Fremsat den 26. april 2018 af Holger K. Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om større hensyntagen til børns trivsel på asylcentre. ()
Aktører:
AX21400
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B142/20171_B142_som_fremsat.pdf
Fremsat den 26. april 2018 af Holger K. Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om større hensyntagen til børns trivsel på asylcentre Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en samlet plan for forbedringer af børns trivsel i det danske asylsy- stem. Planen skal bl.a. sikre, at Udlændingestyrelsen tager hensyn til barnets tarv i administrative beslutninger om at flytte familier fra et asylcenter til et andet, om mulighed for selvhushold og om adgang til ekstern praktik, arbejde og folkeskole m.m. Beslutningsforslag nr. B 142 Folketinget 2017-18 AX021400 Bemærkninger til forslaget Mennesker – og især børn – skal behandles ordentligt i Danmark. Det bør en stram udlændingepolitik ikke ændre på. Desværre bliver børns trivsel ikke prioriteret i det danske asylsystem. Familier bliver kastet rundt mellem landets mange asylcentre, og derfor mangler mange børn den stabi- litet og tryghed, som er altafgørende i et barns første leveår. Senest har Dagbladet Information den 10. april 2018 for- talt, hvordan alle asylbørn i et eller andet omfang lider over- last. Informations artikel er skrevet på baggrund af Dansk Flygtningehjælps rapport »Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre«, som dokumenterer store problemer med trivslen hos børn på de danske asylcentre. Sagsbehandlere beskriver, at børn »bliver flyttet rundt som høns«, og at der somme ti- der slet ikke tages hensyn til barnets tarv i forbindelse med administrative beslutninger om at flytte børnene (»Socialar- bejdere: Man kunne i princippet lave underretninger om mistrivsel for alle asylbørn«, Information, den 10. april 2018, og »Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre – Om krydsfeltet mellem udlændingeloven og serviceloven«, Dansk Flygtningehjælp, 2018). Ikke bare flytningerne, men også den usikre hverdag, manglende adgang til omverdenen og somme tider proble- matiske indkvarteringsforhold bidrager til børnenes mistriv- sel. Som følge heraf kommer mange af disse børn til at lukke sig om sig selv. De får svært ved at knytte bånd til både voksne og børn. Ligeledes forværres tilstanden for de børn, som lider af PTSD. Psykologer og eksperter er ikke i tvivl. Det kaos og den uorden, som vilkårene afstedkommer, har- monerer ikke med hensynet til det enkelte barns trivsel. Psykologer i Røde Kors har siden 2009 vurderet og under- søgt trivslen hos en stor gruppe af asylansøgende børn. Det er Røde Kors’ vurdering, at den omskiftelige hverdag på asylcentrene samt ophold i mere end et år på et asylcenter kan medføre psykologiske skader, der vil følge disse børn hele livet igennem. I dag bliver familier flyttet rundt med kort varsel, og de bånd, som børnene har etableret til andre børn og til pædagoger, forsvinder ved de mange flytninger. Dette medfører ifølge Røde Kors, at børnene får svært ved at knytte sig til andre mennesker, hvilket påvirker resten af deres tilværelse (»Ombudsmandens tilsynssag med Sjæls- mark«, jf. svar på UUI alm. del – spm 552). Ifølge en undersøgelse foretaget af SFI bor et barn gen- nemsnitligt på 6,3 forskellige asylcentre under asylbehand- lingen (Christensen, Else og Vitus Andersen, Kathrine, »Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre«, So- cialforskningsinstituttet, 2006 (06:25)). Læser man Dansk Flygtningehjælps seneste rapport, ser man tydeligt, at dette problem på ingen måde er løst. Derfor bærer Danmark fort- sat ansvaret for psykiske lidelser og nedsat udvikling hos alt for mange børn. Det er en skamplet på et land, der ellers bryster sig af at behandle mennesker anstændigt. De uafhængige institutioner, der har udtalt sig, peger især på følgende problemer: indkvarteringsvilkår (herunder bo- ligform og værelsesforhold), selvhushold eller cafeteriaord- ning, flytninger mellem centre, adgang til ekstern praktik, arbejde og folkeskole samt motivationsfremmende foran- staltninger. Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en plan for at imødekomme kritikken af asylsystemets behand- ling af børn. Planen bør indeholde tiltag, der genopretter hensynet til det enkelte barns trivsel på de danske asylcen- tre, fokuserer på indkvarteringsvilkårene og skaber tryghed og stabile forhold for de mange asylansøgende familier. Samtidig bør planen som minimum skitsere, hvordan Ud- lændingestyrelsen fremover vil sikre et større hensyn til bar- nets tarv i forbindelse med administrative beslutninger om at flytte familier. Det kunne eksempelvis ske ved at indføre et loft over, hvor mange gange et barn må flyttes mellem cen- trene. 2 Skriftlig fremsættelse Holger K. Nielsen (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om større hensyntagen til børns trivsel på asylcentre. (Beslutningsforslag nr. B 142) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3