitsministeren og inden for rammerne af databeskyttelses-
forordningens artikel 23 som udgangspunkt kan fastsætte
nærmere regler om, at personoplysninger af offentlige myn-
digheder må viderebehandles til andre formål, end de oprin-
deligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelig-
hed. Den foreslåede bestemmelse kan ifølge bemærkninger-
ne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-2018, A, L
68 som fremsat, side 174 f anvendes til eksempelvis videre-
givelse af oplysninger indenfor en kommune og udsøgning
af borgere, der modtager ydelser på tværs af forvaltninger.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 3, i
forslaget til databeskyttelsesloven kan således bruges til –
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel
23 – at fravige formålsbestemthedsprincippet i databeskyt-
telsesforordningens artikel 5. Forordningens artikel 23, stk.
2, fastslår, at enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der
begrænser bl.a. formålsbestemthedsprincippet som mini-
mum, hvor det er relevant, navnlig skal indeholde specifikke
bestemmelser vedrørende: a) formålene med behandlingen
eller kategorierne af behandling, b) kategorierne af persono-
plysninger, c) rækkevidden af de indførte begrænsninger, d)
garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller
overførsel, e) specifikation af den dataansvarlige eller kate-
gorierne af dataansvarlige, f) opbevaringsperioder og de
gældende garantier under hensyntagen til behandlingens ka-
rakter, omfang og formål eller kategorier af behandling, g)
risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettighe-
der, og h) de registreredes ret til at blive underrettet om be-
grænsningen, medmindre dette kan skade formålet med be-
grænsningen.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil således kunne anvendes
til at fravige formålsbestemthedsprincippet, hvilket vil ske i
relation til at udsøge borgere, der er i målgruppen for at få
tilbudt en helhedsorienteret plan. Der påtænkes ikke foreta-
get øvrige begrænsninger i de registreredes rettigheder.
Der henvises i øvrigt om anvendelsen af forordningens ar-
tikel 23 om begrænsning af rettighederne til s. 396-404 i Ju-
stitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyt-
telsesforordningen.
Den foreslåede bestemmelse i databeskyttelseslovens § 5,
stk. 3, 2. og 3. pkt., indeholder enkelte undtagelser hertil.
Det følger således af § 5, stk. 3, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder
anvendelse på behandling af oplysninger i medfør af § 10
(vedrørende særlige kategorier af personoplysninger og per-
sonoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædel-
ser). Det følger endvidere af 3. pkt., at for så vidt angår hel-
20
bredsoplysninger og genetiske data som nævnt i databeskyt-
telsesforordningens artikel 9, stk. 1, som er indsamlet i med-
før af lovens § 7, stk. 3, eller i medfør af sundhedslovgivnin-
gen, finder 1. pkt. alene anvendelse i det omfang, formålet
med den videre anvendelse af disse oplysninger er foreneligt
med det formål, disse personoplysninger oprindeligt var ind-
samlet til. Det bemærkes i den forbindelse, at helbredsoplys-
ninger m.v., som er indsamlet efter sundhedslovgivningen
eller i medfør af § 7, stk. 3, i forslaget til databeskyttelseslo-
ven, ikke på nuværende tidspunkt indgår i en helhedsorien-
teret plan. En kommende bekendtgørelse vil således ikke
omfatte helbredsoplysninger m.v., som er indsamlet efter
sundhedslovgivningen eller efter § 7, stk. 3, i databeskyttel-
sesloven.
Det bemærkes endelig, at en bekendtgørelse udstedt med
hjemmel i § 5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelsesloven
vedrørende identifikation af målgruppen i forbindelse med
en helhedsorienteret plan i overensstemmelse med § 28 i
forslaget til databeskyttelsesloven vil blive sendt i høring
hos bl.a. Datatilsynet.
3.3.2 Hjemmel til dele data på tværs af kommunale
forvaltninger med henblik på at kunne udarbejde en
helhedsorienteret plan i samarbejde med borgeren
Til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan skal kom-
munerne have mulighed for at dele oplysninger om borgeren
på tværs af forvaltninger og myndighedsområder med det
formål at kunne koordinere indsatserne og tilbyde en mere
helhedsorienteret indsats. Dette vil efter omstændighederne
kunne indebære, at personoplysninger behandles til et andet
formål end det, de oprindeligt er indsamlet til. Denne smidi-
ge deling af data vil bidrage til, at kommunen vil kunne le-
vere en bedre og mere sammenhængende offentlig service.
Som beskrevet i afsnit 2.1.3.4 skal borgeren samtykke til
at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, fremfor særskilte
planer, og til at oplysninger om borgerens indsatser og til-
bud m.v. deles mellem kommunale forvaltninger og myn-
dighedsområder til udarbejdelsen af en helhedsorienteret
plan. Deling af data til brug for udarbejdelsen af en helheds-
orienteret plan vil således altid ske med borgerens samtyk-
ke.
I overensstemmelse med sundhedslovens gældende regler
om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger
m.v. kan der via samtykke fra borgeren gives adgang til, at
helbredsoplysninger m.v., som er indsamlet efter sundheds-
lovgivningen, kan deles og indgå i en helhedsorienteret plan,
jf. afsnit 2.1.3.6. ovenfor. Om samtykkebegrebet i øvrigt
henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.
Al behandling af personoplysninger skal ske i overens-
stemmelse med databeskyttelsesloven og databeskyttelses-
forordningen, herunder de heri indeholdte krav til god data-
behandlingsskik i forhold til f.eks. opbevaring og sletning af
data samt behandlingssikkerhed.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indebærer i sig selv ikke administrative kon-
sekvenser for det offentlige. De kortsigtede administrative
omkostninger for kommunerne vil afhænge af omfanget og
måden, hvorpå kommunerne vælger at arbejde med en hel-
hedsorienteret plan.
I takt med øget brug af og erfaring med en helhedsoriente-
ret plan kan arbejdet med en helhedsorienteret plan – foru-
den et væsentligt kvalitetsløft for borgeren – have en bety-
delig positiv administrativ konsekvens for det offentlige,
idet kommunerne vil kunne udarbejde en helhedsorienteret
plan, frem for flere forskellige sektorspecifikke planer. Mu-
ligheden for at systemunderstøtte en helhedsorienteret plan
vil blive afdækket nærmere, hvilket vil være et helt centralt
element ift. at styrke arbejdet med en helhedsorienteret plan
og indfri det fulde potentiale af en helhedsorienteret plan.
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konse-
kvenser for regionerne eller staten.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekven-
ser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Der forventes positive administrative konsekvenser for
borgeren. Borgeren vil skulle forholde sig til en helhedsori-
enteret plan, fremfor flere adskilte sektorspecifikke planer.
7. Miljømæssige konsekvenser
Der er ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. februar
til den 12. marts 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
3F – Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademiker-
ne, Allerød Kommune, Amnesty International, Ankestyrel-
sen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for
selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, A2B, Balle-
rup Kommune, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigel-
sesrådet, Bedre Psykiatri BUPL - Forbundet af Pædagoger
og Klubfolk, Børn og Familier, Business Danmark, Børne-
sagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns
Vilkår, Børnerådet, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks
Lærerforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings
Forbund, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk
IT, Dansk Psykologforening, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed,
21
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler – Le-
derne, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, De
Danske Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Den
Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Dan-
mark, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet,
Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminal-
præventive Råd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Digi-
taliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, DUKH, Erhvervsstyrelsen, Fabu,
FADD – Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn
og unge, Forbrugerrådet TÆNK, Finansrådet, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Flygtningenæv-
net, FOA – Fag og Arbejde, FOF’s Landsorganisation, For-
eningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmar-
kedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskud-
dannelser, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsautori-
serede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forening for ledere
af sundhedsordninger for børn og unge, ForældreLANDS-
foreningen (FBU), Fredensborg Kommune, Frederikssund
Kommune, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - danske
revisorer, FTF, Furesø Kommune, Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere, Gribskov Kommune, Halsnæs
Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, HK/
kommunal, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Uni-
versitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Men-
neskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia,
KFUM’s Sociale Arbejde, KL, Kommunale Tjenestemænd
og Overenskomstansatte, KTO, Kooperationen, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LAFS-
Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforenin-
gen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen Bo-
PaM, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen
for førtidspensionister, Lederforeningen for VUC, Livsværk,
LO – Landsorganisationen i Danmark, LOKK – Landsorga-
nisationen af kvindekrisecentre, LOS, Lægeforeningen,
Mødrehjælpen, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pension
Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet,
Private Gymnasier og Studenterkurser, Producentforenin-
gen, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Red Bar-
net, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Digital Sikkerhed, Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rå-
det for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De
hjemløses organisation, SIND, Sjældne Diagnoser, Social-
pædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Statsforvalt-
ningen, Sundhedskartellet, TABUKA, Uddannelsesforbun-
det, Udlændingenævnet, Ungdomsringen, Ungdommens Rø-
de Kors og UNHCR Regional Representation for Northern
Europe.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
I takt med øget brug af og erfaring
med en helhedsorienteret plan kan ar-
bejdet med en helhedsorienteret plan –
foruden et væsentligt kvalitetsløft for
borgeren – have en betydelig positiv
administrativ konsekvens for det of-
fentlige, idet kommunerne vil kunne
udarbejde en helhedsorienteret plan
frem for flere forskellige sektorspeci-
fikke planer. Muligheden for at sy-
stemunderstøtte en helhedsorienteret
plan vil blive afdækket nærmere, hvil-
ket vil være et helt centralt element ift.
at styrke arbejdet med en helhedsorien-
teret plan og indfri det fulde potentiale
heraf.
Lovforslaget indebærer ikke negative
administrative konsekvenser for det of-
fentlige.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
22
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Der forventes positive administrative
konsekvenser for borgeren. Borgeren
vil skulle forholde sig til en helheds-
orienteret plan, fremfor flere adskilte
sektorspecifikke planer.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 1 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vareta-
ges kommunalbestyrelsens opgaver efter loven i jobcentre,
jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. I loven dækker begrebet jobcen-
ter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der vareta-
ger indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.
Reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttel-
se af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lov nr. 1482 af 23. de-
cember 2014 med senere ændringer, beskriver, at kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og
at jobcenteret varetager indsatsen, bortset fra visse tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsen kan vælge, at indsatsen eller en
funktion varetages eller henlægges til en anden eller særskilt
enhed end jobcenteret.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt 2. pkt. i § 1 a, stk. 2,
hvor det fremgår, at begrebet jobcenter også dækker over en
anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for
personer, der er omfattet af § 2, og som skal have en hel-
hedsorienteret plan, jf. § 30 b i denne lov eller § 13 e i lov
om sygedagpenge.
Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for disse personer
kan flyttes til en anden enhed, herunder også funktionen
som koordinerende sagsbehandler, og at der kan træffes af-
gørelser efter loven samt lov om sygedagpenge i den nye en-
hed. Den nye enhed kan f.eks. være en afdeling, hvor alle
kommunens borgere, som får en helhedsorienteret plan, er
tilknyttet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3. om den foreslåede ordning.
Til nr. 2
Det fremgår af overskriften til kapitel 9 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at kapitlet omhandler »Min Plan« og
rehabiliteringsplan.
Det foreslås, at overskriften ændres til »Min Plan«, rehabi-
literingsplan og en helhedsorienteret plan. Herved tilføjes
det, at kapitlet også indeholder regler om en helhedsoriente-
ret plan. Det skyldes, at der i kapitlet foreslås indsat en be-
stemmelse i § 30 b, hvorefter der for personer omfattet af §
2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der
kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan
der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herun-
der »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliterings-
planens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.3. om den foreslåede ordning.
Til nr. 3
Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, skal personer omfattet af lovens § 2, have en »Min
Plan«, inden der igangsættes en indsats efter loven. Lovens
§ 2 definerer de målgrupper, som kan få eller skal have en
indsats efter loven, og omfatter bl.a. personer, der modtager
ydelser som følge af hel eller delvis ledighed og sygdom
samt personer, som visiteres til et ressourceforløb m.v. Ind-
satsen kan bl.a. være aktiviteter og tilbud efter lovens kapi-
tel 9 b-12 om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik herunder nytteindsats samt ansættelse
med løntilskud.
For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemod-
tagere og integrationsydelsesmodtagere, som er under 30 år
uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra in-
tegrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrations-
programmet, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår
uddannelsespålægget som en del af »Min Plan«.
»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg,
beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigel-
23
se på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. Planen be-
skriver desuden personens beskæftigelses- eller uddannel-
sesmål afhængig af, om formålet med indsatsen for perso-
nen er beskæftigelse eller uddannelse, og i planen angives
de tilbud, der gives til personen samt begrundelse herfor,
medmindre personen er enig i tilbuddet, eller tilbuddet er in-
den for områder med behov for arbejdskraft. »Min Plan«
skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation,
eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på ar-
bejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.
Efter gældende § 28 i loven kan planen tillige indeholde
aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,
psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen ef-
terfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Muligheden
gælder for en række målgrupper, som ikke er job- eller ud-
dannelsesparate.
Det fremgår af § 46 i lov om aktiv socialpolitik, at revali-
dering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp,
der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i ar-
bejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledig-
hedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarke-
det, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig
selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til
sådan hjælp, kaldes en revalidend.
Det følger af § 28, stk. 2, at for revalidender skal planen
indeholde en beskrivelse af mulighed for optagelse på en
uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis
planen indeholder virksomhedsrettede tilbud, skal planen til-
lige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet samt
jobcenterets bistand til virksomheden.
Efter gældende §§ 29-30 i loven, skal der udarbejdes en
»Min Plan«, inden der afgives et tilbud efter loven, og en al-
lerede udarbejdet plan skal revideres, hvis der gives et nyt
tilbud.
En person har ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis
personen beder om det. Dagpengemodtagere, som har op-
brugt deres ret til jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8
a, har desuden ret til at få udarbejdet en »Min Plan« med
henblik på yderligere uddannelse, hvis personen ønsker det.
Efter gældende § 30 a i loven, skal personer, som skal ha-
ve behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, have en reha-
biliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en for-
beredende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel,
som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressource-
forløb, et jobafklaringsforløb eller sygedagpengemodtagere,
der er visiteret til kategori 3.
Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forbereden-
de del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet.
Den forberedende del skal indeholde uddannelses- og be-
skæftigelsesmål, en beskrivelse af den enkelte persons be-
skæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer
og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgå-
ende indsats på disse områder, og den praktiserende læges
vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold
til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsulta-
tion.
Det er den gennemgående og koordinerende sagsbehand-
ler, der udarbejder indsatsdelen, som beskriver den tværfag-
lige indsats på baggrund af teamets indstilling. Indsatsdelen
skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelses-
mål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige for-
valtninger og myndigheder der skal iværksættes for at brin-
ge den enkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejds-
markedet.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1297 af
9. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats med
senere ændringer og i bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni
2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets ind-
stilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Det foreslås, at der i loven indsættes en ny § 30 b. Formå-
let er at understøtte en sammenhængende og helhedsoriente-
ret indsats i en helhedsorienteret plan for personer med
komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller
skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et
koordinationsbehov forbundet hermed.
Det foreslås således i § 30 b, stk. 1, at for personer omfat-
tet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, og
hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatser-
ne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed,
kan der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«,
herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabilite-
ringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret
plan.
Personer omfattet af § 2 er blandt andet personer, der
modtager ydelser som følge af hel eller delvis ledighed og
sygdom samt personer, som er visiteret til ressourceforløb,
jobafklaringsforløb mv.
Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække
over, at personen har flere samtidige udfordringer, som
f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed el-
ler misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved tilrette-
læggelsen af indsatser over for personen. Hertil kan perso-
nen have flere planer for indsatserne, i form af f.eks. et krav
om »Min Plan« eller en rehabiliteringsplanens indsatsdel på
beskæftigelsesområdet, eller forældre, der kan eller skal ha-
ve tilbud om at få udarbejdet en handleplan efter servicelo-
vens § 141.
Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at der
er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder
af personens tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, be-
skæftigelse eller uddannelse og at disse udfordringer medfø-
rer kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud
og at der et behov for koordination mellem disse.
Kommunens vurdering af, om personen med fordel kan
tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt
på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om perso-
nen vurderes at have komplekse og sammensatte problemer,
som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret
plan. Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens fa-
milie har komplekse og sammensatte problemer, som med
fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for
familien.
24
Derudover kan andre personlige forhold for personen,
f.eks. personens motivation, samarbejdsvilje, egne og fami-
liemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen af, hvordan
indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder
også hvorvidt personen bør tilbydes en helhedsorienteret
plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn
til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriterings-
mæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om
personen kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestem-
melsen giver ikke personen et retskrav på at få tilbudt en
helhedsorienteret plan, jf. lovforslagets afsnit 2.1.3.3. Om
kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets
afsnit 2.1.3.3.
Den helhedsorienterede plan kan, ud over den beskæfti-
gelsesrettede indsats indeholde andre relevante indsatser, af-
hængigt af personens konkrete forhold, som f.eks. sociale
indsatser efter serviceloven.
Det foreslås, at den helhedsorienterede plan skal udarbej-
des med personens samtykke. Samtykke kan bidrage til en
generel accept fra personen af, at kommunen foretager en
tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse
deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre perso-
nens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en
sammenhængende og koordineret indsats gennem den hel-
hedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog
med personen, som er afgørende for udviklingen af samar-
bejdet mellem kommunen og personen om den helhedsori-
enterede plan.
Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved er-
klæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplys-
ninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling.
I det tilfælde at borgeren ikke ønsker at samtykke til udar-
bejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen således
fortsat være berettiget til planer efter den sektorspecifikke
lovgivning, som f.eks. »Min Plan« eller rehabiliteringspla-
nens indsatsdel.
Jobcenterets beslutning om at udarbejde en helhedsorien-
teret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke
de tilbud og indsatser, som personen har ret til efter de gæl-
dende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorien-
teret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og
personen kan ikke klage over jobcenterets beslutning. Perso-
nen kan som hidtil klage over de tilbud, der indgår i en hel-
hedsorienteret plan.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.3.3. om kommunens vurdering.
Det foreslås i § 30 b, stk. 2, at den helhedsorienterede plan
indeholder personens beskæftigelsesrettede indsats og øvri-
ge indsatser.
Det følger af, at den helhedsorienterede plan udarbejdes i
stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannel-
sespålæg, eller rehabiliteringsplanens indsatsdel. Det bety-
der, at personens tilbud og indsatser skal fremgå af en hel-
hedsorienteret plan. De tilbud og indsatser, som personen
skal deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats
skal således fremgå af personens helhedsorienterede plan
sammen med de indsatser, som er givet i regi af de øvrige
sektorlovgivninger, som f.eks. sociale indsatser.
Det bemærkes i den forbindelse, at udarbejdelsen af en
helhedsorienteret plan ikke ændrer på, at tilbud og indsatser
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives med et be-
skæftigelses- eller uddannelsesrettet sigte.
Det bemærkes også, at kommunerne fortsat har pligt til at
registrere og indberette om indsatser m.v. i overensstemmel-
se med kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november
2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statisti-
ske datavarehus på beskæftigelsesområdet, herunder be-
skæftigelsesmål m.v. Dog fritages kommunerne fra at indbe-
rette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9 i, i be-
kendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det
statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet i den hel-
hedsorienterede plan.
Det foreslås i § 30 b, stk. 3, 1. pkt., at udarbejdes der en
helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges §§
27-30.
Det betyder, at jobcenteret skal fravige de krav, der i gæl-
dende regler stilles til udarbejdelse og revision af »Min
Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, hvis
jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorienteret plan for
personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold i »Min
Plan«, f.eks. at planen skal angive de tilbud, som personen
skal have efter loven og om, at tilbud skal begrundes.
Det vil sige, at oplysningerne om personens indsats frem-
over skal indgå i den helhedsorienterede plan i stedet for
»Min Plan«, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.
Jobcenteret vil dermed kunne give personer, som har kom-
plekse og sammensatte problemer en helhedsorienteret plan,
som indeholder personens indsatser efter loven.
Det foreslås i § 30 b, stk. 3, 2. pkt., at udarbejdes der en
helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens ind-
satsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabi-
literingsplanens indsatsdel.
Det betyder, at jobcenteret skal fravige de krav, der i gæl-
dende regler stilles til udarbejdelse og revision af rehabilite-
ringsplanens indsatsdel, hvis jobcenteret i stedet udarbejder
en helhedsorienteret plan for personen.
Det gælder bl.a. reglerne om indhold i rehabiliteringspla-
nens indsatsdel, f.eks. personens beskæftigelses- og uddan-
nelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskelli-
ge forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at
bringe den enkelte person tættere på arbejdsmarkedet.
Det vil sige, at oplysningerne om personens indsats frem-
over skal indgå i den helhedsorienterede plan i stedet rehabi-
literingsplanens indsatsdel, når der udarbejdes en helheds-
orienteret plan.
25
Det bemærkes i den forbindelse, at revalidender, personer
i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og sygedagpengemod-
tagere, der er visiteret til kategori 3, fortsat skal have udar-
bejdet rehabiliteringsplanens forberedende del. Det er såle-
des alene reglerne for udarbejdelse og revision af rehabilite-
ringsplanens indsatsdel, der fraviges, hvis jobcenteret udar-
bejder en og helhedsorienteret plan for personen.
I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser
m.v. i bl.a. forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område, skal en afgørelse være
skriftlig og begrundet, medmindre afgørelsen fuldt ud giver
personen medhold. Disse krav gælder dermed fortsat, når
jobcenteret giver tilbud m.v. i beskæftigelsesindsatsen til
personer, som har en helhedsorienteret plan.
Det foreslås i § 30 b, stk. 4, at den gennemgående og ko-
ordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder
den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
I alle ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal der være
tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Den koordineren-
de sagsbehandler har rollen som den gennemgående myn-
dighedsperson, der har ansvaret for at varetage borgerens
sag på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområ-
der.
Den foreslåede ændring indebærer, at det fortsat er den
koordinerende sagsbehandler, der udarbejder planen for per-
soner i ressourceforløb eller personer, som har ret til jobaf-
klaringsforløb.
Det betyder, at den gennemgående og koordinerende sags-
behandler skal udarbejde en helhedsorienteret plan sammen
med personen, varetage den løbende opfølgning og koordi-
nering i samarbejde med personen, sørge for at den helheds-
orienterede plan justeres efter personens aktuelle situation
og behov samt bistå personen med at gennemføre en hel-
hedsorienteret plan, herunder realisere uddannelses- og be-
skæftigelsesmål.
Forslaget indebærer ingen ændringer af den koordinerende
sagsbehandlers opgaver. Den koordinerende sagsbehandler
kan inddrage faglig kompetence fra øvrige forvaltninger i
forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan.
Kommunen skal efter gældende ret oplyse sagen i tilstræk-
keligt omfang.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3.
Til nr. 4
Efter § 31, stk. 1, i loven fastsætter beskæftigelsesministe-
ren nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indhold
og udformning af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med
uddannelsespålæg», og rehabiliteringsplanen, herunder
hvordan rehabiliteringsplanen indgår i personens »Min
Plan« på Jobnet, samt procedurer for udarbejdelse af disse
planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle
og afklare personens arbejdsevne. Beskæftigelsesministeren
kan herudover fastsætte nærmere regler om mulighed for at
fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forbered-
ende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart for-
målsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren
søger om førtidspension. Desuden kan beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige
kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende
del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i sy-
gedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sy-
gedagpenge.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere reg-
ler om bl.a. indhold og udformning af »Min Plan«, herunder
»Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringspla-
nen, herunder om indhold i rehabiliteringsplanens forbered-
ende del. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr.
1297 af 9. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesind-
sats med senere ændringer samt bekendtgørelse nr. 996 af
29. juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringstea-
mets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension
m.v.
I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er der
bl.a. fastsat regler om, at »Min Plan« skal indeholde oplys-
ninger om beskæftigelses- eller uddannelsesmål, tilbud,
eventuelle test og andre aktiviteter, samt om at for uddannel-
sespålæg efter loven, skal »Min Plan« indeholde oplysnin-
ger om frist for uddannelsespålæggets trin. Der er videre
fastsat regler om, at når der er udarbejdet eller revideret en
»Min Plan«, gør jobcenteret planen og tilbud samt eventuel-
le test og andre aktiviteter heri tilgængelige for personen di-
gitalt via Jobnet, og om visse målgrupper har pligt til at gøre
sig bekendt med og kvittere for tilbud, eventuelle test og an-
dre aktiviteter i »Min Plan« digitalt på Jobnet.
I bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabilite-
ringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, før-
tidspension m.v., er der bl.a. fastsat regler om indholdet i re-
habiliteringsplanens indsatsdel.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fremover fast-
sætter regler om muligheden for at fravige disse regler, når
der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Med hjemmel i be-
myndigelsen vil der bl.a. blive fastsat regler om at fravige de
krav, der stilles til indhold og udformning samt procedurer
for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespå-
læg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel, så oplysningerne
om personens indsats fremover kan indgå i en helhedsorien-
teret plan i stedet for »Min Plan« og andre særskilte planer
efter loven. Der kan ligeledes fastsættes regler om håndte-
ringen af planens beskæftigelsesrettede indsats, hvis borge-
ren flytter kommune. Jobcenteret vil dermed kunne give
personer, som har komplekse og sammensatte problemer, en
helhedsorienteret plan, som indeholder personens indsats ef-
ter loven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.2.1.3.
Til nr. 5
Bestemmelsen i § 68 c, stk. 2, fastslår, at funktionen som
gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan over-
drages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf.
26
§ 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 6, stk. 5, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 4,
nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 6 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.1.3.
Til nr. 6
Bestemmelsen i § 68 g, stk. 3, fastslår, at funktionen som
gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan over-
drages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf.
§ 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 6, stk. 5, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 4,
nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 6 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.1.3.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 47, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at revalideringen ef-
ter § 46 tilrettelægges således, at beskæftigelsesmålet for
»Min Plan«, jf. § 50 så vidt muligt rettes mod områder, hvor
der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.
Det fremgår af § 46, at revalidering er erhvervsrettede ak-
tiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en per-
son med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer,
der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer
ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulig-
hed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En per-
son, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend.
Det foreslås, at der i § 47, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»Min Plan«: »eller en helhedsorienteret plan«.
Ændringen foreslås som følge af forslaget om, at der kan
udarbejdes en helhedsorienteret plan for revalidender, som
har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan el-
ler skal udarbejdes flere planer, og hvor der er et koordinati-
onsbehov forbundet hermed, i stedet for »Min Plan«.
Ændringen indebærer, at kravet om, at revalideringen skal
tilrettelægges således, at beskæftigelsesmålet så vidt muligt
rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode be-
skæftigelsesmuligheder også gælder for revalidender, som
får udarbejdet en helhedsorienteret plan.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.3. om den foreslåede
ordning.
Til nr. 2
Det fremgår af overskriften før § 50, at bestemmelsen om-
handler »Min Plan« ved revalidering.
Med den foreslåede bestemmelse ændres overskriften til
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan ved revalidering.
Ændringen foreslås som følge af, at der indsættes en ny
bestemmelse om, at der kan udarbejdes en helhedsorienteret
plan for revalidender, som har komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer,
og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, i
stedet for »Min Plan«.
Ændringen tydeliggør, at § 50 også indeholder regler om
en helhedsorienteret plan ved revalidering.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.3. om den foreslåede
ordning.
Til nr. 3
Det fremgår af § 50, at kommunen i samarbejde med reva-
lidenden udarbejder en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæs-
sige sigte er afklaret for den pågældende.
Det foreslås, at der i § 50 indsættes »eller en helhedsorien-
teret plan, jf. § 30 b i samme lov«.
Ændringen er en følge af, at der i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats foreslås indsat en ny bestemmelse § 30 b,
hvorefter der for personer omfattet af § 2, herunder revalid-
ender, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor
der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan
der med personens samtykke udarbejdes en helhedsoriente-
ret plan.
Ændringen medfører, at kommunen i samarbejde med re-
validenden, som har samtykket til udarbejdelsen af en hel-
hedsorienteret plan, udarbejder den helhedsorienterede plan,
når det erhvervsmæssige sigte er afklaret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3
Til nr. 4
Det fremgår af § 50, at kommunen i samarbejde med reva-
lidenden udarbejder en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæs-
sige sigte er afklaret for den pågældende. Det vil sige, at re-
valideringen efter gældende regler fremgår af revalidendens
»Min Plan«, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for
den pågældende.
Det følger af den foreslåede ændring til § 50, at kommu-
nen i samarbejde med revalidenden, som har samtykket til
udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, udarbejder den
27
helhedsorienterede plan, når det erhvervsmæssige sigte er
afklaret.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke 2 i § 50, hvor
det fremgår, at for personer, som modtager revaliderings-
ydelse, og som har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan,
jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstattes
personens »Min Plan« af den helhedsorienterede plan.
Forslaget skal tydeliggøre, at personens indsats fremgår af
den helhedsorienterede plan, i stedet for »Min Plan«, når
personen har fået udarbejdet en sådan, og personens er-
hvervsmæssige sigte er afklaret. Hvis personen samtykker til
at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, vil det være en
betingelse for at modtage revalideringsydelsen, at personen
deltager i revalideringen, som den er fastlagt i den helheds-
orienterede plan.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3.
Til nr. 5
Af § 51, stk. 1, fremgår det, at forudsat at revalideringen
sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf.
§ 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
modtager revalidenden hjælp i form af revalideringsydelse
efter § 52, mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- el-
ler lærlingeløn eller mindste overenskomstmæssige løn eller
den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Det foreslås, at der i § 51, stk. 1, efter beskæftigelsesind-
sats indsættes: »eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i
samme lov«.
Under forudsætning af at revalideringen sker i overens-
stemmelse med den helhedsorienterede plan, vil det betyde,
at revalidenden modtager hjælp i form af revalideringsydel-
se, mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær-
lingeløn eller mindste overenskomstmæssige løn eller den
løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Dette
svarer til den gældende retsstilling, når en revalidering sker i
overensstemmelse med »Min Plan«.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 6
Efter § 51, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er det en be-
tingelse for revalideringsydelse, mindste overenskomstmæs-
sige praktik-, elev- eller lærlingeløn og mindste overens-
komstmæssige løn, jf. § 51, stk. 1, nr. 1-3, at revalideringen
sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf.
§ 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 28, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at for revalidender, der skal bevilges revalidering
efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« tilli-
ge indeholde en beskrivelse af personens mulighed for opta-
gelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssige pla-
cering.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 51, hvoraf
det fremgår, at for revalidender, der har fået udarbejdet en
helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, er det en be-
tingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp som anført i
stk. 1, nr. 1-3, at den helhedsorienterede plan indeholder en
beskrivelse af revalidendens mulighed for optagelse på en
uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering frem-
går af en helhedsorienteret plan. Det betyder, at dette krav
for at få udbetalt revalideringsydelse efter kapitel 6 i lov om
aktiv socialpolitik også fremover vil være gældende for re-
validender, der får udarbejdet en helhedsorienteret plan. De
indsatser, som skal indgå i revalideringen, skal indgå i »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan. Hvis en helhedsorien-
teret plan indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvor-
dan virksomheden deltager i forløbet samt jobcenterets bi-
stand til virksomheden. Dette svarer til de gældende regler,
jf. § 28, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen skal sikre, at ydelsesniveauet for revalide-
ringsydelsen bevares for revalidender, som får udarbejdet en
helhedsorienteret plan.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3.
Til nr. 7
Det følger af den gældende § 53 i lov om en aktiv social
politik, at revalidenden kun har ret til revalideringsydelsen,
hvis den pågældende revalidend følger »Min Plan«.
Det foreslås, at der i § 53 indsættes efter »Min Plan«: »el-
ler en helhedsorienteret plan.«
Ændringen er en følge af, at der i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats foreslås indsat en ny bestemmelse § 30 b,
hvorefter der for personer omfattet af § 2, herunder også re-
validender, som har komplekse og sammensatte problemer,
hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatser-
ne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed,
kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsori-
enteret plan.
Det betyder, at revalidender, der har fået udarbejdet en
helhedsorienteret plan, kun har ret til revalideringsydelsen,
hvis pågældende følger den helhedsorienterede plan.
Det fremgår af den gældende § 54, i lov om aktiv social-
politik, at revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved
kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har
betydning for at gennemføre »Min Plan« med hensyn til mål
og indhold.
Efter de gældende regler i § 56 stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om
aktiv socialpolitik, kan kommunen i forhold til den fastsatte
tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalide-
ringsydelse i, hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min
Plan« på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller andre helt specielle forhold, eller hvis sygdom, pasning
af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller
særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i
at gennemføre »Min Plan«.
Det foreslås, at der i § 54 og § 56, nr. 1 og 2, efter »Min
Plan« tilføjes »eller en helhedsorienteret plan«. Den foreslå-
28
ede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye
bestemmelse, § 30 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, hvorefter der for personer omfattet af § 2, herunder og-
så revalidender, som har komplekse og sammensatte proble-
mer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for ind-
satserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed, kan der med personens samtykke udarbejdes en
helhedsorienteret plan.
Det betyder, at revalidenden kan bevare revalideringsydel-
sen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der
ikke har betydning for at gennemføre den helhedsorientere-
de plan med hensyn til mål og indhold. En afbrydelse på
indtil 6 måneder er en kortvarig afbrydelse. Sygdom og
mangel på uddannelses- eller praktikplads er typiske ek-
sempler på afbrydelse af revalideringen.
Det betyder ligeledes, at kommunen kan forlænge den pe-
riode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i, hvis
revalidenden ikke kan gennemføre den helhedsorienterede
plan, jf. de betingelser der fremgår af § 56, nr. 1 og 2.
Efter de gældende regler i § 57, 1. og 2. pkt. må revaliden-
den ikke have andet arbejde, når »Min Plan« gennemføres.
Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset om-
fang, hvis arbejdet kan forenes med »Min Plan«. F.eks. vil
arbejde i en ferieperiode være foreneligt med gennemførel-
sen af »Min Plan«.
Det foreslås, at der i § 57, 1. og 2. pkt. efter »Min Plan«
tilføjes »eller en helhedsorienteret plan«.
Ændringen er en følge af, at der i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats foreslås indsat en ny bestemmelse § 30 b,
hvorefter der for personer omfattet af § 2, herunder også re-
validender, som har komplekse og sammensatte problemer,
hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatser-
ne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed,
kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsori-
enteret plan.
Det betyder, at revalidender, der har fået udarbejdet en
helhedsorienteret plan, som udgangspunkt ikke må have an-
det arbejde.
Det betyder endvidere, at kommunen kan tillade andet ar-
bejde i et begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med
en helhedsorienteret plan, f.eks. arbejde i en ferieperiode.
Det henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.3.
Til nr. 8
Det fremgår af § 69, at det er en betingelse for at modtage
ressourceforløbsydelse, at personen deltager i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv-
ning, som fremgår af rehabiliteringsplanen. I § 69, stk. 2, nr.
1 og 4, fremgår det, at kommunen har pligt til at vurdere,
om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter §
68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen ikke
deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen
eller hvis personen undlader at give meddelelse til kommu-
nen eller en arbejdsgiver i tilfælde, hvor personen er givet et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller an-
den lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.
Efter den gældende § 69 b, stk. 1, foretager kommunen
fradrag i ressourceforløbsydelsen, hvis en person uden rime-
lig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen.
Efter den gældende § 69 d, stk. 1, nr. 3, nedsættes ressour-
ceforløbsydelsen, hvis en person undlader at give meddelel-
se om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor per-
sonen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen.
Efter den gældende § 69 e kan kommunen træffe afgørelse
om, at ressourceforløbsydelsen ophører, hvis en person gen-
tagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller an-
den lovgivning eller på anden vis ikke medvirker til ressour-
ceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel
12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at der i § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk.1,
§ 69 d, stk. 1, nr. 3, og § 69 e efter rehabiliteringsplanen til-
føjes »eller en helhedsorienteret plan«.
Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at jobcenteret
med personens samtykke i stedet for rehabiliteringsplanens
indsatsdel kan udarbejde en helhedsorienteret plan til perso-
ner, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov, som
har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan el-
ler skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der
er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det betyder, at
personen i stedet for en rehabiliteringsplan kan få udarbejdet
en helhedsorienteret plan. De foreslåede ændringer skal sik-
re, at personen, som får ressourceforløbsydelse, kan sanktio-
neres ved f.eks. udeblivelse fra tilbud, som indgår i ressour-
ceforløbet, og som fremgår af den helhedsorienterede plan.
I forhold til sanktionering af modtagere af ressourcefor-
løbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, vil
det alene være de tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, som kan gives efter gæl-
dende regler, som fremover med forslaget kan medføre
sanktionering, hvis den helhedsorienterede plan ikke følges.
F.eks. vil et tilbud efter serviceloven, som ikke kan indgå i
rehabiliteringsplanen efter gældende regler, ikke kunne
sanktioneres uanset at dette tilbud fremgår af den helheds-
orienterede plan.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3.
Til nr. 9
Den gældende § 69 omhandler betingelserne for at modta-
ge ressourceforløbsydelse, når personen deltager i et res-
sourceforløb efter reglerne i kapitel 6 a. Det fremgår bl.a. af
bestemmelsen, at det er en betingelse for at modtage ydel-
sen, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
29
personens rehabiliteringsplan. Hvis personen ikke opfylder
betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen
vurdere, om personen skal have en sanktion.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 5 i § 69, hvor det fore-
slås, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse,
og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter den helhedsoriente-
rede plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at jobcenteret
med personens samtykke i stedet for »Min Plan« kan udar-
bejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet
af målgrupperne i § 2 i samme lov, som har komplekse og
sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes
flere planer, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lovfor-
slagets afsnit 2.1.3.4.
Forslaget til et nyt stk. 5 medfører, at hvis personen sam-
tykker til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, vil det
være en betingelse for at modtage ydelsen, at personen del-
tager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats el-
ler anden lovgivning, som fremgår af personens helhedsori-
enterede plan i lighed med, hvad der gælder i dag i forhold
til rehabiliteringsplanen. Hvis personen ikke opfylder betin-
gelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurde-
re, om personen skal have en sanktion.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de
foreslåede ændringer i § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk. 1,
§ 69 d, stk. 1, nr. 3, og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik,
hvor kommunen kan udarbejde en helhedsorienteret plan, jf.
forslaget til § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
også vil omfatte personer i ressourceforløb med komplekse
og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbej-
des flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinati-
onsbehov forbundet hermed.
Den foreslåede ændring skal sikre, at det ikke får konse-
kvenser for personens ydelse, hverken i forhold til betingel-
serne for at modtage ressourceforløbsydelse eller i forhold
til eventuelle sanktioner, at personens indsats fremgår af en
helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens ind-
satsdel.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3.
Til nr. 10
Det fremgår af § 69 k, at det er en betingelse for at modta-
ge ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at per-
sonen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen.
Efter § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, fremgår det, at kommunen
har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressour-
ceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne
herfor, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen eller hvis personen undla-
der at give meddelelse til kommunen eller en arbejdsgiver i
tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som frem-
går af rehabiliteringsplanen.
Efter den gældende § 69 m, stk. 1, foretager kommunen
fradrag i ressourceforløbsydelsen, hvis en person uden rime-
lig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen.
Efter den gældende § 69 o, stk. 1, nr. 3, nedsættes ressour-
ceforløbsydelsen, hvis en person undlader at give meddelel-
se om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor per-
sonen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller anden lovgivning, som fremgå af rehabilite-
ringsplanen.
Efter den gældende § 69 p kan kommunen træffe afgørel-
se om, at ressourceforløbsydelsen ophører, hvis en person
gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver
fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker til res-
sourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. ka-
pitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk.
1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, og § 69 p efter rehabiliteringsplanen
tilføjes »eller en helhedsorienteret plan«.
Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås at jobcenteret
med personens samtykke i stedet for rehabiliteringsplanens
indsatsdel kan udarbejde en helhedsorienteret plan til perso-
ner, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov,
hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatser-
ne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.
Det betyder, at personen i stedet for rehabiliteringsplanen
kan få udarbejdet en helhedsorienteret plan. De foreslåede
ændringer skal sikre, at en person, som får ressourceforløbs-
ydelse, kan sanktioneres ved f.eks. udeblivelse fra tilbud ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som indgår i job-
afklaringsforløbet, og som fremgår af en helhedsorienteret
plan.
I forhold til sanktionering af modtagere af ressourcefor-
løbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, vil
det alene være de tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, som kan gives efter gæl-
dende regler, som fremover med forslaget kan medføre
sanktionering, hvis den beskæftigelsesrettede indsats i jobaf-
klaringsforløbet, som beskrevet i en helhedsorienteret plan
ikke følges. F.eks. vil et tilbud efter serviceloven, som ikke
kan indgå i rehabiliteringsplanen efter gældende regler, ikke
kunne sanktioneres uanset at dette tilbud fremgår af den hel-
hedsorienterede plan.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3.
Til nr. 11
§ 69 k omhandler betingelserne for at modtage ressource-
forløbsydelse, når personen deltager i et jobafklaringsforløb
30
efter reglerne i kapitel 6 b. Det fremgår bl.a. af bestemmel-
sen, at kommunen har pligt til at vurdere, om personen fort-
sat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbs-
ydelse, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 5 i § 69 k, hvor det fore-
slås, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse,
og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret
plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at jobcenteret
med personens samtykke i stedet for rehabiliteringsplanens
indsatsdel kan udarbejde en helhedsorienteret plan til perso-
ner, som er omfattet af målgrupperne i § 2 i samme lov, som
har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan el-
ler skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der
er et koordinationsbehov forbundet hermed.
Forslaget til et nyt stk. 5 medfører, at hvis personen sam-
tykker til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, vil det
være en betingelse for at modtage ydelsen, at personen del-
tager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats el-
ler anden lovgivning, som fremgår af personens helhedsori-
enterede plan i lighed med, hvad der gælder i dag i forhold
til rehabiliteringsplanen. Hvis personen ikke opfylder betin-
gelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurde-
re, om personen skal have en sanktion.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de
foreslåede ændringer i § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk.
1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, og § 69 p, hvor kommunen kan udar-
bejde en helhedsorienteret plan, jf. forslaget til § 30 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, også vil omfatte personer
i jobafklaringsforløb med komplekse og sammensatte pro-
blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed.
Den foreslåede ændring skal sikre, at det ikke får konse-
kvenser for personens ydelse, hverken i forhold til betingel-
serne for at modtage ressourceforløbsydelse eller i forhold
til eventuelle sanktioner, at personens indsats i jobafkla-
ringsforløbet fremgår af en helhedsorienteret plan i stedet
for rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 12
Efter § 74 a, stk. 1, har personer, der er visiteret til et
fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.
Det fremgår af § 74 a, stk. 2, nr. 3, at ledighedsydelsen ud-
gør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen
på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalide-
ring efter en »Min Plan« efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 74 a, stk. 2, nr. 3, at indsætte »en helheds-
orienteret plan efter § 30 b, i samme lov, eller«.
Ændringen er en følge af forslaget til § 30 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at jobcenteret
med personens samtykke i stedet for »Min Plan« kan udar-
bejde en helhedsorienteret plan til personer, som er omfattet
af målgrupperne i § 2 i samme lov, hvor der kan eller skal
udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et ko-
ordinationsbehov forbundet hermed.
Den foreslåede ændring medfører, at kommunen kan udar-
bejde en helhedsorienteret plan, jf. forslaget til § 30 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, der også vil omfatte
modtagere af ledighedsydelse med komplekse og sammen-
satte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere pla-
ner for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov
forbundet hermed.
Ændringen indebærer, at ledighedsydelsen også vil udgøre
89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, hvis
personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager
i revalidering efter en helhedsorienteret plan i lighed med,
hvad der gælder, hvis personen deltager i revalidering efter
»Min Plan«.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 13 c, stk. 2, skal kommunen ved den første opfølg-
ningssamtale indgå en aftale om beskæftigelsesmål og be-
skæftigelsesindsats med sygemeldte, der er visiteret til kate-
gori 2.
Det foreslås at indsætte »jf. dog § 13 e.« i § 13 c, stk. 2,
1.pkt.
Ændringen er en følge af den foreslåede bestemmelse i
§ 13 e, hvor det foreslås, at kommunen i stedet for en aftale
om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats kan udarbej-
de en helhedsorienteret plan til sygemeldte, som er visiteret
til kategori 2, og som har komplekse og sammensatte pro-
blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed.
Det indebærer, at kommunen ved den første opfølgnings-
samtale i stedet for en aftale om beskæftigelsesmål og be-
skæftigelsesindsats, kan udarbejde den helhedsorienterede
plan for den sygemeldte, som er visiteret til kategori 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3.
Til nr. 2
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3, der skal have
behandlet deres sag i rehabiliteringsplan, skal have en reha-
biliteringsplan, jf. § 30 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
31
Efter § 13 d, stk. 5, i lov om sygedagpenge, skal den gen-
nemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med
den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel,
varetage den løbende opfølgning og koordinering i samar-
bejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen juste-
res efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bi-
stå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringspla-
nen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.
Det foreslås, at der i § 13 d, stk. 5, indsættes, at dette også
gælder, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en
helhedsorienteret plan, jf. den foreslåede § 30 b, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dette betyder, at for sygemeldte der er visiteret til kategori
3, og hvor rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en
helhedsorienteret plan, skal den gennemgående og koordine-
rende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbej-
de en helhedsorienteret plan og varetage den løbende op-
følgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte,
sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes ak-
tuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at
gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddan-
nelses- og beskæftigelsesmål.
Forslaget indebærer ingen ændringer af den koordinerende
sagsbehandlers opgaver. Den koordinerende sagsbehandler
kan inddrage faglig kompetence fra øvrige forvaltninger i
forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan.
Kommunen skal efter gældende ret oplyse sagen i tilstræk-
keligt omfang.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.3.
Til nr. 3
Efter § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal kommu-
nen ved første opfølgningssamtale med sygemeldte, der er
visiteret til kategori 2, indgå en aftale med den sygemeldte
om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Denne afta-
le justeres løbende.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, og hvor kom-
munen indgår aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigel-
sesindsats i form af en arbejdspladsbaseret indsats med
gradvis tilbagevende, er ikke omfattet af bestemmelserne
om »Min Plan « jf. §§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Sygemeldte, der på grund af deres sygdom ikke
kan modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, er heller ikke omfattet af bestemmelserne om »Min
Plan«, jf. §§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
da der ikke er tale om tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Det foreslås i § 13 e, stk. 1, at kommunen i stedet for den
aftale, kommunen indgår med den sygemeldte, jf. § 13 c,
stk. 2, med den sygemeldtes samtykke kan udarbejde en hel-
hedsorienteret plan til sygemeldte, som er visiteret til kate-
gori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og som har komplekse og
sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes
flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinations-
behov forbundet hermed.
Det betyder, at sygedagpengemodtagere, der er visiteret til
kategori 2, som har komplekse og sammensatte problemer,
hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatser-
ne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed,
men som ikke er omfattet af bestemmelserne om »Min
Plan« jf. §§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
også får mulighed for en helhedsorienteret plan.
Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække
over, at den sygemeldte har flere samtidige udfordringer,
som f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløs-
hed eller misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved
tilrettelæggelsen af indsatser over for personen. Hertil kan
den sygemeldte have flere planer for indsatserne, i form af
f.eks. et krav om en aftale om beskæftigelsesmål og beskæf-
tigelsesindsats, eller forældre, der kan eller skal have tilbud
om at få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.
Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at der
er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder
af den sygemeldtes tilværelse f.eks. i forhold til familielivet,
beskæftigelse eller uddannelse og at disse udfordringer med-
fører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller til-
bud, og at der et behov for koordination mellem disse.
Kommunens vurdering af, om den sygemeldte med fordel
kan tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangs-
punkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om
den sygemeldte vurderes at have komplekse og sammensatte
problemer, som med fordel kan sammentænkes via en hel-
hedsorienteret plan. Det kan tillige indgå i vurderingen, om
personens familie har komplekse og sammensatte proble-
mer, som med fordel kan understøttes gennem en helheds-
orienteret plan for familien. Derudover kan andre personlige
forhold for den sygemeldte, f.eks. den sygemeldtes motiva-
tion, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer
mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hen-
sigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt borgeren
bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan admini-
strative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, le-
delsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i
kommunernes vurdering af, om borgeren kan tilbydes en
helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke personen et
retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. lovfor-
slagets afsnit 2.1.3.3. Om kommunernes vurdering henvises
ligeledes til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.
Den helhedsorienterede plan for den sygemeldte kan, ud
over den beskæftigelsesrettede indsats indeholde andre rele-
vante indsatser, afhængigt af personens konkrete forhold,
som f.eks. sociale indsatser efter serviceloven.
Det foreslås, at en helhedsorienteret plan skal udarbejdes
med den sygemeldtes samtykke. Samtykke kan bidrage til
en generel accept fra den sygemeldte af, at kommunen fore-
tager en tværgående koordinering af indsatser og i den for-
bindelse deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af
planen.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre perso-
nens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en
sammenhængende og koordineret indsats gennem den hel-
32
hedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog
med personen, som er afgørende for udviklingen af samar-
bejdet mellem kommunen og personen om den helhedsori-
enterede plan.
Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved er-
klæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplys-
ninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling.
I det tilfælde, at den sygemeldte ikke samtykker til en hel-
hedsorienteret plan, vil den sygemeldte således fortsat være
berettiget til aftalen efter § 13 c, stk. 2.
Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorien-
teret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke
de tilbud og indsatser, som den sygemeldte har ret til efter
de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en hel-
hedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig af-
gørelse, og den sygemeldte kan ikke klage over kommunens
beslutning. Den sygemeldte kan som hidtil klage over de til-
bud, der indgår i en helhedsorienteret plan.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.3.
om kommunens vurdering.
Det foreslås i § 13 e, stk. 2, at en helhedsorienteret plan
skal indeholde den sygemeldtes beskæftigelsesrettede ind-
sats og øvrige indsatser på, herunder f.eks. sociale og sund-
hedsmæssige indsatser.
Det betyder, at den sygemeldtes tilbud og indsatser skal
fremgå af den helhedsorienterede plan. De tilbud og indsat-
ser, som den sygemeldte skal deltage i som led i den be-
skæftigelsesrettede indsats vil således fremgå af den syge-
meldtes helhedsorienteret plan sammen med de indsatser,
som er givet i regi af de øvrige kommunale forvaltninger,
som f.eks. sociale indsatser.
Det foreslås i § 13 e, stk. 3, at når kommunen udarbejder
en helhedsorienteret plan fraviges § 13 c, stk. 2.
Det betyder, at i de tilfælde hvor sygemeldte der er visite-
ret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, får en helhedsorien-
teret plan, skal kommunen ikke længere ved den første op-
følgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæfti-
gelsesmål og beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesindsatsen og tilbud skal i stedet fremgå af
den sygemeldtes helhedsorienterede plan.
Det bemærkes, at kommunen fortsat har pligt til at regi-
strere og indberette oplysninger om indsatser m.v. i overens-
stemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11.
november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og
det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, herun-
der beskæftigelsesmål m.v. Dog fritages kommunerne fra at
indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i
bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og
det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, i en
helhedsorienteret plan.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.1.3.
Til § 4
Til nr. 1
I § 6, stk. 1, 1. pkt. er der henvist til stk. 2-6.
Som konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det fore-
slås at indsætte et nyt stykke i § 6, foreslås det at konse-
kvensrette henvisningen fra stk. 2-6, til stk. 2-7.
Forslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.2.1.3 og til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 2.
Til nr. 2
Efter § 6, stk. 1, 1. pkt. i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager jobcente-
ret beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk.
2-6 og §§ 9-12. I indsatsen skal der være fokus på beskæfti-
gelse, selvforsørgelse og rådighed. Målet for jobcenterets
indsats er således at understøtte, at den enkelte borger kom-
mer hurtigst muligt direkte i job. Indsatsen tager udgangs-
punkt i den enkeltes ressourcer og i, hvor tæt den enkelte er
på arbejdsmarkedet. For unge ydelsesmodtagere uden er-
hvervskompetencegivende uddannelse går vejen til beskæf-
tigelse via uddannelsespålæg.
Det foreslås i et nyt stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i
kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.
Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for disse personer
kan flyttes til en anden enhed, herunder også funktionen
som koordinerende sagsbehandler, og at den nye enhed kan
varetage beskæftigelsesindsatsen, når der udarbejdes en hel-
hedsorienteret plan.
Målet er, at indsatsen for borgere med komplekse og sam-
mensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere
planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov
forbundet hermed, kan samles i en enhed eller forvaltning,
som kan være en anden end jobcenteret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.2.1.3.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 6, stk. 4, som med lovfor-
slagets § 4, nr. 2, bliver stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at funktionen som gennemgående og koordineren-
de sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafkla-
ringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om
sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommu-
nen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke
træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Som følge af, at der foreslås at indsætte en ny bestemmel-
se i § 6, stk. 4, om, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
33
indsatsen over for personer, som har komplekse og sammen-
satte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere pla-
ner for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov
forbundet hermed, kan varetages af en anden enhed i kom-
munen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan, fore-
slås det at præcisere, at den gennemgående og koordineren-
de sagsbehandler for personer, som har ret til en helhedsori-
enteret plan, kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslov-
givningen.
Tilføjelsen skal sikre, at den koordinerende sagsbehandler
for personer med en helhedsorienteret plan kan træffe afgø-
relser efter beskæftigelseslovgivningen på lige fod med øv-
rige sagsbehandlere fra den enhed i kommunen, som vareta-
ger indsatsen for personer, som får eller skal have en hel-
hedsorienteret plan.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.2.1.3.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af servicelovens § 54, stk. 2, at kommunalbe-
styrelsen skal træffe afgørelse om støtte til forældrene under
et barn eller en ungs anbringelse uden for hjemmet. Støtten
skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, der har
været årsagen til anbringelsen, og dermed støtte forældrene i
at varetage omsorgen for barnet eller den unge. Kommunal-
bestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til for-
ældrene.
Det foreslås, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om den sær-
skilte plan for støtten forældrene, jf. § 54, stk. 2, kan fravi-
ges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret
plan for forældrene, når der er tale om forældre med kom-
plekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal
udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et ko-
ordinationsbehov forbundet hermed. Borgeren skal samtyk-
ke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret
plan.
Lovforslaget indebærer, at kommunen kan vælge at tilby-
de, at støtte og indsatser til forældre til et anbragt barn eller
en ung, jf. servicelovens § 54, stk. 2, kan indgå i en helheds-
orienteret plan frem for, at der udarbejdes en særskilt plan
for støtten, når forældrene eller familien samlet set har kom-
plekse og sammensatte problemer, som med fordel kan un-
derstøttes gennem en sådan helhedsorienteret plan.
Lovforslaget indebærer ikke ændringer i forældrenes ret
til støtte under anbringelsen af et barn eller en ung uden for
hjemmet eller i formålet med denne støtte. Kommunalbesty-
relsen skal således fortsat træffe afgørelse om støtte til for-
ældrene under anbringelsen, og støtten skal så vidt muligt
medvirke til at løse de problemer, der har været årsag til an-
bringelsen, herunder støtte forældrene i at varetage omsor-
gen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse,
eller støtte forældrene i at kunne udfylde deres forældrerolle
også under anbringelsen. Lovforslaget indebærer ingen æn-
dringer i forældrenes ret til tilbud om en støtteperson under
anbringelsen, jf. servicelovens § 54, stk. 1, og til anden støt-
te efter servicelovens § 52, stk. 3, eller efter anden lovgiv-
ning. Lovforslaget indebærer heller ikke ændringer i, at
kommunalbestyrelsen skal fastsætte en plan for støtten til
forældrene i forbindelse med barnets eller den unges anbrin-
gelse uden for hjemmet. Lovforslaget indebærer ligeledes
ingen ændringer i forældrenes adgang til at klage over en af-
gørelse om støtte i forbindelse med en anbringelse uden for
hjemmet.
Forslaget har til formål at understøtte en helhedsorienteret
plan for indsatser til borgere med komplekse problemer, der
går på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrelsen får
adgang til at tilbyde disse borgere en helhedsorienteret plan.
Den helhedsorienterede plan udarbejdes i samarbejde med
borgeren og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lov-
givning og sektorområder. Den helhedsorienterede plan for
forældrene kan, ud over støtte i forbindelsen med anbringel-
sen, indeholde andre relevante indsatser, afhængigt af foræl-
drenes konkrete forhold, som f.eks. beskæftigelsesrettede
indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
sociale indsatser efter serviceloven. Planen skal medvirke til
at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sam-
menhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det
sociale område, undervisnings- og uddannelsesområdet eller
beskæftigelsesområdet.
Kommunens vurdering af, om forældrene med fordel kan
tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt
på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om foræl-
drene vurderes at have komplekse og sammensatte proble-
mer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsori-
enteret plan. Der kan for eksempel være tale om en jobparat
kontanthjælpsmodtager, som får en beskæftigelsesrettet ind-
sats i »Min Plan« og også modtager støtte efter servicelo-
ven, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at samle indsat-
serne i en helhedsorienteret plan. Derudover kan andre per-
sonlige forhold for forældrene, f.eks. forældrenes motiva-
tion, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer
mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hen-
sigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt foræl-
drene bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan
administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisato-
riske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, ind-
gå i kommunernes vurdering af, om forældrene kan tilbydes
en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke foræl-
drene et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan,
jf. afsnit 2.1.3.3. Om kommunernes vurdering henvises lige-
ledes til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.
Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække
over, at forældrene har flere samtidige udfordringer, som
f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed el-
ler misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved tilrette-
læggelsen af indsatser over for forældrene og at der er tale
om udfordringer, som har betydning for flere områder af
forældrenes tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, be-
skæftigelse eller uddannelse, og at disse udfordringer med-
fører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller til-
34
bud. Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at
forældrenes og familiens udfordringer og de indsatser, der
sættes i gang på baggrund heraf medfører et behov for at
indsatserne koordineres mellem forskellige myndigheder,
forvaltninger eller tilbud, så der sikres en sammenhængende
indsats.
Med den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrel-
sen tilbyde, at planen for støtte, frem for at der udarbejdes
en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med
anbringelsen af et barn eller en ung, kan indgå i forældrenes
samlede plan for støtte og indsatser på tværs af sektorområ-
der i en helhedsorienteret plan. Hvis forældrene er omfattet
af integrationslovens § 16, kan støtten til forældrene samles
i integrationskontrakten, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. Den hel-
hedsorienterede plan kan omfatte begge forældre.
Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorien-
teret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke
de tilbud og indsatser, som forældrene har ret til efter de
gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helheds-
orienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørel-
se, og forældrene kan ikke klage over kommunens beslut-
ning. Forældrene kan som hidtil klage over de afgørelser om
foranstaltninger, der indgår i en helhedsorienteret plan.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.3.3. om kommunens vurdering.
Forældrene skal samtykke til at der udarbejdes en helheds-
orienteret plan, der samler indsatser på tværs af sektorområ-
der. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra borgeren
af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af
indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om borgeren
til udarbejdelsen af planen.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre foræl-
drenes ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en
sammenhængende og koordineret indsats gennem den hel-
hedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog
med forældrene, som er afgørende for udviklingen af samar-
bejdet mellem kommunen og forældrene om den helhedsori-
enterede plan.
Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved er-
klæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplys-
ninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling. Om samtykkebegrebet henvises i øvrigt til lov-
forslagets afsnit 2.1.3.4.
Såfremt forældrene ikke samtykker til en helhedsoriente-
ret plan, skal kommunen udarbejde en særskilt plan for støt-
ten til forældrene i forbindelse med anbringelsen efter reg-
lerne i servicelovens § 54, stk. 2.
Såfremt der udarbejdes en helhedsorienteret plan for støt-
ten til forældrene under anbringelsen, og den ene eller begge
forældre efterfølgende trækker samtykket tilbage, vil kom-
munen herefter hurtigst muligt skulle flytte den del af ind-
holdet af den helhedsorienterede plan, der vedrører støtten
til forældrene under anbringelsen, til en særskilt plan, jf. §
54, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.3.
Til nr. 2-6
I servicelovens § 68, stk. 1-10, er der fastsat nærmere reg-
ler om ophør af foranstaltninger om særlig støtte efter § 52,
stk. 3, om behandling af anmodninger om hjemgivelse og
om hjemgivelsesperiode, når et barn eller en ung er anbragt
uden for hjemmet og begæres hjemgivet.
Det er i § 68, stk. 11, fastsat, at kommunalbestyrelsen for-
ud for en hjemgivelse skal revidere handleplanen, jf. § 140,
og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivel-
sen. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens §
74 a, skal revisionen særligt vedrøre, hvordan handleplanens
mål om uddannelse og beskæftigelse nås.
Det er fastsat i § 68, stk. 12, at kommunalbestyrelsen i den
unges opholdskomme senest 6 måneder før ophør af en an-
bringelse ved det fyldte 18. år, skal træffe afgørelse om,
hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt
anbringelse, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke for-
anstaltninger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76 a. In-
den der træffes afgørelse om efterværn eller opretholdt an-
bringelse, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med den
unge have revideret den unges handleplan. Kommunen skal
herunder have taget stilling til den unges videre forløb med
hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevan-
te forhold med henblik på at sikre en god overgang til vok-
senlivet for den unge.
For at sikre en koordineret indsats og en hurtig sagsbe-
handling ved skift i opholdskommune, er det videre fastsat i
§ 68, stk. 13, at hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har
været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en
fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholds-
kommune, skal den hidtidige opholdskomme forud for skif-
tet oversende den unges reviderede handleplan, jf. stk. 12, til
den unges nye opholdskommune. Dette gælder dog ikke,
hvis der er truffet afgørelse om opretholdt anbringelse efter
§ 76 a. Det er en forudsætning for oversendelsen af handle-
planen, at den unge og forældremyndighedsindehaveren
samtykker hertil.
Det er endelig fastsat i § 68, stk. 14, at den nye opholds-
kommune inden 30 dage fra modtagelsen af den oversendte
reviderede handleplan, skal træffe afgørelse om, hvorvidt
den unge har behov for støtte efter § 76, og i givet fald træf-
fe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksæt-
tes. Hvis der iværksættes støtte efter § 76 om efterværn, skal
der udarbejdes en ny handleplan, jf. § 140.
For at sikre, at der løbende følges op på, om de iværksatte
indsatser har den forventede virkning i forhold til barnets el-
ler den unges udvikling og sikre det fornødne grundlag for
justering af indsatsen over for barnet eller den unge, er der i
servicelovens § 70 fastsat regler for opfølgning og revision
af handleplanen. Når der er iværksat foranstaltninger over
for et barn, en ung eller vordende forældre, skal kommunen
35
således efter servicelovens § 70, stk. 1, senest efter 3 måne-
der vurdere, om indsatsen skal ændres, og om der er behov
for at revidere handleplanen, jf. § 140 i serviceloven. Heref-
ter skal kommunen med højest 6 måneders mellemrum fore-
tage denne vurdering. Afgørelsen om revision skal så vidt
muligt træffes med samtykke fra forældremyndighedsinde-
haveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, skal
vurderingen af indsatsen og af behovet for revision af hand-
leplanen efter reglerne i servicelovens § 70, stk. 2, ske på
baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge og
efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren, jf. ser-
vicelovens § 148. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen
til, om der er andre forhold end de hidtil beskrevne i handle-
planen, jf. § 140, der er relevante, og i så fald skal disse for-
hold indgå i en revideret handleplan. Det fremgår videre, at
tilsynet skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbrin-
gelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den un-
ge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden, at de ansat-
te eller plejeforældrene er til stede.
Det fremgår af servicelovens § 70, stk. 3, at revision og
vurdering af handleplan og indsats for unge, der er idømt en
sanktion efter straffelovens § 74 a, særligt skal vedrøre,
hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller
beskæftigelse. Det skal senest i forbindelse med den første
vurdering konkretiseres, hvordan de overordnede mål om
uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen.
Det foreslås lovforslagets § 5, nr. 2-6, at der alle steder i
servicelovens § 68, stk. 11-14 og § 70, stk. 1-3, hvor der
omtales en handleplan efter servicelovens § 140, indsættes
henvisninger til en helhedsorienteret plan eller relevante de-
le heraf.
Den foreslåede ændring af servicelovens § 68, stk. 11, in-
debærer, at når et anbragt barn eller en ung skal hjemgives,
skal handleplanen eller relevante dele af den samlede, hel-
hedsorienterede plan for støtte revideres, og planen skal an-
give den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen uan-
set, om der er tale om en handleplan efter servicelovens
§ 140, eller om indsatser og støtte er samlet i en helhedsori-
enteret plan efter lovforslagets forslag til en ny § 140 a. Når
der er tale om unge, der er idømt en sanktion efter straffelo-
vens § 74 a, indebærer lovforslaget ingen ændringer. Revi-
sion af den unges plan forud for hjemgivelsen skal derfor
fortsat særligt vedrøre, hvordan målene om, at den unge se-
nest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddan-
nelse eller kommer i beskæftigelse, jf. § 140, stk. 5, kan nås.
I forhold til forældrene til et anbragt barn eller en ung in-
debærer den foreslåede ændring, at såfremt der er dele af
forældrenes helhedsorienterede plan, der vedrører foranstalt-
ninger, der er iværksat af hensyn til barnets eller den unges
behov for støtte, skal disse ligeledes revideres, inden barnet
eller den unge hjemgives. Hvis den videre indsats i forbin-
delse med hjemgivelsen indgår i en helhedsorienteret plan,
som omfatter familien, skal disse elementer i den helheds-
orienterede plan ligeledes revideres.
Ændringen indebærer ingen ændringer i barnets eller den
unges eller forældrenes ret til at få revideret planen for støtte
i forbindelse med hjemgivelsen, i forældremyndighedsinde-
haveren eller den unges adgang til at klage over en afgørelse
om hjemgivelse eller over eventuelle afgørelser om foran-
staltninger, der iværksættes i forbindelse med hjemgivelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.2.3.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede § 140 a. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til
lovforslagets § 5, nr. 10.
Med den foreslåede ændring af § 68, stk. 12, skal kommu-
nen senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved
det 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov
for efterværn eller opretholdt anbringelse efter servicelovens
§§ 76 eller 76 a, og i givet fald hvilke foranstaltninger, der
skal iværksættes efter disse bestemmelser. Kommunen skal
forinden da i samarbejde med den unge have revideret hand-
leplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan
og herunder have taget stilling til den unges videre forløb i
forhold til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevan-
te forhold. Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at
kravet om revision af handleplanen forud for ophør af en an-
bringelse ved det 18. år også gælder i forhold til de relevante
dele af den samlede plan for de unge, der har en helhedsori-
enteret plan, jf. den foreslåede § 140 a.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 5, nr. 10 om en ny § 140 a. Den foreslåede ændring
indebærer ingen ændringer i den unges ret til en afgørelse
om efterværn eller opretholdt anbringelse efter §§ 76 eller
76 a, den unges ret til høring og inddragelse i egen sag og
den unges ret til at klage over en afgørelse om efterværn el-
ler opretholdt anbringelse.
Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 68, stk.
13, foreslås, at kommunen for unge, der har været anbragt
indtil det fyldte 18. år, eller som har haft en fast kontaktper-
son indtil det fyldte 18. år, ved skift i den unges opholds-
kommune skal oversende den unges handleplan eller rele-
vante dele af en helhedsorienteret plan til den nye opholds-
kommune. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen
ændringer i kommunens pligt til at oversende handleplanen
eller de relevante dele af den helhedsorienterede plan til den
nye opholdskommune. Bestemmelsen omfatter ikke unge,
hvor der træffes afgørelse om foranstaltninger efter § 76 a.
Kommunen skal fortsat indhente samtykke fra den unge
og forældremyndighedsindehaveren til at oversende handle-
planen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan til
den unges nye opholdskommune. Med samtykke forstås i
overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, infor-
meret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede,
hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftel-
se indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den på-
gældende, gøres til genstand for behandling. Om samtykke-
begrebet henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.
36
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede § 140 a. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 5, nr. 1.
Med den foreslåede ændring af servicelovens § 68, stk. 14,
foreslås fastsat, at når den unge skifter opholdskommune
ved det 18. år, skal den nye opholdskommune inden 30 dage
fra modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har
behov for støtte efter § 76, og i givet fald træffe afgørelse
om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis der
iværksættes støtte efter § 76, skal der udarbejdes en ny
handleplan efter § 140 eller den helhedsorienterede plan for
den unge, jf. § 140 a skal opdateres.
Den foreslåede ændring indebærer, at der også stilles krav
om opdatering af den unges helhedsorienterede plan, når
den nye opholdskommune træffer afgørelser om efterværn
efter § 76. Herved sikres, at kommunen skal revidere de dele
af den unges samlede, helhedsorienterede plan, der er rele-
vante i forhold til afgørelsen om efterværn og med fokus på
at sikre den unge en god overgang til en selvstændig tilvæ-
relse i forhold til uddannelse, beskæftigelse og øvrige rele-
vante forhold.
Forslaget indebærer ingen ændringer i den unges ret til en
plan for indsatsen, når der træffes afgørelse om støtte efter §
76. Forslaget indebærer ligeledes ingen ændringer i den un-
ges ret til at klage over en afgørelse om efterværn eller den
unges ret til høring og inddragelse i egen sag.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 140 a om
kommunens adgang til at tilbyde unge mellem 16 og 23 år
en helhedsorienteret plan. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.
Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 70, stk. 1,
foreslås fastsat, at kommunen skal revidere relevante dele af
en helhedsorienteret plan, når kommunen har tilbudt foræl-
drene eller den unge, der er fyldt 16 år, en sådan samlet plan
frem for en handleplan efter servicelovens § 140. Afgørel-
sen om revision af handleplanen eller den helhedsorientere-
de plan træffes så vidt muligt med samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren eller den unge.
Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 70, stk. 1,
vil kravene til vurdering af indsatsen og revision af planen
være de samme, uanset om der udarbejdes en handleplan ef-
ter servicelovens § 140, eller om indholdet samles i en hel-
hedsorienteret plan. Det er en forudsætning, at den unge og
forældremyndighedsindehaveren for den unge har samtyk-
ket til en helhedsorienteret plan for indsatser og støtte på
tværs af lovgivning og sektorområder jf. lovforslagets for-
slag til en § 140 a.
Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved er-
klæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplys-
ninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling. Om samtykkebegrebet henvises i øvrigt til lov-
forslagets afsnit 2.1.3.4.
De foreslåede ændringer indebærer ingen ændringer i kra-
vet om, at kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at
der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge
eller de vordende forældre, skal vurderer om indsatsen skal
ændres og planen derfor skal revideres. Kommunalbestyrel-
sen skal også fremover herefter med højst med 6 måneders
mellemrum foretage en sådan vurdering af, om indsatsen
skal ændres og planen revideres.
Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede § 140 a
om kommunens adgang til at tilbyde unge mellem 16 og 23
år en helhedsorienteret plan. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.
Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 70, stk. 2,
foreslås fastsat, at kommunen fortsat skal vurdere behovet
for at revidere handleplanen eller relevante dele af en hel-
hedsorienteret plan for anbragte børn og unge på baggrund
af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. servicelo-
vens § 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndig-
hedsindehaveren. Det foreslås videre fastsat, at vurderingen
skal omfatte en stillingtagen til, om andre forhold end de al-
lerede beskrevne er relevante, og at disse i så fald skal indgå
i barnets eller den unges reviderede handleplan eller i en re-
vision af relevante dele af en helhedsorienteret plan. Be-
stemmelsen finder anvendelse for anbragte unge mellem 16
og 18 år, som har en helhedsorienteret plan.
Den foreslåede ændring indebærer ingen ændringer i, at
tilsynet med det anbragte barn eller den unge skal omfatte
mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor
kommunen taler med barnet eller den unge, eller i, at samta-
len så vidt muligt skal finde sted uden tilstedeværelse af an-
satte eller andre fra anbringelsesstedet.
Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede § 140 a
om kommunens adgang til at tilbyde unge mellem 16 og 23
år en helhedsorienteret plan. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.
Med den foreslåede ændring af servicelovens § 70, stk. 3,
foreslås fastsat, at for unge, der er idømt en sanktion efter
straffelovens § 74 a, skal kommunens vurdering og revision
af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan og indsats særligt vedrøre, hvordan det sikres, at den
unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Ændringen
af bestemmelsen finder anvendelse for unge, som har en hel-
hedsorienteret plan. Den foreslåede ændring indebærer in-
gen ændringer i, at det senest i forbindelse med den første
vurdering skal konkretiseres, hvordan de overordnede mål
om uddannelse og beskæftigelse, jf. servicelovens § 140,
stk. 5, kan nås i løbet af sanktionen.
Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede § 140 a
om kommunens adgang til at tilbyde unge mellem 16 og 23
år en helhedsorienteret plan. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10 og til lovforsla-
gets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3.
37
Til nr. 7
Efter servicelovens § 70 skal kommunalbestyrelsen følge
op på de foranstaltninger, der er iværksat efter servicelovens
§ 52, stk. 3.
Det fremgår af servicelovens § 70, stk. 4, at når kommu-
nalbestyrelsen efter servicelovens § 54, stk. 2, har fastsat en
særskilt plan for støtten til forældrene til et barn eller en
ung, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbesty-
relsen tilbyde at revidere denne plan, når der er behov for
det. Det er videre fastsat, at kommunalbestyrelsen senest 3
måneder efter, at barnet eller den unge er blevet anbragt
uden for hjemmet, skal tilbyde en revision af planen, og at
der herefter med højst 12 måneders mellemrum skal foreta-
ges en vurdering af, om der er behov for at tilbyde revision
af planen.
Det foreslås at § 70, stk. 4, nyaffattes, hvorefter det frem-
går, at er der udarbejdet en plan for støtten til forældrene ef-
ter § 54, stk. 2 eller 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at
revidere denne, når der er behov for det. Kommunalbestyrel-
sen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har
fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders
mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at
tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af en hel-
hedsorienteret plan.
Lovforslaget indebærer, at når forældrenes plan for støtte
under anbringelsen af et barn eller en ung indgår i en hel-
hedsorienteret plan, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, om en ny
§ 54, stk. 3, skal kommunen tilbyde at revidere de dele af
forældrenes samlede plan, der vedrører støtte til forældre
under et barns anbringelse, når der er behov for det. Kom-
munalbestyrelsen skal således senest 3 måneder efter, at bar-
net eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde
en sådan revision af de dele af den samlede plan, der vedrø-
rer støtte til forældrene under anbringelsen, uanset om der er
tale om en særskilt plan, eller om støtten indgår i den hel-
hedsorienterede plan for den ene eller begge forældre. Kom-
munen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum fo-
retage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en re-
vision af de dele af forældrenes sammenhængende plan, der
vedrører støtte i forbindelse med anbringelsen.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer i forældrenes ret
til støtte i forbindelse med anbringelsen af et barn eller en
ung uden for hjemmet eller i forældrenes ret til en plan for
denne støtte. Lovforslaget indebærer heller ingen ændringer
i kommunalbestyrelsens pligt til at revidere planen for støtte
til forældrene under anbringelsen, når der vurderes at være
behov herfor, uanset om planen for støtten indgår i en hel-
hedsorienteret plan, der samler støtte og indsatser over for
forældrene på tværs af lovgivning og områder, eller om der
udarbejdes en særskilt plan for støtten, jf. § 54, stk. 2.
Med den foreslåede ændring af servicelovens § 70, stk. 4,
skal kommunalbestyrelsen således tilbyde forældrene en re-
vision af planen for støtten efter behov, uanset om planen
for støtten til forældrene i forbindelse med anbringelsen af
et barn eller en ung udarbejdes som en særskilt plan, jf. de
gældende regler i servicelovens § 54, stk. 2, eller som en del
af en samlet plan for støtten, jf. lovforslagets § 5, nr. 1. Be-
hovet for revision kan f.eks. opstå ved ændringer i barnets,
den unges eller forældrenes forhold under anbringelsen, og
når der iværksættes nye indsatser. Revisionen skal ligeledes,
uanset om der udarbejdes en særskilt plan for støtten eller
om indholdet heraf indgår i en helhedsorienteret plan for
den samlede støtte til borgeren, også fremover første gang
tilbydes senest 3 måneder efter anbringelsen og herefter med
højst 12 måneders mellemrum. Der er med lovforslaget såle-
des ikke tiltænkt ændringer i forhold til indholdet af planen
for støtten, revision af planen for støtte eller i forhold til op-
følgning på støtten til forældrene i forbindelse med barnets
eller den unges anbringelse uden for hjemmet.
Forslaget har til formål at understøtte en samlet og hel-
hedsorienteret plan for indsatser til borgen på tværs af sekto-
rområder, idet kommunalbestyrelsen får adgang til at tilbyde
borgere med komplekse problemer en helhedsorienteret
plan. Denne plan udarbejdes med borgerens samtykke og i
samarbejde med borgeren og skal samle indsatser og tilbud
på tværs af lovgivning og sektorområder. Den helhedsorien-
terede plan skal dermed medvirke til at sikre borgeren og
myndighederne overblik over og sammenhæng mellem bor-
gerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, inte-
grationsområdet eller beskæftigelsesområdet. Lovforslaget
omfatter et tilbud til forældre til anbragte børn og unge om,
at den støtte forældrene har ret til i forbindelse med anbrin-
gelsen, jf. servicelovens § 54, kan indgå i en helhedsoriente-
ret plan.
Med den foreslåede formulering af servicelovens § 70,
stk. 4, vil kravene til indholdet af planen for støtten, og kra-
vene til revision og opfølgning på støtten til forældrene i
forbindelse med barnets eller den unges anbringelse være de
samme, uanset om der udarbejdes en særskilt plan, eller om
indholdet samles i en helhedsorienteret plan. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.3.
Til nr. 8
Efter servicelovens § 140 skal kommunalbestyrelsen udar-
bejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om støtte til
et barn eller en ung efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a.
En handleplan skal angive formålet med indsatsen, hvilken
indsats der er nødvendig for at opnå formålet, med udgangs-
punkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse jf. ser-
vicelovens § 50, ligesom handleplanen skal angive indsat-
sens forventede varighed. Handleplanen skal i forhold til de
problemer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse,
indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges
trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordne-
de formål med støtten, jf. servicelovens § 46.
Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, jf. §
52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal handleplanen desuden angive,
hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes
over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge
38
opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnet eller
den unges hjemgivelse.
Efter servicelovens § 140, stk. 7, skal relevante dele af
handleplanen, som er udarbejdet i forhold til den valgte ind-
sats over for barnet eller den unge, udleveres til tilbuddet,
når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted ef-
ter servicelovens § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud
for stofmisbrugere efter servicelovens § 101.
Med lovforslaget foreslås § 140, stk. 7, affattet således, at
det fremgår, at når et barn eller en ung anbringes på et an-
bringelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstil-
bud for stofmisbrugsbehandlere efter § 101, skal relevante
dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udle-
veres til tilbuddet.
Lovforslaget skal sikre, at der er samme pligt og adgang
til at udlevere de relevante oplysninger fra en handleplan el-
ler en helhedsorienteret plan, der er nødvendige for indsat-
sen over for barnet eller den unge, til anbringelsesstedet el-
ler behandlingstilbuddet, som efter de gældende regler om i
servicelovens § 140, stk. 7. Forslaget medfører, at det kon-
krete tilbud, hvor barnet eller den unge anbringes eller mod-
tager stofmisbrugsbehandling, kan få nærmere oplysninger
om barnets eller den unges forhold.
En helhedsorienteret plan for unge mellem 16 og 23 år vil
på samme måde som handleplaner efter de gældende regler i
servicelovens § 140 i hvert enkelt tilfælde kunne indeholde
oplysninger om den unges rent private forhold. Det kan
f.eks. være om pågældendes helbredsmæssige forhold, soci-
ale problemer m.v.
Det er vigtigt, at de enkelte tilbud kender til de konkrete
forhold for barnet eller den unge, der er anbragt eller visite-
ret til et behandlingstilbud for stofmisbrugere, for på det
bedste mulige grundlag at kunne påse, at pågældende får
den nødvendige og rette indsats. Kommunalbestyrelsens ud-
levering af evt. oplysninger om et barn eller en ungs rent
private forhold sker derfor med henblik på at sikre, at bar-
nets eller den behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst.
Kommunalbestyrelsens videregivelse af relevante dele af
handleplanen, jf. servicelovens § 140 eller en helhedsorien-
teret plan, jf. servicelovens § 140 a, til tilbuddet vil medføre,
at konkrete oplysninger om rent private forhold vedrørende
barnet eller den unge, som oplysningerne i planen vedrører,
bliver undergivet databehandling, som er omfattet af person-
dataloven, idet oplysningerne kan vedrøre barnets eller den
unges evt. sociale problemer eller helbredsmæssige forhold.
Disse oplysninger vil i så fald kunne være omfattet af per-
sondatalovens §§ 6-8. En videregivelse af de nævnte oplys-
ninger om barnets eller den unge i relevante dele af en hand-
leplan eller en helhedsorienteret plan kan i den forbindelse
ske inden for rammerne af persondatalovens videregivelses-
regler, jf. § 8, stk. 3, idet videregivelsen er et nødvendigt led
i at muliggøre, at borgeren får den rette indsats i tilbuddet.
Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger til til-
buddet må aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde
må anses for nødvendigt til brug for tilbuddets indsats over
for borgeren. Det er derfor kun de dele af den enkelte plan,
som i det konkrete tilfælde anses for relevante og nødvendi-
ge i forhold til den konkrete indsats, der skal ydes til borge-
ren, der af kommunalbestyrelsen må udleveres til det kon-
krete tilbud.
Hvis andre dele af planen ikke vurderes at være nødven-
dig til brug for tilbuddets gennemførelse af den konkrete
indsats, må den efter forslaget ikke udleveres af kommunal-
bestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde
foretage en konkret vurdering af oplysningerne i planen i
forbindelse med en evt. udlevering af disse til det konkrete
tilbud.
Både kommunalbestyrelsens udlevering af oplysninger til
tilbuddet om barnet eller den unge og tilbuddets efterfølgen-
de behandling af disse oplysninger skal i hvert enkelt tilfæl-
de leve op til persondatalovens regler, herunder de grund-
læggende krav til databehandlingen, jf. persondatalovens § 5
og lovens regler om oplysningspligt og under iagttagelse af
persondatalovens almindelige regler om oplysningspligt, jf.
lovens §§ 28 og 29.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i servicelovens § 140 skal kom-
munalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes
afgørelse om støtte til et barn eller en ung efter servicelo-
vens §§ 52, 76 eller 76 a. En handleplan skal angive formå-
let med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at
opnå formålet, med udgangspunkt i resultaterne af den bør-
nefaglige undersøgelse jf. servicelovens § 50, ligesom hand-
leplanen skal angive indsatsens forventede varighed. Hand-
leplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i
den børnefaglige undersøgelse, indeholde konkrete mål i
forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i
overensstemmelse med det overordnede formål med støtten,
jf. servicelovens § 46. For unge, der er fyldt 16 år, skal
handleplanen desuden opstille konkrete mål for den unges
overgang til voksenlivet og herunder konkrete mål i forhold
til uddannelse og beskæftigelse. For unge, der er idømt en
sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanen inde-
holde en konkret plan for, hvornår den unge snarest muligt
og senest når sanktionen afsluttes påbegynder en uddannelse
eller kommer i beskæftigelse.
Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, jf. §
52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal handleplanen desuden angive,
hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes
over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge
opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnet eller
den unges hjemgivelse.
Kommunalbestyrelsen skal desuden efter de gældende
regler i § 140, stk. 2, for unge med et behandlingskrævende
stofmisbrug i samarbejde med den unge og dennes familie
udarbejde en handleplan for den behandling, der skal i værk-
sættes og for den nødvendige støtte til den unge.
Efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 6, kan
der udarbejdes en samlet handleplan for flere børn i en fami-
39
lie. Det er en forudsætning, at den samlede handleplan tager
højde for børnenes individuelle forhold.
Det foreslås, at der i serviceloven indsættes en ny § 140 a.
Formålet er at understøtte adgangen til, at der kan ydes en
sammenhængende indsats i en helhedsorienteret plan for
personer med komplekse og sammensatte problemer.
Det foreslås således i § 140 a, stk. 1, at når kommunalbe-
styrelsen skal udarbejde en handleplan til et barn eller en
ung, jf. § 140, kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de ele-
menter af en handleplan, jf. § 140, stk. 1, 3, 4 og 6, der ve-
drører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. For
unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde,
at handleplanen, jf. § 140, stk. 1-5, erstattes af en helheds-
orienteret plan.
Forslaget indebærer, at når et barn eller en ung modtager
særlig støtte efter § 52, stk. 3, § 76 eller § 76 a, kan kommu-
nalbestyrelsen vælge at tilbyde forældrene, at de dele af bar-
nets eller den unges handleplan, som vedrører forældrene,
kan indgå i en helhedsorienteret plan, der samler forældre-
nes indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og områder.
Den foreslåede § 140 a, stk. 1, indebærer videre, at når en
ung mellem 16 og 23 år har en handleplan efter reglerne i §
140, stk. 1, 2 eller 5, kan kommunalbestyrelsen vælge at til-
byde den unge, at indholdet af den unges handleplan samles
i en helhedsorienteret plan på tværs af lovgivning og områ-
der. På samme måde kan kommunen jf. integrationslovens §
16, stk. 8, tilbyde unge, uledsagede flygtninge under 18 år
en integrationskontrakt, som efter lovforslagets § 6, nr. 1,
om en ny § 19 b i integrationsloven, for disse unge kan sam-
le indsatserne i en helhedsorienteret plan.
Således kan kommunen vælge at tilbyde forældrene eller
den unge, at indholdet af planen kan indgå i en samlet, hel-
hedsorienteret plan for forældrene eller den unge frem for, at
der udarbejdes en særskilt handleplan for støtten efter ser-
viceloven.
Kommunens vurdering af, om en helhedsorienteret plan
kan være relevant i den konkrete sag, beror som udgangs-
punkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om
forældrene eller den unge vurderes at have komplekse og
sammensatte problemer, som med fordel kan sammentæn-
kes via en helhedsorienteret plan. Der kan for eksempel væ-
re tale om en jobparat kontanthjælpsmodtager, som får en
beskæftigelsesrettet indsats i »Min Plan« og også modtager
støtte efter serviceloven, hvor det vil være hensigtsmæssigt
at samle indsatserne i en helhedsorienteret plan. Eller der
kan være tale om en ung, som modtager støtte efter service-
loven, og hvor der er behov for at en særlig indsats i forhold
til uddannelse eller beskæftigelse. Derudover kan andre per-
sonlige forhold for forældrene og den unge, f.eks. motiva-
tion, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer
mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hen-
sigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt foræl-
drene eller den unge bør tilbydes en helhedsorienteret plan.
Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til
bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæs-
sige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om foræl-
drene eller den unge kan tilbydes en helhedsorienteret plan.
Bestemmelsen giver ikke forældrene og den unge et retskrav
på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.3.
Om kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforsla-
gets afsnit 2.1.3.3.
På samme måde vil det, med samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren være muligt for kommunen at tilbyde at
der udarbejdes en samlet plan for familien. Barnets eller den
unges handleplan kan ligeledes indgå som en komponent i
denne samlede plan for familien, når det vurderes at være
relevant for at sikre sammenhæng i indsatserne for hele fa-
milien. Det er dog en forudsætning, at barnets eller den un-
ges del af familiens samlede plan kan udskilles særskilt,
bl.a. af hensyn til barnets eller den unges selvstændige ret-
tigheder efter serviceloven der f.eks. indebærer, at handle-
planen skal udleveres til et barn eller en ung over 12 år i for-
bindelse med en afgørelse om foranstaltninger, der er omfat-
tet af servicelovens §§ 167 og 168 om klageadgang.
Forslaget medfører ingen ændringer i indsatserne, jf. ser-
vicelovens § 52, stk. 3, § 76 eller § 76 a, eller i barnets eller
den unges ret til høring og inddragelse i egen sag, til krave-
ne til indholdet eller til revision af handleplanen, jf. service-
lovens §§ 70 og 140, uanset om der udarbejdes en handle-
plan efter de gældende regler i servicelovens § 140, eller en
helhedsorienteret plan for forældrene, for hele familien eller
for den unge. Forslaget indebærer ligeledes ingen ændringer
i adgangen til at klage over en afgørelse om foranstaltninger
efter serviceloven, og herunder i barnets eller den unges
særskilte ret til at klage efter servicelovens § 167.
Det foreslås i § 140, stk. 2, at den helhedsorienterede plan,
jf. stk. 1, kan tilbydes forældre og unge med komplekse og
sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes
flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinations-
behov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at foræl-
dremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år,
samtykker til, at handleplanen erstattes af en helhedsoriente-
ret plan.
Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække
over, at forældrene eller den unge over 16 år har flere samti-
dige udfordringer, som f.eks. sygdom eller misbrugsproble-
mer, arbejdsløshed eller udfordringer i forhold til uddannel-
se, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser
over for forældrene eller den unge. Der kan også være tale
om udfordringer, som har betydning for flere områder af
forældrenes eller den unges tilværelse f.eks. i forhold til fa-
milielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at disse udfor-
dringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndig-
heder eller tilbud. Ved koordinationsbehov forstås i forlæn-
gelse heraf, at forældrenes eller den unges udfordringer og
de indsatser, der sættes i gang på baggrund heraf, medfører
et behov for at indsatserne koordineres mellem forskellige
myndigheder, forvaltninger eller tilbud, så der sikres en
sammenhængende indsats.
Forældrene eller den unge, der er fyldt 16 år, skal samtyk-
ke til, at der udarbejdes en helhedsorienteret plan, der sam-
ler indsatser på tværs af sektorområder. Samtykke kan bi-
drage til en generel accept fra borgeren af, at kommunen fo-
40
retager en tværgående koordinering af indsatser og i den for-
bindelse deler nødvendige oplysninger om forældrene eller
den unge til brug for udarbejdelsen af den helhedsorientere-
de plan.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre foræl-
drenes og den unges ejerskab til og deltagelse i arbejdet med
at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem
den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en
dialog med forældrene og den unge, som er afgørende for
udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og forældre-
ne og den unge om den helhedsorienterede plan.
Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved er-
klæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplys-
ninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling.
Såfremt forældrene og den unge, der er fyldt 16 år, ikke
samtykker til en helhedsorienteret plan, skal kommunen ud-
arbejde en handleplan i overensstemmelse med servicelo-
vens § 140. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lov-
forslagets afsnit 2.1.3.4.
Såfremt der udarbejdes en helhedsorienteret plan, jf. den
foreslåede § 140 a, stk. 1, og indehaveren af forældremyn-
digheden eller den unge, der er fyldt 16 år, efterfølgende
trækker samtykket tilbage, vil kommunen herefter hurtigst
muligt skulle udarbejde en handleplan efter reglerne i ser-
vicelovens § 140.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.3.
Det foreslås i § 140, stk. 3, at den helhedsorienterede plan
indeholder de sociale foranstaltninger og indsatser samt øv-
rige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den hel-
hedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en
handleplan efter § 140, stk. 1-5.
Forslaget indebærer, at den helhedsorienterede plan kan
indeholde både sociale foranstaltninger og indsatser, der
ydes efter serviceloven og andre indsatser efter anden lov-
givning, der i det konkrete tilfælde er relevante at indarbejde
i den helhedsorienterede plan. Forslaget indebærer videre, at
der stilles samme krav til indholdet af helhedsorienterede
plan, som der stilles til indholdet handleplaner efter service-
lovens § 140, stk. 1-5. Det gælder blandt andet kravet i §
140, stk. 1, om, at der som udgangspunkt skal udarbejdes en
handleplan inden der træffes afgørelse om støtte efter ser-
vicelovens §§ 52, 76 og 76 a, kravet om, at der for unge
under 18 år med et behandlingskrævende misbrug skal udar-
bejdes en handleplan for den behandling, der iværksættes, jf.
§ 140, stk. 2, og kravene til indholdet af handleplanen, jf. §
140, stk. 3-5.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændringer i
indsatserne over for barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, §
76 eller § 76, til kravene til indholdet eller til revision af
handleplanen, jf. servicelovens §§ 70 og 140, uanset om der
udarbejdes en handleplan efter de gældende regler i service-
lovens § 140, eller om indholdet indgår i en helhedsoriente-
ret plan for forældrene, den unge mellem 16 og 23 år eller
en samlet helhedsorienteret plan for hele familien. Lovfor-
slaget indebærer desuden ingen ændringer i reglerne om
handleplaner for børn og unge frem til det fyldte 16. år, når
der iværksættes foranstaltninger efter servicelovens § 52,
stk. 3, eller en ung under 16 år er idømt en sanktion efter
straffelovens § 74 a. I disse tilfælde skal der fortsat udarbej-
des en handleplan for barnet eller den unge efter reglerne i
servicelovens § 140, stk. 1-5 og 7.
I de tilfælde hvor et barn eller en ung har en handleplan
efter reglerne i servicelovens § 140, og det vurderes relevant
at udarbejde en helhedsorienteret plan som en samlet plan
for familien, kan barnets eller den unges handleplan indgå
som et element i familiens samlede plan. Det vil være en
forudsætning, at barnets eller den unges del af den samlede
plan kan udskilles særskilt, bl.a. af hensyn til barnets eller
den unges selvstændige rettigheder efter serviceloven, der
f.eks. indebærer, at handleplanen skal udleveres til et barn
eller en ung over 12 år, i forbindelse med en afgørelse om
foranstaltninger, der er omfattet af servicelovens §§ 167 og
168 om klageadgang. Barnets eller den unges ret til høring
og inddragelse efter reglerne i servicelovens kapitel 11 om
bl.a. børnesamtale i forbindelse med afgørelse om støtte, jf.
servicelovens § 48, finder fortsat anvendelse.
Lovforslaget indebærer desuden ingen ændringer i barnets
eller den unges og forældremyndighedsindehaverens adgang
til at klage over en afgørelse om foranstaltninger efter ser-
vicelovens § 52, stk. 3, eller §§ 76 og 76 a.
Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorien-
teret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke
de tilbud og indsatser, som barnet eller den unge har ret til
efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en
helhedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig
afgørelse, og barnet eller den unge eller forældremyndig-
hedsindehaveren kan ikke klage over kommunens beslut-
ning. Barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, samt foræl-
dremyndighedsindehaveren kan som hidtil klage over de af-
gørelser om foranstaltninger, der indgår i en helhedsoriente-
ret plan.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.3.3. om kommunens vurdering.
Forslaget har til formål at understøtte en helhedsorienteret
plan for indsatser til forældre og unge med komplekse pro-
blemer på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrel-
sen får adgang til at tilbyde forældre og unge en helhedsori-
enteret plan frem for flere planer efter forskellig sektorlov-
givning. Den helhedsorienterede plan skal udarbejdes i sam-
arbejde med forældrene og den unge og skal samle indsatser
og tilbud på tværs af lovgivning og sektorområder, og skal
dermed medvirke til at sikre den og myndighederne overblik
over og sammenhæng mellem den unges indsatser f.eks. på
tværs af det sociale område, integrationsområdet, undervis-
ningsområdet eller beskæftigelsesområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.3
41
Til nr. 10
Efter servicelovens § 141, stk. 1, skal kommunalbestyrel-
sen som et led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæs-
sigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når
der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen. Ef-
ter servicelovens § 141, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til per-
soner med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ik-
ke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bo-
lig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at
forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Servicelovens
§ 141, stk. 3 og 4, fastsætter de nærmere rammer for indhol-
det og arbejdet med handlingsplaner for voksne under folke-
pensionsalderen.
Efter servicelovens § 141, stk. 5, skal relevante dele af
handleplanen, som er udarbejdet i forhold til den valgte ind-
sats over for borgeren, udleveres til tilbuddet, når en person
visiteres til et socialt døgntilbud efter servicelovens §§
107-110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere ef-
ter servicelovens § 101.
Det foreslås, at servicelovens § 141, stk. 5, nyaffattes såle-
des, at når en person visiteres til et socialt døgntilbud efter
§§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere
efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den
helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal sikre, at der
både er pligt og adgang til at udlevere de relevante oplysnin-
ger fra en handleplan eller en helhedsorienteret plan, der er
nødvendige for indsatsen over for den voksne der er visiteret
til behandlingstilbuddet eller det sociale døgnilbud, som ef-
ter de gældende regler om udlevering af relevante dele af
borgerens handleplan. Forslaget medfører, at det konkrete
tilbud, som den voksne visiteres til, kan få nærmere oplys-
ninger om borgerens forhold.
En handleplan og en helhedsorienteret plan vil i hvert en-
kelt tilfælde kunne indeholde oplysninger om den konkrete
voksnes rent private forhold. Det kan f.eks. være om pågæl-
dendes helbredsmæssige forhold, sociale problemer m.v.
Det er vigtigt, at de enkelte tilbud kender til de konkrete
forhold for den voksne, der visiteret til et behandlingstilbud
for stofmisbrugere eller et socialt døgntilbud efter §§
107-110, for på det bedste mulige grundlag at kunne påse, at
pågældende får den nødvendige og rette indsats. Kommu-
nalbestyrelsens udlevering af evt. oplysninger om en vok-
sens rent private forhold sker derfor med henblik på at sikre,
at borgerens behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst til at til-
buddet kan yde den rette indsats.
Kommunalbestyrelsens videregivelse af relevante dele af
handleplanen eller den helhedsorienterede plan til tilbuddet
vil medføre, at konkrete oplysninger om rent private forhold
vedrørende den voksne, som oplysningerne i planen vedrø-
rer, bliver undergivet databehandling, som er omfattet af
persondataloven, idet oplysningerne kan vedrøre personens
evt. sociale problemer eller helbredsmæssige forhold. Disse
oplysninger vil i så fald kunne være omfattet af persondata-
lovens §§ 6-8. En videregivelse af de nævnte oplysninger
om den voksne i relevante dele af handleplanen eller den
helhedsorienterede plan kan i den forbindelse ske inden for
rammerne af persondatalovens videregivelsesregler, jf. § 8,
stk. 3, idet videregivelsen er et nødvendigt led i at muliggø-
re, at borgeren får den rette indsats i tilbuddet.
Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger fra
en handleplan eller en helhedsorienteret plan til tilbuddet må
aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses
for nødvendigt til brug for tilbuddets indsats over for borge-
ren. Det er derfor kun de dele af den enkelte plan, som i det
konkrete tilfælde anses for relevante og nødvendige i for-
hold til den konkrete indsats, der skal ydes til borgeren, der
af kommunalbestyrelsen må udleveres til det konkrete til-
bud.
Hvis andre dele af planen ikke vurderes at være nødven-
dig til brug for tilbuddets gennemførelse af den konkrete
indsats, må den efter forslaget ikke udleveres af kommunal-
bestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde
foretage en konkret vurdering af oplysningerne i handlepla-
nen eller den helhedsorienterede plan i forbindelse med en
evt. udlevering af disse til det konkrete tilbud.
Både kommunalbestyrelsens udlevering af oplysninger til
tilbuddet om den voksne og tilbuddets efterfølgende be-
handling af disse oplysninger skal i hvert enkelt tilfælde le-
ve op til persondatalovens regler, herunder de grundlæggen-
de krav til databehandlingen, jf. persondatalovens § 5 og lo-
vens regler om oplysningspligt og under iagttagelse af per-
sondatalovens almindelige regler om oplysningspligt, jf. lo-
vens §§ 28 og 29.
Til nr. 11
Efter servicelovens § 136, stk. 2, skal kommunalbestyrel-
sen udarbejde handleplaner i overensstemmelse med § 141
for personer, for hvem der foretages magtanvendelse efter
servicelovens §§ 125-129.
Efter servicelovens § 141, stk. 1, skal kommunalbestyrel-
sen som et led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæs-
sigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når
der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen. Ved
vurderingen skal der tages hensyn til borgerens ønske om en
handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.
Efter servicelovens § 141, stk. 2, skal kommunalbestyrel-
sen tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til
personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer,
der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i
egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte
for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
Handleplanen skal efter servicelovens § 141, stk. 3, angi-
ve formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig
for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen
og særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, per-
sonlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen
bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt
42
muligt i samarbejde med denne, jf. § servicelovens 141, stk.
4. Det fremgår endvidere af § 141, stk. 5, at når handlepla-
nen indebærer, at en person visiteres til et social døgntilbud
efter §§ 107-110 i serviceloven eller et behandlingstilbud for
stofmisbrugere efter § 101 i serviceloven, skal relevante de-
le af handleplanen udleveres til tilbuddet. Kommunalbesty-
relsens forpligtelser gælder ikke for personer, der tilbydes
anonym, ambulant behandling af stofmisbrug efter § 101a i
serviceloven, jf. servicelovens § 141, stk. 6.
Det foreslås at der i § 141 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter
at kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at handleplanen, jf. stk.
1 og 2, kan erstattes af en helhedsorienteret plan, når der er
tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer,
hvor der kan eller skal udarbejde flere planer for indsatser,
og der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Borgeren
skal samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsori-
enteret plan. Erstattes handleplanen med en helhedsoriente-
ret plan, skal kravene i stk. 3 og 4 fortsat opfyldes.
Lovforslaget indebærer, at når kommunalbestyrelsen efter
§ 141, stk. 1, skønner, at det er hensigtsmæssigt at tilbyde at
udarbejde en handleplan til personer under folkepensionsal-
deren, kan kommunalbestyrelsen tillige tilbyde borgeren, at
handleplanen kan erstattes af en helhedsorienteret plan, når
der er tale om borgere med komplekse og sammensatte pro-
blemer, hvor kommunen kan eller skal udarbejde flere pla-
ner, og der er et koordinationsbehov forbundet med indsat-
serne.
Lovforslaget indebærer videre, at når kommunalbestyrel-
sen efter servicelovens § 141, stk. 2, tilbyder personer med
betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, personer
med alvorlige sociale problemer eller personer, som i øvrigt
har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige
udviklingsmuligheder, en handleplan, kan kommunalbesty-
relsen samtidig tilbyde borgeren, at handleplanen kan erstat-
tes af en helhedsorienteret plan. Den helhedsorienterede
plan kan tilbydes, når der er tale om borgere med komplekse
og sammensatte problemer, hvor kommunen kan eller skal
udarbejde flere planer, og der er et koordinationsbehov for-
bundet med indsatserne. For udlændinge omfattet af udlæn-
dingelovens § 19, kan integrationskontrakten udgøre den
tværgående plan, der samler indsatser for borgeren, jf. også
lovforslagets § 6.
Lovforslaget medfører ingen ændringer i handleplanens
formål og indhold, jf. servicelovens § 141, stk. 3, og handle-
planen skal fortsat udarbejdes ud fra borgerens forudsætnin-
ger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren, jf. service-
loven § 141, stk. 4. Endelig skal relevante dele af planen
fortsat udleveres til sociale døgntilbud eller behandlingstil-
bud for stofmisbrugere, hvis planen indebærer, at en person
visiteres hertil, jf. servicelovens § 141, stk. 5, og bemærk-
ningerne til lovforslagets § 5, nr. 10. Der ændres heller ikke
på, at kommunalbestyrelsens forpligtelser til at udarbejde en
handleplan ikke gælder for personer, der tilbydes anonym
ambulant behandling for stofmisbrug, jf. § 141, stk. 6.
Den helhedsorienterede plan udarbejdes i samarbejde med
borgeren og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lov-
givning og sektorområder. Den helhedsorienterede plan for
borgeren kan, ud over støtte efter serviceloven som f.eks.
handicapkompenserende støtte eller en støttekontaktperson,
indeholde andre relevante indsatser afhængigt af borgerens
konkrete forhold, som f.eks. beskæftigelsesrettede indsatser
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat eller lov om en
aktiv socialpolitik. Planen skal medvirke til at sikre borge-
ren og myndighederne overblik over og sammenhæng mel-
lem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale områ-
de, undervisnings- og uddannelsesområdet eller beskæftigel-
sesområdet.
Kommunens vurdering af, om en helhedsorienteret plan
kan være relevant i den konkrete sag, beror som udgangs-
punkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om
borgeren vurderes at have komplekse og sammensatte pro-
blemer, som med fordel kan sammentænkes via en helheds-
orienteret plan. Der kan for eksempel være tale om en job-
parat kontanthjælpsmodtager, som får en beskæftigelsesret-
tet indsats i »Min Plan« og også modtager støtte efter ser-
viceloven, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at samle
indsatserne i en helhedsorienteret plan. Derudover kan andre
personlige forhold for borgeren, f.eks. motivation, samar-
bejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i
vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt
tilrettelægges, herunder også hvorvidt borgeren bør tilbydes
en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hen-
syn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæs-
sige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes
vurdering af, om borgeren kan tilbydes en helhedsorienteret
plan. Bestemmelsen giver ikke borgeren et retskrav på at få
tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.3. Om kom-
munernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets af-
snit 2.1.3.3.
Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække
over, at borgeren har flere samtidige udfordringer, som
f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed el-
ler misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved tilrette-
læggelsen af indsatser over for borgeren og at der er tale om
udfordringer, som har betydning for flere områder af borge-
rens tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, beskæftigelse
eller uddannelse og at disse udfordringer medfører kontakt
med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud. Ved koor-
dinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at borgerens ud-
fordringer og de indsatser, der sættes i gang på baggrund
heraf, medfører et behov for at indsatserne koordineres mel-
lem forskellige myndigheder, forvaltninger eller tilbud, så
der sikres en sammenhængende indsats over for borgeren.
Forslaget har til formål at understøtte en samlet og hel-
hedsorienteret plan for indsatser til borgen på tværs af sekto-
rområder, idet kommunalbestyrelsen får adgang til at tilbyde
borgere med komplekse problemer en helhedsorienteret
plan. Den helhedsorienterede plan udarbejdes i samarbejde
med borgeren og skal samle indsatser og tilbud på tværs af
lovgivning og sektorområder, og skal dermed medvirke til at
sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammen-
hæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det soci-
ale område, uddannelsesområdet eller beskæftigelsesområ-
det.
43
Med den foreslåede tilføjelse af stk. 7 i servicelovens §
141 gives der således mulighed for, at kommunalbestyrelsen
kan tilbyde borgere, der modtager hjælp eller støtte efter ser-
viceloven, og hvor der udarbejdes en plan for indsatsen, at
handleplanen kan erstattes af en helhedsorienteret plan. For-
målet kan f.eks. være at sikre, at indsatser og opfølgning på
beskæftigelsesområdet ses i sammenhæng og koordineres
med indsatser på socialområdet som f.eks. misbrugsbehand-
ling, så der sikres en helhedsorienteret og koordineret ind-
sats, og at der ikke er unødigt overlappende indsatser i de
tilfælde, hvor borgeren f.eks. tilbydes mentor efter beskæfti-
gelseslovgivningen samt socialpædagogisk bistand eller til-
bud om støttekontaktperson efter serviceloven.
Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorien-
teret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke
de tilbud og indsatser, som borgeren har ret til efter de gæl-
dende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorien-
teret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og
borgeren kan ikke klage over kommunens beslutning. Bor-
geren kan som hidtil klage over de afgørelser om foranstalt-
ninger, der indgår i en helhedsorienteret plan.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.3.3. om kommunens vurdering.
Borgeren skal samtykke til, at der udarbejdes en helheds-
orienteret plan. Samtykke kan bidrage til en generel accept
fra borgeren af, at kommunen foretager en tværgående koor-
dinering af indsatser og i den forbindelse deler nødvendige
oplysninger om borgeren til brug for udarbejdelsen af den
helhedsorienterede plan.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre borge-
rens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en
sammenhængende og koordineret indsats gennem den hel-
hedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog
med borgeren, som er afgørende for udviklingen af borger-
nes samarbejde med kommunen om den helhedsorienterede
plan.
Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved er-
klæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplys-
ninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til
lovforslagets afsnit 2.1.3.4.
Såfremt borgeren ikke samtykker til, at der udarbejdes en
helhedsorienteret plan for indsatserne, gælder reglerne i ser-
vicelovens § 141, stk. 1 og 2, om handleplaner. Hvis en bor-
ger trækker et samtykke tilbage, skal kommunen tilbyde at
udarbejde en handleplan for støtten efter de gældende regler
i servicelovens § 141, stk. 1-6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.3.
Til § 6
Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens § 16
tilbyde alle voksne, nyankomne flygtninge og familiesam-
menførte udlændinge et integrationsprogram. Integrations-
programmet består af danskuddannelse, jf. integrationslo-
vens § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslo-
vens § 23.
Integrationsprogrammets indhold fastlægges i en integrati-
onskontrakt, der udgør den koordinerende ramme for indsat-
sen, og den skal være indgået inden en måned efter kommu-
nalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for ud-
lændingen jf. integrationslovens § 19. Integrationskontrak-
ten indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på
grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings
situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst
muligt og så vidt muligt inden for 1 år opnår ordinær be-
skæftigelse. I vurderingen skal bl.a. indgå udlændingens in-
dividuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmar-
kedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke
umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af
kontrakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine
muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarke-
det.
Det foreslås i § 19 b, 1. pkt., at for udlændinge omfattet af
§ 16, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor
der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan
der med udlændingens samtykke, indgå mål og indsatser fra
andre sektorområder i integrationskontrakten efter § 19.
Det indebærer, at målgruppen for forslaget, er alle voksne,
nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge,
der efter integrationslovens § 16 skal have tilbudt et integra-
tionsprogram.
Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække
over, at udlændingen har flere samtidige udfordringer, som
f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed el-
ler misbrugsproblemer, der skal tage højde for ved tilrette-
læggelsen af integrationsindsatsen og at der er tale om ud-
fordringer, som har betydning for flere områder af udlæn-
dingens tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, beskæfti-
gelse eller uddannelse, og at disse udfordringer medfører
kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud.
Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at ud-
lændingens udfordringer og de indsatser, der sættes i gang
på baggrund heraf medfører et behov for at indsatserne ko-
ordineres mellem forskellige myndigheder, forvaltninger el-
ler tilbud, så der sikres en sammenhængende indsats.
Det foreslås i § 19, b, 2. pkt., at integrationskontrakten bli-
ver den helhedsorienterede plan. Det indebærer, at kommu-
nerne kan vælge at tilbyde en udlænding, der har komplekse
og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbej-
des flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinati-
onsbehov forbundet hermed, at indsatser og mål fra andre
sektorområder kan indgå i integrationskontrakten.
Kommunernes vurdering af, om det kan være relevant at
indarbejde andre indsatser og mål i integrationskontrakten
beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og skal
bl.a. baseres på, om udlændingen vurderes at have komplek-
se og sammensatte problemer, som med fordel kan sammen-
44
tænkes via en helhedsorienteret plan. Det kan eksempelvis
være et krav om en rehabiliteringsplan på beskæftigelsesom-
rådet, eller udlændinge, der kan eller skal have tilbud om at
få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141, og
hvor det vil være hensigtsmæssigt at samle indsatserne i en
helhedsorienteret plan. Derudover kan andre personlige for-
hold for udlændingen, f.eks. motivation, samarbejdsvilje,
egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen
af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges,
herunder også hvorvidt udlændingen bør tilbydes en hel-
hedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn,
herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige
og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vur-
dering af, om udlændingen med fordel kan tilbydes en hel-
hedsorienteret plan. Udlændingen har ikke et retskrav på at
få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.3. Om
kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets
afsnit 2.1.3.3.
Kommunens beslutning om at indarbejde mål og indsatser
fra andre sektorlovgivninger i integrationskontrakten er ale-
ne en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og ind-
satser, som udlændinge har ret til efter de gældende regler.
Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan er
således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og udlænding
kan ikke klage over kommunens beslutning. Udlændingen
kan som hidtil klage over de tilbud, der indgår i en helheds-
orienteret plan.
Udlændingen skal samtykke til, at mål og indsatser fra an-
dre sektorområder kan indgå i integrationskontrakten. Sam-
tykke kan bidrage til en generel accept fra udlændingen af,
at kommunen foretager en tværgående koordinering af ind-
satser og i den forbindelse deler oplysninger om udlændin-
gen til udarbejdelsen af planen.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre udlæn-
dingens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en
sammenhængende og koordineret indsats gennem den hel-
hedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog
med udlændingen, som er afgørende for udviklingen af sam-
arbejdet mellem kommunen og udlændingen om den hel-
hedsorienterede plan.
Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitio-
nen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver
frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved er-
klæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplys-
ninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for
behandling.
Det betyder, at hvis en udlænding ikke samtykker til, at
mål og indsatser fra andre sektorområder skal indarbejdes i
integrationskontrakten, så kan kommunen ikke indarbejde
andre mål og indsatser i integrationskontrakten, udover dem
der allerede er lovhjemmel til i integrationsloven. Om sam-
tykkebegrebet henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit
2.1.3.4.
Det overordnede mål med integrationsprogrammet er fort-
sat, at udlændingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden
for 1 år opnår ordinær beskæftigelse. Det indebærer, at for
en udlænding, der er visiteret jobparat, vil tilbud efter inte-
grationsloven fortsat skulle tilrettelægges som en kontinuer-
lig virksomhedsrettet indsats med maksimalt 6 uger imellem
hvert virksomhedsrettet tilbud jf. integrationslovens § 17 a,
2. pkt. For en aktivitetsparat udlænding skal indsatsen tilret-
telægges efter en konkret vurdering af udlændings forudsæt-
ninger og behov. Det indebærer endvidere, at der fortsat er
krav om, at virksomhedsrettet tilbud skal have en varighed
på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen.
I de tilfælde, hvor kommunen vælger at tilbyde en udlæn-
ding, at mål og indsatser fra andre sektorområder kan indar-
bejdes i integrationskontrakten, skal integrationsindsatsen
tilrettelægges under hensyntagen til eventuelle børn og unge
i familiens behov for særlig støtte. Det betyder, at program-
met og øvrige indsatser over for forældrene skal tage højde
for den samlede families forhold og behov, herunder også
mindreårige børns og unges behov for særlig støtte og even-
tuelle iværksatte indsatser i forhold hertil.
Det foreslås i § 19 b, 3. pkt., at indarbejdelse af indsatser
fra andre sektorområder kan ske i forbindelse med udarbej-
delse af integrationskontrakten, jf. § 19, eller i forbindelse
med opfølgning på kontrakten efter § 20. Det indebærer, at
mål og indsatser fra andre sektorområder, kan indarbejdes i
integrationskontrakten enten i forbindelse med selve udar-
bejdelsen af integrationskontrakten, der efter integrationslo-
vens § 19, 1. pkt. skal ske inden 1 måned efter, at kommu-
nalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen eller i
forbindelse med den løbende opfølgning på integrationskon-
trakten efter integrationslovens § 20.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.2.3.3.
Til § 7
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018
Forslagets § 1 om ændringer i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lo-
vens § 135, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 2 om ændringer i lov om aktiv socialpolitik
skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da
lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118, ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Forslagets § 3 om ændringer i lov om sygedagpenge skal
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov
om sygedagpenge, jf. lovens § 83, ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
Forslagets § 4 om ændringer i lov om organisering af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. skal ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, da lov om organisering af beskæfti-
gelsesindsatsen, jf. lovens § 69, ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Forslagets § 5 om ændringer i serviceloven skal ikke kun-
ne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da serviceloven,
jf. servicelovens § 196, ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
45
Forslagets § 5 om ændringer i integrationsloven skal ikke
kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da integrati-
onsloven, jf. lovens § 68, ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
46
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formuleringer Lovforslaget
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og
§ 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 1 a. …
Stk. 2. I denne lov dækker begrebet jobcenter og-
så en eventuel særskilt enhed i kommunen, der va-
retager indsatsen over for uddannelseshjælpsmod-
tagere m.fl.
1. I § 1 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Begrebet jobcenter dækker også over en anden
enhed i kommunen, der varetager indsatsen over
for personer, der er omfattet af § 2 og som skal ha-
ve en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i denne lov
eller § 13 e i lov om sygedagpenge.«
2. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
»Min Plan« og rehabiliteringsplan »»Min Plan«, rehabiliteringsplan og en helheds-
orienteret plan«.
3. Efter § 30 a indsættes:
»§ 30 b. For personer omfattet af § 2, som har
komplekse og sammensatte problemer, hvor der
kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatser-
ne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed, kan der med personens samtykke i stedet
for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddan-
nelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel
udarbejdes en helhedsorienteret plan.
Stk. 2. Den helhedsorienterede plan indeholder
personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige
indsatser.
Stk. 3. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i
stedet for »Min Plan«, fraviges §§ 27-30. Udarbej-
des der udarbejdes en helhedsorienteret plan i ste-
det for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges §
30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliterings-
planens indsatsdel.
Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder den
47
helhedsorienterede plan for de personer, der delta-
ger i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.«
§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme-
re regler efter dette kapitel, herunder om indhold
og udformning af »Min Plan« og rehabiliterings-
planen, herunder hvordan rehabiliteringsplanen
indgår i personens »Min Plan« på Jobnet, samt
procedurer for udarbejdelse af disse planer og om,
hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og af-
klare personens arbejdsevne. Beskæftigelsesmini-
steren kan herudover fastsætte nærmere regler om
mulighed for at fravige kravene til indhold i reha-
biliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk.
3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at ud-
vikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger
om førtidspension. Desuden kan beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætte nærmere regler om mulighed for
at fravige kravene til indhold i rehabiliteringspla-
nens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om
jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visite-
ret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nær-
mere regler om, hvordan beskrivelse af personens
arbejdsevne og dokumentation for den forudgåen-
de indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del
samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i
kommunens beslutningsgrundlag i sager om res-
sourceforløb og i kommunens vurdering af
1) …
2) …
3) …
Stk. 2. …
4. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter: »personens
arbejdsevne«: »samt om muligheden for at fravige
disse regler, når der udarbejdes en helhedsoriente-
ret plan«.
§ 68 c. …
Stk. 2. Funktionen som gennemgående og koor-
dinerende sagsbehandler kan overdrages til en an-
den enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk.
4, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
5. I § 68 c, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 68 g. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Funktionen som gennemgående og koor-
dinerende sagsbehandler kan overdrages til en an-
den enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk.
6. I § 68 g, stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
48
4, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8.
juni 2016 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. december
2017, fortages følgende ændringer:
§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i
samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet
er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov
og under hensyn til egne ønsker til fremtidig be-
skæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således
at beskæftigelsesmålet for »Min Plan«, jf. § 50, så
vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode
eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved re-
validering i form af virksomhedspraktik eller an-
sættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelæg-
ges revalideringen i samarbejde med både revali-
denden og virksomheden, og revalideringen sigter
mod en efterfølgende varig ansættelse på normale
løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virk-
somhed med tilsvarende funktioner.
Stk. 2-5. …
1. I § 47, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »»Min
Plan««: »eller en helhedsorienteret plan«.
2. Overskriften før § 50 affattes således:
»Min Plan« ved revalidering »»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan ved
revalidering«.
§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med
revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk.
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det
erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågæl-
dende.
3. I § 50 indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«:
»eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme
lov,«.
4. I § 50 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For personer, som modtager revalide-
ringsydelse, og som har fået en helhedsorienteret
plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, erstattes personens »Min Plan« af en helheds-
orienteret plan.«
49
§ 51. Forudsat at revalideringen sker i overens-
stemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og
§ 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, modtager revalidenden hjælp i form af
1) revalideringsydelse efter § 52,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev-
eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den
løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbej-
de.
5. I § 51 stk. 1, indsættes efter »beskæftigelsesind-
sats,«: »eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i
samme lov«.
Stk. 2-4. … 6. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For revalidender, der har fået udarbejdet
en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«,
er det en betingelse for, at revalidenden kan modta-
ge hjælp som anført i stk. 1, nr. 1-3, at beskrivelsen
af revalidendens mulighed for optagelse på en ud-
dannelse og for endelig erhvervsmæssig placering
fremgår af den helhedsorienterede plan.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 53. Revalidenden har kun ret til revalideringsy-
delsen, hvis den pågældende følger »Min Plan«.
7. I § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2, og § 57, 1. og 2.
pkt., indsættes efter »»Min Plan««: »eller en hel-
hedsorienteret plan«.
§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen
ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet,
der ikke har betydning for at gennemføre »Min
Plan« med hensyn til mål og indhold.
§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte
tid forlænge den periode, som revalidenden kan få
revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min
Plan« på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, bar-
sel, manglende pasningsmulighed af børn eller
særlige sociale forhold midlertidigt forsinker reva-
lidenden i at gennemføre »Min Plan«.
§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbejde,
når »Min Plan« gennemføres. Kommunen kan dog
tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis ar-
bejdet kan forenes med »Min Plan«.
50
§ 69. …
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter
§ 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis
personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen,
2) …
3) …
4) undlader at give meddelelse til kommunen el-
ler arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor perso-
nen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats eller anden lovgivning, som frem-
går af rehabiliteringsplanen.
8. I § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk. 1, § 69 d,
stk. 1, nr. 3, og § 69 e indsættes efter »rehabilite-
ringsplanen«: »eller en helhedsorienteret plan«.
Stk. 3-5. … 9. I § 69 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. For personer, som modtager ressource-
forløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret
plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabilite-
ringsplanens indsatsdel.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 69 b. Hvis en person uden rimelig grund afvi-
ser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommu-
nen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2. …
§ 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis
en person
1) …
2) …
3) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er
givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller anden lovgivning, som fremgår af re-
habiliteringsplanen, eller
4) …
Stk. 2-4. …
51
§ 69 e. Hvis personen gentagne gange uden rime-
lig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lov-
givning eller på anden vis ikke medvirker i res-
sourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringspla-
nen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at
ressourceforløbsydelsen ophører.
§ 69 k. …
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter
§ 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis
personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen,
2) …
3) …
4) undlader at give meddelelse til kommunen el-
ler arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor per-
sonen er givet et tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen.
10. I § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, § 69
o, stk. 1, nr. 3, og § 69 p indsættes efter »rehabili-
teringsplanen«: »eller en helhedsorienteret plan«.
Stk. 3-4. … 11. I § 69 k indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. For personer, som modtager ressource-
forløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret
plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabilite-
ringsplanens indsatsdel.«
§ 69 m. Hvis en person uden rimelig grund afvi-
ser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommu-
nen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2. …
§ 69 o. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis
en person
1) …
2) …
3) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er
givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
52
indsats eller anden lovgivning, og hvor tilbuddet
fremgår af rehabiliteringsplanen, eller
4) …
Stk. 2-4. …
§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden ri-
melig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke
til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørel-
se om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
§ 74 a. …
Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af ar-
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis perso-
nen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
1) …
2) …
3) deltager i revalidering efter en »Min Plan« ef-
ter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats eller
4) …
12. I § 74 a, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »eller«:
»en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov,
eller«.
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
38 af 19. januar 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 13 c. …
Stk. 2. Kommunen skal ved første opfølgning
indgå en aftale med den sygemeldte om beskæfti-
gelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen juste-
res løbende.
Stk. 3-6. …
1. I § 13 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »beskæfti-
gelsesindsats«: », jf. dog § 13 e.«.
§ 13 d. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte
udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, vareta-
ge den løbende opfølgning og koordinering i sam-
2. I § 13 d, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens
indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, jf.
53
arbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsats-
delen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situa-
tion og behov, og bistå den sygemeldte med at
gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder reali-
sere uddannelses- og beskæftigelsesmål.
Stk. 6. …
§ 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.«
3. Efter § 13 d indsættes:
Ȥ 13 e. Kommunen kan i stedet for den aftale,
kommunen indgår med den sygemeldt, jf. § 13 c,
stk. 2, med den sygemeldtes samtykke udarbejde
en helhedsorienteret plan til sygemeldte, som er vi-
siteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og som
har komplekse og sammensatte problemer, hvor
der kan eller skal udarbejdes flere planer for ind-
satserne, og hvor der er et koordinationsbehov for-
bundet hermed.
Stk. 2. En helhedsorienteret plan indeholder den
sygemeldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvri-
ge indsatser.
Stk. 3. Udarbejdes kommunen en helhedsoriente-
ret plan, fraviges § 13 c, stk. 2.«
§ 4
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som senest ændret ved § 8 i lov nr. 665 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 6. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsat-
sen over for borgerne, jf. dog stk. 2-5 og §§ 9-12. I
indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse,
selvforsørgelse og rådighed.
Stk. 2-3. …
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. dog stk. 2-6«
til: », jf. dog stk. 2-7«.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
funktionen som gennemgående og koordinerende
sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i
jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte bor-
gere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan over-
drages til en anden enhed i kommunen end jobcen-
teret. Den gennemgående og koordinerende sags-
behandler fra en anden enhed end jobcenteret kan
ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgiv-
ningen.
2. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
indsatsen kan varetages af en anden enhed i kom-
munen, når der udarbejdes en helhedsorienteret
plan.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
3. I § 6, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, indsættes
efter »beskæftigelseslovgivningen«: », jf. dog stk.
4«.
54
Stk. 5-6. …
§ 5
I lov om social service, jf. bekendtgørelse nr. 102
af 29. januar 2018, som ændret ved lov nr. 221 af
20. marts 2018, foretages følgende ændringer:
§ 54. ---
Stk. 2. ---
1. I § 54 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
kravet om den særskilte plan for støtten til foræl-
drene, jf. stk. 2, kan fraviges, og at forældrene i
stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en el-
ler begge forældre, når der er tale om forældre med
komplekse og sammensatte problemer, hvor der
kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatser-
ne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed. Forældrene skal samtykke til, at den sær-
skilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.«
§ 68. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Forud for hjemgivelse skal kommunalbe-
styrelsen revidere handleplanen, jf. § 140, og angi-
ve den videre indsats i forbindelse med hjemgivel-
sen. I forbindelse med en sanktion efter straffelo-
vens § 74 a skal revisionen særlig vedrøre, hvordan
målene om uddannelse eller beskæftigelse nås.
2. I § 68, stk. 11, 1. pkt., og § 70, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »handleplanen, jf. § 140,«: »eller
relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. §
140 a«.
Stk. 12. Kommunalbestyrelsen i den unges op-
holdskommune skal senest 6 måneder forud for op-
hør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe
afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for ef-
terværn eller opretholdt anbringelse, jf. § 76 a, og i
givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltnin-
ger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76 a.
Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbej-
de med den unge have revideret handleplanen og
herunder have taget stilling til den unges videre
forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse
samt øvrige relevante forhold.
3. I § 68, stk. 12, 2. pkt., og stk. 13, 2. pkt. og § 70,
stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»handleplanen«: »eller relevante dele af en hel-
hedsorienteret plan«.
Stk. 13. Hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har
været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har
haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år,
skifter opholdskommune, skal den hidtidige op-
holdskommune forud for skiftet oversende den un-
ges reviderede handleplan, jf. stk. 12, til den nye
4. I § 68, stk. 13, 1. pkt., og § 70, stk. 2, 4. pkt.,
indsættes efter »handleplan«: »eller relevante dele
af en helhedsorienteret plan«.
55
opholdskommune, medmindre der er truffet afgø-
relse om foranstaltninger efter § 76 a. Oversendel-
se af handleplanen skal ske med samtykke fra den
unge og forældremyndighedsindehaveren
§ 70. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måne-
der efter, at der er iværksat en foranstaltning over
for barnet, den unge eller de vordende forældre,
vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handle-
planen, jf. § 140, skal revideres. Kommunalbesty-
relsen skal herefter med højst 6 måneders mellem-
rum foretage en sådan vurdering. Afgørelse om re-
vision af handleplanen træffes så vidt muligt med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og
den unge, der er fyldt 15 år. Stk. 2. Ved anbringel-
se uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen
efter stk. 1 og af behovet for revision af handlepla-
nen ske på baggrund af det løbende tilsyn med bar-
net eller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efter kontakt
med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet ef-
ter § 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige til-
synsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen
taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så
vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af an-
satte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal om-
fatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end
de hidtil beskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så
fald skal disse indgå i en revideret handleplan.
Stk. 3-4. ---
§ 68. ---
Stk. 2-13. ---
Stk. 14. Den nye opholdskommune skal inden 30
dage fra modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt
den unge har behov for støtte efter § 76, og i givet
fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger
der skal iværksættes. Hvis der iværksættes støtte
efter § 76, skal der udarbejdes en ny handleplan, jf.
§ 140.
5. I § 68, stk. 14, 2. pkt. indsættes efter »handle-
plan, jf. § 140«: », eller relevante dele af en hel-
hedsorienteret plan, jf. § 140 a, skal opdateres«.
§ 70. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For unge, der er idømt en sanktion efter
straffelovens § 74 a, skal vurdering og revision af
handleplan og indsats særlig vedrøre, hvordan det
sikres, at den unge kommer i uddannelse eller be-
6. I § 70, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »handle-
plan«: »eller en helhedsorienteret plan«.
56
skæftigelse. Det skal senest i forbindelse med den
første vurdering konkretiseres, hvordan de over-
ordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i
løbet af sanktionen.
Stk. 4. Er der udarbejdet en særskilt plan for støt-
ten til forældrene efter § 54, stk. 2, skal kommu-
nalbestyrelsen tilbyde at revidere denne plan, når
der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal
senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har
fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision
af planen. Kommunalbestyrelsen skal herefter med
højst 12 måneders mellemrum foretage en vurde-
ring af, om der er behov for at tilbyde en revision
af planen.
7. § 70, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Er der udarbejdet en plan for støtten til
forældrene efter § 54, stk. 2 eller 3, skal kommu-
nalbestyrelsen tilbyde at revidere denne, når der er
behov for det. Kommunalbestyrelsen skal senest 3
måneder efter, at barnet eller den unge har fået op-
hold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12
måneders mellemrum foretage en vurdering af, om
der er behov for at tilbyde en revision af planen el-
ler af relevante dele af en helhedsorienteret plan.«
§ 140. ---
Stk.2-6. ---
Stk. 7. Når en handleplan indebærer, at barnet el-
ler den unge anbringes på et anbringelsessted efter
§ 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stof-
misbrugere efter § 101, skal relevante dele af hand-
leplanen udleveres til tilbuddet.
8. § 140, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Når et barn eller en ung anbringes på et
anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et be-
handlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, skal
relevante dele af handleplanen eller den helheds-
orienterede plan udleveres til tilbuddet.«
9. Efter § 140 indsættes:
»§ 140 a. Når kommunalbestyrelsen skal udar-
bejde en handleplan til et barn eller en ung, jf. §
140, kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de ele-
menter af en handleplan, jf. § 140, stk. 1, 3, 4 og 6,
der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsori-
enteret plan. For unge mellem 16 og 23 år kan
kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen, jf.
§ 140, stk. 1-5, erstattes af en helhedsorienteret
plan.
Stk. 2. Den helhedsorienterede plan, jf. stk. 1,
kan tilbydes forældre og unge med komplekse og
sammensatte problemer, hvor der kan eller skal ud-
arbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er
et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en
forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 16 år, samtykker til, at
handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan.
Stk. 3. Den helhedsorienterede plan indeholder
de sociale foranstaltninger og indsatser samt øvrige
57
relevante indsatser efter anden lovgivning. Den
helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til
indholdet af en handleplan efter § 140, stk. 1-5.«
§ 141. ---
Stk.2-4. ---
Stk. 5. Når en handleplan indebærer, at en person
visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110
eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere ef-
ter § 101, skal relevante dele af handleplanen udle-
veres til tilbuddet.
Stk. 6. ---
10. § 141, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Når en person visiteres til et socialt
døgntilbud efter §§ 107-110 eller til et behand-
lingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, skal re-
levante dele af handleplanen eller den helhedsori-
enterede plan udleveres til tilbuddet.«
§ 141. ---
Stk. 2-6. ---
11. I § 141 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at
handleplanen, jf. stk. 1 og 2, kan erstattes af en
helhedsorienteret plan, når der er tale om borgere
med komplekse og sammensatte problemer, hvor
der kan eller skal udarbejdes flere planer for ind-
satserne, og hvor der er et koordinationsbehov for-
bundet hermed. Borgeren skal samtykke til, at
handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan.
Erstattes handleplanen med en helhedsorienteret
plan, skal kravene i stk. 3 og 4 fortsat opfyldes.«
§ 6
I lov om integration af udlændinge i Danmark, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1690 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 19 a indsættes:
»§ 19 b. For udlændinge omfattet af § 16, som
har komplekse og sammensatte problemer, hvor
der kan eller skal udarbejdes flere planer for ind-
satserne, og hvor der er et koordinationsbehov for-
bundet hermed, kan der med udlændingens sam-
tykke, indgå mål og indsatser fra andre sektorom-
råder i integrationskontrakten efter § 19. Herved
bliver integrationskontrakten den helhedsorientere-
de plan. Indarbejdelse af indsatser fra andre sekto-
rområder kan ske i forbindelse med udarbejdelse af
integrationskontrakten, jf. § 19, eller i forbindelse
med opfølgning på kontrakten efter § 20.«
58