Skriftlig fremsættelse (26. april 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2544

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l232/20171_l232_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (26. april 2018)
    Ministeren for offentlig innovation Sophie Løhde:
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats, lov om social service, lov om integration af
    udlændinge i Danmark og forskellige andre love (Mulighed
    for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med
    komplekse og sammensatte problemer)
    (Lovforslag nr. L 232)
    Formålet med lovforslaget er at styrke sammenhængen i
    indsatsen til borgere med komplekse og sammensatte pro-
    blemer ved at give kommunerne bedre muligheder for at til-
    byde en helhedsorienteret plan til borgere og familier med
    komplekse og sammensatte problemer, hvor der i dag kan
    eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der
    er et koordinationsbehov forbundet hermed. Lovforslaget
    fremsættes efter den 1. april 2018 som følge af, at der i for-
    bindelse med lovforslagets udarbejdelse har været behov for
    at afklare en række forhold vedrørende lovforslaget. Lovfor-
    slaget ønskes gennemført i indeværende folketingsår.
    Lovforslaget indeholder forslag om, at der vil kunne ud-
    arbejdes en helhedsorienteret plan, der omfatter indsatser og
    tilhørende planer på hhv. social-, integrations-, undervis-
    nings- samt på beskæftigelsesområdet. Endvidere vil øvrige
    indsatser, hvortil der f.eks. ikke er et krav om en plan, lige-
    ledes kunne indarbejdes i eller fremgå af den helhedsorien-
    terede plan. Således er det ambitionen med forslaget, at bor-
    gere og familier kan få én samlet plan, der går på tværs af
    borgerens indsatser og erstatter øvrige sektorspecifikke pla-
    ner. Lovforslaget skal dermed skabe større gennemsigtighed
    og overskuelighed i målsætninger og indsatser for borgerne.
    Hensigten med en helhedsorienteret plan er, at indsatser-
    ne – i samarbejde med borgeren – tilrettelægges og koordi-
    neres med henblik på så vidt muligt at understøtte en samlet
    virksom indsats. I dette arbejde udgør varig beskæftigelse
    det overordnede og langsigtede mål for unge og voksne bor-
    gere. Indsatserne skal således – ud fra borgerens forudsæt-
    ninger og konkrete behov og i dialog med borgeren – have
    beskæftigelse som overordnet og langsigtet mål. For nogle
    borgere vil varig beskæftigelse i mindre grad være inde for
    rækkevidde. For andre borgere vil de forskellige indsatsers
    timing og koordinering være afgørende for at nå et mål på
    sigt om varig beskæftigelse. For forældre til børn og unge,
    som har behov for støtte, skal det langsigtede mål om be-
    skæftigelse samtidig ses under hensyn til barnets eller den
    unges samlede behov for støtte, så indsatser over for foræl-
    drene tager højde for f.eks. forældrenes nødvendige delta-
    gelse i familiebehandling eller i møder om barnets eller den
    unges behov.
    Målgruppen for den helhedsorienterede plan er borgere
    med komplekse og sammensatte problemer, hvor kommu-
    nen kan eller skal udarbejde flere planer for indsatser, og
    hvor der er et koordinationsbehov forbundet med indsatser-
    ne. Det er kommunen, der vil skulle vurdere, om det vil væ-
    re hensigtsmæssigt at tilbyde borgeren en helhedsorienteret
    plan. Borgeren vil skulle samtykke til udarbejdelsen af en
    helhedsorienteret plan og den deling af oplysninger om bor-
    geren, der vil finde sted i forbindelse hermed.
    Det påtænkes at give kommunerne mulighed for at kunne
    samkøre eksisterende data for at identificere målgruppen af
    borgere, der modtager indsatser fra forskellige kommunale
    forvaltninger for derefter at kunne vurdere, om det er hen-
    sigtsmæssigt, at borgerens forløb i højere grad sammentæn-
    kes og koordineres, og herunder at borgeren får tilbud om at
    få udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for sektor-
    specifikke planer. Dette vil kunne indebære, at oplysninger
    behandles til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet.
    Det påtænkes, at der skabes hjemmel hertil ved at benytte
    den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 3, i
    forslaget til databeskyttelsesloven, jf. Folketingstidende
    2017-18, A, L 68 som fremsat, til at udstede en bekendtgø-
    relse om udveksling af personoplysninger i den forbindelse.
    Bekendtgørelsen vil blive sendt i høring hos bl.a. Datatilsy-
    net umiddelbart efter, at databeskyttelsesloven forventes
    vedtaget.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til det Høje
    Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 232 Folketinget 2017-18
    AE002544